AUGUST 2014 LANGELAND KOMMUNE SVØMMEHAL ØRSTEDBYEN ESTIMEREDE ANLÆGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER

Transkript

1 AUGUST 2014 LANGELAND KOMMUNE SVØMMEHAL ØRSTEDBYEN ESTIMEREDE ANLÆGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk AUGUST 2014 LANGELAND KOMMUNE SVØMMEHAL ØRSTEDBYEN ESTIMEREDE ANLÆGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1.0 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KBFE, NICH, JRO, FDL KONTROLLERET KBFE, NICH, JRO, FDL GODKENDT KBFE

4

5 SVØMMEHAL ØRSTEDBYEN 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Forudsætninger 8 3 Estimerede anlægsomkostninger 9 4 Estimerede, årlige driftsomkostninger 10 5 Tekniske spørgsmål 11 Project documents/scenarier/til fremsendelse /Estimerede anlægs- og driftsomkostninger august 2014.docx

6

7 SVØMMEHAL ØRSTEDBYEN 7 1 Resumé COWI er blevet bedt om at udarbejde estimat på anlægs- og driftsudgifter til en svømmehal på ca. 900 m². Estimatet lyder på anlægsudgifter på omkring DKK 33 mio. ekskl. moms. Beløbet er inkl. anlæg af tilkørselsvej, parkering og tilslutning til forbindelsesvejen til Ørstedskolen. Estimatet på de årlige driftsomkostninger lyder på DKK 2,4 mio. ekskl. moms. COWI er endvidere blevet bedt om at udarbejde estimat på anlægsudgifter til en svømmehal i en version med et reduceret 25 meters bassin på 6 meters bredde i stedet for 12 meters bredde. Forskellen bringer den estimerede anlægsudgift ned på omkring DKK 28 mio. ekskl. moms, og de estimerede årlige driftsomkostninger ned på omkring DKK 2,2 mio. ekskl. moms. Project documents/scenarier/til fremsendelse /Estimerede anlægs- og driftsomkostninger august 2014.docx

8 8 LANGELAND SVØMMEHAL 2 Forudsætninger Langeland Kommune har formuleret en opgavebeskrivelse tanker og ideer om opførelse og drift af en svømmehal i Ørstedbyen i udbudsmaterialet til tilbud afleveret 2. maj Ønskede funktioner og arealer, som fremgår af opgavebeskrivelsen, er gengivet i Bilag 1 Funktions- og arealoversigt. På møde med kommunaldirektør Jørgen V. Christiansen den 21. maj 2014 er opgavebeskrivelsen bekræftet fortsat gældende. Endvidere blev det præciseret, at et alternativ med en rutsjebanefor børn under seks år skal være i en udformning, som ikke er væsentlig fordyrende i anlægsomkostninger. Endelig forventes driftsomkostninger baseret på inddragelse af f.eks. skolelærere med livredderbevis til varetagelse af livredderfunktionen i forbindelse med skolesvømning. Project documents/scenarier/til fremsendelse /Estimerede anlægs- og driftsomkostninger august 2014.docx

9 SVØMMEHAL ØRSTEDBYEN 9 3 Estimerede anlægsomkostninger Estimerede anlægsomkostninger med forudsætninger fremgår af Bilag 2A og Bilag 2B. Det samlede areal for svømmehallen med de ønskede faciliteter er vurderet til ca. 900 m². De estimerede anlægsudgifter er beregnet til DKK Beløbet er ekskl. moms og inkl. udgifter til byggeplads, vinterforanstaltninger og uforudsete udgifter på 15 %. De estimerede anlægsudgifter er endvidere inkl. udgifter til teknisk honorar samt afsat til øvrige bygherreomkostninger på 18 %. De estimerede anlægsomkostninger omfatter, udover svømmehallen, udgifter til udearealer og tilslutning til eksisterende veje og parkering. Det er beregnet et alternativ med et 25 meters bassin i halv bredde på 6 meter i stedet for 12 meter, jf. Bilag 2B. De estimerede anlægsudgifter beregnes i dette tilfælde til DKK mio. ekskl. moms. Endelig er et alternativ beregnet for en rutsjebane for børn under seks år. Her er udgifterne estimeret til DKK , og de ligger under usikkerhederne på estimatet i øvrigt. Det anbefales derfor, at en beslutning vedrørende rutsjebane til børn under seks år alene afgøres ud fra en vurdering af behovet. Project documents/scenarier/til fremsendelse /Estimerede anlægs- og driftsomkostninger august 2014.docx

10 10 LANGELAND SVØMMEHAL 4 Estimerede, årlige driftsomkostninger Estimerede, årlige driftsomkostninger med forudsætninger fremgår af Bilag 3. Driftsomkostninger er baseret på etablering af et vurderet samlet areal på 900 m². Lønomkostninger, som udgør langt størstedelen af de årlige driftsomkostninger, er beregnet ud fra en forudsætning om tre fuldtidsansatte. Ved at tilrettelægge arbejdet, så f.eks. en livredderuddannet skolelærer varetager livredderfunktionen, når der undervises skolebørn, kan lønomkostningerne reduceres til måske 2,5 eller to fuldtidsmedarbejdere. Det skal sammenholdes med, at en servicemedarbejder skal kunne varetage både håndtering af tekniske anlæg og livredderfunktionen. Der er ikke modregnet entreindtægter i de estimerede, årlige driftsomkostninger. Der kan forventes entreindtægter fra f.eks. sommerturister, motionister og børnefamilier. Project documents/scenarier/til fremsendelse /Estimerede anlægs- og driftsomkostninger august 2014.docx

11 SVØMMEHAL ØRSTEDBYEN 11 5 Tekniske spørgsmål I 2013 udsendte Dansk Standard DS 477 til erstatning for DS 477: Flemming Dahl COWI A/S deltog i arbejdsudvalg under DS i forbindelse med udarbejdelse af den nye standard. Flemming Dahl har derudover arbejdet med svømmebade i mange år. I forbindelse med udarbejdelse af de estimerede anlægs- og driftsudgifter, er Flemming blevet stillet en række tekniske spørgsmål, som er gengivet med et kort svar i det følgende: Spørgsmål 1: Forventes den nye norm at få indflydelse på anlægsomkostninger hhv. driftsomkostninger fremadrettet? Svar 1: Ikke nødvendigvis, men måske lidt grundet ønsker om forbedret vandkvalitet og en større grad af bæredygtighed på det valgte udstyr. Spørgsmål 2: Hvilken anbefaling gives Langeland Kommune i forhold til kloringskoncentrationen? Svar 2: Lavklorering svarende til kvalitet b i den nye norm. Spørgsmål 3: Hvilken anbefaling gives Langeland Kommune i forhold til stålbassin kontra betonbassin? Svar 3: Laveste pris. Spørgsmål 4: Hvilken anbefaling gives Langeland Kommune i forhold til et ønske om saltvandsbad? Svar 4: Frarådes på det foreliggende forudsætningsgrundlag. Spørgsmål 5: Hvilken anbefaling gives Langeland Kommune i forhold til antal vandbehandlingsanlæg? Svar 5:Det optimale er ét vandbehandlingsanlæg pr. bassin. Muligheden for at anvende fælles vandbehandlingsanlæg for to eller flere bassiner kan eventuelt diskuteres med en kommende leverandør. Spørgsmål 6: Hvilken anbefaling gives Langeland Kommune i forhold til genanvendelse af returvand i forhold til Ørstedsskolen? Svar 6: Frarådes på det foreliggende forudsætningsgrundlag. Der henvises til Bilag 4 Svømmebadstekniske spørgsmål, arbejds- og telefonnotat vedr. Etablering af ny svømmehal på Langeland, hvoraf Flemmings uddybede og begrundede svar fremgår. De uddybede svar viser, at der udestår yderligere en række tekniske valg i forbindelse med programmering af en svømmehal, og at alle disse valg har økonomiske konsekvenser, som kan påvirke de estimerede udgifter. Project documents/scenarier/til fremsendelse /Estimerede anlægs- og driftsomkostninger august 2014.docx

12 Langeland Kommune Svømmehal Ørstedbyen BILAG 1 - FUNKTIONS- OG AREALOVERSIGT Dato: Budget grundlag SPECIFIKATIONER Inventar og andre bemærkninger Kapacite Funktion t temp længde bredde dybde areal "rum" C m m m m² Svømmebassin , Morskabsbassin mammutbruser Småbørnsbassin ,4 30 vandspyer Varmtvandsbassin barrer, handicaplift, bænke med vanddyser til massage Spa / boblebadsfaciliteter 1 Til 6 pers. Sauna og / eller dampbad 1 adgang fra svømmehal, til både damer og herrer Omklædning damer 1 adgang til aflåselige skabe, babyvask og puslebord Omklædning herrer 1 adgang til aflåselige skabe, babyvask og puslebord Handicap / familieomkl. kabine 2 2 brusere i hver, adgang til aflåselige skabe udenfor kabiner Alternativ 1 Svømmebassin Alternativ 2 Rutsjebane til børn under 6 år, landing i børnebassin, rød / grøn signal Driftsbudget, grundlag Åbningstider skoledage Åbningstider øvrige dage og Bemanding: En uddannet livredder i hele åbningstiden, evt. kan skolelærer anvendes ved skolesvømmeundervisning Brugere: Morgenbadere, kommunenes skoleelever ca stk., kommunenes borgere ca , evt. nyetableret svømmeklub, turister Brugerestimat skal angives

13 Langeland Kommune Svømmehal Ørstedbyen BILAG 2A - ESTIMEREDE ANLÆGSOMKOSTNINGER Dato: Alle beløb er i indeks dd. ekskl. moms Udenomsarealer Mængde Enhed Pmin Psan Pmax Var Mid Total Kr/m² Std Bemærkninger 0 0 Tilslutning til eksisterende veje 1 sum Udenomsareal 500 m² Parkering for svømmehal 20 No Total Terræn (Total Terrain) Svømmebassiner (Swimming Pools) Mængde (Quantity) Enhed (Unit) Pmin Psan Pmax Var Mid Total Std Svømmebassin 300 m² Morskabsbassin 100 m² Småbørnsbassin 30 m² Varmtvandsbassin 75 m² Omklædning Personale og møderum Gang og ophold og teknik Spa / boblebadsfaciliteter 1 sum Separat spa-bassin for 6 personer Sauna og / eller dampbad 1 sum stk. sauna for 12 personer Omklædning damer 0 Indeholdt Omklædning herrer 0 Indeholdt Handicap / familieomkl. kabine 2 stk omklædningskabine med toilet, brus og håndvask Vandbehandlingsanlæg, teknik mv. 1 sum Total Svømmebassiner (Swimming Pools) Total (Total) Byggeplads sum 8,0% 8,0% 8,0% Vinterforanstaltninger sum 8,0% 2,0% 8,0% Diverse uforudselige sum 15,0% 15,0% 15,0% Total - estimerede anlægsomkostninger (Total - estimated construction costs) Projekteringsomkostninger Teknisk honorar, 12% sum 12,0% 12,0% 12,0% Uforudsete, 15 % sum 15,0% 15,0% 15,0% Total - estimerede anlægsomkostninger inkl. teknisk honorar Afsat til øvrige bygherreomkostninger, 18% Total - estimerede anlægsomkostninger og øvrige bygherreudgifter Note: Løst invenatar og udstyr er ikke indeholdt Alternativer / Optioner: Rutschebane 1 sum For børn under 6 år. Banen lander i børnenes eget bassin og er forsynet med grønt og rødt lys. Der er prissat en fritstående rutchebane, ca. 5 meter lang / 3 meter høj. Pris skal tillægges ca. 55 % for byggeplads, vinter, projektering, uforudsete og øvrige bygherreomkostninger.

14 Langeland Kommune Svømmehal Ørstedbyen BILAG 2B - ESTIMEREDE ANLÆGSOMKOSTNINGER Dato: Alle beløb er i indeks dd. ekskl. moms Udenomsarealer Mængde Enhed Pmin Psan Pmax Var Mid Total Kr/m² Std Bemærkninger 0 0 Tilslutning til eksisterende veje 1 sum Udenomsareal 500 m² Parkering for svømmehal 20 No Total Terræn (Total Terrain) Svømmebassiner (Swimming Pools) Mængde (Quantity) Enhed (Unit) Pmin Psan Pmax Var Mid Total Std Svømmebassin 150 m² Morskabsbassin 100 m² Småbørnsbassin 30 m² Varmtvandsbassin 75 m² Omklædning Personale og møderum Gang og ophold og teknik Spa / boblebadsfaciliteter 1 sum Separat spa-bassin for 6 personer Sauna og / eller dampbad 1 sum stk. sauna for 12 personer Omklædning damer 0 Indeholdt Omklædning herrer 0 Indeholdt Handicap / familieomkl. kabine 2 stk omklædningskabine med toilet, brus og håndvask Vandbehandlingsanlæg, teknik mv. 1 sum Total Svømmebassiner (Swimming Pools) Total (Total) Byggeplads sum 8,0% 8,0% 8,0% Vinterforanstaltninger sum 8,0% 2,0% 8,0% Diverse uforudselige sum 15,0% 15,0% 15,0% Total - estimerede anlægsomkostninger (Total - estimated construction costs) Projekteringsomkostninger Teknisk honorar, 12% sum 12,0% 12,0% 12,0% Uforudsete, 15 % sum 15,0% 15,0% 15,0% Total - estimerede anlægsomkostninger inkl. teknisk honorar Afsat til øvrige bygherreomkostninger, 18% Total - estimerede anlægsomkostninger og øvrige bygherreudgifter Note: Løst invenatar og udstyr er ikke indeholdt Alternativer / Optioner: Rutschebane 1 sum For børn under 6 år. Banen lander i børnenes eget bassin og er forsynet med grønt og rødt lys. Der er prissat en fritstående rutchebane, ca. 5 meter lang / 3 meter høj. Pris skal tillægges ca. 55 % for byggeplads, vinter, projektering, uforudsete og øvrige bygherreomkostninger.

15 Langeland Kommune Svømmehal Ørstedbyen BILAG 3 - ESTIMEREDE ÅRLIGE DRIFTSOMKOSTNINGER Dato: Årlige driftsomkostninger Svømmehal ca. 900 m² kr./m² m² pr. år Lønomkostninger kr ,00 Materiale og aktivitetsomkostninger kr ,00 Administrationsomkostninger kr ,00 Diverse driftsomkostninger kr ,00 Forsikringer kr ,00 Forsyning (varme, el, vand og affald) kr ,00 Rengøring kr ,00 Vedligehold kr ,00 Samlede omkostninger kr ,00 Lønomkostninger er beregnet udfra tre fuldtidsansatte med en bruttoløn på kr. Ud fra åbningstider er bemandingstiden beregnet til timer - 2,3 mandeår (1.600 timer). Forsyning er beregnet udfra nøgletal for svømmehaller (V & S prisbøger, kontrolleret ved ELO erfaringstal for el og varme). Rengøring er beregnet udfra nøgletal med rengøring 252 dage om året. Vedligeholdsomkostninger er skønnet ud fra erfaringer med vedligeholdsomkostninger for svømmehaller. V & S prisbøgerne siger 153 kr./m², men det er vores erfaring, at den ligger højere. Vedligeholdsomkostningerne indeholder renovering, så bygningens værdi ikke forringes. Omkostningerne til materialer, administration og diverse er skønnede tal brugt ved andre OPP-udbud for svømmehaller.

16 Langeland Kommune Svømmehal Ørstedbyen BILAG 3 - ESTIMEREDE ÅRLIGE DRIFTSOMKOSTNINGER Dato:

17 Langeland Kommune BILAG 4 SVØMMEBADSTEKNISKE SPØRGSMÅL Dato: Svømmehal Ørstedbyen Arbejds- og telefonnotat vedr. etablering af ny svømmehal på Langeland. Generelt om svømmebade, normer og love: Jeg (Flemming Dahl) har kontaktet tre af de medlemmer fra DS-arbejdsgruppen, der var med til at revidere DS 477. Det er Paul Kaas fra SR Light, Ole Søgaard fra Aarhus Kommune og Poul Stitz, der er selvstændig og leverandør af svømmebade. De var stort set enige om, at den nye BEK og norm ikke umiddelbart betød, at svømmebade blev dyrere i etablering og drift. De nævnte også, at man ved udbud af svømmebade i Danmark altid skal byde i overensstemmelse med BEK og DS 477. Bemærk, at man i DS 477 for vandkvalitet og energiforbrug opererer med tre klasser: a, b og c, hvor a er bedste klasse. Minimumskravet c svarer nogenlunde til anvisningerne i den gamle norm. Med hensyn til vandkvalitet betyder c, at man kan overholde BEK. Der er dog en stigende interesse for at have en bedre vandbehandling og dermed en bedre vandkvalitet med større sikkerhed for god kvalitet. I BEK opererer man både med lavklorering og højklorering, og det svarer til kvalitet c i normen. Ved kvalitet a og b i normen må man kun anvende lavklorering, ligesom der er lavere grænseværdier for THM (trihalomethaner) og bundet chlor. Hvis man vil opfylde a eller b, bliver det lidt dyrere i investering, da man skal have kulfilter eller UV-lys til fjernelse af chlorerede biprodukter. Lavklorering bør generelt altid vælges, da den lave klorkoncentration giver mindre dannelse af klorerede biprodukter og bedre komfort. Der vil typisk være mindst lige så god desinfektion (oftest bedre) ved lavklorering, hvor man har lav klorkoncentration samt lavere ph. Det fremmer koncentrationen af hypoklorsyre i vandet og giver derved den gode desinfektion. Normens anbefalinger for energiforbrug kan betyde, at man skal anvende lidt dyrere ventilatorer og pumper, hvis man vil overholde klasse a og b, men ved klasse c er der ikke den store forskel i forhold til den gamle norm. Man kan overveje at spare på vandcirkulationen om natten og i perioden, hvor svømmebadet er lukket. Man kan normalt godt få dispensation til at køre cirkulationen på 50 % i disse periode, men det skal som regel ledsages af en ekstra stor cirkulation i en kortere periode efter svømmebadets åbning, men det kan formentlig give lidt strømbesparelse. Det vil dog også kunne opnås ved at vælge de bedste egnede pumper med energibesparende motorer. Stålkar eller betonbassiner? Noget tyder på, at stålkar vinder stigende indpas og erstatter de traditionelle betonbassiner med fliser, da de er billigere og frembyder visse fordele. Poul Stitz har leveret det stålbassin, der blev anvendt ved VM i Herning, samt ca. 15 andre stålbassiner i Danmark. Bassinerne leveres af det østrigske firma Berndorf: der er repræsenteret i mange europæiske lande. De første bassiner blev lavet i 18/8 stål, men man er nu gået over til at anvende syrefast, rustfri stål. Bassinet bygges i sektioner og kan dermed hurtigt installeres. Som eksempel fortalt Stitz, at man fik leveret sektionerne fem uger efter ordre, og det tog tre uger at få hele svømmebassinet samlet og klargjort. Bassinerne har ingen indvendig belægning, men der ingen korrosionsproblemer, hvis de bliver anvendt korrekt. Saltindholdet (specielt kloridkoncentrationen) i vandet må ikke være for højt, da det kan give korrosion i stålet. Svejsningerne er lavet på en særlig måde, så de ikke korroderer. Der bør anvendes svovlsyre til ph-justering for at holde kloridkoncentrationen lav. 1

18 Langeland Kommune BILAG 4 SVØMMEBADSTEKNISKE SPØRGSMÅL Dato: Svømmehal Ørstedbyen Bassinerne er særlig velegnede til renoveringsprojekter, hvor de kan anbringes som en skal inden i det gamle betonbassin, og det er især let at etablere bundindløb. I Aarhus Kommune har man ingen stålbassiner, da alle kommunale svømmebade er af ældre dato. Poul Kaas havde ikke rigtigt nogle synspunkter omkring stålbassinerne, men rent æstetisk kunne han bedst lide betonbassiner med lyse fliser. Kaas leverer ikke bassiner, men kun vandbehandlingsudstyr til svømmebade. Priser på svømmebade? Ingen af de tre adspurgte turde give en tommelfingerregel for beregning af priser på svømmebade. Det afhænger af størrelse, tilbehør, kvalitet og udenomsfaciliteter. Generelt kan man nok regne med, at et stort svømmebad er forholdsvis billigere end et lille svømmebad, hvis vi udregner prisen i kr./m 3. Langelands-projektet. På Langeland overvejer man at bygge en svømmehal med et svømmebassin på 300 m 2 (26 o C), et morskabsbassin på 100 m 2 (30 o C), et småbørnsbassin på 30 m 2 (32 o C) og et varmtvandsbassin på 75 m 2 (34 o C). Man bliver formentlig nødt til at have fire forskellige vandbehandlingsanlæg (filter + desinfektion), når man vil have fire forskellige temperaturer. Måske kan det kombineres lidt, så man klarer sig med to eller tre. Selv om det er lidt dyrere i investering med tre-fire separate vandbehandlingsanlæg, så kan der også være visse fordele. Bliver et bassin forurenet med bakterier, så kan man nøjes med at tage det ud af drift og løse problemet, mens de andre bassiner fortsat er i drift. Jeg ser ikke noget problem i at anvende stålbassiner, da man tilsyneladende har fået styr på alle børnesygdomme med disse tanke, så de i dag har lang levetid uden væsentlige korrosionsproblemer. Man bør dog anvende lavklorering til desinfektion. Det giver mindst salt i vandet og den bedste desinfektion. Til phregulering bør anvendes svovlsyre (system skal designes, så man undgår gipsudfældninger), for at holde kloridkoncentrationen lav, og man skal i øvrigt følge leverandørens anbefalinger vedr. design og driftsforhold. Med lavklorering kan man formentlig holde dannelsen af bundet klor og THM så lav, at det ikke bliver nødvendigt med kulfiltrering eller UV-lys. Bemærk, at man ikke kan lave det omtalte NaCl-bad, hvis man vælger en ståltank, da den vil korrodere ved for høj klorkoncentration. Det er i øvrigt ikke helt klart, hvad man mener med en kombineret saltvands- /klorløsning. Det gamle og sikre vandbehandlingsmetode er at anvende et sandfilter til filtrering samt dosering af NaClO til desinfektion. Der skal måles klorkoncentration og ph i alle bassiner, så man kan styre doseringen af svovlsyre og NaClO, så man opretholder en koncentration af fri klor på ca. 0,4 mg/l og en ph-værdi på 6,8-7,0. Den anførte løsning vil kunne overholde kravene i BEK og kvalitetstallene for c (måske endda b) i normen. I materialet er anvendt, at vi skal vurdere genanvendelse af returvand på Ørstedsskolen. Det er en meget uklar formulering. Mener man returskyllevand efter bundfældning? Hvad skal vandet genanvendes til på Ørstedskolen? Bemærk, at der er strenge krav i BEK til vandkvaliteten, hvis man vil genanvende returskyllevand (efter sedimentering/filtrering) i svømmebassinerne. COWI A/S, FDL,