Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus på regler om produkters anvendelse. af Rikke Holmgaard

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus på regler om produkters anvendelse. af Rikke Holmgaard"

Transkript

1 Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus på regler om produkters anvendelse. af Rikke Holmgaard

2 English summary With special focus on non-discriminatory selling arrangements preventing og restricting acces to the market, this project describes the development in the case law from the European Court of Justice after the ruling in Keck. This project outlines whether national measures regulating the use of a product is in breach of TFEU art. 34 and explains how the European Court of Justice s procedure is on this area. To find out if the national measure concerning the use of a product is contrary to TFEU art. 34 the European Court of Justice needs to determine whether national measures regulation the use of a product is measures having equivalent effect as a quantitative restriction under TFEU art. 34. Based on the three cases Commission v. Portugal, Commission v. Italy and Mickelsson and Roos it seems that the European Court of Justice, have chosen the procedure of focusing on the product s acces to the market instead of extending the procedure from the ruling in Keck. The European court of Justice have now ruled that national measures concerning the use of a product is a measure having equivalent effect under art. 34 if the national measure hinder or restrict the product s acces to the market.

3 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Engelsk resumé side 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indledning side 4 C-265/06, Kommissionen mod Portugal side 5 C-110/05, Kommissionen mod Italien side 7 C-142/05, Mickelsson og Roos side 11 Keck-sondringen som fremgangsmåde side 13 Markeds adgangen som fremgangsmåde side 15 Retstilstanden i dag side 18 Konklusion side 19 Litteraturliste side 20

4 Indledning Ifølge TEUF art. 34 gælder der et forbud mod, at medlemsstater indfører kvantitative indførselsrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning. Hvad der skal forstås ved foranstaltninger med tilsvarende virkning, er blevet fortolket af EU-domstolen gennem tiden. Ved afsigelse af Dassonville 1 og Cassis de Dijon 2 havde EU-domstolen foretaget en udvidende fortolkning, således at der var tale om et særdeles bredt anvendelsesområdet for TEUF art. 34. Ved EU-domstolens afsigelse af Keck 3, skete der en væsentlig ændring af domstolens hidtidige praksis. EU-domstolen sondrede i Keck mellem nationale bestemmelser der omhandlede produktkrav og nationale bestemmelser der omhandlede salgsformer. Herpå foretog EU-domstolen en indskrænkende fortolkning i forhold til tidligere, således at nationale bestemmelser om former for salg, nu faldt uden for anvendelsesområdet for TEUF art. 34, såfremt de opfyldte det såkaldte Keck-doktrin. Spørgsmålet er herefter, om EU-domstolen fortsat vil anvende sondringen fra Keck, når de står over for nye retlige problemstillinger i forhold til anvendelsesområdet for art. 34. Med særligt fokus på nationale regler om produkters anvendelse vil det i denne opgave blive undersøgt, om EU-domstolen vælger at videreføre sondringen fra Keck, eller om EUdomstolen vælger en helt anden fremgangsmåde. Denne undersøgelse vil tage udgangspunkt i en analyse af dommene Kommissionen mod Portugal 4, Kommissionen mod Italien 5 og Mickelsson og Roos 6. Med afsæt i disse domme foretages en behandling af de to fremgangsmåder, henholdsvis Keck sondringen og markeds adgangen, hvor der påpeges hvilke fordele og ulemper samt konsekvenser der er ved anvendelsen af de to fremgangsmåder. Afslutningsvis fastslås der hvilken fremgangsmåde EU-domstolen gør brug af ved anvendelsesforskrifter, og hvorledes retstilstanden er i dag på dette område. 1 Domstolens dom af 11/ i sag 8/74, Dassonville 2 Domstolens dom af 20/ i sag 120/78, Cassis de Dijon 3 Domstolens dom af 24/ i de forende sager C-267/91 og C-268/91, Keck og Mithouard 4 Domstolens dom af 10/ i sag C-265/06, Kommissionen mod Portugal (Komm. mod Portugal) 5 Domstolens dom af 10/ i sag C-110/05, Kommissionen mod Italien (Komm. mod Italien) 6 Domstolens dom af 04/ i sag C-142/05, Mickelsson og Roos (Roos)

5 C-265/06, Kommissionen mod Portugal Kommissionen mod Portugal var en af de første sager, hvori EU-domstolen 7 fik mulighed for at tage stilling til, hvorvidt nationale regler om produkters anvendelse faldt inden for anvendelsesområdet i TEUF art. 34. Sagen var anlagt som et traktatbrudssøgsmål og baggrunden for søgsmålet var, at Portugal havde indført en national regel, der forbød fastsættelse af farvet film på motorkøretøjers ruder. Portugal havde altså ikke kun begrænset anvendelsen af farvet film på bilruder, men tillige forbudt det. Kommissionen påstod, at den portugisiske bestemmelse var i strid med TEUF art. 34 og art. 36, og at Portugal dermed havde tilsidesat sine forpligtigelser i henhold til unionen 8. Portugal indrømmede, at forbuddet udgjorde en hindring mod varernes frie bevægelighed, men gjorde gældende, at restriktionen var begrundet i færdselssikkerhedsmæssige hensyn og hensynet til den offentlige sikkerhed 9. For at finde frem til om den portugisiske bestemmelse var i strid med TEUF art. 34, var spørgsmålet hvorvidt bestemmelsen var en foranstaltning med tilsvarende virkning i art. 34 s forstand. Til svar på dette spørgsmål fremhævede generaladvokat V. Trstenjak domstolens definition på foranstaltninger med tilsvarende virkning fra Dassonville. Eftersom den portugisiske bestemmelse næsten umuliggjorde handlen af farvet film i Portugal, anså Trstenjak bestemmelsen for værende en foranstaltning med tilsvarende virkning 10. For at bestemmelsen herefter kan opretholdes, skal den være objektivt begrundet. Portugal havde, som nævnt, gjort gældende, at deres forbud var begrundet i hensynet til den indre sikkerhed og færdselssikkerheden. Trstenjak anså dog kun hensynet til færdselssikkerhed som berettiget 11. Trstenjak når dog til den konklusion, at den portugisiske bestemmelse ikke kan anses som værende nødvendig eller egnet til opretholdelse af færdselssikkerheden 12, og var dermed ikke proportional. Derfor bør sagen, ifølge Trstenjak, afgøres således, at Portugal har tilsidesat sine 7 Herefter domstolen 8 Komm. mod Portugal. Præmis 1 9 Ibid. Præmis Generaladvokatens forslag til afgørelse af 13/ i sag C-265/06. Punkt Ibid. Punkt Ibid. Punkt 59,61 & 63

6 forpligtigelser i henhold til art. 34 og 36 ved at forbyde fastsættelse af farvet film på motorkøretøjers ruder, da dette forbud hindrer markedsføringen i Portugal af farvet film, der er fremstillet og markedsført i en anden medlemsstat 13 Domstolen følger langt hen ad vejen Trstenjaks forslag til afgørelse i sagen. Domstolen fastslår ligeledes den portugisiske bestemmelse som værende en foranstaltning med tilsvarende virkning efter definitionen fra Dassonville 14. Domstolen anerkender hensynet til offentlig orden og færdselssikkerhed som værende hensyn, der kan tillade en national regel, som hindrer varernes frie bevægelighed 15. Med samme begrundelse som Trstenjak finder domstolen ligeledes forbuddet for værende for vidtgående, og derfor ikke proportionalt i forhold til det tilstræbte mål. Dermed bliver dommen, at Portugal har tilsidesat sine forpligtigelser i henhold til TEUF art. 34 og 36, ved at fastsætte og opretholde forbuddet der forbyder anvendelse af farvet film på motorkøretøjers ruder 16. I denne sag er både generaladvokaten og domstolen enige om fremgangsmåden og resultatet. Både generaladvokaten og domstolen starter med at fastslå, at der er tale om en foranstaltning med tilsvarende virkning, ved at anvende definitionen kendt fra Dassonville. Hverken Trstenjak eller domstolen inddrager altså sondringen mellem produktkrav og salgsformer fra Keck. I stedet går de går tilbage til tiden før Keck, hvor man anvendte definitionen fra Dassonville. Med denne dom er domstolen altså faldet tilbage på det brede anvendelsesområdet for art. 34, således at når blot nationale anvendelsesforskrifter potentielt eller indirekte påvirker samhandlen falder de ind under art. 34. Ud fra denne dom alene tyder det altså på, at domstolen vil anvende fremgangsmåden kendt fra Dassonville, når det skal afgøres, hvorvidt nationale regler om produkters anvendelse er omfattet af art. 34. Anvendes denne fremgangsmåde kan det, set ud fra dommen, tyde på, at i hvert fald nationale regler der forbyder anvendelse af et produkt er omfattet af art Ibid. Punkt Komm. mod Portugal. Præmis 31 & Ibid. Præmis 38,44 & Ibid. Præmis 47-48

7 C-110/05, Kommissionen mod Italien I den efterfølgende sag om nationale regler, der begrænser anvendelsen af et produkt, var der ligeledes tale om et traktatbrudssøgsmål. I dette tilfælde var det Kommissionen mod Italien på baggrund af, at Italien havde vedtaget en national lov, der forbød blandt andet knallerter og motorcykler at trække en påhængsvogn i Italien. I dette tilfælde forbød Italien altså ikke anvendelsen af påhængsvogn fuldstændigt, men indskrænker dog anvendelsesområdet så det reelt blev illusorisk. Kommissionen påstod, at Italien havde tilsidesat deres forpligtigelser i henhold til TEUF art. 34, ved at lave den nationale regel, der forbød knallerter at trække en påhængsvogn i Italien 17. Heroverfor havde Italien påstået, at forbuddet ikke var en hindring for varernes frie bevægelighed, og at den italienske bestemmelse derudover var begrundet med hensynet til trafiksikkerhed 18. For at finde frem til, om den italienske bestemmelse var i strid med art. 34, var spørgsmålet, hvorvidt bestemmelsen var en foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til art. 34. For at svare på dette spørgsmål henviste generaladvokat Philippe Léger til definitionen anvendt i Dassonville 19. Dernæst henviste Léger til Cassis de Dijon, idet han påpegede, at foranstaltninger, der anvendes uden forskel på indenlandske produkter og produkter, som indføres fra andre medlemsstater, kan hindre en vares frie bevægelighed 20. Med henvisninger til disse to tidligere afsagte domme nåede Léger frem til, at den italienske bestemmelse udgjorde en foranstaltning med tilsvarende virkning efter art Over for dette havde Portugal, som nævnt, påberåbt sig hensynet til trafiksikkerhed som begrundelse for hindringen. Léger anså dette hensyn som et lovlig hensyn, der kunne begrunde en hindring i samhandlen 22. Léger anså dog ikke bestemmelsen som værende 17 Komm. mod Italien. Præmis 1 18 Ibid. Præmis Generaladvokatens forslag til afgørelse af 05/ i sag C-110/05. Punkt Ibid. Punkt Ibid. Punkt Ibid. Punkt 44

8 proportional, 23 og mente altså, at Italien havde tilsidesat sine forpligtigelser i henhold til art. 34 med deres forbud mod, at knallerter og motorcykler kunne trække en påhængsvogn i Italien. Da denne sag gav anledning til en række spørgsmål vedrørende anvendelsesområdet for TEUF art. 34, blev den mundtlige forhandling genåbnet. I den forbindelse blev der endnu engang afgivet et forslag til afgørelse i sagen, denne gang af generaladvokat Y. Bot. I sit forslag til afgørelse af sagen foretog Bot en gennemgang af retspraksis omkring art. 34. Bot så først mere overordnet på, om nationale regler om produkters anvendelse, skulle falde ind under art. 34 anvendelsesområde. I den forbindelse henviste Bot ligeledes til definitionerne anvendt i Dassonville og Cassis de Dijon. Bot inddrog dog også Keck-dommen, og bragte sondringen mellem produktkrav og salgsformer på banen. Bot mente dog ikke, at der skulle ske en udvidelse af forståelsen af salgsformer, således at regler om produkters anvendelse faldt ind under salgsformer, og dermed også kunne undtages fra afvendelsesområdet i art , såfremt de opfyldte Keck doktrinen. Bot mente derimod, at domstolenes hidtidige analyseskema var fuldt ud tilstrækkeligt 25, og at udelukkelse af såvel regler om salgsformer som regler om produkters anvendelse var i strid med traktatens formål om et integreret marked 26. Derimod mente Bot, at man skulle se på kriteriet om adgangen til markedet. Bot henviste til formålet med art. 34 og de andre frie bevægeligheder, og påpegede derfor, at adgangen til markedet burde være det centrale ved afgørelsen af, om nationale bestemmelser om produkters anvendelse skulle anses som værende en foranstaltning med tilsvarende virkning efter art I gennemgangen af selve sagen henviste Bot til definitionen i Dassonville, hvorefter en national bestemmelse er en foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til art. 34, hvis bestemmelsen hindrer et indført produkts adgang til markedet 28. Eftersom den italienske bestemmelse i praksis gjorde det umuligt at trænge ind på det italienske marked, anså Bot 23 Ibid. Punkt Generaladvokatens forslag til afgørelse af 08/ i sag C-110/05. Punkt. 86 & 103.(Bot) 25 Ibid. Punkt 87 & Ibid. Punkt Ibid. Punkt Ibid. Punkt. 151

9 den italienske bestemmelse for værende en foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til art Herefter konstaterede Bot, at den italienske bestemmelse var objektivt begrundet i hensynet til trafiksikkerhed, men Bot mente, ligesom Léger, ikke at bestemmelsen var proportional 30. Bot mente altså ligeledes, at Italien havde tilsidesat sine forpligtigelser i henhold til TEUF art. 34 ved at vedtage bestemmelsen, der forbød knallerter og motorcykler at køre med påhængsvogne 31. Domstolen startede, som både Léger og Bot, med at henvise til både Dassonville og Cassis de Dijon. Ligesom Bot inddrog domstolen ligeledes Keck-dommen. Domstolen fastslog dog også, at enhver foranstaltning, der hindrer en vares adgang til markedet, må være omfattet af begrebet foranstaltning med tilsvarende virkning i art Domstolen påpegede herefter, at den italienske bestemmelse havde betydelig indflydelse på forbrugernes adfærd og dermed påvirkede varens adgang til markedet i Italien 33, hvilket bevirkede, at den italienske bestemmelse var en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i henhold til TEUF art Domstolen nåede, som de to generaladvokater, ligeledes til det resultat, at hensynet til trafiksikkerheden kunne opretholde en hindring for varernes frie bevægelighed 35. Men modsat både genereladvokat Léger og Bot, nåede domstolen til den konklusion, at forbuddet kunne opretholdes, idet de fandt bestemmelsen for proportional med det tilsigtede formål. Domstolen nåede altså til det resultat, at Italien ikke skulle dømmes for traktatbrud, eftersom deres hindring var objektiv begrundet og proportional. Denne sag er lidt anderledes end den forrige sag, idet der er to genereladvokat udtalelser. Genereladvokat Léger følger den retningslinje der er lagt ved Kommissionen mod Portugal, idet han anvender definitionen fra Dassonville til at fastlægge, hvorvidt den italienske bestemmelse er en foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til art. 34. Léger 29 Ibid. Punkt. 157 & Ibid. Punkt Ibid. Punkt 172 & Komm. mod Italien. Præmis Ibid. Præmis Ibid. Præmis Ibid. Præmis 64

10 supplerer dog også Dassonville med Cassis de Dijon i begrundelsen for, hvorfor han mener, at bestemmelsen er en foranstaltning med tilsvarende virkning. Ud over dette afviger Léger ellers ikke fra dommen Kommissionen mod Portugal, idet Léger heller ikke anvender Keck sondringen i sit forslag til afgørelse. Genereladvokat Bot derimod fraviger i betydeligt omfang fremgangsmåden anvendt i dommen Kommissionen mod Portugal. Selvom Bot dog også henviser til Dassonville, er Bots fokus rettet mod Keck sondringen og mod adgangen til markedet. I forhold til Keck er Bot dog skeptisk omkring anvendelsen af sondringen mellem produktansvar og salgsformer. Bot mener ikke, at man burde foretage denne sondring, og slet ikke, at man kan strække forståelsen af salgsformer til også at omfatte regler om produkters anvendelse. Bot er altså modstander af overhovedet at anvende Keck sondringen og dermed også modstander af at udvide anvendelsesområdet for Keck. Derimod er Bot tilhænger af at anvende adgangen til markedet som kriterium. Bot ønsker således, at man i tråd med de øvrige friheder har fokus på et produkts adgang til markedet, således at hvis en national bestemmelse hindrer et produkts adgang til markedet, må der være tale om en foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til art. 34. Bot og Leger er altså uenige omkring hvilken fremgangsmåde, der skal anvendes, men er dog enige i, hvad sagens udfald bør være. Domstolen når til et andet resultat end de to genereladvokater, men følger forholdsvis Bots fremgangsmåde. Domstolen anvender således både Dassonville, Cassis de Dijon og Keck, men henviser også til markeds adgangen ligesom Bot. Domstolen anvender kriteriet markeds adgangen som et supplerende redskab til at finde frem til, hvorvidt en national bestemmelse er i strid med art. 34, hvorimod Bot foreslår, at kriteriet skal være det afgørende element. Da domstolen anser den italienske bestemmelse som værende en hindring for produktets adgang til markedet, statuerer domstolen, at bestemmelsen er en foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til TEUF art. 34. Domstolen når dog til den konklusion, at den italienske bestemmelse kan opretholdes. Ser man på denne dom sammenholdt med den forrige dom, Kommissionen mod Portugal, er fremgangsmåden en anden i denne sag. Her fokuserer domstolen mere på markedsadgangen, hvor der i sagen mod Portugal udelukkende blev anvendt definitionen fra Dassonville i

11 fastlæggelsen af, hvorvidt nationale anvendelsesforskrifter er omfattet af art. 34. På baggrund af denne dom tyder det på, at domstolen har valgt at fokusere mere på kriteriet adgangen til markedet, således at hvis en national regel om produkters anvendelse hindrer eller begrænser et produkts adgang til markedet, så er bestemmelsen omfattet af anvendelsesområdet i TEUF art. 34. Domstolen har med denne dom således bevæget sig væk fra sondringen i Keck og i stedet bevæget sig hen imod en markeds adgangs test. C-142/05, Mickelsson og Roos I den senest sag omhandlende nationale regler om produkters anvendelse var der, modsat de to foregående sager, tale om en præjudiciel afgørelse. Afgørelsen skulle fastslå, hvorvidt TEUF art. 34 var til hinder for, at en medlemsstat kunne begrænse anvendelsen af et produkt, i dette tilfælde anvendelsen af vandscootere. I generaladvokat Juliane Kokotts forslag til afgørelse i sagen kommer Kokott med sit forslag til, hvorledes TEUF art. 34 skal fortolkes. Først tog Kokott udgangspunkt i Dassonville og påpegede, at med udgangspunkt i denne definition, så var den svenske bestemmelse en foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til TEUF art Eftersom Kokott dog anså definitionen fra Dassonville for særdeles bred, foreslog Kokott i stedet at fritage anvendelsesforskrifter fra anvendelsesområdet for art. 34, ligesom salgsformer er fritaget, 37 hvis de opfylder Keck doktrinen. Kokott ønskede altså at sidestille regler om produkters anvendelse med regler om salgsformer, idet intensiteten af deres indvirkning på varehandlen var sammenlignelige 38. Ud fra Keck udledte Kokott, at en national bestemmelse dog ikke falder uden for art. 34 anvendelsesområde, såfremt bestemmelsen hindrer produktets adgang til markedet 39. Kokott mente altså, at nationale regler om produkters anvendelse trods sidestillingen med salgsformer alligevel kunne være omfattet af art. 34 s anvendelsesområde, såfremt de hindrede produktets adgang til markedet. Eftersom den svenske bestemmelse hindrede vandscooteres adgang til markedet betydeligt, anså Kokott bestemmelsen som 36 Generaladvokatens forslag til afgørelse af 14/ i sag C-142/05. Punkt (Kokott) 37 Ibid. Punkt Ibid. Punkt Ibid. Punkt 65-66

12 værende en foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til art. 34. Herefter fastslog Kokott dog, at den svenske bestemmelse kunne anses for objektivt begrundet i miljøhensyn 40. Afslutningsvis påpegede Kokott, at den svenske bestemmelse ikke kunne opretholdes, hvis der ikke var en tidsfrist for det vidtgående forbud mod anvendelse af vandscootere, da det ikke var proportionalt 41. Dette var dog op til den nationale domstol at afgøre. Domstolen henviste kort til Cassis de Dijon, men bevægede sig hurtigt over i at se på markeds adgangen. Domstolen fastslog, at den svenske bestemmelse påvirkede vandscooteres adgang til det svenske marked på baggrund af den begrænsede anvendelsesmulighed, og var således en foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til art Domstolen opstillede herefter tre betingelser, der skulle være opfyldt, før den svenske bestemmelse kunne anses som værende objektivt begrundet i miljøhensyn og proportional 43. Om disse tre betingelser var opfyldt var op til den nationale domstol. I denne dom følger domstolen fremgangsmåden anvendt i Kommissionen mod Italien. Generaladvokat Kokott har dog en lidt anden tilgang end Bot, idet Kokott er tilhænger af en udvidelse af Keck sondringen, mens Bot slet ikke vil anvende Keck sondringen. Selvom Kokott ønsker at udvide begrebet salgsformer til også at omfatte regler om produkters anvendelse, anvender Kokott stadig adgangen til markedet som kriterium. Kokott påpeger, at selvom regler om produkters anvendelse bør fritages fra anvendelsesområdet for art. 34, bør de dog underlægges en undersøgelse af, om reglerne hindrer et produkts adgang til markedet. Er dette tilfældet, mener Kokott således, at de nationale bestemmelser om produkters anvendelse alligevel er omfattet af art. 34. Kokott anvender altså både Keck sondringen som fremgangsmåde og markeds adgangen som fremgangsmåde, således at de supplerer hinanden. Domstolen kommenterer slet ikke på Keck sondringen, men fokuserer i stedet på markedsadgangen, og lader dette være det afgørende for, hvorvidt art. 34 skal anvendes på 40 Ibid. Punkt Ibid. Punkt Roos. Præmis 26 & Ibid. Præmis 39 & 45

13 nationale bestemmelser om produkters anvendelse. Selvom domstolen udelukkende anvender markeds adgangen som fremgangsmåde, når både domstolen og genereladvokat Kokott til det samme resultat, idet de anser den svenske bestemmelse som værende en foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til art. 34. De er dog enige om, at miljøhensyn kan begrunde en opretholdelse af bestemmelsen, såfremt en række betingelser er opfyldt. På baggrund af denne dom ser det ud til, at også begrænset anvendelse af et produkt kan være omfattet af anvendelsesområdet for art. 34, såfremt det hindrer eller begrænser produktets adgang til markedet. Det er således ikke kun direkte forbud mod anvendelse af et produkt eller reel marginal anvendelse af et produkt, der er omfattet af art. 34. Så længe en national bestemmelse om et produkts anvendelse kan hindre eller begrænse produktets adgang til markedet, kan bestemmelsen altså falde ind under art. 34. På baggrund af dommene Kommissionen mod Italien og Mickelsson og Roos, kan det ses, at domstolen har bevæget sig væk fra sondringen i Keck og hen imod anvendelsen markeds adgangen som fremgangsmåde, når de skal fastlægge, hvorvidt en national anvendelsesforskrift er i strid med TEUF art. 34. Det er dog ikke alle, der er tilhængere af domstolens udvikling i denne retning. Flere påpeger således fordele ved fortsat at anvende Keck sondringen som fremgangsmåde. Dette behandles nedenfor. Keck-sondringen som fremgangsmåde Domstolen har med Keck foretaget en sondring mellem forskellige typer af nationale regler, og det ville derfor være oplagt fortsat at anvende denne sondring. Problemet er dog, at regler om produkters anvendelse ikke umiddelbart falder ind under hverken salgsformer eller produktkrav. Derfor har spørgsmålet været, hvorvidt man skulle udvide sondringen fra Keck, således at regler om produkters anvendelse, faldt ind under former for salg, eller om man skulle anvende en anden fremgangsmåde til at finde ud af, om regler om anvendelsesforskrifter falder ind under anvendelsesområdet for art. 34.

14 Fortaler for at udvide Keck afgørelsen er genereladvokat Kokott, idet han, som nævnt, fremhæver, at regler om salgsformer og regler om produkters anvendelse har en del fællestræk, såsom at intensiteten af deres indvirkning på varehandlen er sammenlignelige 44. Dette synspunkt er Thomas Horsley enig i. Horsley mener, at det er oplagt, at regler om produkters anvendelse skal ind under kategorien salgsformer fra Keck sondringen, idet regler om produkters anvendelse er meget lig andre typer af regler, der ligeledes er faldet ind under salgsformer 45. Man kunne altså med fordel fortsætte med at anvende sondringen fra Keck, og lade anvendelsesforskrifter falde ind under kategorien salgsformer, således at Keck forsat ville have stor betydning. Dette ville medføre større forudsigelighed for medlemslandene, da de ved udstedelse af nationale love nemmere ville kunne forudsige, hvilke nationale bestemmelser der ville falde ind under art. 34 s anvendelsesområde. Dette kunne forhåbentligt reducere traktatbrudssager inden for området, idet det for medlemslandene ville stå klart, hvad domstolen fortolkede som værende foranstaltninger med tilsvarende virkning i henhold til art. 34. Derudover påpeger Horsley, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting, at de nationale regler kan undslippe art. 34, idet han stiller spørgsmålet om, hvor ensartet det fælles indre marked egentlig behøver at være 46. Der skal stadig være plads til, at de enkelte medlemslande kan opstille individuelle regler ud fra netop deres behov. Det er altså ifølge Horsley ikke nødvendigt med et fuldstændig ensartet marked, da der fortsat bør være overladt medlemsstaterne noget handlefrihed. Modsat dette synspunkt er generaladvokat Bot, der ikke mener, der behøves flere undtagelser til art. 34, idet han påpeger, at der allerede er nok undtagelser i de hensyn, der er opregnet i TEUF art. 36, samt de domstols skabte via retspraksis, blandt andet fra Cassis de Dijon 47. Bot lægger altså vægt på et meget ensartet fælles marked, modsat Horsley. Bot fremhæver yderligere, at han ikke finder sondringen i Keck særlig hensigtsmæssig, idet han påpeger, at det også er vigtigt at kigge på andre faktorer. De andre faktorer som Bot 44 Kokott. Punkt Horsley: Anyone for Keck?, Common Market Law Review S. 2010, linje 1-7 & (Horsley) 46 Horlsey s. 2019, sidste 3 linjer 47 Bot. Punkt 96-97

15 ønsker fokus på, er hvorledes de nationale bestemmelser egentlig skal anvendes, og hvordan bestemmelsernes konkrete virkning er på samhandlen. Det nytter således ikke noget at have denne sondring mellem forskellige typer af regler, da det, ifølge Bot, er mere afgørende hvorledes den nationale regel virker, og ikke i hvilken kategori den passer. Derudover påpeger Bot, at sondring fra Keck er anderledes i forhold til de kriterier, der anvendes ved de andre former for frie bevægeligheder. Dermed opstår der en uhensigtsmæssig differentiering i den måde, hvorpå hindringer for frie bevægeligheder fortolkes 48. Bot ønsker derfor, at samme kriterium anvendes ved samtlige frie bevægeligheder. Dette kriterium skal være adgangen til markedet. Det er også denne retning, som domstolen har bevæget sig i, da domstolen i forhold til regler om produkters anvendelse, har bevæget sig væk fra Keck sondringen som fremgangsmåde og hen mod markeds adgangen som fremgangsmåde. Markeds adgangen som fremgangsmåde En stærk fortaler for markeds adgangen som fremgangsmåde er generaladvokat F.G. Jacobs 49 i forslaget til afgørelse i sagen Leclerc-Siplec. Her foreslog Jacobs, at man tog udgangspunkt i et kriterium ud fra formålet med art.34, nemlig adgangen til markedet 50. Som begrundelse herfor påpegede Jacobs, at det var nærliggende at se på, hvordan en national bestemmelse hindrede samhandlen, når formålet med art. 34 netop var at opnå et fælles marked. Han påpegede tillige, at mange domme, såsom Dassonville, Cassis de Dijon og Keck alle havde fået et resultat i overensstemmelse med princippet om uhindret adgang til markedet til trods for, at domstolen havde anvendt andre fremgangsmåder i disse sager 51. Dette princip om uhindret adgang til markedet vinder nu indpas i forhold til anvendelsesforskrifter, idet domstolen har anvendt dette kriterium som det afgørende for, hvorvidt en national bestemmelse kan anses som værende en foranstaltning med tilsvarende virkning i art. 34 s forstand. 48 Ibid. Punkt Generaladvokatens forslag til afgørelse af 24/ i sag C-412/93 50 Ibid. Punkt. 38 & Ibid. Punkt

16 Det er imidlertid ikke alle der er tilhængere af dette princip, og det er således blevet kritiseret af blandt andet Thomas Horsley 52, der påpeger, at det er uklart, hvad begrebet markeds adgang egentlig betyder. Horsley henviser til, at begrebet både kan betyde, at det skal sikre et produkts indgang til markedet, eller at det skal sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på importerede produkter og indenlandske produkter, når først produktet er kommet ind på markedet 53. Dette kritikpunkt er Catherine Barnard ligeledes inde på 54. Både Horsley og Barnard mener altså, at det er vigtigt at kunne afgrænse begrebet markeds adgang for at kunne anvende det som kriterium. Det er dermed ikke hensigtsmæssigt, at begrebet kan forstås på flere forskellige måder, idet det kan bevirke, at der ikke sker en ensartet anvendelse af begrebet. Bliver begrebet adgangen til markedet ikke anvendt konsekvent og ensartet, kan det føre til usikkerhed omkring anvendelsesområdet for art. 34 Et andet problem men hensyn til markeds adgang som fremgangsmåde er ifølge Barnard, at næsten alle nationale foranstaltninger kan anses som havende en indflydelse på et produkts adgang til markedet 55. Denne problemstilling er Horsley ligeledes inde på, idet han påpeger, at det er et problem, at nationale foranstaltninger, der kun påvirker adgangen til markedet indirekte eller potentielt, også falder ind under anvendelsesområdet i art Ved kun at anvende markeds adgangen som fremgangsmåde vil næsten alle regler være i strid med art. 34. Dermed kan anvendelsen af markeds adgangen som fremgangsmåde sammenlignes med tiden før Keck afgørelsen, hvor næsten alle nationale regler ligeledes faldt ind under anvendelsesområdet for art. 34. Horsley mener, at anvendelsesområdet for art. 34 er blevet udvidet for meget, når man anvender markeds adgangen som fremgangsmåde. Dette understreges især med afgørelsen i Kommissionen mod Italien 57. Der er altså brug for en form for afgrænsning af kriteriet adgangen til markedet, således at det ikke er alle nationale regler der bliver omfattet af art. 34. Et alternativ kunne være, at der skulle anvendes et eller flere supplerende kriterier til adgangen til markedet, når domstolen skal bestemme, 52 Horsley s Ibid. s. 2014, 1. afsnit 54 Catherine Barnard: The Substantive Law of the EU The four Freedoms, s. 144 linje 8-15.(Barnard) 55 Ibid. s. 148, linje Horsley. Side 2016 linje Ibid. s. 2014, 2. afsnit, nederst

17 hvorvidt nationale bestemmelser er omfattet af art. 34. Også på denne måde vil man kunne undgå, at alle nationale bestemmelser bliver omfattet af art. 34 s anvendelsesområde. Der er dog også fordele ved anvendelse af markeds adgangen som fremgangsmåde. Således påpeger genereladvokat Bot, som tidligere nævnt, at anvendelsen af markeds adgangen som fremgangsmåde er i overensstemmelse med traktatens formål, og medfører dermed også en ensartet fremgangsmåde for alle de frie bevægeligheder inden for unionen 58. Fremgangsmåden er altså velkendt inden for de frie bevægeligheder og er derfor ikke nyt inden for EU-rettens frie bevægeligheder. På baggrund af de tre domme mener Horsley, at man nu står overfor en delt vurdering, når man skal fastlægge, om regler, der ikke omhandler krav til produktet, skal være omfattet af art. 34. Han påpeger, at man fortsat skal anvende Keck på de nationale regler, der naturligt falder ind under kategorien salgsformer, mens man nu på baggrund af de tre domme skal anvende en markeds adgangs test på de nationale regler, som falder uden for salgsformer, og som heller ikke er produkt relateret 59. I tråd med dette mener Barnard, at anvendelse af markeds adgangen som fremgangsmåde ikke udsletter anvendelsen af Keck-sondringen som fremgangsmåde. Barnard påpeger således, at afgørelserne Kommissionen mod Italien og Mickelsson og Roos blot fastslår en snæver anvendelse af Keck-sondringen, således at Keck blot undtager regler om former for salg, men ikke udvides til andre typer af regler. De andre type af regler skal derimod undersøges på baggrund af markeds adgangen 60. Som konsekvens af domstolens nylige fremgangsmåde mener Horsley, at selvom en national regel ikke er til for at beskytte det nationale marked, så bliver medlemsstaterne nødt til alligevel at kunne retfærdiggøre deres bestemmelse med en undtagelse til art.34, ved enten at anvende hensynene i art. 36 eller dem, der er udviklet gennem retspraksis 61. Domstolens praksis inden for dette område har altså indskrænket anvendelsen af Keck særdeles. Ved nu at have fokus på et produkts adgang til markedet, er domstolen faldet 58 Bot, punkt. 91 & Horsley, s linje og side 2016 linje Barnard, s. 140 linje Horsley, s linje11-13

18 tilbage på et bredt anvendelsesområdet for art. 34 ligesom i tiden før Keck. Grunden til dette er, som Barnard og Horsley påpeger, at stort set alle nationale bestemmelser vil påvirke et produkts adgang til markedet, omend potentielt og indirekte. Dermed bliver det vanskeligt for medlemsstaterne at kunne fremstille nye regler, der vil falde uden for art. 34 anvendelsesområde. For at medlemsstaterne kan være sikre på at overholde deres forpligtigelser i henhold til EU, bliver de dermed nødt til hver eneste gang de udsteder nye love at kunne begrunde dem i et objektivt hensyn og kunne påvise, at reglerne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Dermed har domstolens nylige praksis indskrænket medlemslandenes handlefrihed i forhold til udstedelse af nye love. Retstilstanden i dag På baggrund af de tre domme, ser domstolen ud til at have valgt fremgangsmåden med fokus på markeds adgangen, når det skal besluttes, hvorvidt en national anvendelsesforskrift er i overensstemmelse med TEUF art. 34. Dermed har domstolen bevæget sig væk fra sondringen i Keck, og har således ikke valgt at videreføre sondringen til dette område. Derimod har domstolen anvendt en ny fremgangsmåde, nemlig markeds adgangen. Dette kommer til udtryk i Kommissionen mod Italien, og igen i Mickelsson og Roos, hvor domstolen lægger vægt på, at de nationale bestemmelse påvirker forbrugernes vilje til at købe produkterne og dermed påvirker produkternes adgang til markedet. Med udgangspunkt i især Kommissionen mod Italien og Mickelsson og Roos, kan det fastslås at domstolen for nu anser nationale bestemmelser om produkters anvendelse som værende i strid med art. 34, såfremt bestemmelserne hindrer produktets adgang til markedet. De nationale bestemmelser behøver således ikke forskelsbehandle importerede varer, men falder altså ind under art. 34, så snart bestemmelserne hindrer eller begrænser adgangen til markedet. Ud fra Kommissionen mod Portugal og Kommissionen mod Italien kan det ses, at nationale regler, der forbyder eller efterlader en reel marginal anvendelse af et produkt, er i strid med art. 34. Ud fra Mickelsson og Roos kunne det tyde på, at nationale regler, der blot begrænser et produkts anvendelse, ligeledes kan være omfattet af art. 34.

19 Konklusion Ved de tre gennemgåede domme vedrørende regler om produkters anvendelse, er der blevet anvendt flere forskellige fremgangsmåder for at finde frem til en afgørelse af, hvorvidt bestemmelserne var i strid med TEUF art. 34. Først og fremmest er definitionen af en foranstaltning med tilsvarende virkning fra Dassonville blevet anvendt af generaladvokaterne Léger og Trstenjak, samt af domstolen i sagen Kommissionen mod Portugal. En anden fremgangsmåde er en udvidelse af sondringen fra Keck, således at regler om salgsformer udvides til også at omfatte regler om produkters anvendelse. Denne fremgangsmåde er anvendt af generaladvokat Kokott, men er kritiseret af generaladvokat Bot. Den sidste fremgangsmåde, der har været anvendt, er adgangen til markedet. Denne fremgangsmåde blev anvendt af generaladvokat Bot og domstolen i sagen Kommissionen mod Italien og i den præjudicielle afgørelse Mickelsson og Roos. Udviklingen i domstolens praksis efter Keck i henhold til nationale bestemmelser vedrørende produkters anvendelse tog således udgangspunkt i Dassonville, men bevægede sig med Kommissionen mod Italien og Mickelsson og Roos i retning af en markeds adgangs test. De to domme, Kommissionen mod Italien og Mickelsson og Roos medførte, at generaladvokaterne fik vurderet anvendelsen af sondringen fra Keck kontra anvendelsen af markeds adgangen som fremgangsmåde. Domstolen endte med at vælge fremgangsmåden med adgangen til markedet, og det kan således siges at være fremgangsmåden for domstolen, når de i fremtiden skal tage stilling til, hvorvidt andre nationale bestemmelser om produkters anvendelse er i strid med art. 34 eller ej. Retstilstanden i dag er således den, at hvis en bestemmelse om produkters anvendelse hindrer produktets adgang til markedet, så er bestemmelsen omfattet af art. 34 s anvendelsesområde. Dette bevirker, at medlemsstaterne hver gang de ønsker at lave en lov, der begrænser anvendelsen af et produkt, bliver nødt til at overveje hvilke objektive hensyn der kan begrunde en bestemmelse. Derudover skal en medlemsstat ligeledes overveje, hvorvidt bestemmelsen kan anses for proportional med det objektive hensyn. Medlemsstaterne er på denne måde frataget handlekraft i forhold til nye lovbestemmelser om produkters anvendelse, idet staterne kan blive nødt til at opgive en regel for at opfylde deres forpligtigelser i henhold til EU.

20 Litteraturliste Domme: - Domstolens dom af 10/ i sag C-265/06, Kommissionen mod Portugal. (Komm. mod Portugal) - Domstolens dom af 10/ i sag C-110/05, Kommissionen mod Italien. (Komm. mod Italien) - Domstolens dom af 04/ i sag C-142/05, Mickelsson og Roos. (Roos) - Domstolens dom af 24/ i de forende sager C-267/91 og C-268/91, Keck og Mithouard. - Domstolens dom af 11/ i sag 8/74, Dassonville. - Domstolens dom af 20/ i sag 120/78, Cassis de Dijon. Forslag til afgørelser: - Generaladvokatens forslag til afgørelse af 13/ i sag C-265/06. - Generaladvokatens forslag til afgørelse af 05/ i sag C-110/05. - Generaladvokatens forslag til afgørelse af 08/ i sag C-110/05. (Bot) - Generaladvokatens forslag til afgørelse af 14/ i sag C-142/05. (Kokott) - Generaladvokatens forslag til afgørelse af 24/ i sag C-412/93.

21 Bøger og artikler: - Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielse: EU-retten, 5. udgave, s Catherine Barnard: The Substantive Law of the EU The four Freedoms, 3. udgave, s (Barnard) - Bugge Thorbjørn Daniel m.fl.: Grundlæggende EU-ret, 2. udgave, s og s Thomas Horsley: Anyone for Keck?, Common Market Law Review 2009, s (Horsley)

ET ALTERNATIV TIL KECK?

ET ALTERNATIV TIL KECK? Bachelorprojekt 2011 Afdeling for Offentlig Ret Projekt nr. 3, Folkeret og EU-ret Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus på regler om produkters anvendelse.

Læs mere

Bacheloropgave. Afdelingen for Offentlig Ret FOLKERET OG EU-RET

Bacheloropgave. Afdelingen for Offentlig Ret FOLKERET OG EU-RET Bacheloropgave Afdelingen for Offentlig Ret FOLKERET OG EU-RET Udviklingen i EU Domstolens praksis efter afsigelse af Keck dommen med speciel fokus på regler om produkters anvendelse. (The development

Læs mere

Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus pa regler om produkters anvendelse.

Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus pa regler om produkters anvendelse. Udviklingen i EU-Domstolens praksis efter afsigelse af Keck-dommen med speciel fokus pa regler om produkters anvendelse. The English Resume In the period of time 22.2.2005 until 16.6.2006 the Court had

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * DOM AF 8.7.2004 SAG C-166/03 DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * I sag C-166/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Stromsky, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

Læs mere

Nye retningslinjer for nationale reklameregler - en kommentar til sag C-405/98, Gourmet International

Nye retningslinjer for nationale reklameregler - en kommentar til sag C-405/98, Gourmet International Nye retningslinjer for nationale reklameregler - en kommentar til sag C-405/98, Gourmet International af adjunkt Michael Steinicke Domstolen har med sin afgørelse af 8. marts 2001, Gourmet International,

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * NUNES TADEU FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * 1. Portugals Supremo Tribunal Administrativo har indgivet anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 2

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 2 EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 2 22-10-2007 2 Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime mandag den 22. kl. 8-10 i Anneks B 2. Repetition 3. TEF art 28: Handelshindringsbegrebet,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003»

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» DOM AF 16.1.2003 SAG C-388/01 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» I sag C-388/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Patakia og R. Amorosi, som befuldmægtigede, og med valgt

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 1. marts 1988*

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 1. marts 1988* KOMMISSIONEN / ITALIEN FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 1. marts 1988* Høje Domstol. 1. Siden vedtagelsen af dekret af 29. januar 1979 gælder der nye regler i Italien vedrørende

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 14. september 2006 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 14. september 2006 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 14. september 2006 * I de forenede sager C-158/04 og C-159/04, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Diikitiko Protodikio

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * BOURGARD DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * I sag C-172/02, angående en anmodning, som Cour de cassation (Belgien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 21. juni 1988*

DOMSTOLENS DOM 21. juni 1988* DOMSTOLENS DOM 21. juni 1988* I sag 257/86, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent Giuliano Marenco, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos Georges Kremlis,

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 3

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 3 EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 3 Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime mandag den 22. kl. 8-10 i Anneks B 2. Repetition 3. TEF art 28: Handelshindringsbegrebet,

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 3. juli 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 3. juli 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT DARMON SAG C-208/88 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 3. juli 1990 * Hr. afdelingsformand, de herrer dommere, * Originalsprog: fransk.

Læs mere

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for

Læs mere

Ved e-mail af 27. juni 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Ved e-mail af 27. juni 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 12-08-2011 SAGSNR.: 2011-2670 ID NR.: 134018 Høring -

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på  Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Forord 5 Forkortelser 11 Kapitel 1: Generelt om fri bevægelighed 13 1. Introduktion 13 2. Det indre marked 16 3. Vægtning af relevante retskilder 18

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * DOM AF 17. 10. 1989 SAG 109/88 DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * I sag 109/88, angående en anmodning, som den faglige voldgiftsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 14. juli 1988 *

DOMSTOLENS DOM 14. juli 1988 * DOMSTOLENS DOM 14. juli 1988 * I sag 90/86, angående en anmodning, som pretura di Milano (Italien) i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende

Læs mere

Det juridiske grundlag

Det juridiske grundlag 22. november 2011 TV-RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED SPORTSBEGIVEN- HEDER Der er den 4. oktober 2011 afsagt dom ved EU-domstolen i en sag vedrørende salget af rettigheder til transmission af engelske fodboldkampe.

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 25. november 2015 1. Sag C-441/14

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 25. november 2015 1. Sag C-441/14 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 25. november 2015 1 Sag C-441/14 Dansk Industri (DI), som mandatar for Ajos A/S, mod Boet efter Karsten Eigil Rasmussen (anmodning om præjudiciel

Læs mere

Frie varebevægelser: 18 traktatbrudssager mod 11 EU-lande

Frie varebevægelser: 18 traktatbrudssager mod 11 EU-lande IP/04/919 Bruxelles, den 15. juli 2004 Frie varebevægelser: 18 traktatbrudssager mod 11 EU-lande Europa-Kommissionen har besluttet at erindre Italien om, at det er forpligtet til at efterkomme en dom fra

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 11. marts 2011 Zambrano-dom:

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 08.04.2014 OPSIGELSE EFTER 120 DAGES- REGLEN PÅ DEN 120. SYGEDAG VAR USAGLIG 8.4.2014 Vestre Landsret har fastslået, at opsigelse med forkortet varsel efter 120 dages-reglen

Læs mere

CINZANO / HAUPTZOLLAMT SAARBRÜCKEN FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ALAIN DUTHEILLET DE LAMOTHE FREMSAT DEN 12.

CINZANO / HAUPTZOLLAMT SAARBRÜCKEN FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ALAIN DUTHEILLET DE LAMOTHE FREMSAT DEN 12. CINZANO / HAUPTZOLLAMT SAARBRÜCKEN FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ALAIN DUTHEILLET DE LAMOTHE FREMSAT DEN 12. NOVEMBER 1970 Høje Ret. For rigtigt at forstå grundlaget for og omfanget af nærværende

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 1

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 1 EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 1 01-10-2007 2 Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime fredag den 12. kl. 8-10? 2. Repetition Afgiftsmæssige hindringer 3.

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 19. april 2016 (*)

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 19. april 2016 (*) DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 19. april 2016 (*)»Præjudiciel forelæggelse socialpolitik Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder direktiv 2000/78/EF princip om forbud mod forskelsbehandling

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 29. juni 1995 *

DOMSTOLENS DOM 29. juni 1995 * DOM AF 29.6.1995 SAG C-391/92 DOMSTOLENS DOM 29. juni 1995 * I sag C-391/92, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, først ved R. Pellicer, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og M. V. Melgar, der er

Læs mere

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 2006 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 2006 * BADISCHER WINZERKELLER DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 2006 * I sag C-264/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Amtsgericht Breisach (Tyskland)

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på  Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed 2. udgave/1. oplag C Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3762-9 Omslag:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Sag C-507/04. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

Sag C-507/04. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig Sag C-507/04 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig»Traktatbrud beskyttelse af vilde fugle direktiv 79/409/EØF gennemførelsesforanstaltninger«forslag til afgørelse fra generaladvokat

Læs mere

KENDELSE AFSAGT AF DOMSTOLENS PRÆSIDENT 8. maj 1987 *

KENDELSE AFSAGT AF DOMSTOLENS PRÆSIDENT 8. maj 1987 * KENDELSE AF S. 5. 1987 SAG 82/87 R KENDELSE AFSAGT AF DOMSTOLENS PRÆSIDENT 8. maj 1987 * I sag 82/87 R, AUTEXPO SpA, Ora, Italien, ved advokat A. Pesce, Milano, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 29. april 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 29. april 2004 * KOMMISSIONEN MOD ØSTRIG DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 29. april 2004 * I sag C-150/00, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J.C. Schieferer, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

Læs mere

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans 1. Indledning

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juni 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0014 (COD) 2014/0013 (NLE) 10456/14 AGRI 406 AGRIFIN 90 AGRIORG 96 CODEC 1393 NOTE fra: til: Formandskabet

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 Sag 248/2012 (2. afdeling) Teknisk Landsforbund som mandatar for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Lønmodtagernes Garantifond (advokat Yvonne Frederiksen)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 2. december 2004 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 13.

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 2. december 2004 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 13. KOMMISSIONEN MOD NEDERLANDENE DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 2. december 2004 * I sag C-41/02, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 13. februar 2002, Kommissionen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 27. februar 2003 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 27. februar 2003 * BUSCH DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 27. februar 2003 * I sag C-320/01, angående en anmodning, som Arbeitsgericht Lübeck (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. marts 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2015-6140-0778 Dok.: 1526315 Notat til Folketingets

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 18.7.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1919/2009 af M.B, italiensk statsborger, om ukorrekt italiensk gennemførelse (Dlgs 106/09) af direktiver

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2009 (OR. en) 6553/09 ANTIDUMPING 7 COMER 23 CHINE 7

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2009 (OR. en) 6553/09 ANTIDUMPING 7 COMER 23 CHINE 7 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2009 (OR. en) 6553/09 ANTIDUMPING 7 COMER 23 CHINE 7 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING om afslutning af den delvise interimsundersøgelse

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 15. maj 2003 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 15. maj 2003 * DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 15. maj 2003 * I sag C-419/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Valero Jordana, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger, mod Kongeriget

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F.G. JACOBS fremsat den 16. maj 2002 1

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F.G. JACOBS fremsat den 16. maj 2002 1 SEELING FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F.G. JACOBS fremsat den 16. maj 2002 1 1. Denne sag vedrører et spørgsmål, som Bundesfinanzhof har forelagt Domstolen om, hvorvidt en medlemsstat kan behandle

Læs mere

Øje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien

Øje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse, 2010/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web:

Læs mere

Aalborg Universitet Kandidatafhandling 10. semester 2009. Handelshindringer for varernes frie bevægelighed i et EU-retligt perspektiv

Aalborg Universitet Kandidatafhandling 10. semester 2009. Handelshindringer for varernes frie bevægelighed i et EU-retligt perspektiv Aalborg Universitet Kandidatafhandling 10. semester 2009 Handelshindringer for varernes frie bevægelighed i et EU-retligt perspektiv Af Peter Dietz Toppenberg Vejleder: Charlotte Bagger Tranbjerg Titelblad

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?...

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 IMMATERIALRET Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... 4 Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 26.08.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0267/2013 af Giuseppe Messina, italiensk statsborger, om afvisning af at registrere brugte

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

RETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 *

RETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 * fremsætte en afvisningspåstand og langt mindre fritage Retten fra at påse, at vedtægtens frister er overholdt. 2. Den udtrykkelige afvisning af en ansøgning, der finder sted efter den stiltiende afvisning

Læs mere

Forenede sager T-49/02 T-51/02

Forenede sager T-49/02 T-51/02 Forenede sager T-49/02 T-51/02 Brasserie nationale SA (tidligere Brasseries Funck-Bricher og Bofferding) m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Aftaler det luxembourgske marked for øl bøder«rettens

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v.

Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v. Dato: 2. oktober 2008 Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v. Baggrund EF-domstolens afgørelse i Metock-sagen (C-127/08) betyder,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015 Sag 1/2015 (2. afdeling) HK/Danmark som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod Experian A/S (advokat Jens Lund Mosbek) Biintervenient til støtte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. januar 2015 Sag 308/2012 (1. afdeling) Ældre Sagen som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Beskæftigelsesministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke)

Læs mere

Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup. Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk

Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup. Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk Dato: 19. december 2014 Sag: TIFS-14/02901-5 Sagsbehandler: /tfl/jkk Vejledende

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

Firma Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

Firma Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof) DOMSTOLENS DOM (ANDEN AFDELING) AF 20. MARTS 1980 ' Firma Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)»Eksportafgifter

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT G. FEDERICO MANCINI fremsat den 15. april 1986 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT G. FEDERICO MANCINI fremsat den 15. april 1986 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA HR. MANCINI SAG 307/84 lige stillinger som sygeplejerske på disse hospitaler, og at de pågældende efter ansættelsen er omfattet af en ordning, som, bortset fra adgangen til stillinger,

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, fra aftalen inden for en fortrydelsesfrist på syv dage, og det er forbudt sælgeren

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.2.2009 KOM(2009) 54 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 4 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 4 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 4 Offentligt Lovafdelingen Dato: 7. oktober 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2015-3051/01-0032 Dok.: 1754939 Supplerende

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 * 1. Denne sag vedrører præjudicielle spørgsmål, som Sø- og Handelsretten i København i henhold til EF-traktatens artikel

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F.G. JACOBS fremsat den 15. september 2005 1

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F.G. JACOBS fremsat den 15. september 2005 1 STICHTING KINDEROPVANG ENSCHEDE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F.G. JACOBS fremsat den 15. september 2005 1 1. Denne anmodning om præjudiciel afgørelse vedrører en institution, der selv forestår

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0805/2006 af A. Rosa Montilla Diaz og Juan A. Gavira Menédez, spanske statsborgere, om forskelsbehandling

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 28.01.2015 FOLKETINGET VEDTAGER REFORM AF REGLER OM INTERNATIONAL REKRUTTERING Fra den 1. januar 2015 er det blevet lettere for danske virksomheders at rekruttere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 85/2010 (1. afdeling) Margarine Foreningen (advokat Henrik Peytz) mod Fødevarestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) Biintervenient

Læs mere