Huset Mandag Morgen. Resultater fra fire fokusgruppeinterview om sundhed og forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huset Mandag Morgen. Resultater fra fire fokusgruppeinterview om sundhed og forebyggelse"

Transkript

1 Huset Mandag Morgen Resultater fra fire fokusgruppeinterview om sundhed og forebyggelse Rostra Research A/S oktober 2007

2 Indledning og metode 2 Baggrund og formål 3 Metode 3 Analytisk fremgangsmåde 4 Spørgeguide og temaer i interviewene 5 Udvælgelseskriterier 6 Respondentoversigt 7 Resultater 8 Respondenternes opfattelse af sundhed 9 Kost og sundhed 10 Rygning og sundhed 11 Alkohol og sundhed 12 Motion og sundhed 13 Stress og sundhed 14 Det gode liv 15 Opmærksomhed om sundhedsforebyggelse 16 Barrierer for at leve et sundt liv 17 Hvem har ansvaret 18 Traditionelle informationskampagners effekt 19 Traditionelle informationskampagners effekt 20 Hvem skal være aktive i forebyggelsesarbejdet 21 Prioritering af områder 22 Information og rådgivning 23 Udnyttelse af markedet (I) 24 Udnyttelse af markedet (II) 25 Forbud, påbud, regler 26 Offentlige tilbud 27 Strukturelle ændringer 28 Medicinsk behandling 29 1

3 Indledning og metode 2

4 Baggrund og formål Denne rapport formidler resultaterne fra fire fokusgruppeinterview, som er gennemført for Huset Mandag Morgen. Interviewene skal bl.a. belyse befolkningens adfærd og holdninger til kost, rygning, alkohol, motion og stress samt en række andre faktorer, der har relation til sundhed og velvære. Interviewene har også undersøgt holdningen til at iværksætte alternative og i visse tilfælde skærpede forebyggelsespolitiske tiltag i relation til ovenstående sundhedsfaktorer. Metode Undersøgelsen er gennemført ved anvendelse af fire fokusgruppeinterview, som hver har haft en varighed på ca. to timer. Fokusgruppeinterviewets styrke er dets evne til at undersøge komplekse og nuancerede sammenhænge og synspunkter hos de interviewede. Interviewformen åbner mulighed for, at deltagernes holdninger, adfærd og vidensniveau kan blive kortlagt og diskuteret. Alle fire interview er forløbet godt. Deltagerne var positive og deltog aktivt og konstruktivt. De fandt det generelt interessant at deltage. Der er gennemført to interview i København den 13. september og to interview i Næstved den 26. september

5 Analytisk fremgangsmåde Det samlede interviewmateriale på i alt ca. 8 timers varighed har gennemgået en systematisk analyseproces. Analyseprocessen sikrer, at alle relevante udsagn i interviewene er blevet analyseret og danner grundlag for udarbejdelsen af denne rapport. Materialet er blevet metalæst dels i forhold til de udtrykte synspunkter og dels i forhold til interviewtemaerne. Selve tolkningen af udsagnene i datagrundlaget er også vurderet i forhold til generelle erfaringer og opfattelser. I moderationen af interviewene er der tendentielt lagt vægt på at få top-of-mind synspunkter præsenteret og i mindre grad brugt tid på situationel validering. Det er sket for at få en vifte af synspunkter i spil, der identificerer holdninger, erfaringer og vidensniveauer i bred forstand. Og for at få tid til at belyse alle temaer. 4

6 Spørgeguide og temaer i interviewene Som udgangspunkt for interviewene er der blevet udviklet en spørgeguide. Spørgeguiden indeholder alle de temaer, der har relevans for interviewene. Undervejs i interviewene har intervieweren naturligvis været åben overfor nye, uventede og relevante emner, som respondenterne har bragt på bane. Følgende temaer var centrale i interviewene: Generelle opfattelser om sundhed Generelle opfattelser om forebyggelse Sundhed: personligt eller kollektivt ansvar Når traditionel forebyggelse ikke virker Hvem skal være aktive aktører i forebyggelsesarbejdet Test af konkrete forebyggende aktiviteter Hvilke barrierer er der for det sunde liv Prioritering af sundhedsfremmende tiltag 5

7 Udvælgelseskriterier Deltagerne til de fire interview er udvalgt efter en række kriterier. Der er gennemført et interview med højtuddannede og et interview med kortuddannede i hhv. København og Næstved. I alle interviewene er der sikret en spredning på alder, køn og erhverv. Det er gjort for at få det bredest mulige udvalg af holdninger og erfaringer i målgruppen repræsenteret i de enkelte interview. De kortuddannede kaldes herefter traditionelle, mens de to grupper med respondenter, der har lange uddannelser kaldes moderne. I forlængelse af citaterne angives respondenter efter bynavn (K for København, N for Næstved) og T for traditionelle og M for moderne. 6

8 Respondentoversigt KØN ALDER ERHVERV K 40 Selvstændig K 22 Lærerstuderende K 32 Har læst Statskundskab M 58 Landmåler M 32 Bankrådgiver M 41 Logistikchef M 49 Ejendomsmægler/Selvstændig M 50 Folkeskolelærer M 42 Økonomichef M 44 IT-chef KØN ALDER ERHVERV K 58 Uddannet sygehjælper/førtidspensionist K 32 Pædagog/Social- og sundhedsmedhjælper K 63 Assistent fra Politiet/Pensionist K 22 I lære som elektriker K 35 Bankassistent/Pensionist M 28 HTX M 32 Politibetjent M 42 Maskinteknikker/Afdelingsleder M 38 DSB KØN ALDER ERHVERV K 24 HF K 65 Hjemmeplejer/Pensionist K 30 Butiksmedhjælper K 33 Social- og sundhedsmedhjælper K 39 Massør M 56 Ufaglært M 58 Maskinarbejder M 51 Chauffør KØN ALDER ERHVERV K 63 Journalist K 34 Socialpædagog K 41 Vaccinespecialist K 28 Cand. Merc. K 45 Kommunikationsrådgiver K 25 Pædagog K 30 Skatterevisor M 32 Psykolog M 62 Skolelærer M 43 Miljøkoordinator M 52 Præst Næstved Moderne København Traditionel Næstved Traditionel København Moderne 7

9 Resultater 8

10 Respondenternes opfattelse af sundhed (bruttoliste) Kost Rygning Alkohol Motion Andet (I) Andet (II) Økologiske fødevarer Ingen rygning Moderat forbrug af Daglig motion sat i system Godt arbejdsmiljø Forebygge sygdomme alkohol Sund mad Ryger mindre end tidligere Børns eksponering for Går til sport Regelmæssige sundhedstjek Kunne give kærlighed Spise fornuftigt ikke for meget Ryger hensynsfuldt alkohol Aktivt liv med fysisk arbejde Balance: psykisk/fysisk Socialt netværk Varieret kost Gåture Elske sig selv Søvn (arbejder i skiftehold) Spise meget Cykler på God selvtillid Ferie frugt arbejde Madpakke i stedet for kiosken Gå i stedet for bil Være glad for det, man laver Interesser/hobbies Spise magert Hård fysisk aktivitet (fx havearbejde) Slut med færdigretter Bevidsthed om, hvad kroppen kan tåle Tage trapperne i stedet for elevator Variation i livsførelsen Ikke stress Frisk luft Rummelighed glæde sig over andres trivsel Psykisk velvære positiv livsindstilling Dyrke sine interesser og det søde liv Tandlæge/lægebesøg Balance: familie, venner Resultaterne i skemaet udspringer af en øvelse, hvor respondenterne uhjulpet har nævnt de faktorer, som har relation til sundhed. I alle fire grupper bliver der lagt vægt på KRAM-faktorerne, stress og psykisk velvære. Især sidstnævnte blev betonet meget. Blandt de traditionelle respondenter spores der dog en tendens til at fortrænge alkohol som et tema. Det virker som om, det ikke er socialt acceptabelt at bringe temaet uopfordret på bane. 9

11 Kost og sundhed Respondenterne er umiddelbart meget bevidste om, at sund og varieret kost har betydning for både deres psykiske og fysiske velbefindende. Især blandt de moderne bliver kosten prioriteret højt i hverdagen. Varieret kost, frugt og mager mad er i høj grad på dagsordenen i denne målgruppe. Økologi er et tema hos især de moderne respondenter. Men der kan også være livssituationer fx graviditet som skaber særlig opmærksomhed omkring sund kost. Bevidstheden om den sunde mad kommer især til udtryk, når respondenterne handler ind. Der er et ønske om at fokusere på sund mad, hvor færdigretter og lignende springes over. Men respondenterne er generelt ikke fanatiske. Der er flere af de traditionelle respondenter, der ikke bekymrer sig eksplicit om deres kostvaner. Det er umiddelbart ikke en prioritering for dem, og der kan være langt fra den velmenende tanke til handling. Jeg vil så gerne leve sundere. Jeg tænker meget over det. Men nogle dage, når jeg kommer hjem, så tænker man puuhaa så kan det da godt være, at det bliver lidt nem mad. (NM) 10

12 Rygning og sundhed Rygning er en problematik, som alle respondenterne har en holdning til og forbinder med sundhed. En del af respondenterne i alle fire grupper er også selv rygere. Men der er også flere, der er holdt op med at ryge fx fordi de fandt det usundt, i forbindelse med graviditet eller ryge-stop-kurser på arbejdspladsen. Rygning forbindes i høj grad med sundhed. Rygerne er meget vidende og bevidste om, at det er usundt at ryge. Enkelte har også lidt dårlig samvittighed især overfor familien. Mens andre har valgt at ryge og tage risikoen. Faren for sygdom i forbindelse med rygning udgør ikke nogen stor bekymring for rygerne, mens den er mere eksplicit for ikkerygerne. Det gælder for begge målgrupper. Rygning betragtes som afstressende og hyggeligt. Nogle af respondenterne giver også implicit udtryk for deres afhængighed af tobakken, men vælger at acceptere det uden yderligere bekymringer. Der er generelt en positiv stemning overfor den nye og restriktive rygelov. Enkelte af ikkerygerne synes ligefrem, at der hetzes lidt for hårdt overfor rygerne. Jeg har det fint med at ryge. Jeg har ikke nogen skrupler overhovedet. Jeg ryger 3-4 cigaretter om dagen, og det har jeg gjort de sidste 15 år, uden mit forbrug er steget. (NM) 11

13 Alkohol og sundhed Respondenterne er ikke så eksplicitte omkring emnet alkohol, når de uhjulpet bliver bedt om at nævne faktorer, der har betydning for deres sundhed. Tilsyneladende er det lidt et tabuemne at bringe på banen uopfordret. Der er da heller ingen respondenter, der giver udtryk for, at de har et alkoholproblem. Generelt er respondenterne i interviewsituationen bevidste om, at for meget alkohol er skadeligt. De giver udtryk for, at de prøver at prioritere det til weekenderne og ved festligere lejligheder. Men der er også enkelte respondenter, som giver udtryk for, at de gerne drikker en del genstande ved særlige lejligheder. Flere af respondenterne giver udtryk for, at de unge drikker meget, og at det repræsenterer et sundhedsproblem. Vi drikker kun rødvin om fredagen. Men for år tilbage fangede jeg mig selv i at have lyst til alkohol i hverdagen. (KM) 12

14 Motion og sundhed Alle respondenterne kender betydningen af motion i forhold til ens sundhed. Men det er langt fra alle, der prioriterer motion i hverdagen. De moderne motionerer umiddelbart en del og planlægger det som et fast element i hverdagen. Men det er vanskeligt at pege på store forskellige i adfærd, holdninger eller viden mellem de to målgrupper eller mellem København og Næstved. Respondenterne motionerer af forskellige årsager. For nogle virker det afstressende og giver overskud og energi, mens det for andre handler om at holde kroppen stærk og sund. Nogle af de lidt ældre respondenter motionerer, fordi de oplever, hvordan personer i deres egen eller forældrenes omgangskreds falder bort pga. en usund levevis. Flere respondenter prøver at få motioneret hver dag ved at gå til sport, cykle eller gå på arbejde, tage trapperne i stedet for elevatoren eller holde sig i form med havearbejde, træfældning eller anden fysisk aktivitet. Da mine forældres venner begyndte at dø af kræft, stress og blodpropper. (KM) 13

15 Stress og sundhed Kost, rygning, alkohol og motion er sundhedsfaktorer, som bliver nævnt af næsten alle respondenter. Men også stress bliver nævnt uopfordret af flere respondenter og stress som en afgørende sundhedsfaktor opnår generel støtte. Respondenterne er generelt meget bevidste om, at stress kan have negative skadevirkninger. Men det kan fx også betyde, at man ikke får prioriteret at købe sund mad eller får motioneret rigtigt i løbet af ugen. Modsat kan det også virke stressende på nogle, hvis de skal gå til motion på et fast tidspunkt hver uge. Stress handler for mange respondenter om livskvalitet. Hvis man er stresset, så mister man en række positive sidegevinster i livet. Respondenterne kan derfor opleve et direkte ubehag ved livet. Og der bliver givet udtryk for, at stress også påvirker ens fysiske velbefindende negativt. Der er også enkelte, der motionerer for at modvirke stress. Der er ikke 2 biler på vejen. Der er 200. Og det kan godt gøre én stresset. (NT chauffør) 14

16 Det gode liv Det gode liv er en samlebetegnelse for en række sundhedsrelaterede faktorer, som går igen i alle fire interview. Begrebet dækker over, at man prioriterer at have et godt socialt netværk, sunde interesser, gode hobbies, en positiv livsindstilling, et godt familieliv, have selvtillid, være i psykisk og fysisk balance mm. Det gode liv handler altså om at hvile i sig selv, være glad for tilværelsen og få de barrierer ryddet ad vejen, som kan virke forstyrrende. Det gode liv anses generelt for at være ekstremt vigtigt at prioritere uanset alder, køn, erhverv og målgruppe iøvrigt. Det kan i visse situationer også kollidere med KRAMfaktorerne. Dvs. hvis man ikke orker motionen eller nyder rødvin eller chokolade i for store mængden for at forkæle sig selv. I disse situationer forsøger respondenterne typisk at fortrænge de fysiske skadevirkninger eller acceptere dem som en kalkuleret risiko. Jeg tror, at det der ødelægger os mest, det er, hvis vi bekymrer os hele tiden. (KT) Jeg oplever, at stress-niveauet hindrer folk i at komme ud og få noget motion. (NT) 15

17 Opmærksomhed omkring sundhedsforebyggende tiltag Respondenterne er generelt ikke så bevidste om, at de fra forskellig side oplever tiltag, der har til formål at forbedre deres sundhed. Men i løbet af interviewet kan de alligevel pege på en række forskellige tiltag på arbejdspladsen, i det offentlige rum og fra kommunens side. De statslige informationskampagner om sund mad, motion, rygning mm. bliver opfattet som meget synlige. Men mange har en tendens til at tage afstand fra dem. Flere respondenter giver udtryk for, at de bliver resistente og trodsige, når de bliver mødt med løftede pegefingre, påbud og gode råd. Respondenterne oplever også, at sunde kantiner og frugtordninger på arbejdet er relevante sundhedsfremmende tiltag. Flere respondenter har adgang til sunde kantiner på arbejdet. Nogle respondenter får gratis svømmekort som pensionist betalt af kommunen, fri motion i motionscenter, ryge-stop-kampagner i virksomhederne, massage, ergoterapi, økologisk mad i børnenes skoler mm. Generelt synes respondenterne, at der er mange sundhedstilbud i hverdagen. Men flere har svært ved at finde tid og overskud til for alvor at benytte sig af tilbuddene. Og der bliver peget på, at det er nok er de i forvejen sunde, der bruger tilbuddene. Jeg synes, at vi er totalt overdængede med fuldstændigt latterlige budskaber om alt muligt Jeg synes, at det har taget overhånd, og jeg kan slet ikke forstå, at folk ikke bliver snotforvirrede. (NM) 16

18 Barrierer for at leve et sundt liv Både de moderne og traditionelle peger på, at manglende tid, stress og karrieren er den største barriere for at have en sund livsstil. Men samtidig påpeger de, at det handler om en skarp prioritering af ens tid. Fraværet af daglige mad- og motionsvaner bliver også udpeget som en hovedårsag til, at mange ikke lever et sundt liv. Vanerne er svære at opbygge og vedligeholde. Enkelte peger på, at økonomien er en barriere for at gå i motionscenter. Men synspunktet opnår ikke bred opbakning. Det økonomiske argument opnår der imod tilslutning, når det handler om at få råd til god, sund, varieret og evt. økologisk kost. Respondenterne forbinder sund og god mad med dyr mad. Skæve arbejdstider kan også påvirke enkeltes mulighed for at handle og dyrke motion. Men også fraværet af en motionspartner bliver nævnt som en barriere. Barriererne for at leve et sund liv i forhold til KRAM-faktorerne handler ifølge respondenterne aldrig om viden. Den nødvendige viden er tilstede. Der bliver peget på, at skattetænkningen er en barriere for at omlægge afgifterne, ligesom politikerne tænker i kortsigtede og populære løsninger, fordi de skal genvælges. Så kan det også være svært at komme fra tanke til handling. Det er tit folk bare snakker om noget, uden at gøre noget ved det. Man sidder hjemme i sofaen. (NT) 17

19 Hvem har ansvaret for, at respondenterne lever et sundt liv De traditionelle er umiddelbart enige om, at de selv har ansvaret for deres egen sundhed, men efterhånden som diskussionen udvikler sig, bliver de bevidste om, at samfundet kan gøre meget. Hos de moderne er ansvaret i højere grad delt mellem individ og samfund. Der er enkelte respondenter både hos de traditionelle og de moderne, som mener, at personer, der ikke for alvor hjælper sig selv heller ikke skal have hjælp af det offentlige. Men det er et særstandpunkt. Generelt ønsker respondenterne, at alle får hjælp uanset baggrund. Generelt er der enighed om, at et moderne samfund skal tage ansvar for fællesskabet på en række områder. Det kan være bilforurening, bedre forbrugerinformation på fødevarer, beskyttelse af miljø, styring via afgiftssystemet, hjælp til udsatte grupper af overvægtige etc. Det bliver præciseret, at børn ikke kan forventes at tage ansvar for deres eget liv i samme omfang som voksne. Derfor modtages aktiviteter og begrænsninger overfor børn positivt. I første omgang er det en selv. Men samfundet kan jo også sætte nogle barrierer eller fjerne nogle. Men samfundet er måske ikke klogt nok til at gøre det. Der er for mange andre interesser, der skal plejes. (KM) Der er jo ikke nogen, der kan forhindre mig i at indånde diselos og få lungekræft af stadig flere idiotiske firehjulstrækkere ude i gadebilledet. (KT) 18

20 Hvorfor har traditionelle informationskampagner ringe effekt (I) Respondenterne er generelt enige om, at informationskampagner kun har en lille effekt. Men de kan ikke pege på, om der er behov for mere skræk, humor, nye lokkemidler eller eksempelvis identifikation i kampagnerne. Enkelte giver dog udtryk for, at rygekampagnerne formentlig over tid har bidraget til en holdnings- og adfærdsændring. Der peges på, at kampagnerne skaber idealer, som det ikke er muligt at nå. De stiller ofte for høje forventninger til livet og livskvaliteten. Samtidig stigmatiserer de bestemte befolkningsgrupper og udpeger dem som personer, der ikke er gode nok. Der efterlyses positive kampagner, der formidler hvad man opnår ved en sund livsstil. Respondenterne giver også udtryk for, at de ofte føler sig provokeret af kampagnerne. De vil selv bestemme over deres eget liv de vil ikke dikteres og se løftede pegefingre og ting, man ikke må, når det i øvrigt ikke går ud over andre mennesker. Hvis jeg havde været ryger, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville have stoppet. Det er jo en hetz. Der er lidt for meget løftet pegefinger, og det duer ikke. (NM) Jeg tror også nogen gange, at det bliver overdrevet. Drik tre liter vand om dagen. Men jeg kunne da også drikke et par glas mere, end jeg plejer. Få det ned på et niveau, hvor vi kan følge med. Konkret og småt. (NT) 19

21 Hvorfor har traditionelle informationskampagner ringe effekt (II) Det er en generel tendens, at tiden er en barriere for, at kampagnernes budskaber overhovedet kan give en effekt. Der skal skabes tid og rammer i folks liv, som giver mulighed for at tænke og handle sundt. Respondenterne peger på, at vanens magt er stor. Det er vanskeligt at omlægge ens liv og få nye vaner. Det er muligt at ændre ens informationsniveau og holdninger, mens det er langt vanskeligere at ændre de daglige vaner. Der skal være fokus på alle fordelene ved at leve sundt, i stedet for at skræmme. Endelig bliver der også givet udtryk for, at mange simpelthen vurderer, at besværet ved at leve sundt ikke modsvarer gevinsten. De føler grundlæggende, at de har det godt med sig selv og har et liv, de er glade for. Det er svært at ændre, hvis du igennem hele dit liv har set, at mor spiser pizza hver aften. (KT) Jeg tror, at skræmmekampagner virker til en vis grænse. Men på et eller andet tidspunkt, så bliver folk mættet. Og så må man finde andre metoder. (NM) 20

22 Hvem skal være aktive i forebyggelsesarbejdet Der er generel enighed om, at daginstitutioner, skoler og arbejdspladser bør være aktive aktører, når det handler om at skabe mere sundhed. Det er kun enkelte, der er i mod denne udvikling. Det er i vid udstrækning i daginstitutioner og skoler, at børns kostvaner bliver grundlagt. Hvis de lærer, at spise, sundt og varieret, så mener respondenterne, at det vil have en varig effekt. Der er en tendens i interviewene, der peger i retning af, at maden i institutioner og på skoler bør være skattefinansieret. Respondenterne bruger bl.a. det argument, at det er underordnet om de selv betaler for maden ud af privatbudgettet eller det foregår skattefinansieret. Arbejdspladserne kan ifølge respondenterne også gøre en større indsats. Men det bør ske på frivillig basis og ikke igennem overenskomstsystemet. Jeg synes ikke nødvendigvis, at de skal stille sund mad til rådighed. Jeg synes bare, at de skal forbyde det usunde. (NT) Jeg synes, at det er en glidebane at komme ud på, hvis staten skal bestemme for os, hvad der er sundt og skal stille det til rådighed for os. (NM) 21

23 Prioritering af indsatsområder Emne/målgruppe Kbh. T Kbh. M Næstved T Næstved M Ialt Hverdagslivet i hjemmet Institutioner Arbejdspladsen 4 7 Offentlige rum Sundhedssystemet Fritidsaktiviteter Påvirkning: familie, 4 4 venner Markedet - afgifter Tabellen viser, hvordan respondenterne prioriterede, da de blev bedt om at udpege de områder, hvor de vurderer, at en indsats giver størst effekt. Hver respondent havde tre stemmer. Ovenstående viser de tre områder, der fik størst tilslutning i hver gruppe. Der er en markant tilslutning til, at der skal foregå en primær indsats i institutionerne. Herefter skal familierne tage ansvar. Det kom imidlertid ikke så markant til udtryk blandt de moderne københavnere, ligesom det er bemærkelsesværdigt, at markedsregulering ikke er på top-3 i Næstved. 22

24 Information og rådgivning Cigaretpakker: Der er generel enighed om, at skræmmebilleder på cigaretpakker kun vil have en kortvarig effekt. Og det vil slet ikke virke på de garvede rygere, men måske på potentielle rygere. Dialog med lægen: Der er enighed om, at personer med alkoholproblemer eller overvægt altid bør kunne få professionel hjælp hos den praktiserende læge i form af motionsvejledning etc. Kostoplysning: Der er et ønske om bedre og mere fyldestgørende varedeklarationer. Men der er ikke tillid til forsimplede smiley-ordninger. Generelt vurderes det dog, at bedre varedeklarationer evt. med direkte advarsler ikke vil have den store effekt. Det eller andet sted er der da nok nogle mennesker, der vil have godt af at blive holdt lidt i hånden. (KM) 23

25 Udnyttelse af markedet (I) Støtte til forskning: Der er ikke et ønske om at støtte medicinalvirksomhedernes forskningsindsats. Markedet skal ifølge respondenterne nok skaffe relevante midler og metoder, der kan hjælpe overvægtige, storrygere og alkoholikere. Kost på arbejdspladsen: Der er generel opbakning til, at arbejdspladsen gerne må stille sund og varieret mad til rådighed via kantiner, frugtordninger, vandordninger mm. Men det skal ikke være et krav. Afgifter: Generelt ønsker respondenterne ikke at lade afgifterne på vin, alkohol og cigaretter stige. Der er tvivl om effekten, fordi respondenterne vurderer, at efterspørgslen vil være konstant, og der vil være mulighed for grænsehandel. Respondenterne er generelt positive overfor at lade sukkerafgiften på slik, sodavand mm. stige. Flere respondenter peger imidlertid på, at øgede afgifter blot er en ekstra skattebetaling. 24

26 Udnyttelse af markedet (II) Der bliver peget på, at yderligere afgifter på alkohol og tobak vil betyde, at flere unge mennesker vil begynde at tage stoffer. Respondenterne ønsker differentieret moms. De peger på, at lavere moms på sunde varer alt andet lige vil betyde større omsætning. Men der er en bekymring over, hvorvidt virksomhederne vil undlade at sætte priserne ned og selv stryge differencen. Ifølge respondenterne er der ingen tvivl om, hvorvidt lavere priser vil stimulere forbruget i de sunde madkategorier. Men flere vurderer, at kvaliteten af de sunde fødevarer måske vil stige. Man skal bare være klar over, at alternativet til en pose chips ikke er et æble. Det er en anden pose chips, der smager af noget andet. Man flytter ikke markedsandele fra én varegruppe til en anden ved at ændre på momsen. (NM) 25

27 Forbud, påbud, regler Hæve aldersgrænsen: Respondenterne tror ikke, at det vil have effekt på sundheden, hvis aldersgrænsen for køb af alkohol bliver hævet. Regulering af markedsføring: Respondenterne vil gerne regulere markedsføringsreglerne fx i forhold til alkohol og cigaretter. Men de tvivler på effekten, når rygning og alkohol alligevel er så udbredt i film og medier. Mere idræt: Der er bred støtte til mere idræt i skolerne eller alternative metoder, der sikrer, at børnene får rørt sig. Der ønskes ikke karaktergivning i faget. Ikke rabat ved storkøb: Respondenterne vil gerne forbyde rabat ved storkøb af sukkerprodukter og have slikket væk fra kasselinien. Men det er vurderingen, at det bliver svært at håndhæve. 26

28 Offentlige tilbud Flere idrætstilbud: Respondenterne ønsker generelt, at det offentlige kan give specielt udsatte grupper nogle gode idrætstilbud. Der er ønsker om flere, billigere og mere attraktive idrætstilbud. Prisen har dog typisk ikke betydning for de moderne. Der bliver peget på, at man gerne vil prøve flere forskellige motionstilbud bare man ikke skal binde sig for en hel sæson. Vægtvogtere: Der er støtte til, at det offentlige skal kunne tilbyde personlige vægtvogtere til svært overvægtige. Mad i skolerne: Der er som tidligere nævnt stor opbakning til mad i skolerne. Der er kun enkelte respondenter som giver udtryk for, at det er at fjerne ansvaret for børnenes sundhed fra forældrene. Der er ikke støtte til et ønske om at give tilskud til sund kost overfor svagt stillede. Jeg synes ikke, at vi skal opdrage generationer til ikke at have ansvar for deres egen mad. Så er der jo ikke nogen der lærer, at man godt kan pakke noget godt og sundt og lækker og tage med sig, når man skal et sted hen. (NM) Prøv at tænke på, hvor meget det vil hjælp de enlige mødre og dårligst stillede. (KT) 27

29 Strukturelle ændringer Byrummet: Respondenterne vil gerne have grønne bølger på cykelstierne. Men de har vanskeligt ved at pege på virkningsfulde tiltag, der kan gennemføres i det offentlige rum. 28

30 Medicinsk behandling Respondenterne vil gerne støtte forskellige former for medicinsk behandling fx med Nicorette. Men der er også et krav om, at man selv skal bidrage positivt. Der kan imidlertid være personer, hvor det er vanskeligt fx pga. en genetisk disponering overfor alkohol. Der er ikke ønsker om at tvinge nogen i behandling. 29

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014

Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Borgermøde i Asp d. 7. februar 2011 2011 Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Ved borgermødet i Asp d. 7. februar 2011 fik borgerne mulighed for at fremsætte deres ønsker til

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Borgerpanelet Sundhedsfremme og forebyggelse

Borgerpanelet Sundhedsfremme og forebyggelse Borgerpanelet Sundhedsfremme og forebyggelse Juli-august 2006 Borgerpanelet en supplerende dialogmulighed Siden 2004 tilbud til voksne i kommunen I dag 326 medlemmer meget gerne flere Budget 2007 Sundhedsfremme

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Sundhedsudvalget Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af fedme Tid og sted:

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Familie logistik, timing, planlægning, hverdag der skal hænge sammen // Fleksibilitet som ét svar

Familie logistik, timing, planlægning, hverdag der skal hænge sammen // Fleksibilitet som ét svar Undersøgelse af forældre til børn i 0.-3. klasse Hovedkonklusioner fra fire fokusgruppeinterviews med i alt 32 forældre, maj 2012 Sikre Skoleveje, Københavns Kommune Associationsøvelse Hvilke tanker fylder

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013

Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013 Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013 Neden for følger den overordnede politik, som også henviser til og inddrager allerede vedtagne politikker på nogle af områderne (rygning og alkohol/rusmidler).

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Vores sundhed afhænger af mange ting arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Motion i arbejdstiden virker!!!

Motion i arbejdstiden virker!!! Motion i arbejdstiden virker!!! Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM),

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere