Huset Mandag Morgen. Resultater fra fire fokusgruppeinterview om sundhed og forebyggelse

Transkript

1 Huset Mandag Morgen Resultater fra fire fokusgruppeinterview om sundhed og forebyggelse Rostra Research A/S oktober 2007

2 Indledning og metode 2 Baggrund og formål 3 Metode 3 Analytisk fremgangsmåde 4 Spørgeguide og temaer i interviewene 5 Udvælgelseskriterier 6 Respondentoversigt 7 Resultater 8 Respondenternes opfattelse af sundhed 9 Kost og sundhed 10 Rygning og sundhed 11 Alkohol og sundhed 12 Motion og sundhed 13 Stress og sundhed 14 Det gode liv 15 Opmærksomhed om sundhedsforebyggelse 16 Barrierer for at leve et sundt liv 17 Hvem har ansvaret 18 Traditionelle informationskampagners effekt 19 Traditionelle informationskampagners effekt 20 Hvem skal være aktive i forebyggelsesarbejdet 21 Prioritering af områder 22 Information og rådgivning 23 Udnyttelse af markedet (I) 24 Udnyttelse af markedet (II) 25 Forbud, påbud, regler 26 Offentlige tilbud 27 Strukturelle ændringer 28 Medicinsk behandling 29 1

3 Indledning og metode 2

4 Baggrund og formål Denne rapport formidler resultaterne fra fire fokusgruppeinterview, som er gennemført for Huset Mandag Morgen. Interviewene skal bl.a. belyse befolkningens adfærd og holdninger til kost, rygning, alkohol, motion og stress samt en række andre faktorer, der har relation til sundhed og velvære. Interviewene har også undersøgt holdningen til at iværksætte alternative og i visse tilfælde skærpede forebyggelsespolitiske tiltag i relation til ovenstående sundhedsfaktorer. Metode Undersøgelsen er gennemført ved anvendelse af fire fokusgruppeinterview, som hver har haft en varighed på ca. to timer. Fokusgruppeinterviewets styrke er dets evne til at undersøge komplekse og nuancerede sammenhænge og synspunkter hos de interviewede. Interviewformen åbner mulighed for, at deltagernes holdninger, adfærd og vidensniveau kan blive kortlagt og diskuteret. Alle fire interview er forløbet godt. Deltagerne var positive og deltog aktivt og konstruktivt. De fandt det generelt interessant at deltage. Der er gennemført to interview i København den 13. september og to interview i Næstved den 26. september

5 Analytisk fremgangsmåde Det samlede interviewmateriale på i alt ca. 8 timers varighed har gennemgået en systematisk analyseproces. Analyseprocessen sikrer, at alle relevante udsagn i interviewene er blevet analyseret og danner grundlag for udarbejdelsen af denne rapport. Materialet er blevet metalæst dels i forhold til de udtrykte synspunkter og dels i forhold til interviewtemaerne. Selve tolkningen af udsagnene i datagrundlaget er også vurderet i forhold til generelle erfaringer og opfattelser. I moderationen af interviewene er der tendentielt lagt vægt på at få top-of-mind synspunkter præsenteret og i mindre grad brugt tid på situationel validering. Det er sket for at få en vifte af synspunkter i spil, der identificerer holdninger, erfaringer og vidensniveauer i bred forstand. Og for at få tid til at belyse alle temaer. 4

6 Spørgeguide og temaer i interviewene Som udgangspunkt for interviewene er der blevet udviklet en spørgeguide. Spørgeguiden indeholder alle de temaer, der har relevans for interviewene. Undervejs i interviewene har intervieweren naturligvis været åben overfor nye, uventede og relevante emner, som respondenterne har bragt på bane. Følgende temaer var centrale i interviewene: Generelle opfattelser om sundhed Generelle opfattelser om forebyggelse Sundhed: personligt eller kollektivt ansvar Når traditionel forebyggelse ikke virker Hvem skal være aktive aktører i forebyggelsesarbejdet Test af konkrete forebyggende aktiviteter Hvilke barrierer er der for det sunde liv Prioritering af sundhedsfremmende tiltag 5

7 Udvælgelseskriterier Deltagerne til de fire interview er udvalgt efter en række kriterier. Der er gennemført et interview med højtuddannede og et interview med kortuddannede i hhv. København og Næstved. I alle interviewene er der sikret en spredning på alder, køn og erhverv. Det er gjort for at få det bredest mulige udvalg af holdninger og erfaringer i målgruppen repræsenteret i de enkelte interview. De kortuddannede kaldes herefter traditionelle, mens de to grupper med respondenter, der har lange uddannelser kaldes moderne. I forlængelse af citaterne angives respondenter efter bynavn (K for København, N for Næstved) og T for traditionelle og M for moderne. 6

8 Respondentoversigt KØN ALDER ERHVERV K 40 Selvstændig K 22 Lærerstuderende K 32 Har læst Statskundskab M 58 Landmåler M 32 Bankrådgiver M 41 Logistikchef M 49 Ejendomsmægler/Selvstændig M 50 Folkeskolelærer M 42 Økonomichef M 44 IT-chef KØN ALDER ERHVERV K 58 Uddannet sygehjælper/førtidspensionist K 32 Pædagog/Social- og sundhedsmedhjælper K 63 Assistent fra Politiet/Pensionist K 22 I lære som elektriker K 35 Bankassistent/Pensionist M 28 HTX M 32 Politibetjent M 42 Maskinteknikker/Afdelingsleder M 38 DSB KØN ALDER ERHVERV K 24 HF K 65 Hjemmeplejer/Pensionist K 30 Butiksmedhjælper K 33 Social- og sundhedsmedhjælper K 39 Massør M 56 Ufaglært M 58 Maskinarbejder M 51 Chauffør KØN ALDER ERHVERV K 63 Journalist K 34 Socialpædagog K 41 Vaccinespecialist K 28 Cand. Merc. K 45 Kommunikationsrådgiver K 25 Pædagog K 30 Skatterevisor M 32 Psykolog M 62 Skolelærer M 43 Miljøkoordinator M 52 Præst Næstved Moderne København Traditionel Næstved Traditionel København Moderne 7

9 Resultater 8

10 Respondenternes opfattelse af sundhed (bruttoliste) Kost Rygning Alkohol Motion Andet (I) Andet (II) Økologiske fødevarer Ingen rygning Moderat forbrug af Daglig motion sat i system Godt arbejdsmiljø Forebygge sygdomme alkohol Sund mad Ryger mindre end tidligere Børns eksponering for Går til sport Regelmæssige sundhedstjek Kunne give kærlighed Spise fornuftigt ikke for meget Ryger hensynsfuldt alkohol Aktivt liv med fysisk arbejde Balance: psykisk/fysisk Socialt netværk Varieret kost Gåture Elske sig selv Søvn (arbejder i skiftehold) Spise meget Cykler på God selvtillid Ferie frugt arbejde Madpakke i stedet for kiosken Gå i stedet for bil Være glad for det, man laver Interesser/hobbies Spise magert Hård fysisk aktivitet (fx havearbejde) Slut med færdigretter Bevidsthed om, hvad kroppen kan tåle Tage trapperne i stedet for elevator Variation i livsførelsen Ikke stress Frisk luft Rummelighed glæde sig over andres trivsel Psykisk velvære positiv livsindstilling Dyrke sine interesser og det søde liv Tandlæge/lægebesøg Balance: familie, venner Resultaterne i skemaet udspringer af en øvelse, hvor respondenterne uhjulpet har nævnt de faktorer, som har relation til sundhed. I alle fire grupper bliver der lagt vægt på KRAM-faktorerne, stress og psykisk velvære. Især sidstnævnte blev betonet meget. Blandt de traditionelle respondenter spores der dog en tendens til at fortrænge alkohol som et tema. Det virker som om, det ikke er socialt acceptabelt at bringe temaet uopfordret på bane. 9

11 Kost og sundhed Respondenterne er umiddelbart meget bevidste om, at sund og varieret kost har betydning for både deres psykiske og fysiske velbefindende. Især blandt de moderne bliver kosten prioriteret højt i hverdagen. Varieret kost, frugt og mager mad er i høj grad på dagsordenen i denne målgruppe. Økologi er et tema hos især de moderne respondenter. Men der kan også være livssituationer fx graviditet som skaber særlig opmærksomhed omkring sund kost. Bevidstheden om den sunde mad kommer især til udtryk, når respondenterne handler ind. Der er et ønske om at fokusere på sund mad, hvor færdigretter og lignende springes over. Men respondenterne er generelt ikke fanatiske. Der er flere af de traditionelle respondenter, der ikke bekymrer sig eksplicit om deres kostvaner. Det er umiddelbart ikke en prioritering for dem, og der kan være langt fra den velmenende tanke til handling. Jeg vil så gerne leve sundere. Jeg tænker meget over det. Men nogle dage, når jeg kommer hjem, så tænker man puuhaa så kan det da godt være, at det bliver lidt nem mad. (NM) 10

12 Rygning og sundhed Rygning er en problematik, som alle respondenterne har en holdning til og forbinder med sundhed. En del af respondenterne i alle fire grupper er også selv rygere. Men der er også flere, der er holdt op med at ryge fx fordi de fandt det usundt, i forbindelse med graviditet eller ryge-stop-kurser på arbejdspladsen. Rygning forbindes i høj grad med sundhed. Rygerne er meget vidende og bevidste om, at det er usundt at ryge. Enkelte har også lidt dårlig samvittighed især overfor familien. Mens andre har valgt at ryge og tage risikoen. Faren for sygdom i forbindelse med rygning udgør ikke nogen stor bekymring for rygerne, mens den er mere eksplicit for ikkerygerne. Det gælder for begge målgrupper. Rygning betragtes som afstressende og hyggeligt. Nogle af respondenterne giver også implicit udtryk for deres afhængighed af tobakken, men vælger at acceptere det uden yderligere bekymringer. Der er generelt en positiv stemning overfor den nye og restriktive rygelov. Enkelte af ikkerygerne synes ligefrem, at der hetzes lidt for hårdt overfor rygerne. Jeg har det fint med at ryge. Jeg har ikke nogen skrupler overhovedet. Jeg ryger 3-4 cigaretter om dagen, og det har jeg gjort de sidste 15 år, uden mit forbrug er steget. (NM) 11

13 Alkohol og sundhed Respondenterne er ikke så eksplicitte omkring emnet alkohol, når de uhjulpet bliver bedt om at nævne faktorer, der har betydning for deres sundhed. Tilsyneladende er det lidt et tabuemne at bringe på banen uopfordret. Der er da heller ingen respondenter, der giver udtryk for, at de har et alkoholproblem. Generelt er respondenterne i interviewsituationen bevidste om, at for meget alkohol er skadeligt. De giver udtryk for, at de prøver at prioritere det til weekenderne og ved festligere lejligheder. Men der er også enkelte respondenter, som giver udtryk for, at de gerne drikker en del genstande ved særlige lejligheder. Flere af respondenterne giver udtryk for, at de unge drikker meget, og at det repræsenterer et sundhedsproblem. Vi drikker kun rødvin om fredagen. Men for år tilbage fangede jeg mig selv i at have lyst til alkohol i hverdagen. (KM) 12

14 Motion og sundhed Alle respondenterne kender betydningen af motion i forhold til ens sundhed. Men det er langt fra alle, der prioriterer motion i hverdagen. De moderne motionerer umiddelbart en del og planlægger det som et fast element i hverdagen. Men det er vanskeligt at pege på store forskellige i adfærd, holdninger eller viden mellem de to målgrupper eller mellem København og Næstved. Respondenterne motionerer af forskellige årsager. For nogle virker det afstressende og giver overskud og energi, mens det for andre handler om at holde kroppen stærk og sund. Nogle af de lidt ældre respondenter motionerer, fordi de oplever, hvordan personer i deres egen eller forældrenes omgangskreds falder bort pga. en usund levevis. Flere respondenter prøver at få motioneret hver dag ved at gå til sport, cykle eller gå på arbejde, tage trapperne i stedet for elevatoren eller holde sig i form med havearbejde, træfældning eller anden fysisk aktivitet. Da mine forældres venner begyndte at dø af kræft, stress og blodpropper. (KM) 13

15 Stress og sundhed Kost, rygning, alkohol og motion er sundhedsfaktorer, som bliver nævnt af næsten alle respondenter. Men også stress bliver nævnt uopfordret af flere respondenter og stress som en afgørende sundhedsfaktor opnår generel støtte. Respondenterne er generelt meget bevidste om, at stress kan have negative skadevirkninger. Men det kan fx også betyde, at man ikke får prioriteret at købe sund mad eller får motioneret rigtigt i løbet af ugen. Modsat kan det også virke stressende på nogle, hvis de skal gå til motion på et fast tidspunkt hver uge. Stress handler for mange respondenter om livskvalitet. Hvis man er stresset, så mister man en række positive sidegevinster i livet. Respondenterne kan derfor opleve et direkte ubehag ved livet. Og der bliver givet udtryk for, at stress også påvirker ens fysiske velbefindende negativt. Der er også enkelte, der motionerer for at modvirke stress. Der er ikke 2 biler på vejen. Der er 200. Og det kan godt gøre én stresset. (NT chauffør) 14

16 Det gode liv Det gode liv er en samlebetegnelse for en række sundhedsrelaterede faktorer, som går igen i alle fire interview. Begrebet dækker over, at man prioriterer at have et godt socialt netværk, sunde interesser, gode hobbies, en positiv livsindstilling, et godt familieliv, have selvtillid, være i psykisk og fysisk balance mm. Det gode liv handler altså om at hvile i sig selv, være glad for tilværelsen og få de barrierer ryddet ad vejen, som kan virke forstyrrende. Det gode liv anses generelt for at være ekstremt vigtigt at prioritere uanset alder, køn, erhverv og målgruppe iøvrigt. Det kan i visse situationer også kollidere med KRAMfaktorerne. Dvs. hvis man ikke orker motionen eller nyder rødvin eller chokolade i for store mængden for at forkæle sig selv. I disse situationer forsøger respondenterne typisk at fortrænge de fysiske skadevirkninger eller acceptere dem som en kalkuleret risiko. Jeg tror, at det der ødelægger os mest, det er, hvis vi bekymrer os hele tiden. (KT) Jeg oplever, at stress-niveauet hindrer folk i at komme ud og få noget motion. (NT) 15

17 Opmærksomhed omkring sundhedsforebyggende tiltag Respondenterne er generelt ikke så bevidste om, at de fra forskellig side oplever tiltag, der har til formål at forbedre deres sundhed. Men i løbet af interviewet kan de alligevel pege på en række forskellige tiltag på arbejdspladsen, i det offentlige rum og fra kommunens side. De statslige informationskampagner om sund mad, motion, rygning mm. bliver opfattet som meget synlige. Men mange har en tendens til at tage afstand fra dem. Flere respondenter giver udtryk for, at de bliver resistente og trodsige, når de bliver mødt med løftede pegefingre, påbud og gode råd. Respondenterne oplever også, at sunde kantiner og frugtordninger på arbejdet er relevante sundhedsfremmende tiltag. Flere respondenter har adgang til sunde kantiner på arbejdet. Nogle respondenter får gratis svømmekort som pensionist betalt af kommunen, fri motion i motionscenter, ryge-stop-kampagner i virksomhederne, massage, ergoterapi, økologisk mad i børnenes skoler mm. Generelt synes respondenterne, at der er mange sundhedstilbud i hverdagen. Men flere har svært ved at finde tid og overskud til for alvor at benytte sig af tilbuddene. Og der bliver peget på, at det er nok er de i forvejen sunde, der bruger tilbuddene. Jeg synes, at vi er totalt overdængede med fuldstændigt latterlige budskaber om alt muligt Jeg synes, at det har taget overhånd, og jeg kan slet ikke forstå, at folk ikke bliver snotforvirrede. (NM) 16

18 Barrierer for at leve et sundt liv Både de moderne og traditionelle peger på, at manglende tid, stress og karrieren er den største barriere for at have en sund livsstil. Men samtidig påpeger de, at det handler om en skarp prioritering af ens tid. Fraværet af daglige mad- og motionsvaner bliver også udpeget som en hovedårsag til, at mange ikke lever et sundt liv. Vanerne er svære at opbygge og vedligeholde. Enkelte peger på, at økonomien er en barriere for at gå i motionscenter. Men synspunktet opnår ikke bred opbakning. Det økonomiske argument opnår der imod tilslutning, når det handler om at få råd til god, sund, varieret og evt. økologisk kost. Respondenterne forbinder sund og god mad med dyr mad. Skæve arbejdstider kan også påvirke enkeltes mulighed for at handle og dyrke motion. Men også fraværet af en motionspartner bliver nævnt som en barriere. Barriererne for at leve et sund liv i forhold til KRAM-faktorerne handler ifølge respondenterne aldrig om viden. Den nødvendige viden er tilstede. Der bliver peget på, at skattetænkningen er en barriere for at omlægge afgifterne, ligesom politikerne tænker i kortsigtede og populære løsninger, fordi de skal genvælges. Så kan det også være svært at komme fra tanke til handling. Det er tit folk bare snakker om noget, uden at gøre noget ved det. Man sidder hjemme i sofaen. (NT) 17

19 Hvem har ansvaret for, at respondenterne lever et sundt liv De traditionelle er umiddelbart enige om, at de selv har ansvaret for deres egen sundhed, men efterhånden som diskussionen udvikler sig, bliver de bevidste om, at samfundet kan gøre meget. Hos de moderne er ansvaret i højere grad delt mellem individ og samfund. Der er enkelte respondenter både hos de traditionelle og de moderne, som mener, at personer, der ikke for alvor hjælper sig selv heller ikke skal have hjælp af det offentlige. Men det er et særstandpunkt. Generelt ønsker respondenterne, at alle får hjælp uanset baggrund. Generelt er der enighed om, at et moderne samfund skal tage ansvar for fællesskabet på en række områder. Det kan være bilforurening, bedre forbrugerinformation på fødevarer, beskyttelse af miljø, styring via afgiftssystemet, hjælp til udsatte grupper af overvægtige etc. Det bliver præciseret, at børn ikke kan forventes at tage ansvar for deres eget liv i samme omfang som voksne. Derfor modtages aktiviteter og begrænsninger overfor børn positivt. I første omgang er det en selv. Men samfundet kan jo også sætte nogle barrierer eller fjerne nogle. Men samfundet er måske ikke klogt nok til at gøre det. Der er for mange andre interesser, der skal plejes. (KM) Der er jo ikke nogen, der kan forhindre mig i at indånde diselos og få lungekræft af stadig flere idiotiske firehjulstrækkere ude i gadebilledet. (KT) 18

20 Hvorfor har traditionelle informationskampagner ringe effekt (I) Respondenterne er generelt enige om, at informationskampagner kun har en lille effekt. Men de kan ikke pege på, om der er behov for mere skræk, humor, nye lokkemidler eller eksempelvis identifikation i kampagnerne. Enkelte giver dog udtryk for, at rygekampagnerne formentlig over tid har bidraget til en holdnings- og adfærdsændring. Der peges på, at kampagnerne skaber idealer, som det ikke er muligt at nå. De stiller ofte for høje forventninger til livet og livskvaliteten. Samtidig stigmatiserer de bestemte befolkningsgrupper og udpeger dem som personer, der ikke er gode nok. Der efterlyses positive kampagner, der formidler hvad man opnår ved en sund livsstil. Respondenterne giver også udtryk for, at de ofte føler sig provokeret af kampagnerne. De vil selv bestemme over deres eget liv de vil ikke dikteres og se løftede pegefingre og ting, man ikke må, når det i øvrigt ikke går ud over andre mennesker. Hvis jeg havde været ryger, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville have stoppet. Det er jo en hetz. Der er lidt for meget løftet pegefinger, og det duer ikke. (NM) Jeg tror også nogen gange, at det bliver overdrevet. Drik tre liter vand om dagen. Men jeg kunne da også drikke et par glas mere, end jeg plejer. Få det ned på et niveau, hvor vi kan følge med. Konkret og småt. (NT) 19

21 Hvorfor har traditionelle informationskampagner ringe effekt (II) Det er en generel tendens, at tiden er en barriere for, at kampagnernes budskaber overhovedet kan give en effekt. Der skal skabes tid og rammer i folks liv, som giver mulighed for at tænke og handle sundt. Respondenterne peger på, at vanens magt er stor. Det er vanskeligt at omlægge ens liv og få nye vaner. Det er muligt at ændre ens informationsniveau og holdninger, mens det er langt vanskeligere at ændre de daglige vaner. Der skal være fokus på alle fordelene ved at leve sundt, i stedet for at skræmme. Endelig bliver der også givet udtryk for, at mange simpelthen vurderer, at besværet ved at leve sundt ikke modsvarer gevinsten. De føler grundlæggende, at de har det godt med sig selv og har et liv, de er glade for. Det er svært at ændre, hvis du igennem hele dit liv har set, at mor spiser pizza hver aften. (KT) Jeg tror, at skræmmekampagner virker til en vis grænse. Men på et eller andet tidspunkt, så bliver folk mættet. Og så må man finde andre metoder. (NM) 20

22 Hvem skal være aktive i forebyggelsesarbejdet Der er generel enighed om, at daginstitutioner, skoler og arbejdspladser bør være aktive aktører, når det handler om at skabe mere sundhed. Det er kun enkelte, der er i mod denne udvikling. Det er i vid udstrækning i daginstitutioner og skoler, at børns kostvaner bliver grundlagt. Hvis de lærer, at spise, sundt og varieret, så mener respondenterne, at det vil have en varig effekt. Der er en tendens i interviewene, der peger i retning af, at maden i institutioner og på skoler bør være skattefinansieret. Respondenterne bruger bl.a. det argument, at det er underordnet om de selv betaler for maden ud af privatbudgettet eller det foregår skattefinansieret. Arbejdspladserne kan ifølge respondenterne også gøre en større indsats. Men det bør ske på frivillig basis og ikke igennem overenskomstsystemet. Jeg synes ikke nødvendigvis, at de skal stille sund mad til rådighed. Jeg synes bare, at de skal forbyde det usunde. (NT) Jeg synes, at det er en glidebane at komme ud på, hvis staten skal bestemme for os, hvad der er sundt og skal stille det til rådighed for os. (NM) 21

23 Prioritering af indsatsområder Emne/målgruppe Kbh. T Kbh. M Næstved T Næstved M Ialt Hverdagslivet i hjemmet Institutioner Arbejdspladsen 4 7 Offentlige rum Sundhedssystemet Fritidsaktiviteter Påvirkning: familie, 4 4 venner Markedet - afgifter Tabellen viser, hvordan respondenterne prioriterede, da de blev bedt om at udpege de områder, hvor de vurderer, at en indsats giver størst effekt. Hver respondent havde tre stemmer. Ovenstående viser de tre områder, der fik størst tilslutning i hver gruppe. Der er en markant tilslutning til, at der skal foregå en primær indsats i institutionerne. Herefter skal familierne tage ansvar. Det kom imidlertid ikke så markant til udtryk blandt de moderne københavnere, ligesom det er bemærkelsesværdigt, at markedsregulering ikke er på top-3 i Næstved. 22

24 Information og rådgivning Cigaretpakker: Der er generel enighed om, at skræmmebilleder på cigaretpakker kun vil have en kortvarig effekt. Og det vil slet ikke virke på de garvede rygere, men måske på potentielle rygere. Dialog med lægen: Der er enighed om, at personer med alkoholproblemer eller overvægt altid bør kunne få professionel hjælp hos den praktiserende læge i form af motionsvejledning etc. Kostoplysning: Der er et ønske om bedre og mere fyldestgørende varedeklarationer. Men der er ikke tillid til forsimplede smiley-ordninger. Generelt vurderes det dog, at bedre varedeklarationer evt. med direkte advarsler ikke vil have den store effekt. Det eller andet sted er der da nok nogle mennesker, der vil have godt af at blive holdt lidt i hånden. (KM) 23

25 Udnyttelse af markedet (I) Støtte til forskning: Der er ikke et ønske om at støtte medicinalvirksomhedernes forskningsindsats. Markedet skal ifølge respondenterne nok skaffe relevante midler og metoder, der kan hjælpe overvægtige, storrygere og alkoholikere. Kost på arbejdspladsen: Der er generel opbakning til, at arbejdspladsen gerne må stille sund og varieret mad til rådighed via kantiner, frugtordninger, vandordninger mm. Men det skal ikke være et krav. Afgifter: Generelt ønsker respondenterne ikke at lade afgifterne på vin, alkohol og cigaretter stige. Der er tvivl om effekten, fordi respondenterne vurderer, at efterspørgslen vil være konstant, og der vil være mulighed for grænsehandel. Respondenterne er generelt positive overfor at lade sukkerafgiften på slik, sodavand mm. stige. Flere respondenter peger imidlertid på, at øgede afgifter blot er en ekstra skattebetaling. 24

26 Udnyttelse af markedet (II) Der bliver peget på, at yderligere afgifter på alkohol og tobak vil betyde, at flere unge mennesker vil begynde at tage stoffer. Respondenterne ønsker differentieret moms. De peger på, at lavere moms på sunde varer alt andet lige vil betyde større omsætning. Men der er en bekymring over, hvorvidt virksomhederne vil undlade at sætte priserne ned og selv stryge differencen. Ifølge respondenterne er der ingen tvivl om, hvorvidt lavere priser vil stimulere forbruget i de sunde madkategorier. Men flere vurderer, at kvaliteten af de sunde fødevarer måske vil stige. Man skal bare være klar over, at alternativet til en pose chips ikke er et æble. Det er en anden pose chips, der smager af noget andet. Man flytter ikke markedsandele fra én varegruppe til en anden ved at ændre på momsen. (NM) 25

27 Forbud, påbud, regler Hæve aldersgrænsen: Respondenterne tror ikke, at det vil have effekt på sundheden, hvis aldersgrænsen for køb af alkohol bliver hævet. Regulering af markedsføring: Respondenterne vil gerne regulere markedsføringsreglerne fx i forhold til alkohol og cigaretter. Men de tvivler på effekten, når rygning og alkohol alligevel er så udbredt i film og medier. Mere idræt: Der er bred støtte til mere idræt i skolerne eller alternative metoder, der sikrer, at børnene får rørt sig. Der ønskes ikke karaktergivning i faget. Ikke rabat ved storkøb: Respondenterne vil gerne forbyde rabat ved storkøb af sukkerprodukter og have slikket væk fra kasselinien. Men det er vurderingen, at det bliver svært at håndhæve. 26

28 Offentlige tilbud Flere idrætstilbud: Respondenterne ønsker generelt, at det offentlige kan give specielt udsatte grupper nogle gode idrætstilbud. Der er ønsker om flere, billigere og mere attraktive idrætstilbud. Prisen har dog typisk ikke betydning for de moderne. Der bliver peget på, at man gerne vil prøve flere forskellige motionstilbud bare man ikke skal binde sig for en hel sæson. Vægtvogtere: Der er støtte til, at det offentlige skal kunne tilbyde personlige vægtvogtere til svært overvægtige. Mad i skolerne: Der er som tidligere nævnt stor opbakning til mad i skolerne. Der er kun enkelte respondenter som giver udtryk for, at det er at fjerne ansvaret for børnenes sundhed fra forældrene. Der er ikke støtte til et ønske om at give tilskud til sund kost overfor svagt stillede. Jeg synes ikke, at vi skal opdrage generationer til ikke at have ansvar for deres egen mad. Så er der jo ikke nogen der lærer, at man godt kan pakke noget godt og sundt og lækker og tage med sig, når man skal et sted hen. (NM) Prøv at tænke på, hvor meget det vil hjælp de enlige mødre og dårligst stillede. (KT) 27

29 Strukturelle ændringer Byrummet: Respondenterne vil gerne have grønne bølger på cykelstierne. Men de har vanskeligt ved at pege på virkningsfulde tiltag, der kan gennemføres i det offentlige rum. 28

30 Medicinsk behandling Respondenterne vil gerne støtte forskellige former for medicinsk behandling fx med Nicorette. Men der er også et krav om, at man selv skal bidrage positivt. Der kan imidlertid være personer, hvor det er vanskeligt fx pga. en genetisk disponering overfor alkohol. Der er ikke ønsker om at tvinge nogen i behandling. 29