Huset Mandag Morgen. Resultater fra fire fokusgruppeinterview om sundhed og forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Huset Mandag Morgen. Resultater fra fire fokusgruppeinterview om sundhed og forebyggelse"

Transkript

1 Huset Mandag Morgen Resultater fra fire fokusgruppeinterview om sundhed og forebyggelse Rostra Research A/S oktober 2007

2 Indledning og metode 2 Baggrund og formål 3 Metode 3 Analytisk fremgangsmåde 4 Spørgeguide og temaer i interviewene 5 Udvælgelseskriterier 6 Respondentoversigt 7 Resultater 8 Respondenternes opfattelse af sundhed 9 Kost og sundhed 10 Rygning og sundhed 11 Alkohol og sundhed 12 Motion og sundhed 13 Stress og sundhed 14 Det gode liv 15 Opmærksomhed om sundhedsforebyggelse 16 Barrierer for at leve et sundt liv 17 Hvem har ansvaret 18 Traditionelle informationskampagners effekt 19 Traditionelle informationskampagners effekt 20 Hvem skal være aktive i forebyggelsesarbejdet 21 Prioritering af områder 22 Information og rådgivning 23 Udnyttelse af markedet (I) 24 Udnyttelse af markedet (II) 25 Forbud, påbud, regler 26 Offentlige tilbud 27 Strukturelle ændringer 28 Medicinsk behandling 29 1

3 Indledning og metode 2

4 Baggrund og formål Denne rapport formidler resultaterne fra fire fokusgruppeinterview, som er gennemført for Huset Mandag Morgen. Interviewene skal bl.a. belyse befolkningens adfærd og holdninger til kost, rygning, alkohol, motion og stress samt en række andre faktorer, der har relation til sundhed og velvære. Interviewene har også undersøgt holdningen til at iværksætte alternative og i visse tilfælde skærpede forebyggelsespolitiske tiltag i relation til ovenstående sundhedsfaktorer. Metode Undersøgelsen er gennemført ved anvendelse af fire fokusgruppeinterview, som hver har haft en varighed på ca. to timer. Fokusgruppeinterviewets styrke er dets evne til at undersøge komplekse og nuancerede sammenhænge og synspunkter hos de interviewede. Interviewformen åbner mulighed for, at deltagernes holdninger, adfærd og vidensniveau kan blive kortlagt og diskuteret. Alle fire interview er forløbet godt. Deltagerne var positive og deltog aktivt og konstruktivt. De fandt det generelt interessant at deltage. Der er gennemført to interview i København den 13. september og to interview i Næstved den 26. september

5 Analytisk fremgangsmåde Det samlede interviewmateriale på i alt ca. 8 timers varighed har gennemgået en systematisk analyseproces. Analyseprocessen sikrer, at alle relevante udsagn i interviewene er blevet analyseret og danner grundlag for udarbejdelsen af denne rapport. Materialet er blevet metalæst dels i forhold til de udtrykte synspunkter og dels i forhold til interviewtemaerne. Selve tolkningen af udsagnene i datagrundlaget er også vurderet i forhold til generelle erfaringer og opfattelser. I moderationen af interviewene er der tendentielt lagt vægt på at få top-of-mind synspunkter præsenteret og i mindre grad brugt tid på situationel validering. Det er sket for at få en vifte af synspunkter i spil, der identificerer holdninger, erfaringer og vidensniveauer i bred forstand. Og for at få tid til at belyse alle temaer. 4

6 Spørgeguide og temaer i interviewene Som udgangspunkt for interviewene er der blevet udviklet en spørgeguide. Spørgeguiden indeholder alle de temaer, der har relevans for interviewene. Undervejs i interviewene har intervieweren naturligvis været åben overfor nye, uventede og relevante emner, som respondenterne har bragt på bane. Følgende temaer var centrale i interviewene: Generelle opfattelser om sundhed Generelle opfattelser om forebyggelse Sundhed: personligt eller kollektivt ansvar Når traditionel forebyggelse ikke virker Hvem skal være aktive aktører i forebyggelsesarbejdet Test af konkrete forebyggende aktiviteter Hvilke barrierer er der for det sunde liv Prioritering af sundhedsfremmende tiltag 5

7 Udvælgelseskriterier Deltagerne til de fire interview er udvalgt efter en række kriterier. Der er gennemført et interview med højtuddannede og et interview med kortuddannede i hhv. København og Næstved. I alle interviewene er der sikret en spredning på alder, køn og erhverv. Det er gjort for at få det bredest mulige udvalg af holdninger og erfaringer i målgruppen repræsenteret i de enkelte interview. De kortuddannede kaldes herefter traditionelle, mens de to grupper med respondenter, der har lange uddannelser kaldes moderne. I forlængelse af citaterne angives respondenter efter bynavn (K for København, N for Næstved) og T for traditionelle og M for moderne. 6

8 Respondentoversigt KØN ALDER ERHVERV K 40 Selvstændig K 22 Lærerstuderende K 32 Har læst Statskundskab M 58 Landmåler M 32 Bankrådgiver M 41 Logistikchef M 49 Ejendomsmægler/Selvstændig M 50 Folkeskolelærer M 42 Økonomichef M 44 IT-chef KØN ALDER ERHVERV K 58 Uddannet sygehjælper/førtidspensionist K 32 Pædagog/Social- og sundhedsmedhjælper K 63 Assistent fra Politiet/Pensionist K 22 I lære som elektriker K 35 Bankassistent/Pensionist M 28 HTX M 32 Politibetjent M 42 Maskinteknikker/Afdelingsleder M 38 DSB KØN ALDER ERHVERV K 24 HF K 65 Hjemmeplejer/Pensionist K 30 Butiksmedhjælper K 33 Social- og sundhedsmedhjælper K 39 Massør M 56 Ufaglært M 58 Maskinarbejder M 51 Chauffør KØN ALDER ERHVERV K 63 Journalist K 34 Socialpædagog K 41 Vaccinespecialist K 28 Cand. Merc. K 45 Kommunikationsrådgiver K 25 Pædagog K 30 Skatterevisor M 32 Psykolog M 62 Skolelærer M 43 Miljøkoordinator M 52 Præst Næstved Moderne København Traditionel Næstved Traditionel København Moderne 7

9 Resultater 8

10 Respondenternes opfattelse af sundhed (bruttoliste) Kost Rygning Alkohol Motion Andet (I) Andet (II) Økologiske fødevarer Ingen rygning Moderat forbrug af Daglig motion sat i system Godt arbejdsmiljø Forebygge sygdomme alkohol Sund mad Ryger mindre end tidligere Børns eksponering for Går til sport Regelmæssige sundhedstjek Kunne give kærlighed Spise fornuftigt ikke for meget Ryger hensynsfuldt alkohol Aktivt liv med fysisk arbejde Balance: psykisk/fysisk Socialt netværk Varieret kost Gåture Elske sig selv Søvn (arbejder i skiftehold) Spise meget Cykler på God selvtillid Ferie frugt arbejde Madpakke i stedet for kiosken Gå i stedet for bil Være glad for det, man laver Interesser/hobbies Spise magert Hård fysisk aktivitet (fx havearbejde) Slut med færdigretter Bevidsthed om, hvad kroppen kan tåle Tage trapperne i stedet for elevator Variation i livsførelsen Ikke stress Frisk luft Rummelighed glæde sig over andres trivsel Psykisk velvære positiv livsindstilling Dyrke sine interesser og det søde liv Tandlæge/lægebesøg Balance: familie, venner Resultaterne i skemaet udspringer af en øvelse, hvor respondenterne uhjulpet har nævnt de faktorer, som har relation til sundhed. I alle fire grupper bliver der lagt vægt på KRAM-faktorerne, stress og psykisk velvære. Især sidstnævnte blev betonet meget. Blandt de traditionelle respondenter spores der dog en tendens til at fortrænge alkohol som et tema. Det virker som om, det ikke er socialt acceptabelt at bringe temaet uopfordret på bane. 9

11 Kost og sundhed Respondenterne er umiddelbart meget bevidste om, at sund og varieret kost har betydning for både deres psykiske og fysiske velbefindende. Især blandt de moderne bliver kosten prioriteret højt i hverdagen. Varieret kost, frugt og mager mad er i høj grad på dagsordenen i denne målgruppe. Økologi er et tema hos især de moderne respondenter. Men der kan også være livssituationer fx graviditet som skaber særlig opmærksomhed omkring sund kost. Bevidstheden om den sunde mad kommer især til udtryk, når respondenterne handler ind. Der er et ønske om at fokusere på sund mad, hvor færdigretter og lignende springes over. Men respondenterne er generelt ikke fanatiske. Der er flere af de traditionelle respondenter, der ikke bekymrer sig eksplicit om deres kostvaner. Det er umiddelbart ikke en prioritering for dem, og der kan være langt fra den velmenende tanke til handling. Jeg vil så gerne leve sundere. Jeg tænker meget over det. Men nogle dage, når jeg kommer hjem, så tænker man puuhaa så kan det da godt være, at det bliver lidt nem mad. (NM) 10

12 Rygning og sundhed Rygning er en problematik, som alle respondenterne har en holdning til og forbinder med sundhed. En del af respondenterne i alle fire grupper er også selv rygere. Men der er også flere, der er holdt op med at ryge fx fordi de fandt det usundt, i forbindelse med graviditet eller ryge-stop-kurser på arbejdspladsen. Rygning forbindes i høj grad med sundhed. Rygerne er meget vidende og bevidste om, at det er usundt at ryge. Enkelte har også lidt dårlig samvittighed især overfor familien. Mens andre har valgt at ryge og tage risikoen. Faren for sygdom i forbindelse med rygning udgør ikke nogen stor bekymring for rygerne, mens den er mere eksplicit for ikkerygerne. Det gælder for begge målgrupper. Rygning betragtes som afstressende og hyggeligt. Nogle af respondenterne giver også implicit udtryk for deres afhængighed af tobakken, men vælger at acceptere det uden yderligere bekymringer. Der er generelt en positiv stemning overfor den nye og restriktive rygelov. Enkelte af ikkerygerne synes ligefrem, at der hetzes lidt for hårdt overfor rygerne. Jeg har det fint med at ryge. Jeg har ikke nogen skrupler overhovedet. Jeg ryger 3-4 cigaretter om dagen, og det har jeg gjort de sidste 15 år, uden mit forbrug er steget. (NM) 11

13 Alkohol og sundhed Respondenterne er ikke så eksplicitte omkring emnet alkohol, når de uhjulpet bliver bedt om at nævne faktorer, der har betydning for deres sundhed. Tilsyneladende er det lidt et tabuemne at bringe på banen uopfordret. Der er da heller ingen respondenter, der giver udtryk for, at de har et alkoholproblem. Generelt er respondenterne i interviewsituationen bevidste om, at for meget alkohol er skadeligt. De giver udtryk for, at de prøver at prioritere det til weekenderne og ved festligere lejligheder. Men der er også enkelte respondenter, som giver udtryk for, at de gerne drikker en del genstande ved særlige lejligheder. Flere af respondenterne giver udtryk for, at de unge drikker meget, og at det repræsenterer et sundhedsproblem. Vi drikker kun rødvin om fredagen. Men for år tilbage fangede jeg mig selv i at have lyst til alkohol i hverdagen. (KM) 12

14 Motion og sundhed Alle respondenterne kender betydningen af motion i forhold til ens sundhed. Men det er langt fra alle, der prioriterer motion i hverdagen. De moderne motionerer umiddelbart en del og planlægger det som et fast element i hverdagen. Men det er vanskeligt at pege på store forskellige i adfærd, holdninger eller viden mellem de to målgrupper eller mellem København og Næstved. Respondenterne motionerer af forskellige årsager. For nogle virker det afstressende og giver overskud og energi, mens det for andre handler om at holde kroppen stærk og sund. Nogle af de lidt ældre respondenter motionerer, fordi de oplever, hvordan personer i deres egen eller forældrenes omgangskreds falder bort pga. en usund levevis. Flere respondenter prøver at få motioneret hver dag ved at gå til sport, cykle eller gå på arbejde, tage trapperne i stedet for elevatoren eller holde sig i form med havearbejde, træfældning eller anden fysisk aktivitet. Da mine forældres venner begyndte at dø af kræft, stress og blodpropper. (KM) 13

15 Stress og sundhed Kost, rygning, alkohol og motion er sundhedsfaktorer, som bliver nævnt af næsten alle respondenter. Men også stress bliver nævnt uopfordret af flere respondenter og stress som en afgørende sundhedsfaktor opnår generel støtte. Respondenterne er generelt meget bevidste om, at stress kan have negative skadevirkninger. Men det kan fx også betyde, at man ikke får prioriteret at købe sund mad eller får motioneret rigtigt i løbet af ugen. Modsat kan det også virke stressende på nogle, hvis de skal gå til motion på et fast tidspunkt hver uge. Stress handler for mange respondenter om livskvalitet. Hvis man er stresset, så mister man en række positive sidegevinster i livet. Respondenterne kan derfor opleve et direkte ubehag ved livet. Og der bliver givet udtryk for, at stress også påvirker ens fysiske velbefindende negativt. Der er også enkelte, der motionerer for at modvirke stress. Der er ikke 2 biler på vejen. Der er 200. Og det kan godt gøre én stresset. (NT chauffør) 14

16 Det gode liv Det gode liv er en samlebetegnelse for en række sundhedsrelaterede faktorer, som går igen i alle fire interview. Begrebet dækker over, at man prioriterer at have et godt socialt netværk, sunde interesser, gode hobbies, en positiv livsindstilling, et godt familieliv, have selvtillid, være i psykisk og fysisk balance mm. Det gode liv handler altså om at hvile i sig selv, være glad for tilværelsen og få de barrierer ryddet ad vejen, som kan virke forstyrrende. Det gode liv anses generelt for at være ekstremt vigtigt at prioritere uanset alder, køn, erhverv og målgruppe iøvrigt. Det kan i visse situationer også kollidere med KRAMfaktorerne. Dvs. hvis man ikke orker motionen eller nyder rødvin eller chokolade i for store mængden for at forkæle sig selv. I disse situationer forsøger respondenterne typisk at fortrænge de fysiske skadevirkninger eller acceptere dem som en kalkuleret risiko. Jeg tror, at det der ødelægger os mest, det er, hvis vi bekymrer os hele tiden. (KT) Jeg oplever, at stress-niveauet hindrer folk i at komme ud og få noget motion. (NT) 15

17 Opmærksomhed omkring sundhedsforebyggende tiltag Respondenterne er generelt ikke så bevidste om, at de fra forskellig side oplever tiltag, der har til formål at forbedre deres sundhed. Men i løbet af interviewet kan de alligevel pege på en række forskellige tiltag på arbejdspladsen, i det offentlige rum og fra kommunens side. De statslige informationskampagner om sund mad, motion, rygning mm. bliver opfattet som meget synlige. Men mange har en tendens til at tage afstand fra dem. Flere respondenter giver udtryk for, at de bliver resistente og trodsige, når de bliver mødt med løftede pegefingre, påbud og gode råd. Respondenterne oplever også, at sunde kantiner og frugtordninger på arbejdet er relevante sundhedsfremmende tiltag. Flere respondenter har adgang til sunde kantiner på arbejdet. Nogle respondenter får gratis svømmekort som pensionist betalt af kommunen, fri motion i motionscenter, ryge-stop-kampagner i virksomhederne, massage, ergoterapi, økologisk mad i børnenes skoler mm. Generelt synes respondenterne, at der er mange sundhedstilbud i hverdagen. Men flere har svært ved at finde tid og overskud til for alvor at benytte sig af tilbuddene. Og der bliver peget på, at det er nok er de i forvejen sunde, der bruger tilbuddene. Jeg synes, at vi er totalt overdængede med fuldstændigt latterlige budskaber om alt muligt Jeg synes, at det har taget overhånd, og jeg kan slet ikke forstå, at folk ikke bliver snotforvirrede. (NM) 16

18 Barrierer for at leve et sundt liv Både de moderne og traditionelle peger på, at manglende tid, stress og karrieren er den største barriere for at have en sund livsstil. Men samtidig påpeger de, at det handler om en skarp prioritering af ens tid. Fraværet af daglige mad- og motionsvaner bliver også udpeget som en hovedårsag til, at mange ikke lever et sundt liv. Vanerne er svære at opbygge og vedligeholde. Enkelte peger på, at økonomien er en barriere for at gå i motionscenter. Men synspunktet opnår ikke bred opbakning. Det økonomiske argument opnår der imod tilslutning, når det handler om at få råd til god, sund, varieret og evt. økologisk kost. Respondenterne forbinder sund og god mad med dyr mad. Skæve arbejdstider kan også påvirke enkeltes mulighed for at handle og dyrke motion. Men også fraværet af en motionspartner bliver nævnt som en barriere. Barriererne for at leve et sund liv i forhold til KRAM-faktorerne handler ifølge respondenterne aldrig om viden. Den nødvendige viden er tilstede. Der bliver peget på, at skattetænkningen er en barriere for at omlægge afgifterne, ligesom politikerne tænker i kortsigtede og populære løsninger, fordi de skal genvælges. Så kan det også være svært at komme fra tanke til handling. Det er tit folk bare snakker om noget, uden at gøre noget ved det. Man sidder hjemme i sofaen. (NT) 17

19 Hvem har ansvaret for, at respondenterne lever et sundt liv De traditionelle er umiddelbart enige om, at de selv har ansvaret for deres egen sundhed, men efterhånden som diskussionen udvikler sig, bliver de bevidste om, at samfundet kan gøre meget. Hos de moderne er ansvaret i højere grad delt mellem individ og samfund. Der er enkelte respondenter både hos de traditionelle og de moderne, som mener, at personer, der ikke for alvor hjælper sig selv heller ikke skal have hjælp af det offentlige. Men det er et særstandpunkt. Generelt ønsker respondenterne, at alle får hjælp uanset baggrund. Generelt er der enighed om, at et moderne samfund skal tage ansvar for fællesskabet på en række områder. Det kan være bilforurening, bedre forbrugerinformation på fødevarer, beskyttelse af miljø, styring via afgiftssystemet, hjælp til udsatte grupper af overvægtige etc. Det bliver præciseret, at børn ikke kan forventes at tage ansvar for deres eget liv i samme omfang som voksne. Derfor modtages aktiviteter og begrænsninger overfor børn positivt. I første omgang er det en selv. Men samfundet kan jo også sætte nogle barrierer eller fjerne nogle. Men samfundet er måske ikke klogt nok til at gøre det. Der er for mange andre interesser, der skal plejes. (KM) Der er jo ikke nogen, der kan forhindre mig i at indånde diselos og få lungekræft af stadig flere idiotiske firehjulstrækkere ude i gadebilledet. (KT) 18

20 Hvorfor har traditionelle informationskampagner ringe effekt (I) Respondenterne er generelt enige om, at informationskampagner kun har en lille effekt. Men de kan ikke pege på, om der er behov for mere skræk, humor, nye lokkemidler eller eksempelvis identifikation i kampagnerne. Enkelte giver dog udtryk for, at rygekampagnerne formentlig over tid har bidraget til en holdnings- og adfærdsændring. Der peges på, at kampagnerne skaber idealer, som det ikke er muligt at nå. De stiller ofte for høje forventninger til livet og livskvaliteten. Samtidig stigmatiserer de bestemte befolkningsgrupper og udpeger dem som personer, der ikke er gode nok. Der efterlyses positive kampagner, der formidler hvad man opnår ved en sund livsstil. Respondenterne giver også udtryk for, at de ofte føler sig provokeret af kampagnerne. De vil selv bestemme over deres eget liv de vil ikke dikteres og se løftede pegefingre og ting, man ikke må, når det i øvrigt ikke går ud over andre mennesker. Hvis jeg havde været ryger, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville have stoppet. Det er jo en hetz. Der er lidt for meget løftet pegefinger, og det duer ikke. (NM) Jeg tror også nogen gange, at det bliver overdrevet. Drik tre liter vand om dagen. Men jeg kunne da også drikke et par glas mere, end jeg plejer. Få det ned på et niveau, hvor vi kan følge med. Konkret og småt. (NT) 19

21 Hvorfor har traditionelle informationskampagner ringe effekt (II) Det er en generel tendens, at tiden er en barriere for, at kampagnernes budskaber overhovedet kan give en effekt. Der skal skabes tid og rammer i folks liv, som giver mulighed for at tænke og handle sundt. Respondenterne peger på, at vanens magt er stor. Det er vanskeligt at omlægge ens liv og få nye vaner. Det er muligt at ændre ens informationsniveau og holdninger, mens det er langt vanskeligere at ændre de daglige vaner. Der skal være fokus på alle fordelene ved at leve sundt, i stedet for at skræmme. Endelig bliver der også givet udtryk for, at mange simpelthen vurderer, at besværet ved at leve sundt ikke modsvarer gevinsten. De føler grundlæggende, at de har det godt med sig selv og har et liv, de er glade for. Det er svært at ændre, hvis du igennem hele dit liv har set, at mor spiser pizza hver aften. (KT) Jeg tror, at skræmmekampagner virker til en vis grænse. Men på et eller andet tidspunkt, så bliver folk mættet. Og så må man finde andre metoder. (NM) 20

22 Hvem skal være aktive i forebyggelsesarbejdet Der er generel enighed om, at daginstitutioner, skoler og arbejdspladser bør være aktive aktører, når det handler om at skabe mere sundhed. Det er kun enkelte, der er i mod denne udvikling. Det er i vid udstrækning i daginstitutioner og skoler, at børns kostvaner bliver grundlagt. Hvis de lærer, at spise, sundt og varieret, så mener respondenterne, at det vil have en varig effekt. Der er en tendens i interviewene, der peger i retning af, at maden i institutioner og på skoler bør være skattefinansieret. Respondenterne bruger bl.a. det argument, at det er underordnet om de selv betaler for maden ud af privatbudgettet eller det foregår skattefinansieret. Arbejdspladserne kan ifølge respondenterne også gøre en større indsats. Men det bør ske på frivillig basis og ikke igennem overenskomstsystemet. Jeg synes ikke nødvendigvis, at de skal stille sund mad til rådighed. Jeg synes bare, at de skal forbyde det usunde. (NT) Jeg synes, at det er en glidebane at komme ud på, hvis staten skal bestemme for os, hvad der er sundt og skal stille det til rådighed for os. (NM) 21

23 Prioritering af indsatsområder Emne/målgruppe Kbh. T Kbh. M Næstved T Næstved M Ialt Hverdagslivet i hjemmet Institutioner Arbejdspladsen 4 7 Offentlige rum Sundhedssystemet Fritidsaktiviteter Påvirkning: familie, 4 4 venner Markedet - afgifter Tabellen viser, hvordan respondenterne prioriterede, da de blev bedt om at udpege de områder, hvor de vurderer, at en indsats giver størst effekt. Hver respondent havde tre stemmer. Ovenstående viser de tre områder, der fik størst tilslutning i hver gruppe. Der er en markant tilslutning til, at der skal foregå en primær indsats i institutionerne. Herefter skal familierne tage ansvar. Det kom imidlertid ikke så markant til udtryk blandt de moderne københavnere, ligesom det er bemærkelsesværdigt, at markedsregulering ikke er på top-3 i Næstved. 22

24 Information og rådgivning Cigaretpakker: Der er generel enighed om, at skræmmebilleder på cigaretpakker kun vil have en kortvarig effekt. Og det vil slet ikke virke på de garvede rygere, men måske på potentielle rygere. Dialog med lægen: Der er enighed om, at personer med alkoholproblemer eller overvægt altid bør kunne få professionel hjælp hos den praktiserende læge i form af motionsvejledning etc. Kostoplysning: Der er et ønske om bedre og mere fyldestgørende varedeklarationer. Men der er ikke tillid til forsimplede smiley-ordninger. Generelt vurderes det dog, at bedre varedeklarationer evt. med direkte advarsler ikke vil have den store effekt. Det eller andet sted er der da nok nogle mennesker, der vil have godt af at blive holdt lidt i hånden. (KM) 23

25 Udnyttelse af markedet (I) Støtte til forskning: Der er ikke et ønske om at støtte medicinalvirksomhedernes forskningsindsats. Markedet skal ifølge respondenterne nok skaffe relevante midler og metoder, der kan hjælpe overvægtige, storrygere og alkoholikere. Kost på arbejdspladsen: Der er generel opbakning til, at arbejdspladsen gerne må stille sund og varieret mad til rådighed via kantiner, frugtordninger, vandordninger mm. Men det skal ikke være et krav. Afgifter: Generelt ønsker respondenterne ikke at lade afgifterne på vin, alkohol og cigaretter stige. Der er tvivl om effekten, fordi respondenterne vurderer, at efterspørgslen vil være konstant, og der vil være mulighed for grænsehandel. Respondenterne er generelt positive overfor at lade sukkerafgiften på slik, sodavand mm. stige. Flere respondenter peger imidlertid på, at øgede afgifter blot er en ekstra skattebetaling. 24

26 Udnyttelse af markedet (II) Der bliver peget på, at yderligere afgifter på alkohol og tobak vil betyde, at flere unge mennesker vil begynde at tage stoffer. Respondenterne ønsker differentieret moms. De peger på, at lavere moms på sunde varer alt andet lige vil betyde større omsætning. Men der er en bekymring over, hvorvidt virksomhederne vil undlade at sætte priserne ned og selv stryge differencen. Ifølge respondenterne er der ingen tvivl om, hvorvidt lavere priser vil stimulere forbruget i de sunde madkategorier. Men flere vurderer, at kvaliteten af de sunde fødevarer måske vil stige. Man skal bare være klar over, at alternativet til en pose chips ikke er et æble. Det er en anden pose chips, der smager af noget andet. Man flytter ikke markedsandele fra én varegruppe til en anden ved at ændre på momsen. (NM) 25

27 Forbud, påbud, regler Hæve aldersgrænsen: Respondenterne tror ikke, at det vil have effekt på sundheden, hvis aldersgrænsen for køb af alkohol bliver hævet. Regulering af markedsføring: Respondenterne vil gerne regulere markedsføringsreglerne fx i forhold til alkohol og cigaretter. Men de tvivler på effekten, når rygning og alkohol alligevel er så udbredt i film og medier. Mere idræt: Der er bred støtte til mere idræt i skolerne eller alternative metoder, der sikrer, at børnene får rørt sig. Der ønskes ikke karaktergivning i faget. Ikke rabat ved storkøb: Respondenterne vil gerne forbyde rabat ved storkøb af sukkerprodukter og have slikket væk fra kasselinien. Men det er vurderingen, at det bliver svært at håndhæve. 26

28 Offentlige tilbud Flere idrætstilbud: Respondenterne ønsker generelt, at det offentlige kan give specielt udsatte grupper nogle gode idrætstilbud. Der er ønsker om flere, billigere og mere attraktive idrætstilbud. Prisen har dog typisk ikke betydning for de moderne. Der bliver peget på, at man gerne vil prøve flere forskellige motionstilbud bare man ikke skal binde sig for en hel sæson. Vægtvogtere: Der er støtte til, at det offentlige skal kunne tilbyde personlige vægtvogtere til svært overvægtige. Mad i skolerne: Der er som tidligere nævnt stor opbakning til mad i skolerne. Der er kun enkelte respondenter som giver udtryk for, at det er at fjerne ansvaret for børnenes sundhed fra forældrene. Der er ikke støtte til et ønske om at give tilskud til sund kost overfor svagt stillede. Jeg synes ikke, at vi skal opdrage generationer til ikke at have ansvar for deres egen mad. Så er der jo ikke nogen der lærer, at man godt kan pakke noget godt og sundt og lækker og tage med sig, når man skal et sted hen. (NM) Prøv at tænke på, hvor meget det vil hjælp de enlige mødre og dårligst stillede. (KT) 27

29 Strukturelle ændringer Byrummet: Respondenterne vil gerne have grønne bølger på cykelstierne. Men de har vanskeligt ved at pege på virkningsfulde tiltag, der kan gennemføres i det offentlige rum. 28

30 Medicinsk behandling Respondenterne vil gerne støtte forskellige former for medicinsk behandling fx med Nicorette. Men der er også et krav om, at man selv skal bidrage positivt. Der kan imidlertid være personer, hvor det er vanskeligt fx pga. en genetisk disponering overfor alkohol. Der er ikke ønsker om at tvinge nogen i behandling. 29

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013

Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013 Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013 Neden for følger den overordnede politik, som også henviser til og inddrager allerede vedtagne politikker på nogle af områderne (rygning og alkohol/rusmidler).

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Mandag Morgen Forebyggelsespolitiks arbejde Endeligt skema DK2011-1056 PEHA Document1 Last printed: 4/17/2012 2:17:00 PM

Mandag Morgen Forebyggelsespolitiks arbejde Endeligt skema DK2011-1056 PEHA Document1 Last printed: 4/17/2012 2:17:00 PM Mandag Morgen Forebyggelsespolitiks arbejde Endeligt skema DK2011-1056 PEHA Document1 Last printed: 4/17/2012 2:17:00 PM Tekst Denne undersøgelse gennemføres for TrygFonden og Mandag Morgen af YouGov.

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2004 I 2003 udgav jeg rapporten Ung og Køn om pigers og drenges livsstil og sundhed. Rapporten handler om kost-

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Bente Flarup, Gitte Plougmann, Karin Borup Herping FIT TIL JOB De gode nyheder Mænd med god fysisk form har ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom selv om de har hårdt fysisk arbejde Mænd med hårdt

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed?

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Lancering af Sundhedsprofil 2010 Region Sjælland Sorø 24. januar 2011 Torben Jørgensen Enhedschef, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Baggrundsskema med forebyggelsestiltag

Baggrundsskema med forebyggelsestiltag Baggrundsskema med forebyggelsestiltag Som udgangspunkt for det kvantitative spørgeskema er der bl.a. med input fra ekspertinterviews udarbejdet et skema over potentielle tiltag på forebyggelsesområdet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere