byggelogistik termiske brud bagvægskonstruktion niveaufri adgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "byggelogistik termiske brud bagvægskonstruktion niveaufri adgang"

Transkript

1 Byggeteknisk erfaringsformidling 2009 byggelogistik termiske brud bagvægskonstruktion niveaufri adgang heloverdækning facadebeklædning vindue

2 Erfaringsformidling Planlæg byggeprocessen undgå fugt Manglende tildækning i byggeprocessen øger risikoen for senere skimmelvækst. Skimmelvækst i bygningsdel efter kraftig opfugtning. Nutidens byggeri er præget af stram økonomi og korte byggetider samt et væld af konstruktionsmuligheder og materialevalg. Bygherren har fokus på byggeriets økonomi, arkitektur, størrelse, funktion og tidsplan. Alle disse forhold er naturligvis vigtige, men urealistiske krav og forventninger til bl.a. byggetiden kan føre til fugtskader som følge af utilstrækkelig affugtning og uhensigtsmæssig logistik i byggeforløbet. I værste tilfælde kan sådanne skader føre til vækst af skimmelsvamp på eller i diverse konstruktioner. Problem: Fugt fra byggeprocessen I Bygningsreglement 2008 findes en bestemmelse om, at bygningskonstruktioner og materialer ikke må have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for skimmelvækst. Bestemmelsen skal skærpe opmærksomheden hos byggeriets parter for at undgå og minimere fugtskader i såvel nybyggeriet som ved bygningsrenoveringer. Trods gode hensigter er denne skadetype fortsat et stort problem, men et problem der kan løses eller reduceres ved en god planlægning allerede på tegnebrættet. Byggeriets planlægning Hvis der ikke tænkes i fugtrisiko, når planlægningen af byggeriet startes, kan det få stor betydning for økonomien og byggetiden. Mulighederne for at ændre på byggeriet sent i planlægningsprocessen og i byggeprocessen er stort set ikke til stede, når man samtidig skal overholde stramme økonomiske rammer. De projekterende bør derfor rette fokus på de fugttekniske forhold i et byggeprojekt. Hvis de ikke selv har kompetencen, bør et byggeprojekt følges af en rådgivende fugttekniker, som ved, hvilke risikofaktorer de enkelte konstruktionsløsninger er behæftet med. På projektstadiet mangler der alt for ofte stillingtagen til de svære løsningsdetaljer, f.eks. hvor dampspærren skal placeres ved samlinger i det lette elementbyggeri, og hvordan dampspærren skal gøres tæt i hjørnesamlinger. Oftest bliver det håndværkeren, der skal løse dette projekteringsproblem på byggepladsen. Med en efterfølgende indvendig pladebeklædning opdages et evt. svigt først lang tid efter byggeriet er taget i anvendelse. Skaderne kan på dette tidspunkt være så store, at særdeles omfattende tiltag vil være nødvendige. Der kan være råd- og svampeangreb eller skimmelsvampeproblemer. Heloverdækning Især facade- og tagkassetter af lette organiske materialer stiller skærpede krav til byggelogistikken, da materialerne er mere Erfa 2

3 fugtfølsomme end beton og tegl. Det bør anbefales, at byggerier med sådanne materialer opføres under heloverdækning. Argumentet for at fravælge heloverdækning er økonomien, men det er langt fra sikkert, at det holder, når der ses på de samlede omkostninger. En overdækning giver følgende fordele: Kortere byggetider ingen problemer med vejrlig og bedre arbejdsklima for håndværkerne Færre fugtskader Øget fleksibilitet indvendige arbejder kan påbegyndes, før klimaskærmen er tæt Byggelogistikken er vigtig i forhold til fugt. Under byggeprocessen viser det sig ofte, at der i planlægningen ikke er afsat tid til eventuelle forsinkelser. Ikke sjældent sker det, at der indvendigt monteres lette vægge inden tagdækningen er afsluttet, hvilket giver stor risiko for fugtskade. Ligeledes kan manglende strimling af tagkassetter, manglende afskærmning af lette facadepartier og manglende korrekt afslutning af teknisk svære detaljer i klimaskærmen føre til fugtskader. I større byggerier er der eksempler på, at sådanne forhold har medført omkostninger i millionklassen, som kunne have været sparet, hvis der var tænkt fugt ind i byggeprojektet fra starten. Også byggeledelsen skal have fokus på fugt. Tilsynet skal kunne gennemskue de forskellige fugttekniske risikofaktorer under opførelsen, herunder oplagring af materialer og tidsfølgen for udførelsen af arbejder med fugtfølsomme bygningsdele. Anbefalinger Fugtproblemer i byggeriet kan forebygges hvis: Tidsplanen er realistisk Fugt tænkes ind i byggeprocessen fra starten Robuste fugttekniske konstruktionsløsninger vælges Svære detaljer er løst på tegnebrættet Heloverdækning af byggeriet etableres Materialer holdes tørre på byggeplads og under transport De vanskelige klimatiske forhold i Danmark gør, at de fugttekniske forhold bør priorioriteres højt i byggeprocessen. Bygningsreglement 2008 Bestemmelse om fugtindhold Erfa 3

4 Erfaringsformidling Skalmure med let bagvægskonstruktion SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger Byg Erfabladene SfB (13) SfB (19) Skalmure med lette konstruktioner som bærende og stabiliserende system i facaden ses med stadigt stigende hyppighed i byggeriet. Metoden vælges, fordi den giver mulighed for at overholde Bygningsreglementets isoleringskrav samtidig med, at murværkets gode vedligeholdelses- og levetidsmæssige kvaliteter udnyttes. Bagvægskonstruktionerne kan enten være træ eller stål, opbygget på stedet eller elementer produceret på fabrik. Ikke ukendt byggeskik Skalmure med let bagvægskonstruktion er ikke en ny byggeskik. Allerede i slutningen af 1950 erne blev denne byggeskik taget i anvendelse, og der findes mange velfungerende skalmurede huse med en bagvægskonstruktion af træskelet med afstivende plader. Disse huse vil antagelig kunne opnå en tilfredsstillende levetid, især hvis der foretages en tidssvarende efterisolering med nødvendig hensyntagen til opbygningen. Spørgsmålet er, om det samme vil være tilfældet med de huse, der bygges nu med let bagvægskonstruktion. Nye udfordringer, nye krav Materialer og byggemetoder har ændret sig, og udfordringerne for de projekterende og udførende er blevet større. Betingelserne for at opnå acceptable levetider for husene er blevet vanskeligere på grund af: Kravet om niveaufri adgang Anvendelsen af mere fugtfølsomme materialer til vindspærre kombineret med bygninger uden tagudhæng Større isoleringstykkelse og deraf følgende iskolde og våde skalmure i en stor del af året Mindre egnede byggegrunde mere fugtige områder, moser og enge og desværre en tendens til at undlade nødvendigt omfangsdræn og effektiv bortledning af regnvand ved husene, kombineret med klimaændringer, som vil medføre kraftigere regn og blæst. Bagvægskonstruktion i lette materialer. Sokkelpap er placeret på udvendig side af vindspærren, hvilket er et svigt. SBi-anvisning 224 SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, beskriver konstruktionen, uden dog at stille mere specifikke krav til bla. afstand mellem formur og bagvægskonstruktion eller Erfa 4

5 krav til materialevalg. Det nævnes, at der bør være et hulrum, fx 20mm bredt mellem bagside skalmur og let konstruktion, og det anbefales at anbringe en mineraluldsplade uden på vindspærren for at beskytte denne. Afstanden mellem formur og bagvægskonstruktion på 20mm er en klar forringelse i forhold til SBI-anvisning 198, Småhuse, som foreskriver en afstand på 50mm, når bagvæggen indeholder fugtfølsomme materialer. Det er mere eller mindre op til den enkelte rådgivers eller entreprenørs dømmekraft og erfaring, når detaljerne i opbygningen skal besluttes. Fugtproblemer ved niveaufri adgang Det siger sig selv, at der stilles større krav til fugtsikring af en bygning, hvor den bærende konstruktion består af fugtfølsomme materialer. I den sammenhæng er kravet til niveaufri adgang af stor betydning. Det har desværre vist sig, at dette krav i mange tilfælde tilgodeses ved, at husene placeres lavere i terrænet, end det hidtil har været kutyme og god byggeskik. De fugtfølsomme materialer må forventes at have kort levetid, når de udsættes for fugtbelastning i forbindelse med, at det omgivende terræn befinder sig i en mere eller mindre fugtmættet tilstand. Selve skalmuren (eller den lette facadebeklædning) bliver i mange tilfælde sikret mod opfugtning nedefra, ved at denne bygningsdel løftes op over terræn ved hjælp af en påbygning på soklen, men bagmuren tung eller let befinder sig ofte i niveau med eller under det omgivende terræn. Dette til trods for, at SBI- anvisning 224 (fig. 62) angiver en afstand på min. 150mm fra terræn til overside terrændæk. En hjælp til at sikre, at fugten holdes væk fra konstruktionen kan være at etablere en såkaldt voldgravsløsning, hvor terrænet sænkes langs med ydervæggen i en rende. Dette er beskrevet nærmere i BYG-ERFA bladene SfB(13) ogsfb (19) , samt i SBi-anvisning 224. Opmuring af skalmur på let bagvægskonstruktion. fortsættes næste side Erfa 5

6 Erfaringsformidling Skalmure med let bagvægskonstruktion Kritiske forhold i udførelsen Den lette bagvægskonstruktion stiller store krav til udførelsen af murpap og diverse membraner, som skal sikre konstruktionen mod opfugtning. Udførelse af murpappen er en vanskelig operation, som ofte udføres med svigt. I forbindelse med længerevarende perioder med fugtigt vejr kan der ske opfugtning af bagvæggen, hvis skalmuren er gennemvåd, og der ikke er nok afstand mellem skalmur og bagvægskonstruktion. Bygningsreglementets skærpede isoleringskrav medfører desuden, at skalmuren vil være iskold og dermed gennemvåd en større del af året end førhen, hvor varmetab fra bygningen fremmede udtørring af sten og fuger. Den yderste del af den lette bagvægskonstruktion kan bestå af vindgips, vindpap, diffussionsåbne vindspærrer eller træbaserede plader. Disse fugtfølsomme materialer stiller skærpede krav til skalmurens udførelse, og det er spørgsmålet, om anvisningens forslag til afstand mellem formur og bagvæg på 20mm er tilstrækkeligt til at sikre bygbarheden. Det er vanskeligt at mure forskriftsmæssigt, når pladsen er snæver mellem skalmuren og den lette bagvæg. Det er Byggeskadefondens opfattelse, at en afstand på 20mm mellem bagside formur og bagvægselement er for lille, og det bør overvejes at øge afstanden mellem formur og bagvæg. Dette vil desuden medføre større længde på murbinderne, og dermed bedre mulighed for at optage temperaturbetingede bevægelser og undgå revner i skalmuren. Erfa 6

7 Mørtelspild fjernes Evt. udkradsede studsfuger til dræn - ikke ventilation Fugtspærren føres helt frem til ydersiden af murværket Her er projekteret med 30 mm afstand mellem formur og let bagvægskonstruktion, hvilket er for lidt. Afstanden skal være minimum 50mm. En ikke bygbar løsning med begrænset levetid Når der foretages en totaløkonomisk vurdering af bygningsdelen, bør det overvejes, om en let bagvægskonstruktion kan forventes at have samme levetid som en tung, ikke mindst i lyset af, hvordan den aktuelle byggegrunds fald-, jordbunds- og drænforhold er. Alt i alt er der efter vores opfattelse tale om en risikobehæftet og usikker konstruktion, som ikke er bygbar. Derfor kræves skærpet opmærksomhed såvel i projekteringsfasen som under udførelsen, frem til det tidspunkt, hvor haven anlægges, og det endelige niveau for det omgivende terræn besluttes. Anbefalinger til projekteringen I projektfasen skal følgende forhold overvejes, og de nødvendige ydelser skal ind i beskrivelse og projekt, så de kan prissættes i forbindelse med udbuddet: Afstanden mellem bagside formur og vindspærre skal være stor nok til, at der er plads til fingrene under opmuring Mørtelrester skal fjernes mellem skalmurens bagside og vindspærre, så der ikke forekommer fugtbroer. Er det overhovedet muligt? Det er væsentligt, at der mures med fyldte fuger. Er det muligt, når der ikke er plads til mørtelpølser på bagsiden? Bagvægskonstruktionen skal sikres mod opfugtning i byggeperioden. Tidsplanen skal indrettes efter, at bagvægselementerne ikke kan tåle at stå uafdækket. Det skal overvejes at udbyde med heloverdækning for at undgå/minimere problemer med skimmel i bagvæggen efterfølgende. Erfa 7

8 Erfaringsformidling Store termoruder en sårbar løsning BYG-ERFA blad SfB (31) I takt med Bygningsreglementets øgede krav til varmeisolering af ydervægge og et generelt ønske om lyse, åbne boliger med store glasarealer i facaden, har der været flere eksempler på mindre heldige løsninger med facader af klimaglas. Det har medført mange problemer, da de store termoruder er sårbare såvel ved montagen som i brugsfasen. Problemerne medfører kort levetid for termoruderne. Komplekse problemer Montering af store, tunge termoruder er en vanskelig byggeteknisk udfordring. Kombinationen af vanskeligt håndterbare termoruder, evt. kantskader, slappe rammer og karme og slappe tilstødende konstruktioner indebærer stor sandsynlighed for skader. I denne type byggeri ses ofte, at en stor del af ruderne revner og skal skiftes ud kort efter afleveringen. Problemernes kompleksitet medfører, at det ofte er vanskeligt at placere ansvaret, når der opstår skader. Der har fx været problemer med: Udbøjning af karme og rammer som følge af underdimensionering eller forkert opklodsning af karme. Mangelfuld montage af karme i tilstødende ydervægge og slaphed i den konstruktion, som karmen skal fastgøres i. Mangelfuld montage af selve termoruden, herunder opklodsning af termoruden i rammen/karmen. Det ses ofte, at opklodsningsbrikkerne forskubber sig, så de ikke understøtter begge/alle tre glaslag. Disponering af bygningen medfører Boligbyggeri med store glaspartier i facaderne. En sårbar løsning i både opførelses- og driftsfasen. Erfa 8

9 Termiske brud kan starte i glaskantens svageste punkt, fx hvor der er kantskader. varme- og skyggeforhold, som kan give termiske brud i termoruderne. Kantskader på termoruderne, som øger sandsynligheden for, at der opstår termiske brud. Termiske brud Termiske brud opstår, når der er indre spændinger i glasset i forbindelse med, at glassets midterfelt opvarmes, og der opstår temperaturforskelle mellem midterfelt og randfelter. BYG-ERFA blad SfB (31) omhandler termiske brud i glas, og heraf fremgår det, at sandsynligheden for termiske brud er til stede, når: vinduet vender mod syd og vest, hvor glasset opvarmes mest, slagskygger på glasset fra f.eks. altangange, markiser, dybe vinduesfalse og udhæng strækker sig mere end ca. 100 mm ind på glasset regnet fra kanten. Slagskygger kan forårsage temperaturforskelle i glasset og dermed også termiske spændinger, radiatorer er placeret uhensigtsmæssig, så glasset opvarmes uensartet, glasset hælder, idet solens indfaldsvinkel har betydning for effekten af solstrålingen. Ved vinkelret indstråling er effekten størst, farvet glas, påklæbet solfilm eller persienner er anbragt på indersiden af eller inde i en termorude og dermed giver en forhøjet glastemperatur, der opstår spændinger i glasset ved utilstrækkeligt varmeisolerede vinduesfalse. Forebyggelse Problemerne med slagskygger løses ved, at der konstruktivt tages højde for skygge på glasfladerne. Desuden skal det sikres, at glasset skal være fri for skader på kanterne, og at der er udført en forskriftsmæssig isolering af vinduesfalsene. Ved at anvende hærdet eller varmeforstærket glas opnås desuden, at glasset kan tåle meget høje temperaturforskelle, uden at der sker skade. Husk totaløkonomi ved valg af glas I bebyggelser, hvor andelen af glas i facaden er stor mere end 90 % af facaden kan bestå af glas er levetiden på glasset af stor betydning for totaløkonomien. Overvejelser i retning af højere anlægsudgifter ved indkøb af hærdet eller varmeforstærket glas vurderes at ville medføre såvel større sikkerhed mod kantskader og lignende i forbindelse med anlæg og længere levetid på termoruderne generelt. En totaløkonomisk beregning vil sandsynligvis dokumentere, at der kan hentes besparelser ved en højere anlægsudgift. Erfa 9

10 Erfaringsformidling Vinduespartier af hårdt træ Ædle træsorter som mahogni og teak har i en periode været anvendt til produktion af vinduer og døre. Der har dels været tale om et modefænomen, dels et ønske om at mindske vedligeholdelsesudgifterne affødt af lovkravet om totaløkonomisk vurdering i forbindelse med anlæg. I denne sag har der vist sig at være en ubrudt linie af svigt, når det drejer sig om kontrol af produktion, projektgranskning samt disponering af driften. En skadesag med vinduer af jatoba træ Byggeskadefonden har i 2009 modtaget en skadeanmeldelse, hvor det anmeldte forhold er vinduer og døre i et etagebyggeri, hvor vinduerne er produceret af træsorten jatoba. Vinduespartierne er anmeldt på grund af store problemer med, at jatobatræet revner og flækker, og elementerne vrider og krummer sig, hvilket giver trækgener og andre funktionsproblemer. Træsorten er netop valgt, fordi bygherren i sit byggeprogram har stillet krav om, at udgiften til vedligeholdelse og de dermed forbundne stilladsudgifter skulle minimeres. Der foreligger en drift- og vedligeholdelsesvejledning på byggeriet, hvor det klart og tydeligt står, at vindueselementerne ikke skal overfladebehandles. Tilstanden på vinduer og døre efter ca. 10 år mere end antyder, at dette har været dårlig vejledning. Forkerte disponeringer Byggeskadefonden vurderer, at der i denne sag er sket en række fejl på forskellige niveauer i forbindelse med disponering, projektering, udbud, produktion og rådgivning om drift, som tilsammen har medført, at levetiden på vindueselementerne er opbrugt efter kun 10 år, og i den tid har det været nødvendigt at foretage omfattende forbedringer for at forhindre følgeskader. Glaslister er blevet udskiftet fra træ til alulister, og lukkebeslagene er blevet udskiftet/suppleret. Byggeri med vinduer og døre udført i jatobatræ og med udsat beliggenhed. Erfa 10

11 Disponering af facaderne med høje, slanke elementer med spinkle rammer og karme vurderes ikke at være forenelig med valget af trævinduer. Vindueselementerne er produceret af en DVC (Dansk Vindues Certificering)-omfattet producent og elementerne er DVC mærkede, men formatet på vindueselementerne overholder ikke anbefalingerne i Vinduesindustriens Tekniske Bestemmelser med hensyn til de enkelte rammers højde i forhold til bredden. I modstrid med bestemmelserne er der ikke stillet særlige krav til sikring af rammernes stabilitet, til trods for at bestemmelserne er fraveget. Anvendelse af mahognitræ Træsorten jatoba er en mahogniart, som stammer fra Mellemamerika, og som er velegnet til udendørs placering med stor vandbelastning. Træet har stor densitet, er velegnet til konstruktionstræ og er ekstremt modstandsdygtigt overfor råd- og svampeangreb. Jatoba er vanskelig at bearbejde, da den er meget hård, og spørgsmålet er, om træsorten generelt er velegnet til vinduesproduktion. Jatobatræet, som er anvendt i denne sag, vrider og krummer sig, hvilket til en vis grad er forventeligt af træsorten, men efter fondens opfattelse er der desuden tale om forkert håndtering og mangelfuld sortering af træet i forbindelse med produktionen, idet der i mange tilfælde kan iagttages for stor årehældning på træet. Vinduesindu- striens Tekniske Bestemmelser foreskriver, at der maximalt må være en fiberhældning på 1:10. Dette er ikke altid overholdt, og desuden er træ med vindridser og revner ikke frasorteret. Krav til vedligeholdelse Endelig er der spørgsmålet om vedligeholdelse af vinduerne. Vinduerne er leveret som værende vedligeholdelesfrie, og dette må betegnes som vildledning og i modstrid med DVC s Tekniske bestemmelser og almen viden om, hvordan træ vedligeholdes. Forskrifterne for behandling af hårdt træ lyder på grundingsolie efter et halvt år og overfladebehandling med olie en gang om året for at modvirke vandoptagelse i træet. Stilladsudgifterne til denne vedligeholdelse er høje. Vinduespartiet har slået sig og, der er sandsynlighed for fugtindtrængen. Vinduestræet er flækket. Dansk Vindues Certificering Dansk Vindues Certificering er et uafhængigt organ, der foretager kontrol hos tilsluttede vinduesproducenter i henhold til Vinduesindustriens Tekniske Bestemmelser. Disse bestemmelser er danske bestemmelser, men de stiller på mange områder krav til materialer, udførelse og funktion, der er baseret på europæiske standarder. I henhold til EU s udbudsregler må der ved beskrivelse og udbud af vinduer og døre ikke stilles krav om, at en vinduesproducent skal være DVC-godkendt, men det er tilladt - og meget vigtigt - at kræve, at Vinduesindustriens Tekniske Bestemmelser bliver overholdt. Dansk Vindues Certificering Erfa 11

12 Erfaringsformidling Ombyggede ældre erhvervsbygninger En del af de byggerier, der omfattes af fonden, er ældre byggerier, som ikke tidligere har været anvendt til boligformål. Bygningerne, som i både arkitektonisk og byggeteknisk henseende kan være af meget svingende kvalitet og alder, ombygges nu til boligformål og indrettes til nutidige boliger, som skal overholde det gældende bygningsreglement, SBi-anvisninger og gældende standarder. Samfundet er i forandring og byen skifter karakter. Tidligere tiders blandede områder med bolig og industri afløses af rene boligområder, fordi de økonomiske konjunkturer har været gunstige for boligbyggeri. En del af den ældre bygningsmasses bygninger nedrives for at skabe plads til ny boligbebyggelse. Nogle velbeliggende erhvervsbygninger har eller vil i disse år skifte anvendelse fra kontor- eller industriformål til boligformål, og nogle af disse ombygninger foretages af almene boligorganisationer. Bygningerne har haft vidt forskellige anvendelsesformål lige fra garage og værksted over industri- og landbrugsbyggeri til siloanlæg. Bygningerne er byggeteknisk utidssvarende, ofte uisolerede og dårligt fugtsikrede og kræver en gennemgribende ombygning og renovering for at opfylde gældende bestemmelser og imødekomme ønsket om tidssvarende boliger. Førsynsrapport Inden ombygningen finder sted, skal der ifølge gældende bekendtgørelse udfærdiges en førsynsrapport. Førsynet skal foretages af en byggeteknisk sagkyndig og indeholde en beskrivelse af den foretagne gennemgang af bygningen samt en opgørelse over skader og tegn på skader. Rapporten skal endvidere indeholde en beskrivelse og vurdering af bygningens tilstand og egnethed for den påtænkte ombygning. Førsynsrapporten er et væsentligt grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om at yde støtte til etablering af boligerne. Førsynsrapporterne er desværre ofte mangelfulde, upræcise og langt fra detaljerede nok til at vurdere bygningernes egnethed til ombygning, herunder anlægsøkonomien. Det fremgår f.eks. sjældent tydeligt, hvilke tiltag der skal til i forbindelse med renovering af en bygningsdel. Ofte står det kun i rapporten, at det skal undersøges nærmere, om en bygningsdel er intakt, selv om det er åbenlyst, at den pågældende bygningsdel er behæftet med svigt. Anbefalingerne om nærmere undersøgelser følges i mange tilfælde ikke, før ombygningen projekteres. Rapporterne bør indeholde præcise oplysninger om den hidtidige og fremtidige anvendelse af en bygning, så fokus rettes mod de nødvendige byggetekniske løsninger. Især hvis bygningen har indeholdt en erhvervsmæssig udnyttelse, som kan belaste det fremtidige indeklima og indvirke på bygningsdelenes fugtoptagelse garveri, landbrug, garageanlæg, fototeknisk laboratorium, renseri, saltlager og lignende. Førsynsrapporten bør både indeholde en registrering af byggeriets tilstand og en Erfa 12

13 vurdering af hvilke tiltag, der skal til, for at bygningen vil være egnet til den påtænkte anvendelse. Oplysning om saltholdige bygningsdele skal tages alvorligt, da det indebærer sandsynlighed for fremtidig opfugtning. Svigt og skader I skadesager vedrørende ombygninger konstaterer fonden ofte følgende svigt: Manglende eller ineffektiv fugtspærre under yder- og indervægge til sikring mod opstigende grundfugt Manglende dræn Utæt dampspærre i ydervægge Kuldebroer ved ydervægge Dårligt isoleret terrændæk Højtliggende terræn Utilstrækkelig rumventilation Følgende typiske skader konstateres ofte: Fugtopstigning i ydervægge som følge af manglende fugtspærre Fugt bag forsatsvægge Saltudtræk og tilførsel af fugt på grund af salte Skimmel m.m. på indvendige vægge og på inderside af ydervæggen Afskallet murværk Fugtindtrængning ved fundament på grund af højtliggende terræn Etablering af vandret fugtspærre i teglvægge For at forhindre opstigende grundfugt i murede fundamenter og kældervægge skal der etableres en vandret fugtspærre i overgangen mellem fundament og væg. I ældre byggerier, der ombygges, er den oprindelige fugtsikring ofte ikke effektiv nok til at forhindre, at fugten vandrer op i væggene. Forsøg med injektioner i vægge med specialmørtel eller lignende kemiske produkter har vist sig ikke at være effektive. Disse produkter har en vis fugtstandsende virkning, men bremser ikke opstigende fugt jf. prøvning på Teknologisk Institut, Murværkscenteret. Den eneste effektive metode til at hindre opstigende grundfugt er at skære eller presse en egnet asfaltpap eller stålplade ind i en liggefuge i muren under gulvniveau. Metoderne er bekostelige og derfor forsøges ofte med alternativer, som i bedste fald er virkningsløse og fortsat tillader fugtopstigning i murværket. Fugten lukkes derved inde mellem to diffusionstætte lag Ombygget ældre erhvervsejendom med fugtproblemer ved terræn og saltudtræk i store partier på ydervægge. fortsættes næste side Erfa 13

14 Erfaringsformidling Ombyggede ældre erhvervsbygninger en dampspærre og eventuel en udvendig beklædning/puds og maling hvorefter fugten tvinges højere op i murværket for til sidst at nedbryde organiske materialer i etagedækket. Isolering af ydervægge Ældre ydermure af massivt murværk eller hulmure med faste bindere skal efterisoleres for at undgå varmetab og kuldeudstråling fra de kolde overflader samt overfladekondens. Det kan enten ske ved indvendig eller udvendig efterisolering. Udvendig efterisolering er sikrest Af byggetekniske grunde anbefaler fonden, at man så vidt muligt efterisolerer udvendigt. Det skyldes, at metoden er den sikreste til at undgå kondens og skimmelsvampevækst inde i ydervægskonstruktionerne, og at det er den mest energieffektive metode, fordi den afbryder kuldebroer ud for etageadskillelser og tilstødende indervægge. Det er også en fordel ved udvendig efterisolering, at brugs- og boligarealet ikke reduceres. Udvendig efterisolering ændrer som regel bygningens udseende, og en række byggetekniske detaljer ved vindues- og dørfalse samt ved tag kan være vanskelige at løse byggeteknisk korrekt. Bestemmelser om bygningernes udseende i lokalplaner kan i nogle tilfælde forhindre udvendig efterisolering. Indvendig efterisolering er risikobehæftet Af byggetekniske grunde anbefaler fonden at man så vidt muligt undgår indvendig efterisolering. Det skyldes, at indvendig efterisolering er vanskelig at udføre korrekt, og at en lang række forudsætninger skal være til stede for at undfgå fugt og skimmelsvampevækst inde i konstruktionerne. Fejl ved udførelse af dampspærren medfører kondens og dermed risiko for skimmelsvampevækst, da forsatsvægge som regel udføres af fugtfølsomme materialer som træ og gips. Indvendig efterisolering forudsætter, at der ikke sker fugtopstigning fra kælder og fundamenter. Det er vigtigt, at ydervæggen er tør og afrenset, og at den ikke suger fugt eller udsættes for unødig fugtpåvirkning. Det frarådes at udføre indvendig efterisolering af halvstensmure og bindingsværk, da denne type mure kan opsuge meget fugt og hurtigt kan opvarmes af solen, hvorved opvarmningen kan drive fugten bagud i konstruktionen og føre til kondens samt råd- og svamp. Det er også en ulempe ved indvendig efterisolering af ydervægge, at brugs- og boligarealet reduceres. Fordelen ved indvendig efterisolering er, at bygningernes udseende ikke ændres, men det kræver viden og stor omhu at undgå fugt og skimmelsvampeskader ved denne metode. Der findes alternative indvendige efterisoleringsmetoder med anvendelse af præfabrikerede isoleringselementer og uorganiske materialer, som fonden endnu ikke har erfaringer med. Der skal være sammenhæng i den byggetekniske vurdering Rådgiveren, som udarbejder førsynsrapporten, er ansvarlig for, at gennemgangen Erfa 14

15 af bygningen og anbefalingerne om bygningens egnethed til formålet er korrekte. Fonden ser desværre eksempler på, at der ikke i tilstrækkelig høj grad fokuseres på sammenhængen mellem de forskellige byggetekniske tiltag. Eksempelvis forudsætter indvendig efterisolering, at der ikke sker fugtopsugning i væggene, hvorfor det er af afgørende betydning, at der findes en effektiv vandret fugtspærre. Fonden dækker efter sin praksis ikke fugtskader, der er opstået som følge af sparede anlægsudgifter, hvis førsynsrapporten påpeger opstigende grundfugt, og der ikke er etableret vandret fugtspærre. Forsøg på at standse opstigende grundfugt ved injicering og lignende udgør efter fondens opfattelse ikke et egnet og seriøst tiltag for at standse fugt. Nogle erhvervsejendomme har en attraktiv beliggenhed, men er ofte i så dårlig stand, at bygningerne kræver meget omfattende byggetekniske indgreb, hvis de skal indrettes til boliger. Erfa 15

16 fugtspærre levetid erhvervsbygninger efterisolering sbi anvisning kalmur certificering førsynsrapport Studiestræde København V Telefon Telefax Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Inddækninger, drypnæser og andet godt. -effektiv bortledning af regnvand

Inddækninger, drypnæser og andet godt. -effektiv bortledning af regnvand Inddækninger, drypnæser og andet godt -effektiv bortledning af regnvand Flade tage, murkroner Plejehjem, Herluf Trolles Vej, Odense Flade tage, trapezplader med isolering og pap Mange sammenskæringer mellem

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten At skabe overblik At sikre korrekt anvendelse Ordningen er trådt

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår

Læs mere

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 redaktion@byg-erfa.dk byg-erfa.dk TEKTONIK Udformning og sammenføjning af elementer til en helhed TAGHAVERS TEKTONIK AgroTech Tirsdag

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19 Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: 2007-4735 iht. lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

erfaringsformidling 2006

erfaringsformidling 2006 Byggeteknisk erfaringsformidling 2006 Boligbyggeri af træ disponering Boligbyggeri af træ udførelse Vinduer af træ / aluminium Skimmelsvamp problemer Skimmelsvamp afhjælpning En voldgiftssag om skimmelsvamp

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

Overordnet disponering

Overordnet disponering Overordnet disponering Mange variationer meget projektering, tilsyn ikke bygbart stor sandsynlighed for svigt i udførelsen store krav til driften Materialer med kort levetid Manglende konstruktiv beskyttelse

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper TYPEHUSET 1960-79 - katalog over typiske løsninger og principper Indhold Introduktion side 2 Udformning og byggeskik side 2 Fundament side 2 Kælderydervægge side 3 Ydervægge side 3 Tag side 4 Vinduer side

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Skoleparken Helhedsplan

Skoleparken Helhedsplan Skoleparken Helhedsplan Nødvendige arbejder 2012 Boligselskabet Nordsjælland Karl Henning Sørensen arkitekter as Wissenberg, Rådgivende ingeniører A/S GBL gruppen for by- og landskabsplanlægning aps 01

Læs mere

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården 1 Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården Indehold: Indhold Forord... 2 Sammenfattende konklusion... 2 Registrering af eksisterende forhold... 3 Eksisterende tegning og projekt... 7 Beskrivelse

Læs mere

Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE

Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE Tirsdag den 3. juni 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus.

Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus. Side 1 af 10 Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus. Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 72 20 20 00 Fax +45 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia. Titusparken Energioptimering DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.dk Rapport udført af: Kurt Henriksen TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: SIDE 1 AF 41 Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: 8930 Randers NØ BBR-nr.: 730-012962-001 Energikonsulent: Per Skouboe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder (Tømrer/isolatør fagentrepriser) 015 Toftlund Skole Energispareprojekt Tønder 27. september 2013 014 Toftlund Skole Side:2/5 Udarbejdet: PJA Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse 015 Toftlund Skole...

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Introduktion til BYG-ERFA i Grønland Onsdag den 24. september 2014, Nuuk Jens Østergaard Fonden BYG-ERFA

Introduktion til BYG-ERFA i Grønland Onsdag den 24. september 2014, Nuuk Jens Østergaard Fonden BYG-ERFA Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1472 København K Telefon 82 30 30 22 redaktion@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Introduktion til BYG-ERFA i Grønland Onsdag den 24. september 2014, Nuuk Jens Østergaard Fonden

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

VOJENS ANDELS-BOLIGFORENING AFD. 12 TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG

VOJENS ANDELS-BOLIGFORENING AFD. 12 TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG DAGSORDEN Velkomst og valg af dirigent v/vojens Andels-Boligforening Tilstandsvurdering v/rambøll Renoveringsforslag v/rambøll Økonomi, herunder huslejestigning

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING

BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING Udvalgte temaer 2005 Ingen stabilitet uden gode samlinger Undgå udeluftventilerede krybekældre Niveaufri adgang uden problemer God rumventilation fjerner fugten Ventilationen

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

30.122 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

30.122 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 10 Adresse: Dannebrogsgade 8 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Kløvermarken 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011076-004 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere