LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ"

Transkript

1 Bacheloropgave af Maria Blankholm og Kim Gyldenkvist, januar ord:!!!!! LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ!! Et kvalitativt studie om lediges oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig, og dettes betydning for deres sundhed, livskvalitet og mulighed, for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.! Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp!!! Denne opgave er udarbejdet af (en) ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de/de studerendes egne synspunkter!!!!!!!!!!!! Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tiladelse, jf. lov om ophavsret af !! 1

2 Resume Problembaggrund: I disse år er ledigheden høj og ledighedsforløbene lange. Som ledig modtager man overførselsindkomst, hvis man til gengæld opfylder de krav der er stillet af beskæftigelsessystemet. For mennesker i ordinært arbejde kommer der for tiden større fokus på psykisk arbejdsmiljø, da det er dokumenteret at dette er vigtigt for menneskers sundhed og livskvalitet. Der er ikke fokus på dette for ledige, til trods for at de også skal arbejde og til trods for at forskning fortæller, at der for ledige, særligt mænd, er en markant større risiko for at havne i lidelser som depression, end for samme gruppe i arbejde. Problemformulering: Hvordan oplever ledige det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig? - Hvilken betydning har det for deres generelle sundhed og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Metode: Der er udført 3 fænomenologiske, individuelle, semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode og disse er analyseret ved brug af meningskondensering. Vores 3 informanter er indhentet gennem fagforening og eget netværk. Efter dataanalyse er relevant teori klarlagt. Resultat: Til trods for forskel i informanternes oplevelse af fænomenet, er der også store lighedspunkter. De udtaler, at forløb præget af egen indflydelse er langt bedre, end forløb hvor de ikke har indflydelse. De oplever at være underlagt stor kontrol, som de mener er dårlig. Ligeledes udtrykker de at opleve stigmatisering og at denne oplevelse forringer kvaliteten af deres arbejdsdag som ledig. Tilsvarende oplever de på ingen måde at modtage anerkendelse for det de yder, hvilket ifølge informanterne påvirker deres selvværd. 2

3 Konklusion: Noget tyder på, at ledige mænd, i alderen år, oplever deres psykiske arbejdsmiljø som belastet. Derudover er der også noget der tyder på, at deres psykiske arbejdsmiljø kan være medvirkende årsag til, at en del af målgruppens sundhed bliver forringet og at det bliver vanskeligere for dem at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Grundet studiets omfang er det eneste der dog reelt kan konkluderes, at det ville være relevant at lave en større undersøgelse af lediges oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø for at finde ud af, om tendenserne i dette studie stemmer overens med virkeligheden. Perspektivering: Det ville være relevant at undersøge hvad der skal til at ændre på ledige mænds opfattelse af deres psykiske arbejdsmiljø, for at kunne gøre forløbene så konstruktive for den enkelte ledige som muligt og på den måde forsøge at forhindre at dele af gruppen får det dårligt. Søgeord: Arbejdsmiljø, ledig, psykisk, livskvalitet, sundhed. 3

4 Abstract Background: During these years the unemployment rate is high. An unemployed will receive benefit if he meet the requirements imposed by the employment system. For people in ordinary jobs there are currently increasing focus on the psychosocial working environment, as it is known that this is important for human health and quality of life. There is no focus on this for the unemployed, despite the fact that they too must "work" and despite the fact that research tells us that the unemployed, especially men, have a significantly greater risk of falling into disorders such as depression, than for same group in ordinary work. Problem statement: How does unemployed experience the psychosocial working environment in their working day as unemployed? - What does it mean for their overall health and ability to get back to work? Methods: We performed 3 phenomenological, individual, semi-structured interviews as data collection method and these are analyzed using meaning condensation. After data analysis, relevant theory was found. Results: Despite the differences in the informants' experience of the phenomenon, there are also similarities. They say that processes where they have influence are better than processes where they do not have. They experience to be controlled which they do not like. They also experience stigma and feel that this decreases the quality of their working day as unemployed. Similarly, they do not fell acknowledged for what they achieve, which according to the informants affects their self-esteem. Conclusion: Something suggests that unemployed men aged years are experiencing a bad psychological working environment. In addition it seems that this psychological 4

5 working environment affects the group s health and makes it increasingly difficult for them to get back to work. Due to the size of the study the only thing which really can be concluded is that it would be appropriate to make a major survey of the unemployed men s experience of their psychological working environment, to examine if trends in this study are consistent with In a larger study population. Perspective: It would be relevant to examine what it takes to change the unemployed men's perceptions of their psychosocial working environment in order to make the process as constructive for the individuals as possible, trying to prevent the group gets unhealthy. Keywords: Working environment, unemployed, psychological, quality of life, health. 5

6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORFORSTÅELSE MOTIVATION PROBLEMBAGGRUND LEDIGHED I DANMARK EN ARBEJDSDAG SOM LEDIG ARBEJDSMILJØ DET GODE PSYKISKE ARBEJDSMILJØ FOKUS PÅ ARTIKLER SOM BERØRER FAKTORER DER KAN PÅVIRKE LEDIGES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ OPSUMMERING FORMÅL PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING METODE DESIGN/VIDENSKABSTEORETISK RETNING DATAINDSAMLINGSMETODE INTERVIEWGUIDE UDVÆLGELSE AF INFORMANTER Inklusionskriterier DATAANALYSEMETODE TRANSSKRIPTION Meningskondensering ETIK OG KOMMUNIKATION METODE TIL LITTERATURVURDERING LITTERATURGENNEMGANG SØGEPROCES UDVALGT FORSKNING - INDHOLD OG KVALITET The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment Unemployment and mental health who is (not) affected? Stress blandt arbejdsledige - Et kvalitativt studie af arbejdsledige EKSISTERENDE FORSKNING PÅ OMRÅDET RESULTATER INFORMANTER GENNEMGANG AF RESULTATER At finde, eller ikke at finde mening At være noget værd OPSUMMERING TEORI OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG, AARON ANTONOVSKY KLIENTCENTRERING, CARL ROGERS ANERKENDELSE, AXEL HONNETH STIGMATISERING, ERVING GOFFMAN NUZO, LEV VYGOTSKIJ AKTIVITETSVIDENSKAB

7 8. METODEDISKUSSION VALIDITET RELIABILITET GENERALISERBARHED DISKUSSION INFORMANTERNES OPLEVELSE AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I DERES ARBEJDSDAG SOM LEDIG BETYDNING FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET? BETYDNING FOR AT KOMME TILBAGE PÅ ARBEJDSMARKEDET KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATUR BØGER FORSKNINGSARTIKLER/STUDIER HJEMMESIDER BILAG SKRIVEREGLER FOR TRANSSKRIBERING SØGEMATRIX INTERVIEWGUIDE ANALYSESKEMA TIL LITTERATURVURDERING

8 1. Indledning Denne bacheloropgave skrives som afslutning på vores ergoterapeutuddannelse på UCSJ, Næstved. Opgaven omhandler lediges psykiske arbejdsmiljø og konsekvenserne deraf. Det kan virke som et paradoks at undersøge lediges arbejdsmiljø, da ledige jo er uden arbejde og deraf således også må være uden et arbejdsmiljø. Det mener vi ikke er tilfældet. For at den ledige kan modtage en overførselsindkomst, er der en række krav til aktivitet han skal opfylde. Det er disse aktiviteter, vi definerer som den lediges arbejde. Vi arbejder ud fra WHO s sundhedsbegreb, som definerer en individuel helhedsorienteret sundhed (37), som både er fokuseret på individets fysiske sundhed, men også på individets psykiske sundhed. 1.1 Forforståelse Vores forforståelse siger, at man som ledig ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi forestiller os, at lediges arbejdsdag, ikke består af meningsfulde aktiviteter og at ledige ikke oplever, at have indflydelse på deres arbejdsdag. Derudover tror vi, at deres mulighed for at udvikle sig gennem deres arbejdsdag er begrænset, de opgaver der stilles, enten ikke udfordrer tilstrækkeligt, eller udfordrer for meget, så der ikke dannes grundlag for reel udvikling (17). Ifølge Lærebog i arbejdsmiljø (8) er det meget vigtige elementer, for at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø og for at bevare en generel sundhed og livskvalitet. 1.2 Motivation Vi er motiveret til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø for ledige pga. vores forforståelse. Motivationen ligger også i, at vi mener, at det er en overset gruppe, der til trods for at de, efter vores mening har en arbejdsdag, ikke har en lovgivning der reelt varetager deres sikkerhed og sundhed. 2. Problembaggrund Vi vil i dette afsnit argumentere for, og beskrive hvorfor dette projekt er relevant, i forhold til samfundet og den individuelle aktivitetsformåen og livskvalitet. Vi vil 8

9 gennemgå relevant baggrundsviden og forskning, som tilsammen udgør vores belæg. Vi vil indlede med at give et overordnet indblik i ledigheden i Danmark, bl.a. ved at se på relevant statistik. Efterfølgende vil vi afdække de krav der bliver stillet til den ledige og det forløb man som ledig er i, for at kunne opretholde sin ret til dagpenge eller kontanthjælp. Vi vil have fokus på arbejdsmiljø og det gode psykiske arbejdsmiljø. Derefter vil vi beskrive artikler som berører faktorer, der kan påvirke de lediges psykiske arbejdsmiljø. Afslutningsvis vil vi beskrive vores formål med undersøgelsen. 2.1 Ledighed i Danmark Efterspørgslen efter arbejdskraft følger konjunkturerne, som er et resultat af den verdensomspændende økonomiske og teknologiske udvikling. I perioder med højkonjunktur er der typisk mangel på arbejdskraft og i perioder med lavkonjunktur, vil der typisk være overudbud af arbejdskraft. I Danmark har man Flexicuritymodellen (31). Modellen består af tre elementer: Et fleksibelt arbejdsmarked, indkomstsikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik (31). Fleksibelt arbejdsmarked betyder at produktionsvirksomhederne hurtigt og nemt kan omstille deres produktion og afskedige ansatte. Arbejdstagerne stiller ikke rigide krav om lange opsigelsesvarsler og anden sikkerhed i ansættelsen, mod at der er indkomstsikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik. Altså at der er et økonomisk sikkerhedsnet, og hjælp til jobsøgning, jobtræning og uddannelse. Formålet med modellen er bl.a. at gøre det muligt for erhvervslivet at omstille deres produktion, for på den måde at begrænse de konjunkturmæssige udsvings indflydelse på beskæftigelsen i Danmark. Ifølge professor og velfærdsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, er Flexicurity-modellen dog endegyldigt afgået ved døden (39). Baggrunden for Jørgen Gaul Andersens udtalelser er, at VK regeringen allerede i 2010 forkortede dagpengeperioden til to år og samtidig forlængede genoptjeningskravet fra 26 til 52 uger, og nu laver S-R-SF regeringen en skattereform, som skal sikre afdæmpet regulering af overførselsindkomster. Målet er at spare tre milliarder kroner, ved at overførselsindkomsterne (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) bliver prisreguleret, så de i fremtiden følger prisudviklingen og ikke som nu lønudviklingen. Der ses således en tendens til at forringe forsørgelsesgrundlaget for den ledige (39). Samtidig er 9

10 beskæftigelsesindsatsen, som jo altid er under pres i en lavkonjunktur, yderligere presset af, at en af regeringsparterne R vil fjerne retten til 6 ugers selvvalgt kursus for ledige på dagpenge (48). I år 2008 toppede den sidste højkonjunktur og en finanskrise medførte fald i produktion og dermed fald i beskæftigelsen, i hele den vestlige verden. figur 1 Grafen i figur 1 viser konjunkturerne udtrykt i arbejdsløshed, i procent af arbejdsstyrken pr. år for mænd og kvinder i Danmark, fra år (32). Bruttoledigheden i Danmark var i september 2013 på personer. Alle ledighedstal er omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving, se figur 2 (33). figur 2 At være ufrivilligt sat uden for arbejdsmarkedet kan have konsekvenser, som isolation, stress og depression (21). Arbejdskraft som ikke bliver brugt gennem 10

11 længere tid, kan ende med at blive ubrugelig, når konjunkturerne vender og der igen bliver brug for den (19). 2.2 En arbejdsdag som ledig Er man ledig i Danmark skelner systemet mellem, om man er kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager. For begge grupper gælder det, at de skal indgå i et fastlagt forløb, for at kunne opretholde deres ret til kontanthjælp eller dagpenge. Lever man ikke op til de fastsatte regler, mister man retten til sin indtægt og risikerer at skulle betale dele af det udbetalte tilbage (34). Som ledig har man pligt til at tjekke jobopslag og sende 2 jobansøgninger hver uge (27). Man skal have et CV og den aktive jobsøgningsproces skal kunne dokumenteres. Derudover skal man til møde på jobcenteret og/eller i sin A-kasse hver 3. måned og tage imod de tilbud, om kurser og aktivering man får, fra enten jobcenteret eller A-kassen. Man har som ledig på dagpenge ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse (35). 2.3 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven klargør i 1, stk.1, at dens formål er, at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling, der er i samfundet (26). Der skrives også, i 1 stk. 1a, at loven både omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Delen med det psykiske arbejdsmiljø er en tilføjelse, der er indført i lovgivningen i år 2013, for at ligestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø (25). Loven tydeliggør at forhold omkring arbejdsmiljøet skal foregå som et samarbejde mellem ansatte og leder, enten i hele gruppen eller med en repræsentant fra medarbejderstaben, hvis der er tale om en større arbejdsplads (38). Der er lovgivning om hvordan der skal arbejdes med arbejdsmiljøet, i forhold til årsplanlægning og udførelse af en arbejdspladsvurdering (APV). APVén omhandler både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø (38). Arbejdsmiljøloven gælder imidlertid kun for de der er i arbejde. Det er interessant at se på arbejdsmiljøet for de ledige, da de ikke er omfattet af denne lov (26), til trods for at de stadig skal arbejde for at modtage deres indtægt. 11

12 Som ergoterapeuter er vi mest af alt fokuseret på det ergonomiske arbejdsmiljø, da det er her vores kernekompetence ligger (8). For at kunne opretholde et godt fysisk arbejdsmiljø, er det dog også meget vigtigt, at have opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø, da et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan lede til både fysiske og psykiske problemstillinger (8). Det vil sige, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan vanskeliggøre meningsfulde aktiviteter i dagligdagen og forringe livskvaliteten for det enkelte individ. Der er dokumentation for, at indflydelse på egen arbejdsdag, udviklingsmuligheder og følelsen af meningsfuldhed har positiv indvirkning på det arbejdende menneske og også, at det er relevant for individets oplevelse af sit arbejde, at de udfordringer der stilles, ligger i NUZO (nærmeste udviklingszone) hvis det er muligt(8). Tilrettelægges arbejdet så medarbejderen kommer ud over nærmeste udviklingszone, er det veldokumenteret, både i ergonomisk forskning og i den arbejdspsykologiske forskning, at det kan forringe medarbejderens sundhed(9). Man må formode at det samme gælder for ledige. 2.4 Det gode psykiske arbejdsmiljø Ifølge bogen Psykisk arbejdsmiljø (8), er det anerkendt at et godt og velfungerende samfund bygger på respekt for det enkelte menneske (8). Dette kan overføres til en arbejdsplads og det gældende arbejdsmiljø, men vel også til den lediges arbejdsmiljø. Manglende anerkendelse, ingen indflydelse og meningsløshed kan ødelægge medarbejderens motivation og engagement, og kan i sidste ende lede til depression og stress(9). For at kunne opretholde et velfungerende psykisk arbejdsmiljø, er der nogle vigtige betingelser, som i følge bogen; Psykisk arbejdsmiljø, skal være til stede for medarbejderne (8): 1. Kvalificerende og afvekslende arbejde 2. Arbejdet skal organiseres efter demokratiske principper 3. Nedbrydning af autoritære ledelsesformer 4. Lige løn for lige arbejde 5. Beskyttelse mod usaglige afskedigelser 6. Ret til at mødes på arbejdspladsen 7. Solidaritet skal sættes i centrum 12

13 8. Ret til videreuddannelse og personlig udvikling 9. Ret til at vide hvad der arbejdes med 10. Ret til at stoppe sundhedsskadeligt og farligt arbejde Betingelserne er skrevet som værende vigtige for mennesker i ordinært arbejde, men det må gælde for alle mennesker, også for ledige, da vi ser at de også har en arbejdsdag. 2.5 Fokus på artikler som berører faktorer der kan påvirke lediges psykiske arbejdsmiljø Ifølge Dansk Magisterforenings næstformand, Peter Grods Hansen, vil det arbejdsmiljø de fleste ledige udsættes for, kunne karakteriseres som værende stærkt uacceptabelt (36). Ledige oplever en arbejdsdag hvor de faste roller, de har kendt fra da de var i ordinært arbejde, vendes helt på hovedet. Gang på gang modtager ledige afslag på jobansøgninger. Ledige er konstant under andres kontrol, i forbindelse med om de har ret til at modtage deres månedlige indtægt. Ledige stigmatiseres i medierne, som værende en gruppe der ikke vil arbejde, og de er hele tiden i venteposition uden nogen følelse af kontrol. Ledige modtager envejskommunikation og skal deltage i kurser, samt aktiveringsforløb der meget sjældent er særligt klientcentrerede eller meningsfulde (36). I nyere forskning som Henrik Lindegaard Andersens og Michael Rosholms studie: The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment fra 2010 (19), fremgår det, at der for ledige mænd og særligt dem mellem 30 år og 50 år, er 11 gange større risiko for at havne i en depression, der er så alvorlig, at den kræver medicinsk behandling, i forhold til samme gruppe i ordinært arbejde. Studiet fortæller også, at der er en stor del af disse ledige, der bliver så syge at de aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet, men ender med en førtidspension. Studiet Unemployment and mental health who is (not) affected? (21) konkluderer også, at mænd er i fare for at få det langvarigt psykiske dårligt i forbindelse med en ledighedsperiode. Ligeledes er der helt ny kvalitativ forskning, Stress blandt arbejdsledige - et kvalitativt studie af arbejdsledige, (24) der klarlægger at elementer som offentlige autoriteter, medierne, identitet og dagligdagen bidrager til stress hos ledige mænd og kvinder. 13

14 Der er tydelig evidens for at ledighed skaber psykisk usundhed og selvom ingen af studierne har en endelig årsagsforklaring, kommer de med flere hypoteser. Her nævnes tab af identitet og roller, økonomisk utryghed og ansigtstab som de primære formodede årsager. Med vores ergoterapeutiske indgangsvinkel synes vi dog også, at det er interessant at undersøge hvorvidt lediges psykiske arbejdsmiljø, er en medvirkende årsag. Dette fordi vi har en viden om, at det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning i forhold til sundhed(9). Når vi kigger på det forløb, man som ledig skal igennem, for at opretholde sin månedlige ydelse, har vi en hypotese om, at netop det psykiske arbejdsmiljø kan være medvirkende årsag til den øgede risiko for lidelser som depression hos ledige. 2.6 Opsummering Ledigheden er svingende i Danmark og den er på nuværende tidspunkt høj (33). Som ledig skal man igennem et fast forløb. Dette forløb har et sæt regler der skal overholdes for at kunne få dagpenge eller kontanthjælp (34). Dette forløb mener vi kan sidestilles med et arbejde. I Danmark har man stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø for borgere i ordinært arbejde (28). Det er i år 2013 blevet sidestillet med det fysiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøloven (25). Store dele af en ledigs arbejdsdag lever ikke op til kriterierne for et godt psykisk arbejdsmiljø (8). For ledige, særligt mænd, er der, sammenlignet med samme gruppe i ordinær ansættelse, en markant højere risiko for at havne i lidelser som eks. depression, som i visse tilfælde gør at den ledige aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet (19) (20). 2.7 Formål Af ovenstående årsager vil vi bidrage til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø for ledige, ved at finde ud af hvordan repræsentanter fra denne gruppe selv oplever deres arbejdsdag. Ligeledes vil vi også undersøge hvilken betydning dette har for deres sundhed og livskvalitet, og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 14

15 3. Problemformulering Hvordan oplever ledige det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig? Hvilken betydning har dette for deres generelle sundhed og livskvalitet, og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet? 3.1 Begrebsafklaring Ledige: I dette studie dækker begrebet ledige, over voksne mennesker i den arbejdsdygtige alder. Derudover dækker det også over mennesker som er jobklare, og enten modtager kontanthjælp eller dagpenge, og dermed ikke er sygemeldt eller af anden årsag ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi er primært fokuserede på ledige mænd i alderen år, som er jobsøgende, da de studier vores problemstilling bygger på, fortæller at det primært er denne gruppe af ledige, der er i risiko for depression i forbindelse med deres ledighed. Inklusionskriterier vil blive gennemgået senere i opgaven. Arbejdsdag: Her menes det forløb de indgår i, for at kunne modtage deres kontanthjælp eller dagpenge. Altså de jobansøgninger der er krav om, at de skal sende samt de kurser, aktivering og møder de skal deltage i med jobcenteret og/eller A-kassen. Psykisk arbejdsmiljø: Den måde vi definerer psykisk arbejdsmiljø på, rummer oplevelsen af meningsfuldhed i de aktiviteter deres arbejdsdag indeholder. Følelsen af at blive anerkendt for evner og arbejdsudførelse, samt oplevelsen af at have indflydelse og at kunne udvikle sig som menneske. Vores definition stemmer overens med hovedtemaerne i de standard spørgeskemaer NFA har udviklet til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for ordinært ansatte (40) og bogen; Psykisk arbejdsmiljø s beskrivelse af et godt psykisk arbejdsmiljø (8). 4. Metode I dette afsnit vil vi beskrive vores videnskabsteoretiske retning. Derudover vil vi gennemgå og argumentere for vores valg af design og metode, i forhold til litteraturvurdering, dataindsamling og dataanalyse. 15

16 4.1 Design/videnskabsteoretisk retning Vi har valgt at arbejde i humanvidenskaben, ud fra et kvalitativt fænomenologisk design. Derfor har vi valgt at udføre individuelle semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode (13). Dette har vi valgt fordi vi vil forsøge at forstå vores målgruppes oplevelse af et specifikt fænomen i deres livsverden, nemlig deres oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig. At arbejde fænomenologisk forudsætter, at vi sætter vores forforståelse i parentes og går til vores informanter med fornyet naivitet (1). Vi vil derfor gennem hele dataindsamlingen og dataanalysen forsøge at lægge vores forforståelse helt væk, for så at bringe den frem i diskussionen. Dette gør vi, fordi vi er interesserede i at indsamle et datamateriale, der indeholder vores informanters subjektive holdninger til deres psykiske arbejdsmiljø- så lidt påvirket af vores forforståelse som overhovedet muligt. Målet med at vi ikke tolker meninger frem, er at gøre vores indsamlede data mere reelt og ærligt, i forhold til at besvare vores problemformulering (1). Vi er dog godt klar over, at det ikke er muligt at skjule vores forforståelse helt, hvorfor vi er bevidste omkring hvad den er. Kun på den måde kan vi have en forståelse af hvordan vi bidrager til at påvirke det indsamlede materiale (1). Grundet vores fænomenologiske tilgang, har vi valgt at gennemgå relevant teori, efter gennemgang af resultaterne, da det netop er studiets resultater der afgør, hvad der er relevant teori (11). 4.2 Dataindsamlingsmetode For at indsamle det mest relevante datamateriale, i forhold til vores problemformulering og valg af studiedesign, har vi besluttet os for at foretage semistrukturerede individuelle interviews af vores informanter. Vi har valgt denne metode, fordi vi på den måde bedst muligt kan afdække hver enkelt informants oplevelse, ved at forholde os til dem med nysgerrighed, åbenhed og åbne spørgsmål (1). Vi vil udføre 3-4 interviews af ca. 1 times varighed og vælger at have en interviewguide som hjælp, for bedst muligt at sikre fokus. Med denne dataindsamlingsmetode er det muligt for os at udforske den retning vores informanter trækker os i (1). Netop på den måde kan det være, at vi bliver bragt til en forståelse som ligger langt fra vores forforståelse. 16

17 Vi vælger at være to personer tilstede, udover informanten, til vores interview. Dette fordi vi ønsker, at der skal være en primær interviewperson, og en der kan supplere og derudover have styr på de tekniske ting under interviewet. Vi mener at det bidrager til, at den primære interviewperson bedre kan gå helt ind i samtalen med informanten, og sørge for at komme omkring alle spørgsmålene. Derudover mener vi også at det giver mulighed for at sikre, at teknikken virker og mulighed for at supplere til interviewet, hvis der alligevel er noget der overses af den primære interviewer. Vi er bevidste om, at det at vi er to personer til stede til interviewet, godt kan påvirke vores indsamlede materiale, fordi vores informanter muligvis finder det mere grænseoverskridende at vi sidder to og lytter, men det vil vi forsøge at imødekomme ved, at være tydelige i vores kommunikation til informanten om hvorfor vi sidder der begge to. Da vi er en gruppe bestående af en mand og en kvinde vælger vi at lade manden være primær interviewperson. Årsagen til dette er, at vi derved sikrer den samme måde at spørge på gennem alle interviews og fordi informanterne er mænd. Vi mener, at vi ved at vælge samme køn, måske begrænser den uforudsigelige faktor der ligger i, at mænd kan have meget forskellige tilgange til kvinder. Vi vil derudover udføre interviewet ud fra fire regler, for at sikre kvaliteten i det indsamlede datamateriale. (1) 1. Vi vil være klare og bruge enkle spørgsmål uden fagsprog. 2. Vi vil udføre pilotinterview, for at sikre at vi får de rigtige oplysninger ud af vores spørgsmål. 3. Vi vil lade informanterne tale færdigt, i det tempo der er naturligt for dem. 4. Vi vil være åbne overfor de pointer informanterne synes er vigtige. Vi bestræber at vores interviews skal udføres et sted hvor informanterne kan slappe af. Det kan være hjemme hos informanterne, men det kan også være et andet sted, hvis det giver mening for informanterne. Dette er at foretrække, fordi vi så kan møde dem i deres komfort zone og på den måde har bedst muligt grundlag for at få så ærlige og dybe svar som muligt (1). Vi vil lydoptage interviewene, og skrive så få noter som muligt under interviewet, kun i forbindelse med påmindelser til os selv. Vi forestiller os, at det ellers kan virke utrygt og forstyrrende for informanten. Derudover er det nemmere for os at lytte. Efter 17

18 interviewet er slut vil vi nedskrive mere uddybende. Vi optager fordi vi ønsker at være så loyale som muligt, mod det der er blevet sagt. Det sikrer at vi kan beskrive præcist hvad der er sagt og derved ikke kommer til at tolke, i et forsøg på at erindre interviewet Interviewguide Vores interviewguide vil være udformet så den lever op til opgavens fænomenologiske studiedesign(1) (bilag 3), med åbne, ikke ledende spørgsmål. Det gør vi ved at være meget bevidste omkring vores forforståelse, så vi bedre kan lægge den væk og forholde os så meget til problemformuleringen som muligt. Det er dog vanskeligt ikke at komme til at være ledende i nogen som helst forstand, for selvom vi forsøger at udfærdige en ikke ledende interviewguide og selvom vi er opmærksomme under interviewet, kan meget små ændringer i vores kropssprog komme til at påvirke den pågældende informants svar. 4.4 udvælgelse af informanter Vi har valgt at have 3-4 informanter i dette studie. Dette har vi gjort, fordi vi gerne vil ramme et antal, der ikke er for stort, med resultat, at så vi ikke har tid og ord til at komme ordentligt i dybden med det indsamlede materiale. Det må heller ikke være for småt til at vi har mulighed for at se lighedspunkter og variation, mellem deres oplevelser (1). Vi er klar over, at vi ikke opnår datamætning med 3-4 informanter, men det vil vi ikke stile mod, grundet opgavens mulige omfang. Vi har forsøgt at hente informanter gennem jobcentre, fagforeninger, A-kasser og eget netværk, hvilket vi har haft vanskeligt ved at lykkes med. Det endte ud med at vi fik 3 informanter. En af vores informanter har indvilliget i at deltage gennem sin fagforening. De to andre er hentet gennem egne netværk Inklusionskriterier Vi foretrækker at vores informantgruppe er så heterogen som muligt, dog med enkelte faste inklusionskriterier. Heterogeniteten i vores gruppe er vigtig, da den bidrager til at øge generaliserbarheden af vores resultater. Vores inklusionskriterier er følgende: 1. Mænd 18

19 2. 30 til 50 år 3. Ledig 4. Ledighedsperiode på mindst 1 år 5. Jobklar, altså ingen sygemelding osv. Til trods for at det kunne være interessant at kigge på alle ledige, har vi alligevel valgt at sætte enkelte faste inklusionskriterier for at afgrænse vores informantgruppe. Disse er sat på baggrund af det studie, der er en stor del af vores belæg for opgaven og som vi refererer til i vores baggrund; The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment. (19) Her klarlægges det, at ledige mænd i alderen 30 til 50 år bl.a. har 11 gange større risiko for at havne i en depression. Vi vælger at afgrænse til denne gruppe, fordi det er dem, der ser ud til at være hårdest ramt, og fordi vi gerne vil forsøge at klarlægge, om der kan findes årsager i den måde de oplever deres psykiske arbejdsmiljø på. Vores informanter skal have været ledige i mindst et år, fordi vi vil være sikre på, at informanterne har haft tid til at nå at opleve, hvordan deres arbejdsdag som ledig er. Afsluttende skal informanterne være jobklare. De må ikke være sygemeldte, eller have andre årsager til ikke at kunne arbejde, da det jo netop er oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø, i den arbejdsdag, der er for jobklare ledige, med de vilkår der gør sig gældende, vi vil undersøge. 4.5 Dataanalysemetode Vi vil fastholde vores fænomenologiske design, også i analysen af det indsamlede datamateriale. Dette ved at indtage en beskrivende position i forhold til alle data og holde vores forforståelse i baggrunden, for at kunne tage alt hvad de siger for gode varer, uden at tolke (1). Af den årsag er vi også meget bevidste om, at holde forestillinger om relevant teori væk, indtil vi er færdige med at analysere det indsamlede data. I dette afsnit vil vi først gennemgå hvordan vi vil transskribere, og efterfølgende vores analysemetode som er meningskondensering. 19

20 4.5.1 Transskription Vi vil efter de gennemførte interviews med vores informanter, transskribere de optagede interviews. Figur 5 viser et eksempel på det transskriberede materiale. Transskriptionen skal bidrage til at fastholde vores fænomenologiske design. Vi har valgt, at vi selv vil transskribere de udførte interviews, da vi på den måde bedst gennemgår og holder fokus på datamaterialet. Den samme person fra gruppen transskriberer alle interviews. Det har vi valgt, fordi vi på den måde bedst fastholder de samme skriveprocedurer og derfor mest reelt kan sammenligne de forskellige interviews efterfølgende(1). For at sikre validiteten af vores datamateriale, i forhold til opgavens formål og design, vil vi i transkriptionsprocessen, være yderst loyale overfor det, der bliver sagt, og fastholde at vi ikke forholder os til andet end det udtalte, for ikke at komme til at tolke. Vi er interesserede i at kende til informanternes egen subjektive oplevelse, og for at vores datamateriale, på valid vis skal kunne bruges til at besvare dette spørgsmål, er det vigtigt, at vi i vores transskribering kun forholder os til det de rent faktisk siger og ikke, med vores forforståelse begynder at tolke os frem til deres mening (1). Til trods for at vi i gruppen har valgt, at en fast person transskriberer alle interviews, har vi alligevel udarbejdet faste retningslinier for transskriberingsprocessen som kan ses i figur 4. På den måde øges vores transskriptioners reliabilitet (1). figur 4 Vi vil: Transskribere ordret, i talesprog. Dette for at kunne forholde os så loyalt som muligt til det udtalte og for at være sikre på, at så lidt forståelse som muligt, af det udtalte, går til grunde. Ikke medtage pauser. Ikke medtage stemningsleje som grin, gråd osv. For at forhindre muligheden for at tolke og derved gå væk fra de fænomenologiske principper. Dog medtage meget tydelig ironi, da det ellers vil kunne føre til markante misforståelser i det udtalte. Hvis optagelsen har utydelige udfald, notere dette i stedet for et forsøg på at 20

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Indhold Problemformulering Motivation Introduktion Metode Inklusionskriterier Dataindsamling Analyse Konklusion

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks A-kassernes Brancheindeks 17 Resultater for Danske A-kasser A-kassernes Brancheindeks 1 MSI Research Mere end 60 medlemsbaserede organisationer har gennem tiden samarbejdet med os om at øge medlemmernes

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013. Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen

Indsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Hvorfor tidlig opsporing og forebyggende sundhedsindsatser?

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Undersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiejob Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 93% (N=1733)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 486 Kvinde 1247 Svar i alt 1733 14 Er du: 12 1 8 6 1247 4 2 486 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 Tilbage til arbejde efter brystkræft Læge og Ph.D. studerende Laura Jensen Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital Fakta: Brystkræft

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere