LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ"

Transkript

1 Bacheloropgave af Maria Blankholm og Kim Gyldenkvist, januar ord:!!!!! LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ!! Et kvalitativt studie om lediges oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig, og dettes betydning for deres sundhed, livskvalitet og mulighed, for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.! Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp!!! Denne opgave er udarbejdet af (en) ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de/de studerendes egne synspunkter!!!!!!!!!!!! Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tiladelse, jf. lov om ophavsret af !! 1

2 Resume Problembaggrund: I disse år er ledigheden høj og ledighedsforløbene lange. Som ledig modtager man overførselsindkomst, hvis man til gengæld opfylder de krav der er stillet af beskæftigelsessystemet. For mennesker i ordinært arbejde kommer der for tiden større fokus på psykisk arbejdsmiljø, da det er dokumenteret at dette er vigtigt for menneskers sundhed og livskvalitet. Der er ikke fokus på dette for ledige, til trods for at de også skal arbejde og til trods for at forskning fortæller, at der for ledige, særligt mænd, er en markant større risiko for at havne i lidelser som depression, end for samme gruppe i arbejde. Problemformulering: Hvordan oplever ledige det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig? - Hvilken betydning har det for deres generelle sundhed og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Metode: Der er udført 3 fænomenologiske, individuelle, semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode og disse er analyseret ved brug af meningskondensering. Vores 3 informanter er indhentet gennem fagforening og eget netværk. Efter dataanalyse er relevant teori klarlagt. Resultat: Til trods for forskel i informanternes oplevelse af fænomenet, er der også store lighedspunkter. De udtaler, at forløb præget af egen indflydelse er langt bedre, end forløb hvor de ikke har indflydelse. De oplever at være underlagt stor kontrol, som de mener er dårlig. Ligeledes udtrykker de at opleve stigmatisering og at denne oplevelse forringer kvaliteten af deres arbejdsdag som ledig. Tilsvarende oplever de på ingen måde at modtage anerkendelse for det de yder, hvilket ifølge informanterne påvirker deres selvværd. 2

3 Konklusion: Noget tyder på, at ledige mænd, i alderen år, oplever deres psykiske arbejdsmiljø som belastet. Derudover er der også noget der tyder på, at deres psykiske arbejdsmiljø kan være medvirkende årsag til, at en del af målgruppens sundhed bliver forringet og at det bliver vanskeligere for dem at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Grundet studiets omfang er det eneste der dog reelt kan konkluderes, at det ville være relevant at lave en større undersøgelse af lediges oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø for at finde ud af, om tendenserne i dette studie stemmer overens med virkeligheden. Perspektivering: Det ville være relevant at undersøge hvad der skal til at ændre på ledige mænds opfattelse af deres psykiske arbejdsmiljø, for at kunne gøre forløbene så konstruktive for den enkelte ledige som muligt og på den måde forsøge at forhindre at dele af gruppen får det dårligt. Søgeord: Arbejdsmiljø, ledig, psykisk, livskvalitet, sundhed. 3

4 Abstract Background: During these years the unemployment rate is high. An unemployed will receive benefit if he meet the requirements imposed by the employment system. For people in ordinary jobs there are currently increasing focus on the psychosocial working environment, as it is known that this is important for human health and quality of life. There is no focus on this for the unemployed, despite the fact that they too must "work" and despite the fact that research tells us that the unemployed, especially men, have a significantly greater risk of falling into disorders such as depression, than for same group in ordinary work. Problem statement: How does unemployed experience the psychosocial working environment in their working day as unemployed? - What does it mean for their overall health and ability to get back to work? Methods: We performed 3 phenomenological, individual, semi-structured interviews as data collection method and these are analyzed using meaning condensation. After data analysis, relevant theory was found. Results: Despite the differences in the informants' experience of the phenomenon, there are also similarities. They say that processes where they have influence are better than processes where they do not have. They experience to be controlled which they do not like. They also experience stigma and feel that this decreases the quality of their working day as unemployed. Similarly, they do not fell acknowledged for what they achieve, which according to the informants affects their self-esteem. Conclusion: Something suggests that unemployed men aged years are experiencing a bad psychological working environment. In addition it seems that this psychological 4

5 working environment affects the group s health and makes it increasingly difficult for them to get back to work. Due to the size of the study the only thing which really can be concluded is that it would be appropriate to make a major survey of the unemployed men s experience of their psychological working environment, to examine if trends in this study are consistent with In a larger study population. Perspective: It would be relevant to examine what it takes to change the unemployed men's perceptions of their psychosocial working environment in order to make the process as constructive for the individuals as possible, trying to prevent the group gets unhealthy. Keywords: Working environment, unemployed, psychological, quality of life, health. 5

6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORFORSTÅELSE MOTIVATION PROBLEMBAGGRUND LEDIGHED I DANMARK EN ARBEJDSDAG SOM LEDIG ARBEJDSMILJØ DET GODE PSYKISKE ARBEJDSMILJØ FOKUS PÅ ARTIKLER SOM BERØRER FAKTORER DER KAN PÅVIRKE LEDIGES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ OPSUMMERING FORMÅL PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING METODE DESIGN/VIDENSKABSTEORETISK RETNING DATAINDSAMLINGSMETODE INTERVIEWGUIDE UDVÆLGELSE AF INFORMANTER Inklusionskriterier DATAANALYSEMETODE TRANSSKRIPTION Meningskondensering ETIK OG KOMMUNIKATION METODE TIL LITTERATURVURDERING LITTERATURGENNEMGANG SØGEPROCES UDVALGT FORSKNING - INDHOLD OG KVALITET The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment Unemployment and mental health who is (not) affected? Stress blandt arbejdsledige - Et kvalitativt studie af arbejdsledige EKSISTERENDE FORSKNING PÅ OMRÅDET RESULTATER INFORMANTER GENNEMGANG AF RESULTATER At finde, eller ikke at finde mening At være noget værd OPSUMMERING TEORI OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG, AARON ANTONOVSKY KLIENTCENTRERING, CARL ROGERS ANERKENDELSE, AXEL HONNETH STIGMATISERING, ERVING GOFFMAN NUZO, LEV VYGOTSKIJ AKTIVITETSVIDENSKAB

7 8. METODEDISKUSSION VALIDITET RELIABILITET GENERALISERBARHED DISKUSSION INFORMANTERNES OPLEVELSE AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I DERES ARBEJDSDAG SOM LEDIG BETYDNING FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET? BETYDNING FOR AT KOMME TILBAGE PÅ ARBEJDSMARKEDET KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATUR BØGER FORSKNINGSARTIKLER/STUDIER HJEMMESIDER BILAG SKRIVEREGLER FOR TRANSSKRIBERING SØGEMATRIX INTERVIEWGUIDE ANALYSESKEMA TIL LITTERATURVURDERING

8 1. Indledning Denne bacheloropgave skrives som afslutning på vores ergoterapeutuddannelse på UCSJ, Næstved. Opgaven omhandler lediges psykiske arbejdsmiljø og konsekvenserne deraf. Det kan virke som et paradoks at undersøge lediges arbejdsmiljø, da ledige jo er uden arbejde og deraf således også må være uden et arbejdsmiljø. Det mener vi ikke er tilfældet. For at den ledige kan modtage en overførselsindkomst, er der en række krav til aktivitet han skal opfylde. Det er disse aktiviteter, vi definerer som den lediges arbejde. Vi arbejder ud fra WHO s sundhedsbegreb, som definerer en individuel helhedsorienteret sundhed (37), som både er fokuseret på individets fysiske sundhed, men også på individets psykiske sundhed. 1.1 Forforståelse Vores forforståelse siger, at man som ledig ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi forestiller os, at lediges arbejdsdag, ikke består af meningsfulde aktiviteter og at ledige ikke oplever, at have indflydelse på deres arbejdsdag. Derudover tror vi, at deres mulighed for at udvikle sig gennem deres arbejdsdag er begrænset, de opgaver der stilles, enten ikke udfordrer tilstrækkeligt, eller udfordrer for meget, så der ikke dannes grundlag for reel udvikling (17). Ifølge Lærebog i arbejdsmiljø (8) er det meget vigtige elementer, for at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø og for at bevare en generel sundhed og livskvalitet. 1.2 Motivation Vi er motiveret til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø for ledige pga. vores forforståelse. Motivationen ligger også i, at vi mener, at det er en overset gruppe, der til trods for at de, efter vores mening har en arbejdsdag, ikke har en lovgivning der reelt varetager deres sikkerhed og sundhed. 2. Problembaggrund Vi vil i dette afsnit argumentere for, og beskrive hvorfor dette projekt er relevant, i forhold til samfundet og den individuelle aktivitetsformåen og livskvalitet. Vi vil 8

9 gennemgå relevant baggrundsviden og forskning, som tilsammen udgør vores belæg. Vi vil indlede med at give et overordnet indblik i ledigheden i Danmark, bl.a. ved at se på relevant statistik. Efterfølgende vil vi afdække de krav der bliver stillet til den ledige og det forløb man som ledig er i, for at kunne opretholde sin ret til dagpenge eller kontanthjælp. Vi vil have fokus på arbejdsmiljø og det gode psykiske arbejdsmiljø. Derefter vil vi beskrive artikler som berører faktorer, der kan påvirke de lediges psykiske arbejdsmiljø. Afslutningsvis vil vi beskrive vores formål med undersøgelsen. 2.1 Ledighed i Danmark Efterspørgslen efter arbejdskraft følger konjunkturerne, som er et resultat af den verdensomspændende økonomiske og teknologiske udvikling. I perioder med højkonjunktur er der typisk mangel på arbejdskraft og i perioder med lavkonjunktur, vil der typisk være overudbud af arbejdskraft. I Danmark har man Flexicuritymodellen (31). Modellen består af tre elementer: Et fleksibelt arbejdsmarked, indkomstsikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik (31). Fleksibelt arbejdsmarked betyder at produktionsvirksomhederne hurtigt og nemt kan omstille deres produktion og afskedige ansatte. Arbejdstagerne stiller ikke rigide krav om lange opsigelsesvarsler og anden sikkerhed i ansættelsen, mod at der er indkomstsikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik. Altså at der er et økonomisk sikkerhedsnet, og hjælp til jobsøgning, jobtræning og uddannelse. Formålet med modellen er bl.a. at gøre det muligt for erhvervslivet at omstille deres produktion, for på den måde at begrænse de konjunkturmæssige udsvings indflydelse på beskæftigelsen i Danmark. Ifølge professor og velfærdsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, er Flexicurity-modellen dog endegyldigt afgået ved døden (39). Baggrunden for Jørgen Gaul Andersens udtalelser er, at VK regeringen allerede i 2010 forkortede dagpengeperioden til to år og samtidig forlængede genoptjeningskravet fra 26 til 52 uger, og nu laver S-R-SF regeringen en skattereform, som skal sikre afdæmpet regulering af overførselsindkomster. Målet er at spare tre milliarder kroner, ved at overførselsindkomsterne (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) bliver prisreguleret, så de i fremtiden følger prisudviklingen og ikke som nu lønudviklingen. Der ses således en tendens til at forringe forsørgelsesgrundlaget for den ledige (39). Samtidig er 9

10 beskæftigelsesindsatsen, som jo altid er under pres i en lavkonjunktur, yderligere presset af, at en af regeringsparterne R vil fjerne retten til 6 ugers selvvalgt kursus for ledige på dagpenge (48). I år 2008 toppede den sidste højkonjunktur og en finanskrise medførte fald i produktion og dermed fald i beskæftigelsen, i hele den vestlige verden. figur 1 Grafen i figur 1 viser konjunkturerne udtrykt i arbejdsløshed, i procent af arbejdsstyrken pr. år for mænd og kvinder i Danmark, fra år (32). Bruttoledigheden i Danmark var i september 2013 på personer. Alle ledighedstal er omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving, se figur 2 (33). figur 2 At være ufrivilligt sat uden for arbejdsmarkedet kan have konsekvenser, som isolation, stress og depression (21). Arbejdskraft som ikke bliver brugt gennem 10

11 længere tid, kan ende med at blive ubrugelig, når konjunkturerne vender og der igen bliver brug for den (19). 2.2 En arbejdsdag som ledig Er man ledig i Danmark skelner systemet mellem, om man er kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager. For begge grupper gælder det, at de skal indgå i et fastlagt forløb, for at kunne opretholde deres ret til kontanthjælp eller dagpenge. Lever man ikke op til de fastsatte regler, mister man retten til sin indtægt og risikerer at skulle betale dele af det udbetalte tilbage (34). Som ledig har man pligt til at tjekke jobopslag og sende 2 jobansøgninger hver uge (27). Man skal have et CV og den aktive jobsøgningsproces skal kunne dokumenteres. Derudover skal man til møde på jobcenteret og/eller i sin A-kasse hver 3. måned og tage imod de tilbud, om kurser og aktivering man får, fra enten jobcenteret eller A-kassen. Man har som ledig på dagpenge ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse (35). 2.3 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven klargør i 1, stk.1, at dens formål er, at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling, der er i samfundet (26). Der skrives også, i 1 stk. 1a, at loven både omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Delen med det psykiske arbejdsmiljø er en tilføjelse, der er indført i lovgivningen i år 2013, for at ligestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø (25). Loven tydeliggør at forhold omkring arbejdsmiljøet skal foregå som et samarbejde mellem ansatte og leder, enten i hele gruppen eller med en repræsentant fra medarbejderstaben, hvis der er tale om en større arbejdsplads (38). Der er lovgivning om hvordan der skal arbejdes med arbejdsmiljøet, i forhold til årsplanlægning og udførelse af en arbejdspladsvurdering (APV). APVén omhandler både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø (38). Arbejdsmiljøloven gælder imidlertid kun for de der er i arbejde. Det er interessant at se på arbejdsmiljøet for de ledige, da de ikke er omfattet af denne lov (26), til trods for at de stadig skal arbejde for at modtage deres indtægt. 11

12 Som ergoterapeuter er vi mest af alt fokuseret på det ergonomiske arbejdsmiljø, da det er her vores kernekompetence ligger (8). For at kunne opretholde et godt fysisk arbejdsmiljø, er det dog også meget vigtigt, at have opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø, da et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan lede til både fysiske og psykiske problemstillinger (8). Det vil sige, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan vanskeliggøre meningsfulde aktiviteter i dagligdagen og forringe livskvaliteten for det enkelte individ. Der er dokumentation for, at indflydelse på egen arbejdsdag, udviklingsmuligheder og følelsen af meningsfuldhed har positiv indvirkning på det arbejdende menneske og også, at det er relevant for individets oplevelse af sit arbejde, at de udfordringer der stilles, ligger i NUZO (nærmeste udviklingszone) hvis det er muligt(8). Tilrettelægges arbejdet så medarbejderen kommer ud over nærmeste udviklingszone, er det veldokumenteret, både i ergonomisk forskning og i den arbejdspsykologiske forskning, at det kan forringe medarbejderens sundhed(9). Man må formode at det samme gælder for ledige. 2.4 Det gode psykiske arbejdsmiljø Ifølge bogen Psykisk arbejdsmiljø (8), er det anerkendt at et godt og velfungerende samfund bygger på respekt for det enkelte menneske (8). Dette kan overføres til en arbejdsplads og det gældende arbejdsmiljø, men vel også til den lediges arbejdsmiljø. Manglende anerkendelse, ingen indflydelse og meningsløshed kan ødelægge medarbejderens motivation og engagement, og kan i sidste ende lede til depression og stress(9). For at kunne opretholde et velfungerende psykisk arbejdsmiljø, er der nogle vigtige betingelser, som i følge bogen; Psykisk arbejdsmiljø, skal være til stede for medarbejderne (8): 1. Kvalificerende og afvekslende arbejde 2. Arbejdet skal organiseres efter demokratiske principper 3. Nedbrydning af autoritære ledelsesformer 4. Lige løn for lige arbejde 5. Beskyttelse mod usaglige afskedigelser 6. Ret til at mødes på arbejdspladsen 7. Solidaritet skal sættes i centrum 12

13 8. Ret til videreuddannelse og personlig udvikling 9. Ret til at vide hvad der arbejdes med 10. Ret til at stoppe sundhedsskadeligt og farligt arbejde Betingelserne er skrevet som værende vigtige for mennesker i ordinært arbejde, men det må gælde for alle mennesker, også for ledige, da vi ser at de også har en arbejdsdag. 2.5 Fokus på artikler som berører faktorer der kan påvirke lediges psykiske arbejdsmiljø Ifølge Dansk Magisterforenings næstformand, Peter Grods Hansen, vil det arbejdsmiljø de fleste ledige udsættes for, kunne karakteriseres som værende stærkt uacceptabelt (36). Ledige oplever en arbejdsdag hvor de faste roller, de har kendt fra da de var i ordinært arbejde, vendes helt på hovedet. Gang på gang modtager ledige afslag på jobansøgninger. Ledige er konstant under andres kontrol, i forbindelse med om de har ret til at modtage deres månedlige indtægt. Ledige stigmatiseres i medierne, som værende en gruppe der ikke vil arbejde, og de er hele tiden i venteposition uden nogen følelse af kontrol. Ledige modtager envejskommunikation og skal deltage i kurser, samt aktiveringsforløb der meget sjældent er særligt klientcentrerede eller meningsfulde (36). I nyere forskning som Henrik Lindegaard Andersens og Michael Rosholms studie: The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment fra 2010 (19), fremgår det, at der for ledige mænd og særligt dem mellem 30 år og 50 år, er 11 gange større risiko for at havne i en depression, der er så alvorlig, at den kræver medicinsk behandling, i forhold til samme gruppe i ordinært arbejde. Studiet fortæller også, at der er en stor del af disse ledige, der bliver så syge at de aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet, men ender med en førtidspension. Studiet Unemployment and mental health who is (not) affected? (21) konkluderer også, at mænd er i fare for at få det langvarigt psykiske dårligt i forbindelse med en ledighedsperiode. Ligeledes er der helt ny kvalitativ forskning, Stress blandt arbejdsledige - et kvalitativt studie af arbejdsledige, (24) der klarlægger at elementer som offentlige autoriteter, medierne, identitet og dagligdagen bidrager til stress hos ledige mænd og kvinder. 13

14 Der er tydelig evidens for at ledighed skaber psykisk usundhed og selvom ingen af studierne har en endelig årsagsforklaring, kommer de med flere hypoteser. Her nævnes tab af identitet og roller, økonomisk utryghed og ansigtstab som de primære formodede årsager. Med vores ergoterapeutiske indgangsvinkel synes vi dog også, at det er interessant at undersøge hvorvidt lediges psykiske arbejdsmiljø, er en medvirkende årsag. Dette fordi vi har en viden om, at det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning i forhold til sundhed(9). Når vi kigger på det forløb, man som ledig skal igennem, for at opretholde sin månedlige ydelse, har vi en hypotese om, at netop det psykiske arbejdsmiljø kan være medvirkende årsag til den øgede risiko for lidelser som depression hos ledige. 2.6 Opsummering Ledigheden er svingende i Danmark og den er på nuværende tidspunkt høj (33). Som ledig skal man igennem et fast forløb. Dette forløb har et sæt regler der skal overholdes for at kunne få dagpenge eller kontanthjælp (34). Dette forløb mener vi kan sidestilles med et arbejde. I Danmark har man stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø for borgere i ordinært arbejde (28). Det er i år 2013 blevet sidestillet med det fysiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøloven (25). Store dele af en ledigs arbejdsdag lever ikke op til kriterierne for et godt psykisk arbejdsmiljø (8). For ledige, særligt mænd, er der, sammenlignet med samme gruppe i ordinær ansættelse, en markant højere risiko for at havne i lidelser som eks. depression, som i visse tilfælde gør at den ledige aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet (19) (20). 2.7 Formål Af ovenstående årsager vil vi bidrage til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø for ledige, ved at finde ud af hvordan repræsentanter fra denne gruppe selv oplever deres arbejdsdag. Ligeledes vil vi også undersøge hvilken betydning dette har for deres sundhed og livskvalitet, og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 14

15 3. Problemformulering Hvordan oplever ledige det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig? Hvilken betydning har dette for deres generelle sundhed og livskvalitet, og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet? 3.1 Begrebsafklaring Ledige: I dette studie dækker begrebet ledige, over voksne mennesker i den arbejdsdygtige alder. Derudover dækker det også over mennesker som er jobklare, og enten modtager kontanthjælp eller dagpenge, og dermed ikke er sygemeldt eller af anden årsag ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi er primært fokuserede på ledige mænd i alderen år, som er jobsøgende, da de studier vores problemstilling bygger på, fortæller at det primært er denne gruppe af ledige, der er i risiko for depression i forbindelse med deres ledighed. Inklusionskriterier vil blive gennemgået senere i opgaven. Arbejdsdag: Her menes det forløb de indgår i, for at kunne modtage deres kontanthjælp eller dagpenge. Altså de jobansøgninger der er krav om, at de skal sende samt de kurser, aktivering og møder de skal deltage i med jobcenteret og/eller A-kassen. Psykisk arbejdsmiljø: Den måde vi definerer psykisk arbejdsmiljø på, rummer oplevelsen af meningsfuldhed i de aktiviteter deres arbejdsdag indeholder. Følelsen af at blive anerkendt for evner og arbejdsudførelse, samt oplevelsen af at have indflydelse og at kunne udvikle sig som menneske. Vores definition stemmer overens med hovedtemaerne i de standard spørgeskemaer NFA har udviklet til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for ordinært ansatte (40) og bogen; Psykisk arbejdsmiljø s beskrivelse af et godt psykisk arbejdsmiljø (8). 4. Metode I dette afsnit vil vi beskrive vores videnskabsteoretiske retning. Derudover vil vi gennemgå og argumentere for vores valg af design og metode, i forhold til litteraturvurdering, dataindsamling og dataanalyse. 15

16 4.1 Design/videnskabsteoretisk retning Vi har valgt at arbejde i humanvidenskaben, ud fra et kvalitativt fænomenologisk design. Derfor har vi valgt at udføre individuelle semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode (13). Dette har vi valgt fordi vi vil forsøge at forstå vores målgruppes oplevelse af et specifikt fænomen i deres livsverden, nemlig deres oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig. At arbejde fænomenologisk forudsætter, at vi sætter vores forforståelse i parentes og går til vores informanter med fornyet naivitet (1). Vi vil derfor gennem hele dataindsamlingen og dataanalysen forsøge at lægge vores forforståelse helt væk, for så at bringe den frem i diskussionen. Dette gør vi, fordi vi er interesserede i at indsamle et datamateriale, der indeholder vores informanters subjektive holdninger til deres psykiske arbejdsmiljø- så lidt påvirket af vores forforståelse som overhovedet muligt. Målet med at vi ikke tolker meninger frem, er at gøre vores indsamlede data mere reelt og ærligt, i forhold til at besvare vores problemformulering (1). Vi er dog godt klar over, at det ikke er muligt at skjule vores forforståelse helt, hvorfor vi er bevidste omkring hvad den er. Kun på den måde kan vi have en forståelse af hvordan vi bidrager til at påvirke det indsamlede materiale (1). Grundet vores fænomenologiske tilgang, har vi valgt at gennemgå relevant teori, efter gennemgang af resultaterne, da det netop er studiets resultater der afgør, hvad der er relevant teori (11). 4.2 Dataindsamlingsmetode For at indsamle det mest relevante datamateriale, i forhold til vores problemformulering og valg af studiedesign, har vi besluttet os for at foretage semistrukturerede individuelle interviews af vores informanter. Vi har valgt denne metode, fordi vi på den måde bedst muligt kan afdække hver enkelt informants oplevelse, ved at forholde os til dem med nysgerrighed, åbenhed og åbne spørgsmål (1). Vi vil udføre 3-4 interviews af ca. 1 times varighed og vælger at have en interviewguide som hjælp, for bedst muligt at sikre fokus. Med denne dataindsamlingsmetode er det muligt for os at udforske den retning vores informanter trækker os i (1). Netop på den måde kan det være, at vi bliver bragt til en forståelse som ligger langt fra vores forforståelse. 16

17 Vi vælger at være to personer tilstede, udover informanten, til vores interview. Dette fordi vi ønsker, at der skal være en primær interviewperson, og en der kan supplere og derudover have styr på de tekniske ting under interviewet. Vi mener at det bidrager til, at den primære interviewperson bedre kan gå helt ind i samtalen med informanten, og sørge for at komme omkring alle spørgsmålene. Derudover mener vi også at det giver mulighed for at sikre, at teknikken virker og mulighed for at supplere til interviewet, hvis der alligevel er noget der overses af den primære interviewer. Vi er bevidste om, at det at vi er to personer til stede til interviewet, godt kan påvirke vores indsamlede materiale, fordi vores informanter muligvis finder det mere grænseoverskridende at vi sidder to og lytter, men det vil vi forsøge at imødekomme ved, at være tydelige i vores kommunikation til informanten om hvorfor vi sidder der begge to. Da vi er en gruppe bestående af en mand og en kvinde vælger vi at lade manden være primær interviewperson. Årsagen til dette er, at vi derved sikrer den samme måde at spørge på gennem alle interviews og fordi informanterne er mænd. Vi mener, at vi ved at vælge samme køn, måske begrænser den uforudsigelige faktor der ligger i, at mænd kan have meget forskellige tilgange til kvinder. Vi vil derudover udføre interviewet ud fra fire regler, for at sikre kvaliteten i det indsamlede datamateriale. (1) 1. Vi vil være klare og bruge enkle spørgsmål uden fagsprog. 2. Vi vil udføre pilotinterview, for at sikre at vi får de rigtige oplysninger ud af vores spørgsmål. 3. Vi vil lade informanterne tale færdigt, i det tempo der er naturligt for dem. 4. Vi vil være åbne overfor de pointer informanterne synes er vigtige. Vi bestræber at vores interviews skal udføres et sted hvor informanterne kan slappe af. Det kan være hjemme hos informanterne, men det kan også være et andet sted, hvis det giver mening for informanterne. Dette er at foretrække, fordi vi så kan møde dem i deres komfort zone og på den måde har bedst muligt grundlag for at få så ærlige og dybe svar som muligt (1). Vi vil lydoptage interviewene, og skrive så få noter som muligt under interviewet, kun i forbindelse med påmindelser til os selv. Vi forestiller os, at det ellers kan virke utrygt og forstyrrende for informanten. Derudover er det nemmere for os at lytte. Efter 17

18 interviewet er slut vil vi nedskrive mere uddybende. Vi optager fordi vi ønsker at være så loyale som muligt, mod det der er blevet sagt. Det sikrer at vi kan beskrive præcist hvad der er sagt og derved ikke kommer til at tolke, i et forsøg på at erindre interviewet Interviewguide Vores interviewguide vil være udformet så den lever op til opgavens fænomenologiske studiedesign(1) (bilag 3), med åbne, ikke ledende spørgsmål. Det gør vi ved at være meget bevidste omkring vores forforståelse, så vi bedre kan lægge den væk og forholde os så meget til problemformuleringen som muligt. Det er dog vanskeligt ikke at komme til at være ledende i nogen som helst forstand, for selvom vi forsøger at udfærdige en ikke ledende interviewguide og selvom vi er opmærksomme under interviewet, kan meget små ændringer i vores kropssprog komme til at påvirke den pågældende informants svar. 4.4 udvælgelse af informanter Vi har valgt at have 3-4 informanter i dette studie. Dette har vi gjort, fordi vi gerne vil ramme et antal, der ikke er for stort, med resultat, at så vi ikke har tid og ord til at komme ordentligt i dybden med det indsamlede materiale. Det må heller ikke være for småt til at vi har mulighed for at se lighedspunkter og variation, mellem deres oplevelser (1). Vi er klar over, at vi ikke opnår datamætning med 3-4 informanter, men det vil vi ikke stile mod, grundet opgavens mulige omfang. Vi har forsøgt at hente informanter gennem jobcentre, fagforeninger, A-kasser og eget netværk, hvilket vi har haft vanskeligt ved at lykkes med. Det endte ud med at vi fik 3 informanter. En af vores informanter har indvilliget i at deltage gennem sin fagforening. De to andre er hentet gennem egne netværk Inklusionskriterier Vi foretrækker at vores informantgruppe er så heterogen som muligt, dog med enkelte faste inklusionskriterier. Heterogeniteten i vores gruppe er vigtig, da den bidrager til at øge generaliserbarheden af vores resultater. Vores inklusionskriterier er følgende: 1. Mænd 18

19 2. 30 til 50 år 3. Ledig 4. Ledighedsperiode på mindst 1 år 5. Jobklar, altså ingen sygemelding osv. Til trods for at det kunne være interessant at kigge på alle ledige, har vi alligevel valgt at sætte enkelte faste inklusionskriterier for at afgrænse vores informantgruppe. Disse er sat på baggrund af det studie, der er en stor del af vores belæg for opgaven og som vi refererer til i vores baggrund; The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment. (19) Her klarlægges det, at ledige mænd i alderen 30 til 50 år bl.a. har 11 gange større risiko for at havne i en depression. Vi vælger at afgrænse til denne gruppe, fordi det er dem, der ser ud til at være hårdest ramt, og fordi vi gerne vil forsøge at klarlægge, om der kan findes årsager i den måde de oplever deres psykiske arbejdsmiljø på. Vores informanter skal have været ledige i mindst et år, fordi vi vil være sikre på, at informanterne har haft tid til at nå at opleve, hvordan deres arbejdsdag som ledig er. Afsluttende skal informanterne være jobklare. De må ikke være sygemeldte, eller have andre årsager til ikke at kunne arbejde, da det jo netop er oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø, i den arbejdsdag, der er for jobklare ledige, med de vilkår der gør sig gældende, vi vil undersøge. 4.5 Dataanalysemetode Vi vil fastholde vores fænomenologiske design, også i analysen af det indsamlede datamateriale. Dette ved at indtage en beskrivende position i forhold til alle data og holde vores forforståelse i baggrunden, for at kunne tage alt hvad de siger for gode varer, uden at tolke (1). Af den årsag er vi også meget bevidste om, at holde forestillinger om relevant teori væk, indtil vi er færdige med at analysere det indsamlede data. I dette afsnit vil vi først gennemgå hvordan vi vil transskribere, og efterfølgende vores analysemetode som er meningskondensering. 19

20 4.5.1 Transskription Vi vil efter de gennemførte interviews med vores informanter, transskribere de optagede interviews. Figur 5 viser et eksempel på det transskriberede materiale. Transskriptionen skal bidrage til at fastholde vores fænomenologiske design. Vi har valgt, at vi selv vil transskribere de udførte interviews, da vi på den måde bedst gennemgår og holder fokus på datamaterialet. Den samme person fra gruppen transskriberer alle interviews. Det har vi valgt, fordi vi på den måde bedst fastholder de samme skriveprocedurer og derfor mest reelt kan sammenligne de forskellige interviews efterfølgende(1). For at sikre validiteten af vores datamateriale, i forhold til opgavens formål og design, vil vi i transkriptionsprocessen, være yderst loyale overfor det, der bliver sagt, og fastholde at vi ikke forholder os til andet end det udtalte, for ikke at komme til at tolke. Vi er interesserede i at kende til informanternes egen subjektive oplevelse, og for at vores datamateriale, på valid vis skal kunne bruges til at besvare dette spørgsmål, er det vigtigt, at vi i vores transskribering kun forholder os til det de rent faktisk siger og ikke, med vores forforståelse begynder at tolke os frem til deres mening (1). Til trods for at vi i gruppen har valgt, at en fast person transskriberer alle interviews, har vi alligevel udarbejdet faste retningslinier for transskriberingsprocessen som kan ses i figur 4. På den måde øges vores transskriptioners reliabilitet (1). figur 4 Vi vil: Transskribere ordret, i talesprog. Dette for at kunne forholde os så loyalt som muligt til det udtalte og for at være sikre på, at så lidt forståelse som muligt, af det udtalte, går til grunde. Ikke medtage pauser. Ikke medtage stemningsleje som grin, gråd osv. For at forhindre muligheden for at tolke og derved gå væk fra de fænomenologiske principper. Dog medtage meget tydelig ironi, da det ellers vil kunne føre til markante misforståelser i det udtalte. Hvis optagelsen har utydelige udfald, notere dette i stedet for et forsøg på at 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract

DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract 1. Abstract According to the employment efforts the purpose is distinct: The unemployed need to be a part of the labour market. But the question is whether the effort really assists the unemployed. In

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet 1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Vurdering af kvalitative artikler

Vurdering af kvalitative artikler Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

MØDET MED DAGPENGESYSTEMET. En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund

MØDET MED DAGPENGESYSTEMET. En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund MØDET MED DAGPENGESYSTEMET En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund Marts 2012 Indhold Om undersøgelsen...3 Hovedkonklusioner..4 Baggrundsoplysninger 6 Ledighed og dagpengeperioder.7

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Generelle informationer Tilmelding på Jobnet.dk Som ledig skal du være tilmeldt Jobnet.dk med et godkendt CV. Indenfor de første fi re uger af din ledighedsperiode

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere