VEJLEDNING til udarbejdelse af læreplaner for almene fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING til udarbejdelse af læreplaner for almene fag"

Transkript

1 VEJLEDNING til udarbejdelse af læreplaner for almene fag Denne vejledning beskriver, hvordan skabelonen til læreplanen skal udfyldes. Vejledningen uddyber således intentionen bag de enkelte punkter i skabelonen og beskriver hvilke forhold, I skal reflektere over og beskrive. Der skal udarbejdes læreplaner for: 8 almene fag, som FGU-institutionen skal udbyde 1 alment fag, som FGU-institutionen kan udbyde. Obligatoriske udbudsfag: Dansk Dansk som andetsprog Engelsk Identitet og medborgerskab Et fag, der forholder sig til unges identitetsudvikling og emnet medborgerskab. Faget beskæftiger sig med temaer og problemstillinger, der er aktuelle for de unges liv og dannelse, og perspektiverer dem med elementer fra fx filosofi, religion, historie, psykologi, motion og sundhed. Matematik Naturfag Faget skal indeholde de faglige elementer, som giver adgang til hf svarende til naturvidenskab i avu, og som understøtter overgangskrav i eud. PASE Faget består af Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære og henter bortset fra Privatøkonomi indhold fra Arbejdspladslære, Samarbejdslære og Erhvervslære i KUU. Samfundsfag Valgfrit udbudsfag: Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Beskriv fagets identitet. Beskrivelsen af identiteten skal tage udgangspunkt i følgende: Fagets identitet er det, der kendertegner faget og afgrænser det fra andre fagområder. Det kan fx være kendetegnet ved ord, begreber, normer, historie, redskaber, metoder eller materialer. Beskrivelsen af fagets identitet skal gøre det muligt at forstå fagets centrale elementer og afgrænse det fra andre fag. Hvis det er sammensat af forskellige fag eller integrer dele af andre fag, skal det tydeligt fremgå. 1

2 1.2 Formål Beskriv formålet med faget. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i følgende: Formålet med et fag er at give eleven viden, færdigheder og kompetencer inden for faget. Beskrivelsen af formålet med faget skal overordnet sikre, at faget bibringer eleven den nødvendige viden, færdigheder og kompetencer til at nå de faglige mål, og mulighed for at kunne træffe uddannelses- og beskæftigelsesvalg på et kvalificeret grundlag. Med udgangspunkt i målgruppen skal undervisningen være praksisrettet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Beskriv de faglige mål for faget for hvert af de niveauer, faget udbydes på. De obligatoriske udbudsfag udbydes på følgende niveauer: Dansk (introducerende, G, E, D) Dansk som andetsprog (introducerende, G, E, D) Engelsk (introducerende, G, E, D) Identitet og medborgerskab (G) Matematik (introducerende, G, E, D) Naturfag (introducerende, G, E, D) PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære) (G) Samfundsfag (introducerende, G, E, D) Det valgfri fag udbydes på følgende niveau: Teknologiforståelse (G) Det bemærkes, at der ikke skal udarbejdes en beskrivelse af faglige mål for det introducerende niveau, men alene kernestof. Undervisningsforløb i FGU er praktisk tilrettelagte aktiviteter, hvortil der kobles forskellige faglige eller flerfaglige mål, som kan relateres til forskellige taksonomiske niveauer. Undervisningsniveauerne i de almene fag relaterer direkte til kompetenceniveauerne i kvalifikationsrammen for livslang læring således, at G=FGU niveau 1, E=FGU-niveau 2 og D=FGU niveau 3. FGU-niveau 1 indplaceres på K1- niveau i kvalifikationsrammen for livslanglæring, FGU niveau 2 indplaceres på K2, og FGU niveau 3 indplaceres på K3. 2

3 Ved udarbejdelse af mål og indhold på D niveau skal der være bevidsthed om, at niveauet skal kunne kvalificere eleven til optag på og gennemførelse af hf. Derfor skal dette niveau indeholde større skriftlighed end de lavere niveauer. Kompetenceniveauerne uddybes i nedenstående beskrivelse og bilaget om den nationale kvalifikationsramme for livslang læring. Udarbejdelse af mål Beskriv de faglige mål for faget. For hvert niveau beskrives viden, færdigheder og kompetencer på baggrund af præstationsstandarderne jf. nedenfor og vedlagte eksempel. Et mål beskriver elevens læringsudbytte op niveauet i form af viden, færdigheder og kompetencer i. De enkelte niveauer fastsættes i forhold til nedenstående tre præstationsstandarder, som udgør den taksonomiske beskrivelsesramme. Præstationsstandarderne beskriver den sværhedsgrad, som eleven skal kunne praktisere viden, færdigheder og kompetencer med. Eleven skal have tilegnet sig fagets mere komplekse videns- og færdigheds- og kompetenceområder samt sikkert kunne anvende udvalgte faglige arbejdsmeto- FGU præstationsstandarder for almene fag G niveau E niveau D niveau Eleven skal have tilegnet sig udvalgte dele af fagets grundlæggende videns- og færdigheds- og kompetenceområder samt kunne anvende enkle grundlæggende Eleven skal have tilegnet sig fagets grundlæggende videns- og færdigheds- og kompetenceområder samt kunne anvende udvalgte centrale faglige arbejdsmetoder. faglige arbejdsmetoder. der. Eleven skal, selvstændigt og sammen med andre, kunne arbejde med enkle faglige aktiviteter på baggrund af kendt teori og praksis. Eleven skal kunne præsentere resultaterne af sit faglige arbejde. Der lægges vægt på elevens udvikling af motivation til fortsat læring samt på udvikling af elevens selvstændighed i arbejdet med faget, herunder at kunne evaluere eget arbejde. Eleven skal, selvstændigt og sammen med andre, kunne arbejde med faglige aktiviteter på baggrund af kendt teori og praksis, og med mere komplekse faglige aktiviteter under vejledning. Eleven skal kunne præsentere og diskutere resultaterne af sit faglige arbejde. Der lægges vægt på elevens udvikling af ansvarlighed og grundlag for fortsat læring samt på udvikling af elevens selvstændighed i arbejdet med faget, herunder at kunne evaluere eget arbejde. Eleven skal, selvstændigt og sammen med andre, kunne tage ansvar for arbejdet med enkle og mere komplekse faglige aktiviteter eller problemstillinger og kunne udvælge relevant teori og praksis i arbejdet. Eleven skal kunne vurdere, præsentere og diskutere resultaterne af sit faglige arbejde, herunder anvende korrekt faglig terminologi. Der lægges vægt på elevens selvstændige og aktive deltagelse i læreprocesser herunder at kunne opsøge, vurdere og anvende relevant information og viden i arbejdet med faglige aktiviteter 3

4 I lærerplanen skal den viden og de færdigheder og kompetencer, som eleven skal have opnået for at have tilegnet sig det aktuelle niveau, beskrives. 2.2 Kernestof Beskriv kernestoffet for faget. Kernestoffet skal beskrives på alle de undervisningsniveauer, som indgår i faget jf. pkt Kernestoffet er det obligatoriske faglige indhold, der minimum skal indgå i undervisningen. I forbindelse med beskrivelsen af kernestoffet på D-niveau i dansk, dansk som andetsprog, matematik og engelsk skal der tages højde for de faglige behov, som elever, der sigter mod hf, vil have. Det gælder fx krav ift. genrer, skriftlighed, studieteknik og analysebegreber. 2.3 Supplerende stof Beskriv hvordan supplerende stof kan eller skal indgå i faget. Det supplerende stof skal beskrives på alle de undervisningsniveauer, som indgår i faget jf. pkt Det supplerende stof skal enten uddybe kernestoffet eller supplere dette. Det giver mulighed for at vælge stof, som kan omhandle specifikke problemstillinger, der fx knytter an til et fagligt tema. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper For de almene fag gælder en række didaktiske principper, som vil fremgå af den kommende bekendtgørelse. I dette afsnit skal I kun beskrive de særlige didaktiske principper, som kan gøre sig gældende for det enkelte fag, og som ikke er dækket ind af de didaktiske principper, der vil fremgå af en kommende bekendtgørelse, se tekstboks. Didaktiske principper Af bekendtgørelsen vil fremgå en række didaktiske principper, der skal kendetegne al undervisning på almen grunduddannelse: Praksisbaseret læring: Der arbejdes med indhold i den konkrete omverden fx i form af autentiske opgaver, og eleverne undervises i at anvende det, de lærer, i relevante sammenhænge. Helhedsorienteret undervisning: Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i eller peger frem mod helheder, som eleverne enten kender eller skal lære at kende. I læringsforløbet brydes helheden op i mindre dele, og sammenhængen synliggøres for eleverne. En tydelig forbindelse mellem dele og helheder gør undervisningen meningsfuld og relevant for den enkelte elev. 4

5 Synlige læringsmål: Det synliggøres for eleverne i forhold til specifikke opgaver og undervisningens organisering, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle. Læringsstrategier: Undervisningen ekspliciterer forskellige læringsstrategier, som eleven kan tilegne sig; herunder strategier til arbejde før-fase (aktivering af bestående viden og erfaringer), undervejsfase (bearbejdning og systematisering) og efter-fase (anvendelse og konsolidering) i både praktiske og teoretiske læringssituationer. Tydelig struktur: Undervisningen og læreprocesser tilrettelægges struktureret med henblik på progression for hver elev. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Eleven stilles over for opgaver der kræver, at eleven selv er aktiv Differentiering: Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og mål. Elevforudsætninger omfatter både faglige, sociale og personlige forudsætninger. Eleverne vil være på forskellige niveauer, lære i forskellige tempi og have forskellige mål i de individuelle uddannelsesplaner og forløbsplaner. På den baggrund tilrettelægges og gennemføres undervisningen differentieret med henblik på at tilgodese progression. Innovation og produktudvikling: Undervisningen tilrettelægges praksis- og problemorienteret med henblik på, at eleverne anvender deres personlige, faglige og sociale kompetencer til at skabe og udvikle produkter og herved udvikler deres innovative kompetencer. Inkluderende læringsmiljø: Underviserne skal have fokus på den enkelte elevs behov og udfordringer. Samtidig skal underviserne have et kontekstorienteret fokus på at skabe forskellige læringsmuligheder og læringsarenaer for forskellige grupper af elever. Det indebærer en tilrettelæggelse af undervisning, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, potentialer, behov og interesser. Der benyttes forskellige metoder, som tilgodeser, at elever har forskellige udgangspunkter for læring. Sproglig opmærksomhed: Der skal i alle undervisningssituationer være sproglig opmærksomhed på, at der skal bygges bro mellem elevernes hverdagssprog og det faglige sprog. Evaluering: Underviseren er i dialog med eleven om den faglige progression, og hvad eleven fremadrettet skal arbejde med for at nå de opstillede læringsmål. I denne feedback-proces bidrager både eleven og underviseren med refleksioner over læringen og opnåelsen af de opstillede læringsmål. Afklaring og vejledning: Der er både i og uden for undervisningen en løbende dialog med eleverne om deres retning mod uddannelse og beskæftigelse. Der vil blive lagt vægt på, at eleverne løbende inddrager deres læring og øvrige erfaringer til at kvalificere deres valg. Sundhed, ernæring og motion: Sundhed, ernæring og motion indgår som en integreret del af alle dele af uddannelsen. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Beskriv undervisnings- og arbejdsformer for faget. I beskrivelsen af fagets undervisnings- og arbejdsformer skal det fremgå, at: Uddannelsen er organiseret i hold- og arbejdsfællesskaber. Arbejdsformen består af ca. 2/3 teoretisk undervisning og ca. 1/3 praksis. Fordelingen mellem teori og praksis skal ses over tid og udgøre et gennemsnit. Hensigten er ikke, at der skal gennemføres henholdsvis teoretisk og praktisk undervisning, men at praksis og teori i videst mulig omfang er integreret. I forhold til elever hvis mål er at fortsætte i hf efter FGU, skal det ved beskrivelsen af arbejdsformer sikres, at eleverne bliver fortrolige med fagets skriftlige dimension. 5

6 Hertil kommer de særlige kendetegn, som måtte gøre sig gældende for deltagelses- og arbejdsformen i faget. Integration af praksis og teoretisk undervisning Praksis og teori skal i videst mulig omfang integreres i undervisningen. Ved praksis forstås en udad orienteret undervisningsform, som gør det det teoretiske eller abstrakte håndgribeligt og virkelighedsnært. Det vil typisk være en konkret fremstilling eller handling, som kobles til en teoretisk behandling. Der kan også være knyttet en undersøgende tilgang hertil. Praksis og teori indgår ofte i en helhed, hvor undervisningen er struktureret omkring en case, et problem, et produkt, en storyline eller et tema. Praksis indebærer, at eleverne udfører handlinger. Det kan fx være handlinger, der drejer sig om at producere noget, yde en service eller kommunikere. I undervisningen kan man relatere til, inddrage eller arbejde i fire typer af praksisser: 1) En praksis i hjemmet, der omfatter arbejdsopgaver i relation til at tage ansvar for sin hverdag og egen husholdning 2) En fritids-praksis, der omfatter deltagelse i sportsaktiviteter eller hobbies 3) En arbejdsmæssig praksis, der omfatter opgaver eller situationer på en arbejdsplads eller i værkstedet, fx i samspil med et fagligt tema 4) En samfundsmæssig praksis, der drejer sig om forhold i samfundet og om at fungere som borger i dette. 3.3 It Beskriv, hvordan it og digitale teknologier bliver inddraget i faget. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i, at undervisningen skal afspejle digitalisering i det arbejds- og skoleliv, som eleven skal være en del af. It skal indgå som fagligt og didaktisk redskab med henblik på, at understøtte, at eleverne opnår digitale kompetencer og færdigheder i faget samt digital dannelse. Anvendelse af it skal ske, hvor det på en naturlig måde understøtter elevens læringsprocesser og øvrige deltagelse i det faglige fællesskab. Produktion og dokumentation i forskellige former kan være it baseret. 3.4 Samspil med andre fag og faglige temaer Beskriv, hvordan faget kan spille sammen med andre fag og faglige temaer. Med udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelig livs forskellige praksisser, tilrettelægges forløb, hvor relevante dele af forskellige fag indgår i løsningen af problemstillingerne I almengrunduddannelse skal faget således spille sammen med andre fag der, hvor eleven på en relevant og meningsfuld måde anvender forskellige fag i en samlet løsning af en opgave. 6

7 Der kan desuden indgå dele af faglige temaer på måder, hvor det er relevant og meningsfuldt i en løsning af en opgave. I produktionsgrunduddannelsen og erhvervsgrunduddannelsen kan faget spille sammen med det faglige tema og med andre fag i værkstedsundervisningen og i den teoretiske undervisning i det faglige tema. 3.5 Sproglig opmærksomhed Beskriv, hvordan sproglig opmærksomhed indgår som en del af faget. I skabelonen for læreplanen er der fortrykt en tekst om den sproglige opmærksomhed. I kan anvende det fortrykte tekstforslag eller justere og uddybe teksten: Mundtligt og skriftligt sprog indgår som en del af faget. Undervisningen skal sikre sproglig udvikling i form af faglig læsning og skrivning og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven introduceres mundtligt og skriftligt til fagets ord og metoder. Eleven skal føres fra hverdagssproget over i fagsproget. Baggrund vedr. sproglig opmærksomhed Alle undervisere skal arbejde med elevernes sproglige opmærksomhed og med fagenes sprog i alle fag. Der skal således være et sprog- og skriftsprogsvenligt miljø, som er kendetegnet ved et stærkt fokus på sprogog skriftsprogsudvikling med en tydeliggørelse af sprog og skriftsprog som en afgørende kanal til læring for alle elever. Alle elever har i skolen en stor opgave i at udvikle sig fra at vide noget på deres hverdagssprog til at vide noget på et fagsprog. Vejen fra hverdagssproget til fagsproget skal støttes af lærerne. Den enkelte faglærer skal støtte eleverne i at udvikle kendskab til det specifikke fags ord og begreber samt kendskab til de særlige karakteristika fagets tekster er kendetegnet ved. Ordblinde kan supplerende have behov for at blive kompenseret via læse- og skriveteknologi eller egentlig ordblindeundervisning. Der ligger en pædagogisk opgave i at undervise eleven i brug af læse- og skriveteknologi, hvilket vil være en del af den specialpædagogiske støtte varetaget af en læsevejleder eller ordblindelærer. Men alle undervisere skal være bekendte med læse- og skriveteknologi og tænke den ind i deres undervisning, herunder sikre at al tekst er tilgængelig i digitalt format. Elever med dansk som andetsprog har erfaringer med flere sprog, og det kan derfor være en styrke for eleven, hvis underviseren understøtter eleverne i at trække på deres sprogregistre. Desuden skal underviserne have fokus på at støtte elevens ordforrådstilegnelse og på at anvende ord og begreber, der er forstålige for eleven. Der henvises endvidere til Undervisningsministeriets Sproglig udvikling vejledning på EMU: 7

8 4. Evaluering/Dokumentation 4.1 Løbende evaluering Beskriv, hvordan den løbende evaluering skal foregå. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i følgende: Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs læring og give underviseren mulighed for at tilpasse sin undervisning. Underviseren skal løbende sikre sig indsigt i elevens deltagelse og udbytte af undervisningen og være i dialog med eleven om dette. Den løbende evaluering skal understøtte elevens indsigt i sin progression, og hvad der skal til for at opnå den ønskede læring fremadrettet. En væsentlig del af evalueringen skal gennemføres uformelt og situationsbestemt, på måder der: giver eleven mulighed for at informere underviseren om sit udbytte af undervisningen gør det tydeligt for eleven, hvad han/hun har lært og skal lære i næste fase. Vejledning En mindre del af evalueringen gennemføres som en formel opfølgning på elevens forløbsplan. Forløbsplanen er grundlag for en månedlig forløbssamtale. Herved skal eleven modtage vejledning med dialog om: hvilke typer opgaver der kan understøtte elevens motivation for læring og være med til at afklare elevens valg af uddannelse eller job hvilke uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder der vil være relevante i et fremadrettet perspektiv. Både den formelle og uformelle evaluering skal bidrage til, at der i samarbejde med eleven følges op på de erfaringer, som gøres i forhold til at blive afklaret, og hvad der eventuelt er næste skridt, herunder eventuelt behov for justering af uddannelses- og forløbsplan. 4.2 Faglig dokumentation/afsluttende standpunktsbedømmelse Beskriv, hvordan der skal arbejdes med faglig dokumentation/standpunktsbedømmelse i faget. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i følgende: Eleverne skal udarbejde dokumentation for arbejdet med faget. Udarbejdelsen af dokumentationen har til formål at give eleverne mulighed for at forholde sig til sin læring og tjene som redskab i den løbende evaluering. Den skal tillige kunne anvendes i forbindelse med standpunktsbedømmelse og den afsluttende prøve. 8

9 Den faglige dokumentation kan variere afhængigt af fagområde og elevforudsætninger og skal kunne anvendes i forbindelse med prøven. Underviseren vælger de dokumentationsformer, som underviseren finder bedst egnede til formålet og til den enkelte elev. Faglig dokumentation kan fx bestå i billeder, video, håndværksmæssig produktion, beregninger, tekst eller lydoptagelser. Underviseren skal gøre eleven bevidst om de faglige mål og forventninger til dokumentationens omfang og kvalitet på hvert niveau. Der kan gives afsluttende standpunktsbedømmelse på baggrund af den faglige dokumentation på alle niveauer. Ved standpunktsbedømmelse vurderes der efter 7-trins-skalaen. 4.3 Afsluttende prøve/prøveformer Beskriv hvilken eller hvilke af de tre prøveformer (prøveform A, prøveform B eller prøveform C), der kan anvendes i det pågældende fag. Det skal i sikres, at der prøves i den skriftlighed og/eller mundtlighed, der er nødvendig i forhold til efterfølgende optagelse på en ungdomsuddannelse, herunder evt. mundtlig og skriftlig karakter. Princip for prøverne Prøveformerne skal bygge på et princip om, at sikre størst mulig tryghed og motivation for eleven i prøvesituationen. Det betyder, at: Der skal prøves i anerkendte niveauer Arbejdsformen skal være genkendelig og afprøvet/øvet i undervisningen Der skal være en klar sammenhæng mellem undervisning og prøve Der skal arbejdes med noget forud for prøven, som kan bruges under prøven Samarbejdsrelationer skal kunne bevares (mulighed for gruppeprøve) Undervisningens vægtning af 2/3 (fx teori) & 1/3 (fx praksis) skal afspejles i prøveformen Alle hjælpemidler er tilladte. Det er muligt at medbringe relevante kompenserende hjælpemidler Prøverne skal beskrive eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier Der afholdes prøve, når eleven er klar til at gå til prøve Uanset prøveform skal der for elever, der sigter mod hf, indlejres en skriftlig dimension i prøven på D- niveau. Kvalitet Ensartet bedømmelse og kvalitet i prøverne skal sikres via ekstern censur. Det skal sikres, at eleven bedømmes på baggrund af sine egne præstationer. Der, hvor der indgår skriftlige eller håndværksmæssige fremstillinger i bedømmelsen, skal det sikres, at det er elevens egen fremstilling deraf, der bedømmes. Prøven skal uanset prøveform danne grundlag for en bedømmelse af, om eleven har nået målene på det aktuelle niveau. Prøven har fokus på det faglige temas eller det almene fags kompetencemål og skal være helhedsorienteret, så prøven ikke opdeles i en teoretisk og en praktisk prøve. Det kan vælges, at prøven 9

10 omfatter udvalgte kompetencemål. Således kan mål, der omfatter personlige og sociale kompetencer friholdes for prøve, men evalueres på anden vis, f. eks. i en udviklingsplan med fast procedure for opfølgning. Prøverne i FGU er lokalt stillede prøver Prøveform A Prøven, der typisk vil være en praktisk orienteret prøve, kendetegnes ved at: Prøven stilles lokalt og følger reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 41 af 16/01/2014. Prøven gennemføres på højst én arbejdsdag Eleven stilles en opgave, som kan være en produktions- eller serviceopgave, der kan gennemføres på den fastsatte tid Opgaven kan have baggrund i en case Eleverne kan arbejde selvstændig eller i grupper til prøven Eleverne kender arbejdsformen fra undervisningen Der er ekstern censur ved prøven Eksaminator og censor observerer, udspørger, gør notater og sikrer sig, at de i løbet af dagen opnår et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag til at vurdere hver enkelt elev. Eleverne bedømmes altid individuelt. Ved afslutningen på arbejdsdagen bedømmes hver elev særskilt ud fra et evt. fremstillet produkt, processen og den mundtlige eksamination, der er sket i løbet af arbejdsdagen. Hver elev eksamineres sammenlagt 30 minutter inklusiv votering Prøveform B Prøven, der typisk vil være en praktisk orienteret prøve, kendetegnes ved at: Prøven stilles lokalt og følger reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 41 af 16/01/2014. Prøven gennemføres i løbet af en eller flere arbejdsdage. Eleven stilles en opgave som kan være en produktionsopgave, der kan gennemføres på den fastsatte tid. Opgaven kan have baggrund i en case Eleverne arbejder selvstændigt eller i grupper med løsningen af opgaven og afslutter arbejdsdagene med aflevering af et produkt. Produktet kan være et fysisk produkt, et skriftligt oplæg eller anden dokumentation for det gennemførte arbejde. Eleverne kender arbejdsformen fra undervisningen. Produktet er grundlag for en efterfølgende mundtlig eksamination. 10

11 Den mundtlige eksamination gennemføres dagen efter casearbejdsdagen/dagene. Eksaminationen varer 30 minutter pr elev inklusiv votering. Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige præstation. Produktet kan indgå i den samlede bedømmelse. Eleverne bedømmes altid individuelt. Der er ekstern censur ved prøven Prøveform C Prøven, der er en portfolioprøve, kendetegnes ved at: Eleverne gennem uddannelsesforløbet har udarbejdet en arbejdsportfolio. Eleverne ved afslutningen på uddannelsesforløbet har udarbejdet en præsentationsportfolio som grundlag for den afsluttende prøve. Præsentationsportfolioen indeholder udvalgt og bearbejdet materiale fra arbejdsportfolien, så det bearbejdede materiale afspejler elevens aktuelle standpunkt. Præsentationsportfolioen indeholder dokumentation for elevens standpunkt eksempelvis i form af fysiske produkter, tekster, fotografier, videooptagelser og andet, som kan vise elevens læringsudbytte. Der gennemføres en mundtlig prøve på 30 minutter inklusiv votering. Der er ekstern censur ved prøven Præsentationsportfolioen er eksaminationsgrundlag og udgangspunkt for den faglige dialog. Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige præstation. Portfolioen kan indgå i bedømmelsen. 4.4 Eksaminationsgrundlag Beskriv eksaminationsgrundlaget for faget. Eksaminationsgrundlaget er det faglige stof eller materiale, som der eksamineres ud fra, og som skal gøre det muligt for eksaminanden at demonstrere de opnåede kompetencer. Det er et produkt eller demonstration af en serviceydelse eller dele deraf med tilhørende dokumentation. Begrebet produkt forstås meget bredt og kan eksempelvis være en praktisk opgave, en ret, en brochure, et skriftligt arbejde, en film, en mock-up, et brætspil til børn, en salgsstand eller en fotoserie om pasning af dyr. Eksaminationsgrundlaget kan bestå af en proces alene, som enten dokumenteres eller overværes i selve eksaminationen. Samlet set skal eksaminationsgrundlaget tage udgangspunkt i fagets væsentlige mål. 4.5 Bedømmelsesgrundlag Beskriv bedømmelsesgrundlaget for faget. Bedømmelsesgrundlaget vedrører de produkter, processer eller præstationer, der gøres til genstand for bedømmelsen. 11

12 Det skal i beskrivelsen fremgå, hvilke dele af produkt og proces i det faglige tema/almene fag, der indgår i bedømmelsen. Bedømmelsen dækker elevens faglighed så bredt som muligt. Elevfremstillet materiale, der er udarbejdet forud for prøven, kan indgå i bedømmelsen, såvel et evt. produkt eller dokumentation. Elevens fremlæggelse eller dialog indgår i bedømmelsen. En proces kan indgå i sig selv i bedømmelsen, eller det kan være dokumentationen af en proces, som danner grundlag for bedømmelsen. Bedømmelsen er altid en helhedsvurdering af elevens samlede præstation. Bedømmelsesgrundlaget kan være det samme som eksaminationsgrundlaget. 4.6 Bedømmelseskriterier Beskriv bedømmelseskriterierne for faget. Bedømmelseskriterierne skal beskrives på baggrund af fastlæggelsen af de faglige mål. Elevens præstation bedømmes med bestået/ikke bestået i de faglige temaer og med 7-trins-skalaen i de almene fag. Under bedømmelseskriterier præciseres kriterierne for, hvordan det kan identificeres, om eleven har nået målene i tilstrækkelig grad. Kriterierne fastlægges på baggrund af det faglige temas mål. Der kan indgå personlige eller sociale elementer i bedømmelsen i det omfang, de optræder i professionaliseret form og er en del af professionens udførelse. Punkterne operationaliseres i forhold til det enkelte faglige tema/almene fag i beskrivelsen af dette. 12

VEJLEDNING til udarbejdelse af fagbilag for faglige temaer

VEJLEDNING til udarbejdelse af fagbilag for faglige temaer VEJLEDNING til udarbejdelse af fagbilag for faglige temaer Denne vejledning beskriver, hvordan skabelonen til fagbilaget skal udfyldes. Vejledningen uddyber således intentionen bag de enkelte punkter i

Læs mere

Fagbilag Service og transport

Fagbilag Service og transport Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes

Læs mere

Skabelon for fagbilag

Skabelon for fagbilag Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Fagbilag Kommunikation og medier

Fagbilag Kommunikation og medier Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk

Læs mere

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,

Læs mere

Fagbilag Motor og mekanik

Fagbilag Motor og mekanik Fagbilag Motor og mekanik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til motor, mekanik og teknik. Der arbejdes med et eksemplarisk

Læs mere

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Miljø og genbrug Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

FGU-bestyrelser Kick-off-workshop. Uddannelsens indhold v/stig Nielsen og Johan Linde, STUK. Oktober 2018

FGU-bestyrelser Kick-off-workshop. Uddannelsens indhold v/stig Nielsen og Johan Linde, STUK. Oktober 2018 FGU-bestyrelser Kick-off-workshop Uddannelsens indhold v/stig Nielsen og Johan Linde, STUK Oktober 2018 Vi bygger nyt Rejsegilde Forberedelse af undervisning Forberedelse af infrastruktur, adm., it Overdragelse

Læs mere

Fagbilag Handel og kundeservice

Fagbilag Handel og kundeservice Fagbilag Handel og kundeservice 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til kontor, handel og kundeservice. Der arbejdes med et

Læs mere

Fagbilag Turisme, kultur og fritid

Fagbilag Turisme, kultur og fritid Fagbilag Turisme, kultur og fritid 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til event, oplevelse, entreprenørskab, kunst og kultur.

Læs mere

Fagbilag Byg, bolig og anlæg

Fagbilag Byg, bolig og anlæg Fagbilag Byg, bolig og anlæg 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til bygge- og anlægsfagene samt maritime håndværksfag. Der

Læs mere

1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m.

1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m. Fagbilag Industri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m. Der arbejdes med

Læs mere

I faget indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser.

I faget indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser. Læreplan PASE 1. Identitet og formål 1.1 Identitet PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære)handler om privatøkonomi og læren om at kunne indgå, kollegialt og professionelt,

Læs mere

Fagbilag Mad og Ernæring

Fagbilag Mad og Ernæring Fagbilag Mad og Ernæring 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Mad og Ernæring omfatter elementer fra beskæftigelsesområder inden for fødevarer og ernæring. Undervisningen er kendetegnet ved arbejde i autentiske

Læs mere

Egu årsmøde maj Stig Nielsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

Egu årsmøde maj Stig Nielsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Egu årsmøde 2018 30. maj 2018 Stig Nielsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, stnie1@stukuvm.dk, 3392 5450 Mit oplæg: 1. Præsentation 2. Egu generelt 3. Den kommende FGU 4. Spørgsmål til oplæg 28-05-2018

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret

Læs mere

Status på FGU-processen. Vingsted, 19. april 2018

Status på FGU-processen. Vingsted, 19. april 2018 Status på FGU-processen Vingsted, 19. april 2018 23-04-2018 Organisering i ministeriet Intern styregruppe v. Jesper Nielsen Ekstern styregruppe Interessentfølgegruppe FGU-sekretariatet FGU task force FGU

Læs mere

Læreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Samfundsfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget er et dannelsesfag der, på et praktisk og teoretisk grundlag, giver viden

Læs mere

Kombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer.

Kombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer. Kombineret Ungdomsuddannelse Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer. 1 Indledning Materialet tager udgangspunkt i BEK nr 793 af 23/06/2015 (Bekendtgørelse

Læs mere

Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet

Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet Til implementering af Aftale om bedre veje til uddannelse og job skal der udarbejdes læreplaner og fagbilag for de nye grunduddannelser. December 2017

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve.

Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve. Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve. 1: Indledning I dette notat præsenterer arbejdsgruppen en overordnet ramme for, hvordan arbejdet med præsentationsportfolioen

Læs mere

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Læreplan Matematik. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Matematik. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Matematik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I FGU-matematik arbejdes med praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet, erhvervslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling.

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Byg, bolig og anlæg - Fagbilag

Byg, bolig og anlæg - Fagbilag Byg, bolig og anlæg - Fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til bygge- og anlægsfagene samt maritime håndværksfag. Der

Læs mere

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA Online Elev og censor SOSU Esbjerg Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra onlineundervisningen

Læs mere

Kontoruddannelse med specialer

Kontoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3

Læs mere

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX Tillæg til LUP FOR Grundforløb 1 EUX Gældende for hold startet efter 1. august 2018 EUX Velfærd Grundforløbets 1. del Dette er et tillæg til de lokale undervisningsplaner. Her beskrives EUX Velfærd GF1

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev rev september 2019 /AHI Prøvevejledning for grundforløbsprøven på GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet Formål:

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelsen med speciale Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

FGU. Prøvevejledning for dansk

FGU. Prøvevejledning for dansk FGU Prøvevejledning for dansk Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve... 5 Prøvens

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid Merkantile uddannelser: 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...

Læs mere

Danmark får en helt ny forberedende uddannelse per 1. august Den nye uddannelse står på skuldrene af produktionsskolernes værkstedspædagogik,

Danmark får en helt ny forberedende uddannelse per 1. august Den nye uddannelse står på skuldrene af produktionsskolernes værkstedspædagogik, Danmark får en helt ny forberedende uddannelse per 1. august 2019. Den nye uddannelse står på skuldrene af produktionsskolernes værkstedspædagogik, der kombineret med VUC s almenundervisning skal ruste

Læs mere

Læreplan Dansk som andetsprog

Læreplan Dansk som andetsprog Læreplan Dansk som andetsprog 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds- videns- og kulturfag. Centralt i faget står udvikling af receptive, produktive, kommunikative og

Læs mere

Undervisningsplan Matematik C GF2

Undervisningsplan Matematik C GF2 Undervisningsplan Matematik C GF2 Undervisningens mål er:... 2 Fagligt indhold:... 3 Elevbeskrivelse:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 3 Elevarbejdstid:... 4 Lektioner:...

Læs mere

Forberedende grunduddannelse

Forberedende grunduddannelse UVM, juni 2018 Forberedende grunduddannelse Danmark får en helt ny forberedende uddannelse per 1. august 2019. Den nye uddannelse står på skuldrene af produktionsskolernes værkstedspædagogik, der kombineret

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Matematik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Didaktiske principper... 3 Dokumentation... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 5 Bilag

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev Prøvevejledning for afsluttende prøve Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet,

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

FGU. Den nye forberedende grunduddannelse

FGU. Den nye forberedende grunduddannelse Den nye forberedende grunduddannelse EGU AGU FGU Hovedvejen for dig, der ikke opfylder adgangskrav til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse efter ophør af undervisningspligten PGU DU får

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Rev. februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1 LUP niveau 3 Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Deltagere EUX GF 1 Præsentation af forløbet

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Klare MÅL. Dansk F/E

Klare MÅL. Dansk F/E Klare MÅL Dansk F/E Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på E-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Klare MÅL. Fysik F/E

Klare MÅL. Fysik F/E Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3

Læs mere

FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug

FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

FGU Prøvevejledning for PASE

FGU Prøvevejledning for PASE FGU Prøvevejledning for PASE Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 2 3. Afsluttende prøve... 5 Prøvens

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1638 af 15/12/2016 bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse

Læs mere

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Handelsuddannelsen med specialer Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018 Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 755 af 08/06/2018 bekendtgørelse om social- og sundhedsassistentuddannelsen. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til fælles standard for grundforløbsprøven. Tre kriterier som afsæt for udvikling af en fælles standard

Forslag til fælles standard for grundforløbsprøven. Tre kriterier som afsæt for udvikling af en fælles standard Forslag til fælles standard for grundforløbsprøven I medfør af Hovedbekendtgørelsen, BEK nr. 367 af 19/04/2016, og efter aftale med det faglige udvalg PASS har Danske SOSU-skoler på vegne af skoler, der

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelsen med speciale Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere