Minelægger On the Rocks

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Minelægger On the Rocks"

Transkript

1 Minelægger On the Rocks Land forude!. Minelæggeren FYEN på grund i Boknafjorden den 7. marts (Marinens Biblioteks arkiv) Af Søren Nørby, cand. mag. Marinens Bibliotek. Artiklen er blevet til i samarbejde med bl.a. daværende orlogskaptajn og næstkommanderende om bord på FYEN, K. P. Hansen, pens. KK J. A. M. Ludvigsen og daværende kaptajnløjtnant og vedligeholdelsesofficer om bord på FYEN E. O. Mortensen. Natten mellem den 6. og 7. marts 1979 stod den ca tons store minelægger FYEN op gennem Boknafjorden mellem Stavanger og Haugesund. Minelæggeren fungerede som skoleskib, og på broen havde en søkadet (herefter kaldet kadetvagtchefen) kommandoen som led i sin uddannelse til vagtchef. Sejladsen blev overvåget af vagtchefen, en sekondløjtnant, der siden januar havde været om bord i FYEN. N81 FYEN var en af fire store minelæggere af FALSTER-klassen, som blev finansieret under den såkaldte Cost-Sharingsaftale mellem USA og Danmark i FYEN løb af stablen fra Frederikshavn Værft og Flydedok A/S den 3. oktober 1962 og var i tjeneste i flåden frem til oktober (Marinens Biblioteks arkiv) Målet med den natlige sejlads var, at søkadetten skulle få erfaring med jobbet som vagtchef, samt at øve terrestrisk (optisk) navigation ved nattetid, og sejladsen foregik derfor primært ved hjælp af fyrvinkler ind i fjorden. Dette var et normalt led i uddannelsen af kommende søofficerer, og foregik almindeligvis i danske farvande. På grund af is i førnævnte farvande var det dog i foråret 1979 nødvendigt at flytte sejladserne til norske farvande. Natten mellem den 6. og 7. marts 1979 var en klar mørk nat med rolig sø og god sigtbarhed. Det sneede en smule og vandtemperaturen var omkring de 5º C. Til hjælp til navigeringen havde vagtchefen på broen både et søkort med fyrlinier og et pejldiopter (til at tage optiske 1

2 navigeringer med) anbragt over gyrorepeater i brovingerne. Vagtchefen kunne endvidere kontrollere kadetvagtchefens pejlinger ved hjælp af skibets 3 cm navigations- og 10 cm varslingsradarer. Da sejladsen op gennem fjorden således ikke skulle have givet de store problemer, gik minelæggeren med ca. 10 knobs fart, og klokken 0048 var FYEN ved indsejlingen til Boknafjorden. Her skulle minelæggeren dreje fra kurs 065 grader til 032, men kort før manøvren skulle gennemføres, blev det opdaget, at man var kommet for langt til bagbord i forhold til indsejling. Vagtchefen gav derfor ordre til, at man i små ti minutter skulle sejle kurs 038 i stedet for den planlagte kurs 032. Derved skulle man have været tilbage på rette kurs, og kl tog vagtchefen en kontrolpejling ved hjælp af 10cm radaren. Da han hermed fastslog minelæggerens position, glemte han dog at tage højde for, at en systemkontrol af samme radar havde vist at den havde en afstandsfejl på 300 yards. Den position, som vagthavende herved fastlagde ved hjælp af radaren, blev derved sat 300 yards for langt mod øst. Med sin position lagt (fejlagtigt) fast, fortsatte FYEN og de 144 mand om bord på kurs 032 ind i Boknafjorden. Havarikommissionen udarbejdede efterfølgende dette kort, der viser minelæggerens rekonstruerede kurs, den bestikrettede kurs fra kl samt den beordrede kurs. FYENS operationsofficer udtalte under afhøringen, at sejladsen var planlagt udført således, at minelæggeren på intet tidspunkt kom nærmere land end én sømil. Det kom ikke til at blive tilfældet. Kl gjorde vagtchefen kadetvagtchefen opmærksom på, at der snart skulle drejes, og denne svarede bekræftende. Vagtchefen gik derefter ud på den ene brovinge for at foretage en optisk pejling af minelæggerens position for derved at kontrollere kadetvagtchefens drej. Desværre var det ikke muligt for ham at identificere, hvilket af de mange hvide lys i pejlingen, der kom fra Aarviks Fyr, og efter et par minutters forgæves forsøg gik vagtchefen igen ind på broen. Her fandt han kadetvagtchefen og dennes afløser, der netop var kommet på broen, stående bøjet over kortbordet. Vagtchefen udtalte efterfølgende, at han havde undret sig over, at kadetvagtchefen stod bøjet over kortbordet under et drej, men da vagtchefen kunne se Toftoy Fyr, der som ventet viste grønt, tog han det for givet, at minelæggeren allerede var i drej. Vagtchefen måtte efterfølgende indrømme, at han ikke havde reflekterede over, at fyret sås om styrbord, og ikke som det skulle om bagbord. Det viste sig senere, at kadetvagtchefen var gået i gang med sin navigatoriske overleveringen til sin afløser, der var kommet på broen få minutter før, og derved fik kadetvagtchefen ikke igangsat drejet som han skulle. Først da vagtchefen igen kom ind på broen, gav kadetvagtchefen ordre til at igangsætte drejet, og minelæggeren begyndte at dreje mod kurs

3 Egentligt skulle kursen have været 108, men da kadetvagtchefen på grund af manglende erfaring og rutine tidligere på togtet havde vist, at han ikke var så sikker på manøvreringen af den store minelægger, havde vagtchefen på eget initiativ givet kadetvagtchefen ordre til at skære et hjørne af drejet. On the Rocks Klokken var ca da vagtchefen opdagede, at der var noget galt. Lyset fra fyret ved Toftoy Lykt var meget tæt ved, og da vagtchefen kontrollerede afstanden gennem sin kikkert, så han en smal hvid stribe, som han straks korrekt identificerede som en brænding. Vagtchefen beordrede straks roret lagt styrbord helt over, men da minelæggeren på dette tidspunkt var under 200 meter fra brændingen, var det for sent til, at kollisionen kunne afværges. Vagtchefen beordrede derfor kort efter skruerne sat på bak og roret midtskibs. Sekunder senere ramte FYEN de første klipper, og få øjeblikke efter meddelte rorgængeren, at man havde mistet styringen. Rorene lå dermed fastlåst bagbord 12-15º. Vagtchefen forsøgte derpå at manøvrere minelæggeren fri ved hjælp af skruerne, men også dette mislykkedes, og kl. ca blev der beordret nødstop på maskinerne. Samtidig gav vagtchefen ordre til, at man skulle overgå til lukningstilstand YANKEE (næsthøjeste lukningsberedskab), og at chefen og kontrolrummet skulle varskos. Grundstødningen skete på positionen 59155N E. I forbindelse med den efterfølgende Havarikommissions arbejde blev der udarbejdet denne skitse over selve grundstødningens forløb. Grundstødningen kunne tydeligt mærkes og høres overalt på skibet, så de af besætningen, der var gået til køjs, blev vækket. Chefen kom hurtigt på broen og overtog kommandoen. Da FYEN lå uden fremdrift, var det ikke muligt at benytte rorene, og på chefens kommando gjorde man endnu et forsøg på at få minelæggeren fri ved hjælp af skruerne. Det viste sig dog hurtigt, at hverken styrbord eller bagbord hovedmaskine kunne startes, og kl. 0205, kun seks minutter efter grundstødningen, måtte minelæggerens chef rekvirere to slæbebåde fra Stavanger. Allerede kl modtog broen den første rapport om vandindtrængen, i akselgangen trængte der vand ind gennem styrbord akselpakdåse, og der blev straks givet ordre om at begynde en lænsning af akselgangene. Minuttet senere gav chefen ordre til, at samtlige rum skulle inspiceres for mulig vandindtrængen. På dette tidspunkt lå FYENS stævn fast på grunden, mens agterstavnen løftede og satte sig i takt med dønningernes passage. Rystelserne herfra gik gennem hele skroget, og få minutter efter grundstødningen måtte man fra broen give ordre til, at afbryde strømmen til minelæggerens radarer m.v., da rystelserne fik antennerne på stormasten til at falde ned i byger af gnister. De store radarer med deres tonstunge stabilisatorer blev dog siddende i masterne. 3

4 Kl gav FYENS chef ordre til, at motorerne på skibets motorbåde skulle startes for derved at sikre, at de var klar til at blive sat i vandet, hvis det skulle vise sig nødvendigt at forlade skibet. For at hindre minelæggeren i at drive yderligere ind på grunden havde næstkommanderende kl beordret en motorbåd udsat for at udlægge varpankrer agter. FYENs skibschef beordrede dog kl udsætningen indstillet, da han frygtede, at den hårde brænding skulle udsætte mandskabet i motorbåden for unødig stor fare. Derudover var vanddybden så stor, at et varpanker kun havde meget begrænset mulighed for at komme til at virke. (Marinens Biblioteks arkiv) De to norske slæbebåde HAABULL og HAABRAND nåede først frem kl. 0420, og i mellemtiden var skaderne på FYENS skrog begyndt at vise sig. Hverken kadetvagtchefen eller vagtchefen havde i marts 1979 erfaring med at sejle indenskærs, og det viste sig nærfatalt for minelæggeren FYEN. Hvorfor vagtchefen ikke straks beordrede fuld kraft bak ved synet af den hvide stribe fra brændingen står ikke klart. Det kan dog skyldes, at minelæggerne generelt var meget manøvredygtige, og at vagtchefen derfor mente, at det var muligt at nå at dreje af inden, man ramte klipperne. (Marinens Biblioteks arkiv) Allerede kl blev der rapporteret om vandindtrængen i både forreste og agterste ammunitionsmagasin samt akselgang, kædekassen og artillerikælderen. Disse skader blev kl fulgt af indtrykning af skibssiden på elevbanjerne og vand i pumperum C. Der er ingen tvivl om, at minelæggeren på dette tidspunkt var i så stor nød, at der var en reel fare for, at skaderne skulle blive så omfattende, at skibets overlevelsesevne kunne komme i fare. Skibets officerer var faren bekendt, og næstkommanderende tog nu det skridt at omlægge bjærgningsrullerne fra bagbord side til styrbord. Ræsonnementet bag denne beslutning var først og fremmest, at der om styrbord, mellem den forholdsvise store minelægger og klippeøen, var et relativt fladt stykke vand. Her ville det være nemmere at komme i redningsbådene. Derudover lå det nærmeste stykke fast land en relativt svær tilgængelig klippeø også om styrbord. Det var endvidere planen, at minelæggeren skulle forlades i god tid og inden den blev så ustabilt, at den kæntrede. For at lette en eventuel forlad skibet -manøvre, blev styrbord faldereb også affiret, så man kunne stige herfra og direkte over i redningsflåderne uden at skulle i det kolde vand først. Samtidig begyndte man kl at forberede tilrigningen af et light-jackstay fra bakken og ind til klipperne, og man overvejede, om man skulle sætte især de 45 elever i land på klipperne, men man undlod dette skridt, da det kunne skabe en nervøs stemning hos de besætningsmedlemmer, der måtte blive tilbage om bord. 4

5 Skader på FYENS Skrog. Til venstre skibets stævn og til højre trykkede plader i akselgangen. Trods den efterfølgende reparation af skibet forvandt det aldrig skaderne helt. FYENS topfart nåede aldrig samme niveau som før grundstødningen, og maskineriet blev plaget af en række lyde, som ikke havde været der før den 7. marts (Marinens Biblioteks arkiv) Kl begyndte de to norske slæbebåde forsøget på at bringe minelæggeren flot, men det viste sig ikke at være nogen nem opgave. Begge slæbebåde blev først gjort fast agter i minelæggeren, og kl begyndte første forsøg på at trække FYEN flot. Små ti minutter senere sprang HAABRADS trosse, og den del af trossen, der var fastspændt til FYEN, kom bragende ind over dækket. Trossens fart var så høj, at store dele af rælingen blev skåret rent over af den tunge trosse, men heldigvis havde officererne på FYEN taget deres forholdsregler og sørget for, at der ikke var nogen besætningsmedlemmer på dækket. Der blev rigget en ny trosse til, men uden større succes. Kl sprang HAABRANDS trosse igen, fulgt tre minutter senere af HAABULLS trosse. Et nyt forsøg lidt over kl havde samme resultat, og kl rekvirerede man endnu en slæbebåd fra Stavanger. Det lykkedes dog til slut - kl ved et moderat og konstant træk i FYENS hæk, at holde den fra yderligere beskadigelser af agterskibet. Der gik dog endnu et par timer, førend FYENS havaripatrulje kl kunne meddele broen, at man nu havde situationen under kontrol, og igen overgik til kvartersvagt. Et centralt element i arbejdet med at stabilisere minelæggeren var at sætte de beskadigede rum under tryk. Derved lykkedes det at få pumpet en del af det indtrængte vand ud igen, og trykket holdt vandet ude. Det lykkedes dog naturligvis ikke at få presset alt vandet ud igen, og ved ankomsten til Stavanger svarede FYENS dybgang til den amning, som minelæggeren havde, når minedækket var fyldt med miner. Efter fem sådanne forgæves forsøg på at trække FYEN fri, skiftede man kl HAABULLS slæbewire fra agterdæk til fordæk, hvor den blev gjort fast i fundamentet til ankerspillet. I mellemtiden var akselgangene om bord på FYEN blevet vandfyldte og lukket af, fuldt kort tid efter af en vandfyldning af pumperum C. På et tidspunkt under bjærgningen var HAABRAND meget tæt på at kæntre. En sø drejede slæbebåden tværs i søen, og da dens nedrider var slækket, trak slæbebåden sig selv ned. Heldigvis lykkedes det at udløse spillet om bord på HAABRAND, og fra broen på FYEN så man slæbebåden rejse sig op med vandet drivende ned over overbygningen, lanterner og skibslys. 5

6 Klokken ét minut over ti sprang HAABULLS slæbetrosse igen, og det stod nu helt klart, at de to slæbebåden ikke var nok til at få FYEN af grunden. Kl fik man besked om, at endnu en slæbebåd var afgået fra Stavanger, og at den forventedes fremme omkring kl Samtidig blev der sendt signal til Commander Naval Forces Southern Norway (COMNAVSONOR) med besked om, at der var brug for lægtere til borttransport af ca. 100 tons gasolie. Målet med dette var at lette skibet, hvis det ikke viste sig muligt på anden måde at få minelæggeren fri af grunden. Skaderne inspiceres. FYENs officerer husker alle besætningen som veltrænet og god.(marinens Biblioteks arkiv) I de næste timer, hvor man ventede på, at den tredje slæbebåd skulle nå frem, opretholdt de to andre slæbebåde det konstante træk i minelæggerens hæk, der skulle forhindre, at FYEN fik yderligere skader. Det lykkedes herved at hindre en yderligere forværring af minelæggerens situation. Den tredje og større slæbebåd, NOR- MAN ROCK, ankom præcis kl og 55 minutter senere var de tre slæbebåde klar til at gøre et fælles forsøg på at få FYEN trukket fri. Dette lykkedes kl Samtidig havde SOK hjemme i Danmark udsendt den første pressemeddelelse om grundstødning. Heri slog SOK bl.a. fast, at minelæggerens besætning ikke havde været i fare. SOKs vurdering af sagen var ikke et forsøg på at dække over de alvorlige begivenheder, som FYEN havde været igennem, men skyldtes mere, at de signaler, som i løbet af natten var blevet afsendt fra FYEN alle havde været forholdsvis afdæmpede og ikke havde givet egentlige detaljer om skadernes omfang. Efter FYENS flotbringning klarede NORMAN ROCK og HAABRAND den videre bugsering af minelæggeren, og der blev givet besked til COMNAVSONOR om, at der ikke var brug for olielægterne. Kl kom sagkyndige fra Søværnets Materielkommando om bord på FYEN, og efter en inspektion af minelæggeren blev det besluttet at gå ind til Stavanger, hvortil minelæggeren ankom kl Det norske havnefartøj, EIVINDSIK, som havde bragt de fem specialister fra SMK om bord på FYEN, tog skoleskibets 43 elever og to befalingsmænd med retur til Stavanger. Efterspillet De næste måneder gik med reparationer af minelæggeren. Først en række nødtørftige reparationer, der foregik på værftet i Stavanger, hvorefter FYEN den 11. marts blev slæbt til Haakongsvern. Her blev minelæggeren den 12. marts sat i dok, hvor en række midlertidige udbedringer af skrogets lækager kunne gennemføres. Imens anløb minelæggeren SJÆLLAND Haakonsvern, hvor den bl.a. tog FYENS ammunition og elever med hjem til Flådestation Frederikshavn. Den 16. marts var FYEN klar til at blive slæbt hjem til Frederikshavn. Bugseringen var planlagt til at tage ca. 48 timer, men trods en klar vejrudsigt røg man i Skagerrak ind i en stiv kuling, og minelæggeren og Svitzers bugserbåd FRIGGA måtte ligge underdrejet i over 24 timer, førend bugseringen kunne fortsættes. Man havde inden afsejlingen fra Haakonsvern forsøgt bl.a. at tætne en af de agter ballasttanke. Uden olie og ammunition var skibet meget let, og det ville derfor have været en fordel, om man kunne have taget vandballast om bord. Tætningen lykkedes dog ikke, og under bugseringen viste FYEN sig meget svær at styre. 6

7 Fra Frederikshavn gik turen et par dage senere mod Svendborg Værft, hvor minelæggeren kom til at tilbringe fem måneder (april til september 1979). I mellemtiden måtte søværnet overføre skoleskibets elever til korvetten BELLONA og minelæggeren MØEN. Først den 22. oktober 1979 kunne minelæggeren igen hejse kommando og indgå i Skoledelingen. Havarikommissionens undersøgelse Den 21. marts 1979 blev Søværnets Havarikommission bedt om hurtigst muligt at klarlægge årsagen til uheldet og afgøre om nogen af de indblandede officerer skulle holdes ansvarlige for de omfattende skader på FYEN. Havarikommissionen havde efterfølgende en lang liste over skader på minelæggeren: Følgende rum var slået læk: Rum 4A (kædekasse), 4C (sæbekælder), 4C (forreste ammunitionsmagasin), tankene 5JY1, 5JY2, rum 5J0 (ammunitionsrum). Der var kraftige indtrykninger i styrbords akselgang, lækage i styrbords stævnrør og indtrykning af tank 5J og rum 3J (elevbanjer). Styrbords ror var slået op, rorkvadranten deformeret og bagbords KaMe- Va defekt. Udgifterne i forbindelse med reparationer m.v. androg kr kr. (Marinens Biblioteks arkiv) Den første, der blev afhørt, var naturligvis FYENs chef, der havde det overordnede ansvar for skibets sejlads. Han havde været chef for minelæggeren siden juni 1977, og udtrykte under afhøringen, at han havde haft fuld tiltro til den ansvarlige vagtchef, som skibschefen selv havde været med til at udtjekke. Minelæggerens chef havde godkendt ruten ind i fjorden, som søkadetten havde udarbejdet i samarbejde med skibets operationsofficer, men chefen slog samtidig fast, at vagtchefens beslutning om at skære et hjørne af ruten ud for Toftoy fyr var i modstrid med den fastsatte ordre for sejladsen. Den 7. marts havde chefen sidst været på broen ved 0030-tiden, men da farvandene i Boknafjorden ikke var specielt snævre, særligt trafikerede eller på anden måde udgjorde en større navigationsmæssig udfordring, havde han ikke fundet det nødvendigt, at han blev på broen og overvågede indsejlingen. Chefen gjorde i sin forklaring også opmærksom på, at han var rystet over, at den ansvarlige vagtchef ikke havde haft sin fulde opmærksomhed rettet mod skibets drej, idet noget sådant burde sidde enhver vagtchef i blodet. Havarikommissionen skønnede efterfølgende, at chefens dispositioner ikke havde været uforsvarlige, men slog samtidig fast, at det havde været på sin plads om chefen vagtchefens manglende rutine i sejlads i de norske farvande taget i betragtning havde ført nøjere opsyn med navigeringen ved de første drejepunkter. Vagtchefen havde som nævnt kun været om bord i minelæggeren i små tre måneder, og Havarikommissionen påpegede efterfølgende det uhensigtsmæssige i at sætte en så relativ urutineret officer på vagt sammen med en søkadet. 7

8 Vagtchefen udtalte til Havarikommissionen, at han havde bestræbt sig på ikke at give kadetvagtchefen indtrykket af, at han blev overvåget. Derfor havde vagtchefen valgt ikke at afsætte de pladser, som han havde taget under sejladsen ind i fjorden, på søkortet, da han var bange for, at det ville få kadetvagtchefen til at føle, at vagtchefen havde mistillid til ham. De pejlinger, som vagtchefen havde taget under sejladsen ind i fjorden, havde dog ikke givet ham grund til at tro, at minelæggeren var på forkert kurs. Med hensyn til ændringen af minelæggerens sejlplan, havde vagtchefen på eget initiativ givet kadetvagtchefen lov til at dreje til 058 i stedet for til 108 i Aarviksholmens hvide vinkel. Årsagen til afvigelsen fra sejlplanen var, som tidligere nævnt, at kadetvagtchefen ved tidligere lejligheder havde vist, at han ikke var god til at dreje skibet. Vagtchefen havde kl mindet kadetvagtchefen om, at der snart skulle drejes, og havde derfor forventet, at kadetvagtchefen umiddelbart efter ville have påbegyndt drejet. Han var derfor gået de få meter ud på den ene brovinge for at tage en pejling til land, og det var først, da han et par minutter senere returnerede til broen og da hørte, at kadetvagtchefen gav ordren styrbord lidt, støtte på 058, at vagtchefen opdagede, at drejet ikke var blevet begyndt som planlagt. Vagtchefen indrømmede selv efterfølgende, at han ikke havde bidt mærke i, at Toftoy Fyr ikke havde været placeret til bagbord, som det ellers skulle have været under et drej, men han mente samtidig, at grundstødningen hovedsageligt skyldtes, at kadetvagtchefen ikke havde igangsat drejet, som han skulle. Vagtchefens egen forklaring på, hvorfor kadetvagtchefen ikke havde givet ordren som planlagt var, at han var begyndt overleveringen af kommandoen til sin efterfølger midt i det, som skulle have været et drej. Samtidig indrømmede vagtchefen dog også, at han havde brugt for megen tid på at se efter Aarviksholmen fyr ude om bagbord, hvilket betød, at han ikke tids nok havde opdaget, at drejet ikke blev iværksat. Skaderne på skrog og skruer var tydelige. (Marinens Biblioteks arkiv) Kadetvagtchefen forklarede Havarikommissionen, at hans erfaring med sejladser med de store minelæggere begrænsede sig til ca. tre uger i en anden minelægger af FALSTER-klassen samt yderligere 2½ ugers tjeneste om bord i FYEN. Han havde i alt gået ca. 20 vagter som kadetvagtchef. Havarikommissionens centrale spørgsmål var selvfølgelig, hvorfor kadetvagtchefen ikke havde drejet som planlagt. Her forklarede kadetvagtchefen, at han havde ment, at man var på rette kurs, da fyret var ret for, men at han efterfølgende ikke kunne afvise, at fyret havde været lidt om styrbord. Samtidig indrømmede kadetvagtchefen, at han muligvis havde fejlaflæst loggen, og da hans opmærksomhed samtidig blev afledt af afløserens ankomst til broen, blev kadetvagtchefen 8

9 ikke opmærksom på, at drejet var umiddelbart forestående. Under afhøringen forklarede han videre, at han på intet tidspunkt havde taget en pejling til Toftoy Lykt på pejldiopteret for at kontrollere denne. Samtidig kunne han ikke lokalisere Aarviksholmens fyr, og mente, at det eventuelt kunne skyldes, at fyret var slukket. Kadetvagtchefen baserede sig derfor udelukkende på afstanden ret for til drejepunktet. En afstand som han altså ikke havde fuldt overblik over. Konklusionen Havarikommissionens konklusioner var følgende: Den slog fast, at besejlingen af Boknafjorden ikke skulle have udgjort nogen vanskeligheder, og hvis vagtchefen og kadetvagtchefen havde fulgt den beordrede sejladsplan, ville besejlingen være sket ganske forsvarligt. Vagtchefen havde imidlertid valgt at tilsidesætte chefens ordre, både hvad angik ruten og ved at lade kadetvagtchefen benytte radar i stedet for som planlagt at navigere ved hjælp af fyrafmærkningerne. Dette skete, uden at chefen blev varskoet, selv om det var en klokkeklar afvigelse fra hele formålet med sejladsen, der jo netop var at uddanne kadetvagtchefen i positionsbestemmelser via fyrlinier. Både vagtchefen og kadetvagtchefen blev også kritiseret for ikke at have pejlet korrekt i forhold til fyrafmærkningerne i fjorden. Især kritiserede Havarikommissionen, at ingen af dem havde taget en optisk pejling til Toftoy Lykt, der var synlig i ca. 30 minutter før grundstødning. En sådan pejling ville, ifølge Havarikommissionen, havde vist, at kursen var forkert, og givet tid til at rette kursen inden grundstødningen. I det hele taget drejede meget af kritikken sig om, at både vagtchefen og kadetvagtchefen ikke havde holdt ordentligt øje med skibets position i forhold til fyrene i fjorden. Især kadetvagtchefen blev kritiseret, og havarikommissionen skønnede direkte, at han i længere tid generelt havde været i vildrede med navigeringen. Derudover mente kommissionen, at kadetvagtchefen var blevet distraheret af sin afløsers ankomst på det kritiske tidspunkt. Da FYENS chef rekvirerede slæbebådsassistance, blev det ikke præciseret om det drejede sig om en bjærgning eller en bugsering. Det gav efterfølgende et retsligt efterspil, da bjærgningsfolkene ved en bjærgning har ret til 50 % af det bjærgede skibs værdi. Værdien af minelæggeren blev efter sigende sat lavt til 20 mio. kr. og søværnet måtte derfor betale ejerne af slæbebådene i alt ti mio. kr. (Marinens Biblioteks arkiv) Havarikommissionen kritiserede også, at vagtchefen ikke straks havde beordret de røde døre lukket (vandtæt lukning overalt) og fandt det også bemærkelsesværdigt, at der ikke blev afgivet et generelt alarmsignal til minelæggerens besætning samt udsendt et radiosignal til evt. nærliggende skibe. FYENS skibschef forklarede dette med, at man ikke ønskede at skabe unødig uro blandt besætningen, men da minelæggeren, med Havarikommissionens ord var: grundstødt, slået læk og gjort manøvreudygtigt på klippekysten af et farvand, hvis dybde falder stejlt umiddelbart ud for kysten 1, burde skibschefen ikke have taget hensyn til risikoen for at opskræmme besætningen. Chefen for Søværnet fandt på baggrund af Havarikommissionens rapport, at vagtchefen havde groft tilsidesat sine pligter i henhold til Instruks for Vagtchefen, og han blev derfor idømt en 1 Søværnets Havarikommissions Årsberetning 1979, s

10 bøde på kr ,-, samtidig med, at hans beståelse af Vagtchefskursus II og III blev midlertidigt annulleret. I henhold til søværnets traditioner for vagtchefsuddannelse, der er nedskrevet i gældende instrukser og bestemmelser, kunne kadetvagtchefen ikke tillægges noget ansvar for hændelsen. Samtidig anbefalede Chefen for Søværnet dog, at man fremover ved udstikning af officerer til tjeneste som vagtchefer i skoledelingen, skulle sørge for, at der var en markant forskel mellem skibets officerer og elever i alder, grad, uddannelse, færdigheder, erfaring og kompetence. 10

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

Uddannelsesbog til On the Job Training 1 Uddannelsesbog til On the Job Training 1 For, at blive kvalificeret til optagelse på NAV II, skal aspiranten deltage i søvagter, blive undervist og vejledt ud fra uddannelsesbogens emner, under kyndig

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009.

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. SIMONE (Foto: Opklaringsenheden) AURORA (Foto: www.shipspotting.com / Willi Thiel) Faktuel information

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

16-12-2008. Navigation & søvejsregler, lektion 6-3. Synopsis - søvejsregler. Almindelige bestemmelser. Søvejsregler

16-12-2008. Navigation & søvejsregler, lektion 6-3. Synopsis - søvejsregler. Almindelige bestemmelser. Søvejsregler Navigation & søvejsregler 2008, lektion 6 Søvejsregler Navigation & søvejsregler, lektion 6-1 Synopsis - søvejsregler. lmindelige bestemmelser, fornuft, ansvar, definitioner. Regler for styring og sejlads

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken Elevhåndbog Sejlerskolen Sejlklubben Snekken 1 Velkommen til Sejlerskolen - Sejlklubben Snekken Hvis du har lyst til at lære at sejle, så tilbyder Snekken Sejlerskole undervisning i praktisk sejlads. Sejlerskolens

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM Blå har været på banesiden af startlinjen ved startsignalet og er på vej tilbage for at starte korrekt. Gul er endnu ikke startet. Der er berøring mellem bådene, dog uden skade eller personskade. Der er

Læs mere

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System AIS er et maritimt VHF-baseret system, som er obligatorisk for skibe over en vis størrelse. Med AIS udsender

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Vi havde fået gæster i masten på morgenkvisten.

Vi havde fået gæster i masten på morgenkvisten. Tirsdag d. 3. juli 2012 Freddy var en tur i marineshoppen, men de kunne ikke hjælpe os med årer. Det var sol og vind under 5 fra SØ, så vi sejlede stille og roligt for sejl til Vinga. Det var en tur på

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS (Automatic Identification System) benyttes dagligt af Farvandsvæsenet til at forbedre sejladssikkerheden.

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Frederikshavn Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009

Frederikshavn Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 8-1-2012 Frederikshavn Havn Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009 Beliggenhed Kattegat 57 26,1'N 10 32,9'E - kort 123 Indsejlingen og S-lige del

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0 SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0 SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16 CVR-nr.: 29

Læs mere

I-169 Submarine. Skibs type; Kaidai type 6A Cruiser submarine. Oprindeligt med nummer I-69 men blev omdøbt den 20. maj 1942.

I-169 Submarine. Skibs type; Kaidai type 6A Cruiser submarine. Oprindeligt med nummer I-69 men blev omdøbt den 20. maj 1942. I-169 Submarine. Skibs type; Kaidai type 6A Cruiser submarine. Oprindeligt med nummer I-69 men blev omdøbt den 20. maj 1942. Længde: 102,6m (336,6 fod). Brede: 8,2m (26,9 fod). Dybgang: 4,6m (15 fod).

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano.

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Gudenaadalens Efterskole Hovedgaden 2 8860 Ulstrup

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Bolgebetvingere Udfordringen

Bolgebetvingere Udfordringen Årstid: Forår og sommer Lokation: En stor sø Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag Bolgebetvingere Udfordringen Formål Dette mærke har som formål, at pigerne skal få et praktisk kendskab

Læs mere

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN Tema om overisning ADVARSEL MOD OVERISNING DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR OG MARTS ER SÆSON FOR OVERISNING. OG OVERISNING KAN I LØBET AF GANSKE KORT TID - SÆTTE ET TYKT PANSER AF IS PÅ BÅDE STORE OG SMÅ SKIBE.

Læs mere

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual GUMMIBÅD FISHMAN Instruktions manual Vigtige sikkerhedsretningslinjer for brug af gummibåden. Læs og forstå disse retningslinjer, før båden tages i brug. ISO 6185-1 Båd Type I/II Båden er konstrueret til

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle?

Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? 1. Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? Ny båd Båden - B 31 mak II - var leveret på Baunevej, hvor det var lykkes for os at få den

Læs mere

Gode råd og krav for både i Ry Marina. Havnens Emma Gad

Gode råd og krav for både i Ry Marina. Havnens Emma Gad Gode råd og krav for både i Ry Marina Havnens Emma Gad Fortøjning til bro og pæle I Danmark blæser det en hel del. Det gør det også i Ry Marina. Derfor er det nødvendigt at vi fortøjer korrekt, naturligvis

Læs mere

Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur 2 Figur 3

Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur 2 Figur 3 NVN: Prøveopgave esvarelsestid for hele opgavesættet (5 sider): 30 minutter Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6.

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Februar 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Februar 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Februar 2012 FRANK W / LILLY Kollision den 26. juni 2011 Den Maritime Havarikommission Vermundsgade 38 A 2100 København Ø Tlf. 39 17 44 40 E-post: dmaib@dmaib.dk

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016 2. FAGETS MÅL Ved fagets afslutning skal kursisten kunne løse opgaver og anvende materiel, der vedrører dæksarbejde

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Juni 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Juni 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Juni 2012 STROMBUS Overbordfald den 18. januar 2012 Den Maritime Havarikommission Vermundsgade 38 A 2100 København Ø Tlf. 39 17 44 40 E-post: dmaib@dmaib.dk

Læs mere

Autopilot. Lowrance Autopilot ver. 1.0 Oktober 2015 1

Autopilot. Lowrance Autopilot ver. 1.0 Oktober 2015 1 Autopilot Lowrance Autopilot ver. 1.0 Oktober 2015 1 Indhold Indledning... 3 Det har Autopiloten betydet for vores fiskeri... 3 Installation... 4 Indstilling til HDS Gen. 2... 5 Kalibrering... 8 Lav egen

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Vinterunderholdning 2

Vinterunderholdning 2 Vinterunderholdning 2 Sune Thorsteinsson Dec 2011 Repetetion af Sidste gang Lidt mere om Sejlet og finnen Sammensætning Hvordan sejler man i forhold til vinden? Vi skal kigge på følgende begreber: Vindretning

Læs mere

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 I år gik sommerturen til Stockholm. En frisk nogle gange hård vind fra sydvest sendte os to dage efter Sct.Hans ud af Limfjorden over Grenå og Helsingør til Svanemøllen

Læs mere

Applikationen Klip (dansk)

Applikationen Klip (dansk) Applikationen Klip (dansk) PMH Version 3.0-0315 Indhold 1 Manual 2 1.1 Vejledning................................. 2 1.1.1 Starten.............................. 8 1.1.2 Strækkene mellem posterne...................

Læs mere

Det tværfaglige Projekt Søværnet i 500 år med opgaver i Sejlads og Navigation lægger vægt på:

Det tværfaglige Projekt Søværnet i 500 år med opgaver i Sejlads og Navigation lægger vægt på: Formål med projektet: Informationsofficer Kent Hansen fra Søværnets Operative Kommando og Bornholms Erhvervsgymnasium har planlagt en lærerig sejltur med Patrulje skibet Najaden for 29 HTX elever fra Bornholm.

Læs mere

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre Ansvar og vagthold Det er føreren, der har ansvar for, at der bliver holdt behørig bro-, maskinog radiovagt. Vagten er førerens stedfortræder. Der skal altid holdes behørig bro- og maskinvagt, når skibet

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Hjælpemidler:

Læs mere

Skudt ned over Danmark

Skudt ned over Danmark Jørgen Hartung Nielsen Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther

Læs mere

Nu er det 9. sæson med den familie- og begyndervenlige mandagsdyst. I 2014 var vi 9 både med, og der deltog vel typisk 4-7 både hver mandag.

Nu er det 9. sæson med den familie- og begyndervenlige mandagsdyst. I 2014 var vi 9 både med, og der deltog vel typisk 4-7 både hver mandag. Kapsejlads for sjov Kapsejlads for sjov 2015 BALLAD KAPSEJLADS FOR SJOV er i gang igen! Man kan stadig nå at tilslutte sig. Nu er det 9. sæson med den familie- og begyndervenlige mandagsdyst. I 2014 var

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

De 10 bud Leveregler for Vejen cykelmotion

De 10 bud Leveregler for Vejen cykelmotion De 10 bud Leveregler for Vejen cykelmotion - Tag altid dit affald med hjem, eneste undtagelse er bananskrald - Tis hvor det ikke generer omgivelserne - Overhold færdselsreglerne, også selv om det går stærkt

Læs mere

III 8 Dialog med bådebyggerne

III 8 Dialog med bådebyggerne Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 III 8 Dialog med bådebyggerne Skrogformens rekonstruktion sættes på spil i dialog og samarbejde med havbådebyggerne

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Et af mange skibe, der sejler for fuld hammer lige bag de fortøjede både, så sejlbådene vipper op og ned og motorbådene nærmest danser can-can!

Et af mange skibe, der sejler for fuld hammer lige bag de fortøjede både, så sejlbådene vipper op og ned og motorbådene nærmest danser can-can! Torsdag d. 24. juli: Efter morgenkaffen vaskede Freddy sokker og jeg prøvede at vaske nogle af de mange sorte fod- og poteaftryk af fordækket. Så sejlede vi ud og lå for svaj samme sted som i går. Solen

Læs mere

Indbydelse. Tursejlere. 3.-5. juni 2016 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B

Indbydelse. Tursejlere. 3.-5. juni 2016 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B Indbydelse Tursejlere 3.-5. juni 2016 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt 2016 Kerteminde Sejlklub indbyder

Læs mere

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk. Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1. Eksempel på prøveopgave Testopgave 4 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvilken signalfigur skal du føre, om dagen når du ligger til ankers? En sort

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT. Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004

SØULYKKESRAPPORT. Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004 SØULYKKESRAPPORT Dato 12. januar 2005 Sag 199948196/12 Arkivkode 01.40.50 Opklaringsenheden /LHJ Opklaringsenheden Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København

Læs mere

Øvelser i Begynderklassen.

Øvelser i Begynderklassen. Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal

Læs mere

Startafvikling - og kapsejladssignaler

Startafvikling - og kapsejladssignaler Startafvikling - og kapsejladssignaler Kapsejladssignaler En baneleder bør kunne de gængse kapsejladssignaler uden brug af regelbogen! Der findes hjælpemidler: - regelbogen - klistermærke med signalerne

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Lærervejledning til filmen

Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker

Læs mere

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 3-7-2016 Hvide Sande Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Beliggenhed Nordsøen, Ringkøbing Fjord 56 00,1'N 8 07,5'E - kort 93 og 99 Anmærkning

Læs mere

Vandet udfordrer Slipshavn og MHV i Hundested

Vandet udfordrer Slipshavn og MHV i Hundested 1 af 7 21-08-2014 14:42 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Vandet presser slipshavn og flere fartøjer Vandet udfordrer Slipshavn og MHV i Hundested Af Ninna Falck, 06

Læs mere

Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup

Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup Klager bestilte 14. december 2007 et bryllupsarrangement hos indklagede til afholdelse den 6. september 2008. Klager modtog den 17. december

Læs mere

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 KAJAK på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifikation

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts

Læs mere

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Y3Søv-2/98

Læs mere

INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987.

INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien Drama ti minutter 15 nye danske enaktere, Borgens Forlag 1987. INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987. Personerne: Pascal, Basic og A. Scenen: Et bart rum. Et lille bart bord, to

Læs mere

IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V)

IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V) IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V) Prøven består af 3 grupper A sporarbejde 100 point B lydighedsarbejde 100 point C forsvarsarbejde 100 point 300 point Almindelige bestemmelser: IPO-V er udarbejdet af

Læs mere

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag 2015 kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til trinitatis søndag 2015 kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til trinitatis søndag 2015 kl. 10.00 i Engesvang 403 - denne er dagen 1 - Guds menighed 356 - Almagts Gud 492 - Guds igenfødte 400 v. 2 - fra Så vældigt det mødte 11 - Nu takker alle Gud Der

Læs mere

Skotland sommeren 2011 fra Hebriderne via Orkny til Skive

Skotland sommeren 2011 fra Hebriderne via Orkny til Skive Skotland sommeren 2011 fra Hebriderne via Orkny til Skive Fra Kyle of Lochalsh til Orkny 29/7 fredag Vi ville hurtigt til Orkny for at bruge tid på disse øer, så vi havde besluttet at tage tidligt af sted.

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Man kan da godt svømme rundt om Hou Røn

Man kan da godt svømme rundt om Hou Røn Man kan da godt svømme rundt om Hou Røn Tre havsvømmere brugte en søndag formiddag på at svømme en tur rundt om Hou Røn. Sådan en tur på ca. 6 km er ikke for noget at regne. De gør det for sjov og for

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd.

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd. INDHOLDSFORTEGNELSE OVERSIGT... 3 SIKKERHEDSHENVISNINGER... 4 IBRUGTAGNING... 6 VAND-SCOOTER brugt til svømning og snorkling... 6 VAND-SCOOTER brugt til dykning... 8 BATTERIBRUG... 10 Oplad batteri...

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S FÆRGEN A/S SKIBSTEKNISK VURDERINGER AF MOLS LINIENS TILBUD FOR FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS Lundegaarden Claessensvej 1 DK-3000 Helsingor Denmark

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker Generelt Korsør Roklub er medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde de af DKF vedtagne regler og

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

BÅDEJER IDENTIFICER BÅDEN. Joakim Rechnitzer, joakim@sejlsport.dk

BÅDEJER IDENTIFICER BÅDEN. Joakim Rechnitzer, joakim@sejlsport.dk Der kan være mange faldgruber, når du køber brugt båd både juridiske og tekniske. SEJLER laver et grundigt bådtjek og ser på juraen bag et bådkøb. Joakim Rechnitzer, joakim@sejlsport.dk Når der handles

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2

Indholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2 Ad. pkt. 2. Rapportgennemgang... 3 Ad. pkt. 2.3 Grundlaget for detentionsanbringelsen... 6 Ad. pkt. 2.4 Lægeundersøgelse...

Læs mere

Tilff Bastogne Tilff 14 /15 2005

Tilff Bastogne Tilff 14 /15 2005 Tilff Bastogne Tilff 14 /15 2005 34th. udgave. Vores klubtur blev arrangeret af Sune Boelskifte i år og hans forslag lød på Tilff Bastogne Tilff. Et løb som bliver afholdt i Belgien og som har været kørt

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING UDENDØRS SIRENE

BRUGERVEJLEDNING UDENDØRS SIRENE BRUGERVEJLEDNING UDENDØRS SIRENE Side 1 til den udendørssirene Introduktion Den udendørs sirene bruges som en ekstra sikkerhed, for at naboer kan høre og se, at der er gået en alarm og for at stresse en

Læs mere