WHITNEY TALE AF ÆLDSTE ORSON F. Komme. Moses sagde:»og Herren kaldte sit Folk Zion, fordi NUMMER OKTOBER AARGANG
|
|
- Victor Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 / / / / 1 1 \ \ \ \ x \\ SBGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER OKTOBER AARGANG TALE AF ÆLDSTE ORSON F. af de Tolvs Raad. WHITNEY Holdt i Tabernaklet ved Foraarskonferencen (Fortsat fra Side 294.) Hvad med de andre evangeliske Uddelinger? Hvad med Enok, som var den syvende i den patriarkalske Succession? Hvorledes gik det ham i hans Tidsperiode? Var det ikke en Profeti om vore Dage, som symboliserede Opbyggelsen af Zion i denne Uddeling? Hvad er der sagt om Enok og hans By, som blev helliget ved Indvielsesloven, foruden hvilken der ikke kan blive noget Zion og følgelig ikke blive noget Kristi Komme. Moses sagde:»og Herren kaldte sit Folk Zion, fordi de var af et Hjerte og en Tanke, og de levede i Retfærdighed, og der var ingen fattige iblandt dem.«saadan en Tilstand vil der atter blive, og Herren vil komme igen, som han har lovet. Herren sagde til Enok:»Saa sandt jeg lever, skal jeg komme i de sidste Dage i Ugudelighedens og Hævnens Dage Og Retfærdighed vil jeg sende ned fra Himmelen, og Sandhed
2 306 vil jeg bringe frem af Jorden for at bære Vidnesbyrd om min Enbaarne, om hans Opstandelse fra de døde, ja, om alle Menneskers Opstandelse. Og jeg vil lade Retfærdighed og Sandhed fare hen over Jorden lig en Oversvømmelse for at indsamle mine egne Udvalgte fra Jordens fire Hjørner til et Sted, som jeg skal berede, en hellig Stad, saa at mit Folk kan omgjorde sine Lænder og se frem til min Tilkommelses Tid; thi der skal mit Tabernakel være, og det skal kaldes Zion, et nyt Jerusalem.«Og Herren sagde til Enok:»Da skal du og hele din Stad møde dem der, og vi skulle modtage dem i Skød, og de skulle se os. vort Og vi skulle falde dem om Halsen, og de skulle ligeledes falde os om Halsen, og vi hverandre. Og der skal skulle kysse min Bolig være, og den skal kaldes Zion, som er udkommen fra alle Skabelser, som jeg har gjort, og i en Tid af eet Tusinde Aar skal Jorden hvile.«d. K. P. 7: ) Med andre Ord, Enoks Zion var en Forløber for de sidste Dages Zion, med hvilket det vil blande sig. Ikke alene Enok, men alle Patriarker, Profeter og Apostle, som har levet paa Jorden siden Tidernes Begyndelse, vil komme med Kristus, naar Herren atter genbringer Zion. Noah, hvis andet Navn er Gabriel, Opstandelsens Engel; hvad kunde vi gøre uden ham? Han holder Opstandelsens Nøgler, ved hvilke vi vil blive bragt frem af vore Grave. Han er en af vore Forfædre. Hans tre Sønner befolkede Jorden efter Syndfloden. Sem befolkede Asien, Kam Afrika og Jafet Europa. Vi stammer fra Sem igennem Abraham og Israels Hus, men blandet med Jafets Børn. I Noah Dage dækkedes Jorden af et mørkt Slør, og i Henhold til Aabenbaring vil en lignende Tilstand kendetegne Jorden i de sidste Dage. Den aandelige Del af denne Profeti opfyldes allerede nu; hvad kunde være mørkere i aandelig Henseende end det store Mørke, der hersker i Dag i den moderne Verden vedrørende Gud? Menneskene er lig en blind Mand i Havet, der ikke véd, i hvilken Retning Stranden ligger, og
3 307 følgelig ikke véd, i hvilken Retning han skal svømme for at naa den. Saaledes er Tilstanden blandt de viseste af Menneskene med Hensyn til skal at kende Gud, de véd ikke, hvor de finde ham. Som det var i Noah Dage, saaledes skal det være i Menneskenes Søns Tilkommeise. Jorden blev denne Gang døbt med Vand, men vil nu blive døbt med Ild og den Helligaand. Vort Familieskab med Abraham har jeg allerede berort. Vi er blandt hans Efterkommere og er virkelige Deltagere i det Løfte, Herren gav til ham, at i hans Sæd skal alle Jordens Slægter blive velsignede. Velsigner vi ikke Jordens Nationer med at bringe Evangeliet til dem og ved at udføre de hellige Ordinancer saavel for levende som døde? Den største Opfyldelse af denne Befaling er sket ved Kristus selv, som kom igennem Abrahams Slægtlinie for at blive Verdens Frelser; men en delvis Opfyldelse er sket ved Adspredelse af Abrahams, Isaks og Jakobs Børn, der er af Israels Blod, det Blod, der tror, suppleret med disse Dages Indsamling af Israel, hvis Ret det er at forberede Vejen for Israels Gud, naar han kommer for at regere. Kristus forløste hele Menneskeslægten, og Israels Hus forberedte Vejen for hans Komme og fortsatte det Arbejde, han paabegyndte. Det var særlig Profeterne, som forkyndte om hans Komme og Apostlene, der forkyndte hans Evangelium til Jøder og Hedninger, men overse ikke Nutidens Apostle, Halvfjerds og Ældster, som nu forkynder Evangeliet til Hedningerne og inden ret længe vil forkynde det til Jøderne. Jeg haaber ikke, at nogen vil forbinde Frelserens store Mission alene med den Tid, da han blev korsfæstet. Denne er kun en Del af Tiden. Døden paa Korset var ikke mere Enden paa hans guddommelige Løbebane, end Fødslen i Bethlehem var Begyndelsen. Frelserens Mission var altomfattende og strækker sig fra Evighed gennem Tiderne og tilbage igen til Evigheden. Alle de forbigangne Tidsaldre, alle evangeliske Uddelinger fra Adam til Joseph Smith er Dele af Verdens Frel-
4 308 sers altomfattende Mission. Det er altsammen Kristi Arbejde fra den Time, han i det store himmelske Raad blev valgt til at forløse Menneskeslægten indtil hans tusindaarige Regering, igennem hvilken han vil for en celestial Herlighed. helliggøre Jorden og forberede den Den mosaiske Uddeling var en Forløber for den kristne Uddeling; og den kristne Uddeling var en Forløber for Tidernes Fyldes Uddeling, der er sammenbundne og kan ikke regnes som uafhængige af hverandre, de er alle Dele af et stort Hele. Frelserens første og andet Komme fuldstændiggør hinanden, men han vil ikke denne Gang komme som et Offer, men indtage Davids Trone og regere over Israels Hus for evigt. Det var for at berede Vejen for den herlige Ankomst af Kongernes Konge, at Herrens Profet, Seer og Aabenbarer Joseph Smith var oprejst eller rettere sendt for at oprulle vor Tids store Drama. Dette er Mormonismen, det evige Evangelium, Baandet, som forener det nuværende med det forbigangne, som binder Børnene til Fædrene, og som forbinder alle de evangeliske Uddelinger og alle Ting, der hører Kristus til saavel i Himmelen som paa Jorden. Den er ikke en jordisk Fremkomst. Den er ikke en menneskelig Plantning. Dens Rødder bunder i Evigheden, og dens Grene har baaret Frugt igennem mange Aarhundreder. Som Præsident Nibley sagde i Gaar, vil jeg sige nu, hvad har Verden at byde i Stedet? DE SIDSTE DAGES HELLIGES MISSION. Af Missionspræsident John G. Allred i Liahona. Herren har været god til Menneskenes Børn siden deres Komme her paa Jorden. I Begyndelsen sendte han en Engel til Adam for at give ham Instruktioner vedrørende Frelsnings-
5 309 planen. Senere talte han til Moses, Esaias og Jeremias og gav dem Instruktioner til Folket at efterleve her paa Jorden. Til sidst sendte han sin Son Jesus Kristus til Verden, ikke alene for at fremlægge Frelsningsplanen, men for at give os et værdigt Eksempel at efterfølge. Fra Begyndelsen har Menneskenes Børn vist en Tilbøjelighed til at tilsidesætte de Lærdomme, Herren havde givet dem. De stenede Profeterne, fængslede dem, der troede paa dem, og naar Jesus Kristus Guds Son fremstod for dem, haanede de ham, ligesom de havde haanet Profeterne før ham, for sluttelig at tage hans Liv, hvilket dog ikke skete, før han havde paabegyndt sit Arbejde blandt Menneskene og beskikket sine Apostle til at proklamere det Budskab, han havde instrueret dem til at frembringe. Enhver af disse Apostle led en forsmædelig Dod. Ikke een af dem blev det tilladt at dø i sit eget Hjem omgivet af sin Familie og Venner. Det samme blodtørstige Ønske, der bragte Døden over Jesus Kristus, dvælede endnu i Menneskenes Sjæle, og de var ikke tilfredsstillet, saalænge der endnu var en Apostel eller Profet paa Jorden. Ikke alene Lederne, men deres Tilhængere var jaget, forfulgt og drevet i Døden, indtil der ikke var en Jesu Kristi Repræsentant blandt Menneskene. Bibelen blev det eneste overlevende Vidne om, at Jesus var Kristus, og sluttelig kom den Tid i Verdenshistorien, at endog Bibelen og dens Lærdomme blev saa forvirret, at Mænd, der hidtil havde været Forkyndere af Kristi Lærdomme, begyndte at tvivle om hans guddommelige Mission, og samtidig bredte Vantroen sig over Jorden. I sin Visdom og Barmhjertighed til Menneskenes Børn frembragte Herren et Vidne, der kunde beknefte den hellige Bibels Lærdomme; thi ukendt for Verden var der et andet Vidne, hvilket Herren i sin Tid vilde bringe frem for at vidne, at Jesus var Kristus, og at vidne om hans Arbejde paa det vestlige Kontinent. I Cumorah Høj havde det tavse Vidne ventet paa Herrens Befaling til at komme frem og bære Vidnesbyrd i Forbindelse med Bibelen, at Gud lever, at Jesus er
6 310 Kristus, og at Frelsningsplanen, som han fremsatte, var den samme, der havde været kendt i alle Tidsaldre. Da dette Vidne fremkom, var hele Verden imod det; det var ikke guddommeligt; men formedelst den Helligaand gav Herren til faa af sine Tjenere et Vidnesbyrd om, at disse Optegnelser var sande, og eftersom Verden var i en saa beklagelig, aandelig Stilling, kom disse Vidner frem i en meget belejlig Tid. Joseph Smith, som var Guds Redskab til at indføre Mormons Bog, havde i sin Ungdom modtaget et af de mest herlige og vidunderlige Syn, som nogensinde har været givet til et dødeligt Menneske. Han saa Faderens og Sønnens Ansigt og hørte fra deres Læber det Budskab i umiskendelige Ord, at Verdens Religioner var forkerte, de havde forandret Ordinancerne og brudt de evige Pagter; men at Herren havde frembragt det Vidne, hvorom vi har talt, og aabenbaret Joseph Smith Evangeliet i sin Fylde med alle dets oprindelige Kræfter og Gaver, med alle de Embedsmænd, Lærdomme og Ordinancer, som har været forkyndt af Kristus og hans Apostle til Frelse og Ophøjelse af sine Børn. Det er de Sidste Dages Helliges Mission at forkynde til Verden de Ting, som Herren har gjort i vore Dage; thi han ønsker, at vi skal gøre det bekendt for Verden, at han har talt til Nationerne, og at han har udsendt sine Tjenere i al Alvorlighed og Nidkærhed og med Magt til at forkynde til denne Generation, at Mormons Bog er et guddommeligt Vidne om, at Jesus Kristus, Verdens Frelser, besøgte det amerikanske Kontinent efter sin Korsfæstelse og Opstandelse og indførte blandt Indbyggerne i den vestlige Verden Jesu Kristi Evangelium, oprettede en Organisation iblandt dem med Apostle, Profeter, Præster og Lærere, ligesom han havde gjort blandt Jøderne. Som Missionærer og Ældster i Kirken bærer vi Vidnesbyrd om disse Ting til Jordens Indbyggere og erklærer til dem i al Oprigtighed, at disse Ting er sande. Mange Folk tror, at de Sidste Dages Helliges Lærdomme ikke indeholder noget vigtigt til Jordens Indbyggere; men de af os, der er bleven bekendt dermed, er mere og mere over-
7 311 beviste om, at vi staar i samme Familieforhold til Verden som Apostlene i Kristi Dage. Vi siger med Paulus, at Folket i vore Dage er ligesom Folket i Kristi Dage, overtroisk og tilbeder en ukendt Gud. Ældster og Missionærer er ude i Verden for at vise dem deres Fejltagelse, og Engelen er kommen, hvilken Johannes saa flyve oppe under Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde til dem, der bo paa Jorden, til alle Stammer, Tungemaal og Folk, raabende med hoj Røst:»Frygter Gud og giver ham Ære; thi hans Doms Time er kommen, tilbeder ham, som har gjort Havet og Vandenes Kilder.«Himlens Gud, som skabte Havet og Vandenes Kilder var en personlig Gud, hvilket vi erklærer til Jordens Indbyggere, en personlig Gud, der talte til Menneskene, ikke alene for 2000 Aar siden; men»nu«, og vi bærer Vidnesbyrd af hele vor Sjæls Styrke, at Gud i disse Dage har oprejst en Profet, der har Magt og Autoritet:»Saaledes siger Herren.«Ikke for to Tusinde Aar siden, men i Dag, til denne bestemte Generation, er dette vort Budskab. Dette er vort Vidnesbyrd, og vi fryder os og er taknemmelige mod vor himmelske Fader at arbejde i hans Tjeneste, at være med til at beskære Vingaardene for sidste Gang som en Forberedelse for Kristi Komme. DEN DANSKE MISSION. MISSIONÆRRAPPORTEN Rapporten for September Maaned viser, at der for de fleste Missionærers vedkommende er gjort et udmærket Arbejde i at bringe Evangeliets Lærdomme ud til Folket. Med megen Overraskelse lægger vi Mærke til, at Ældsterne Aehton C. Jensen og Gunnar M. Nielsen hver især har anvendt 211 Timer i Maaneden til Skrifteuddeling, hvilket er meget paaskønnet og er sikkert enestaaende i nogen Mission. Joseph L. Petersen, Missionspræsident.
8 312 DEN NORSKE MISSION ANKOMST AF MISSIONÆRER. Følgende Missionærer ankom til Oslo, den 22. September 1927 med Dampskibet Frederik VIII. Henry Henriksen, George N. Anderson, Olive M. Anderson og Barn, Marie og Lorenzo W., jr. De er beskikket til at arbejde i Oslo Distrikt. Lorenzo W. Anderson, Missionspra'sident. JØDERNES INDSAMLING. Af Charles F. Steele, Lethbridge, Canada. (Oversat fra»liahona«.) Troster, trøster mit Folk, siger eders Gud; taler kærligt til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, at dens Skyld er betalt, at den har faaet dobbelt af Herrens Haand uagtet alle dens Synder. (Esaias 40: 1, 2.) Vi lever i en bevæget Tidsalder med overraskende Omskiftelser. Den ganske Verden synes at være i Oprør. Store Begivenheder vedrørende de menneskelige Fremskridt gaar over Jorden. De forskellige Tanker, de fysiske Tilkendegivelser af Uro og alle de politiske og sociale Foretagender er kun Vidnesbyrd om Dagens Komme; thi hvad er vel Tidernes Tegn, om ikke alle disse Ting peger henimod den velsignede Fredsregering, Verdens gyldne Tidsalder, naar Retfærdighed skal regere i Menneskenes Hjerter? De hurtig paa hinanden følgende politiske, økonomiske, religiøse og andre Begivenheder saavel herhjemme som udenfor Landets Grænser forvilder næsten én. Nu, om vi lægger Mærke til de Begivenheder, der omtales i Dagspressen, som foregaar paa de forskellige Dele paa Jorden, da ser vi Opfyldelsen af Profetierne i den mest overbevisende Form. Iblandt de internationale Spørgsmaal, der kræver Statsmænds og Industrilederes Opmærksomhed, er ogsaa Jødernes Indsamling
9 313 til Palæstina, deres af Gud givet Land, fra hvilket de har været adskilt i saa mange Aarhundreder. Indsamlingen af Jøderne, den systematiske Opbyggelse af det hellige Land som et nationalt Hjem for Jøderne i alle Nationer, er først og fremmest et betegnende Vidnesbyrd om det triumferende Komme af vor Herre. Forud for Kristi andet Komme vil Jøderne i Henhold til Zakarias' Profetier blive indsamlet til deres forjættede Land, og der vil han vise sig for dem paa Oliebjerget. Hvor nær denne for Juda Hus saa velsignede Time er, véd vi ikke, men at den ikke er langt borte, forstaar vi af de Begivenheder, der daglig foregaar. Lad hele Israel fryde sig og glæde sig; thi denne er Dagen for deres Frelse. I denne Dispensation af Tidernes Fylde er der sket en Tilbagegivelse af Nøglerne til Præstedømmet, indbefattende disse, der henhører til Israels Indsamling. Moses, den gamle Indsamler af Israel, viste sig i Kirtland Tempel for Profeten Joseph Smith og Oliver Cowdery og beseglede paa dem denne store Magt. Denne vidunderlige Begivenhed fandt Sted den 3. April 1836, og seks Aar senere blev Palæstina indviet for Jødernes Indsamling af en Apostel i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Apostelen Orson Hyde blev ved Aabenbaringens Røst kaldet til denne Mission. At Guds Plan gaar ud paa en Koncentrering af visse Folk paa visse Dele af Jorden er saa smukt udtrykt af Apostelen Paulus i Ap. G. 17: 26, som lyder saaledes:»og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod paa hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænser for deres Bolig.«Saaledes kan vi i denne Generation saa tydelig se de adspredte Faar af Israels Hus samles til Zions Abraham og hans Sæd som evig Arv. Ud af den store Krig kom Jødernes Lejlighed. Forinden Land, Amerika; Jøderne samles til Palæstina, deres Hjemland, der blev givet til Tyrkerne blev fordrevet fra Palæstina af de britiske Arméer under General Allenby i 1917, maatte Dr. Chann Weizmann og andre Zions Ledere fremtvinge de jødiske Interesser i dette gamle Land; men deres Vej var klar, da Storbritannien tog
10 314 den Hellige Stad i Besiddelse, og Lord Bali'our i November samme Aar udstedte den navnkundige Erklæring, i hvilken Storbritannien lover sin Hjælp til Geninstallering af Jøderne i Palæstina. Senere bifaldt de Forenede Stater og et Antal af de europæiske Stater Balfour's Deklaration, og den britiske Regering fik Mandat over Landet, hvorefter Nationernes Forbund anerkendte dette Mandat ved dets Underskrift den 24. Juli Siden den begrænsede Genoprettelse af Palæstina som et jødisk Hjemland begyndte, har nogle mærkværdige Forandringer fundet Sted der. Af en Beretning fra Palæstinas grundlæggende Fond er følgende blevet udført. Florerende Agerbrug er blevet oprettet. Jerusalem er blevet moderniseret, et jødisk Universitet er oprettet og aabnet for Udvikling af jødiske Tanker *og Kultur. Moderne Forstæder og Havebyer er blevet anlagt. Udstrakte Landstrækninger er blevet forlangt for Kolonisering. Emigrationen er blevet reguleret, og der opmuntres til at emigrere. Industrier er blevet anlagt, og et moderne Uddannelsessystem er skabt. Det hebraiske Sprog er blevet det nationale Sprog. Grundvolden for jødisk Selvregering er lagt. Emigrationen foregaar stadig, hvorfor Landet om ti Aar antagelig vil have en jødisk Befolkning paa Uhyre Projekter, som hydro-elektriske Anlæg, udstrakte Dræninger og andre Foretagender er igangsat, støttet af store Kapitaler. FORNUFTMÆSSIG TEOLOGI. Af Dr. John A. Widtsoe af de Tolvs Raad. (Fortsat fra Side 302.) Kirkemyndigheden. Kristi Kirke er i Besiddelse af virkelig Autoritet, modtaget fra Gud, og i sin Gerning repræsenterer den Gud. Kun en saadan Kirke kan appellere til Menneskets
11 315 Fornuft. En Kirke, der mangler guddommelig Autoritet, er svag og hjælpeløs. Autoritet er den sande Kirkes Prøvedigel. Forsøger den paa at handle i Guds Sted? Er dens Præstedomme i Besiddelse af retmæssig Myndighed? Guds Kirke har altid erholdt sin Myndighed fra dens Overhoved, Gud selv, san at dens Gerning kan blive anerkendt af ham. Engelen vandrede omkring med Adam; Gud samtalede med Abraham; Jesus personlig gæstede Jorden; Faderen og Sønnen aaben- Barede sig for Joseph Smith; ja, i enhver Tidsalder, naar som helst Kirken er bleven fuldstændig oprettet, er Præstedømmet blevet beseglet paa Menneskene. Kirkens Autoritet er virkelig og ægte og fuld af Kraft, hvilket er et Tegn, hvorpaa man kan kende den sande Kirke. LYDIGHED. Naar Præstedømmet og dets Autoritet er under Overvejelse, føres ofte unyttig Diskussion om, hvorvidt det er nødvendigt at vise Lydighed mod Autoriteten. Nogle har den Idé, at de ved at vise Lydighed, giver Afkald paa deres Handlefrihed. Naturens Hindringer. Mennesket er omringet af utallige mellem hinanden virkende Kræfter i Universet. Det kan paa ingen Maade trække sig bort fra dem. Gennem Erfaring lærer det, at Kontrol over Naturkræfterne kun kan opnaas ved at forstaa deres Love. Naar en vis Ting udføres paa en bestemt Maade, opnaas et bestemt, uforanderligt Resultat. Uden Tvivl har der ofte hos intelligente Væsener opstaaet den Tanke, at de kunde ønske det anderledes, men dette er umuligt. Derfor, alt, hvad man kan gore, er at foje sig efter Omstændighederne, erkende Naturens Indskrænkninger, og, eftersom man erholder mere og mere Kundskab, stille den ene Lov i Modsætning til den anden, indtil Hensigten med Menneskets Tilværelse er bleven opnaaet. Netop ved at benytte sig af denne fornuftige Fremgangsmaade er intelligente Væsener blevne i Stand til paa mange Omraader at beherske Naturen. Det svækker ikke Mennesket aabent at tilstaa, at Aarsags- og Virknings-Loven
12 316 i Virkeligheden eksislerer. Tværtimod, Styrke beslaar i en intelligent Underkastelse af retmæssig Indskrænkning. Lige fra»begyndelsen«har dette Begreb været en Betingelse for Udvikling. Naar intelligente Væsener vedkender sig Loven og viser Lydighed mod samme, er det et godt Tegn paa, at de er paa Vej til Udvikling. En aktiv Tilstand. Lydighed er en aktiv Tilstand, ellers kunde den ikke være af nogen Betydning. Lydighed staar i nær Forbindelse med Omvendelse. Ved dette Udtryk, Lydighed, menes der, at saa snart en eller anden Sandhed bliver aabenbaret for Mennesket eller paa anden Maade tilkendegivet, adlyder man den hvilket, ifølge vor tidligere Definition, er et af flere Tegn paa sand Omvendelse. Den, der er aktiv i at sætte i Udførelse alt det, som han véd er i Overensstemmelse med Sandheden, er et lydigt Menneske. Vedkommendes aktive Lydighed mod Myndighed er grundet paa Intelligens, og jo større Kundskab han er i Besiddelse af angaaende en eller anden Lovs Beskaffenhed, desmere beredvillig er han til at adlyde samme. Lydighed er ikke Uvidenhedens Særkende. Menneskets Indskrænkning. Lydighed mod Naturens uforanderlige Love betragtes i Almindelighed som en uundgaaelig Nødvendighed. Men naar et Menneske udover Myndighed, stiller Forholdet sig lidt anderledes. Sporgsmaalet er da: Skal et Menneske vise Lydighed mod et andet Menneske? Hvad der maa tages Hensyn til ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal, er for det første, om det System, vedkommende Myndighedsperson repræsenterer, hviler paa Sandheden eller ej. Dersom det har Sandhed til Grundvold, er intelligente Mennesker nødsaget til at adlyde dets Love, selv om de udøves af et ufuldkomment Menneske. For det andet beror det paa, hvorvidt Vedkommende holder sig indenfor sine Embedsgrænser med Hensyn til Udøvelsen af sin Myndighed i bemeldte Organisation. Dette Punkt kan man altid forvisse sig om ved simpelthen at fremlægge Sagen for de bestaaende Myndigheder i Kirken, der afgør saadanne
13 317 Sporgsmaal. Med Undtagelse af det øverste Præsidentskab har enhver Embedsmand i Kirken en begrænset Jurisdiktion. For det tredie beror Lydighedssporgsmaalet paa, enten den Sag, man anvender Myndighed paa, i det hele taget vedrører Kirkens Disciplin eller ej. Ingen Embedsmand i Kirken har nogensinde Myndighed udover Kirkens Anliggender. Al yderligere M}'ndighedsudøvelse bor kun fremkomme i Egenskab af Raad, og endda staar det det enkelte Kirkemedlem frit for efter eget Skøn at antage eller forkaste samme. Dersom disse tre Betragtninger kan besvares bejaende, maa det fremadskridende Menneske finde sig i at vise Lydighed. Dersom derimod Svaret er benægtende, bor man ikke adlyde, men Sagen skal da stilles for den retmæssige kirkelige Domstol til Afgørelse. De Indskrænkninger, Mennesket er underkastet ved Udøvelsen af den Myndighed, der skriver sig fra evindelige Love, er lige saa tvingende som andre Indskrænkninger i Naturen, fordi de horer det samme Hele til. Lovens Liv. Lydighed er simpelthen en Efterfølgelse af Sandheden. Dersom man ikke gor Brug af Sandheden, er denne uden Værdi for Mennesket. Lydighed begynder i det Øjeblik, Sandheden tages i Brug. Baade Mennesket og Kirken, som han tilhører, er aktive Organismer, interesserede i Fremgang. Naar Sandhed bliver dem overrakt, bør Løfter om at anvende samme kræves af dem; thi ellers blev jo alt værdiløst og uden Betydning. Kun Væsener, som underkaster sig Loven, er fremadskridende. Af den Grund forlanges der af Mennesket et Løfte for hver Gave, der skænkes ham, og sædvanligvis udtales den Straf, der vil følge Tilsidesættelsen eller Misbrugen af den. Lydighed mod Sandheden betyder Fremgang, Tilsidesættelse af Sandheden medfører Tilbagegang. Ulydighed. Ulydighed kan være enten aktiv eller passiv. Passiv Ulydighed bestaar i ikke at gøre det, der skulde gøres; aktiv Ulydighed er at gøre det, der ikke skulde gøres. Begge kan være lige skadelige. Hvad der er af største Betydning med Hensyn til Ulydighed, er dette, at den svækker og til sidst øde-
14 318 lægger det Menneske, der ikke adlyder Loven. Ulydighed og Synd er ensbetydende. Kirken, der betyder noget. Den eneste Kirke, som er værd at nævne, er den, der er i Besiddelse af en Autoritet, hvis Grundlag er Intelligens og Sandhed. En saadan Kirke er i Stand til at kræve en intelligent Lydighed af sine Medlemmer. I en saadan Kirke kan man med Lethed rette paa mindre Misforstaaelser. Kirkens Love indrømmer Mennesket en absolut personlig Frihed. Det samme er Tilfældet i hele Naturen udenfor Kirken. Naturens Love sikrer Mennesket fuldstændig Frihed. Den største Frihed, Mennesket kender, skriver sig Lydighed mod Loven. Den værste Straf, fra som man kan tænke sig, kommer som Følge af, at man modsætter sig Loven. Denne Proposition holder Stik, baade hvad der angaar Kirken som et Samfund af Hellige og med Hensyn til den enkelte Person. (Fortsættes.) ZIONS SØN! Mel.: Høje Nord Zions Søn, stem Din Sang, hojt som Klokkens Malm den lyde, vil Dit unge Hjerte fryde, naar den stiger over Vang. Under Solens gyldne Flamme som et Brus dens Toner gaar, spreder over Jorden Bud om evig Vaar. Som et Fos, fuld af Id springer ud hver lødig Tanke, og naar Hjertet stræbsomt banke, sejrer de med Magt i Tid. Ej har Bjergets gyldne Aare denne Glød, som solrigt Ord; endnu kort, og Lysets Glans er om vor Jord.
15 319 Zions Son, alvorsfuld ruller mod os Tidens Strømme, men med Vilien fast i Tømme skal den ej os slaa omkuld. Lad os rejse Haabets Skanse, Enighed gør stærke Baand; engang hviler Septret i den rette Haand. Zions Son, løft Din Sang under Zions Tempelbue skal Du føle nidkær Lue, og Dit Ord faa ukendt Klang. Intet rokke kan en Klippe, byg Dit Hus paa Klippegrund, Tvivlens kolde Bølge knuses fra den S lund. Zions Søn, Slægters Baand knyttes fast af Broderfreden, Jorden blomstre skal som Eden, ledes fast af Herrens Haand. Snart et Timeglas udrinde Morgenstjernen Skyen brød, leder Sjælen fri fra Syndens Følge: Død. Zions Son, Vaarens Gry skal som Lynets Flamme skinne, hild den Døden overvinde og mod Morgenstjernen fly. Hvid, som Bjergets høje Tinde, vil om Livets Fyrste staa de Udvalgte, og til Herrens Hvile gaa. Zions Søn, tak Din Gud, som gav Aand og Visdoms Nemme, at Dig selv Du kan forfremme, naar Du lyder Pagtens Bud.
16 . 320 Stige skal af dunkle Grave Sjælen mod en evig Vaar; rygt Dit Kald, at Du blandt Zions Ældster staar. V. P. Møller-Nielsen. SØNDAGSSKOLENS NADVERVERS OG KORLEKTIE FOR OKTOBER Nadververs: Jeg kommer til dig helt angerfuld, Jeg føler din Kærlighed for mig; I dette Sakrament kære Frelser. Jeg altid ihukommer dig. Korleklie: Salige er de, soiu stifte Fred; thi de skulle kaldes Guds Børn. Math. 5: 9. Men Peter sagde til dem:»omvender eder og hver af eder lade sig døbe i Jesu Kristi Navn til Syndernes Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave. De, som nu gerne annammede hans Ord, bleve døbte; og der vandtes samme Dag henved tre Tusinde Sjæle«. (Ap. G. 2: 38, 41.) Ihukommer Tro, Dyd, Kundskab, Maadeholdenhed, Taalmodighed, broderlig Kærlighed, Gudsfrygt, Gavmildhed, Ydmyghed og Flittighed. (Pg. Bog 4: 2.) INDHOLD: Tale af Orson F. Whitney. 305 Den Norske Mission De Sidste Dages Helliges Mission 308 Fornuftmæssig Teologi Den Danske Mission 311 Zions Søn! SKANDINAVIENS STJERNE, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges Organ i Danmark og Norge, udkommer den 1. og 15. i hver Maaned og koster 6 Kroner pr. Aar eller 25 Øre pr. Nummer. Til Salg paa alle Missionens Kontorer. Udgivet og forlagt af JOSEPH L. PETERSEN, Korsgade 11, Kbhvn. N. Trykt hos F. E Bording.
Hvad mener I om Mormons Bog?
Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereKapitel 14 - Evangeliets uddelinger
Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger Oprettet: 16. december 2005 Gud oprettede og belærte om sit evangelium i begyndelsen, åbenbarede det påny i forskellige uddelinger,
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46
20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereHellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )
Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs mere3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs mereImpossibilium nihil obligatio
Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.
Læs merePrædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde
Læs merePuggaardsgade i Ribe. NUMMER 18 15. SEPTEMBER 1939 25 ØRE 88. AARGANG
Puggaardsgade i Ribe. 15. SEPTEMBER 1939 88. AARGANG NUMMER 18 25 ØRE : JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE SKANDINAVIENS STJERNE GRUNDLAGT 1851. Nr. 18. 15. September 1939 88 Aarg. INDHOLD: SIDE
Læs mereEn ny skabning. En ny skabning
En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs mereKapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd
Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Oprettet: 14. december 2005 Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJuledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs mereDen, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37
Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der
Læs mereforbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
Læs mereFørste Søndag efter Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereChristi Himmelfartsdag 1846
5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21
Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt
Læs mereKapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren
Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Oprettet: 16. december 2005 Dagen efter at præsident Young kom til Salt Lake-dalen talte han kort til pionerlejren om at holde
Læs mereMormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting
Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereBruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus
Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror
Læs mereEnglen Moroni kom! Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - www.mormon.dk. Oprettet: 12. september 2007. Side 1 af 5
Ældste Mark E. Petersen, De tolv apostles Kvorum Englen Moroni kom! Oprettet: 12. september 2007 For ca. 2 uger siden fejrede vi en af de vigtigste mindedage i vor kirkes historie. Det var den 21. september
Læs mereJudas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.
Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,
Læs mereSyvende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereUdviddet note til Troens fundament - del 1
Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereJESU KRISTI EVANGELIUM
JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning
Læs mereDEN SKANDINAVISKE MISSIONS HISTORIE. /// / NUMMER 5 1. MARTS 1928 77. AARGANG. m\-\v\ Mund, som jeg har udvalgt i disse de sidste Dage.
/// / m\-\v\ SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 5 1. MARTS 1928 77. AARGANG DEN SKANDINAVISKE MISSIONS HISTORIE.»Og en Advarsels Rost skal lyde til alle Folk ved mine Disciples Mund, som jeg har
Læs mereKirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN
Læs mereVielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs merePROFETIENS AAND I KRISTI KIRKE. /// / I!\W naxx. NUMMER 14 15u JULI 1925 74. AARGANG. med Befalingen skal du gaa ud til baade Jøde og Hedning.
/// / I!\W naxx SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 14 15u JULI 1925 74. AARGANG PROFETIENS AAND I KRISTI KIRKE. Profetier i vore Dage og deres Opfyldelse. (Tale af Ældste Nephi L. Morris i Salt
Læs mereDE FØRSTE SKRIDT PAA VEJEN TIL FRELSE. om Natten, da han rimeligvis skammede sig ved at gaa. Lærdomme og Efterfølgere upopulære. Nikodemus anerkendte
/// / n \ \ xxx JESU VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMER 21 1. NOVEMBER 1924 73. AARGANG DE FØRSTE SKRIDT PAA VEJEN TIL FRELSE. (Tale af Præsident Rudger Clawson af de Tolvs Raad, holdt i Tabernaklet
Læs merePrædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)
Læs mereTEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO
SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. Af Ældste James E. Talmage, af de Tolvs Raad. Det, som specielt særprægede Israeliterne, var, at de tilbad
Læs mereRIGDOM. Kamp for Livet paa Grund af den Energi, de udviser. Tværtimod. NUMMER 6 15. MARTS 1929 78. AARGANG
SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 6 15. MARTS 1929 78. AARGANG RIGDOM. (Præs. Heber J. Grant i»the Contributor«. 12. Aarg., Side 467.) Webster definerer Rigdom som»overflødig Besiddelse«(»abundant
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereGUDDOMMELIG VEJLEDNING
SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 15 1. AUGUST 1925 74. AARGANG GUDDOMMELIG VEJLEDNING UUNDVÆRLIG. (Tale af Ældste Rulon S. Wells af de Halvfjerdsindstyves Raad, Salt Lake City, 1925.) I denne
Læs mereLad dig fylde med Guds Ord!
Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget
Læs mereKapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver
Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets
Læs mereKapitel 2 - Evangeliet defineres
Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et
Læs merePrædiken i Helligåndskirken I
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereLAURITS CHRISTIAN APPELS
VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).
Læs merePrædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs merePinsen har Bud til os alle
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereKristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.
Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium
Læs mereJESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT
JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereAnden vidner sammen med vores egen and
Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs merePrædiken til Skærtorsdag 1930
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereCopyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.
TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning
Læs mereVÆR AKTIV. w\\\\ N NUMMER 13 1. JULI 1928 77. AARGANG. med Arbejdet fylder Sjælen med en uforklarlig Glæde. Kloge
/ w\\\\ N SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 13 1. JULI 1928 77. AARGANG VÆR AKTIV. (Præs. John A. Widtsoe i»millenial Star«.) Daglig Glæde skulde være alle Sidste Dages Helliges Lod. Evangeliet
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereDen første dimension: RÆK OP
Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs mereGUDSBEGREBET.I.ISLAM
GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mere1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016
Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var
Læs mere5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345
1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over
Læs merePrædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang
Læs mereHan gør alle Ting vel
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereOversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?
Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,
Læs mereSct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender
Læs mereVE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer
Læs mereJulens sande Evangelium er Daad
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Læs merePastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)
Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form
Læs mereDer kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold til vor kærlige himmelske Fader og hans Søn.
Præsident James E. Faust, Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab Lyset i deres øjne Oprettet: 23. september 2007 Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold
Læs mereVielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME
Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren
Læs mereion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses
ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mereBruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.
Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereEN SAND OG LEVENDE TRO. '////Il j NUMMEH 1 15. JANUAR 1924 74. AARGANG IH\\\\N N
JESU '////Il j IH\\\\N N VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMEH 1 15. JANUAR 1924 74. AARGANG EN SAND OG LEVENDE TRO (Tale af Ældste George Albert Smith af de Tolvs Raad ved Generalkonferencen i Sall Lake
Læs mereMindegudstjenesten i Askov
Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev
Læs mereDe svage og ringe i Kirken
Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum De svage og ringe i Kirken Oprettet: oktober 2007 Intet medlem i Kirken bliver af Herren betragtet som mere eller mindre end andre.
Læs mereKIRKEN GENNEM 98 AAR. Da Profeten Josef Smith blev fortalt ved den forste Aabenbaring, NUMMER 7 1. APRIL 1928 77. AAKGANG
1 1 \ww^^' SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 7 1. APRIL 1928 77. AAKGANG KIRKEN GENNEM 98 AAR. Da Profeten Josef Smith blev fortalt ved den forste Aabenbaring, at den kristne Verden havde forlængst
Læs mereHr. Norlev og hans Venner
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereKapitel 9 - Glæden ved missionering
Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 9 - Glæden ved missionering Oprettet: 14. december 2005 Der påhviler os et stort ansvar for at forkynde Jesu Kristi evangelium. Opfylder vi denne pligt, vil
Læs mere