Industri - Alle 1. & 2. tjek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industri - Alle 1. & 2. tjek"

Transkript

1 Industri - Alle 1. & 2. tjek 1

2 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion og fysisk belastning i arbejdet Vægttab og sund mad Rygning Bilag 1 Resultater fra tests Kolesterol Blodsukker Blodtrykket BMI (Body Mass Index) Fedtprocent... Taljemål... Lungefunktion Henvist til egen læge Bilag 2 Resultater fra spørgeskema Vurdering af helbred Arbejdsmiljø Kost Rygning Alkohol Motion... 2 Bilag 3 Oversigt med grafer Kilder Projekt Ulighed i Sundhed - 3F

3 DEL 1 3

4 Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser 3F har fra 11 til 12 gennemført et stort sundhedsprojekt på i alt 3 arbejdspladser i hele Danmark. Projektet bestod blandt andet af to sundhedstjek med et års mellemrum til alle medarbejdere samt fælles tiltag og aktiviteter på arbejdspladsen mellem tjekkene. I projektet deltog arbejdspladser fra både industri-, transport- og rengøringsbrancherne. I denne rapport er alle de industriarbejdspladser, som har deltaget i to sundhedstjek, samlet. Alt i alt har 2 arbejdspladser fra industribranchen deltaget i hele projektet. Det er 2 meget forskellige arbejdspladser, både svær (sort) industri, lettere industri (fx elektronik) industri og også Post Danmark (håndtering af post). Kravene i arbejdet er derfor meget forskellige, men kan ikke umiddelbart læses ud af denne rapport. Diagrammet viser antal personer i sundhedstjek 1 (tjek 1), sundhedstjek 2 (tjek 2) og dem der både har været med i sundhedstjek 1 & 2. Deltagelse ved 1. og 2. tjek Både 1. og 2. tjek Der var 82 medarbejdere, som deltog i tjek 1 i 11 (nogle få i 12). Mens der var 2289 medarbejdere, som deltog i tjek 2 i 12. Ud af disse deltog 197 medarbejdere i begge tjek. Det betyder, at 64 % af dem, der deltog i tjek 1, også deltog tjek 2. Ikke alle medarbejdere, som fik tjek 1, var på arbejdspladsen ved tjek 2. Hvis vi trækker disse fra giver det en justeret procent på 74 % for deltagelse (af de arbejdspladser, som er endelig opgjort primo februar 13). En procentdel, som vi mener, giver et repræsentativt billede af medarbejderes forandringer. Denne rapport fortæller primært om de medarbejdere, der har deltaget i begge sundhedstjek, og derfor ikke om de 319 medarbejdere, som fik deres først tjek i ved den sidste omgang tjek. De 197 medarbejdere, der både har deltaget i tjek 1 og 2, vil her i rapporten udgøre %, når resultaterne i diagrammerne vises. Nogle spørgsmål er ikke blevet besvaret af alle medarbejdere og nogle har ikke ønsket at deltage i alle tests. Procenterne er udregnet på baggrund af de tests, der blev udført og de spørgsmål der blev besvaret. 89 mænd ( %) og 881 kvinder (4 %) deltog timelønnede (747 mænd (6 %) og 87 kvinder (44 %)), 44 funktionærer, 137 ledere. Rapporten er inddelt i tre dele. Del 1 læser du nu: Her får du et overordnet overblik over resultaterne af Spørgeskema 2 og tjek 2, samt udviklingen siden tjek 1 på arbejdspladserne. Del 2 beskriver mere detaljeret disse resultater og er understøttet med diagrammer. Del 3 består af bilag. 4

5 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene? Information fra sygeplejerskerne Sygeplejerskerne har haft direkte kontakt med alle de medarbejderne, som har fået et sundhedstjek. Sygeplejerskerne har derfor fået en fornemmelse af, hvordan medarbejderne oplevede sundhedstjekkene og de efterfølgende forandringer på arbejdspladserne. Den viden giver vi videre til arbejdspladserne, fordi det kan give et nyttigt indblik i, hvordan stemning er på arbejdspladsen og hvordan forandringer opleves. Resultat fra test og spørgeskema Efter gennemgang af de tilbagemeldinger vi har fået, både via test og spørgeskema, er følgende punkter ændret fra tjek 1 til tjek 2: Ved tjek 2 oplevede lidt flere medarbejdere stress og psykisk slid. Færre var tilfredse med anerkendelse af og indflydelse på arbejdet ved tjek 2. Flere medarbejdere oplevede ved tjek 2, at arbejdet var fysisk hårdere, mens arbejdsevnen generelt var blevet lidt bedre. Flere ønskede rygestop ved tjek 1, og 18 % af dem, som ryger dagligt, var stoppet ved tjek 2. 3 % vil stadig gerne stoppe. Ved tjek 1 ville 31 % gerne arbejde med sund mad, og flere spiste dagligt grøntsager og frisk frugt ved tjek 2. Færre medarbejdere havde et kolesterol indenfor normen ved tjek 2. Flere havde et blodtryk indenfor normen ved tjek 2. Ved tjek 2 blev 19 % af medarbejderne opfordret til at søge egen læge for at få mere dybdegående undersøgelse. Flere oplevede deres helbred godt eller virkelig godt ved tjek 2. Flere oplevede sig udhvilet efter søvn ved tjek 2. Vi har konstateret, at medarbejdere - primært timelønnede - med natarbejde har større udfordringer med deres sundhed generelt. Dette vil vi se nærmere på i den endelige evaluering. Gennem det seneste år har arbejdspladserne arbejdet med mange forskellige tiltag. De bliver nævnt overordnet her: Motion Mad og kost Vægttab Rygestopkurser Foredrag om sund og livsstil Psykisk arbejdsmiljø herunder stress Fysisk arbejdsmiljø Sociale tiltag Politikker Konkret igangsatte langt flere arbejdspladser tiltag på sundhedsområderne end på arbejdsmiljøområderne. I projektperioden oplevede flere sundhedsudvalg at tiltag på sundheds- og trivselsområdet både kunne være svære at gennemføre. På mange arbejdspladser var der flere ændringer gennem året mellem de to sundhedstjek fx større eller mindre organisationsforandringer, ændrede ledelsesforhold, fyringer, osv. Disse forandringer har for mange arbejdspladser haft indflydelse på det samlede overskud til at arbejde med sundhed og trivsel.

6 Vi håber, du vil finde rapportens resultater interessante og også får lyst til at læse den endelig evaluering, når den er færdig i foråret 13. God læselyst. De bedste hilsner Sundhedsprojektet Ulighed i sundhed 6

7 DEL 2 7

8 Procent Procent Arbejdsmiljø - trivsel Medarbejdere, der har deltaget i begge sundhedstjek, har svaret på, hvordan de oplever stress og psykisk slid. Det psykiske arbejdsmiljø Føler du dig stresset? høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Medarbejdere der har deltaget i begge sundhedstjek oplever, at de er lidt mere stressede ved tjek 2. Det drejer sig om små ændringer, men der er lidt flere, som oplever stress i høj og i meget høj grad samt delvist. Der er færre, som oplever stress i ringe og i meget ringe grad. Føler du, at dit arbejde slider på dig rent psykisk? høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Det samme er tilfældet for medarbejdernes oplevelse af psykisk slid. % af medarbejderne mener, deres arbejdsplads har arbejdet med at reducere stress mellem de to tjek, men kun meget får angiver at have deltaget. I spørgeskemaet spørges videre til oplevelser af andre områder i arbejdsmiljøet. De to områder, hvor der ved tjek 1 var mindst tilfredshed blandt medarbejderne, ser vi på her. Resten af diagrammerne kan ses i bilag 3. 8

9 Oplever du, at man bliver anerkendt for et godt stykke arbejde? Færre medarbejdere oplever, at de bliver anerkendt for deres arbejde ved tjek 2. Oplever du, at du har tilstrækkelig indflydelse på det daglige arbejde? Der er ligeledes mindre tilfredshed med indflydelsen på arbejdet ved tjek 2, men ikke i helt så høj grad som i forhold til anerkendelse. 18 % af medarbejderne mener, at deres arbejdsplads har arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø mellem tjekkene, men vi kan ikke se hvilke områder, der konkret er blevet arbejdet med. 9

10 Medarbejdernes ønsker til bedre trivsel Ved tjek 1 spurgte vi alle 82 medarbejdere om, hvad de gerne ville arbejde videre med på deres arbejdsplads. Vi valgte 11 områder ud, og spurgte i hvor høj grad de gerne ville arbejde med de forskellige områder på en skala fra 1-, hvor betød stor interesse og 1 betød ingen interesse. De arbejdsmiljøområder, der var størst ønske om at arbejde videre med ved tjek 1 var samarbejde med ledelsen og dernæst retfærdighed. Der var 23 % af medarbejderne, som gerne ville arbejde med samarbejde med ledelsen. Mens der var %, der gerne ville arbejde med retfærdighed. Ved tjek 2 var der en anelse mindre tilfredshed med samarbejdet med ledelsen. I forhold til retfærdighed var der stort set ingen ændringer. Se bilag 3. Ved tjek 1 spurgte vi som nævnt alle medarbejdere, hvad de ønskede arbejdspladsen skulle arbejde videre med. Herunder er svar, der viser hvor mange procent af medarbejderne, som ønskede forandringer. Livsstil: 33 % ville gerne tabe sig 32 % ville gerne arbejde med motion 31 % ville arbejde med sunde kostvaner Arbejdsmiljø: 23 % ønsker at arbejde med samarbejde med ledelsen % ønsker at arbejde med retfærdighed 19 % ønsker at arbejde med de fysiske rammer* 19 % ønsker at arbejde med tillid fra ledelsen 18 % ønsker at arbejde med indflydelse på arbejdet 14 % ønsker at arbejde med at ændre tempoet i arbejdet 13 % ønsker at arbejde med samarbejde med kolleger 9 % ønsker at arbejde med tillid fra kolleger *Området fysiske rammer har vi 68 besvarelser på. Spørgsmålet var ikke med i skemaet ved de allerførste sundhedstjek, men kom med, da skemaet blev justeret midtvejs i tjek 1.

11 Procent Motion og fysisk belastning i arbejdet 32 % af medarbejderne ville ved første sundhedstjek gerne arbejde med motion på arbejdspladsen. Ved tjek 2 spurgte vi om medarbejderne have fået mere viden om motion, og om de oplevede deres motionsvaner var bedre. Resultaterne på disse spørgsmål blev: Er din viden om motion øget? Er dine motionsvaner blevet bedre? Flere medarbejdere oplevede, at både deres viden om motion og deres motionsvaner var bedre. Ud over hvad hver enkelt medarbejder har valgt at gøre mellem tjek 1 og 2, har arbejdspladserne igangsat mange forskellige aktiviteter. 12 % af alle medarbejderne angav, at de har deltaget i motionsaktiviteter i forbindelse med arbejdspladsen. 8 % angav, at de vidste, der blev igangsat motionsaktiviteter, som tiltag på arbejdspladsen. Bevægelsesniveau Meget godt bevægelsesniveau Godt bevægelsesniveau 7 8 Brug for at røre sig mere Brug for bevægelse Bevægelsesniveauet fortæller, hvor mange medarbejdere, der vil have sundhedsmæssigt gavn af at bevæge sig mere med henblik på forbedring af deres kondition. 12 % af medarbejderne vil stadig have en god sundhedsmæssig fordel, og 8 % vil stadig have gavn af lidt mere bevægelse med vægt på kondition. Flere medarbejdere dyrker moderat motion og/eller hård motion hver uge. 82 % får moderat motion et antal timer hver uge, og 22 % dyrker hård motion et antal timer hver uge. I forbindelsen med motion, bevægelse og kondition er det interessant at se på hvor meget slid arbejdet giver og hvor fysisk hårdt det opleves. 11

12 Procent Procent Procent Fysisk arbejdsmiljø område Føler du, at dit arbejde slider på dig rent fysisk? høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Der er små forandringer mellem tjek 1 og 2 i oplevelsen af, hvorvidt arbejdet slider fysisk. Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt det nuværende arbejdet? Let 1-3 Middel 4- Middel 6-7 Hårdt 8- Arbejdet opleves en hel del hårdere ved tjek 2. Ved tjek 1 oplevede 18 % af de timelønnede, at arbejdet var hårdt (8-), ved tjek 2 er det 26 %. Vurdering af arbejdsevne God 8- Middel 6-7 Middel 4- Ringe

13 Flere oplever en god arbejdsevne ved tjek 2. Der er dog 14 %, som stadig ikke oplever at have den fulde arbejdsevne. Hvis oplevelsen strækker sig over længere tid, er det vigtigt at se på kravene i arbejdet, og om der skal ydes fysisk/psykisk støtte. For at undgå nedslidning og for at støtte op om den bedste arbejdsevne, skal det fysiske arbejdsmiljø være så godt som muligt, og derudover kan det give ekstra overskud at have en god kondition. Opsummering: 22 % oplever, at deres viden om motion er øget det seneste år (se diagram tidligere) 29 % synes, at deres motionsvaner er blevet bedre det seneste år 82 % dyrker moderat motion hver uge 22 % dyrker hård motion hver uge 8 % af medarbejderne oplever, der har været arbejdet med tempoet i arbejdet 6 % mener, der har været arbejdet med det fysiske arbejdsmiljø % mener, deres arbejdsplads har arbejdet med tiltag omkring stress 18 % mener, der har været arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø 13

14 Procent Procent Vægttab og sund mad Resultater af Sundhedstjek 1 viste, at 33 % af medarbejderne ønskede at arbejde med vægttab. Flere har siden da arbejdet med vægttab på forskellige måder. Udover hvad hver enkelt medarbejder har valgt at gøre, så har flere arbejdspladser også igangsat tiltag, som medarbejderne kunne deltage i. 39 % af medarbejderne mener, at deres arbejdsplads har igangsat sådanne tilbud. 8 % af alle medarbejdere har deltaget i aktiviteterne. Herunder er diagrammer fra tjek 1 og 2 som viser forskellen i BMI og fedtprocent. BMI Normalvægtig Moderat overvægtig Svært overvægtig Der er stort set ikke forskel på BMI ved tjek 1 og 2, men de enkelte arbejdspladser var der forandringer. Der er dog sket forandringer i BMI indenfor kategorierne normalvægtig, moderat overvægtig og svært overvægtig. Man kan sagtens tabe sig flere kilo uden at ændre kategori fx fra moderat overvægtig til normal vægtig. Fedtprocent Under det anbefalede Det anbefalede 6 Over det anbefalede Lidt færre medarbejdere havde den anbefalede fedtprocent ved tjek 2. Ved tjek 1 ønskede 31 % af medarbejderne i høj grad at arbejde med sund kost. På næste side ses forskelle mellem tjek 1 og 2 i forhold til hvor mange, der til daglig fx spiser grøntsager og frugt. 14

15 Procent Procent Hvor ofte spiser du forskellige grøntsager rå og/eller tilberedte? Dagligt 3-4 gange 1-2 gange Sjældnere end hver uge Flere spiser grøntsager hver dag ved tjek 2. Det er % flere af alle medarbejderne, som spiser grøntsager dagligt nu. Hvor ofte spiser du frisk frugt? Dagligt gange gange 7 6 Sjældnere end hver uge Ved tjek 2 er det også flere medarbejdere, som spiser frisk frugt. 31 % af medarbejderne oplever, at de har fået mere viden om kost det seneste år 3 % synes, at deres kostvaner er blevet bedre det seneste år 38 % mener, at arbejdspladsen gennemførte foredrag og/eller hold om sund mad, og 11 % af alle deltog. Ikke alle arbejdspladser har gennemført sådanne tiltag, og hvis de har, er det ikke sikkert medarbejderne alligevel kender til tiltaget. 48 % oplevede, at maden i kantinen var blevet sundere, og 23 % af alle angiver at have benyttet sig af tilbuddet. Det er ikke alle arbejdspladser, der har kantine, så procenten for den enkelte arbejdsplads er højere. Resten af diagrammerne ligger under bilag 3, hvor alle der har fået to sundhedstjek er taget med. 1

16 Procent Rygning Flere medarbejdere er stoppet med at ryge mellem tjek 1 og 2. Ryger du? Ja, dagligt Af og til Har røget tidligere Har aldrig røget 18 % af medarbejderne ryger dagligt og 4 % ryger af og til. Det betyder, at 19 % af dem, der røg dagligt er stoppet og 22 % af dem, der røg af og til er stoppet det seneste år. På landsplan ryger 18 % af danskerne dagligt og 6 % af danskerne ryger af og til. Ønsker du at stoppe? 33% 3% Ja Nej Ved ikke 32% 3 % af rygerne vil ved tjek 2 stadig gerne stoppe, mens 33 % svarede ved ikke til spørgsmålet. De rygere, som svarer ved ikke, er ikke afvisende og vil måske i løbet at en overskuelig periode forsøge. Rygning er et område som arbejdspladserne har arbejdet med på flere områder: Nogle arbejdspladser har orienteret medarbejderne om muligheder for rygestop kurser fx i sundhedscenteret i kommunen. Andre arbejdspladser har tilbudt rygestophold på arbejdspladsen. Nogle arbejdspladser har givet medarbejderne individuelle muligheder for rygestop ved at give økonomiske støtte til den ønskede hjælp akupunktur, rygestopmedicin, osv. Nogle arbejdspladser har skrevet eller revideret deres rygepolitik. 16

17 DEL 3 17

18 Procent Procent Bilag 1 Resultater fra tests Faglige forklaringer på testresultaterne kan læses på hjemmesiden under Projekt sundhedstjek og projektet i tal. Resultater og forklaring på de forskellige områder af sundhedstjekket: Kolesterol Normalt Let forhøjet 11 Moderat forhøjet 3 Svært forhøjet Færre medarbejdere har ved tjek 2 et kolesterolniveau inden for normen. Det er en tendens, vi har set i alle test i projektet. Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger på, eller under mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger, øge risiko for hjerte-kar-sygdom. Kolesterol kan reguleres gennem kost og motion. Blodsukker For lavt Normal Forhøjet Der er stort set ingen forskel på blodsukkerniveauet ved de to tjek. Blodsukkeret skal helst være jævnt stigende og faldende gennem dagen afhængig af måltider og fysisk aktivitet. Medarbejderne var ikke fastende ved testen, og det betyder, at testen alene ikke fortæller om 18

19 Procent Procent blodsukkeret er forhøjet. Sygeplejersken har derfor ud fra en faglig vurdering sammenholdt målingen med hvornår medarbejderen sidst havde indtaget mad og drikke. Ud fra dette vurderede sygeplejersken om blodsukkeret var forhøjet. Blodsukker kan reguleres gennem kost og motion. Et af tegnene på diabetes kan være for højt blodsukker. Blodtrykket Normalt Forhøjet Stærkt forhøjet 9 6 Flere medarbejdere havde et blodtryk inden for normen ved tjek 2, mens færre havde stærkt forhøjet blodtryk. Ved flere større undersøgelser i Danmark er blodtrykket målt på en stor gruppe mennesker. En af disse målinger 1 viser, at der på landsplan i gennemsnit er 22,7 % med forhøjet blodtryk og 6,4 % med stærkt forhøjet blodtryk. Blodtrykket er afhængigt af omstændighederne og blot det at få målt blodtrykket kan forhøje det (konsultations-forhøjet blodtryk). BMI (Body Mass Index) Normalvægtig Moderat overvægtig Svært overvægtig BMI er nævnt tidligere i rapporten, og der er stort set ingen forskel på BMI ved de to tjek. I Danmark har 34 % af befolkningen moderat forhøjet BMI, mens 12 % har svært forhøjet BMI. BMI kan ikke stå alene, når man ser på sundheden, og derfor udregnes fedtprocent også. BMI kan fx være forhøjet, fordi personen har mange muskler, som derfor trods forhøjelsen af BMI er ganske sund. 1 KRAM-undersøgelsen af Statens institut for folkesundhed og Syddansk Universitet. 19

20 Procent Procent Fedtprocent Under det anbefalede Det anbefalede 6 Over det anbefalede Fedtprocenten er nævnt tidligere i rapporten, og der er kun små forskelle i fedtprocenten ved de to tjek. Den anbefalede fedtprocent er afhængig af køn og alder. Fedtprocenten kan være for høj hos mennesker, som ikke har en forhøjet BMI ( tyndfed ). Det er sundt for kroppen, at mere end halvdelen af kroppens vægt er muskler. Fedtprocenten reguleres gennem kost og motion. Anbefaling af fedtprocent ses herunder. Alder Kvinde Mænd -39 år % 8- % 4-9 år % % 6-79 år % 13-2 % Taljemål Det anbefalede Let forhøjet Forhøjet Lidt færre medarbejdere havde det anbefalede taljemål ved tjek 2. Forøget taljemål øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Taljemålet reguleres gennem kost og motion, samt ved at undgå stress.

21 Procent Procent Lungefunktion Normal Let nedsat Nedsat Lidt flere medarbejdere havde en normal lungefunktionstest ved tjek 2. Lungefunktionen kan støttes ved at undgå rygning, passiv rygning og forurenet luft i øvrigt herunder i arbejdsmiljøet. Henvist til egen læge Ved begge tjek blev nogle medarbejdere opfordret til at opsøge deres egen læge for at få uddybet nogle af testene. Af de medarbejdere, som blev henvist, imødekom 9 % opfordringen og opsøgte deres egne læge. Hos lægen kom 33 % i medicinsk behandling, 48 % blev af lægen observeret videre fremad, 1 % blev vejledt i livsstilsændringer og 22 % fik ikke yderligere behandling (nogle medarbejdere modtog mere end én behandling, hvilket ses ved at procenterne overstiger tilsammen). Henvisning til egen læge Ja Ved tjek 1 blev 16 % af medarbejdere henvist og ved tjek 2 var det 19 %. Nogle af dem, der blev henvist, blev henvist af flere årsager. Derfor er oplistning af henvisninger herunder tilsammen mere end %. 68 % blev opfordret til at få undersøgt kolesterolet 31 % blev opfordret til at få undersøgt blodtrykket 16 % blev opfordret til at få undersøgt lungefunktionen 8 % blev opfordret til at få undersøgt blodsukker 7 % blev opfordret til at få undersøgt andre ting 21

22 Procent Procent Bilag 2 Resultater fra spørgeskema Vurdering af helbred Helbred, humør og søvn har det ændret sig? Det er vigtigt for livskvaliteten at helbredet og humøret opleves godt, det er også vigtigt for helbredet at sove godt og føle sig udhvilet, når man vågner. Ved en hensigtsmæssig livsstil og godt arbejdsmiljø kan både helbred, humør og søvn blive bedre. Herunder ses de forandringer, der er sket mellem tjek 1 og 2. Hvordan er dit helbred? På landsplan i Danmark er gennemsnittet for dem, der synes at deres helbred alt i alt er virkelig godt eller godt på ca. 8 % 2. Dette spørgsmål bruges i store folkeundersøgelser, og derfra ved vi, at spørgsmålet er en god indikator for den statistiske sandsynlighed for sundhed og sygdom. Hvordan oplever du dit helbred alt i alt? Virkelig godt/ Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt Flere oplevede ved tjek 2, at deres helbred var godt eller virkelig godt. Hvor godt føler du dig udhvilet, når du har sovet? Virkelig godt/ Godt 43 Nogenlunde 8 Dårligt/ Meget dårligt Forskellen mellem tjek 1 og 2 viser, at flere oplevede, at de var godt eller virkelig godt udhvilet, når de har sovet. 2 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 22

23 Procent Procent Hvordan er dit humør? Humøret fortæller, om vi trives, og på arbejdet handler det meget om det psykiske arbejdsmiljø og oplevelsen af de sociale relationer. Hvordan er dit humør på arbejdet? Virkelig godt/ Godt Nogenlunde 2 2 Dårligt/ Meget dårligt Der var stort set ikke forskel på humøret på arbejdspladserne ved de to tjek. Humøret på arbejdspladsen er under indflydelse af arbejdsmiljø, men også af forandringer i organisationen, fyringer, osv. Hvordan er dit humør hjemme? Virkelig godt/ Godt 1 12 Nogenlunde 1 1 Dårligt/ Meget dårligt Humøret hjemme er blevet lidt bedre ved tjek 2. Humøret hjemme handler meget om familiære og sociale relationer, men det kan også handle om belastninger ved fx sygdom, økonomi, mm. Arbejdsmiljø Ovenstående diagrammer, som viser helbred, søvn og humør, kan have stor indflydelse på tallene i tabellen herunder som viser, hvor mange af arbejdspladsernes ansatte, der har overvejet at skifte arbejdsplads inden for de sidste 3 måneder. 23

24 Procent I ringe grad/ i meget ringe grad Delvist I høj grad/ høj grad Har overvejet at skifte arbejde indenfor de sidste 3 måneder før tjek 2 Sundhedstjek 1 7 % 1 % % Sundhedstjek 2 72 % 17 % 11 % Der er små forandringer i medarbejdernes ønsker om at skifte arbejde ved tjek 1 og 2. Kost Mange medarbejdere spiser den kost, som fx sundhedsstyrelsen anbefaler (de 8 kostråd). I bilag 3, hvor alle diagrammerne er samlet, er de fire områder fedtfattig kød- og mælkeprodukter, frisk frugt, fiberrigt/groft og fastfood også vist. Der er små forandringer på nogle af områderne. Rygning Flere medarbejdere er holdt op med at ryge ved tjek 2. Antal rygere Ja, dagligt Af og til Har røget tidligere Har aldrig røget Som tidligere nævnt ryger 18 % af medarbejderne dagligt, og 4 % ryger af og til ved tjek 2. 3 % ønsker stadig at stoppe deres rygning. Alkohol I skemaet spørger vi til, hvor mange genstande medarbejderne drak sidste uge. Der er således ikke taget hensyn til om sidste uge var normal i forhold til indtagelse af alkohol for den enkelte. Alligevel kan det give et billede af alkoholvaner, men det giver ikke mening at sammenligne fra sundhedstjek 1 til 2. I stedet spurgte vi medarbejderne, om de selv oplever forskel i deres indtag af alkohol hen over året, der er gået. 24

25 Har du ændret alkoholvaner det sidste år? 2% 1% Jeg drikker mindre 83% Jeg drikker det samme Jeg drikker mere 1 % oplever, at de drikker mindre alkohol og 2 % oplever at drikke mere. Dette siger ikke noget om, hvor meget der bliver drukket mindre eller mere. Men under alle omstændigheder er det en positiv udvikling for den enkeltes sundhed at drikke mindre. Motion 22 % af medarbejderne dyrker hård træning i et antal timer hver uge. Sidste sundhedstjek var dette tal 18 %. Der er også flere, som dyrker moderat motion ved tjek 2. Ca. 2 % af voksne danskere angiver at de dyrker moderat til hård fysisk træning mindst fire timer. Andelen er markant større blandt mænd. 2

26 Bilag 3 Oversigt med grafer Resultater for 1. og 2. sundhedstjek Søjlediagrammerne viser blå søjler for 1. sundhedstjek og grønne søjler for 2. sundhedstjek. Alle resultater er udtrykt som procent af antal deltagere. Fedtprocent Under det anbefalede Det anbefalede 6 Over det anbefalede Kolesterol Normalt Let forhøjet Moderat forhøjet 3 Svært forhøjet Blodsukker For lavt Normal Forhøjet Blodtryk Normalt Forhøjet Stærkt forhøjet 9 6 BMI Normalvægtig Moderat overvægtig Svært overvægtig Taljemål Det anbefalede Let forhøjet Forhøjet 26

27 Øget viden om kost Bedre kostvaner 1% Ja 31% Nej 12% 3% Ja Nej 4% Ved ikke 3% Ved ikke Øget viden om motion Bedre motionsvaner 11% 22% Ja 8% 29% Ja Nej Nej 67% Ved ikke 63% Ved ikke Lettere motion Over 4 timer timer om ugen Under 2 timer 6 7 Dyrker ikke denne aktivitet Motionsidræt Over 4 timer timer om Under 2 timer ugen Dyrker ikke denne aktivitet 27

28 Hård motion Over 4 timer 2-4 timer om ugen 11 Under 2 timer Dyrker ikke denne aktivitet Selvvurderet helbred Virkelig godt/ Godt Nogenlunde Dårligt/ Meget dårligt 2 2 Humør på arbejde Virkelig godt/ Godt Nogenlunde 2 2 Dårligt/ Meget dårligt Humør hjemme Virkelig godt/ Godt 1 12 Nogenlunde 1 1 Dårligt/ Meget dårligt Udhvilet efter søvn Antal rygere Virkelig godt/ Godt 43 Nogenlunde 8 Dårligt/ Meget dårligt Ja, dagligt Af og til Har røget tidligere Har aldrig røget 28

29 Frugt Fedtfattige mejeri- og kødprodukter Dagligt gange gange 7 6 Sjældnere end hver uge Dagligt gange gange 7 6 Sjældnere end hver uge Grøntsager Groft brød, rugbrød og havregryn Dagligt gange gange 6 4 Sjældnere end hver uge Dagligt gange gange 2 3 Sjældnere end hver uge Slik, søde sager Fastfood Dagligt gange gange Sjældnere end hver uge Dagligt 3-4 gange gange 7 7 Sjældnere end hver uge 29

30 Selvrapporteret bevægelsesmønster Meget godt bevægelsesniveau Godt bevægelsesniveau Brug for at røre sig mere Brug for bevægelse Intention om forbedring af helbred Høj -7 Middel 3-4 Lav 1-2 Fysisk nedslidning høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Psykisk nedslidning Stress høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad

31 Overvejet jobskifte inden for 3 mdr I høj grad/ I meget høj grad 1 17 Delvist 7 72 I ringe grad/ I meget ringe grad Indflydelse på eget arbejde høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 4 3 ringe grad Samarbejde leder høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Samarbejde - kolleger høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 2 1 ringe grad Tillid leder høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Tillid kolleger høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 2 1 ringe grad 31

32 Løses konflikter retfærdigt høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Fordeles opgaver retfærdigt høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Får du anerkendelse høj grad I høj grad Delvist I ringe grad 3 4 ringe grad Samlet tilfredshed høj grad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad Arbejdsevne God 8- Middel 6-7 Middel 4- Ringe 1-3 Hvor hårdt er jobbet fysisk Let 1-3 Middel 4- Middel 6-7 Hårdt 8-32

33 Spørgeskema 33

34 34

35 3

36 36

37 Kilder 3F Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Hvidbog om social kapital 8 om Social Kapital Kapital.aspx Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens generelle offentlige anbefalinger Rapporten Danskernes motionsvaner Rapporten Stress i Danmark hvad ved vi? Rapporten Barriere for fysisk aktivitet Statens Institut for Folkesundhed Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY): SUSY rapporten SUSY rapporten SUSY database Fødevarestyrelsen De 8 kostråd DTU Fødevareinstituttet Rapporten Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation, og barriere for at spise sundt, KRAM undersøgelsen Rapporten KRAM-undersøgelsen i tal og billeder, 9 Forebyggelseskommissionen Dansk Selskab for Almen Medicin Dansk Lungeforening Hjerteforeningen 37

38 Diabetesforeningen Kræftens Bekæmpelse 38

39 Projekt Ulighed i Sundhed - 3F Denne rapport, er den anden af to rapporter, som udarbejdes i forbindelse med Sundhedstjek 2 i 12. 3F sundhedsprojekt foregår på 3 arbejdspladser i Danmark, hvor ca. 6 medarbejdere får et sundhedstjek og bliver spurgt til deres livsstil og arbejdsmiljø. Kontaktoplysninger: Til arbejdet med handlingsplanen får I råd, støtte og vejledning af konsulenterne fra 3F s sundhedsprojektgruppe, som består af: Peter Hamborg Faarbæk Projektleder på Ulighed I Sundhed Mail: Tlf.: Katrine T. Berger Projektsekretær Mail: Tlf,: Thomas A. Weyse Arbejdsmiljøkonsulent Tlf.: Una Arnbjørn Sundhedsfaglig leder Mail: Tlf.: Maria Sophie Christiansen Studentermedhjælper, databehandling Mail: Tlf.: Nadja Lund Kern Studentermedhjælper, kommunikation Mail: Tlf.:

40 4

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Transport Alle 1. & 2. tjek

Transport Alle 1. & 2. tjek Transport Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 1 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Indhold Ulighed i Sundhed kan og skal forebygges... 3 Hvor køn er sundheden... 4 Projekt Ulighed i Sundhed... 4 Læsning af rapporten... Resultater af Sundhedstjek

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedstjek 1 alle data

Sundhedstjek 1 alle data Sundhedstjek 1 alle data Sundhedstjek i Fagligt Fælles Forbund 2012 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel foreløbig oversigt... 4 Hvordan styrker I sundhed og trivsel på arbejdspladsen?... 4 Vægttab...

Læs mere

Midtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1

Midtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1 Midtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1 Indhold Ulighed i sundhed kan og skal forebygges... 3 Derfor blev projektet til... 5 Resultater fra Sundhedstjek 1.... 6 Kort status... 6 Alle tilbudt

Læs mere

Sundhedstjek 1 samlede data

Sundhedstjek 1 samlede data Sundhedstjek 1 samlede data Sundhedstjek i Fagligt Fælles Forbund Februar 2012 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 53 arbejdspladser... 4 Hvordan styrkes sundhed og trivsel på arbejdspladsen?...

Læs mere

Idékatalog. Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme

Idékatalog. Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme Idékatalog Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme Vil din arbejdsplads gerne sætte sundhedsog trivselsprojektet i gang med et fælles arrangement for alle på arbejdspladsen? Eller arbejde med motivation

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed Indhold Arbejdspladsen kan være en god sundheds-arena 3 3F ernes sundhedsmål frem til

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sundt arbejdsliv sundt liv

Sundt arbejdsliv sundt liv Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Bedst at forebygge et dårligt helbred

Bedst at forebygge et dårligt helbred 3F Aalborg afdeling Telefon 7030 0858 Når du kontakter 3F Aalborg Du er altid velkommen til at henvende dig i 3F Aalborg, men for at gøre det lettere for dig selv, så henvend dig direkte i din egen gruppe.

Læs mere

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

RAPPORT om sundhedstjek

RAPPORT om sundhedstjek RAPPORT om sundhedstjek 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 2 Dansk Kommunikation 2009 Ulighed i sundhed kan forebygges I 2009 har 3F gennemført det første og hidtil største sundhedstjek for borgere

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28. Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter

Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter 767 Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter Jens Chr. Pedersen Formålet med Sundhedscenter Nordborg var at etablere et tilbud om øget sygdomsforståelse, træning, rehabilitering og forebyggelse for

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger Projekt Projektets navn: Norddjurs - En sund kommune i bevægelse Starttidspunkt: 2010-01-01 Sluttidspunkt: 2012-12-31 Projektoplysninger Vælg projektets hovedformål: Initiativer vedrørende rygning, alkohol,

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning

Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning Et udviklingsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden September 2014 - December 2015 Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference d.

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Midtvejsevaluering Sjovt & Sundt - Sammen

Midtvejsevaluering Sjovt & Sundt - Sammen Midtvejsevaluering Sjovt & Sundt - Sammen August 2010 Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme University College Syddanmark Indholdsfortegnelse BAGGRUND...3 PROJEKTETS FORMÅL...3

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1 januar 2016

Nyhedsbrev Nr. 1 januar 2016 Tilbud i Sundhedshuset Vægttabstilbud Vi tilbyder vejledning, når du gerne vil: - gøre noget ved din vægt - stoppe med at ryge - i gang med motion - spise sundere - eller ønsker en samtale om hvordan du

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere