FREDERIK OG FLAMMEN. Prinsen der ville lege med den olympiske ild. Af Lars Jørgensen

Transkript

1 FREDERIK OG FLAMMEN Prinsen der ville lege med den olympiske ild. Af Lars Jørgensen Idet jeg herved tildeles den ære at blive medlem af Den Internationale Olympiske Komité og at repræsentere den, og idet jeg erklærer mig fuldt ud indforstået med mine forpligtelser i denne egenskab, lover jeg at tjene den olympiske bevægelse efter bedste evne, at respektere og sikre respekten for alle bestemmelser i det olympiske charter og for IOC s afgørelser, som ikke vil blive gjort til genstand for appel fra min side, at overholde den etiske kodeks, at holde mig fri af enhver politisk eller kommerciel påvirkning og enhver racemæssig eller religiøs betragtning, at kæmpe imod alle andre former for diskrimination samt under alle forhold at forsvare Den Internationale Olympiske Komités og den olympiske bevægelses interesser. (Ed, som det olympiske charter kræver, at alle nye medlemmer af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, aflægger ved deres optagelse i komiteen.) Forord 1

2 Frømanden Pingo. Polarforskeren Frede. Playboyprinsen af Københavns vilde natteliv. Danmarks kommende konge, Kronprins Frederik André Henrik Christian, havde mange kære kælenavne, da han i 2003 traf to vigtige beslutninger, som fik stor betydning både for hans privatliv og hans liv i offentlighedens søgelys. Kronprins Frederik var dengang 34 år, uddannet som cand.scient.pol., tidligere ambassadesekretær, major af reserven i hæren og flyvevåbnet samt orlogskaptajn i søværnet. Ventetiden på at få opfyldt sin førstefødselsret til den danske kongetrone forsøgte Frederik at slå ihjel med et job som sagsbehandler i Forvarskommandoen. Fritiden brugte han på at flirte med to hemmelige beundrere. En af de første dage i januar 2003 afslørede han sin store kærlighed til den ene. Foran en flok ivrige pressefotografer på havnen i Hobart på Tasmanien under VM i dragesejlads kyssede Frederik for første gang sin australske flamme Mary Donaldson i fuld offentlighed. Kæresteparret havde i mere end to år forsøgt at holde forholdet hemmeligt for danskerne. Men nu lagde Frederik ikke længere skjul på, at han havde fundet den kvinde, han ville leve sammen med. Året efter den maritime kyssescene giftede kronprinsen sig med Mary. Hun blev kronprinsesse af Danmark og senere mor til deres to børn, prins Christian og prinsesse Isabella. Og næppe var det senere så berømte billede af den danske viceregents sømandskys til Mary offentliggjort, og kronprinsen kommet hjem fra sejlsportskonkurrencerne i sin udkårnes hjemland, før han også besluttede sig for at sige ja til en anden gammel flamme; den olympiske. Frederik havde lige siden 1995 leget med tanken om at blive medlem af Den Internationale Olympiske Komité, IOC. Hidtil havde både den idrætsfaglige og den politiske modstand imidlertid været for stor. Men nu var der en åbning. For selv om bestyrelsen i 2

3 Danmarks Idræts-Forbund havde brugt flere år på at finde en egnet afløser for det aldrende danske IOC-medlem, Danmarks Idræts- Forbunds formand Kai Holm, og netop havde udvalgt fire egnede kandidater, bad Kai Holm nu kronprinsen om at sige ja til at overtage hans plads i IOC. Frederik havde ellers tidligere fået en kold skulder af Kai Holm og den øvrige bestyrelse i Danmarks Idræts-Forbund, da kongehuset i 1998 første gang luftede hans olympiske drømme offentligt. Alligevel var kronprinsen ikke i tvivl om, at han stadig ville ind i IOC, da Kai Holm umiddelbart før verdenskonferencen om doping i sport i København i marts 2003 spurgte, om han stadig var interesseret i en olympisk karriere. På det tidspunkt efterforskede FBI fortsat den hidtil største korruptionsskandale i de olympiske leges historie; Salt Lake City s bestikkelse af IOC s medlemmer mod til gengæld at få lov til at arrangere de olympiske vinterlege i Korruptionsskandalen førte i 1999 til, at ti medlemmer blev smidt ud af IOC, mens en snes andre mistænkte blandt IOC s dengang 114 medlemmer slap med advarsler og negativ omtale i alverdens medier. Desuden vedtog IOC 50 reformforslag, der skulle skabe mere demokrati, åbenhed og gennemsigtighed i den olympiske loge. Men selv om flere andre fremtrædende medlemmer af IOC i de følgende ti år også blev afsløret som kriminelle, fik det hverken Kai Holm, Kongehuset eller Statsministeriet til at tale kronprinsen fra at blive medlem. Efter tre års overvejelser i regeringen af de politiske konsekvenser af Kronprins Frederiks olympiske karrierevalg gav daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen den 5. oktober 2006 Frederik lov til at offentliggøre sit kandidatur. Under et pressemøde på Amalienborg begrundede kronprinsen sin beslutning med, at han elsker sport, og at IOC havde ryddet op efter 3

4 korruptionsskandalerne og nu var en helt anden og bedre organisation end tidligere. Udnævnelsen af Kronprins Frederik skal fejres med pomp og pragt i oktober 2009 ved IOC's session og kongres i Bella Center i København. Efter 14 års kamp havde han nået sit mål. Han skulle være medlem af en organisation, som ejer alle kommercielle rettigheder til de olympiske lege samt eneretten til at udvælge de olympiske værtsbyer og de olympiske idrætskonkurrencer. Men hvad skulle Danmarks kommende konge i en kommerciel milliardforretning, der har en tidligere ledende spansk fascist som ærespræsident? En organisation, som i de ti år, der er gået siden IOC s reformer i 1999, har været repræsenteret af medlemmer, der har haft nepotisme, korruption, underslæb, ulovlig partistøtte, skattesvindel og børneporno som deres foretrukne idrætsdiscipliner? Hvordan ville den danske kronprins kunne undgå at ytre sine politiske holdninger til en olympisk idrætsverden, som ikke blot er gennemsyret af omfattende snyd blandt sportsfolkene, men også af udbredt kriminalitet blandt nogle af de højest placerede olympiske ledere? Hvorfor tillod det danske folkestyre, at den danske viceregent ved sin indtræden i den private olympisk loge skulle aflægge et højtideligt løfte om altid at forsvare IOC's interesser, når de ofte har været i direkte modstrid med interesser i den danske regering, som det danske folk betaler ham for at repræsentere? Hvad betyder Kronprins Frederiks olympiske karrierevalg for den politiske neutralitet i det danske kongehus? Hvilke idrætspolitiske temaer er det, han som IOC-medlem bliver tvunget til at forholde sig til i offentligheden, hvis dansk idræt skal have nogen som helst gavn af hans medlemskab? 4

5 Det er nogle af de spørgsmål, denne bog søger svar på. Men samtidig er den et kritisk tilbageblik på de seneste ti års største skandaler omkring Frederiks nye olympiske legekammerater. Ti efter den olympiske ledelses løfter om at indføre mere demokrati, åbenhed og gennemsigtig, er IOC ifølge den britiske tænketank One World Trust stadig den mindst demokratiske, mindst åbne og mindst gennemsigtige af 30 undersøgte internationale organisationer. Hver tiende af IOC s 107 nuværende medlemmer er hævet over almindelige demokratiske pligter og rettigheder via deres medlemskab af diverse kongehuse. Og to ud af tre medlemmer var også med i den olympiske loge for ti år siden dengang den amerikanske senator og senere præsidentkandidat John McCain som formand for en senatshøring i Washington om IOC konstaterede, at den olympiske komité repræsenterede en udbredt kultur af korruption, som rokker ved det fundament af offentlig integritet og troværdighed, vi i den frie verden bygger vores institutioner på. Lars Jørgensen,

6 1. Sømanden Frederik lignede langt fra en kommende konge, da han en septembermorgen i 2006 ankom til et af sine sjældne interviews på havnen i Newport i staten Rhode Island på den nordlige del af USA's Atlanterhavskyst. Danmarks dengang 38-årige kongelærling havde ikke andet tøj på end en T-shirt og knælange shorts. Og kronprinsen så ud til at nyde, at han var mere solbrændt end en havnearbejder i højsæsonen. Godmorgen, sagde han med en venlig, fremstrakt hånd og mindede mere om enhver anden velhavende sejlerbums på vej til søs end om en arbejdende dansk kronprins. Rygsækken hang løst over skulderen, og hans korte bukser afslørede en tatoveret delfin på den ene ankel lige over sejlerskoen. Skipper Frederik skulle deltage i verdensmesterskabet for Farr 40-både sammen med sin blandede besætning af amatører og professionelle sejlere ombord på den royale rorsmands sejlbåd 'Nanoq'. I kronprinsens foretrukne klasse skal bådens ejer være amatørsejler og skipper. Kun fire ud af ti sejlere på hver båd må være professionelle. Men den danske tronfølger har dyrket sport i det meste af sit liv, og på trods af sin amatørstatus har han ry for at være en habil sejlsportsmand. Som barn og ung prøvede Frederik også kræfter med fodbold, tennis, løb, vandski og ridning. Men han var over 30 år, før han for alvor fulgte i sin morfar, Kong Frederik IX s kølvand og sprang ud som sømand. Det var først med alderen, kronprinsen opdagede glæden ved sejlsporten, som også er hans far, Prins Henriks foretrukne idrætsgren. Samtidig fandt kronprinsen ud af, at han i kapsejlads langt ude på havet bedre end i de fleste andre 6

7 idrætsgrene kan være i fred for journalister, fotografer og andre nysgerrige, der altid står på spring for at få et indblik i, hvordan en kommende konge lever sit liv. Denne morgen i Newport var Frederik også på vagt over for nærgående spørgsmål. Han vidste, at jeg havde arbejdet for Ekstra Bladet og ville sikre sig, at interviewet ikke skulle trykkes i min gamle tabloidavis, som sjældent går af vejen for at kritisere kongehuset, og som kronprinsen derfor i det meste af sit liv har haft et anstrengt forhold til. Først da jeg havde forsikret Frederik om, at jeg nu arbejdede for Politiken, og at interviewet kun ville blive offentliggjort i morgenavisens sportssektion, indvilligede han i at medvirke. Dog kun på betingelse af, at han udelukkende skulle svare på spørgsmål om sin store interesse for sport og glæden ved at dele idrættens fysiske oplevelser og konkurrencer sammen med andre sportsfolk. Frederik havde dengang været medlem af den internationale sejlunions eventkomité i et par år. Men i den brede offentlighed var han mest kendt som en engageret tilskuer ved store sportsbegivenheder. I mange år havde kronprinsen nærmest haft fast plads i VIP-logen, når det danske fodboldlandshold spillede hjemmekampe i Parken i København. Og som tilskuer havde han i 1996, 2000 og 2002 overværet de olympiske lege i Atlanta, Sydney og Athen. De olympiske lege i Sydney var samtidig stedet, hvor han mødte sin kommende hustru, kronprinsesse Mary, dengang hun stadig hed Mary Donaldson og endnu var en ukendt australsk ejendomsmæglerassistent fra Hobart på Tasmanien. Efter legene i Sydney formåede parret at holde kæresteforholdet hemmeligt for offentligheden i næsten to år. Selv da forholdet i efteråret 2002 blev opdaget af medierne, slap der kun sparsomme oplysninger ud i offentligheden om, hvordan Frederik havde mødt Mary Donaldson. Det blev først afsløret af en 30-årig reklamekonsulent, Beatrice 7

8 Tarnawski, som jeg i oktober samme år opsøgte i hendes australske hjemby Brisbane. Mens alverdens legesyge olympiske fans festede i Sydneys tætpakkede gader lørdag den 16. september 2000, havde Beatrice Tarnawski været en del af et lille selskab på værtshuset Slip Inn i Sussex Street, som Frederik og Mary også var inviteret til uden at kende hinanden. I første omgang troede den australske reklamekonsulent, at hun blot skulle en tur ud i den sydende olympiske værtsby sammen med den spanske konges nevø, Bruno Alejandro Gomez-Acebo, som hun kendte igennem sin søster. Jeg var ved at falde bagover, da Bruno så også præsenterede mig for en hel flok europæiske prinser og en prinsesse, som ville med i byen. Kronprins Frederik, Prins Joachim, den græske Prins Nikolaos og den norske Prinsesse Märtha hilste pænt på mig. Jeg var helt ude af flippen. Beatrice Tarnawski fortalte, hvordan Frederik under middagen konstant tilbød hende danske cigaretter, selv om hun ikke røg, og hvordan Mary først på aftenen sad og flirtede med Frederiks græske fætter hen over pizzabordet. Mary var meget interesseret i Prins Nikolaos, og han i hende. Men alle flirtede og havde det sjovt. På et tidspunkt diskuterede vi piger, hvad der er bedst: Mænd med hår på brystet eller uden hår på brystet. Både Frederik og Nikolaos havde åbentstående skjorter på. Vi sad lidt og sammenlignede mændene. Jeg fik lov til at stikke hånden ind under skjorten på begge prinser og føle dem på brystet. Jeg syntes bedst om Frederiks brystkasse. Der var ingen hår på. Glat og dejlig blød at røre ved. Prins Nikolaos havde masser af hår på brystet. Ikke lige min smag. Ifølge den australske reklamekonsulent var det først, da selskabet forlod Slip Inn, at Frederik og Mary kom til at gå alene ved siden af hinanden. 8

9 De faldt hurtigt i snak. Og fra dét tidspunkt veg Frederik stort set ikke fra Marys side resten af aftenen. Resten af den royale kærlighedshistorie blev i årene efter beskrevet indgående i de fleste danske medier. Nu var det slut med afslørende billeder i ugebladene af en nøgenbadende Frederik på faderens sydfranske vinslot og ydmygende reportager om hans besøg på københavnske politistationer i selskab med berusede piger uden kørekort. Men under interviewet i Newport i september 2006 lagde kronprinsen ikke skjul på, at han midtvejs i livet stadig havde det svært med sin rolle som ugebladenes yndlingsoffer. At dyrke sejlsport kræver meget tid. Sejlads er en tidsrøver. Man river rask væk fire dage eller en hel uge ud af kalenderen, når der er stævner. Så er den evige opinion altid parat til at slå mig oven i hovedet med, at min kone arbejder mere end mig og sådan noget. Men fordi jeg selv sejler med, har jeg faktisk fået næste års VM i Farr 40-klassen til København. Jeg synes, jeg har åbnet et vindue og skaffet Danmark international opmærksomhed. Det er så blandt andet det, min løn er gået til. At Frederik selv er konkurrencesejler, var dog næppe den eneste årsag til, at København fik tildelt VM for Farr 40-både. Som medlem af Den Internationale Sejlunions eventkomité var han også kommet tæt på sejlunionens øverste ledelse. En ledelse, som ifølge kronprinsen ofte plejer andre interesser end de rent sportslige, når unionen tildeler værtskaber for internationale mesterskaber og udvælger hvilke klasser, der skal sejles i til de olympiske lege. I eventkomiteen diskuterer vi blandt andet, hvordan man kan gøre sejlsporten mere farverig og lettere at forstå og følge med i for udenforstående. Måske skal farverne på sejl og spilere markeres tydeligere. I takt med IT-udviklingen arbejdes der også på at forbedre det elektroniske udstyr, som via sendere på bådene allerede nu gør det muligt for publikum at følge sejladserne via computerskærme på land. Og så er der jo også ret mange bådklasser 9

10 at holde styr på, og det er ofte nationale særinteresser i ISAF, som bestemmer, hvilke bådklasser der udvælges til OL. Samtidig pegede kronprinsen på, at han ikke fandt det særlig logisk, at sejlsportsdisciplinen matchrace i bådklassen soling blev taget af det olympiske program, efter at Jesper Bank havde vundet guldmedalje ved OL i Sydney i netop denne disciplin. Matchrace mellem to både appellerer jo netop direkte til tvdækningen og tilskuerinteressen, fordi publikum meget lettere kan følge med i konkurrencerne end i fleetrace, hvor mange både sejler imod hinanden. Når solingen røg ud af OL, skyldes det derfor nok, at mange af de øverste ledere i ISAF er fra England og Canada, som ikke har samme tradition for at sejle matchrace som i Danmark. Under interviewet prøvede Frederik også at sætte ord på, hvorfor sejlsporten er blevet hans foretrukne idrætsgren. Det er klart, at min interesse for sejlsport er blevet fuelet af min far og hans sejlerkammerater. Men min egen sejlererfaring er relativt ny. Tidligere havde jeg ikke den ro, der skal til for selv at dyrke sejlsport. Den fik jeg først for omkring fem år siden. Hvis jeg som yngre havde haft lidt mere tålmodighed, ville jeg nok have sejlet en hel del mere i jolleklasser såsom yngling, soling og drage. Nogle gange kan jeg godt ærgre mig lidt over, at jeg ikke begyndte at sejle tidligere. Men det kan ikke nytte noget at fortryde nu, for det kan jo ikke laves om. Og foreløbig er jeg egentlig også ganske godt tilfreds med mine resultater. Frederik ejer Farr 40-båden Nanoq, det grønlandske ord for isbjørn. Men på trods af sin royale titel føler han sig til søs blot som en del af et fællesskab, hvor alle om bord er lige vigtige. Det sociale er ekstrem vigtigt i sejlsport. På vores båd har vi et fantastisk sammenhold. Vi bor og spiser sammen. Og når vi ikke sejler, slapper vi af med en hel del øldrikning og ja, uhøvisk tale. Og jeg har det smaddergodt med det hele. 10

11 Kronprinsen fortalte også, at han bruger sejlsporten som et fristed, hvor han kan slappe af langt væk fra nysgerrige blikke. Ud over glæden ved at sejle og konkurrere er sejlsporten et dejligt fristed, hvor vi alle bare er sejlere, og hvor man under uformelle former for eksempel også kan mødes og snakke med travle forretningsfolk og andre, som man måske ikke bare lige sådan uden videre kommer i snak med til hverdag. For Frederik handler sport især om at udfordre sine fysiske grænser og hele tiden forbedre sine resultater. Jeg har altid nydt at bruge mig selv. Derfor er det også herligt, at jeg stadig har min førlighed. Og heldigvis er min krop ikke begyndt at knirke endnu syv, ni, tretten. Og kamptræning er altid godt. Det kan da være meget sjovt at stå alene og spille tennis op ad en mur, men i længden er det sjovere at spille sammen med andre. Det er der sikkert også en psykisk forklaring på. For sport handler jo også om at vinde. I Frederiks Farr 40-klasse betragter de professionelle sejlere mest klassen som en behagelig fritidsbeskæftigelse, hvor de kan tjene nogle hurtigere penge på at sejle nogle lette titler hjem til bådenes ofte stenrige ejere. Men det gør ikke kronprinsens glæde over en sejr mindre. Man kan være heldig at sejle lige op med de bedste professionelle, dem vi kalder for rockstjernerne. Det er for eksempel sjovt at være med til at slå America s Cup-vindere som Brad Butterworth og Russell Coutts. Brad Butterworth og Russel Coutts er to af de seneste årtiers absolut største ikoner i professionel sejlsport. Frederik drømmer også om selv at sejle med i America s Cup, sejlsportens svar på motorsportens Formel 1, og allerhelst i en dansk båd med Dannebrog i hækken. Drømmen er der altid. Jeg vil gøre alt for at støtte det danske flag på en America s Cup-båd. Det ville selvfølgelig kræve 11

12 endnu mere af min tid, og man bliver jo hele tiden mere voksen og dermed også mere engageret. Men hvis det skulle blive aktuelt, må jeg prøve at finde tiden til det. Til den tid kan kronprinsen så blot håbe på, at en kommende dansk konges tilstedeværelse i international sejlsport har gjort et lidt større indtryk, end Frederik åbenbart gjorde i Newport. Ved præmieoverrækkelsen måtte Frederik i hvert fald lide den tort at stå på podiet og blive tituleret som Kronprins af Norge, inden den amerikanske synder blev gjort opmærksom på sin majestætsfornærmelse og undskyldte over for den danske kronprins. 12

13 2. Kandidaten Hjemme i Danmark igen varede det imidlertid ikke mange dage, før Frederik fik chancen for at vaske amerikanernes ydmygelse i Newport af sig. Den samme dag som Frederik i Newport fortalte om sin interesse for sport, holdt det danske IOC-medlem Kai Holm et møde med Politikens sportsredaktion på Rådhuspladsen i København. Kai Holm havde et vigtigt budskab, han gerne ville have ud: Kronprins Frederik havde lovet ham at stille op som kandidat til IOC. Det var kun et spørgsmål om tid, før Politiken kunne få lov til at offentliggøre nyheden. Kongehuset gav tilladelsen en måned senere. Den 5. oktober 2006 kunne Politiken citere Kai Holm for at sige, at kronprinsen havde accepteret at afløse ham i 2009, når han som 70- årig skulle forlade IOC: Det er Kronprins Frederik eller ingen. Og derfor er vi meget glade for, at han stiller op. Nyheden faldt som en bombe i den danske medieverden. Senere samme dag bekræftede kronprinsen og kommunikationschef Morten Mølholm Hansen fra Danmarks Idræts-Forbund nyheden, da de sammen holdt pressemøde på Amalienborg for en flok udvalgte journalister. På samme pressemøde forsøgte kronprinsen at sætte ord på, hvorfor han gerne ville være medlem af IOC. Han fortalte, at det havde været spændende at være til OL og møde de deltagende sportsfolk. Han beklagede den urene trav, der er i mange sportsgrene, men understregede, at det ikke var noget, han umiddelbart ville tage stilling til på pressemødet. Kronprinsen var også godt klar over, at der havde været korruption i IOC. Han betragtede dog først og fremmest 13

14 IOC s medlemmer som en række sportsrepræsentanter. Desuden var det hans indtryk, at IOC havde ryddet op i egne rækker, og derfor kunne han heller ikke få øje på noget, der ville give ham problemer med at være medlem. På pressemødet understregede Morten Mølholm Hansen dog, at der helt klart er ting, kronprinsen som medlem af kongehuset og IOC ikke kan udtale sig om: Det kan være menneskerettigheder i Kina. Det er efter vor mening et regeringsanliggende. Og der kan være gråzoner, som vi må tage stilling til hen ad vejen. Det var Frederik helt enig i: Ja, Danmarks Idræts-Forbund vil gå ind og tage stilling til halv-politiske spørgsmål. Der kan jeg ikke se, hvordan jeg skulle kunne gøre det. Mens et flertal af de politiske partier på Christiansborg i dagene efter udtrykte sig positive over for Frederiks olympiske kandidatur, var netop den kendsgerning, at han som kronprins ikke kan agere politisk, årsag til, at langt de fleste danske avisers lederskribenter tog skarpt afstand fra hans valg af legekammerater. Der er grund til at stille spørgsmålet, om kronprins Frederik og de rådgivere, han har haft omkring sig, i denne sag har tænkt sig rigtigt godt om forud for beslutningen. Det danske kongehus skal i enhver henseende være hævet over politiske trakasserier, men sport i olympisk sammenhæng er indiskutabelt uløseligt forbundet med politiske spørgsmål og beslutninger på en lang række felter, skrev Berlingske Tidende, der ellers plejer at være en af Danmarks mest royale aviser, og Berlingske Tidendes søsteravis B.T. pustede også til ilden: Danmark har historisk set ført en høj etisk profil i international sportssammenhæng. Det bliver spændende at følge, om kronprins Frederik vil dæmpe denne profil, fordi han er handlingslammet af, at han ikke bare kan brage et synspunkt ud, når 14

15 det er mest relevant. Vi står foran et OL i Kina i 2008 de formentlig største propagandalege siden Berlin i Det er længe siden, de landsdækkende danske avisers lederskribenter har været så enige i en sag, som de var i denne. Kongehuset blev midtpunkt i en sand mediestorm. Det var ingen formildende omstændighed, at Frederik forsvarede sig med, at han bare kunne undlade at stemme i politisk kontroversielle sager i IOC. Flere iagttagere mente desuden, at han på pressemødet havde haft åbenlyse problemer med at svare klart på journalisternes spørgsmål. Nogle kritikere mente, at kronprinsen havde talt sort, og at hans mangel på kommunikative evner ikke bare belastede ham personligt, men også hele kongehuset og på sigt dansk idræt, hvis han blev medlem af IOC. Kritikken så dog ikke ud til at nage Frederik, da jeg en måned senere opsøgte ham under den internationale sejlunions årsmøde i Helsingfors i Finland. Selv om han understregede, at medierne ikke skulle forvente at få den samme direkte adgang til ham, som de havde haft til Kai Holm og andre tidligere IOCmedlemmer fra Danmark, indvilligede han i at fortælle, hvordan han havde oplevet kritikken efter pressemødet på Amalienborg. I Danmark er der en god tradition for åbenhed. Men det er klart, at der bliver en anden tilgang til mig. Man skal huske på, at Kai Holm har to hatte på. Han er ikke alene medlem af IOC, men også er formand for Danmarks Idræts-Forbund. Man stiller andre krav til ham end til mig. Han er friere stillet end mig til at udtale sig. Det bør det danske pressekorps også prøve at forstå. Jeg vil hurtigt blive mentalt brugt, hvis jeg hele tiden skal gå og tænke på at få pressekritik af, om jeg har været for politisk i IOC eller har fået sagt noget, der kan bringe mig i forlegenhed. Frederik slog også fast, at pressen heller ikke skulle forvente at få udleveret hans private telefonnummer og adresse, så journalisterne kan kontakte ham med relevante spørgsmål om IOC: 15

16 Nej, sådan bliver det ikke med mig. Det vil ikke kunne lade sig gøre. Og der vil heller ikke blive holdt pressemøder i tide og utide. Det sker altså ikke. Men hvordan det i praksis kommer til at foregå, har Danmarks Idræts-Forbund og jeg ikke tænkt så meget over. Så langt er vi ikke endnu. Vi har selvfølgelig talt meget om den sårbarhed, der er ved at træde ud i det her for en person i min position. Men der er altså stadig tre år til, så indtil videre forholder jeg mig afventende. Kronprinsen er altså helt klar over, at han har bragt sig selv og kongehuset i en sårbar position. Men hvor går grænsen så for, hvad han kan udtale sig om som IOC-medlem? Kan han for eksempel, som Kai Holm havde gjort et år forinden, lægge sig ud med hjemmestyret i Grønland ved at kræve, at grønlandske idrætsfolk skal leve op til danske udtagelseskrav for at komme med til OL? I spørgsmål af den karakter vil jeg støtte mig til Danmarks Idræts-Forbund og den til enhver tid siddende formand. Det ligger i kortene, at man skal være dansk idræts talsmand i IOC. Men det er op til den enkelte at gøre det på sin egen måde. Jeg vil gøre det på en anden måde end Kai Holm. Og man skal i den forbindelse bemærke, at beskrivelsen af det job, jeg kandiderer til, ikke er, at jeg skal være Danmarks repræsentant i IOC, men IOC s repræsentant i Danmark. Betød det så, at Frederik godt kunne have tilladt sig at tage afstand fra Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, sådan som Kai Holm blev voldsomt kritiseret for, at han havde gjort i en tale i IOC lige før vinterlegene i Torino i februar 2006, da han afgav Danmarks bud på at få IOC s kongres til København? Nej, sikkert ikke. Men Danmarks bud lå lige på det tidspunkt, hvor der var mest polemik. Og som formand for Danmarks Idræts-Forbund ønskede Kai Holm at forsikre sine 16

17 kolleger i IOC om, at Danmark ikke var blevet et farligt sted at opholde sig, sådan som nogle ude i verden havde fået indtryk af. Frederik udtrykte dog samtidig fuld forståelse for, at offentligheden forventer at blive indviet i hans idrætspolitiske synspunkter og får mulighed for at stille ham til ansvar for dem. Det er klart, at jeg i min kongelige position for eksempel ikke kan lade mig korrumpere eller lignende. Frederik mindede samtidig om, at der stilles et andet krav end åbenhed til ham netop fordi han er kongelig. Han skal opretholde en vis distance mellem at være en offentlig tilgængelig person og samtidig medlem af kongehuset. I min position er der en forventning om, at man er til for alle i sit land og derfor også skal bekræftes som sådan. Jeg ønsker ikke at sætte nogen grænse op på forhånd. Og jeg vil heller ikke sige, at der bliver en større åbenhed. For det signalerer bare, at kongehuset i dag er lukket, og det mener jeg ikke, det er. Men jeg vil godt sige, at der bliver en anderledes kommunikation end i dag. Hvordan kommunikationen ville blive anderledes, ønskede Frederik ikke at offentliggøre. Til gengæld havde han ikke noget imod at kommentere den voldsomme mediekritik af hans olympiske kandidatur, som havde præget den danske debat. Heller ikke selv om kongehuset ellers plejer at være hævet over enhver folkelig kritik, og ikke har tradition for offentligt at kommentere konkrete kritikpunkter imod dets medlemmer. Jeg oplevede ikke, at den største del af kritikken var rettet imod mig som person. Den var nærmere en opfordring til mig om at værne om min position, en advarsel om ikke at bringe den i fare. Faktisk troede jeg, at der ville have været meget mere tryk på kedlerne, end der var. Selv i de politiske partier har jeg indtryk af, at man ser på beslutningen med den store brille. At man ser på, hvad der er godt for Danmark på længere sigt. 17

18 Men i samme åndedræt appellerede kronprinsen til medierne om i fremtiden at holde igen med den personlige kritik: Det er fint nok, at man fokuserer på min person. Men det er for nemt kun at søge bentacklingerne. Jeg vil gerne mane til, at man tænker lidt længere end til blot at gå efter manden. At man tænker lidt mere strategisk på, hvad der i det store billede er godt for landet og for flaget. Samtidig glædede han sig dog til samarbejdet med sportspressen, som han forventede at blive mindre kritiseret af end af den øvrige presse. Som sportsmand vil jeg så at sige være på hjemlig grund sammen med sportsjournalister, som jeg får mulighed for at snakke om sport med i alle detaljer. Det er jeg ikke vant til, men jeg ser frem til et positivt samspil. Frederik begrundede desuden sit olympiske kandidater ved at henvise til, at hans onkel, den græske ekskonge Konstantin, både er ærespræsident i Den Internationale Sejlunion og æresmedlem af IOC, som han også har været aktivt medlem af. Det er klart, at jeg har lyttet meget til hans råd. Han er både vidende og vittig. Og så har han jo, om man så må sige, overlevet at være med i begge organisationer. Konstantin, som også deltog i sejlunionens årsmøde i Helsingfors sammen med sin danske hustru, Frederiks moster prinsesse Anne-Marie, var meget glad for, at Frederik havde sagt ja til at blive kandidat. IOC er den bedste upolitiske organisation, der findes. Det er klart, at man altid kan snakke politik, hvis det er det, man vil. Det kan man alle steder. Men man kan også lade være. Det har jeg aldrig haft problemer med i IOC. Og det får kronprinsen heller ikke, hvis han holder sig til rent sportslige emner. Konstantin undlod dog at nævne, at han på grund af sine royale rødder havde haft særdeles svært ved at kommentere den 18

19 største sag i IOC s historie; den olympiske korruptionsskandale i Salt Lake City, som omkring årtusindeskiftet gjorde IOC til en brandvarm international politisk sag. En skandalesag, som truede med at lukke de olympiske lege, fordi mange af de private virksomheder og folkevalgte regeringer, der betaler milliarder af kroner til den olympiske familie, ikke kunne holde til at blive sat i forbindelse med bestikkelse af ekskongens korrupte kolleger i den olympiske loge. 19

20 3. Hofchefen Da Salt Lake City-skandalen eksploderede i november 1998, bestod IOC af 124 håndplukkede medlemmer, som udover idrættens organisationer også repræsenterede diverse kongehuse, private firmaer og politiske interesser. En lokal amerikansk tv-station i Utah antydede, at mormonhovedstadens kommende arrangører af de olympiske vinterlege i 2002 havde bestukket en lang række medlemmer af IOC til at stemme på Salt Lake City. Der havde ganske vist allerede i september 1997 været trykt en artikel i avisen Salt Lake Weekly om, at Salt Lake City s olympiske organisationskomité i sit budget oplyste, at komiteen havde betalt stipendier til amerikanske universiteter for nogle af IOC-medlemmernes børn. Men der kom først skub i sagen, da Salt Lake City s tv-station KTVX i november 1998 hævdede at være i besiddelse af et brev fra den lokale OL-boss Dave Johnson til Sonia Essomba, datter af IOC-medlemmet Rene Essomba fra Cameroun, som dokumenterede, at hun fik betalt sit ophold på American University i Washington af Salt Lake Citys olympiske budget. Brevet afslørede, at Salt Lake City s organisationskomité havde betalt dollars til Sonia Essombas uddannelse. Men selv om komiteen i de følgende dage indrømmede, at den også havde støttet flere andre IOCmedlemmers børn med universitetsstipendier i USA, afslog komiteens ledende direktør, den tidligere mormonpræst Tom Welsh, at der var tale om bestikkelse. Familie hjælper familie. Det er netop det, hele den olympiske familie handler om. 20