At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Transkript

1 Center Børn og Unge Kontraktmål Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse mv. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentral styring og centralt overblik. Formålet med kontraktstyring er: At brugeren/borgeren sættes i centrum for den kommunale opgaveløsning. At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. At tildelingen af fuld kompetence indenfor budgetrammen og de givne politikker til kontraktholder omsættes til levering af de bedste løsninger på institutionsniveau. At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner. At styrke den decentrale ledelse og medarbejdertilfredsheden, ved at tydeliggøre kontraktholderens ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling. At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog mellem politikere, forvaltning og institution, og på den måde at bidrage til den forsatte udvikling af den kommunale service.

2 Grundlæggende værdisæt for kontraktstyringen Del af helheden i Rebild Kommune er alle en del af en helhed. På den baggrund forventes det, at institutionerne arbejder sammen for at nå kommunens prioriterede kontraktmål og de ønskede kommunale serviceydelser inden for den fælles økonomiske ramme. Prioriteret fokus på effekt mere fokus på effekt frem for proces fremmer innovation og nytænkning. De overordnede politiske målsætninger for kommunen har første prioritet, men de procesrelaterede ideer og innovative tiltag, der skabes ud fra kontraktstyringens metodefrihed i de enkelte institutioner, deles til gavn for hele organisationen. Decentral ledelse styrkelse af medarbejdernes kompetencer ved at tildele ansvaret for den daglige drift til de enkelte institutioner. Dialogbaseret kontraktstyring tæt dialog mellem det politiske niveau og driftsniveauet. Det tætte samarbejde gør det muligt for politikerne at følge med i den løbende udvikling for kontraktmålene, og under hvilke vilkår de udføres i de enkelte institutioner. Dynamiske kontrakter mulighed for differentierede kontraktmål efter områder, og løbende justeringer af disse i løbet af kontraktperioden. Udvidet kontraktstyring effekten af indsatsen prioriteres og følges løbende via kontraktmålene. Dette hierarki af kontraktmål har til formål at tydeliggøre kontraktholders primære ansvarsområde og sætte fokus på udviklingen heraf. Hvis det er muligt, inddrages eksisterende kvalitetsrapporteringer (f.eks. kvalitetskontrakter) i forbindelse med kontraktmålene. Økonomisk ramme

3 Kontraktmål: For Børnehusene i Skørping 2017/18. Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Læring og inklusion - læringsmål De faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og dagtilbud skal styrkes m.h.p. at sikre den røde tråd i læringen fra dagtilbud og indskoling. Der skal udvikles formelle, skriftliggjorte og tværgående samarbejder mellem skole og dagtilbud, m.h.p. at sikre overensstemmelse i koblingen mellem læreplansarbejdet i dagpleje og daginstitutioner og læringsmålene i indskolingen. Vi vil sikre en kobling mellem Børnehusene og Skørping skoles indskoling ved at afholde mindst 1 fælles møde mellem det pædagogiske personale med henblik på at skabe og udvikle en fælles faglig forståelse af børnenes udvikling. Kontraktholder for dagtilbud samt indskolingsleder/sfo leder for Skørping skole Der evalueres ved kontraktens udløb ved at distrikterne indsender beskrivelser af de tværgående samarbejder hvori det fremgår hvordan distriktet har sikret en kobling mellem læreplansarbejdet i dagtilbud og læringsmålene i indskolingen. Skabe en rød tråd i børnenes sprogudvikling fra Børnehave til skole i både skoletiden og fritiden. Øge den fælles forståelse mellem Skørping skole/sfo og Børnehusene i Skørping. Etablering af møder mellem Børnehusene i Skørping, det lokale bibliotek og Skørping skoles sprogvejleder og sprogpædagoger i Børnehusene. Fælles møde mellem det pædagogiske personale fra Skørping skole indskolingen/sfo og Børnehusene. På baggrund af et allerede etableret netværk mellem sprogvejledere og sprog pædagoger fra Børnehusene i Skørping udvides netværket med deltagelse fra biblioteket. Med henblik på at styrke sprogudviklings indsatsen og gøre det mere SFO leder på Skørping skole og kontraktholder for Børnehusene i Skørping.

4 helheds orienteret. Skabe en mere glidende overgang for børnene i Børnehusene og til Skørping skole. Fortsætte med børn på vej og førskoletilbuddet få evalueret projektet og sat nye mål fremadrettet. På baggrund af de indhøstede erfaringer, vil der blive foretaget nødvendige tilpasninger og justeringer. Læring og inklusion - Særligt fokus på drenge Der skal være en særlig fokus på at styrke læring for drengene i dagtilbud og skole. Der skal iværksættes lokale tiltag Hvilket tilbud har vi til drengene. Er der særlige interesser. Mere fokus på læringsstile. Arbejde med læringsrum hvor der særligt tages højde for l drengenes interesser og læringsstile, for at styrke deres sproglige forudsætninger inden skolestart. Opdele dreng/pige grupper 2. Lave Mindmap på vores ældste drenge gruppe i Børnehusene hvor fokus skal være hvordan det er at være dreng? hvilke ønsker har de til børnehavens dagligdag? Kontraktholder for dagtilbud Kontraktholder evaluerer på lokalt opstillede mål på baggrund af den evalueringsform den enkelte kontraktholder fastsætter i forbindelse med opstilling af mål. Der laves SMTTE på de forløb der etableres med drenge grupper. Der laves mindmap på de enkelte drenge så vi får børne perspektivet i spil. Side 4 af 9

5 Læring og inklusion - systematisk resultatopfølgning Den systematiske resultatopfølgning af børnenes læring skal styrkes. Kommunalt arbejdes der på at indgå i et forskningsprojekt i forhold til problematikken omkring lavt præsterende drenge i indskolingen med særligt fokus på læsning. Der udarbejdes lokale beskrivelser af praksis ift. ledelses- og resultatopfølgning af børnenes læring, hvori det fremgår hvilke konkrete datasæt, tests mv. der anvendes til at følge børnenes læring. Herunder hvordan der følges op i forhold til det enkelte barns læring. Måneder inden skolestart. Anvendelse af ministeriets sprog vurderings materiale i Børnehusene, som også anvendes obligatorisk i bhv.klassen og som er i overensstemmel se med de nationale test, som børnene senere skal igennem i skolen. Få en drøftelse af hvordan vi hjælper de børn fra Børnehusene, som havner i en fokuseret indsats videre i forhold til skoleforløb. Udvikle vores sprognetværk i Skørping distriktet. Kontraktholder for dagtilbud og skole Forskningsprojektet evalueres separat. Kontraktholder afrapporterer ved kontraktperiodens udløb ved indsendelse af den enkelte institutions praksis ift. ledelse- og resultatopfølgning. Side 5 af 9

6 Projekt Fælles indsats Fælles Indsats skal styrkes i egen organisation. Der skal i samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og MED-udvalg sikres lokal implementering og ejerskab til projektet - herunder implementeringen af Let Dialog. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen. Introduktion til let-dialog på fælles p-møde. Arbejde med fiktive sager som en opstart. Let-dialog skal være vores kommunikations /samarbejdes redskab med forældre og eksterne samarbejdspartn ere, så vi sikre hurtigst og mest gennemskuelig platform. Kontraktholder dagtilbud (inkl. kontraktholdere for skoleområdet når projekt Fælles Indsats udrulles hertil) IT pædagoger er dem der igangsætter Let dialog, så vi sikre os at der er personale der har den nødvendige viden og hjælp i implementeringsfasen. Der udformes en baseline med afsæt i midtvejsevalueringen af Fælles Indsats. Der evalueres ved kontraktperiodens udløb på, hvorvidt indsatserne har haft den ønskede effekt. Ved projekt afslutning medio 2018 evalueres på antal sager. Forældre og personale inddrages i denne evaluering, via interview. Projekt Fælles Indsats Den tidlige indsats skal styrkes m.h.p. at sikre børn det rette tilbud på rette tid og sted. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter tidlig opsporing og handling. Der etableres tætte samarbejder med FI-teams omkring udsatte børn. Bruge let dialog i samarbejde med forældre ift. Sprogarbejde. Implementering af Signs of safty, som en metode, til at arbejde helheds orienteret, der hviler på samarbejde og gode relationer. Introduktion til forældre om FI møder På hus møder, drøftes børn systematisk Kontraktholdere for dagtilbud og skole Der udformes en lokal baseline med afsæt i resultatmålene fra baseline for projekt Fælles Indsats. Der evalueres ved kontraktperiodens udløb på, hvorvidt kontraktenheden har bidraget kvalitativt til opfyldelsen af den overordnede kommunale målsætning med projektet. Side 6 af 9

7 Side 7 af 9 så vi sikre os tidlig opsporing. Drøfte struktur og metode med FI deltagerne.

8 Samarbejde mellem dagplejen og daginstitutioner Samarbejde Den åbne skole/ Institution - eksterne samarbejder Der skal formuleres en formaliseret samarbejdsaftale mellem dagplejerne og daginstitutioner i de enkelte distrikter m.h.p. at styrke den pædagogiske indsats på 0-3- årsområdet Det eksterne samarbejde skal udbygges m.h.p. at anvende de lokale kompetencer og muligheder til mest mulig gavn for kommunens børn og unge. Kontraktholdere for dagtilbud og dagpleje formulerer lokale samarbejdsaftaler. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen. Der skal som minimum være 1 samarbejde med Kulturskolen og/eller Ungdomsskolen. Derudover skal skolerne etablere mindst et nyt samarbejde, med ekstern aktør indenfor de lokale foreninger og lokale virksomheder. Kontraktholdere for dagtilbud i samarbejde med Rebild dagplejes leder. Dagpleje pædagog for området, samt daglige ledere i Børnehusene. Kontraktholder for dagtilbud (undtagen dagpleje) og skole samt kontraktholdere i CKF Der redegøres i evalueringen for det pædagogiske sigte i samarbejdsaftalerne og hvorvidt indsatsen har bidraget til at styrke den pædagogiske indsats. Kontraktholder udarbejder en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal eksterne samarbejder. Ved kontraktperiodens udløb laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang de eksterne samarbejder vurderes at have bidraget til børnenes læring. Samarbejde Sundhed - sunde læringsmiljøer Fælles naturindsats for 0-3 års området i Rebild kommune Rebild Kommunes vision om at et sundt liv i en sund kommune skal støttes op af tiltag og initiativer, der fremmer sunde læringsmiljøer. At øge naturforståelsen og engagement ved fælles oplevelse i det fri hos ansatte i dagplejen og i institutioner. At få mere natur på legepladser og i legestuer. At medvirke til at der udvikles et naturligt læringsmiljø i naturen, hvor den sundhedsfaglige, naturfaglige og pædagogfaglige viden kombineres i aktiviteter med for børn. At få mere natur på legepladser og i legestuer, samt i fællesskab med børnene at finde bevægelsesstier i nærmiljøet Kontraktholdere for dagtilbud i Terndrup, Suldrup, Støvring, Skørping og Rebild dagpleje, samt Helle Fuglsang naturvejleder og fysioterapeut, som ansættes i naturskolen, mens projektet kører. Kontraktholder udarbejder en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal indsatser. Ved kontraktperiodens udløb laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang indsatserne vurderes at have bidraget til opbygning af sunde læringsmiljøer. Der arbejdes med SMTTE model. SMTTE bruges, som didaktisk redskab til at opstille mål og evaluering. Side 8 af 9

9 Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Egne mål: At arbejde med digitale redskaber Børn at introducere og lære dem alternative Børn at introducere og lære dem alternative læringsstile. Børn at introducere og IT pædagoger og Vi bruger SMTTE bruges som didaktisk model og måle redskab. i pædagogisk praksis, læringsstile. Personale - Hvordan understøtter lære dem Kontraktholder Hvert hus laver SMTTE for arbejdet med samt i forbindelse med de pæd. læreplaner ift. Rebild kommunes sammenhængende børnepolitik og IT strategi. Personale Hvordan understøtter vi brugen af digitale redskaber. Vi arbejder på at få livsduelige børn som forholder og bruger digitale medier som en naturlig del af det at være barn. vi brugen af digitale redskaber. Vi arbejder på at få livsduelige børn som forholder og bruger digitale medier som en naturlig del af det at være barn. alternative læringsstile. Personale Hvordan understøtter vi brugen af digitale redskaber. for Børnehusene i Skørping digitale redskaber. Det sker på hus møde om hvornår og hvordan der arbejdes med digitale redskaber. Fokus på hvordan IT strategien implementeres yderligere. Spørgeskemaer til personalet foråret Egne mål: Sundhed - sunde læringsmiljøer Fælles naturindsats for 3-5 års området i Rebild kommune Mere ude liv i børnehaverne. At der udvikles et naturligt læringsmiljø i uderummet, hvor den naturfaglige, sundhedsfaglige og pædagogfaglige viden kombineres i aktiviteter for børn. Mere ude liv i børnehaverne. Legepladser, som dynamiske læringsmiljøer, som udvikler børnenes handle kompetencer og udfordre børnenes fantasi, kreativitet. Inspirations møde d.6.april Pædagogisk dag d.9.september 2017 med naturvejleder Helle Fuglsang. Igangsætte pædagogiske aktiviteter hvor læreplanstemaer ne implementeres. Skabe inspirerende og udfordrende miljø. Kontraktholder og daglige ledere for Børnehusene i Skørping. SMTTE og små film som bruges i forbindelse med forældremøder og personalemøder. Side 9 af 9