Tillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan 2013

Transkript

1 Offentligt fremlagt til 11. februar 2015 Tillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan 2013 Kommuneplantillæg for Bjæverskov Vest Forslag 2014

2 Køge Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 6 Indledning I december 2013 vedtog Byrådet Køge Kommuneplan Området i Bjæverskov Vest blev ved den endelige vedtagelse udtaget af kommuneplanen. Med dette kommuneplantillæg udlægger Byrådet, areal til udvikling af et nyt erhvervsområde i Bjæverskov Vest. Udviklingen er foranlediget af, at de arealer som tidligere var reserveret til særligt miljøbelastende virksomheder vest for Bjæverskov, med vedtagelsen af Fingerplan 2013 nu er forbeholdt transport og logistikerhverv. Dette fordi efterspørgslen efter arealer til virksomhedsklasse 6 og 7 er vigende, mens velbeliggende arealer til transport- og logistikerhverv er stigende. Udpegningen af Bjæverskov Vest er et led i at sikre, at der er velbeliggende motorvejsnære arealer til transport- og logistikerhvervene ved motorvejsnettet ved portene til hovedstadsområdet i syd, vest og nord. Se også Hovedstrukturen i Køge Kommuneplan HOVEDSTRUKTUR Nyt arealudlæg Kommuneplantillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan 2013 udlægger et areal på ca. 40 ha i Bjæverskov Vest. Arealerne udlægges til transport og logi-stikerhvervsområde ved afkørsel 34 på Vestmotorvejen. Området afgrænses mod nord af transportkorridoren, mod øst af et erhvervsområde i Bjæverskov mod syd af landbrugsarealer og mod vest af Lundegårdsvej. Området opdeles af Ringstedvej. Bystrukturen Køge Kommunes By og Centerstruktur er beskrevet i Kommuneplan 2013 Kapitel 1.2 By og Centerstruktur. Kommuneplantillægget fastlægger følgende rækkefølgeplan for udbygningen af Bjæverskov Vest jf. figur 1,5.2 Rækkefølgeplan for Bjæverskov Vest. Ændring i Retningslinje nr. 12. Rummelighed i Tillæg nr. 5 til Køge Kommuneplan Den samlede erhvervsrummelighed for Kommunen jf. figur 2.9 Rammelagte arealer ca. 301 ha. 2

3 Borup E Vemmedru avn / d banen Bjæverskov Bjæverskov Vest N efter 2025 Eksisterende station Fremtidig station Ny figur Rækkefølge for ibrugtagning af arealer - ændring ved Bjæverskov Vest PLANTEMAER Erhverv og Vækst i virksomheder Køge Kommunes vækst i virksomheder er beskrevet i Kommuneplan 2013 Kapitel 2.3 Erhverv og vækst i virksomheder, hvor blandt andet væksten i transport- og logistikvirksomheder fremgår. Se også figur Erhvervsrummelighed. 5 km 3

4 1 2/ N 5 km Erhverv Centerområde Køge Park Ny figur 2.9 Erhversrummelighed pr erstatter figuren i Kommuneplan Ændring af figur 2.9 er i offentlig høring til 18. november 2014 i Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Transportvirksomhed 1. STC Etape 2 38 ha 2/3. Køge Nord 70 ha 90 ha* 4. Bjæverskov Vest 15 ha Bjæverskov Vest 40 ha 5. Køge Havn - jorddepot 40 ha Køge Havn - unitterminal 23 ha Kontor og service 6. Køge Nord Station 40 ha 30ha * 7. Køge Kyst 24 ha 8. Køge Park 1 ha * Ændringerne er i offentlig høring til 18. november 2014 i Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 for Byudvikling i Køge Nord. 4

5 Placering af erhverv i OSD-område Hele arealudlægget er omfattet af særlige drikkevandsinteresser (OSD), og en større del af arealudlægget er udpeget som særligt følsomt vandindvindingsområde (FI). Området er ikke egnet til virksomheder der støver, eller virksomheder der kan true grundvandet, men pga. sin placering velegnet til virksomheder med stort transportbehov eller til meget støjende virksomheder. Det er derfor mere hensigtsmæssigt, at udlægge området til transport- og logistikerhverv, frem for de tidligere planlagte virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Dog med bevidstheden om, at der skal tages særlige hensyn til grundvandsressourcen, og der er derfor i dette kommuneplantillæg lagt særligt vægt på at beskytte grundvandet og sikre grundvandsressourcen. I forbindelse med miljøgodkendelsen eller i forbindelse med etablering af de enkelte servicevirksomheder skal krav til sikring af grundvandet indarbejdes. Se også afsnittet Grundvandsinteresser samt afsnittet Køge Kommunes vurdering af risiko for udlæg af byudviklingsområde. Planmæssige alternativer og planmæssig nødvendighed På grund af de særlige krav, der knytter sig til placeringen af virksomheder med et meget stort transportbehov, er der reelt kun få steder, et areal til denne funktion kan placeres. Placering af erhverv i tilknytning til motorvejsnettet giver mulighed for at udnytte den eksisterende afkørsel 34, og det er Køge Kommunes vurdering, at der ikke indenfor kommunens grænse kan peges på, arealer med tilsvarende kobling til eksisterende infrastruktur. Som nævnt er denne type erhverv i kraftig vækst i disse år og arealtypen er en begrænset ressource i Regionen. På den baggrund vurderes det at være hensigtsmæssigt, at etablere området i umiddelbar tilknytning til Vestmotorvejen. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for området vil vejforbindelser til erhvervsområderne tilrettelægges, så de tilsluttes det overordnede vejnet. Se i øvrigt Strategisk Miljøvurdering af Tillæg nr. 6 til Kommuneplan Hovedparten af Køge Kommune har beliggenhed indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvorfor der ikke kan peges på alternative udviklingsmuligheder udenfor OSD. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for området med fastlæggelse af anvendelse vil det blive præciseret, hvor det ikke er muligt med en anvendelse, der indebære udendørs oplag af store mængder af mobile forureningskomponenter. Klimatilpasning Køge Kommune arbejder aktivt i forhold til klimaændringerne, blandt andet med at tilpasse ændrede klimaforhold gennem den fysiske planlægning. I forbindelse med Køge Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 er sandsynlig-heden for oversvømmelser af kloakkerne i størstedelen af de kloakerede områder i Bjæverskov beregnet. Beregningerne er baseret på en model for kloaksystemet tilsluttet en model for terrænet, som viser at der er en potentiel oversvømmelsesrisiko i to boligområder i Bjæverskov. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for erhvervsområdet samt tillæg til spildevandsplanen skal det derfor sikres, at det nye erhvervsområde ikke belaster det eksisterende kloaknet. 5

6 BESKYTTELSESINTERESSER Biologiske interesser Der er ingen kendte forekomster af fredede eller beskyttelseskrævende arter i projektområdet, men der er fra regionen en lang række registreringer af flagermus og i mindre grad af padder. Dette skal vurderes og håndteres i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Sølvbækken har et forløb gennem området fra Gummersmarke ud til sammenløbet med Slimminge Å. Sølvbækken er et beskyttet vandløb, og der er i kommuneplantillæggets rammer indarbejdet bestemmelser der sikre, at der ikke sker negativ påvirkning af dyre og planteliv eller fysiske ændringer af vandløbet. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Drikkevandsinteresser Følsomme vandindvindingsområder (FI) Boringer Natura 2000 Området ligger ca. 1 km fra nærmeste Natura2000-område, som er Køge Å (H131). Udpegningsgrundlaget er først og fremmest den bundlevende fisk, Pigsmerling. Sikringen af at de fremtidige aktiviteter i området ikke belaster Sølvbækken og dermed Køge Å med miljøfremmede stoffer prioriteres højt. Gennem relevante tilladelser, fx udledningstilladelser sikres, at der ikke sker en indirekte påvirkning af Køge Å. N 5 km Figur Grundvandsinteresser 6

7 Grundvandsinteresser Køge Kommunes grundvandsinteresser er beskrevet i Kommuneplan 2013 Kapitel 3.7 Grundvandsinteresser. Hele området i Bjæverskov Vest er omfattet af særlige drikkevandsinteresser (OSD), og en del af området er udpeget som særlig følsomt vandindvin-dingsområde (FI). Køge Kommune har i henhold til Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindings oplande udarbejdet en OSD redegørelse, som følger kommuneplantillægget. Byudviklingsområdet ligger i indvindingsoplandene til HOFOR s kildepladser ved Ravneshave, Almsgaard, Kimmerslev, Gummersmarke og Slimminge. Grundvandsdannelsen i selve projektområdet er generelt høj, og pga. nedadrettet gradient er der grundvandsdannelse i hele området. Det er derfor afgørende, at der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for erhvervsområdet, sikres 0-balance i grundvandsdannelsen. Derfor er der indarbejdet særlige bestemmelser i dette kommuneplantillægs rammer for lokalplanlægning. Køge Kommunes vurdering i risiko ved udlæg af byudviklingsområde På baggrund af OSD redegørelsen og udpegningen som følsomt indvindingsområde (FI) som er størstedelen af byudviklingsområdet samt på baggrund af, at der generelt er en høj grundvandsdannelse i området, vurderer Køge Kommune, at etableringen af et nyt erhvervsområde i Bjæverskov Vest kan udgøre en risiko for påvirkning af grundvandsressourcen i området. Det kræver således en særlig opmærksomhed i den videre planlægning, for at sikre påvirkningen af grundvandsdannelsen i byudviklingsområdet kompenseres ved opsamling og nedsivning af tagvand som en 0- scenarie løsning. Princippet i en 0-scenarie løsning er, at kompensere for den manglende grundvandsdannelse under de samlede befæstede arealer. Opsamlet regnvand fra tagflader nedsives i særlige regnbede og bidrager således til den samlede grundvandsdannelse i området. Nedbør der falder på veje og P-pladser bortledes som udgangspunkt i kloakkerne, eller udledes til recipienterne efter rensning. Området er beliggende, hvor indvindingsoplandene til fem af HOF- OR s store kildepladser mødes. En forurening af grundvandsressourcen vil derfor få store konsekvenser for produktionen af drikkevandet på regnemark Vandværk. Den grundvandsbeskyttende effekt, ved at befæste arealer i områder med risiko for grundvandsforurenende stoffer til omgivelserne, prioriteres højt i området og i Kommuneplantillæggets rammer, er der indarbejdet bestemmelser fra Den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser omfattet indvindingsopland, der sikrer at disse retningslinjer vil blive indarbejdet i den efterfølgende lokalplanlægning. 7

8 Køge Kommunes vurdering i forhold til transport- og logistikerhverv Ifølge bilaget til retningslinjerne 40 og 41 om ændring af arealanvendelse i OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) hører transport og logistik erhverv under liste 3, der er den mest problematiske kategori. Da størstedelen af området er udpeget FI-område vil det ikke være muligt at planlægge for erhverv uden for dette. Der skal derfor generelt udvises en høj beskyttelse i området. Derfor er der udover retningslinjerne i den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 indarbejdet bestemmelser på baggrund af OSD-redegørelsens konkrete retningslinjer i dette kommuneplantillæg. Det er dog kommunens vurdering, at transport og logistik erhverv ikke i sig selv er grundvandstruende, såfremt der tages de nødvendige miljømæssige forholdsregler i forbindelse med etablering og drift. Kommunen har endnu ikke kendskab til hvilke virksomheder, der konkret skal være i området, og kommunen vil derfor stille konkrete vilkår og krav omkring grundvandsbeskyttelsen når virksomhederne skal etableres og evt. miljøgodkendes. De gældende reguleringsmuligheder samt skærpede krav i forbindelse med etablering og drift, anses for tilstrækkelige som sikring mod grundvands forurening i normalsituationer. Ved brand vurderes det, at der skal planlægges særlig foranstaltninger. Dette indarbejdes i Køge Kommunes beredskabsplan. 8

9 9

10 Regnemark 13BE17 13T01 13R06 Bjæverskov 7E03 13BE20 Kulerup 7D02 7B01 7B03 7R01 7B04 7B05 7E06 7E07 7T01 7R02 7E Meter Nye rammeområder 7E07 og 7E08 Bestemmelser for Kommuneplanramme 7E07 Navn: Anvendelse: Specifik anvendelse: B% 50 Højde: 15 Bjæverskov Vest II (nord for Ringstedvej) Erhvervsområde Erhverv i form af større lager- og transportvirksomhed og fremstillingsvirksomhed med et betydeligt transportbehov samt administration og servicefunktioner, der er tilknyttet den enkelte virksomhed Bemærkninger: Hvis hensynet til virksomhedens eller anlæggets drift taler for det, kan enkelte bygninger eller bygningsdele tillades opført i en større højde. Kontorlokaler til egen administration forudsætter at de er tale om virksomheder større end etagemeter. Ved lokalplanlægning skal vejforbindelser til erhvervsområdet tilrettelægges, så de tilsluttes det overordnede vejnet. Parkeringsnorm maksimalt 1 p-plads pr. 50 m 2 Særlige bestemmelser (OSD/FI): I forbindelse med lokalplanlægning skal det sikres, at: - Regnvand fra tage nedsives lokalt indenfor rammen, hvor det er muligt. - Der gennem en fastsættelse af befæstelsesgraden sikres 0-balance for grundvandsdannelsen indenfor det samlede område omfattende rammeområderne 7E07 og 7E08. - Alle arealer hvorpå der færdes med køretøjer, skal befæstes med tæt belægning, således at der ikke kan forekomme direkte ned 10

11 sivning til grundvandet fra fx vej- og parkeringsarealer. Med tæt belægning, menes asfalt (ikke knust asfalt), med en tykkelse som er beregnet til tung trafik. - Nedsivning af overfladevand langs render af parkeringsarealer og veje forhindres, fx ved at forsyne disse med kant. - Der ikke anvendes bly, kobber og zink i bygningers inddækning, tagrender og facader. - Arealer med mulighed for oplag af grundvandstruende materialer overdækkes. Ved lokalplanlægning skal området overføres til byzone. Bestemmelser for Kommuneplanramme 7E08 Navn: Anvendelse: Specifik anvendelse: B% 50 Højde: 15 Bjæverskov Vest III (syd for Ringstedvej) Erhvervsområde Erhverv i form af større lager- og transportvirksomhed og fremstillingsvirksomhed med et betydeligt transportbehov samt administration og servicefunktioner, der er tilknyttet den enkelte virksomhed Bemærkninger: Hvis hensynet til virksomhedens eller anlæggets drift taler for det, kan enkelte bygninger eller bygningsdele tillades opført i en større højde. Kontorlokaler til egen administration forudsætter at de er tale om virksomheder større end etagemeter. Ved lokalplanlægning skal vejforbindelser til erhvervsområderne tilrettelægges, så de tilsluttes det overordnede vejnet. Ved lokalplanlægning skal det sikres, at der ikke sker væsentlig påvirkning af Sølvbækkens flora/fauna f.eks. ved at udlægge en zone omkring vandløbet. Parkeringsnorm maksimalt 1 - plads pr. 50 m 2 Særlige bestemmelser (OSD/FI): I forbindelse med lokalplanlægning skal det sikres, at: - Regnvand fra tage nedsives lokalt indenfor rammen, hvor det er muligt. - Der gennem fastsættelse af en befæstelsesgrad sikres 0-balance for grundvandsdannelsen indenfor det samlede område omfattende rammeområderne 7E07 og 7E08. - Alle arealer hvorpå der færdes med køretøjer, skal befæstes med tæt belægning, således at der ikke kan forekomme direkte ned sivning til grundvandet fra fx vej- og parkeringsarealer. Med tæt belægning, menes asfalt (ikke knust asfalt), med en tykkelse som er beregnet til tung trafik. - Nedsivning af overfladevand langs render af parkeringsarealer og veje forhindres, fx ved at forsyne disse med kant. - Der ikke anvendes bly, kobber og zink i bygningers inddækning, tagrender og facader. - Arealer med mulighed for oplag af grundvandstruende materialer overdækkes. Ved lokalplanlægning skal området overføres til byzone. 11

12 Vedtagelser Køge Byråd vedtog den 25. november 2014 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 6 i offentlig høring fra den 3. december 2014 til 11. februar Retsvirkninger Kommuneplanens retsvirkninger efter planlovens 12 træder i kraft ved planens endelige vedtagelse og offentliggørelse. Retsvirkninger betyder, at Køge Byråd kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med den endeligt vedtagne kommuneplan. 12

13 Køge Kommune Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest MILJØRAPPORT

14 Køge Kommune Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest MILJØRAPPORT Rekvirent Rådgiver Køge Kommune Teknisk Forvaltning Byg og Plan Torvet Køge Kontaktperson Kirsten Truberg Jensen Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring CGOL, Claus Goldberg Frederik Jensen Revisionsnr. 3 Udgivet

15 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Baggrund for den strategiske miljøvurdering Kommuneplantillæg Lokalplan Resultat af screening og udvælgelse af miljøparametre BESKRIVELSE AF ALTERNATIVER alternativet Andre alternativer ANDRE PLANFORHOLD OG ØVRIGT LOVGRUNDLAG Fingerplan Kommunale planer Eksisterende lokalplaner og temalokalplaner Spildevandsplan og klimatilpasningsplan Zoneforhold Kystnærhedszone BESKRIVELSE AF EKSISTERENDE FORHOLD Arealanvendelse og forhold til naboområder Kultur og erhvervsmæssige forhold Visuelle forhold Natur Beskyttet natur Fauna og flora Fredede og internationalt beskyttede områder Bilag IV arter Jord og grundvand Jord Grundvand Støj og trafik... 17

16 5. KOMMUNEPLANTILLÆGGETS MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER Natur, flora og fauna Naturbeskyttelse og beskyttelseslinier Flora og fauna LAR påvirkning af dyr og planter Påvirkning af landskab og naturressourcer Visuelle forhold Kystnærhedszonen Jord og grundvand Befolkning og sundhed Støj Emissioner, røg, lugt og risici Trafik Trafik i anlægsfasen Trafik i driftsfasen Socioøkonomi SAMMENFATTENDE VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER MULIGE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Natur, flora og fauna Jord og grundvand Lar og klimasikring Befolkning og sundhed Støj Emissioner, røg, lugt og risici Trafik OVERVÅGNING AF MILJØPÅVIRKNING REFERENCER... 26

17 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag SMV Screening 2. Tillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan Kommuneplantillæg for Bjæverskov Vest. 3. Udvikling af Bjæverskov Vest. Redegørelse i henhold til trinmodellen i "Statslig udmelding til vanplanernes retningslinje 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. Oktober 2014.

18 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest 1. INDLEDNING Køge Kommune ønsker at udvikle et nyt erhvervsområde i Bjæverskov Vest. I Kommuneplantillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan 2013 udlægges på denne baggrund et areal på ca. 40 ha i Bjæverskov Vest. Arealet udlægges til transport og logistikerhvervsområde ved afkørsel 34 på Vestmotorvejen. Ved vedtagelsen af Køge Kommuneplan 2013 blev det besluttet at dette område senere skulle behandles i et tillæg til planen. Udarbejdelsen af tillægget skal ses i sammenhæng med vedtagelsen af Fingerplan 2013, hvor området udpeges til de ovennævnte funktioner. Området afgrænses mod nord af transportkorridoren, mod øst af et erhvervsområde i Bjæverskov mod syd af landbrugsarealer og mod vest af Lundegårdsvej. Området opdeles af Ringstedvej. Placeringen af erhvervsområdet er vist på Figur 2. På figuren er vist afgrænsningen af området i forhold til veje og banen i området, kommunegrænsen er vist. På Figur 2 er vist den planlagte tidshorisont for udviklingen af området i 2 faser. Figur 1 Kort over Køge Kommune Placeringen af erhvervsområdet ved Bjæverskov Vest er vist med en blå pil (fra kort.koege.dk). 6 / 27

19 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Figur 2. Placeringen af erhvervsområdet Bjæverskov Vest er vist. Blå stiplet linje er kommunegrænsen. Afgrænsningen af erhvervsområdet er nærmere forklaret i teksten. Der er indsat en forstørrelse af området ved Bjæverskov Vest for bedre at illustrere de to planlagte faser for udviklingen af området. Baggrunden for udviklingen af bydelen er specielt at området i forbindelse med vedtagelsen af Fingerplan 2013 nu er forbeholdt transport og logistikerhverv. Behovet for sådanne områder er stigende i regionen. Det er en type af erhverv, der er i kraftig vækst og mangler arealer i regionen. Anvendelsen af området til dette formål er med til at sikre, at transport og logistikerhverv etableres i nærhed til et udbygget motorvejsnet i en af de væsentlige indfaldsveje til hovedstadsområdet. Det skal også ses i sammenhæng med den udarbejdede hovedstruktur i KP2013. Udkastet til Kommuneplantillægget er udarbejdet af Køge Kommune, mens nærværende miljørapport er udarbejdet af Orbicon A/S i nært samarbejde med Køge Kommunes Planafdeling Baggrund for den strategiske miljøvurdering I henhold til gældende lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli (Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer), skal planer der tilvejebringes af en offentlig myndighed, og hvor der ved planernes realisering kan være en effekt på miljøet, undergå en strategisk miljøvurdering. Som udgangspunkt er kommune- og lokalplaner obligatorisk omfattet af loven ( 3, stk. 1), da der er tale om fysisk planlægning og/eller planer for den fremtidige arealanvendelse ( Om der generelt skal foretages en strategisk miljøvurdering af en plan eller et program afhænger af resultatet af en indledende screening, hvor der lægges vægt på den sandsynlige miljøpåvirkning af jordbund, vand, luft, befolkningen, menneskers sundhed, den biologiske mangfoldighed, socioøkonomiske forhold m.m. Efter en indleden- 7 / 27

20 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest de screening foretaget af Køge Kommune, har kommunen vurderet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af kommuneplantillægget. Resultatet af denne screening er vedlagt som bilag 1. Køge Kommune har i den indledende del af miljøvurderingen, ligeledes fortaget en scoping med høring af andre berørte myndigheder for at høre disse myndigheders bemærkninger til hvilke emner der bør indgå i den strategiske miljøvurdering. Dette er sket i henhold til lov om miljøvurdering af planer og projekter, hvor det fremgår, at der inden miljøvurderingen gennemføres skal foretages en forudgående afgrænsning af dens indhold, som skal sendes i høring hos berørte parter. Det var i forbindelse med høringen vurderet at følgende parametre skulle være det primære fokus for miljøvurderingen: 1. Grundvandsinteresser, drikkevandsinteresser. 2. Naturbeskyttelse. 3. Trafikmønstre. Det blev ligeledes vurderet at det var væsentligt at inddrage håndtering af overfladevand og trafikstøj i den strategiske miljøvurdering. Der er inden for høringsfristen ikke kommet bemærkninger fra nogen af de hørte parter Kommuneplantillæg I december 2013 vedtog Byrådet Køge Kommuneplan 2013 (KP2013). Området i Bjæverskov Vest blev ved den endelige vedtagelse udtaget af kommuneplanen. Kommunen har nu udarbejdet et tillæg nr. 6 til KP2013. Med dette kommuneplantillæg udlægger Byrådet et areal til udvikling af et nyt erhvervsområde i Bjæverskov Vest. Det er overordnet hensigten at omdanne området til et erhvervsområde med direkte tilknytning til Vestmotorvejen. En mere detaljeret placering af de nye erhvervsområder er vist på Figur 3. 8 / 27

21 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Figur 3 Den detaljerede placering og afgrænsning af det nye erhvervsområde. Med rød skravering på den blå afgrænsning er vist det nye område omfattet af Kommuneplantillæg 6. Den blå farve indikerer udlægningen til erhvervsområde (fra Køge Kommune) For området nord for Ringstedvej, der er angivet som rammeområde 7E07 på Figur 3, er den specifikke udlægning i Kommuneplantillægget erhverv i form af større lager og transportvirksomhed og fremstillingsvirksomhed med betydeligt transportbehov samt administration og servicefunktioner knyttet til virksomhederne. I KPT6. er der sat en vejledende begrænsning i højden på bygningerne for området 7E07 på 15 meter og en bebyggelsesprocent på 50 %. Der er særlige drikkevandsinteresser i hele erhvervsområdet og store dele af området er udpeget som særligt følsomme vandindvindingsområder. Udpegningen som OSD gælder dog hovedparten af Køge Kommune. På denne baggrund udarbejdes sideløbende med Kommuneplantillægget en OSD redegørelse i henhold til de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinier 40 og Lokalplan Der er ikke udarbejdet lokalplaner for området, men det er blandt andet i Kommuneplantillægget anført at vejforbindelserne i lokalplanområdet skal tilrettelægges, så de kan kobles på det overordnede vejnet Resultat af screening og udvælgelse af miljøparametre Der er som beskrevet ikke i høringsperioden indkommet bemærkninger fra høringspartnerne. Som et resultat af screeningen er det prioriteret at miljørapporten særligt skal fokusere på: 9 / 27

22 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Grundvandsinteresser, drikkevandsinteresser, naturbeskyttelse og ændring i trafikmønstre. 2. BESKRIVELSE AF ALTERNATIVER alternativet Ved et 0-alternativ vil den hidtidige anvendelse af projektområdet primært til landbrugsdrift fortsætte. Der vil her være en fortsat påvirkning af grundvands- og drikkevandsinteresser relateret til landbrugsdriften, svarende til den hidtidige påvirkning. Der vil ikke inden for en overskuelig periode være væsentlige ændringer i påvirkningen af naturbeskyttelsesinteresser og trafikmønstre i projektområdet Andre alternativer Der er tale om placering af virksomheder med stort transportbehov og eventuelt støjende aktiviteter. Der er reelt kun meget få steder i kommunen dette kan placeres, og det er kommunens vurdering at der ikke er alternative placeringen med samme adgang til motorvejsnettet som den valgte placering ved Bjæverskov Vest. Der er ingen muligheder for placering af tilsvarende erhvervsområde noget sted i Køge Kommune, der ikke samtidig vil være udpeget som OSD. 3. ANDRE PLANFORHOLD OG ØVRIGT LOVGRUNDLAG 3.1. Fingerplan 2013 Ifølge Fingerplan 2013 er projektområdet udlagt som areal til transport og logistikerhverv. Kommuneplantillægget er derved i overensstemmelse med denne overordnede planlægning Kommunale planer Kommunale planer dækker over kommuneplan og kommuneplantillæg, temakommuneplaner, samt lokalplaner og tilsvarende tillæg eller temaplaner Eksisterende lokalplaner og temalokalplaner Området anvendes i dag primært til landbrugsformål og der er ingen eksisterende relevante lokalplaner udarbejdet. Ved gennemførelse af erhvervsprojektet, skal der successivt udarbejdes en række lokalplaner, der ud over den planlægningsmæssige regulering af erhvervsudviklingen af området, skal håndtere de centrale problemstillinger, hvor der kan være miljøpåvirkninger. Det gælder specielt eventuel påvirkning af grundvand- og drikkevandinteresser, naturinteresser og trafikale forhold. 10 / 27

23 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Spildevandsplan og klimatilpasningsplan Køge Kommune arbejder aktivt med tilpasning til klimaændringer, blandt andet i forbindelse med den fysiske planlægning for kommunen. Bjæverskov er ikke direkte medtaget i denne planlægning, men der har i forbindelse med denne klimatilpasningsplan været foretaget beregninger af risikoen for oversvømmelse i kloaksystemerne i Bjæverskov. Det er her fundet at der specielt er to boligområder i Bjæverskov hvor der er en potentiel oversvømmelsesrisiko. Køge Kommune har fået udarbejdet en klimatilpasningsplan, der beskriver tiltag i forskellige delområder af Køge Kommune. Ifølge den statslige udmelding til kommuneplan 2013 kræver nye arealudlæg i drikkevandsområder en særlig redegørelse om, hvordan grundvandet beskyttes. Områder med særlige drikkevandsinteresser, OSD, udgør rygraden i den nuværende og fremtidige vandforsyning. Staten gennemfører en detaljeret grundvandskortlægning i områderne, og bagefter skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. Køge Kommune har på denne baggrund udarbejdet en OSD redegørelse, der omfatter en gennemgang af vandindvinding og ressourceudnyttelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) i Køge Kommune med henblik på, at belyse forholdene omkring planlægning for by- og erhvervsudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og følsomme indvindingsområder (FI). Redegørelsen omfatter hele kommunens OSD og indvindingsoplande og beskriver grundvandsressourcen og dennes udnyttelse, vægtning af de statslige interesser, udvikling af erhvervs- og boligområder i forhold til OSD og indvindingsoplande, det særlige behov for udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer. Der redegøres ligeledes for uudnyttede arealudlæg i OSD og indvindingsoplande, herunder FI. Godt 85 % af Køge Kommune er udpeget som OSD og heraf er en del udpeget som FI i statens grundvandskortlægning. Et område i den nordvestlige del af kommunen samt i den sydøstlige del mangler dog stadig at blive kortlagt. Her er der således endnu ikke sket en udpegning af FI. Ved Bjæverskov Vest erhvervsområde er der både OSD og FI udpegninger. OSD redegørelsen for Bjæverskov Vest omfatter en beskrivelse af de særlige forhold og problemstillinger her. Det er den statslige målsætning i vandplanerne, at vandløb, søer, kystvande og terrestriske økosystemer kan opfylde deres miljømål i forhold til vandbalance, hvor indvinding ikke må overstige grundvandsdannelse. Der er på denne baggrund i Køge Kommune med en grundvandsmodel beregnet grundvandsdannelsen for hele kommunen. 11 / 27

24 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Der er her en sammenhæng mellem udpegning af sårbare indvindingsområder og høj grundvandsdannelse. I Køge Kommune blev der i 2012 indvundet ca. 12 mio m 3 grundvand årligt. Indvindingen sker fra 17 vandforsyninger, der i alt omfatter 64 indvindingsboringer, yderligere Energiforsyningen Køge med 2 vandværker og 22 indvindingsboringer og HOFOR s 70 indvindingsboringer, fordelt på 8 kildepladser Zoneforhold Kystnærhedszone Kystnærhedszonen er over 5 km væk. Denne zone er derfor ikke relevant at vurdere i forhold til bebyggelse og anlægsarbejde idet dette ikke vil forringe kystmæssige, landskabelige og rekreative værdier tilknyttet kystzonen. 12 / 27

25 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest 4. BESKRIVELSE AF EKSISTERENDE FORHOLD Der er tale om et område med hovedsagligt landbrugsarealer og grønne områder med meget begrænset bebyggelse Arealanvendelse og forhold til naboområder Den nuværende arealanvendelse af projektområdet er domineret af landbrugsdrift med spredt bebyggelse af landbrugsejendomme. Naboarealer udgøres typisk af vejanlæg, erhvervsområder og tekniske anlæg. De to delområder er vist i ortofotos fra 2012 fra Miljøportalen fra 2012 på figurerne; Figur 4 og Figur 5. Anvendelsen er tilsvarende fra tidligere ortofotos fraportalen fra de foregående fotoperioder (1999, 2002, 2004, 2006, 2008 og 2010). Figur 4 Ortofoto fra Miljøportalen af område 7E08 fra På fotografiet ses at området er domineret af landbrugsarealer, men også nogen landbrugsbygninger. Figur 5 Ortofoto fra Miljøportalen af område 7E07 fra På fotografiet ses at området næsten udelukkende består af landbrugsarealer. 13 / 27

26 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest 4.2. Kultur og erhvervsmæssige forhold Der er potentielt kulturhistoriske interesser tilknyttet området som beskrevet nedenfor. Der er beskyttede diger i umiddelbar nærhed af området, men ingen inden for projektområdet Visuelle forhold Visuelt optræder landskabet i dag som et relativt intensivt udnyttet landbrugsområde, grænsende op til erhvervsområder og infrastruktur anlæg. Ved detailplanlægningen for området skal der tages stilling til om der skal udarbejdes visualiseringen af oplevelsen af det fremtidige erhvervsbyggeri og den ændrede infrastruktur Natur Beskyttet natur Figur 6 Beskyttet vandløb og beskyttede søer Der er som det fremgår af Figur 6 et beskyttet vandløb, Sølvbækken, og nogle beskyttede søer, begge naturtyper beskyttet i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3, der er beliggende i og ved projektområdet. 14 / 27

27 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Fauna og flora Der er ingen registreringer fra området af særlige plante eller dyreforekomster. Det svarer også til anvendelsen til landbrugsformål. Der er dog mulighed for at der vil være forekomst af fredede arter optaget på bilag IV til Habitatdirektivet, som beskrevet i afsnit nedenfor Fredede og internationalt beskyttede områder Figur 7 EU Habitatområde Køge Å, H131, (Natura 2000 område 148). Området ligger ca. 1 km fra nærmeste Natura 2000 område Køge Å. Dette område ligger nedstrøms projektområdet. Udpegningsgrundlaget for området er arten pigsmerling og naturtyperne elle- og askeskov, naturligt næringsrige søer, vandløb med vandplanter henholdsvis tidvis blottet mudder og bræmmer med høje urter langs vandløb. Sølvbækken, der er et blandt flere tilløb til Køge Å, har en del af sit forløb gennem projektområdet. De vigtigste naturværdier i området er pigsmerlingen og de naturtyper, der har direkte relation til åen. Bevaringsstatus for arten og naturtyperne er specielt truet af påvirkning fra næringsstoftilførsel. I Natura 2000 planen for området er den primære målsætning og prioritet at sikre at åen og pigsmerling har gunstig bevaringsstatus. For sølvbækken selv, der i den statslige planlægning er udpeget med en målsætning som upåvirket eller kun svagt påvirket og som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 bør det sikres at der ikke sker en negativ påvirkning eller fysisk ændring af vandløbet. 15 / 27

28 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Figur 8 Beskyttede sten og jorddiger i tilknytning til projektområdet Der er ingen beskyttelseslinier og fredsskov der på nogen måde bliver berørt af gennemførelse af planlægningen. Der er som det fremgår af ovenstående Figur 8 flere beskyttede diger i medfør af museumsloven i nørheden af projektområdet, inklusive et beskyttet dige, der ligger op af den sydlige afgrænsning af området. Det er vurderet af det lokale museum, at der kan være fortidsminder i området, men i hvilket omfang dette kan og skal yderligere udredes, må afgøres i forbindelse med detailplanlægning og lokalplanlægningen for området. Der er som beskrevet en relativ lang tidshorisont for udbygning af området, så det er forhold der successivt kan tage stilling til. Det er umiddelbart vurderingen at de beskyttede diger kan bevares ved udviklingen af erhvervsområdet. Nærmeste fredede område Regnemark Mose mere end 500 meter væk nord for motorvejen Bilag IV arter Der er ingen registreringer af bilag IV arter fra projektområdet. Der er fra regionen en lang række registreringer af flagermus (fra forskellige kilder på nettet: trold-, vand-, skimmel-, dværg-, brun- og sydflagermus) og i mindre grad padder (spidssnudet frø og stor vandsalamander). Der er ikke tvivl om at der kan være fouragerende individer af flagermus i området og måske træer (og bygninger) der kan være egnede til ophold, ynglesteder og overvintring, men der er andre steder i kommunen, der er langt mere velkendte og vigtige områder for arterne. 16 / 27

29 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest 4.5. Jord og grundvand Jord Der er boredata på Miljøportalen fra en række boringer i området men uden data omkring forureninger eller særlige jordbundsforhold. Kalklaget for typiske boringer ligger i meters dybde, dækket af moræneaflejringer. I den østlige del paleocæn sandaflejring i 10 meters dybde. Kalkforekomsten der findes i den nævnte varierende dybde er Lellinge Grønsagskalk. (Navnet stammer fra at formationen er blottet på bunden af Køge Å ved Lellinge). Der er ikke i erhvervsområdet udlagt områder med råstofinteresser Grundvand Kommunens generelle grundvandsinteresser fremgår af Kommuneplanen 2013 og blandt andet KPT 5., der dække Køge Nord. Hele området der er omfattet af udviklingsplanerne er i et større område udpeget med særlige drikkevandsinteresser (OSD), en større del af arealudlægget er desuden udpeget som særligt følsomt vandindvindingsområde (FI). Der er på denne baggrund aktuelt udarbejdet den ovenfor beskrevne OSD rapport, der blandt andet dækker området ved Bjæverskov Vest. Området grænser op til Slimminge Kildeplads og Gummersmarke-Kulerup Vandværk. Vandværket er beliggende ca. 100 meter syd for den østlige tredjedel af projektområdet. Grundvandsdannelsen i selve erhvervsudviklingsområdet er generelt høj, og pga. nedadrettet gradient er der grundvandsdannelse i hele området. Det er derfor afgørende, at der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for erhvervsområdet sikres 0-balance i grundvandsdannelsen Støj og trafik Støjen er i dag i selve projektområdet domineret af støj fra landbrugsmaskiner og kun i begrænset omfang erhvervsmæssig og privat kørsel. Der er nogen støj ind i området fra nærtliggende erhvervsområder og fra infrastrukturanlæg tæt ved og i nogen afstand af området. På figurerne nedenfor, Figur 9 og Figur 10, ses støjen fra den nærtliggende Vestmotorvejen i 4 meters højde henholdsvis i dagtimerne og nattetimerne. Støjbelastningen fra Ringstedvej er væsentligt mindre. 17 / 27

30 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Figur 9 Større veje 4 meter dag. Værdier i Lden(dB(A)) Lilla, over 75. Lilla Rød Orange Gul Grøn under 58. Oplysninger fra Miljøportalen. Figur 10 Større veje 4 meter nat Værdier i Lden(dB(A)) Lilla, over 75. Lilla Rød Orange Gul Grøn under 58. Oplysninger fra Miljøportalen. 18 / 27

31 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest 5. KOMMUNEPLANTILLÆGGETS MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER 5.1. Natur, flora og fauna Naturbeskyttelse og beskyttelseslinier Det er i forhold til Natura 2000 området Køge Å, vigtigt at sikre at der ikke gennem tilledning af stoffer til Sølvbækken, der er et tilløb til Køge Å, sker en påvirkning af bevaringsstatus for naturtyperne og pigsmerling, der indgår i udpegningsgrundlaget for området. Truslen mod sikring af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget er i forvejen påvirkning fra næringsstoffer. Det skal derfor sikres i detailplanlægningen, herunder i de lokalplaner, der udarbejdes, at der ikke er en risiko for at der sker yderligere udledninger af forurenende fremmede stoffer til vandløbssystemet ved gennemførelse af erhvervsudviklingsprojektet, der kan påvirke bevaringsstatus for naturtyperne og arterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområdet. Det vil være en konsekvens af gennemførelse af erhvervsudviklingen i området, at næringsstofbelastningen af det omkringliggende miljø nedsættes på grund af ophør af landbrugsaktiviteterne. Sølvbækken i sig selv afkaster ikke en beskyttelseszone Flora og fauna Der er ingen kendte forekomster af fredede eller særligt beskyttelseskrævende arter i projektområdet. Som beskrevet kan der være forekomst af fouragerende, rastende eller overvintrende flagermus in projektområdet. Dette skal vurderes og håndteres i relation til detailplanlægningen. Hvis der specielt er flagermusegnede træer, hule og gamle træer, der skal fjernes ved projektets gennemførelse er der ifølge reglerne mulighed for at gøre dette i september/oktober måned LAR påvirkning af dyr og planter Den vigtigste problemstilling er her den eventuelle påvirkning af Natura 2000 området nedstrøms. Dette skal vurderes ved detailplanlægningen for LAR løsninger Påvirkning af landskab og naturressourcer Visuelle forhold Som beskrevet vil det være relevant i forbindelse med detailplanlægningen for området at tage stilling til om der skal udarbejdes visualiseringer af erhvervsområdet, for at kunne bedømme den landskabelige effekt af udbygningen af området Kystnærhedszonen Projektområdet er i væsentlig afstand fra afgrænsningen af kystnærhedszonen, der var naturligt ingen konsekvenser være i forhold til denne zone. 19 / 27

32 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Jord og grundvand Området er på baggrund af udpegningen som OSD og for et større delområde FI ikke egnet til virksomheder der støver, eller virksomheder, der kan true grundvandet. Det er dog på grund af sin placering velegnet til virksomheder med stort transportbehov eller støjende aktiviteter. Det vurderes at disse påvirkninger og aktiviteter ikke vil have væsentlige miljømæssige påvirkninger. Det vil dog ved den detaljerede planlægning være væsentligt, at der lægges særlig vægt på beskyttelse af grundvandet og sikring af denne ressource. I OSD rapporten er det Køge Kommunes vurdering, at det nye erhvervsområde udgør en forholdsvis stor risiko for påvirkning af grundvandsressourcen i området. Vurderingen har blandt andet baggrund i at godt 80 % af erhvervsområdet er udpeget som FI og der er desuden høj grundvandsdannelse i området, der vil blive påvirket af erhvervsudviklingen for dette. Der er herudover tale om et område, hvor indvindingslandene til 5 kildepladser mødes. En forurening af grundvandsressourcen vil derfor have store konsekvenser for drikkevandsproduktionen på Regnemark Vandværk. Som kompensation for påvirkningen skal dette kompenseres ved opsamling og nedsivning af tagvand for at sikre en 0 scenarie løsning. O scenariedannelsen betyder en fuld kompensation for den manglende grundvandsdannelse på grund af erhvervsudviklingen i området. Det skal derfor beregnes hvordan opsamler vand fra tage gennem regnvandsbede og nedsivning til grundvandet for at oprette den nuværende dannelse. Nedbør der falder på veje og P-pladser bortledes som udgangspunkt i kloakkerne, eller udledes til recipienterne efter rensning. Der vil være en risiko for udsivning fra befæstede arealer af grundvandsforurenende stoffer. Det er derfor meget væsentligt at den efterfølgende lokalplanlægning sikrer at dette forhindres Befolkning og sundhed Der vil ved gennemførelsen af projektet ske en væsentlig udvidelse af det antal personer, der vil færdes i projektområdet. Som udgangspunkt vil der ske anvendelse af bygningerne til erhvervsmæssige forhold og ved moderne byggeri anvendes materialer der gør at det må vurderes at der ikke er særlige problemstillinger i forbindelse med eventuelle miljøpåvirkninger på befolkning og sundhed ved gennemførelse af erhvervsudviklingsprojektet Støj Der vil være tale om et erhvervs- og ikke et boligområde efter endt udvikling af området, hvad der reducerer problemer med påvirkning af støj i både anlægsfase og den senere driftsfase. Det skal sikres ved lokalplanlægningen og beregninger af den forventede støj fra både virksomheder og trafik i den fremtidige situation, at afværgeforanstaltningerne ved Lellinge By har den forventede effekt. 20 / 27

33 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Emissioner, røg, lugt og risici Det skal i forbindelse med lokalplanlægningen af projektområdet sikres at det nye erhvervsområde ikke belaster det eksisterende kloaknet. Som bekrevet er der dele af den eksisterende bebyggelse i Bjæverskov, hvor der er en risiko for oversvømmelser fra kloaknettet i skybrudssituationer. Ved brand vurderes det, at der skal planlægges særlig foranstaltninger. Dette indarbejdes i Køge Kommunes beredskabsplan Trafik Køge Kommune har fået udarbejdet et notat der beskriver resultaterne af en trafikberegning for de trafikale effekter af et muligt nyt erhvervsområde til virksomheder inden for transport og logistik i projektområdet. Det belyser hvilke strækninger, der vi ske trafikforøgelse på og forsøger at fastslå størrelsen af den last- og varebiltrafik et erhverveområde som det planlagte vil generere. Det forventes at virksomhederne i det planlagte erhvervsområde vil have en transportprofil, svarende til hvad der i dag kendetegner virksomhederne i Skandinavisk Transportcenter (STC). Det påregnes at omfanget af erhvervsområdet vil blive på ca. 40 ha. Trafikberegningerne er foretaget i Køge Kommunes TMM model, hvor det udlagte erhvervsområde er oprettet som en ny modelzone. Det anvendte scenarie år for modelberegningen er sat til Trafik i anlægsfasen Der vil i anlægsfasen være forøget trafik i forbindelse med byggeri, etablering af infrastruktur m.m. Det må dog vurderes at denne trafikale ændring medfører en mindre væsentligt miljøpåvirkning end det trafikale mønster, der vil være tilknyttet den senere driftsfase, hvor området er udbygget Trafik i driftsfasen Det må på baggrund af den trafikale rapport vurderes at den største trafikale udfordring ved et 40 ha stort transportcenter vest for Bjæverskov vil være trafikken til og fra det sydlige opland. Umiddelbart vil trafikken vælge en rute via Vollerslevvej og Slimmingevej til Sydmotorvejen. De to vejstrækninger er i dag ikke egnet til en øget lastbiltrafik på lastbiler pr. dag. ved et fuldt udbygget transportcenter. Hvis ruten via Vollerslevvej og Slimmingevej lukkes for gennemkørende lastbiler, vil den sydgående trafik i stedet køre ad Vestmotorvejen til Vemmedrup-afkørslen og herfra igennem Lellinge by til Sydmotorvejen. Ved den løsning øges den gennemkørende lastbilstrafik i Lellinge altså med lastbiler pr. dag. 21 / 27

34 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Generne som følge af den øgede trafik til/fra det sydlige opland kan mindskes ved tiltag på enten Vollerslevvej/Slimmingevej strækningen eller gennem Lellinge by. Der vil være mulighed for en række afværgeforanstaltninger som beskrevet nedenfor Socioøkonomi Området er socioøkonomisk i dag domineret af landbrugsdrift med meget begrænsede beskæftigelsesinteresser. Ved gennemførelse af projektet vil der successivt skabes væsentlige nye jobmuligheder i området, der ligeledes vil have en række afledte positive effekter. 22 / 27

35 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest 6. SAMMENFATTENDE VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER I forhold til naturbeskyttelsesinteresser er der ikke fundet potentielle væsentlige miljøpåvirkninger af arter og naturtyper inden for projektområdet. Den væsentligset problemstilling vedrører her efter tilledning af stoffer til Sølvbækken med mulighed for påvirkning af NATURA 2000 området Køge Å, der er beliggende nedstrøms. Det skal ved planlægningen og overvågning sikres at der ikke sker en sådan påvirkning, der kan skade bevaringsstatus for naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for det internationale beskyttelsesområde. I forhold til grundvandsressourcerne ligger udviklingsområdet i et OSD område, hvor en større del yderligere er beliggende i et område udpeget som Følsomt indvindingsområde, FI. Grundvandsdannelsen i området vurderes til at være stor. Der er tale om et område med vandindvindingsinteresser, hvor der skal sikres en 0 scenarie løsning. Det betyder at den nuværende grundvandsdannelse skal opretholdes i området. Det betyder at der ved modellering skal beregnes hvordan vand fra tagflader gennem regnvandsbede kan tilføres grundvandet og hvor en høj en grad af befæstede arealer, der kan tillades i området. De virksomheder, der etableres, skal have stillet krav, der sikrer at der ikke sker forurening af grundvandet. Som beskrevet skal der desuden etableres et system af overvågning og afværgeforanstaltninger, der yderligere sikrer grundvandsressourcen. Trafikmønstret i området vil blive væsentligt ændret og vil blive mere intensivt efter udviklingen af erhvervsområdet. Der skal i denne forbindelse gennemføres støjdæmpende foranstaltninger ved de bolig/byområder, hvor det udfra modellering vurderes at der vil kunne være uhensigtsmæssige støjproblemer ved den ændrede trafik og der skal ske overvågning af at modelleringen ikke afviger fra det forventede trafikmønster. 23 / 27

36 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest 7. MULIGE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 7.1. Natur, flora og fauna Afværgeforanstaltningerne er centreret omkring sikring af at der ikke sker en påvirkning af Natura 2000 området nedstrøms Køge Å Jord og grundvand Der vil i projektområdet for alle arealer, hvor der færdes køretøjer ske befæstning med tæt belægning, så der ikke kan ske direkte nedsivning til grundvandet fra vej- og parkeringsarealer. Ved tæt belægning forstås her asfalt, der ikke er knust og er beregnet til kørsel med tung trafik. Nedsivning af overfladevand langs parkeringsarealer og vejanlæg forhindres, ved at der ske sker etablering af kanter, der tilbageholder og leder vandet. Ved alle arealer hvor der sker oplag af materialer, hvor der kunne ske skadelig udsivning til grundvandet, vil der blive stillet krav om overdækning. Der skal ved godkendelse af specifikke virksomheder stilles krav, der sikrer at grundvandsressourcen i området ikke påvirkes. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvilke virksomheder der vil etableres i området. Der vil dog være mulighed for at stille særlige krav i forhold til transport af mobile komponenter, opbevaring af flydende stoffer, retningslinier for opsamling af stoffer ved uheld, etablering af overvågnings og alarmsystemer m.m. for at sikre at påvirkning af jord og grundvandsressourcer undgås Lar og klimasikring Det skal ved gennemførelse af LAR løsning for området sikres at der ikke sker en uhensigtsmæssig påvirkning af Sølvbækken med forurenende stoffer, der kan have en effekt nedstrøms. LAR løsningen skal desuden sikre et 0 scenarie for grundvandsdannelsen i området Befolkning og sundhed Støj Det skal som beskrevet ved gennemførelse af lokalplanlægningen og de tilladelser, der gives til virksomheder, der etableres i området, at der ikke sker overskridelse af de vejledende grænser for støj, der er udstedt af Miljøstyrelsen Emissioner, røg, lugt og risici Der anvendes ikke i projektområdet bly, kobber og zink ved bygningerne, herunder ved inddækninger, tagrender og facader. Herved undgås muligheden for påvirkning fra de nævnte grundstoffer af det omgivende miljø. 24 / 27

37 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Trafik Som beskrevet vil der ske en væsentlig forøgelse af trafikken i forhold til den nuværende situation ved gennemførelse af erhvervsudviklingsprojektet. Der er en række tiltag, der kunne gennemføres for at dæmpe eller fjerne gener ved det ændrede og forøgede trafikale mønster. Der kunne blandt andet gennemføres: Cykelsti på hele strækningen mellem Vollerslevvej og Slimmingevej, der er en strækning på ca. 10 km. Forbedrede krydsningsmuligheder for cykel- og gangtrafik. Udvidelse af vejen på ca. 8 km af strækningen. Pulje til støjisolering af boliger langs strækningen. Tiltag kunne f.eks. være en effektiv støjafskærmning gennem Lellinge By. Men en sådan afskærmning er vanskelig på grund af at mange grunde har udkørsel til selve Ringstedvej. Støjskærme kan opsættes gennem hele byen for skønnet ca. 10 mio. kr., men den støjreducerende effekt vil være begrænset på grund af de mange nødvendige åbninger i afskærmningen. 8. OVERVÅGNING AF MILJØPÅVIRKNING Der vil være behov for specielt at overvåge at der ikke sker utilsigtet tilstrømning af næringsstoffer eller andre stoffer til Sølvbækken og videre til Natura 2000 området Køge Å nedstrøms. Der vil ligeledes være behov for overvågningen af de trafikale ændringer, herunder måling af den genererede støj for beboere, der påvirkes. 25 / 27

38 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest 9. REFERENCER Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Køge Kommune (2014c): Udvikling af Bjæverskov Vest. Redegørelse i henhold til trinmodellen i "Statslig udmelding til vanplanernes retningslinje 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. Oktober Køge Kommune (2014b): Oplysninger fra natur og miljø Køge Kommune (2013): Spildevandsplan Køge Kommune (2013): Kommuneplan 2013 Køge Kommune (2013): Forslag til klimatilpasningsplan 2014 Køge Kommune (2011): Planstrategi 2011 og Agenda 21-strategi 2011 Køge Kommune (2010): Vandforsyningsplan Miljøstyrelsen Vejledning nr. 5, 1984 om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsen Vejledning nr. 5, 1993 om beregning af støj fra virksomheder. Miljøstyrelsen Orientering nr. 9, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Miljøstyrelsen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, Ekstern støj i byomdannelsesområder. Miljøstyrelsen. Vejledning om støj fra veje. Vejledning nr. 4, Natura 2000 Handleplan Køge Å. Natura 2000 område nr. 148, Habitatområde 131. Køge Kommune og Miljøministeriet, Naturstyrelsen Naturstyrelsen (2013): Fingerplan 2013 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning - Miljøministeriet, Naturstyrelsen Søgaard B. (red) & T. Asferg (red) (2007): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets Bilag IV faglig rapport fra DMU nr / 27

39 Køge Kommune - Strategisk Miljøvurdering, Bjæverskov Vest Tetraplan: Trafikberegning for nyt erhvervsområde i Køge Kommune Resultater 2014 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag SMV Screening 2. Tillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan Kommuneplantillæg for Bjæverskov Vest. 3. Udvikling af Bjæverskov Vest. Redegørelse i henhold til trinmodellen i "Statslig udmelding til vanplanernes retningslinje 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. Oktober / 27

40 Bilag 2. Skema til screening af planer og programmer Titel: Indledende screening af Tillæg nr. 6 til KP13 rammer for Bjæverskov Vest Udført af: Kirsten Truberg Dato: Ikke relevant Ikke væsentlig Indgår allerede Væsentlig/undersøges Bemærkninger Bymiljø & landskab Grønne områder x Landskabelig/byarkitektonisk værdi x Området ligger i forlængelse af et eksisterende erhvervsområde og teknisk anlæg, uden særlig landskabelig værdi Geologiske særpræg x Det primære grundvandsmagasin udgøres af Lellinge Grønsandskalk. Det samlede ler dæklag over kalken er på mellem 5 og 15 meter. Skovrejsning/skovnedlæggelse x Kulturhistoriske forhold x x Området afgrænses mod syd af et beskyttet dige. Området ligger ca. 400 meter fra landsbyen Gummersmark, og ca. 1,5 km fra Slimminge, som begge er udpeget som øvrig landsby i Kommuneplan Imellem Slimminge og området er findes flere landejendomme. Visuel påvirkning af landsbyerne skal undersøges nærmere i forbindelse med lokalplanlægning. x På baggrund af en arkivalsk kontrol af området vurderer museet, at der er stor risiko for at påtræffe skjulte væsentlige fortidsminder, der er beskyttet af Museumsloven. I forbindelse med lokalplanlægning skal museet derfor vurdere, om der bør foretages arkæologiske forundersøgelser af konkrete berørte arealer. Friluftsliv/rekreative interesser x Dyre- og planteliv samt mangfoldighed x Køge Kommune har ikke registreret arter, omfattet af habitatdirektivets bilag IV, inden for området, eller i umiddelbar nærhed af området. Fredning og naturbeskyttelse x Sølvbækken har et forløb igennem området fra Gummersmarke ud til sammenløbet med Slimminge Å. Sølvbækken er et beskyttet vandløb, og da den i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er udpeget som at skulle opfylde en generel målsætning, skal der sikres et upåvirket eller kun svagt påvirket alsidigt dyre- og planteliv og gode hygiejniske forhold ved Sølvbækken. Der bør i den forbindelse udlægges en zone i en passende bredde langs vandløbet, som kan give vandløbet et naturligt præg. x Sølvbækken afvander til Køge Å, som er Natura 2000-område H131. Der er ca. 1 km fra området til Natura 2000-området, Køge Å. Udpegningsgrundlaget er først og fremmest den bundlevende fisk, Pigsmerling. Det skal sikres, at de aktiviteter, der etableres i planområdet, ikke vil belaste Sølvbækken (og dermed Køge Å) med nogen form for miljøfremmede stoffer. Risikoen herfor kan ikke vurderes på et overordnet planniveau. x Der er ingen beskyttelseslinje på Sølvbækken, og inden for planområdet er der ingen naturtyper, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3.

41 Forurening Støj og vibrationer x Virksomhedsstøj fra nye erhvervsvirksomheder undersøges ved lokalplanlægning Lys og/eller refleksioner x Eventuelle lysgener ved virksomhederne skal undersøges nærmere ved lokalplanlægning Luft x Jord x Der er kortlagt en V1 jordforurening i området. Denne håndteres i forbindelse med lokalplanlægning. Grundvand/Drikkevandsinteresser x Hele byudviklingsområdet er af staten udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og grundvandsmagasinet i området er generelt dårligt beskyttet. Dele af området er af staten udpeget som følsomt indvindingsområde (FI). I henhold til de statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, udarbejdes en OSD redegørelse som følger kommuneplantillægget. Redegørelsen indarbejdes i kommuneplantillægget. Området grænser op til Slimminge Kildeplads og Gummersmarke Vandværk. Der skal de næste år udarbejdes en indsatsplan for sikring af den fremtidige drikkevandskvalitet i området, hvilket kan få betydning for byudviklingsområdet Overfladevand x Der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. I den forbindelse skal principper for LAR undersøges herunder muligheder for udledning af overfladevand til Sølvbækken. I forbindelse med lokalplanlægning indarbejdes en befæstelsesgrad Udledning af spildevand x Der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen for området før eller sideløbende med lokalplanlægning. I tillægget til spildevandsplanen, skal der tages stilling til om området skal separatkloakeres, eller en kombination af spildevandskloakering og LAR-løsninger er mulig. Jf. afsnittet Naturbeskyttelse. Ressourceanvendelse Arealforbrug x Området dækker 40 ha, som i dag primært er landbrugsarealer. Arealet inddrager tre landejendomme med beboelse. Arealerne udlægges til erhvervsformål i tilknytning til motorvejen. Energiforbrug x Vandforbrug x Området er en del af HOFORs indvindingsområde og ligger i Gummersmarke vandværks forsyningsområde. Produkter, materialer, råstoffer x Kemikalier, miljøfremmede stoffer x Der stilles særlige krav til virksomheders oplag. Jf. Grundvand/Drikkevandsinteresser Ved lokalplanlægning skal der desuden stilles skærpede krav til tagmaterialer ol. Affald, genanvendelse x Indarbejdes i planen ved lokalplanlægning Transportkorridor x Området afgrænses mod nord af Transportkorridoren. Befolkning Sikkerhed og sundhed x Indarbejdes i planen ved lokalplanlægning Svage grupper (f.eks. handicappede) x Indarbejdes i planen ved lokalplanlægning Materielle goder x Indarbejdes i planen ved lokalplanlægning Brand, eksplosion, giftpåvirkning x Indarbejdes i planen ved lokalplanlægning 2

42 Trafik Sikkerhed/tryghed x Indarbejdes i planen ved lokalplanlægning Energiforbrug x Trafikmønstre x Området betjenes primært fra motorvejen via tilslutningsanlægget ved Vestre Ringvej og fra Ringstedvej. Vejforbindelserne i området skal kobles på det overordnede vejnet, og adgang hertil ske så få steder som muligt og så tæt på motorvejstilslutningen som muligt, for at gøre det mest attraktivt at anvende motorvejen. x Vollerslevvej og Slimmingevej og evt. Lundegaardsvej skal sikres mod gennemkørende tung trafik. Konkrete tiltag skal undersøges nærmere. Lastbiltrafikken skal ligeledes føres udenom Bjæverskov, så Lellinge ikke belastes unødigt at gennemkørende trafik. Forvaltningen vurderer, at det er muligt at gøre lastbilgennemkørsel i Bjæverskov uattraktivt med relativt små virkemidler (omkostning vurderes til ca. 2. mio. kr). Hvis ruten via Vollerslevvej og Slimmingevej lukkes for gennemkørende lastbiler, vil den sydgående trafik i stedet køre ad Vestmotorvejen til Vemmedrup-afkørslen og herfra igennem Lellinge by til Sydmotorvejen. Ved den løsning øges den gennemkørende lastbilstrafik i Lellinge altså med lastbiler pr. dag. Med etablering af østvendte ramper ved Vemmedrup forventes det at Lellinge vil blive aflastet med biler i døgnet, hvoraf ca. 10% er lastbiler. Isoleret set vil et transportcenter ved Bjæverskov vest bidrage med en væsentlig øget lastbilstrafik gennem Lellinge. Men da der i de kommende år anlægges østvendte ramper ved Vemmedrup vil den samlede trafik gennem Lellinge falde. Dog må det forventes at andelen af store lastbiler vil stige. Støj x Et øget antal lastbiler igennem Lellinge vil påvirke omfanget af trafikstøj i byen. En effektiv støjafskærmning vurderes ikke at være realistisk, da der igennem byen er mange tilslutningsveje og private overkørsler der skal holdes åbne. (En aflastning af trafikken gennem Lellinge kan på længere sigt opnås, hvis staten anlægger en direkte forbindelse mellem Syd og vestmotorvejen.) Kommunens politikker Agende 21-strategien x Planen understøtter følgende punkter: - Understøtter grundlag for nye arbejdspladser i kommunen. - Understøtte bæredygtige transportmønstre lokalt med tung trafik på det overordnede vejnet. - Sikre grundvandsressourcen Indkøbspolitikken x Handicappolitikken x Indarbejdes i planen ved lokalplanlægning Planens fremtidsvisioner Screening/miljøvurdering Miljøvurdering? Ja Nej Bemærkninger x På baggrund af en indledende screening og efterfølgende kvalitetssikring/høring af kommunens egen myndighed har forvaltningen fundet, at følgende emner skal indgå i miljøvurderingen af 3

43 kommuneplantillægget: - Grundvands/drikkevandsinteresser - Naturbeskyttelse (Sølvbækken) - Trafikmønstre/trafikstøj Uddybning af punkter i skema se næste side 4

44 Hjælpetekst til skema til screening (vejledende spørgsmål til de enkelte punkter) Generelt gælder det at alle punkter skal vurderes ud fra følgende spørgsmål: 1. Er der tale om en ændring/påvirkning? 2. Hvad består denne ændring/påvirkning i? 3. Vurder om ændringen/påvirkningen af området er positiv/negativ/neutral? Herunder sammenlignet med en situation, hvor planen ikke gennemføres. Bymiljø & landskab Grønne områder (Parkområder, græsarealer, skov, hegn, mark, og adgang til disse områder) Landskabelig/byarkitektonisk værdi (Byspredning, terrænformer,gravhøje, bevaringsværdi bymiljø) Geologiske særpræg (se Regionplanen / amtet ) Skovrejsning/skovnedlæggelse (Skabes eller nedlægges der skovarealer?) Kulturhistoriske forhold (Kirkeområder, ældre bygninger) Friluftsliv/rekreative interesser (Mulighed for udendørsaktiviteter f.eks. i grønne områder) Dyre- og planteliv samt mangfoldighed (se Regionplanen / amtet ) Fredning og naturbeskyttelse (se Regionplanen / amtet ) Forurening Støj og vibrationer (Maskin-, ventilationsstøj, transportstøj internt, støj fra børn) Lys og/eller refleksioner (Påvirkning fra belysning, skilte, overflader, trafiklys, lys fra køretøjer) Luft (Støv, vanddamp, aerosoler, lugt) Jord (Er der registrere jordforureninger i området) Grundvand (Afstand fra til vandforsyningsanlæg, vandboringer i øvrigt, drikkevandsinteresser) Overfladevand (vand fra befæstede og tagarealer til søer, åer mv. Risiko for forurenende stoffer) Udledning af spildevand (Hvordan håndteres spildevand, uden for eks. kloakopland) Ressourceanvendelse Hvordan tager planen hensyn til forbruget af nedennævnte ressourcer, herunder undgåelse af spild og overforbrug? Arealforbrug Energiforbrug Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer Kemikalier, miljøfremmede stoffer Affald, genanvendelse Befolkning Sikkerhed og sundhed (Er arbejdsmiljøet prioriteret i planen Svage grupper (f.eks. handicappede og adgangsforhold) Materielle goder (f.eks. detailhandel, offentlig transport) Brand, eksplosion, giftpåvirkning (Er risikoforhold vurderet?) Trafik Side 5/6

45 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Sikkerhed/tryghed (Påvirkes trafiksikkerheden, herunder oplevelsen af trygheden i trafikken?) Energiforbrug (Hvad betyder ændringerne for udviklingen i energiforbruget?) Trafikmønstre (påvirkes trafikmængden og behov for trafik for privatbiler, offentligtransport, cykel?) Støj (Ændres belastningen fra trafikstøj, tages der så hensyn til omkringboende og hvordan) Side 6/6

46 Teknik- og Miljøforvaltningen 28. oktober Udvikling af Bjæverskov Vest Redegørelse i henhold til trinmodellen i Statslig udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser

47 INDHOLD 0. INDLEDNING 3 1 KØGE KOMMUNES MÅLSÆTNINGER 3 1. REDEGØRELSE FOR OSD RETNINGSLINIER I VANDPLANERNE STATSLIGE MÅLSÆTNINGER OVERORDNET HYDROGEOLOGI I KØGE KOMMUNE INDVINDING AF GRUNDVAND I KØGE KOMMUNE INDVINDINGSOMRÅDE LYNGEN SKENSVED INDVINDINGSOMRÅDE ALMSGÅRD OG SLIMMINGE INDVINDINGSOMRÅDE KØGE LELLINGE INDVINDINGSOMRÅDE KØGE SYD GRUNDVANDSBESKYTTELSE I KØGE KOMMUNE VURDERING AF RISIKO VED BYUDVIKLING I OSD OG FI I BJÆVERSKOV VEST NEDSIVNINGSPOTENTIALE I FORBINDELSE MED LAR VURDERING I FORHOLD TIL TRANSPORT OG LOGISTIK ERHVERV PLANMÆSSIGE ALTERNATIVER OG PLANMÆSSIG NØDVENDIGHED KONKLUSSION 21

48 0. Indledning Ifølge den statslige udmelding til kommuneplan 2013 kræver nye arealudlæg i drikkevandsområder en særlig redegørelse om, hvordan grundvandet beskyttes. Områder med særlige drikkevandsinteresser, OSD, udgør rygraden i den nuværende og fremtidige vandforsyning. Staten gennemfører en detaljeret grundvandskortlægning i områderne, og bagefter skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. Denne redegørelse omfatter en gennemgang af vandindvinding og ressourceudnyttelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) i Køge Kommune med henblik på, at belyse forholdene omkring planlægning for byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og følsomme indvindingsområder (FI). Redegørelsen omfatter hele kommunens OSD og indvindingsoplande og beskriver grundvandsressourcen og dennes udnyttelse, vægtning af de statslige interesser, byudvikling i forhold til OSD og indvindingsoplande, det særlige behov for udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer. Der redegøres ligeledes for uudnyttede arealudlæg i OSD og indvindin g- soplande, herunder FI. 1 Køge Kommunes målsætninger I Danmark skal drikkevandsforsyningen som udgangspunkt baseres på uforurenet grundvand. Dette gælder også for Køge Kommune, hvor grundvandsressourcen, ud over at forsyne borgerne i Køge Kommune med rent drikkevand, også har en stor samfundsmæssig interesse. Køge Kommune vil sikre det rene grundvand gennem en sammenhæng i den fysiske planlægning, der tilgodeser en dynamisk udvikling i kommunen samtidig med, en forebyggende beskyttelse af grundvandsressourcen samt en bæredygtig ressourceudnyttelse. 1. Redegørelse for OSD Godt 85 % af Køge Kommune er udpeget som OSD og heraf er en del udpeget som FI i statens grundvandskortlægning. Et område i den nordvestlige del af kommunen samt i den sydøstlige del mangler dog stadig at blive kortlagt. Her er der således endnu ikke sket en udpegning af FI. Ved Bjæverskov Vest byudviklingsområde er der både OSD og FI udpegninger. Denne redegørelse omfatter hele kommunens OSD og FI som fremgår af nedenstående figur. Der er lagt særlig vægt på beskrivelse af OSD omkring Bjæverskov.

49 1.1 Retningslinier i vandplanerne Ifølge planlovens kapitel 16»Ikrafttrædelses - og overgangsbestemmelser«gælder regionplanens mål og retningslinjer, indtil de bliver afløst af en statslig vandplan, der tager afsæt i miljømålsloven og EU s vandrammedirektiv. 1.2 Statslige målsætninger At mål for kvalitet af grundvand og indsatsprogrammer i de kommende vandplaner, realiseres. De kvantitative miljømål for grundvandsforekomsterne er fastsat således at de tilknyttede vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper

50 (terrestriske økosystemer) kan opfylde deres miljømål. Følgende kriterier er brugt: Vandbalance I grundvandsforekomsterne må den gennemsnitlige årlige indvinding over en lang periode ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af Grundvandsdannelsen efter GEUS s vejledende indikatorparametre. For hovedvandoplandet Køge Bugt er der i udkast til vandplan beregnet en udnyttelsesgrad på 248 %, hvilket svarer til at der indvindes ca. 2½ gange den udnyttelse grundvandsressource beregnet som 35 % af den samlede grundvandsdannelse. For Køge kommune isoleret er der med kommunens grundvandsmodel beregnet en udnyttelsesgrad på ca. 130 % beregnet på baggrund af den aktuelle indvinding i 2012 sammenholdt med den udnyttelige grundvandsressource beregnet som 35 % af den samlede grundvandsdannelse. Dette er noget mindre end for hele Køge Bugt vandoplandet, men stadig i overkanten og betyder, at grundvandsressourcen i Køge Kommune er overudnyttet i henhold til de foreslåede indikatorparametre. Dog udgør indvindingen i Køge Kommune under halvdelen af den årlige grundvandsdannelse. Ovennævnte forhold betyder, at et tab af grundvandsdannelse i forbindelse med byudvikling som udgangspunkt skal erstattes således at den samlede aktuelle grundvandsdannelse i området opretholdes. 1.3 Overordnet hydrogeologi i Køge kommune Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kalken. Potentialet i kalkmagasinerne i kommunen varierer meget og ligger generelt mellem kote 0 m og 40 m. Vandspejlet falder generelt mod Køge Bugt og Køge Å dal, hvor bl.a. nogle af HOFORs og Energiforsyningens store kildepladser ligger. Sandlag over kalken udgør et mere eller mindre sammenhængende sekundært magasin. Der findes kun begrænsede oplysninger om vandspejlsforholdene i de sekundære grundvandsmagasiner. Nedenstående figur viser det tolkede potentialekort for Køge kommune.

51 Grundvandsdannelsen for hele Køge Kommune er beregnet med en grundvandsmodel, der er etableret i forbindelse med i forbindelse med den statslige kortlægning af Slimmingeområdet, der blev afsluttet i Fordelingen af grundvandsdannende områder fremgår af nedenstående figur. Det fremgår, at der i de nye FI udpegninger i Bjæverskov området er en tydelig sammenhæng mellem udpegning af sårbare indvindingsområder og høj grundvandsdannelse.

52 For FI (tidligere NFI) udpegninger fra tidligere amtslige kortlægninger er sammenhængen mindre iøjenfaldende. idet store områder af de tidligere FI udpegninger har en meget lille eller slet ingen (opadrettet gradient) grundvandsdannelse. 1.4 Indvinding af grundvand i Køge Kommune I Køge Kommune bliver der aktuelt (2012) indvundet ca. 12 mio. m3 grundvand om året, heraf ca. 7 mio. m3 af HOFOR. Der findes 17 vandforsyninger med i alt 64 indvindingsboringer herunder 14 private almene vandforsyninger i Køge Kommune med i alt 41 indvindingsboringer, samt Energiforsyningen Køge, der råder over 3 vandværker med i alt 22 indvindingsboringer (se tabel og boringer markeret med rødt i figuren). Herudover har HOFOR s 70 indvindingsboringer fordelt på 8 kildepladser, der ligger i Køge Kommune (se boringer markeret med blåt i figuren).

53 En oversigt over vandværker og kildepladser fremgår af nednestående. Køge Vand A/S råder over de tre vandværker: Vandværk Asemose Vandværk 3 Fruedal Vandværk 7 Køge Vandværk 12 Asemose Vandværk anvendes pt. udelukkende til procesformål. De øvrige 14 private almene vandforsyninger er: Vandværk Andelsselskabet Bjæverskov Vandværk 4 Borup Vandværk A.m.b.a. (inklusiv Stubberup Vandværk) 5 Andelsselskabet Ejby Vandværk 5 Gummersmarke-Kulerup Vandværk A.m.b.a. 1 Ladager Vandværk I/S 1 Andelsselskabet Lellinge Vandværk 2 Andelsselskabet Lille Skensved Vandværk 4 Andelsselskabet Vandværket Lyngen 5 Andelsselskabet Nr. Dalby Kimmerslev Vandværk 3 Slimminge Vandværk I/S 1 Andelsselskabet St. Salby Højelse Vandværk 2 Andelsselskabet Tureby Alkestrup Vandværk 2 Viby dal vandværk I/S 2 Vollerslev Gørslev Vandværk A.m.b.a. 2 Højstrupgård Vandværk (ikke formelt en almen vandforsyning men fungerer som sådant) Københavns Energi 8 kildepladser er: Boringer Boringer Vandværk Boringer Almsgård 5 Gummersmarke 8 Kimmerslev 10 Nr. Dalby 4 Ravneshave 15 Slimminge 11 Spanager 10 Svenstrup 7 2

54 De følgende afsnit indeholder en gennemgang af de større indvindingsområder i Køge Kommune med udgangspunkt i statens grundvandskortlægning Indvindingsområde Lyngen Skensved Lyngen-Skensved indvindingsområde udgør et godt 40 km 2 stort areal beliggende i den nord østlige del af Køge Kommune. Inden for området sker grundvandsindvinding fra de tre vandværker St. Ladager, Skensved, og Lyngen. Desuden findes tre større industrielle indvindinger; CP Kelco, PK Chemicals og FeF Chemicals. Geologi Kalkoverfladen danner to højdedrag gennem den centrale og vestlige del af indsatsområdet med koter mellem 10 og 20 meter. Overordnet set dykker kalkoverfladen jævnt mod øst til kote -10 ved kystlinien til Køge Bugt. Den kvartære lagserie består helt overvejende af moræneler. Flere steder ses afgrænsede sandforekomster fortrinsvist beliggende umiddelbart over kalken. De mest markante sandaflejringer findes i området mellem Ll. Skensved og Jersie. Mægtigheden af laget veksler mellem 5 og 10 meter. Ved den sydlige afgrænsning af indsatsområdet ses flere afgrænsede san d- forekomster. Disse forekomster strækker sig ind mod syd i Ejby, St. Salby-

55 Højelse og Asemose indsatsområde. Mod vest omkring Klosterskoven ses ligeledes markante sandlag, aflejret i den øvre del af lagserien. Tykkelse af lerdæklag Tykkelsen af lerdæklag varierer markant inden for området. Kort over den tolkede lertykkelse ses i nedenstående figur. Mod øst i områderne omkring Ll. Skensved, Ølsemagle og Ølby ses lertykkelser under 5 meter, mens der i den vestlige del generelt findes lertykkelser på mere end 15 meter. De største lertykkelser ses i den vestlige del af Klosterskoven samt i området ved Valore Hestehave, hvor der både findes Kerteminde Mergel og moræneler. På baggrund af områdets boringer og den geofysiske fladekortlægning er der påvist deciderede geologiske vinduer (områder uden lerdæklag) i flere områder bl.a. omkring Skensved Å. Dette gælder for området nordvest for Ll. Skensved samt området ved Navrbjerg nordøst for Ll. Skensved. I et mindre område nordøst for Ølsemagle indikerer de geofysiske data ligel e- des et geologisk vindue. Hydrogeologi Bryozokalken udgør det primære magasin inden for størstedelen af in d- satsområdet. De store vandforsyninger samt de industrielle indvindinger indvinder alle fra bryozokalken. I den nordøstligste del af indsatsområdet, hvor Solrød Vandværk har sin indvinding, udgør Danien kalk (skrivekridt) det primære magasin. Mod vest udgør lag fra Lellinge Grønsandsformati o- nen sammen med bryozokalken det primære magasin. I enkelte boringer indvindes desuden fra sekundære sandmagasiner. Stor grundvandsdannelse ses primært i området omkring Ll. Skensved, Kr. Skensved og Ølsemagle (se nedenstående figur), hvor tykkelsen af lerdæklag over det primære magasin er lille. Figuren er resultatet af den seneste statslige grundvandskortlægning for Slimminge området som blev

56 afsluttet i 2013, og hvor der blev opstillet en hydrologisk model og en grundvandsmodel, der bl.a. dækker hele Køge Kommune. Der er således tale om den mest opdaterede viden til dato. I et område sydøst for Ll. Skensved samt i den sydøstlige del af byudviklingsområdet Køge Nord ses områder med en grundvandsdannelse til det primære magasin på mere end 100 mm årligt. I et område langs Skensved Å er der opadrettet gradient fra det primære magasin til det terrænnære grundvand, hvilket ses på figuren som negativ grundvandsdannelse markeret med rødt. Et område i den østlige del af byudviklingsområdet har tillige opadrettet gradient. En opadrettet gradient betyder, at der ikke sker nogen form for nedsivning, hvilket således udgør en definitiv beskyttelse af grundvandsmagasinet i kalken uanset tykkelsen af lerdæklag. Vandkvalitet Omkring halvdelen (56 %) af boringerne i indsatsområdet udviser vandtype C, dvs. vand fra jern- og sulfatzonen. Denne vandtype indeholder hverken ilt eller nitrat, og vandets indhold af sulfat er ikke i gang med at blive reduceret. En fjerdedel (25 %) af boringerne udviser vandtype D, hvor sulfatindholdet er i gang med at blive reduceret. Resten af boringerne udviser de mere sårbare vandtyper A og B (iltzonen og nitratzonen) Indvindingsområde Almsgård og Slimminge Geologi Det mest markante landskabselement er Køge Ådal, der er en tunneldal dannet af smeltevand under isen. Parallelt med og delvist nede i tunneldalen ses to systemer af åsbakker, der ligesom tunneldalen er dannet af smeltevand under isen. Uden for tunneldalen udgør bundmorænefladen det dominerende landskabselement, men der forekommer også områder med dødislandskab De prækvartære lag, der har betydning for grundvandet, er fra perioderne Kridt og Palæocen. Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af aflejringer fra istider og mellemistider. Grænsefladen mellem P a- læogen og Kvartær kaldes prækvartæroverfladen. De ældste og dybest beliggende aflejringer, der findes inden for kortlægningsområdet, er aflejringer fra Øvre Kridt. Over Skrivekridtet som i dette område er dybtliggende, ligger bryozokalk fra Danien. De øverste prækva r- tære aflejringer er aflejret i Selandien, og de består af Lellinge Grønsand s- kalk og herover Kerteminde Mergel. Tykkelse af lerdæklag Lerdækket over kalkmagasinet er mellem 0-60 meter inden for Slimminge kortlægningsområde. I den sydlige del af kortlægningsområdet, syd for Køge Å, ligger kalkoverfladen generelt højere end i den nordlige del. Dette betyder, at den kvartære lagserie er betydeligt tyndere end nord for Køge Å. Dette ses på nedenstående kort over lertykkelsen over kalkmagasinet, hvor der syd for Køge Å ikke ses lertykkelser på over 20 meter. Undtaget

57 er området omkring Ørslev Rende, hvor der ses lertykkelser på op til 60 meter. Hydrogeologi Slimminge kortlægningsområde afvandes til Køge Bugt via vandløbssyst e- met Køge Å, som blandt andet består af Slimminge Å, Sølvbækken, Bjæverskovvandløbet og Vindegårdsvandløbet. Infiltrationen inden for Slimminge kortlægningsområde til de enkelte m a- gasiner er henholdsvis 259 mm/år til de terrænnære lag, 139 mm/år til Sand 2 magasinet, 100 mm/år til Sand 3 magasinet og 83 mm/år til kalkmagasinet. Omregnet til årlig grundvandsdannelse i m 3 inden for Slimminge kortlægningsområde svarer disse værdier til 16,8 mio. m 3 /år til de terrænære lag, 9,0 mio. m 3 /år til Sand 2 magasinet, 6,5 mio. m 3 /år til Sand 3 magasinet og 5,4 mio. m 3 /år til kalkmagasinet. Den samlede tilladte årlige indvinding på ca. 6 mio. m 3 er dermed lidt større end den grundvandsdannelse, der sker til kalkmagasinet, som er det primære magasin i kortlægningsområdet. Grundvanddannelsen til kalkmagasinet er forholdsvis stor i den centrale og nordlige del af Slimminge kortlægningsområde, se nedenstående figur.

58 Især langs Køge Å og i et større område syd for Bjæverskov ses en kraftig grundvandsdannelse til kalkmagasinet (> 250 mm/år). Dette skyldes den kraftige indvinding, idet der naturligt uden indvindings formentligt ville være tale om opad rettet strømning mod åen. Grundvandsdannelsen i selve byudviklingsområdet er ligeledes generelt høj og over 50 mm/år i ca. 95 % af området, samt over 100 mm/år i godt 40 % af området. Der er nedadrettet gradient og dermed grundvandsdannelse overalt i området, se nedenstående figur. Byudviklingsområdet ligger desuden i indvindingsoplandene til HOFOR s kildepladser ved Ravneshave, Almsgaard, Kimmerslev, Gummersmarke og Slimminge, hvor der samlet blev indvundet over 4,6 mio. m 3 i 2013.

59 Skravering markerer FI udpegninger Sorte prikker markerer indvindingsboringer til HOFOR kildepladser Vandkvalitet I kalkmagasinerne ses primært reducerede forhold (57 ud af 61 boringer),. Heraf er den mest dominerende vandtype den svagt reducerede vandtype C (43 boringer). Geografisk ses en vis opdeling af vandtyperne, således træffes C2 (svagt reduceret vand med forhøjet indhold af sulfat) udelu k- kende på de store kildepladser langs Køge Å. Det forhøjede indhold af sulfat indikerer, at vandet i boringerne er forholdsvist ungt og dermed også sårbart overfor påvirkninger fra terræn. I den resterende del af kortlægningsområdet ses både svagt og stærkt reduceret vand og magasinerne fremstår her som velbeskyttede overfor påvirkninger fra terræn. Over tid er der en generel udvikling fra vandtype D til C i de fleste boringer, efterhånden som sulfatindholdet stiger. Det stigende sulfatindhold indikerer, at boringerne her indvinder gradvist yngre vand og dermed gradvist har en øget sårbarhed over for påvirkninger fra terræn. De dominerende vandtyper i kortlægningsområdet er reducerede, hvilket indikerer ældre vand. Samtidig er der påvist miljøfremmede stoffer (primært pesticider) i en lang række boringer. Dette viser, at der i de fleste

60 boringer i området indvindes en blanding af forholdsvist gammelt vand og ungt vand, og at boringerne er dårligt beskyttet mod forurening Indvindingsområde Køge Lellinge Geologi Det dominerende landskabselement i området er Køge ådal, en tunneldal som centralt og mod nord er flankeret af henholdsvis Køge og Ejby Åse. Åsene er delvis bortgravede og fremstår i dag som tidligere grusgrave i landskabet. To kilometer øst for Lellinge rejser den skovklædte ås sig meter over ådalen som på dette sted ligger i kote 1. Ådalen stiger over en strækning på ca. 10 kilometer fra kote 0 ved udløbet i Køge Bugt til kote 21 nord for Bjæverskov. Syd for ådalen kan der stedvis optræde issøaflejringer, blandt andet ved Bjæverskov, hvor terrænet fremstår helt fladt. Området nord for ådalen er et kuperet morænelandskab, stedvis med dødisrelief. Sidstnævnte kendetegnes ved spredte søer som er eller formen t- lig har været afløbsfrie. Fra Dalby Sø er der således gravet en kanal til Kimmerslev Sø, og det samme gør sig gældende fra Ejby Sø til Ejby Møllebæk. Tykkelse af lerdæklag Over den prækvartære overflade er der generelt fundet moræneler af varierende tykkelse mellem fem og femten meter, med en tendens til aftagende tykkelse fra vest mod øst. I den vestlige del af området samt nord for Ejby er der således fundet lertykkelser over 15 meter. Der kan dog forekomme såkaldte geologiske vinduer i lerlaget som hovedsagligt skyldes lokale diluviale sand- og grusaflejringer. Der ses en sammenhæng mellem lertykkelsen og terrænkoten, jo lavere terræn jo mindre lerdække. De ge o- logiske vinduer kan forklares ved et glacialt landskab, hvor leret i visse områder er helt eller delvist borteroderet og delvist erstattet af sand og grus aflejret af smeltevand. Bortset fra Køge Ås udviser ingen af de sidstnævnte aflejringer større sammenhængende udbredelse. På baggrund af lertykkelserne er der foretaget en vurdering af grundvandsmagasinets sårbarhed over for forurening fra jordoverfladen. I størstedelen af området er der nogen sårbarhed (5-15 meter lertykkelse). I det nordvestlige hjørne af kortlægningsområdet er sårbarheden dog lille (>15 meter ler). Langs Køge Å nord for Lellinge er der generelt lertykkelser mellem nul og fem meter, og magasinet har dermed stor sårbarhed hér.

61 Hydrogeologi Det primære grundvandsmagasin i kortlægningsområdet udgøres af de prækvartære kalkbjergarter samt de sand- og gruslag, som er aflejret direkte oven på kalken. Den største grundvandsdannelse sker i den centrale og vestlige del af kortlægningsområdet, mens grundvandsdannelsen er ringe eller sågar negativ i den nedre del af Køge Å samt i områderne nord og syd for åen. Vandkvalitet Grundvandet under Spanager Kildepladsen er klassificeret som en svagt reduceret vandtype med et forhøjet indhold af sulfat; dette er ofte kombineret med et - om end lavt - indhold af BAM. Grundvandet ved Ejby Vandværks bykildeplads er meget sårbart, såvel geologisk som grundvandskemisk. Vandet tilhører en oxideret eller svagt reduceret vandtype med forhøjet sulfatindhold samt indhold af pesticider (BAM). Grundvandskvaliteten syd for Køge Å er karakteriseret ved en reduceret til stærkt reduceret vandtype med et lavt indhold af sulfat og klorid. Grundvandskvaliteten i området nord for Ejby er i lighed med området syd for Køge Å karakteriseret ved en reduceret til stærkt reduceret vandtype med et lavt indhold af sulfat og klorid Indvindingsområde Køge Syd Geologi Den geologiske kortlægning viser, at områdets grundvandsmagasin består af bryozokalk, mens også grønsandskalk optræder i mindre områder, især mod sydvest og i nordvest. De øverste få meter af kalken er ofte fyldt med spræk-

62 ker og er derfor her god til at transportere grundvandet. Hovedparten af indstrømningen til boringerne foregår da også i den øverste del af kalken. Tykkelse af lerdæklag Den samlede lerlagstykkelse over kalken varierer noget, med mægtigheder mellem nogle få meter og op til mere end 30 meter. Der findes ler overalt i indsatsområdet, bortset fra flere mindre områder fx nær Vedskølle Å. Den samlede tykkelse af moræneleret er almindeligvis mellem 5 og 15 meter.