STEMPLET. Elevmateriale

Transkript

1 STEMPLET Elevmateriale 1

2 INTRODUKTION Velkommen til en workshop om fordomme, diskrimination og hadforbrydelser. Vi kommer ud pa jeres skole med et par hip hop kunstnere (RAPOLITICS-coaches) for at lave en fed, inspirerende og interaktiv rapworkshop om alvorlige emner. Og vi glæder os! Workshoppen sætter fokus pa fordomme, diskrimination og hadforbrydelser med afsæt i rap og poesi. Rap og poesi bliver brugt af mange kunstnere til at sætte ord på fordomme og diskrimination. Materialerne præsenterer flere rappere, hvis tekster og kunstneriske virke forholder sig til en række fordomme om forskellige grupper i samfundet. Også inden for hiphop-miljøet. Eksempelvis en transkønnet rapper, der åbent fortæller om sit køn og seksualitet i en mandsdomineret hiphop kultur. Med materialerne skal du også beskæftige dig med diskrimination og hvad fordomme og diskrimination kan føre til i værste tilfælde. Hadforbrydelser er forbrydelser, der bunder i gerningsmandens fordomme og had til eks. homoseksuelle eller personer med anden etnisk baggrund end dansk. RAPOLITICS-coaches coming your way! Vælg mellem en af følgende opgaver / øvelser: OPGAVE #1 1. Diskuter i klassen, hvor mange sociale kategorier eller fællesskaber, der er repræsenteret i klassen. Rejs jer evt. op og stil jer i de forskellige kategorier, som eksempelvis kan være nationalitet, køn, religion, hudfarve, 2

3 politisk overbevisning, 'typer' (eks. Hiphop, Emo, Punk, hipster eller definer selv typer i klassen). Tæl selv, hvor mange grupper, I indgår i. 2. Brug 5 min. til at skrive så mange sociale kategorier, fællesskaber og minoriteter ned, som du kan komme i tanke om. Gå sammen i grupper på 3-5, vælg 3 af de samfundsgrupper, I har skrevet ned og diskuter hvilke forestillinger eller fordomme, I har om disse kategorier. Hvorfor har I disse forestillinger? Hvor kommer de fra? Og har I eksempler på oplevelser, der har brudt jeres fordomme? 3. Gå rundt i klassen og hils på hinanden skiftevis. Giv hinanden hånd og bekend en fordom overfor hinanden. 4. Skriv et digt om, hvad du tror om andre mennesker. Tænk på en social kategori eller en person, som du har set, men ikke kender godt. Brug denne model: Når jeg ser på dig, tænker jeg Når jeg ser på dig, tror jeg, at du Når jeg ser på dig, kan jeg ikke se, om du? Når jeg ser på dig, kan jeg ikke se, at du engang Når jeg ser på dig, tor jeg at du Men jeg kan ikke rigtig vide det Kan jeg? 3

4 AT RAPPE MOD DISKRIMINATION BABAK VAKILI Babak Vakili rapper om diskrimination, modstand, kapitalisme og statsvold. Vakilis forældre ma tte flygte fra Iran, fordi de var en del af den revolutionære, venstreorienterede bevægelse, og han voksede op i Danmark. Jeg er vokset op pa ydre Nørrebro og er mørk i huden. Derfor sætter mit udseende og min baggrund automatisk gang i en masse fordomme hos folk. Men na r jeg rapper, og mine tekster oven i købet viser en form for samfundskritisk refleksion, tænker folk ofte wow, fordi det er sjældent, at en rapper med indvandrerbaggrund laver politisk rap. Fordommene giver mig derfor mere opmærksomhed. Folk forundres. Link til artikel Nummeret "Dress Code" sætter fokus pa forskelsbehandling i nattelivet. Med et glimt i øjet og med hjælp fra Wafande pa omkvædet, skildrer Vakili den simple, men bizarre, historie om en generation af unge, der føler sig udelukket og under konstant angreb fra mange parter og bliver udelukket fra nattelivet. Link til tracket pa YouTube Her er et uddrag af teksten: Mit navn er Vakili, du kan finde mig i byen / for jeg kender en, der kender en / der skrev mig på gæstebogen / så let's go / S-tog, hættetrøje og fucking kasket på / er min dress code / men surprise surprise jeg kommer ikke ind / for jeg har sort hår og ingen penge / og dermed ingenting / I kan sige, at det er kliché / men det er vitterligt diskotekernes racistiske kapitalist-hierarki / behandler mig kun som en fucking perker / så sig mig lige om jeg skal skabe postyr / fordi jeg blev afvist for ik at have voks i håret og vær' en flot fyr / et fucking flokdyr" Vakili har været aktiv med flere projekter, der har sat fokus pa diskrimination af unge med anden etnisk baggrund end dansk, eksempelbis kampagnen Diskriminalitet. Se interview med Vakili om projektet Diskriminalitet. Link til interview 4

5 Videoen slutter med at vise racismeparagraffen: 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Det er vigtigt at have lovgivning om diskrimination og racisme, der sender et signal om, hvilke værdier vores samfund bygger på, og som man kan ty til ved konkrete tilfælde af oplevelser med diskrimination og racisme. Men lige så vigtigt er det, at sørge for, at alle ved, hvad diskrimination og racisme er, så man er i stand til at stoppe det i hverdagen. For alle kan opleve at blive diskrimineret eller at diskriminere selv. Hvad er diskrimination? Diskrimination kan defineres som en usaglig forskelsbehandling, der medfører at en person får dårligere behandling end andre. Det vil sige, at årsagen til forskelsbehandlingen ikke kan retfærdiggøres på et lovligt grundlag. Link til artikel. Diskrimination kan have flere årsager, eksempelvis hudfarve, køn, seksualitet, alder, religion, politisk anskuelse, handicap, fysik, national, social eller etnisk oprindelse. Selvom det er en grundlæggende menneskerettighed ikke at blive diskrimineret, oplever mange mennesker dagligt at blive behandlet dårligere end andre. Diskrimination kan finde sted i nattelivet, som Vakili beskriver. Men det kan også finde sted på arbejdsmarkedet, i fitnesscentre, på uddannelser og på boligmarkedet. Vælg en eller flere af nedenstående opgaver: OPGAVE #2 1. Læs det første citat af Vakili og diskuter i klassen, hvilke fordomme Vakili mener, når han siger, at hans udseende og baggrund sætter gang i en masse fordomme. Hvem har disse fordomme og hvorfor eksisterer de? Skriv fordommene ned på et papir. Diskuter nu med din sidemand, om Vakili kan rokke ved disse fordomme gennem sin musik. 2. Læs racismeparagraffen grundigt og sørg for I har forstået den fælles i klassen. Tag herefter en tur to og to på 5-8 minutter og diskuter, om dørmænd har ret til at afvise nogle personer i døren ud fra deres umiddelbare vurdering af en person, eller om det er racisme og skal dømmes. I kan samle op i klassen, få argumenterne frem i lyset og se hvor mange, der er for og imod. 3. Hør sangen Dress Code. Hvilke følelser sætter sangen i gang, og hvad kommer I til at tænke på? 4. Gå i grupper på fire og diskuter, hvad diskrimination er. Kan I komme med nogle konkrete eksempler? Se nu på eksemplerne. Hvilke dilemmaer ser I i forhold til at afgøre, hvornår noget er diskrimination? Saml op i klassen 5. Gå sammen i grupper på 5 og lav en sketch, der handler om diskrimination. Rollerne kan være: En, der diskriminerer, en der bliver diskrimineret, en der ser diskriminationen, en der skal løse konflikten, en ven eller et familiemedlem, der skal høre om oplevelsen vis sketchene for hinanden til slut. 5

6 ZAKI Zaki er en halvt dansk, halvt egyptisk rapper, som er opvokset i Danmark. Zaki har dog nogle gange oplevelsen af ikke at passe ind i det samfund, han lever i. Det kommer til udtryk i nogle af hans numre. Eksempelvis i sangen "Tragisk" I har aldrig villet huse mig/ har ikke brug for folk, der ser ud som mig/ Sortsmudsker der/ bor i sortsmudskerlejr/ Og dansker, du er bange for vi fusker dig/ Så hvordan ku der ikke være problemer? I Danmark er alle folk alene og/ Når du ser min farve, tror du, at problemet ligger i mine gener/ Får hele tiden at vide, at jeg bare til gene og/ I Danmark har alle mennesker ret til at mene, hvad de mener/ På nær os, for vi er muslimer/ ser du tv, ved du, at vi kaster med sten og/ Vil gi vores liv for Palæstina!/ Avisen skrev, at jeg sku integrere mig/ Kaldte mig for et ord med ti stavelser/ Mine børn blive opgraderet fra at være perkere/ Til tredjegenerationsinvandrere/ Og alt det had i mig/ det fordærver mig/ Link til musikvideo Fælgende opgave består af flere dele: OPGAVE #3 1. Skriv et kort referat af sangen Tragisk 2. Diskuter nu i klassen, hvad det er, Zaki synes er tragisk. 3. Kan du komme i tanke om en situation, hvor du er blevet mødt med fordomme? Det kan være mod dit udseende, religion, alder, køn, politiske overbevisning, seksualitet, nationalitet, tøjvalg eller noget andet. Tænk over, hvad det gjorde ved dig, og hvordan du tacklede det. 4. Har du lyst til at dele det med de andre i klassen? De fleste har nok oplevet at blive mødt med fordomme på et tidspunkt i deres liv. 6

7 HIP HOP, KØN OG DISKRIMINATION MYKKI BLANCO Mykki Blanco er en amerikansk rapper, performancekunstner og poet. Mykki Blanco hedder egentlig Michael Quattlebaum og er en mand (ham til venstre på billedet). Men når han optræder som Mykki Blanco er det i kvindetøj som drag. Der er ikke mange personer i hiphop-miljøet, der tør optræde i fuldt drag kostume, men Mykki Blanco gør det. Når Mykki Blanco overrasker os og vores forestillinger om rappere, bryder han med en stereotyp opfattelse af, hvad en rapper er og præsenterer en alternativ identitet inden for hiphop-miljøet. Mykki Blanco optog på et tidspunkt en video-dagbog, hvor hun freestylede flere steder på gaden i New York. På et tidspunkt rappede hun for en flok skeptiske teenagere, som endte med at bakke hende op. Mykki Blanco udtaler om mødet med teenagerne: "Jeg går direkte i løvens hule -- en flok afro-amerikanske skoleelever. Børn er de mest homofobiske, fordi de ikke ved bedre" Link til artikel Ved at gå direkte 'i løvens hule' og konfrontere tilskuerne bruger Mykki Blanco dét, hun kalder "shock-rock taktikken", hvor hun udfordrer og vender op og ned på hetero-normative hiphop-stereotyper. Link til Mykki Blancos video-dagbog Vælg mellem en af opgaverne: OPGAVE #4 1. Mykki Blanco udfordrer hetero-normative hiphop-stereotyper. Brug 3-5 min. på at diskutere med din sidemand, hvad hetero-normativ betyder og hvad Mykki Blanco mener med en "hetero-normativ hiphop-stereotyp". 2. Diskuter hvilke forestillinger om rappere og køn, Mykki Blanco bryder med. Tror du, det kan virke provokerende at optræde som drag i hiphop-miljøet? Hvorfor/hvorfor ikke? 3. Kan du komme i tanke om andre erhverv, der er præget af hetero-normative stereotyper? 7

8 KATASTROPHE "Jeg er den klassiske joke i denne verden", synger Katastrophe i Something Different. "Hvis du ikke har forstået det, så prøv igen, kvinde eller mand, hverken eller, der er noget andet" Link til sang For dem, der endnu ikke har opfanget det, siger han det også højt: Katastrophe er transkønnet. Han er født pige, men har skiftet køn og er i dag en mand. Katastrophe, hvis borgerlige navn er Rocco Kayiatos, er kendt for at være den første transkønnede rapper, der har været så åben om sit køn og seksualitet. Han taler med mange mennesker om det: tilfældige på gaden, tjenere på restauranter og barer og altid med sit publikum. Katastrophe tror på, at queer kunstnere kan ændre på, hvordan vi ser på køn: Queer kunstnere laver ikke bare musik eller kunst de skaber social forandring. Det vil jeg i hvert fald gerne tro, at de gør. Jeg ville aldrig have fået så meget medieopmærksomhed, som jeg får, hvis jeg bare havde været en straight mand. Jeg ville ikke have fået så mange betalte shows, hvis ikke jeg var queer. Link til artikel Vælg en eller flere af opgaverne: OPGAVE #5 1. Brug fishbowl-modellen og diskuter, om det ændrer noget ved jeres opfattelse af Katastrophe, at han er født som pige? 2. Slå begrebet queer op. Hvad betyder det? Nævn nogle eksempler i klassen. 3. Diskuter med din sidemand: Hvad mener Katastrophe med social change, hvad er det, at queer kunstnere er med til at ændre? skriv et par eksempler ned og diskuter dem i klassen. 8

9 OM HADFORBRYDELSER HVAD ER EN HADFORBRYDELSE? Fordomme, diskrimination og had til forskellige grupper i samfundet kan i værste fald føre til en hadforbrydelse. En hadforbrydelse er en forbrydelse, der er motiveret af gerningsmandens had til en bestemt gruppe. Det kan eks. være at udsætte en person for et overfald, blot fordi personen menes at være eks. homoseksuel eller jøde. Ofte er hadforbrydelser rettet mod en persons religion, etniske oprindelse, hudfarve, køn, seksualitet, politiske overbevisning, alder, fysik eller handicap. Alle kan risikere at blive udsat for en hadforbrydelse, og det kan ske overalt. Eks. i skolen, på arbejdet, i byen eller på gaden. Hadforbrydelser straffes hårdere end almindelige forbrydelser. Det gør de blandt andet fordi, forbrydelsen er rettet mod en hel samfundsgruppe. Selvom det kun er en enkelt person, der oplever at blive overfaldet, er det en trussel og en risiko for alle andre, der tilhører den samme gruppe som offeret for overfaldet. Vælg mellem en eller flere opgaver: OPGAVE #6 1. Gå sammen to og to. Forklar for hinanden, hvad en hadforbrydelse er. Kom med eksempler, hvis I kender til nogle. 2. Læs sidste afsnit i teksten grundigt igennem. Hvad betyder det, at en hadforbrydelse er rettet mod en hel gruppe og ikke bare den person, der bliver overfaldet? 3. Diskuter hvordan man definerer en hadforbrydelse. I kan evt. søge på nettet. Kom med eksempler på, hvordan man kan vide, om et fysisk overfald er en hadforbrydelse eller ej. 9

10 ET EKSEMPEL PÅ EN HADFORBRYDELSE ARE YOU A BOY OR A GIRL? Nikolaj blev udsat for en hadforbrydelse en aften i byen. Nikolaj fortæller i et interview i Politiken, at han nogle gange klæder sig som drag og tager i byen med make up, paryk, kjole betrukket med guldpallietter og høje stilletter. Når han gør det, er han Miss Foster. Link til artikel i Politiken Nikolaj kan godt lide aftenerne som Miss Foster. Han slår sig løs og opfører sig på en anden måde end normalt. Ofte kommer han i snak med nye mennesker og mange kommenterer på hans outfit. Men en aften efter en fest på Block66 i Kødbyen bliver Nikolaj udsat for en hadforbrydelse. På vej mod centrum hører Nikolaj nogle fyrer spørge ham Are you a boy or a girl? Nikolaj svarer a boy og før han fa r set sig omkring bliver han overfaldet. Jeg dækker mit ansigt helt instinktivt. Jeg tænker, jeg på ingen måde er herre her, og alt er overladt til dem. Det er virkelig ubehageligt. Det gjorde mig bange, at jeg ikke vidste, hvor langt de ville ga Vælg mellem en af opgaverne: OPGAVE #7 1. Læs Politikens artikel. Genfortæl Nikolajs historie. Du kan enten skrive et resume, lave en lydoptagelse på din telefon eller bruge Soundation på Skoletube.dk. 2. Gå sammen fire og fire og diskuter, hvilke konsekvenser I tror overfaldet kan have haft for Nikolaj. I skal alle sammen sige noget mindst 3 gange. 10

11 KONSEKVENSER AF HADFORBRYDELSER FUCK MAND, JEG BLEV TÆSKET FORDI JEG VAR PERKER! I en undersøgelse af, hvordan hadforbrydelser påvirker den, der er blevet udsat for overfald, fortæller tre interviewpersoner om deres oplevelser. Alle tre er de blevet overfaldet, fordi de repræsenterer en bestemt social kategori. Ava er studerende og af tyrkisk oprindelse. Hun blev overfaldet med slag og spark i hovedet og pa kroppen af to mænd og en kvinde og kaldt perker flere gange under overfaldet. Simon er tekniker og spastisk lammet i venstre arm og ben. Simon er blevet overfaldet verbalt og fysisk flere gange i sit liv og blevet kaldt spasser under overfaldene. Troels er journalist og homoseksuel. Han blev overfaldet af en mand en aften i byen. Under overfaldet, der gav ham et brækket håndled, blev han kaldt bøssesvin. Som I kan læse, er de fysiske overfald forbundet med hadefuld tale. Under overfaldet har gerningsmændene udtrykt sig om Ava, Simon og Troels etnicitet, fysik og seksualitet på en nedsættende måde og givet udtryk for, at deres sociale kategori er forkert, uønsket og mindre værd. Det er altså den hadefulde tale og den fysiske smerte ved overfaldet, der sætter rammerne for oplevelsen af overfaldet. Ava beskriver oplevelsen af overfaldet som: At blive dehumaniseret, ikke at være noget værd, være et dyr, en køter og blive ydmyget. Nedenfor kan I se nogle af de konsekvenser hadforbrydelserne har haft for Ava, Simon og Troels. FRYGT: Ava troede mange gange i tiden efter overfaldet, at hun så overfaldsmændene. Derved blev hun hele tiden mindet om, at sådan et overfald kunne ske igen. Simons oplevelser med hadforbrydelser har også resulteret i, at han hele tiden er på vagt. Han siger: Jeg kan aldrig slappe af. Jeg føler aldrig, jeg kan undga at ga og kigge mig over skulderen og se hvem, der går bag ved mig, og hvad de kan finde på at gøre OPLEVELSEN FØLGER MED: Ava beskriver, hvordan hun begynder at tro, at alle andre mennesker også synes, hun er mindre værd pga. hendes etnicitet. Hun tager så at sige oplevelsen fra overfaldet med sig i andre situationer. Hvis nogle kigger på 11

12 hende på gaden, tror hun med det samme, at de ikke bryder sig om hende pga. hendes etnicitet. Oplevelsen af at være anderledes og forkert slutter altså ikke, når overfaldet er ovre. Oplevelsen og de følelser Ava havde under overfaldet bider sig fast og følger med hende i andre situationer. SELVKRITIK: Selvom Ava, Simon og Troels ikke burde bebrejde sig selv for overfaldene, begynder de alligevel at tænke over, om de gjorde noget forkert. De leder efter forklaringer i deres opførsel, der kan have forårsaget overfaldet. Dette resulterer i en form for selvkritik, og at de i en vis grad tager ansvar for overfaldet. Troels beskriver det: Na r man har været udsat for en hadforbrydelse vil man komme til at tænke er det min egen skyld? Og jeg kan jo godt rationalisere mig frem til at sige nej det var ikke min egen skyld, men bare det, at jeg inde i mit hoved skal tage den der tankerække, det er et skræmmende eksempel på, hvad der sker, når man bliver udsat for en hadforbrydelse. At man netop stiller spørgsma let kunne jeg selv have gjort noget for at undga det? Er det min egen adfærd? Er det noget, jeg har sagt? Er det den ma de, jeg er klædt pa? I virkeligheden burde det jo ikke være sa dan TILPASNING: Frygten for igen at blive udsat for en hadforbrydelse får Ava, Simon og Troels til at tilpasse deres opførsel, så de skjuler deres etnicitet, funktionsnedsættelse og seksualitet. F.eks. kan Simon ikke lide at være steder, hvor han er meget synlig. Jeg kan ikke lide at være i større folkemængder, jeg ikke kan komme væk fra, eller hvor jeg ikke kan stå og være mig selv uden at alle kan se mig. Også Ava og Troels fortæller, at de prøver at opføre sig mere, som de forestiller sig, majoriteten er. Eks. prøver Ava at være mindre højtrøstet, fordi hun forestiller sig, at folk omkring hende vil tænke, at hun er en typisk tyrker, hvis hun taler for meget og for højt. MODSTAND: Overfaldene resulterer også i, at Ava, Simon og Troels gør modstand. Ikke direkte mod de personer, der overfaldt dem, men snarere mod mekanismer som stereotypisering og eksklusion af personer, der er anderledes end majoriteten. Eks. er det vigtigt for Simon at bryde med den opfattelse, at en person med fysisk handicap ikke kan deltage i sportsaktiviteter på lige fod med andre. Han fortæller om flere vundne medaljer. Dermed bryder han med en stereotyp opfattelse af handicappede som fysisk underlegne en opfattelse han er blevet mødt med mange gange i sit liv. Ava forsøger også at agere anderledes end dét, hun oplever, folk med fordomme over for hendes etnicitet forventer af hende. Hun siger: Faktisk gør jeg det, at jeg med vilje indgår i dialog med folk. Eks. på den restaurant, hvor jeg serverer. Derudover anmeldte Troels overfaldet. Ikke fordi han troede, de ville fange gerningsmanden, men mere for at gøre myndighederne opmærksomme på, at hadforbrydelser finder sted. Og at de, der skiller sig ud, er i fare for overfald. Det var vigtigt for ham at blive bakket op af politiet. Denne opbakning oplevede Ava dog ikke, da hun fortalte om overfaldet til politiet. Hun har derfor mistet tilliden til politiet. OPGAVE #8 Vælg en af opgaverne: 1. Diskuter i klassen, hvilket indtryk teksten har gjort på jer. Hvilke tanker og refleksioner har den sat i gang. Var der noget, der overraskede jer? 2. Vælg en af de fem konsekvenser. Beskriv den for din sidemand. Du skal bagefter forestille dig, at du er enten Ava, Troels eller Simon og skrive et digt eller rap relateret til den konsekvens, du har valgt. Du må gerne selv finde på, hvilke tanker, du tror Ava, Simon og Troels har gjort sig. 3. Saml nu op på din læring af dette forløb. Beskriv, hvad du har lært. 12

13 SKRIV DIN EGEN RAP! OPGAVE #9 I skal på banen og prøve at skrive en kort rap på workshoppen. Derfor vil vi gerne have, at du allerede nu begynder at tænke over, hvad din tekst kunne handle om. Brug dette materiale, introduktionerne til rapperne og links til artiklerne, videoer m.m. Besvar spørgsmålene og husk at have det med til workshoppen, hvor RAPOLITICS-coaches vil hjælpe dig videre med teksten. Find et overordnet emne før du svarer på spørgsmålene og lad dig blive inspireret af rapteksterne ovenfor. Skriv dit emne her: Vælg den rap-tekst du bedst kan lide. Hvorfor har du valgt netop denne tekst? Hvad får den dig til at tænke/føle? Hvad tror du at rapperen ville have dig til at tænke/føle? Hvad optager dig i materialerne om fordomme? Hvilket emne har du valgt? Hvad vil du gerne fortælle? Hvad er budskabet i din rap? Hvorfor synes du at det er vigtigt? Hvorfor synes du, at det er vigtigt at fortælle andre om det? Hvad vil du gerne have at folk føler, når de hører det? (glæde, forståelse, foragt, ydmyghed, stolthed etc.) 13

14 RAPOLITICS arbejder med rap, politik og kommunikation. Besøg vores hjemmeside: Kontakt os: Like vores Facebook side RAPOLITICS-coaches og rappere fra Mellemøsten. Workshops og undervisningsmaterialer er støttet af Københavns Kommune og er en del af kampagnen STEMPLET 14

15 15 SKRIV DINE NOTER HER!

16 16 SKRIV DINE NOTER HER!