DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consult

3

4 DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 34 II l : ^ /

5

6

7 Om GULDMØNTSYSTEMET Ened særdeles Hensyn til de af den skandinaviske Møntkommission gorte Forslag ti! el Møntsystem. Af J. Benzon-Buchwald. Departementschef, forhen Professor i Statsøkonomi ved Universitetet. Kjøbenhavn. Hos Otto B. Wroblewsky

8 Trykt hos F. E. Bording. \o

9 vtrunden til, at Danmark og de Lande, som endnu have Sølvmøntfod, bør gaa over til at benytte Guldmøntfod, er ikke at Guldet i og for sig bedre egner sig til at benyttes til Mønt, end Sølvet. Tvertimod Sølvet er, alt vel overvejet, vistnok det bedste Metal til Mønt, navnligen fordi Sølvet frembringes med mere ensartede Produktionsomkostninger end Guldet, der oftere fremkommer stødvis i store Masser selv i Forhold til de tilstedeværende store Kvantiteter, hvorfor Prisen paa Guldet fluktuerer mere end Sølvets Pris, Hertil kommer endnu, at selv om man benytter Guldmøntfod, maa man dog have store Kvantiteter Sølvmønt til de mindre Omsætninger, da Guldet ikke kan udmøntes i saa smaa Dele, at mindre Værdier dermed kan betales. Ved Sølvmøntfod kan man derimod undvære Guld; større Betalinger kunne ske og ske, om man endog har Guldmønt, ved Kreditmidler. I det Hele cirkulerer Guldmønt i de Lande, som have Guldmøntfod, meget lidt, naar der haves lige saa smaa Sedler som Guldmønter. Grunden til at Danmark bør gaa over til Guldmøntfod er derimod, at de fleste og med Hensyn til Omsætningen betydeligste Lande nu have Guldmønt-

10 4 i o cl, enten fra ældre Tid, som England, eller indført i de senere Aar, som i de Nord Amerikanske Fristater, i Frankrig og de romanske Lande med Østerrig og i Tydskland. Omsætningen med disse Lande medfører derfor let Tab, da Forholdet mellem Mønterne følger de Fluktioner, som finde Sted i Værdiforholdet mellem Guld og Sølv, og saaledes ikke forud lader sig beregne. Efterhaanden som der bliver mindre Brug for Sølv navnligen til Mønt er det desuden rimeligt, at Sølvets Værdi vil falde. Vel kræver Omsætningen en Del Sølv, selv om man har Guldmøntfod, til de mindre Betalinger, men størstedelen af et Lands Sølvbeholdning i Mønt og Barrer man kan vel anslaa det til -f bliver disponibel, naar Landet gaaer over til at benytte Guldmøntfod, og trykker derved Sølvets Værdi,. Man kan derfor antage, at Sølvet i de næste Aar vil holde sig noget lavere end i de sidst forløbne Aar. Er imidlertid den væsentligste Grund til at gaa over til Guldmøntfod, som antydet, at lette Omsætningen med andre Lande, da ligger det nær at slutte, at det, som skal tilsigtes, er at faa en Mønt, som staaer i et 1 e t b e regneligt Forhold til andre Landes Mønt, helst en fælles Mønt for alle Lande, Ved Overgangen er der dog endnu et andet ligesaa væsentligt Hensyn at tage, nemlig Besværligheden ved at forandre Mønten i et Land. Alle ældre Gjældsforhold, alle faste Betalinger, Takster og Priser skulle ved Forandring i Mønten omskrives, hvad der medfører et meget betydeligt og besværligt Arbejde. Dertil kommer, at for den store Mængde, som fra

11 5 Barndommen har lært at regne i den ældre Mønt, vil det i Resten af deres Levetid blive vanskeligt eller endog umuligt, at 3ære at kjeride og bruge den nye Mønt for Mange gj ælder det, at Slægten raaa uddø og en ny opvokse, inden det læres. Foruden disse 2 Hensyn en let Forbindelse med andre Lande og en let Overgang er der endnu et Hensyn, som maa tillægges en overvejende Vægt, nemlig at Mønten passer i det metriske System med sin Decimaldeling. Sagen var aabenbart lettest at afgjøre, naar der var en tælles Mønt, eller naar Norden kunde slutte sig et andet Lands Møntsystem, som man kunde haabe om end lidt modificeret kunde blive almengjældende. En fælles Mønt gives ikke, og alle Forsøg paa at enes om en saadan ere hidtil blevne uden Virkning. Det maa dog antages som sandsynligt, at den Mønt, som skal have Udsigt til at blive universel, maa være i Overensstemmelse med det metriske System og Decimaldelingen, da det metriske System hviler paa en rigtig Tanke, der er konsekvent gjennemført; og dette kan nu med saameget større Sikkerhed antages, som det er vedtaget paa Konferencen i Paris i afvigte Sommer for næsten hele Europas Vedkommende, at det metriske System og Decimaldelingen skulde søges indført i Maal og V ægt. Det er herefter en Selvfølge, at dette System og Decimaldelingen fortrinsvis burde søges gjennemført paa den fornemste Vare. Mønt, paa dens Vægt, Maal og Deling. Som bekjendt er Udgangspunktet for det me-

12 6 triske System J Metren i. _ ^ ^ _ af Kvadranten af l 10,000,000 Meridianen). 1 Gram er Vægten af en Kubikcentimeter (j^o en Meter kuberet) rent Vand (15 ), 1000 Gram er en Kilogram (Vægten af 1 Kubikdecimeter rent Vand). 1 dansk lt \ Kilogram. 1 Sølvfranc vejer Brutto 5 Gram, ^ fin, altsaa 4,5 rent Sølv og 0,5 Legering. Dens Størrelse er 0,025 Meter. Mønten passer saaledes fuldkomment i Systemet, saavel i Brutto Vægt som i Størrelse og Legering. Dersom man havde taget Fingehalt 5 gram eller 10 gram til Mønten, da vilde man, naar man holdt sig til Decimaldelingen og altsaa tilsatte 3 / 10 Legering, have faaet Møntens Bruttovægt 5, (uendelig Decimalbrøk) eller 11, , og altsaa Bruttovægten ikke passende i Systemet, medens nu til enhver Tid Enhver kan kontrollere Møntens Vægt. Ved Udmøntningen vilde ogsaa en saadan Vægt have medført Vanskelighed, da den maatte bestemmes tilnærmelsesvis, og altsaa Udgangspunktet var usikkert, foruden hvad Fejl Udmøntningen kunde medføre. Endnu maa hertil føjes, at Fingehaltet rent Guld eller Sølv hverken kan opnaaes eller ved Udmøntningen søges opnaaet; man tager Metallet, blandet som det er, og tilsætter Legering, hvis det har større Fingehalt, eller renser det, hvis det har ringere, og afvejer af den rette Blanding Bruttovægten* Det maa derfor anses som det Rette at tage Forholdet som ved de franske Sølvmønter: Bruttovægt som Udgangspunkt og deraf 9/ 10 fin og y 10 Legering. Dersom dette System var almindelig gjældende

13 7 eller gjældende blot for nogle Lande, da burde der neppe være Tvivl om at tage det, da det egner sig bedst til at blive almengjældende. Men det er saalangt fra at være Tilfældet, at der endog ikke findes nogen Guldmønt, der er udmøntet efter det metriske System. Frankrig fik i 1803 Sølvmønt udmøntet efter det metriske System, og Guldmønt, som skulde gaa og gjælde sideordnet med Sølvmønten, udmøntet efter Forholdet mellem Guld og Sølv 1 : 15,5. 20 frc. Sølvmønt blev altsaa 90 gi\ rent Sølv, 10 gr. Legering, Bruttovægt 100 giv, men et Guld 20 franc Stykke blev 15,5 heraf, altsaa Fingehalt.. 5, Legering., 0, Bruttovægt. 6, , Guldmønten var altsaa ikke efter det metriske System og Decimaldelingen. Forholdet 1 : 15,5 var omtrent Forholdet i 1803, da den dobbelte Møntfod blev indført, men da Guldet steg og Sølvet faldt, blev Sølvmønt alene brugt og Guldmønten betaltes med Opgjæld. Efter 1850, da Guldet faldt i Værdi, forsvandt Sølvmønten, undtagen slidte Stykker, og Frankrig fik alene Guldmønt. Nu, da Sølvet falder i Værdi, er der overhængende Fare for, at Frankrig igjen vil komme til at ombytte sin Guldmønt med Sølv. Det kan betale sig i Frankrig at lade udmønte Sølvmønt, saasnart Forholdet er over 1 : 15,58, nemlig det officielle Forhold 15,50, hvortil maa lægges som Forskjellen i Møntningsomkostninger 0,08, altsaa 15,58*, og Prisen er nu i de sidste Dage i England saaledes, at Forholdet er henved 16,0. Altsaa hvis

14 8 Frankrig ikke, belært at' Erfaringen, tastsætter ét Metal alene som Møntfod, men vedbliver med at ville liave dobbelt Møntfod, da vil det muligen igjen komme til i den [nærmeste Fremtid at gaa over til Sølvmøntfod* Der kan imidlertid for andre Lande neppe blive Tale om at antage Frankrigs Guldmønt, da den ikke passer i det metriske System, og især da dens Vedbliven i Frankrig selv er usikker. Heller ikke den Mønt, som bruges i de andre Lande, der have Guldmøntfod, egner sig til eller kan ventes at blive almengjældende. I England udmøntes 3 < '17 sh. 10/ 3 d (77% sh) af 1 Unze Guld (efter den ældre engelske Vægt). 1 sh. indeholder herefter 0, , gr. fint Guld, dertil Via Legering, altsaa Bruttovægt 0, gr. 1 indeholder Fingehalt "7, gr. og Bruttovægt 7,988 gr. Tydskland har nylig indført Guldmønt. Der udmøntes 139,5 10 Markstykker (3y 3 Thaier) af y 2 Kilogram fint Guld med Vi o Legering. Et 10 Markstykke bliver da: Fingehalt. 3, gr. Legering.. 0, gr. Bruttovægt. 3, gr. Den Nord Amerikanske Dollars har Fingehalt. 1, gr. Legering. 0, «gr. Bruttovægt. 1, gr. Som det let ses, er ingen af disse Mønter i Overensstemmelse med det metriske System, skjøndt deres Vægt angives i gram med uendelige Decimalbrøker,

15 9 og det kan ikke antages, at nogen at' dem nogensinde vil blive altnengjældende. Det Møntsystem, som har den største Udsigt til at blive almengjældende, er selvfølgelig det, der er bygget paa det metriske System og Tidelingen; og dette maa i Særdeleshed nu antages, da det metriske System iøvrigt skal søges indført i hele Europa, Herefter skulde Mønten være i Forhold til 9 gr. fint Guld 1 gr. Legering og 10 gr. Bruttovægt, og Størrelsen 25 Millimeter. Halvdelen deraf blev altsaa 4,5 gr, fint, 0,5 gr. Legering og 5 gr. Bruttovægt. Naar Værditorholdet mellem Guld og Sølv sættes efter Londons Sølvpris, hvor den har været nedadgaaende siden i Sommer fra 60y lo til 59»/g, vil det blive imellem 15,70 og 15,95 cg tillagt 0,08 for Forskjellen i Møntningsomkostnioger, mellem 15,78 og 16,03, Værdiforholdet i Hamborg kort Sigt har været fra til 13 12i/ a eller fra 15,68 til 15,86 og tillagt 0,08 altsaa mellem 15,76 og 15,94, Særegne Forhold har dog bevirket den stærke Nedadgaaen i de sidste Dage. Naar der nu af 1 $ Cølnsk fint Sølv (283,855.. gr.) udmøntes 18% Rigsdaler dansk, da vil der ai 1 Kilogram fint Sølv udmøntes 79,109 Rdlr. Åltsaa skal der i Guld efter Værdiforhold 1 : 15,90 udmøntes 1257,83... Rdlr. 1 : 15, , : 15, , : 15, , : 15, ,01... sættes her som Mellemtal 1250 Rdlr, af 1 Kilogram fin

16 10 Guld, da blev 1 Rdlr, 0,8 gr. fint Guld. Altsaa en Guldmønt indeholdende 9 gr. fint blev af Værdi 11,25 Rdlr. eller 11 Rdlr. 24 /?, og en Guldmønt af 4,5 gr. fint blev 5 Rdlr. 60 /? Henholdsvis 1 / 10 og 1 / s heraf blev 1 Rdlr. 12 /?. Overgangen til en Mønt, der saaledes var */ 8 sværere end den ældre vilde ganske vist blive vanskelig ; imidlertid maatte man dog utvivlsomt foretage denne Overgang, dersom man med nogen Sikkerhed kunde antage^ at den foreslaaede Guldmønt blev almengjældende; men dette er tvivlsomt eller i alt Fald uafgjort. Forholdet til andre Landes Mønt vilde med en saadanmønt heller ikke være let; kun til den franske Guldmønt stod denne Mønt i et bestemt Forhold, nemlig 4,5 gr. fint Guld = 15,5 fr. og 9 gr. fint Guld =31 franc. Forholdet til de andre Landes Mønter, hvis Fingehalt maa angives i Gram med uendelige Decimalbrøker, kunde ku*i sættes tilnærmelsesvis. Da Overgangen til en saadan Mønt vilde være besværlig for Norden, og da Forholdet til de fremmede Mønter for de Flestes Vedkommende kun kunde angives tilnærmelsesvis, kan det vel kun tilraades at vælge en saadan Mønt, naar man ikke kunde iaa en Guldmønt, som passer til den nuværende Rdlr., og som tillige passer i det metriske System, saaat Overgangen senere, naar man faaer en universel Mønt, som utvivlsomt i Tiden maa komme, kan blive nogenlunde let. Men hellere end at tage den franske, engelske, nordamerikanske eller tydske Guldmønt med deres ubestemte Værdiindhold, eller den af den skandinaviske Mønt ko m missio n foreslaaede Mønt ligeledes med

17 11 ubestemt Værdiindhold angivet i uendelig Decimalbrøk, bør man vistnok tage den anførte, med det metriske System passende Mønt, da herfra Overgangen til den fremtidige universelle Mønt, der utvivlsomt maa blive et bestemt Antal gram fint Guld, vil være let. Imidlertid ere Forholdene saaledes, at Norden kan faa en til den nuværende Rdlr. svarende Guldmønt, som passer nogenlunde godt i det metriske System og D e c im al d el in gen, naar man rigtigen vurderer Forholdene, hvad den skandinaviske Møntkommission neppe kan siges at have gjort. Det ovenfor nævnte Hensyn, at faa en Mønt som stod i et let beregneligt Forhold til fremmede Landes Mønter eller mulig en universel Mønt, maa man, som det fremgaaer af det Anførte, tildels se bort fra eller lade blive underordnet for de 2 andre Hensyn, nemlig at faa en let Overgang fra den ældre til den nye Mønt og at faa en Mønt, der passer nogenlunde i det metriske System med dets Tideling. Dette sidste Hensyn kan aabenbart nu paa ingen Maade lades upaaagtet, efterat det, som oftere anført, er vedtaget mellem næsten alle europæiske Stater, at det metriske System skal søges gjennemført. De fremmede Landes Mønter med deres i uendelige Decimalbrøker af gram udtrykte Værdiindhold, have ikke noget fælles Maal, og Forholdet til dem kan i alle Tilfælde, og hvilken Mønt man end tager, kun opnaaes tilnærmelsesvis, og dermed maa man lade sig nøje.

18 For at faa Overgangen til den nye Mønt saa let som muligt, maa man selvfølgelig gaa ud fra den nuværende Sølvmønts Vægt i Fingehalt og derefter fastsætte Forholdet til Guld af samme Vægt. Hvad Vej og Metode den skandinaviske Møntkommission har fulgt, er vanskeligt at sige, da den ikke udtaler sig derom eller i det Hele om Principerne. I Betænkningen falder Tallene 123 (246) og 124 (248) ned uden Motiver. Det sidste Tal, til hvilket Kommissionen i det Hele slutter sig, er væsentligen det Samme, som blev foreslaaet af Etatsraad Levy paa det skandinaviske Møde i afvigte Sommer, nemlig at udmønte 620 Rdlr. af 1 % dansk. Kommissionen foreslaaer at udmønte 2 / s heraf eller 248 St$ Kroner (k 5 Rdlr.) af 1 Kilogram. Nu udmøntes af 1 Kilogram fint Sølv: I Danmark. 79,109 Rdlr. 1 Norge... 79,063 /, Speeies. I Sverrig Rdlr. Forholdet mellem Guld og Sølv blev af Etatsraad Levy sat til mellem 15,67 og 15,68, og dette Værdiforhold synes Kommissionen ogsaa at have antaget som sandsynligt. Herved er imidlertid at bemærke, at dette vel omtrent var Forholdet i den første Halvdel at 1872 i London, nemlig mellem 60% og 6OV16 (15,62 15,70), men siden den Tid har Sølvet havt en stærk tilbagegaaende Bevægelse, navnligen vel fordi Tydskland sælger sit Sølv og kjøber Guld, men tildels ogsaa af forbigaaende Grunde, saa at Kursen nu er gaaet ned til 59*/ e (15,95). Ogsaa i Hamborg er Sølvkursen gaaet ned i den sidste Tid fra (15,68) til 13 12i/ a (15,86).

19 13 Som det højeste og laveste Værdiforhold mellem Guld og Sølv kan for den nærmeste Tid sættes 15,62 og 15,80. Hertil kommer endnu et Moment, som det aabenbart er en Fejl, at Kommissionen ikke har taget Hensyn til, nemlig Forskj ellen i Møntn i ngs o rak o s tnin g er mellem Guld og Sølv. Her er nemlig ikke Tale om at bytte Barrer mod Barrer, men om at sætte en Guldmønt for en Sølvmønt, Denne Forskj el beløber saameget efter Møntningsomkostningerne i Frankrig, at Sølvmøntens Værdi derved forringes mod Guldmøntens med 0,08, og for Danmark vil det blive 0,12; og dette maa lægges til det ovenfor angivne Værdiforhold. Vi kunne nu sætte det højeste og laveste Værdiforhold mellem Guld og Sølv til mellem 15,70 og 15,90, og herefter maa Beregningerne stilles. Herefter vilde der være at udmønte af 1 Kilogram fint Guld: Efter Forh. 1 : 15,70 15,90 altsaa 15,80 Danmark. Norge. Sverrig. Rd. «/, Sp. Rd. 1242, , , , , ,86 i Gjennemsnit 1249, , ,02 Vælg er man nu med Kommissionen 1240 danske Rigsdaler (i/ 2 Norsk Speeies eller 2 Rigsdaler Svensk), af 1 Kilogram fint Guld, da behøver Sverrig ingen Omskrivning, da det omtrent er efter Gjennemsnittet, medens for Danmark og Norge Rdlrn. forhøjes med ca. 1 pct.; men dette er uundgaaeligt, da der er denne Forskjel mellem Sverrigs Mønt paa den ene Side og Danmarks samt Norges paa den anden Side,

20 14 Hovedanken ligger imidlertid i, at Mønten i saa Fald bliver aldeles uoverensstemmende med det metriske System og af en ubestemt og ubestemmelig Vægt; udmøntes nemlig = 248 St^ af 1 Kilogram, som af Kommissionen foreslaaet, da bliver hvert Stvkke: Fingehalt.. 4, Legering.. 0, Bruttovægt. 4, altsaa en i alle Maader uheldig Mønt. Til dens nærmere Bestemmelse har Kommissionen foreslaaet en ny (skandinavisk Kommissions-) Vægt, hvad der da maa tage sig overordentlig besynderligt ud; til samme Tid, som hele Europa (indbefattet Danmark, Norge og Sverrig) i Paris har vedtaget, at søge det metriske System med dets Tideling indført, at der da her i Norden, hvor det metriske 'tb allerede er gjældende, skal opfindes og indføres en ny Vægt, som ikke svarer til det metriske System, og det for den vigtigste Vare Mønt. I Baggrunden af Kommissionens Forslag ligger, at denne Mønt staaer i et saa let beregneligt Forhold, som det vistnok er muligt at naa, til den tydske Guldmønt Udmøntes 139,5 St/ og 124 St/ af 1 tt (*/a Kilogram), da forholde de sig til hinanden som 9:8*). *) En Indvending skal jeg i Forbigaaende berøre. Ved dette Værdiforhold sættes den tydske Thaier = iy 3 Rdlr. dansk, medens den tidligere kun var 1 Rdlr. 30'/a /3. Dette kan imidlertid nu være rigtigt nok, da Forholdet har forandret sig, idet den tydske Sølvmønt er omskrevet til Guld efter Værdiforholdet 1:3 5,5 medens Forholdet, da det blev bestemt, var 1:15,60 og med Tillæg afforskjel

21 15 Naar man ikke eftertragter at faa en saadan temmelig ubekvem Overensstemmelse med den tydske Mønt hvad der muligenhar været et Hovedmotiv til at vælge, som af Kommissionen foreslaaet 248 St$ af 1 Kilogram men vil i alt Fald have en Mønt, hvis Gehalt og Vægt skal staa i Overensstemmelse med det metriske System og ikke skal udtrykkes i uendelige Decimalbrøker, en Mønt, der har en Fremtid for sig, som nemlig, naar der naaes en Overenskomst om en universel Mønt, der altid maa blive en Mønt af en bestemt Vægt, kan passe ind i det System, som opstilles, uden besværlig Omskrivning, da maa man tage en Mønt med en bestemt i hele eller halve gram udtrykt Fingehalt, Legering og Bruttovægt kun en saadan har en Fremtid for sig og passer i det metriske System. Men dette ligger heldigvis ogsaa i de anførte Tal. Tager man nemlig 1250 Rdlr. af 1 Kilogram fint Guld eller y 5 heraf 250 StJ^ Guldkroner af 1 Kilogram fint Guld, da bliver Fingehalten 4 gram pr. St$. Lægger man hertil en Legering af '/ 9 eller 0,5 gram, da bliver Bruttovægten 4,5 gram eller 100 St/ = 0,9 gr (90 danske Kvint). Ved at tage i/ 9 Legering gjøres vel et Brud paa Decimalsystemet, men Vio Legering 0, vilde attc føre ind paa uendelig Decimalbrøk. Forholdet l /tt er ligesaa god for Slid som i/ 10. Danmark og Norge vilde kunne gaa over til at benytte en saadan Mønt uden Omskrivning; for Sveri Møntningsomkostninger endog 1 : 15,70. Sættes Værdiforholdet nu til 15,80 bliver den tydske Thaier endog 1 Rdlr. 33 /2 dansk i Sølv.

22 1G rig vilde det kræve en Omskrivning af 1 pct, medmindre den nuværende lave Kurs paa Sølvet tildels holder sig. Skulde man senere faa en universel Mønt, vil den foreslaaede Mønt enten kunne bevares, da den utvivlsomt maa staa i et bestemt Værdiforhold dertil, eller Overgangen vil blive meget let. I Forhold til de fremmede Mønter vil en saadan Guldkrone stille sig saaledse: 1000 franske Franc = 72,58 Kroner. 100 Kroner 1377,79 franc. 9 Kroner = 124 franc. 100 (723,24 gram) 183 Kroner (723,0 gi'.), 100 Kroner (400 gram) = sh. (399,8 gr.). 100 Kroner = 1116 tydske Mark* 1000 tydske Mark 89,605 Kroner, Hvorledes Nordens Guldmønt end bliver, vil den selvfølgelig ikke kunne staa i et ligefrem beregneligt Forhold til de forskjellige fremmede Mønter, men den foreslaaede Mønt vil ved sit letberegnelige Værdiindhold og den Lethed hvormed den kontrolleres, vistnok overalt blive vel anset, og i alt Fald blive den bedste Mønt nogen Stat har. Guldkronen foreslaaer Kommissionen delt i 10 Dele; derved bliver 1 Krondaler 1 svensk Daler */ 2 dansk Daler = y* norsk Species. I Norge faaer man en ukjendt Møntdeling i «/ 4 Species, og saavel i Norge som i Danmark vil al

23 17 Regning- blive besværliggjort mod tidligere, man kommer til at regne med langt større Tal end før«underinddelingen (i Øre) bliver i Danmark dobbelt saa stor som den ældre Deling (i Skilling) og i Norge bliver Forholdet meget vanskeligt 120 : 400. Omsætningen kræver imidlertid ikke denne store Deling, da der ikke er og endnu mindre vil blive almindelig Brug for 1 Ore, undtagen i Beregninger og der bruges dog lettest Decimaler. Følgen af at have en for stor Deling har vist sig i Frankrig, hvor man dels i mange Aar bevarede Delingen i Sous (20 paa 1 franc) dels i Almindelighed anfører Centimer i 5 og 10, ligesom 1 centimestykker ere meget sjeldne. I Forhold til Værdierne var det rettest, at dele Kronen i 5 Dele, altsaa 1 Del = 2 sv. Rdlr, = i/ 2 norsk Species 1 dansk Rigsdaler, og at dele denne Mønt igjen i 100 Dele. Delingen i Ore vil ikke i Danmark og Norge kunne finde Indgang 5 man maa vente, at, foruden den Modstand Vanen vil bevirke, Befolkningens sunde Sands vil modsætte sig denne stærke Udstykning. I Danmark vil man maaske i en Menneskealder vedblive at regne med Skilling (k 2 Øre) og i Norge rimeligvis ogsaa med Skilling, skjøndt det mindste Forhold bliver 3 Skilling = 10 Øre. I Sverrig er Oreinddelingen ikke endnu trængt helt igjennem, men Skillingen bevares, saa at Tilbagegangen dertil ikke vilde blive saa vanskelig. En Deling af y 5 Krone = 1 Krondaler i 100 Skilling vilde i alle Lande finde størst Indgang og være mest passende.

24 18 Hvad Mønternes Størrelse angaaer, da liar Kommissionen her som overalt vel benyttet det metriske System, men tildels parodieret det, idet Tidelingen er aldeles tilsidesat og det uden Fornødenhed. Guldmønterne ere satte til 19 og 24 istedetf'or til 20 og 25 Millimeter. Sølvmønterne til 39, 31, 25, 22, 20, 18 og 16 istedetf'or til 40 eller 35, 30, 25, 20, 15 og om fornødent 25,5 og 17,5. Sølvmønten foreslaaes udmøntet efter Forholdet 14,88, Ansættes Guldmønten til 4 gr. fint, da bliver Forholdet, naar den af Kommissionen foresjaaede Fingehalt (y 5 Krone ==12 gram Sølv) bevares, 1:15, hvorved man vistnok maa anses fuldkommen sikkret mod Svingninger i Prisforholdet mellem Guld og Sølv. Bestemmelsen om at ogsaa Sølvmønten skal kunne omløbe i alle 3 Lande, er farlig og endnu ikke prøvet Forholdet er nemlig, at der, naar Guldmønten indføres, dog vil være Brug for store Kvantiteter Sølvmønt, der nu bliver Skillemønt og udpræges med Avance af 4 pct. og derover. Ligesom der altsaa er en Fristelse for ethvert Land til at udpræge store Kvantiteter heraf, saaledes er der ogsaa Fristelse for Andre til at eftergjøre disse Mønter, Modvægt mod for stor Udmøntning i ethvert Land er, at

25 19 Landet skal selv indveksle Skillemønten; og denne Modvægt vil i Almindelighed være tilstrækkelig, men i mulig Krigstid maa den dog suspenderes. Mod Fremmedes Udmøntning haves intet Middel. Udmøntes i Landet, kan man straffe Vedkommende, men fra Udlandet kan Mønten frit indføres, og om Mønten er ægte eller ej kan det være umuligt at afgjøre. I England, hvor man har prøvet lignende Forhold i lang Tid, nemlig Skillemønt af forholdsvis stor Værdi, er Indførsel af Sølvmønt forbudt. I de nordiske Riger kunde det efter Kommissionens Forslag ikke forbydes. Store Kvantiteter af de andre skandinaviske Landes Mønt kunne frit indføres i ethvert Land som ægte og maa da indløses af vedkommende Stat. Hele Bestemmelsen om fælles Sølvmønt (Skillemønt) er farlig og ufornøden. I alle større Omsætninger regnes efter Kronen, og i Grændsedistrikterne vil Sølvmønten om fornødent cirkulere uden nogen almindelig Tilladelse dertil. Naar Hovedmønten, Guldkronen, bliver fælles Mønt, kan det uden Ulejlighed fra nogen Side endog godt tilstedes, at den deles i Sverrig i 10 Dele og i Norge og Danmark i 5 Dele, naar alene Decimaldeling af Daleren og dens Underafdelinger opnaaes. Resultatet af det Anførte bliver altsaa, at der skal udmøntes 250 St$ Kroner og 125 St/ Dobbeltkroner af 1 Kilogram fint Guld med «/ 9 Legering; altsaa

26 20 Kroner. Dobbeltkroner, af Fingehalt. 4 gram og 8 gram, - Legering».. 0,5-1 - Bruttovægt.. 4,5-9 at disse Guldmønters Størrelse bliver respektive 20 og 25 Milimeter, at Kronen deles i 5 Dele, 5 Kron daler og at hver Krondaler deles i 100 Skilling, Finge Lege Brutto- Størr. i at der kan ndmøntes halt. ring. vægt. Millimeter. 2 Krdlr. St$ 24 gr. 6 gr. 30 gr. 40 ell (50/?) 7» 6-1,5-7,5-25. (25 -) V */,. (20 -) i/ 5 2,4-1, (10 -) 7,o i/ 2. ( 5 -) % 0,5-1, at der udmøntes Bronzemønter: 2 Skilling 8 gram 25 Millimeter y, Kiøbenhavn, 15 November 1872

27

28

29

30

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst wwwkbdk For information on copyright and

Læs mere

ET PAR BIDRAG TIL DANSK BOGHANDELS HISTORIE I FORRIGE AARHUNDREDE

ET PAR BIDRAG TIL DANSK BOGHANDELS HISTORIE I FORRIGE AARHUNDREDE ET PAR BIDRAG TIL DANSK BOGHANDELS HISTORIE I FORRIGE AARHUNDREDE Af E. GIGAS ET AKTSTYKKE TIL DET»TYPOGRAFISKE SELSKABS«HISTORIE I den nuværende Aktieselskabs-Periode kan det maaske interessere nogle

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere