N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter"

Transkript

1 N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Den mest udbredte diab e- tesform, diabetes 2, kan i mange tilfælde forebygges, gennem sundere kost og motion samt nedbringelse af overvægt. Analysens hovedkonklusioner: I 2010 udgjorde nytilgangen af diabetespatienter knap svarende til ca. 2/5 af størrelsen af en gennemsnitlig årgang. Den årlige tilgang af nye diabetespatienter er øget med næsten 4/5 fra 1997 til En del af væksten skyldes en større og ældre befolkning. Korrigeret herfor er der tale om en vækst på knap 3/5. Bruttotilgangen er stigende med alderen op til år. De årige er den aldersgruppe, hvor der har været den største vækst i tilgangen pr borgere fra 1997 til 2010 (+90 pct.). Mænd får oftere diabetes end kvinder. Forskellen er øget fra knap 8 pct. i 1997 til knap 19 pct. i Der er en markant negativ sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af diabetes. 8,7 pct. af alle uden erhvervsuddannelse har diabetes, mens det eksempelvis kun gælder 3,5 pct. af personerne med en lang videregående uddannelse. Andelen af befolkningen med en ikke-vestlig baggrund, som angiver at have diabetes, er næsten 2½ gange så høj som andelen for personer med dansk baggrund. Flere faktorer trækker i retning af et øget antal diabetikere i befolkningen, f.eks. befolkningsaldring, og at diabetikere lever flere år med sygdommen dels pga. tilgang på et tidligere tidspunkt af livet dels pga. faldende dødelighed. Fremskrivninger peger på, at antallet af diabetikere kan overstige ½ mio. allerede i 2025 mod knap i Den 20. august 2012 Ref SAA Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/14

2 Baggrund Med diabetes følger en forøget risiko for andre sygdomme, f.eks. hjerteka r- sygdomme. Personer med diabetes har således også en væsentligt forhøjet dødsrisiko, jf. senere. En anden velkendt komplikation i forhold til diabetes er sår, der ikke vil hele, og en øget risiko for amputation. En tredje er risikoen for øjenkomplikationer, der på sigt kan føre til varigt synstab. De foreliggende statistikker giver ikke aktuelt mulighed for at opdele antallet af diabetespatienter på diabetestyper, men det skønnes, at diabetes 2 udgør ca pct. af samtlige diabetestilfælde i Danmark 1, mens diabetes 1 udgør ca. 10 pct. Ud fra et forebyggelsesperspektiv er diabetes 2 særlig interessant, idet pe r- soners livsstil har væsentlig betydning i forhold til udviklingen af denne diabetesform. Usund kost og en utilstrækkelig fysisk aktivitet er således to væsentlige årsager til overvægt og diabetes 2, og disse to tilstande går således ofte hånd i hånd. Overvægt forringer således insulinfølsomheden, hvilket på sigt kan føre til type 2 diabetes 2. Sundhedsministeriet (2007) angiver, at svært overvægtige personer (BMI 30) har en risiko for at udvikle type-2 diabetes, der er mellem 3 og 12 gange større end normalvægtige. 3 Ca. 80 pct. af alle danske patienter med type-2 diabetes vurderes at være overvægtige, jf. Med en omlægning til en sundere kost og ved at motionere mere kan den enkelte i høj grad imødegå problemer ift. overvægt og nedbringe sin risiko for at blive ramt af diabetes 2. En sådan ændring af kost- og motionsvanerne kan også være gavnlig for personer, der allerede er diagnosticeret med diabetes 2. Den stigende udbredelse af overvægt og diabetes 2 er en af de store udfordringer for sundhedsvæsenet, men det er også et område, hvor den enkelte 1 Afhængig af om Diabetes 1½ henregnes til diabetes 2 eller ikke. 80 pct. af diabetespatienterne skønnes at have diabetes 2, mens de resterende 20 pct. fordeler sig ligeligt på diabetes 1 og diabetes 1½. 2 gtig.aspx 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt,

3 og det offentlige kan gøre en indsats for at dæmpe og på længere sigt modvirke den stigende udbredelse af diabetes. Det vil både være en fordel for samfundet som helhed og for de enkelte borgere, hvis problemer med overvægt og diabetes 2 kan imødegås, så der undgås behov for dyr, specialiseret behandling og øgede udgifter til pleje. Analyse I denne analyse ses der nærmere på udviklingen i antallet af personer med diabetes målt ved bruttotilgangen af nye diabetespatienter i et givet år fra 1997 til 2010 hhv. udviklingen i bestanden af diabetikere. Udviklingen analyseres tillige opdelt på køn og alder. Data Analysen er baseret på data fra Sundhedsstyrelsens diabetesregister. Dog er anvendt data fra Sundhedsprofil 2010 for så vidt angår opgørelser af forekomsten af diabetes fordelt på uddannelsesbaggrund og etnicitet. Om opgørelsen af bruttotilgangen af nye diabetikere hhv. bestanden af diabetikere bemærkes, at disse er baseret på en række inklusionskriterier. Det skyldes, at der ikke findes en registrering af diagnoser stillet i praksissektoren. Inklusionskriterierne bygger på, at man har modtaget behandling for diabetes på sygehus, i praksissektoren og/eller fået receptpligtig diabete s- medicin, jf. boks 1. 3

4 Boks 1. Inklusion i det nationale Diabetesregister Personer inkluderes i det Nationale Diabetesregister på den dato de første gang opfylder et af nedenstående inklusionskriterier: Personer i Landspatientregistret med følgende diabetesdiagnoser: ICD8- koderne 249, 250 og ICD10-koderne: DE10-DE14, DO24, DH360. Personer, der har haft mindst en ydelse af fodterapi for sukkersygepatienter. Personer, der over en 5-årig periode har haft mindst to blodsukkermålinger per år. Personer, der i løbet 365 dage har haft mindst fem blodsukkermålinger. Personer, som har indløst recept på insulin (ATC-kode10A*) to gange inden for 6 måneder Personer, som har indløst recept på oral antidiabetika (ATC-kode A10B*) to gange indenfor 6 måneder. Undtaget er dog kvinder i alderen år, der alene opfylder dette kriterium, idet tabletbehandlingen også kan anvendes til behandling af polycystisk ovarie syndrom. Gestationel diabetes medregnes ikke i opgørelserne, idet denne diabetesform er forbigående. I det første år efter en indlæggelse for gestationel diabetes ses der bort fra alle registreringer i Sygesikringsregisteret, Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret. Kilde: Sundhedsstyrelsen Sådan dannes det Nationale Diabetesregister. istre/diabetesregisteret/sådan%20dannes%20det%20nationale%20diabetesregister.ashx Inklusionskriterierne indebærer, at en person generelt vil tælle med i registret noget senere end den faktiske diagnosedato, jf. at personen først skal have modtaget en række ydelser gennem en periode, før personen indgår i statistikken. De anvendte data fra Sundhedsprofil 2010 er baseret på borgernes egne oplysninger om, hvorvidt de har diabetes, og indsamlingsmetoden adskiller sig dermed fra diabetesregistret. Resultater Bruttotilgangen af diabetespatienter I 2010 var bruttotilgangen af nye diabetikere på næsten I 1997 var det sammenlignelige antal ca Der er således sket en stigning i den årlige tilgang på mere end 79 pct., jf. figur 1. 4

5 Figur 1. Udviklingen i antal nytilkomne diabetespatienter. tabel 3. Tilgangen svarer til ca. 2/5 af størrelsen af en gennemsnitlig årgang. Nytilgangen i løbet af 2010 svarer til ½ pct. af befolkningen (500,3 pr borgere) mod knap 0,3 pct. i 1997, jf. tabel 1. Tabel 1. Udviklingen i nytilgangen antal pr borgere Absolut ændring Relativ ændring, pct. Nytilgang af diabetespatienter 292,9 500,3 207,4 70,8 Nytilgang, korrigeret for ændret alderssammensætning 292,9 462,7 169,8 58,0 tabel 3, Statistikbanken.dk samt egne beregninger. Note: Beregnet under forudsætning af samme relative fordeling af befolkningen på 10-års aldersgrupper som i Forskellen i tilgangen i de to år svarer til, at der i 2010 kom godt 207 ekstra nye diabetespatienter pr borgere i løbet af året end i Denne opgørelse tager dog ikke højde for de stedfundne forskydninger i befolkningens alderssammensætning fra 1997 til Men selv efter en korrektion for forskydningerne i befolkningens alderssammensætning findes en vækst i bruttotilgangen svarende til næsten 170 ekstra patienter pr borgere eller 58 pct. fra 1997 til

6 Bruttotilgang fordelt på aldersgrupper. Bruttotilgangen af nye diabetespatienter er stigende med alderen op til ca. 80 år, jf. figur 2. Det kan bl.a. ses som en afspejling af, at konsekvenserne af usund kost og manglende motion bygges gradvist op over en årrække, og at risikoen for diabetes 2 derfor er stigende med alderen. Figur 2 Bruttotilgang af diabetespatienter pr borgere i aldersgruppen, tabel 3, Statistikbanken.dk samt egne beregninger. I alle aldersgrupper har der været en betydelig vækst i bruttotilgangen fra 1997 til Den relative vækst er dog mest udtalt for især de årige, hvor der næsten er sket en fordobling fra 1997 til 2010, jf. figur 3. 6

7 Figur 3. Vækst i bruttotilgang af diabetespatienter pr borgere i aldersgruppen, , pct. tabel 3, Statistikbanken.dk samt egne beregninger. Bruttotilgang fordelt på køn Mænd får oftere diabetes end kvinder. Og siden 1997 er det især tilgangen af mandlige diabetespatienter, der er øget. I 2010 var tilgangen af mandlige diabetespatienter således godt 88 pct. højere end i 1997, mens der for kvinderne har været tale om en vækst på knap 70 pct., jf. tabel 2. Tabel 2. Udviklingen i bruttotilgangen af diabetespatienter fordelt på køn Antal nye patienter Absolut ændring Relativ ændring, pct. Kvinder ,7 Mænd ,3 I alt ,2 Antal nye patienter pr borgere Kvinder 282,1 457,9 175,8 62,3 Mænd 303,9 543,4 239,5 78,8 I alt 292,9 500,3 207,4 70,8 Relativ merhyppighed for mænd i forhold til kvinder, pct. 7,7 18,7 - - tabel 3 samt egne beregninger. 7

8 Den højere vækst i tilgangen for mænd end kvinder indebærer, at den kønsmæssige forskel mht. nytilgangen er øget. I 1997 var mændenes hyppighed knap 8 pct. højere end kvindernes. I 2010 var dette spænd øget til knap 19 pct. Den højere hyppighed af diabetes for mænd end for kvinder kan udelukkende henføres til personer på 40 år og derover. For personer under 40 år er bruttotilgangen for kvinder på niveau med eller over bruttotilgangen for mænd, jf. figur 4. Figur 4 Bruttotilgang af diabetespatienter pr borgere i aldersgruppen opdelt på køn, tabel 3, Statistikbanken.dk samt egne beregninger. Dødeligheden for personer med diabetes Personer med diabetes har en væsentligt forøget risiko for at dø tidligt. Det er afspejlet i en relativ risiko for at dø i løbet af et år, som i 2010 var næsten 60 pct. højere end den øvrige del af befolkningen, jf. figur 5. 8

9 Figur 5. Relativ risiko for at dø diabetespatienter i forhold til den øvrige befolkning. (øvrig befolkning = 1) tabel 5. Den øgede tilgang behøver ikke nødvendigvis alene at afspejle en øget generel forekomst af diabetes i samfundet, men kan muligvis også i et vist omfang afspejle, at man i dag finder tilfælde af diabetes, man ikke ville have fundet tidligere, dvs. forbedret diagnosticering. Sammenlignet med i 1997 er der dog sket en væsentlig reduktion i den relative overdødelighed, hvilket bl.a. afspejler en forbedret forebyggelses- og behandlingsindsats, herunder også at man er blevet bedre til at opspore diabetes. Den reducerede relative dødelighed bidrager isoleret set til at øge diabetikeres andel af befolkningen. Udviklingen i bestanden af diabetespatienter Antallet af diabetespatienter er øget fra knap ultimo 1996 til godt ultimo 2010 svarende til godt ekstra patienter eller en vækst på 152 pct. i løbet af 14 år, jf. figur 6. 9

10 Figur 6 Udviklingen i antal diabetikere, (ultimo året) tabel 1. Der er flere faktorer, der forklarer denne udvikling i bestanden. Der er flere, der diagnosticeres med diabetes, herunder dels som følge af en øget tilgangsrate til given alder, dels som følge af at befolkningsaldringen. Dernæst er tilgangen steget mere blandt de årige end for de lidt ældre grupper. Endvidere er overdødeligheden reduceret. Tilsammen betyder det, at stadig flere får diabetes og kan forvente at leve længere med sygdommen end førhen. I 2010 var andelen af diabetikere i befolkningen med ca. 17 pct. højest for personer over 70 år mod et niveau i 1996 på 7,2 pct. for de årige og 7,8 pct. for de 80 årige og derover. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af årige med diabetes i 2010 er på samme niveau som andelen for de årige var i 1996, jf. figur 7. 10

11 Figur 7 Udviklingen i andelen af diabetikere i befolkningen tabel 1, samt egne beregninger.. Tilvæksten i antallet af diabetikere kan ses i lyset af, at andelen af overvægtige har været støt stigende over en årrække. Fra 1987 til 2010 er andelen af voksne overvægtige 4 således øget fra knap 31 pct. til knap 47 pct. Samtidig har der været en relativt stor vækst i andelen af svært overvægtige 5. Denne gruppe er gået fra at udgøre 5,5 pct. af befolkningen i 1987 til at udgøre 13,4 pct. i Denne udvikling har betydet, at næsten tre ud af 10 overvægtige i 2010 kunne kategoriseres som svært overvægtige mod knap to ud af 10 i 1987, jf. figur 8. 4 Defineret som den andel af befolkningen på 16 år eller derover, som har et BMI på 25 eller derover. BMI (Body Mass Index) beregnes som en persons vægt divideret med kvadratet af personens højde. 5 Gruppen af svært overvægtige udgøres af den del af befolkningen på 16 år og derover, som har et BMI på 30 eller derover. 11

12 Figur 8. Udviklingen i andelen af overvægtige i voksenbefolkningen (16 år og derover), , pct. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 og udviklingen siden 1987 Den stigende andel af overvægtige og i særdeles af svært overvægtige må antages at indebære en risiko for en fortsat vækst i tilgangen af diabetespatienter, herunder at flere i hver årgang rammes af diabetes. Uddannelsesbaggrund og forekomst af diabetes. Der er en markant negativ sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af diabetes. Blandt personer uden erhvervsuddannelse er 8,7 pct. diabetikere, mens det kun gælder 3,5 pct. af personerne med en lang videregående uddannelse, jf. tabel 3. Tabel 3. Andel af befolkningen på 16 år og derover, der angiver at have diabetes, fordelt på køn og uddannelsesbaggrund, pct., 2010 Pct. Mænd Kvinder I alt Ingen erhvervsuddannelse 9,4 8,0 8,7 Kort uddannelse 6,8 4,6 5,6 Kort videregående uddannelse 5,8 4,2 5,0 Mellemlang videregående uddannelse 4,7 2,9 3,8 Lang videregående uddannelse 4,7 2,5 3,5 I alt 5,9 4,4 5,1 Kilde: Sundhedsprofil 2010 Anm.: Data for mænd og kvinder er aldersstandardiserede. Tallene i I alt -kolonnen er køns- og aldersstandardiserede. 12

13 Det er stort set samme mønster, som gør sig gældende i forhold til forekomsten af svær overvægt, hvor hhv. 23,2 pct. af personerne uden erhvervsuddannelse og 7,1 pct. af personerne med en længerevarende videregående uddannelse kategoriseres som svært overvægtige, jf. Forskellen på tværs af uddannelsesgrupper med hensyn til forekomsten af diabetes er dog relativt set noget større for kvinder end for mænd. Det absolutte spænd på tværs af uddannelsesgrupperne er dog stort set det samme for de to køn. For mændene udgør den maksimale forskel mellem uddannelsesgrupperne 4,7 pct. point, mens den udgør 5,5 pct. point for kvindernes vedkommende. Etnicitet og forekomst af diabetes Andelen af befolkningen med en ikke-vestlig baggrund, som angiver at have diabetes, er næsten 2½ gange så høj som andelen for personer med dansk baggrund. For kvindernes vedkommende er andelen næsten tre gange så høj, mens den er dobbelt så høj for mændenes vedkommende, jf. tabel 4. Tabel 4. Andel af befolkningen på 16 år og derover, der angiver at have diabetes, fordelt på køn og etnicitet, pct., Mænd Kvinder I alt Dansk baggrund 5,7 4,1 4,9 Vestlig baggrund 5,7 3,8 4,7 Ikke-vestlig baggrund 11,5 11,9 11,7 I alt 5,9 4,4 5,1 Kilde: Sundhedsprofil 2010 Anm.: Data for mænd og kvinder er aldersstandardiserede. Tallene i I alt -kolonnen er køns- og aldersstandardiserede. Mænd med ikke-vestlig baggrund har stort set samme forekomst af svær overvægt som mænd med dansk baggrund, mens andelen af kvinder med ikke-vestlig baggrund, som er svært overvægtige, er lidt mere end 1/4 højere end for kvinder med dansk baggrund. Det kan indikere, at der blandt disse grupper også er andre faktorer end selve den svære overvægt, som bidrager til en høj forekomst af diabetes. Fysisk (in)aktivitet har betydning i forhold til udviklingen af diabetes og kan tænkes at være en medvirkende årsag til den højere forekomst. Resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 peger på, at personer med ikke-vestlig baggrund oftere end personer med dansk eller vestlig baggrund vurderer deres form, som mindre god eller dårlig. Resultaterne peger også på, at personer med ikke-vestlig baggrund væsentligt oftere dyrker stillesiddende fritidsaktiviteter, mens relativt færre dyrker hårde eller meget fysisk hårde fritidsaktivite- 13

14 ter. Forskellene mellem personer med ikke-vestlig baggrund og personer med dansk eller vestlig baggrund gør sig også gældende, når man ser på de to køn for sig, jf. tabel 5. Tabel 5 Fysisk form og fritidsaktivitet fordelt på etnicitet og køn. Andel, der vurderer deres form, som mindre god eller dårlig Mænd Kvinder I alt Dansk baggrund 19,3 25,8 22,6 Vestlig baggrund 16,2 21,9 19,1 Ikke-vestlig baggrund 27,9 33,6 30,8 I alt 19,6 25,8 22,7 Andel med stillesiddende fritidsaktivitet Dansk baggrund 14,6 14,8 14,8 Vestlig baggrund 17,0 17,9 17,5 Ikke-vestlig baggrund 32,4 35,2 33,8 I alt 15,6 16,2 16,0 Andel, der dyrker hård eller meget hård fysisk aktivitet i fritiden Dansk baggrund 35,3 22,4 28,9 Vestlig baggrund 31,9 21,1 26,4 Ikke-vestlig baggrund 24,9 14,2 19,6 I alt 34,7 21,8 28,2 Kilde: Sundhedsprofil 2010 Anm.: Data for mænd og kvinder er aldersstandardiserede. Tallene i I alt -kolonnen er køns- og aldersstandardiserede. Fremskrivninger af antallet af diabetikere 6 Tidligere fremskrivninger har vist, at bestanden af diabetikere kan vise sig at stige til op mellem og ultimo Scenariet med en bestand på fremkommer under forudsætning af, at incidens- og mortalitetsrater forbliver på 2008-niveau. Denne udvikling kan hovedsageligt tilskrives, at det vil tage en årrække før bestanden fuldt ud afspejler de nuværende tilgangsmønstre. En sådan fremskrivning kan være for forsigtig, jf. bl.a. de senere års betydelige forøgelse af andelen af overvægtige. Scenariet med et niveau på fremkommer under en forudsætning om en lineær fortsættelse af udviklingen i incidens- og mortalitetsrater, dvs. stigende incidens og faldende mortalitet. 6 Anders Green: Diabetes mellitus i Danmark , epidemiologiske analyser, 17. marts

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser.

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. N O TAT Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. Med henblik på at tydeliggøre udfordringerne for kommunerne i forhold til at løfte de

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Sara Brandi Bloch Læge, klinisk assistent, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Inger Christine Munch Afdelingslæge, ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Drastisk fald

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere