Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Indholdsfortegnelse Leder: Museale drømme FAST INDSLAG. Den nationale filmhistorie opstår gennem kreative påfund fra diverse instruktører, skuespillere, filmfotografer mv., men den fremstår først som en egentlig filmhistorie gennem forskningens og forskellige institutionernes minutiøse og synlige bearbejdning. Den danske filmhistorie er rig på store film og -personligheder tænk blot på Ole Olsen, Benjamin Christensen, Carl Th. Dreyer, Bjarne og Astrid Henning-Jensen, Lars Von Trier og Susanne Bier men den danske filmhistorie er ikke synlig i det museale landskab. Den danske filmhistorie skriver nye sider og ekskurser dag for dag, men hvor er de personer og institutioner, som vil synliggøre historien? Gensyn med Reprise FEATURE. Det norske tidsskrift Rushprint.no lavede i slutningen af 2011 en afstemning om de bedste norske spillefilm igennem de sidste 100 år. Joachim Triers to film, Reprise (2006) og Oslo, 31. august (2011), kom ind som henholdsvis nr. 7 og nr. 3. Triers bedstefar instruerede vinderen, Jakten (1959), mens hans far var lydmand på 2 eren, Bjergkøbing Grand Prix (1975). Ikke mærkeligt at Joachim Trier har fået en særlig plads i norsk filmhistorie. Niklas Boel Kristensen fokuserer i denne artikel på Triers debutfilm, Reprise, men holder den også op imod Oslo, 31. august. Christopher Nolans filmiske univers FEATURE. I anledning af sommerens premiere på The Dark Knight Rises (2012) kaster vi et blik på Christopher Nolans filmiske univers. Store budgetmæssige udsving og varierende manuskriptmæssige ophav kan let få os til at tro, at Nolans film er enormt forskellige. Tanja Mattrup viser imidlertid, at der er påfaldende fællestræk på tværs af hans film. Olympia: en sportsæstetisk symfoni FEATURE. Fra den 27. juli til den 12. august skal der holdes Olympiske Lege i London. Det bliver med sikkerhed et medieshow med tvtransmissioner og OL-film bestilt af Den Internationale Olympiske Komité. I den anledning ser vi tilbage på den hidtil mest berømte, og omdiskuterede film om olympiske lege, Leni Riefenstahls Olympia, der Film von den XI Olympischen Spielen, Berlin 1936, eller bare Olympia, der havde premiere 20. april 1938 i Ufa-Palast am Zoo i Berlin. Ikke helt tilfældigt netop på Hitlers fødselsdag. Edvin Kau påpeger, hvor man skal finde den filmkunstneriske kerne i dens gennemslagskraft. En scenes anatomi: Blue Velvet og det nysgerrige øre FAST INDSLAG. Blue Velvet (1986), den nu velkendte small-town-film af billedskaberen David Lynch, kendes primært for sin skræmmende fascinerende billedverden. Filmen handler dog i lige så høj grad om at høre - om tilfældigt atoverhøre diverse samtaler og fragmenterede informationer og om bevidst at aflytte private menneskers intime samtaler. Filmen er et studie udi dét Elisabeth Weis kalder ecouteurism, en lyttelyst der fungerer som et centralt tema i Lynchs film og som på fascinerende vis afspejler sig i instruktørens eget arbejde med lyd og vidensfald. Med udblik mod andre film, såsom The Conversation (1974), Naboer (2005) og Red Road (2006), ser Andreas Halskov nærmere på dette tema, som det udspiller sig i én af filmens væsentligste scener.

2 Paralyseret af fortiden FILMANMELDELSE. Med debutfilmen Martha Marcy May Marlene blev regissøren Sean Durkin i 2011 udråbt til bedste instruktør ved den prestigiøse Sundance filmfestival. Bag titlens pudsige men fængende alliteration gemmer sig en lille perle af en film, som gennem en finurlig brug af flashbacks, krydsklipning, tidsforlængelser og poetisk afdramatisering lægger sig i slipstrømmen af tidens øvrige independentfilm. Kenneth McNeil anmelder denne, Durkins debutfilm, som nærmest demonstrativt illustrerer filmfortællingens kardinalprincip: "Show it, don't tell it." Billedets virkelighed dansk dokumentarfilms moderne historie BOGANMELDELSE. Dansk filmforskning har en stærk tradition for encyklopædiske diskurser, og med Ib Bondebjergs seneste bidrag er både tv-dokumentarer og dokumentarfilm nu godt og grundigt kortlagt. Optikken er ikke filosoferende eller diskuterende, men Bondebjerg udfører et imponerende arkæologisk arbejde ifølge Ove Christensen, der her anmelder Bondebjergs nye mursten. Smuk uhygge DVD-ANMELDELSE. Humoren er næsten fraværende i Pedro Almodóvars seneste film, Huden jeg bor i (2011), der med sin smukke uhygge nærmer sig gysergenren. Jens Amdi Nielsen har genset Almodóvars mørke og bizarre værk, der selv på en skrabet dvd fremstår som en visuel triumf. 16:9 in English: Battlestar Galactica: Not Your Father's Sci-Fi FEATURE. Re-imaginings of old televisual 'classics' are becoming an everyday phenomenon with series like CW's 90201, TNT's Dallas and Sci-Fi's Battlestar Galactica. In this context, Battlestar Galactica (BSG) is particularly interesting by representing a re-imagining not only of the popular Cold War era space opera, but of the boundaries of sci-fi itself. In his article, Matthias Stephan introduces the aforementioned series, shown on thebasic cable station Sci-Fi/SyFy, and he pinpoints how and why the series represents a re-imagining of the science fiction genre, as defined theoretically by Darko Suvin. Et billedes anatomi: Følelser i dagslys FAST INDSLAG. Nogle dramaer trives bedst i mørke, mens andre intensiveres af at foregå i fuldt dagslys. Et billedes anatomi handler denne gang om en indstilling fra Nils Malmros Kærestesorger (2009). Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF Gem/åben hele nummeret som PDF 16:9 - juni årgang - nummer 46 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: Copyright Alle rettigheder reserveret. 2

3 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Leder: Museale drømme Tilbage i 2000 kunne man i Instruktørens blik (Mette Hjort og Ib Bondebjerg, 2000) få bekræftet, at den nationale filmkultur ikke fylder så meget i de danske filminstruktørers selvforståelse. Hverken den ældre eller (da) yngre generation henter i væsentligt omfang deres inspiration i dansk filmhistorie, men derimod i hhv. den europæiske kunstfilmstradition og de globale, særligt angelsaksiske, filmværker. Her er Lars von Trier selvsagt den prominente undtagelse. Ikke meget tyder på, at det ser anderledes ud 12 år senere, og det er forkert at bebrejde filmfolk, at de har ambitioner om at komme ud i verden og derfor orienterer sig ud af i deres filmiske dannelse. Men man kunne måske spørge, om ikke den nationale filmhistorieløshed hos både filmskabere og deres publikum kunne udfordres. Det er ikke, fordi vi i Danmark er vanvittigt gode til at synliggøre vores meritter. En banal detalje måske, men hvor er det konkrete, fysiske filmmuseum, der formidler vores nationale filmhistorie? Vi har et arkiv, et bibliotek og Cinemateket i København. På filminstituttets net formidles filmhistorien let tilgængeligt inddelt i årtier med billeder og links, og det samme gælder Carl Th. Dreyer. Men er det dét, der skal til for at vække interesse for den nationale filmarv. Hos os selv og tilrejsende? Det appellerer til den i forvejen interesserede og nysgerrige, til forskeren, den studerende eller eleven med projektopgaven, men hvor er det rigtige museum? Indrømmet, der kan være langt mellem gode museale filmoplevelser. Men de findes. Et oplagt eksempel er MOMAs Tim Burtonvandreudstilling, hvor både dagbogsnoter, skitser, storyboards, rekvisitter, production designs og filmklip giver publikum i alle aldre en introduktion til det burtonske univers. Og før den indvending, at Burton ikke er historisk, indfinder sig, så kast blikket mod Berlin. Ikke alt lykkes på Filmmuseet på Potsdamer Platz, men i afdelingen for den ældre filmhistorie er det faktisk sjovt at se en model af Caligarisettet eller Riefenstahls set-up på Olympia Stadion, rekvisitter fra Metropolis, at få et hurtigt kursus i lyssætning og prøve det af på Marlene Dietrich eller synke ned i sædet for at gense klip fra Der Letzte Man (1924) med Emil Jannings uniform hængende ved siden af. Det ér noget andet end at læse i en bog eller på nettet. Og det er en oplevelse, der kan deles med andre. I disse oplevelsesøkonomiske opgangstider er det så for meget at ønske sig et rigtigt filmmuseum? Sidste år tiltrådte en ny direktør for Cinematek og Museum på DFI, som i forbindelse med udnævnelsen udtalte, at Filmens fremtid er digital, og mulighederne står i kø for at flere brugere kan få del i alt det materiale, der er samlet ind gennem årene. Spørgsmålet er, om den strategi behøver at stå alene, og om film(historie)en ikke drukner i det digitale hav? Man kan læse om det eksisterende danske filmmuseum og dets historie på DFIs site. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel

4 som PDF Gem/åben hele nummeret som PDF 16:9 - juni årgang - nummer 46 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: Copyright Alle rettigheder reserveret. 3

5 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Gensyn med Reprise Af NIKLAS BOEL KRISTENSEN Joachim Trier har med sine to første spillefilm, Reprise (2006) og Oslo, 31. august (2011), trådt ud at rollen som lovende talent og ind på scenen som én af Skandinaviens mest originale instruktører. Nærværende artikel vil indledningsvist vise, hvordan de to film er forbundne for derefter at stille skarpt på Triers debutfilm. Reprise er et indfølende og humoristisk portræt af en gruppe unge mennesker i Oslo, deres venskab, ambitioner og kærlighedsliv, men filmen er også karakteriseret ved et sprængt og flertydigt formsprog. Mange ser det som et symptom på dens modernistiske tilhørsforhold, og for nogle klinger filmen sågar hult. Med udtalelser som for mig handler det lige så meget om filmsproget, som det handler om indholdet (Møller 2006) har Trier selv bragt ved til bålet. Filmens formsprog er imidlertid ikke blot en leg, men er tæt bundet til dens tematikker og fortællevinkel. Fig. 1: Den danskfødte, men ellers mest norske instruktør Joachim Trier (f. 1974). Både Reprise og Oslo, 31. august er skrevet af Trier selv (fig. 1) i samarbejde med Eskil Vogt. Og selvom Oslo, 31. august har hentet inspiration af et fransk romanforlæg, bærer den også umiskendeligt duoens præg. Begge film kredser nemlig om en fælles tematik, idet de undersøger livet på kanten af det normale og bruger denne yderposition til at rejse eksistentielle spørgsmål, der især knytter sig til middelklassens unge og deres livsverden. I begge film er det Anders Danielsen Lie (fig. 2), der personificerer denne position. I Reprise spiller han den unge forfatterspire Philip, der prøver at finde tilbage til litteraturen, vennerne og kæresten efter et sammenbrud. I Oslo, 31. august spiller han Anders, en mand i starten af 30 erne, der udsluses efter et længerevarende misbrug og forgæves leder efter en plads i såvel sin familie som samfundet omkring ham. Karaktererne har den samme baggrund i Oslos bedre borgerskab, hvor de har haft alle de muligheder, de kunne ønske sig, og alligevel er de endt i udkanten af samfundet. Dette gør, at de lever med det, instruktøren selv kalder en dobbelt skam (jf. Mongaard 2011). De lever ikke op til deres egne idealer, selvom de har haft alle muligheder i et af verdens mest privilegerede samfund. De er velklædte, charmerende og talentfulde. De er intelligente, usentimentale og har tårnhøje ambitioner og en næsten kynisk idealisme, som de ikke vil give køb på. Vi møder dem begge to på behandlingshjem uden for Oslo, hvilket understreger den eksistentielle og psykologiske grænsesituation et karakteristisk træk ved kunstfilmens hovedkarakterer (se Bordwell 1985). De er melankolske, men de er også fælles om en poetisk og æstetisk tilgang til verden, og det er især disse skildringer, der giver filmene nerve. Fig. 2: Anders Danielsen Lie spiller hovedrollen i begge Joachim Triers film. Elegant og uden overforsimplende replikker formidles karakterernes subjektive erfaringer og oplevelser, som når Philip i Reprise genoplever et minde eller finder et af ekskærestens hår på en trøje. Skildringerne er indfølende, og instruktørens evne til at iscenesætte sine karakterers indre oplevelser præcist er næsten et varemærke. Vi kommer helt tæt på karakterernes erfaringsverden, og det er således svært ikke at blive bjergtaget af den scene i Oslo, 31. august, hvor Anders sidder på en café og opsnapper brudstykker af de mange samtaler, gæsterne fører omkring ham (fig. 3). Instruktøren bruger her den tilforladelige, almindelige cafésnak om ønsker og problemer som et spejl for Anders eksistentielle søgen. Fig. 3: Anders på café i Oslo, 31. august. Lighederne til trods er der på flere måder også langt mellem de to film. Reprise er præget af en ungdommelig energi og vilje til at eksperimentere og omstyrte. Det er især gennem den eksplicitte og dominerende fortæller, at der skabes en collage, hvor vi kommer hele vejen rundt om både drengegruppens dynamik og de intense individcentrerede forløb. Oslo, 31. august er set i dette lys en mere Fig. 4: Truffauts film Jules et Jim (1962) om de to drenge og deres fælles kærlighed til Catherine har ifølge flere været en

6 afdæmpet film. Her er der kun én hovedperson, og det hektiske tempo er erstattet af en mere rolig fortælleform, hvor poesien kan vokse ud af lange indstillinger. inspiration for venskabstemaet i Triers Reprise. Asynkron lyd finder man i såvel Reprise som i Oslo, 31. august, men Reprise er alt i alt den formmæssigt mest radikale af de to. Det mærker tilskueren bl.a. i den åbne slutning. Men hvordan skal vi så forstå Reprises flertydighed og dens grænsesøgende æstetik? Flere kritikere har set det som et udtryk for en modernistisk tilbøjelighed. Gunnar Iversen og Ove Solum argumenterer således for, at Reprise indskriver sig i forlængelse af den europæiske kunstfilmstradition bl.a. ved at være anti-psykologisk og bryde med den klassiske films stilistiske konventioner. Forbillederne i denne henseende er flere af den franske nybølges store skikkelser, bl.a. Alain Resnais, hvis film ofte kredser om erindring, ligesom de byder på digressioner, flertydige handlingsspor og et uhyre stramt formsprog. Marius Lyngvar (2011) har som andre fremhævet filmens slægtskab med Truffauts Jules et Jim (fig. 4) og redegør i en artikel for en række punkter, hvor Trier har ladet sig inspirere af nybølgens koryfæer og teknikker. Lyngvar refererer desuden til den norske filmklassiker Jakten (1959), der er blevet sammenholdt med den franske nybølge og i øvrigt er instrueret af Triers bedstefar Erik Løchens. Påvirkningen virker indlysende. Har man hørt interview med Joachim Trier er det desuden åbenlyst, at han er vokset ud af og ind i filmhistorien. Han er yderst reflekteret over mediets udtryksformer og citerer lystigt både Luis Buñuel og Woody Allen. Alligevel er det vigtigt at pointere, at Reprise ikke blot er filmhistorisk pastiche. Der er faktisk en yderst tæt sammenhæng mellem filmens fortællemæssige og tematiske sammensætning og dens pluralistiske stil. For at gribe filmens sammensatte karakter er det nødvendigt at afsøge forskellige indgange til filmen. Tre synes særligt relevante: Reprise som ungdomsfilm, som kærligheds- og sygdomshistorie og som litterær film. Reprise som ungdomsfilm Reprise er en film om de to unge forfatteraspiranter Erik og Phillip, deres venskab med hinanden og med resten af en drengegruppe i Oslo (fig. 5). Vi følger dem på byture, mens de studerer på Blindern, hænger ud på en bænk i parken eller går til litteraturoplæsninger, alt imens de forsøger at navigere mellem kærester og interesserne. Drengegruppen kæmper med (eller mod) at blive voksne og skrækscenariet er det, som vennen Lars optegner: parmiddage med rødvin og stegt kyllingebryst, hvor der hverken er tid til de fede koncerter eller de gode bøger. Angsten for småborgertilværelsen har sit tag i Erik, der som konsekvens heraf holder kæresten Lilian på lang afstand af vennerne. Dette armslængdeprincip illustreres via billedbeskæringen i de scener, hvor vi ser kæresteparret sammen; her er Lilians ansigt nemlig holdt off-screen (fig. 6). Flere af vennerne tumler med lignende problemstillinger, og filmen har en markant coming of age -følelse over sig. Reprise adskiller sig imidlertid fra normen inden for denne type fortællinger ved at insistere på en formmæssig åbenhed og ved at lade flere plotaspekter være uafklarede. Karaktererne vokser ikke nødvendigvis med opgaven, og det er i høj grad op til publikum selv at vurdere udfaldet. Frem for at presse dannelsesrejsens form nedover historien, får den lov til at udfolde sig på sine egne præmisser. Drengene selv svinger mellem desillusion og eufori, hvilket filmen tager til sig. Således sprudler montagerne af optimisme og opruller fantastiske scenarier (selvfølgelig leveret med umiskendelig ironi), mens filmen andre gange fastholder Philip i gentagelsens onde spiral. Reprise som en kærligheds- og sygdomshistorie Philip har også problemer med kærligheden, og dette er et andet af plottets hovedspor (fig. 7). Philip har tidligere haft et forhold til Kari, og forelskelsen var så intens, at den blev udløsende for Philips psykiske sammenbrud. Nu efter at han er blevet udskrevet genoptager han kontakten, og de to genopfører den første forelskelses rejse til Paris for at finde sammen igen. Han køber flybilletter med samme afrejsedato, bare et år senere. De bor på det samme hotel, besøger de samme caféer og snakker om de samtaler, de havde sidste år i Paris (en slet skjult henvisning til Alain Resnais nybølgeklassiker Sidste år i Marienbad [1961]). I denne gentagelsesspiral går det op for Kari, at Philip ikke kan slippe det gamle forhold og derved umuliggør, at de kan mødes på ny. Dette bliver krystalklart i en scene, hvor hun skal posere nøjagtig, som hun gjorde sidst op ad et rækværk, imens Philip foreviger øjeblikket gennem et fotografi (fig. 8). I denne fortættede scene udspiller hele deres konflikt sig: Han er for optaget af sine idealiserede erindringer, og for opsat på at fiksere dem, til at kunne se hende som menneske. Han instruerer hende insisterende og beder hende trække kjolen op, kigge en bestemt vej og læne sig lidt bagud. Blikket på hende er som på en genstand, der skal formes til at passe ind og udfylde et tomrum i ham. Her erkender hun den uoverstigelige afgrund mellem hende selv og Philips billede af hende. Fig. 5: Denne amerikanske plakat for filmen viser hele gruppen og fokuserer således på filmens ungdomsskildring. Fig. 6: Erik sammen med kæresten Lillian, der holdes på afstand af resten af vennerne. Stillbillede fra filmen. Fig. 7: Denne plakat for filmen fremhæver kærlighedshistorien mellem Philip og Kari.

7 Mens afstanden bliver tydelig her, så er den faktisk allerede subtilt foregrebet i måden deres første stævnemøde efter sygdommen er iscenesat på. Her mødes Kari og Philip på en café og går efterfølgende en tur i parken. Det er her, de nærmer sig hinanden efter Philips indlæggelse. Sekvensen er skildret med påfaldende virkemidler, hvoraf det mest iøjnefaldende (og iørefaldende) er brugen af asynkrone billeder og lyd. Replikkerne høres forskudt af billederne, hvilket virker desorienterende. Denne fornemmelse forstærkes af en uigennemsigtig kronologi, og der krydsklippes frem og tilbage mellem caféen og parken. Men adskillelsen er ikke total, snarere glider dialogen ind og ud af sync med billedsiden, hvilket skaber en helt særlig, opløftende intensitet, når alt pludselig falder på plads. Samtidig skaber det også en stærk oplevelse af, at de taler forbi hinanden og ikke rigtig kan mødes. Dette bliver blandt andet iscenesat i et nærbillede af Karis hånd, der rækker ud efter Philip, samtidig med at vi hører hende på lydsiden fortælle, at hun prøvede at ringe, da han blev indlagt (fig. 9). Man mærker vægten af den komplicerede fortid, der ikke lader dem se fremad, men i stedet tvinger dem til at bearbejde og gentage deres tidligere forhold. Den opbrudte form er en teknik, der formidler en stærk fænomenologisk beskrivelse af deres indbyrdes relation, men den kan også fortolkes som den æstetiske refleks af sygdommen, idet den kobles eksplicit hertil i en replik af Philip: Han opsøger Kari på hendes arbejde og befinder sig på randen af et sammenbrud, men prøver ihærdigt at overbevise hende om, at alting er er i sync nu. Men det kommer ikke videre, fordi Philip er for optaget af at holde fast i sin første forelskelse og genskabe den. Han klynger sig til minderne, men lader dem derved stå i vejen for at nye kan opstå. Fig. 8: Kari er utilpas ved Philips gentagelsestvang og hans besnærende forsøg på at fastholde hende i hans eget billede. Stillbillede fra filmen. Fig. 9: Kari rækker i dobbelt forstand ud efter Philip, men når ikke frem til ham. Stillbillede fra filmen. Reprise som en litterær film Litteratur indtager en helt central plads i filmen, idet Erik og Philip begge er eller vil være forfattere. Litteraturen giver plads til drengenes ambitioner, og forfatteren er for dem en outsiderkarakter på kanten af normen og samfundet, helt på samme måde som punkmusikken er det. Det er dermed en bestemt forfattertype, der gøres til forbilledet for dem, og den fiktive forfatterhelt Sten Egil Dahl er løst baseret på den afdøde digter Tor Ulven, der var kendt for at være særdeles pressesky. Litteraturen er for dem en mulighed for at realisere bestemte idealer, og samtidig gøre op med konformiteten og småborgerligheden. Igennem litteraturen finder de en modkultur til 17. maj-fejringen i begyndelsen af filmen (fig. 10), der skildres som en parade af oppustet national stolthed og fulde russere (studenter). Filmen åbner med et billede af de to venner på vej til postkassen med hver sit manuskript og dermed med deres indtræden i det litterære felt. Herfra ligger alt åbent, og i en hurtigt klippet sort/hvid-montage ser vi alle mulige og umulige scenarier udfolde sig. Det vrimler med ønsketænkning, høje forventninger og kulturelle klicheer. Hele deres fremtid oprulles af fortælleren i forskellige hypotetiske scenarier, hvorefter billedet går i sort. Det er nu, det begynder, ikke sandt? gentager Philip herefter, men fortællingen er allerede i gang, idet montagen allerede har vist os drengenes ambitioner og forhåbninger. Montagen fremstiller dels de to venners tiltro til litteraturen som en frigørende og samtidsdiagnosticerende gerning, men vi ser også, at de erkender det utopiske heri. De smiler til os fra portrætterne på bagsiden af deres bøger (fig. 11) og griner til hinanden som kommentarer til fortællerens konjunktiver om deres fremtid. Filmen viser os efterfølgende, hvordan tingene egentlig skete. Philips bog bliver udgivet med det samme, imens Eriks afvises. Philip rammes umiddelbart efter af en psykose og størstedelen af filmen foregår et halvt år senere, hvor han netop er blevet udskrevet. De store forventninger brister således, og rollerne bliver omvendt, idet Erik nu får sin bog antaget, og Philip ikke rigtig formår at komme tilbage til skriveriet. Det sætter drengenes venskab på prøve. De to drenge er iscenesat som forskellige forfattertyper, hvilket også kan forklare deres forskellige skæbner (og kan ses i kontrasterne i fig. 11). Erik er hårdtarbejdende, og det tager ham mange gennemskrivninger at komme frem til et godt resultat. Ingen af anmeldelserne udråber ham til stortalent på samme måde som Philip bliver det. Philip er modsætningen det intuitive talent, der især trækker veksler på sin følsomhed og sit fint registrerende sind. Denne letpåvirkelige æstetiske natur er flettet sammen med hans psykiske sammenbrud, og han inkarnerer på sin vis myten om kunstneren som gal og genial. Dette antydes metaforisk i to scener, lige inden filmen springer et halvt år frem i tid. Philip skal her læse op af sin nye bog og er tydeligt nervøs. Angsten trænger sig på, og han blændes af en projektør (fig. 12). Herefter ser vi ham koncentreret lægge håndfladen mod en vinduesrude for at studere duggen langsomt fortone sig, efter at han fjerner den (fig. 13). Fig. 10: Erik og Philip fanget i et optog til Norges nationaldag den 17. maj. Stillbillede fra filmen. Fig. 11: Split-screen med bagsideportrætter af de to venner. Stillbillede fra filmen. Fig. 12: Philip blændes af projektøren. Stillbillede fra filmen. Fig. 13: Philips hånd på ruden. Stillbillede fra filmen. Philips studie af sit håndfladeaftryk balancerer på en knivsæg mellem poetisk indlevelse og sygelig fortabelse. Lig hovedkarakterer fra

8 kunstfilmens univers befinder Philip sig i en eksistentiel grænsesituation, men man kan rettelig undre sig over, hvilken form for krise, det egentlig er, at han gennemløber. Givet filmens litterære koblinger kunne man driste sig til at forstå det som en krise, der udspringer af forholdet mellem sproget og verden. Forstår vi ruden som det vindue, han ser verden igennem, kan vi forstå den som sproget. Philip hæfter sin opmærksomhed ved dette filter (sprogsystemet), frem for dét, som sproget repræsenterer (og som findes ude på den anden side af ruden). Dermed udsættes sproget for en desautomatisering, idet det naturlige forhold mellem udtryk og indhold gøres fremmed. Dette er en fremmedgørelsesstrategi (jf. den russiske formalist Viktor B. Shklovsky), der kan være æstetisk produktiv for forfattere og oplevelsesmæssigt berigende for læsere. Philip synes imidlertid fanget i dette spil og blændes, fordi sproget blot viser tilbage til sig selv og så at sige mister sit tag i den fysiske virkelighed. Begge scener kommunikerer en sådan afstand og isolation, der måske rummer kimen til Philips psykiske kollaps, og det er i den forstand, at man kan omtale Philip som verdensfjern. Fortælleren som medforfatter I filmens montager bliver vi klar over, at fortælleren styrer lyd- og billedsiden efter forgodtbefindende, og at han indtager en mere indgribende position, end vi er vant til. Således skifter han retning midt i en historie om, at Philip efter den store succes med debutromanen ville blive kastet ud i en krise og brænde alle sine bøger og erklære sit litterære virke for fuldendt. Fortælleren afbryder sig selv, fryser billedet og kører ud af en anden tangent. Fortælleren opdigter scenarierne løbende og er ikke blottet for ironi, alt imens det hele materialiserer sig for vores øjne. Montagen er derved opsat på at dokumentere alle de ting, der ikke skete, men kunne have sket. Dette er et charmerende træk og bevisførelsen er fuld af overskud og underfundige detaljer: Vi præsenteres i ét væk for både gamle filmklip fra en prisuddeling, der aldrig fandt sted, og avisanmeldelser af de to drenges endnu uskrevne værker (fig. 14). Det er en gestus, der opskriver betydningen af det eventuelle, og det gøres med et glimt i øjet, som når det viser sig, at en af boganmeldelserne er skrevet af manuskriptforfatter Eskil Vogt (fig. 15). Dette gør fortælleren til en selvstændig stemme i filmen, frem for blot en tilrettelægger af spændingsbuer og plotpoints. Han er i stand til at bremse filmen ved at fryse billedet og give os en indskudt sætning eller hive os tilbage i et flashback til en forhistorie fra vennernes skolegang. Det er ligeledes på grund af fortællerens afsluttende montage (denne gang ikke i sort/hvid), at vi som publikum sidder tilbage med uafklarede spørgsmål og løse ender. Hvad sker der egentlig, og hvad er blot fortællerens hypotetiske scenarier? Åben slutning Det kan på den ene side opleves som frustrerende, at Reprise ikke tilbyder en afslutning på den dramatiske udvikling, den sætter i værk. Den sætter ord og billeder på flere alvorlige emner, men kommer ikke med løsninger eller eksplicitte kritikker. Ulrik Eriksen en norsk anmelder bryder anmeldelsernes enstemmige roser og skriver: Reprise er faretruende nær å være en tom film med genial form. Da hjelper det ikke at den personlige udviklingen til Erik begrenser seg til at han flytter til Paris for å skrive bok nummer to, eller at Philip løser både kjærlighetsproblemer og psykiske problemer ved å gjøre sin store kjærlighet til oppofrende sykepleier. - Ulrik Eriksen: Glitrende overflatebehandling (Film & Kino #7, 2006) Fig. 14: Split-screen med opdigtede anmeldelser af uskrevne bøger. Stillbillede fra filmen. Fig. 15: Eskil Vogt (manuskriptforfatter sammen med Joachim Trier) har et bijob som anmelder i fiktionens univers. Udsnit af stillbillede fra filmen. Selvom man kan tale om, at slutningen i et vist omfang er letkøbt og uforpligtende, ved at lade flere elementer stå åbne, virker det alligevel til at filmen læses mod hårene. Tager Eriksen ikke her fortællerens lidt ironiske og klichefyldte happy ending for gode varer? Spørgsmålet er, om slutningen ikke spejler indledningsmontagen og rummer det samme energiske overskud og den samme løsagtige omgang med sandheden, som filmens karakterer også lægger for dagen (de er jo forfattere ). En af de gentagende pointer er, at det er mindst ligeså vigtigt, hvad der kunne have sket, som hvad der virkelig skete. Afslutningsmontagen er således blot et af flere mulige udfald for karaktererne og den er en konsekvens af filmens ungdommelige insisteren på muligheder. Filmen fremskriver værdi og vægt til det fiktive og det forestillede, hvilket i højere grad end den åbne slutning er filmens egentlige force. Vi ser flere gange, hvordan karaktererne tynges eller opløftes af et forestillet eller erindret optrin (fig. 16 og 17), og vi kommer i disse scener helt ind under huden på karaktererne. Filmens og drengenes leg med forholdet mellem virkeligheden og fiktionen kan endvidere illustreres gennem det fotografi, de har taget af deres forfatteridol Sten Egil Dahl (fig. 18). Fotografiet er helt sort, fordi Erik glemte at tage dækslet at kameraet, men det hænger alligevel på Philips væg som et minde eller et fortolkningsmæssigt carte blanche, der kan betyde det, som vi nu bliver enige om. Dette er filmens lidt Fig : Erik erindrer sig Philips sammenbrud, mens drengene kører mod Oslo (øverst). Philip forestiller sig, at han tumler omkring med en af vennerne og smider ham i vandet, mens drengene holder ind ved Bygdøy (nederst). Stillbilleder fra filmen.

9 postulerende, men også forførende pointe samlet i ét billede. Fig. 18: Fotografiet af Sten Egil Dahl. Hvis vi siger det skete, er det sandt Stillbillede fra filmen. Fakta Joachim Trier er en fjern slægtning til Lars von Trier, og han har danske aner gennem sin mor. Han har desuden gået på Filmhøjskolen i Ebeltoft, så lidt stolte har vi vel også lov til at være herhjemme. Joachim Triers bedstefar instruerede som nævnt Jakten (1959), men også Triers far arbejde inden for filmproduktion som lydmand på bl.a. den fabelagtige Bjergkøbing Grand Prix (1975). Kaster man et blik på Rushprints liste fra december 2011 over de bedste norske spillefilm gennem de sidste 100 år, er det i det hele taget interessant at se, hvordan familien har sat sit markante aftryk. Jakten har Rushprints korps suverænt valgt som nr. ét, Bjergkøbing Grand Prix som nr. to og Oslo, 31. august som nr. 3. Reprise er stemt ind som nr. 7 på listen. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF Gem/åben hele nummeret som PDF Litteratur og anmeldelser Der er ikke publiceret meget akademisk om Joachim Triers film endnu, men der er en fremragende oversigtsartikel i Gunnar Iversen og Ove Solums bog Den norske filmbølgen, 2010, Universitetsforlaget. Denne tager både fat på receptionen af filmen og en analyse, som jeg har fundet gode iagttagelser i. Der er desuden gode pointer at hente i Marius Lyngvars artikel Fra revolt til reprise? Joachim Trier og den franske nybølgen, der dykker ned i Triers nybølgeforbilleder. Artiklen findes online. Jon Inge Faldalen har lavet et udmærket interview med Joachim Trier og medforfatter Eskil Vogt, der kan findes her. Desuden er der skrevet mange udmærkede og inspirerende artikler om og anmeldelser af Triers to film. Især har jeg haft glæde af Kim Skottes tanker (Politiken), Christian Mongaards artikler og interviews (Information, lyt bl.a. til det seneste interview), Eva Novrup Redvalls anmeldelser (Information) og Bo Green Jensens rosende anmeldelse (WeekendAvisen). Jeg vender tit tilbage til Ebbe Iversens rammende anmeldelse af Reprise (Berlingske), der er kort, skarp og præcis. Øvrige citerede kilder Bordwell, David (1985): Narration in the Fiction Film. Madison: The University of Wisconsin Press. Eriksen, Ulrik (2006): Glitrende overflatebehandling, Film & Kino #7 (2006). Møller, Hans Jørgen (2007): Interview: Punk og galskab i Oslo, Politiken, ibyen ( ), s :9 - juni årgang - nummer 46 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: Copyright Alle rettigheder reserveret. 4

10 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Christopher Nolans filmiske univers Af TANJA MATTRUP Christopher Nolans succes som filmskaber er svær at komme udenom. Syv spillefilm er det blevet til siden debuten i 1998, og fem af de syv film ligger i skrivende stund på Imdb.com s Top 250 over de bedste/mest populære film i filmhistorien (fig. 1). Det er altså ikke uden grund, at det tredje og afsluttende afsnit af Nolans Batman-trilogi, The Dark Knight Rises, ligger under for et vist forventningspres forud for verdenspremieren den 20. juli. Men hvad er det, der gør Christopher Nolans film så seværdige? Fig. 1: Placeringen af Nolans film på Imdb.com ser således ud: 8. The Dark Knight, 14. Inception, 33. Memento, 70. The Prestige, 116. Batman Begins. Ved første øjekast kan Nolans succes synes paradoksal ud fra den betragtning, at han, siden debutfilmen Following (1998), har arbejdet inden for meget forskellige rammer, både hvad angår tid og sted, budget og manuskriptophav: The Prestige udspiller sig på de gamle teatre i 1900-tallets London, Batman Begins og The Dark Knight viser os Gotham Citys futuristiske dystopi, mens Inception leger med både tid og sted således, at vi på én og samme gang befinder os i flere tider og på forskellige steder. Inception startede ud med et officielt budget på 160 millioner dollars, mens budgettet til Following var så småt, at optagelserne måtte foregå i weekenden, da både Nolan og skuespillerne måtte forsørge sig selv via almindelige jobs sideløbende med filmprojektet (ifølge Box Office Mojo var filmens budget blot USD). Derudover har Nolan manuskriptmæssigt bevæget sig frem og tilbage mellem tegneserieforlægget (Bob Kanes Batmanunivers), romanforlægget (Christopher Priests The Prestige), genindspilningen af et allerede eksisterende manuskript (norske Erik Skjoldbjærgs Insomnia) og ikke mindst manuskripter fra egen hånd, ofte i samarbejde med Nolans yngre bror og manusforfatter, Jonathan Nolan (Memento og Inception). Trods alle disse modsatrettede omstændigheder er det muligt at påvise en række specifikke greb hos Nolan, som bidrager til det særlige Nolanske præg på værkerne. Og det er netop et udvalg af disse greb jeg, i denne artikel, vil forsøge at indkredse. Den forpinte sjæl Det første bemærkelsesværdigt konsistente træk ved Nolans film knytter sig til karakterskildringen. Hovedkarakteren hos Nolan er stort set altid den samme: Manden, som er splittet mellem den retskafne fornuft og passionen for et umuligt projekt, oftest af en lyssky art. Hovedkarakteren præsenteres indledningsvist som den gode og vækker umiddelbar sympati; det kan fx være i form af offerrollen, som den landsforviste Cobb (Leonardo DiCaprio) i Inception, outsideren Bill (Jeremy Theobald) i Following, eller Leonard (Guy Pearce) i Memento, som har mistet både kone og hukommelse. Alternativt har vi den ædle ridder, der kæmper for idealismen og de gode værdier, som Bruce Wayne (Christian Bale) i Batman-trilogien, den visionære magiker Robert Angier (Hugh Jackman) i The Prestige og ikke mindst Will Dormer (Al Pacino), som i Insomnia inkarnerer jagten på retfærdighed. Som historien skrider frem, går det dog langsomt op for tilskueren, at ingen af Nolans hovedkarakterer er så ædle eller uskyldige, som vi indledningsvis troede. Hver især opsluges deres sind af et specifikt projekt, som langsomt og sikkert udvikler sig i retning af en decideret besættelse, og styrer deres handlinger mod den sikre afgrund. Langsomt splittes hovedkarakteren mellem de gode intentioner og de mørke drifter, og det er denne fortælling om splittelse og forfald, som udgør den første grundsten i Nolans filmiske variationer. Nolans fortællemæssige eksperimenter Nolans film kan betragtes som en videreførelse af 80 erne og 90 ernes postmoderne bølge, hvor filmskabere som Lynch og Tarantino satte sig

11 for at udforske fortællestrategier, som netop ikke var kausalt tætvævede og kronologisk ordnede. I Nolans film krydsklippes scener fra tidsmæssigt adskilte handlingsforløb så behændigt, at kronologien opløses, og fortid og nutid løber sammen. Resultatet er en række film, som indeholder flere og flere handlingstråde, som først til sidst giver os et samlet overblik over historien. I Following følger vi fx den lurvede forfatterspire, Bill, som igennem mødet med den elegante indbrudstyv Cobb (Alex Haw) bliver viklet ind i en række kriminelle affærer for til sidst at ende som Cobbs syndebuk for et brutalt mord. Plottet er inddelt i tre dele, som hver især forløber kronologisk, men som er krydsklippet på tværs af hinanden. Nolan klipper i en fast rytme mellem de tre adskilte blokke af Bills oplevelser, så vi (efter præsentation af rammefortælling A) hele tiden får serveret en bid fra blok B, derefter et lille stykke af blok C, for til sidst at komme omkring blok D, før vi starter forfra med blok B (fig. 2). Fig. 2: Interimistisk model over strukturen i Following. Nolan gør det muligt for tilskueren at adskille handlingstrådene fra hinanden ved at lade hovedkarakteren Bill ændre fremtoning, alt efter hvilken del af historien vi møder ham i se nederst i modellen. Der er ingen markante tidsmæssige spring i hver af de tre strenge, hvilket gør, at vi altid kender til de umiddelbart foregående begivenheder, hver gang der klippes til en ny streng. Hermed opnår Nolan, at publikum hele tiden fodres med information, som først giver mening på et senere tidspunkt, når vi kender begivenhedernes rette sammenhæng. Vi ser filmens start, midte og slutning udfolde sig side om side, men det er først i filmens sidste scene, vi finder ud af, hvordan delene reelt hænger sammen. I Memento arbejder Nolan med to fortællemæssige tråde, men her lader han den ene af de to tråde udspille sig baglæns (fig. 3).

12 Fig. 3: Figuren illustrerer scenestrukturen i Memento. Modellen er tegnet af et italiensk research lab ved navn Density Design, som har specialiseret sig i at udforme grafiske illustrationer af komplekse konstruktioner inden for alle typer af videnskab se evt. Vi følger Leonards søgen efter manden, som myrdede hans kone i et brutalt overfald. Ved overfaldet pådrog Leonard sig en alvorlig lidelse, som har smadret hans korttidshukommelse. Hans hukommelse nulstilles så at sige med cirka 10 minutters mellemrum, så Leonard hele tiden har et begreb om, hvor han er på vej hen, men ikke den fjerneste anelse om, hvor han netop har været. Filmens bagudrettede tråd vises i farver, så hver gang der blændes op for en ny farvescene, slutter denne scene dér, hvor den forrige farvescene startede. Krydsklippet med farvescenerne er en tråd af sort-hvide scener, som foregår i kronologisk rækkefølge. Sort-hvid-passagerne fungerer som metakommentarer til begivenhederne på farvesiden, som kommer til at udgøre filmens primære handlingsforløb. Og fordi hovedhistorien udspiller sig baglæns, sætter Nolan sit publikum i Leonards sted: Vi er hele tiden bevidste om, hvor vi er på vej hen men ikke, hvor vi lige har været. Sidenhen har Nolan bygget endnu flere grene på sine narrative eksperimenter ved at bruge såkaldt iboende historier (David Bordwell bruger betegnelsen embedded stories [2010]), fx i The Prestige, hvor to dagbøger spiller en afgørende rolle, og ikke mindst i Inception, hvor det er drømmens anatomi, der ligger til grund for at bygge flere historier ind i hinanden. I The Prestige bruger Nolan Angier og Bordens respektive dagbøger til at suge publikum ind i forskellige signifikante perioder af de to magikeres rivalisering. Der er altså tale om krydsklip mellem forskellige tider set i et skiftende, subjektivt dagbogsperspektiv og Nolan sætter trumf på, da han i sidste halvdel af filmen lader de to magikere henvende sig direkte til hinanden på tværs af tid og rum gennem dagbogsnotaterne (Borden læser, at Angier læser i Bordens dagbog ). Noget lignende finder sted i Inception, hvor Nolan lader sine karakterer kommunikere auditivt på tværs af tid og sted på de forskellige drømmestadier via Edith Piafs Non, je ne regrette rien. Inception gør ligeledes grundigt brug af de iboende historier, da publikum suges ned i en drøm, indeni en drøm, indeni en drøm, så vi faktisk deler karakterernes desorientering, da vi til sidst vender tilbage til virkeligheden. Et univers af kontraster Ud over de splittede fortællinger er et andet væsentligt fællestræk blandt Nolans film brugen af stærke kontraster. Kontrasterne findes på

13 mange forskellige planer; fra de konkrete kontrastforhold mellem lys og mørke, til de psykologiske kontraster, som ligger i Nolans brug af rum og passage. I den klassiske Hollywoodfilm har man historisk set ofte anvendt threepoint-lighting, hvor placeringen og intensiteten af henholdsvis hovedlys, sidelys og baglys typisk udbløder konturer og skarpe overgange. Hos Nolan ser man derimod ofte, at baglyset nedtones, mens der skrues op for hovedlyset, som er placeret skråt foran billedets primære genstand eller figur. Denne form for low key lighting kan spores tilbage til 40 ernes noir-film, og betyder, at der skabes betydelige kontraster mellem forgrund og baggrund, og gerne på tværs af selve hovedmotivet, fx et ansigt (fig. 4). Hos Nolan bruges spændingen mellem lys og mørke, samt varme og kolde lysnuancer, til at underbygge publikums indtryk af en hovedkarakter, som lever i evig konflikt med sin skyggeside et tydeligt eksempel ses bl.a. i Insomnia, hvor Will Dormer, i sin frygt for afsløring, søger tilflugt fra lyset der på grund af polarnattens midnatssol konstant trænger sig på. Fig. 4: Nolan bruger bl.a. low key lighting til at understrege den indre splittelse hos Will Dormer (Al Pacino) i Insomnia. Foto: Buena Vista Home Entertainment. Kontrasten mellem de to sider af hovedkarakteren underbygges ligeledes i filmenes rumlige opbygning. Hos Nolan væves filmens fysiske univers sammen med karakterernes mentale udvikling, så fysiske overgange samtidig overføres til det mentale plan. Arkitekturteoretiker Carsten Thau taler om forbindelsen mellem de fysiske niveauforskelle i en bygning og parallellerne i den menneskelige psyke: Tilsvarende kan kælderetagen undertiden opfattes som de dybere lag i bevidstheden, stueetagen som dagligdagens praktiske forstand og loftet som et niveau for overordnede, mere reflekterende bevidsthedstilstande [ ] (Thau 2010, s. 31) Ud fra dette perspektiv giver det mening, at Nolan sammenknytter sine hovedkarakterers sindstilstand med de rum, de bevæger sig igennem. Åbne højder peger i retning af uskyld, beherskelse og bevidsthed, mens det trange dyb peger mod skyld, lyst, underbevidstheden og det ubeherskede. I Following taler Bill og Cobb om etik og skyld på toppen af en bygning, hvorefter Bill begår et voldeligt overfald i en mørk kælder. I Inception drømmer Cobb sig ind i en indre elevator, som fører ham op og ned i underbevidstheden, alt efter hvilke minder, han vender tilbage til. De dystre minder om den afdøde hustru befinder sig i kælderetagen, mens de lyse minder om Cobbs børn, der leger på stranden, befinder sig øverst oppe. Samme logik gennemsyrer anvendelsen af niveauforskelle ifm. Angiers anordning til illusionen The Transported Man i The Prestige den ene Angier forsvinder ned i dybet under scenen til den sikre død, mens den anden halvdel dukker frem på øverste balkon, ophøjet som en gud, og modtager folkets hyldest! Fig. 5: Bill (Jeremy Theobald) og Cobb (Alex Haw) på vej ned fra tagterrassens højere, moralske bevidsthed i Following. Foto: Momentum Pictures. Selve den konkrete passage spiller også en væsentlig rolle i Nolans film, når det kommer til karakterernes mentale forandringer. I Insomnia bevæger Dormer sig flere gange igennem en konkret passage (en smal gyde i byen, en snæver tunnel ved stranden), for kort efter at træffe nogle valg, der viser en tydelig forkrøbling af Dormers dømmekraft (drabet på Hap, bortskaffelse af beviser), mens Following flere gange skildrer Cobb og Bills bevægelser gennem trappeopgange som en overgang mellem de førnævnte bevidsthedstilstande (fig. 5). Nolan viser os dog også, at det er muligt at se svagheden i øjnene ved netop at vende tilbage til selvsamme passager, fx i Batman Begins, da den unge Bruce Wayne styrter ned i en gammel brønd, hvor de maniske flagermus planter en voldsom skræk i drengen. Efter en årrække vender Wayne tilbage, sænker sig tilbage gennem skakten og konfronterer sin frygt for derefter at vende styrket tilbage til overfladen igen (fig. 6-8) Bevægelse gennem rum får således en særlig klangbund i Nolans filmunivers, da bevægelserne ikke er tilfældige, men derimod underbygger den indre konflikt i filmens hovedkarakter. Spejlinger, spaltninger og fordoblinger Det tidligste værk af Christopher Nolan, som er tilgængeligt på nettet, er kortfilmen Doodlebug fra Filmen er ca. tre minutter lang og har et forholdsvis simpelt set-up (fig. 9-11): En ung fyr hopper rundt i et anonymt rum med en sko i hånden, hvor han prøver at få ram på en eller anden form for kryb på gulvet. Vi ser et klæde bevæge sig hen over gulvet, mens vi hører gnaver-lignende lyde fyren flår klædet væk og på gulvet ligger en miniatureudgave af fyren selv; øjensynlig i gang med samme jagt som vores hovedperson. Den store fyr hæver skoen i triumf og lader den falde ned over miniature-fyren! I frøperspektiv betragter vi hans triumferende ansigt, men bag ham kommer nu ansigtet af en endnu større fyr til syne og sekundet efter Fig. 6-8: I Batman Begins konfronterer Bruce Wayne sin barndoms traume og kæmper sig tilbage gennem brøndskakten for at overvinde sin frygt. Foto: Legendary Pictures.

14 er en sko solidt plantet oveni hovedpersonen! Når jeg vælger at fremhæve Doodlebug, er det fordi kortfilmen giver det tidligste praj om, hvordan Nolan ynder at arbejde med spejlinger, spaltninger og paralleller. Nolan giver tilskueren tid til at forholde sig til den hovedkarakter, han præsenterer os for, men på et eller andet tidspunkt trækker han tæppet væk under os ved at fremdrage paralleller eller spejlinger, som gør os i tvivl om, hvad der er den ægte vare. Med andre ord: Dobbelthed er et af de helt centrale temaer i Nolans film. Som tidligere nævnt bruges lyssætningen til at lede os på sporet af lettere skizofrene tilstande hos Nolans hovedkarakterer, men i The Prestige foregår splittelsen på mere end ét plan, da det er som om den mentale splittelse hos de to karakterer, Borden og Angier, forplanter sig fysisk og bogstavelig talt deler hver karakter i flere personer. Nolan skruer altså gennem hele filmen på knapperne for, hvor ekstremt dobbeltgængerforviklingerne udarter sig. I første omgang præsenteres vi for en dobbeltgænger, som blot ligner karakteren i udpræget grad her er vi hele tiden klar over, at der er tale om to adskilte personer, Root og Angier (fig. 12). Nolans næste skridt er at introducere os for tvillingeparret Borden, som adskiller sig fra hinanden mentalt, men som til gengæld er stort set identiske af udseende men her begynder grænsen mellem personerne at flyde ud, da vi først meget sent i forløbet får bekræftet, at karakteren Borden faktisk er to personer (fig. 13). Nolan våger dog til sidst at konfrontere os med den ultimative personlighedsspaltning, da Angiers kloninger ikke blot er dobbeltgængere, men eksakte kopier af Angier selv. Når kloningen først er sket, er det fuldstændig umuligt at skelne original og kopi fra hinanden. Dette faktum udløser en eksistentiel frygt hos Angier: It took courage to climb into that machine every night, not knowing if I d be the man in the box, or The Prestige. Angier er altså ikke engang selv i stand til at skelne eller det vil sige, både kloningen og originalen er overbeviste om, at de er den ægte vare så hver gang illusionen gennemføres, koster det helt konkret Angier livet. Who s the bad guy? I The Prestige har vi med konkrete personlighedsspaltninger at gøre. I Following kommer dobbelthedstematikken til udtryk ved det faktum, at Bill gennem filmens forløb begynder at transformere sig selv til at ligne indbrudstyven Cobb. Vi møder Bill i en ret sølle forfatning, men efterhånden begynder han at ligne Cobb; ikke blot af udseende, men også i sin holdning og opførsel (fig ). Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om Cobb overhovedet eksisterer, eller om Bills forfatterkreativitet er kommet så langt ud, at han har opfundet en fiktiv karakter at forme sig selv efter. I så fald kan Cobb opfattes som Bills alter ego, den mørke side, som forvandler Bills kedelige liv til én af den slags handlingsmættede romaner, han selv ønsker at forfatte. Filmen giver dog intet endegyldigt svar på, om Cobb blot er et produkt af Bills tankespind. Fig. 9-11: Billedsæt fra kortfilmen Doodlebug fra se hele filmen på YouTube. Fig. 12: Hugh Jackman i rollen som henholdsvis magikeren Angier og den fordrukne skuespiller Root i The Prestige. Foto: Touchstone Pictures. Fig. 13: Magikeren Alfred Borden (Christian Bale) personificeres på skift af de to tvillingebrødre Albert og Frederick Borden i The Prestige. Foto: Touchstone Pictures. På en lignende måde bruger Nolan i Insomnia forbryderligheden til at give os indsigt i Will Dormers splittede sind. Her er det dog ikke kun Dormer selv, men i lige så høj grad morderen, Walter Finch (Robin Williams), som er katalysator for dobbeltheden: I know this isn t easy for you, but I m trying to get you to understand, we re in the same situation here. You didn t mean to kill Hap any more than I meant to kill Kay. That s kind of hard for them to believe and that s why we need each other. Finch sætter således flere gange lighedstegn mellem sin egen forbrydelse og den forbrydelse, Dormer har begået ved at slå sin partner ihjel. Pga. Dormers tiltagende søvnløshed, forværret af den stressede situation, bliver Dormer selv mere og mere i tvivl om sin egen uskyld. Spillet mellem de to mænd får os til at stille spørgsmålstegn ved den usynlige grænse mellem helten og skurken, da ingen af de to karakterer fremstilles entydigt, men derimod hele tiden veksler mellem at fremkalde foragt og medlidenhed (fig. 16). Nolan iscenesætter altså de to karakterer således, at de konstant spejler hinandens gode og onde sider, så vi bliver usikre på, om vi nu også gør ret i at tro, at Dormer er helten og Finch er the bad guy. Fig : Bill, spillet af Jeremy Theobald, undergår en forvandling fra dagdriver til gentleman i Following. Foto: Momentum Pictures. Den upålidelige hukommelse I Inception tematiseres dobbeltheden som en form for spejling, som Nolan selv vælger at kalde projektioner. Ariadne stiller spørgsmål om Cobbs afdøde kone Mal og får at vide, at hun kun er en spejling af den

15 person, Cobb husker som værende sin kone. Som handlingen skrider frem, indrømmer Cobb dog, at selv den bedste hukommelse ikke vil kunne genskabe den kvinde, han så i Mal: Cobb: I can t stay with her anymore, because she doesn t exist. Mal: I m the only thing you do believe in anymore! Cobb: Ohhh I wish. I wish more than anything, but I can t imagine you with all your complexity, all your perfection, all your imperfection Look at you. You re just a shade. You re just a shade of my real wife. You were the best that I could do, but I m sorry, but you re just not good enough. Fig: 16: Walter Finch (Robin Williams) og Will Dormer (Al Pacino) mødes på neutral grund for at afgøre hvem af de to, der har de største moralske skrupler. Foto: Buena Vista Home Entertainment. I drømmens verden er det hukommelsen, som danner grobund for identitetsforskydning og fordoblinger. Det er derfor også Cobbs manglende erindring om sine børns ansigter, som gør, at han i drømmene altid kun ser dem med ryggen til. Den upålidelige hukommelse er i allerhøjeste grad også årsag til identitetsforvirringen i Memento, om end Leonards hukommelse er i en noget værre forfatning end Cobbs. Gennem hele filmen hører vi Leonard fortælle historien om Sammy Jankis (Stephen Tobolowsky), som er blevet et fikspunkt for Leonard. Sammy Jankis lider af den samme form for hukommelsestab som Leonard, og Leonard relaterer sig derfor til Sammys historie for bedre at kunne forstå sin egen lidelse og indrette sig efter den. Der opstår dog problemer, da Teddy (Joe Pantoliano) i filmens slutning forsøger at fortælle Leonard sandheden om Leonards kones død, for Leonard er stærkt skeptisk. Teddy forklarer, at historien om Sammy Jankis i virkeligheden meget vel kan være Leonards egen historie, og at hans kone faktisk slet ikke døde under det voldelige overfald. Det kan til gengæld være Leonard selv, der har taget livet af hende på samme måde som i historien om Sammy, hvor den svigtende hukommelse er skyld i, at Sammy giver sin kone en dødbringende overdosis insulin. Leonard benægter sammenhængen, men på filmens billedside giver Nolan os, i brøkdelen af et sekund, et praj om, at Sammy og Leonard meget vel kan være én og samme person. Vi ser Sammy Jankis sidde i opholdstuen på en institution, efter sin kones død en person passerer forbi kameraet, og i et kort sekund derefter kommer Leonard til syne i Sammy Jankis stol på institutionen (fig ). Nolan giver os lige tid nok til at blive i tvivl om Leonards sande identitet, og Sammy og Leonard bliver således hinandens spejlinger, dog uden at give os et endegyldigt svar på, hvem der er det virkelige menneske, og hvem der er den opdigtede historie. Fig : Stephen Tobolowsky og Guy Pearce som henholdsvis Sammy Jankis og Leonard Shelby i Memento. Foto: Summit Entertainment. En af de få ting, Leonard ved med sikkerhed, er, at hans kones morder bærer navnet John G. Han ved dog ikke, at han allerede har slået den rigtige John G. ihjel. Navnet John G. bliver derfor ophøjet til en slags begreb i filmen dvs. det universelle navn for samfundets udskud, som bør ryddes af vejen. John G. kan altså være alle (og ingen!), og da selv Teddy viser sig at være en John G., er cirklen sluttet. Leonards ofre ender med at være lige så identitetsløse, som han selv er. Otte år senere Tvivl og identitet, fordoblinger og forskydninger, splittelse og spejlinger! Som det fremgår ovenfor, udgør disse begreber nogle helt centrale tematikker i Christopher Nolans filmunivers. Også i Batmantrilogien, hvor vi, i slutningen af The Dark Knight, tog afsked med Batman som en jaget mand, der påtog sig det fulde ansvar for det kaos, der nær var blevet Gotham Citys endeligt. Når The Dark Knight Rises rammer biograflærredet til sommer, har borgerne i Gotham måttet undvære deres mørke ridder i otte år, men mon ikke Gothams underverden igen kan vække Bruce Waynes slumrende skizofreni til live!? Meget tyder på, at vi kan glæde os til endnu en Christopher Nolan-fabel om en mands umulige kamp mod det moralske fordærv, i et univers, hvor lyset og mørket kolliderer, og hvor moralens sortklædte vogter måske slet ikke er så uovervindelig endda Fakta Film (kronologisk efter nyeste) Inception, 2010 (Blu-ray), Special edition, Warner Bros. & Legendary Pictures The Dark Knight, 2008 (DVD), Warner Bros. Pictures The Prestige, 2006 (DVD), Warner Bros. & Touchstone Pictures Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF Gem/åben hele nummeret som PDF

16 Batman Begins, 2005 (DVD), Special edition, Warner Bros. & Legendary Pictures Insomnia, 2002 (DVD), Alcon Entertainment & Buena Vista Home Entertainment Memento, 2000 (DVD), Newmarket & Summit Entertainment Following, 1999 (DVD), Next Wave Films & Momentum Pictures Doodlebug (kortfilm),1997, se filmen på YouTube. Litteratur Bordwell, David (1985): Narration in the Fiction Film. Madison: The University of Wisconsin Press. Bordwell, David (2010): Revisiting Inception. Bordwell, David & Kristin Thompson (2010): Film Art An Introduction, 9. udgave. Boston et al: McGraw-Hill. Thau, Carsten (2010): Arkitekturen som tidsmaskine. Kbh.: Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1. udgave. Schepelern, Peter (red.) (2010): Filmleksikon. Kbh.: Forlaget Gyldendal. 16:9 - juni årgang - nummer 46 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: Copyright Alle rettigheder reserveret. 5

17 Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Olympia: en sportsæstetisk symfoni Af EDVIN VESTERGAARD KAU Mange vil hævde, at det hele startede med Olympia fra Altså i filmen, der med Leni Riefenstahl som kreativ producer og instruktør skildrer de olympiske lege i Berlin Med den film mødte publikum for første gang mange af de senere mere velkendte filmæstetiske virkemidler til præsentation af sport udviklet til en hidtil ukendt og vidtdreven praksis. Olympia er i to dele med hver sin titel: 1. Fest der Völker og 2. Fest der Schönheit. De to titler passer naturligvis i den forstand, at den første rummer alt indledende med Riefenstahls kobling til start i Grækenland (Olympia, Delfi), OL-faklens tur til Berlin ( opfundet af Riefenstahl til filmen!), åbningen af legene og nationernes indmarch osv. (fig. 1-3). Men allerede inden for første del skildres en lang række idrætsgrene og konkurrencer, så dermed er der taget hul på en Fest der Schönheit, som altså omfatter langt mere end blot filmens anden del. Det samme med produktion/finansiering: Den Internationale Olympiske Komité stod bag bestillingen af produktionen, og den tyske regering finansierede via det til lejligheden konstruerede Olympia filmselskab: Olympia-Film GmbH (Berlin). Produzent: Leni Riefenstahl. Filmen blev meget succesfuld, også økonomisk, og den investerede kapital blev snart mere end tjent ind, så det oprindelige selskab kunne opløses og rettigheder og markedsføring af den kunne i 1943 overgå til Riefenstahls eget selskab: Riefenstahl-Film GmbH (Berlin). Sportsfilm, et evigt eksperimentarium for pionérer Riefenstahl udviklede på arenaerne ved OL 1936 teknisk-æstetiske løsninger, der senere er blevet standard for sportsdokumentar og - reportage. Både i senere OL-film og i tv-industriens utallige sportsreportager og -transmissioner er publikum blevet vant til et tæt pakket repertoire af tekniske og kreative løsninger til minutiøse skildringer af sportskampe og atleters ekvilibristiske udøvelse af deres idræt. Vi er blevet vant til at se og høre bogstavelig talt alt i enhver situation og fra alle mulige og umulige vinkler. Fra enhver sportsbegivenhed kan vi således i tv se kroppe, ansigter og detaljer i for eksempel udspring, fodbold, snooker eller tennis helt tæt på, i slowmotion, med mange gentagelser fra forskellige vinkler, såvel som kameraplaceringer, der sagtens kan være ekstreme og i hvert fald umulige i forhold til en menneskekrops placering. Fig. 1-3: Fra Myrons klassiske diskoskaster blændes der over til levendegjort antik i kød og blod. En række af de nyere former for kamerapraksis er komme til i forlængelse af Steadicam, det gyroophængte kamera, som kan bæres eller flyttes frit rundt, uden at det ryster den mindste smule. Det blev udviklet af Garrett Brown, der som den første af over hundrede film brugte det under optagelserne til Rocky (1976). Senere er der fra ham kommet over 50 andre kamera-tekniske patenter til, som f. eks. Skycam, der svæver i wire-systemer over blandt andet atletik-, tennisog fodboldstadioner over hele kloden. Et par af de øvrige er DiveCam og MobyCam. Det førstnævnte kan følge udspringere helt fra tårn eller vippe ned gennem både luft og vandoverflade og videre ned i bassinets dyb og op igen. Brown opfandt dette udstyr til OL i Atlanta MobyCam er et lille kamera monteret på en slags undervandsslæde, der på en skinne kan trækkes frem og tilbage på bunden af et svømmebassin og på den måde vise svømmere fra synsvinkler under vandoverfladen. Den medieteknologiske udvikling giver nye muligheder, både produktionsmæssigt og oplevelsesmæssigt. Teknikken åbner nye perspektiver for den æstetiske formning af materialet, som i sin tur kan tilføje publikums oplevelse nye facetter. Men startskuddet til denne udvikling og ønsket om at gøre den

18 audiovisuelle fremstilling af de olympiske sportsgrene til en speciel, filmisk oplevelse og ikke blot afrapportering af resultater og facts kom med Olympia og Riefenstahls nytænkende indsats på dette felt (fig. 4-5). Selv personer, der kritiserer hende (politisk, ideologisk, personligt), roser på den anden side Riefenstahl for hendes filmtekniske og - stilistiske skildring af sport, atleternes udfoldelse og oplevelsen af sportsgrenene. Men oftest består reverensen over for hendes filmiske talent og f. eks. hendes klippeteknik i opremsninger af elementer som brug af slow motion, kameravinkler og -bevægelser, nærbilleder, bevægelsesmønstre, kamerapositioner m.m. Men meget sjældent når det ud over et helt generelt niveau og bliver konkretiseret og genstand for analytiske fastlæggelse. Så hvori består mesterskabet da? Hvordan viser det sig i Leni Riefenstahls formidling af sportsudfoldelsen lige fra idrætsudøvernes anstrengelser og konkurrencer via de levende billeders registrering og formning af sportsgrenenes bevægelsesmønstre til filmtilskuerens sansning og oplevelse af både sportslige og æstetiske kvaliteter? Blik for den grafiske fremhævelse Lad os starte med et par eksempler på den koncentrerede og rene opmærksomhed over for karakteristiske træk ved mødet en bestemt idrætsgren. Mændenes fægtning er tildelt begrænset plads med ca. 64 sekunder godt 20 minutter inde i 2. Del. Til gengæld viser sekvensen et meget originalt greb fra Riefenstahls side. Ja, faktisk er det nok et eksempel på en legesyg brug af materialet både under tilrettelæggelsen af optagelser og arbejdet ved klippebordet. Fægtescenen vises først med optagelser af fægternes skygger på gulvet og i modlys (fig. 6). Under klipningen har Riefenstahl derpå vendt filmstrimlen på hovedet, så skyggerne faktisk på lærredet har hovederne opad, mens den smule af fødderne, der er synlige, vender på hovedet og altså under ud af billedrammen. De smukke, sorte silhuetter opfører nærmest en dans frem og tilbage i billedet. Ydermere klippes deres kamp frem og tilbage mellem højre og venstre, altså i en slående shot/reverse shot-montage mellem de fægtende skygger. I det øjeblik en speaker annoncerer finalekampen, foregår skiftet til finalisterne af kød og blod via en indstilling af tilskuerskygger kastet op mod en væg. De mere normale optagelser vises derpå med klip frem og tilbage mellem deres kampretninger. Fægterne er optaget en smule skråt mod deres front, men med kameraet så tæt på deres kroppe, at det bliver tydeligt, at dette afsnit er iscenesat for kameraet. Nærheden til fægterne ville være alt for forstyrrende og farlig og derfor aldrig blive tilladt under rigtig konkurrence. Men for at præsentere fægtedisciplinen på en mere markant måde har Riefenstahl altså udviklet et stykke grafisk-poetisk filmsprog. Fig. 4-5: Spydkastermyten og optagelsen af ham fra Olympias dolly. Fig. 6: Skyggefægtningen. Et andet karakteristisk tiltag var at udvælge specielle og hidtil uhørte positioner til kameraer. For at kunne optage frøperspektiver med meget lave kameraplaceringer fik man gennemført udgravning af huller til fotograferne flere steder på stadion, blandt andet ved stangspring og højdespring (fig. 7). På optagelser af kvindernes højdespring er det tydeligt at kameraet er placeret meget lav og tæt på springgraven. Desuden er mange spring vist i slow motion og i de flotteste tilfælde med himlen og stadions hovedport som baggrund (fig. 8). Det får naturligvis springene til at virke endnu højere, hvad der bliver tydeligt i kontrast til dem, der er optaget i mere normal niveau. Denne konkurrence viser med lidt anderledes klipning end de fleste andre en hel række ting: selve springene; publikum; ventende/hvilende deltagere; næroptagelser af springere under forberedelse, samt øjeblikke af koncentration ved tilløb. Sekvensen udvikler en egen dynamik mellem dens sammenstillede indstillinger, blandt andet spillet mellem sportsfolk og det heppende publikum. Fig. 7. Kamera i den gennemhullede grønsvær. Fig. 8. Et spring. Allerede disse eksempler viser to sider af Olympias sportsoptagelser, nemlig på den ene side de mere eller mindre rendyrkede reportager fra sportskampene og på den anden side passager, der fokuserer på kropsudfoldelsen og dens skønhed (som i åbningsforløbet tilføjes en mytologisk overbygning gennem en kobling til det antikke Grækenland, Olympia på Peleponnes med helligdomme og det oprindelige stadion (fig. 9). Både på den ene og den anden front nyudvikler Riefenstahl filmiske koncepter. Faktisk er der på den ene side tale om en del reportage, som man kender den fra senere udvikling inden for film- og især tv, og på den anden en mere visionær skildring af sport i filmisk regi. Nærbilleder med telelinse og gummibåd Den tekniske udvikling alene har på mange punkter perfektioneret mediegengivelsen af sportsbegivenheder og vænnet os til den, faktisk i en grad, så dele af Olympia kan forekomme som kedelige opremsning af præstationer og resultater. Men som påpeget kan man sige, at filmen scorer sine point i sekvenser, hvor Riefenstahl koncentrerer sig om at indfange sportens skønhed og bogstavelig talt opfinder et nyt Fig. 9. Løber på antikt stadion.

19 filmsprog til at gøre det. Hun fortæller i -billedstrukturer og -rytme, studiefremstillede lydefterligninger og musik. Den dokumentariske reportage forsvinder i disse afsnit til fordel for iscenesættelsen. (Kau 1980, s. 50). Ikke bare højdespringere, men også f. eks. stangspringere og gymnaster i ring-, reck- og barreøvelser bliver fra noget nær græshøjde set op mod himlen i voldsomme perspektiver og billeddiagonaler (fig ). Fig Gymnaster i ringe og barre. Virkningen i både disse og mange andre discipliner forstærkes ved brugen af i slow motion (muliggjort af kameraer med hastigheder op til 48 billeder i sekundet). Elegancen og udspillet til tilskuerens sanselige oplevelse er netop et resultat af, hvordan filmens æstetiske virkemidler, som klipperytme, slow motion, kameravinkler og bevægelsesretninger m. m. arbejder med strukturer og rytme i idrætsfolkenes bevægelser. Riefenstahls klare valg i formgivning og iscenesættelse af sin fortælling om det, hun kalder Schönheit im Olympischen Kampf (bog genudgivet med titlen Olympia ), bygger på en kombination af oplevelsen i og oplevelsen af sport hos dens tiltænkte tilskuer. Det betyder netop, at det bliver vigtigt for hende at gå videre end det rent reportagemæssige og i skildringen af de enkelte deltageres aktiviteter søge at komme tæt på, både den fysiske udfoldelse og psykologi og sanselig nærhed. Ud over de nævnte grafiske mønstre og den scenografiske formgivning a la eksemplerne fægtning og højdespring, skal der andre midler til. Eksempler kan være enkeltelementer i formidlingen af svømning og f. eks. Jesse Owens i 100 m-løb og længdespring (fig ). Fig Svømmer i nærbillede og Tæt på Jesse Owens, med 600 mm-linse. Under atletikkonkurrencerne kunne kamerafolkene naturligvis ikke lave nærbilleder af deltagerne ved at slæbe kameraerne ind på løbebanerne eller tilløbet til længdespring, men så kunne Riefenstahl og hendes fotografer ty til nyudviklede telelinser. I Ray Müllers tv-dokumentariske portræt af Riefenstahl fortæller hun og to af hendes kamerafolk begejstret om, hvordan de på den måde kunne stå langt fra f. eks. Owens og lave sigende nærbilleder af ham i dyb koncentration. Og når man i filmen flere gange nærmest kommer helt op i ansigtet på svømmerne midt under løbene, men vandet slår dem op i og over hovedet, er det naturligvis ikke, fordi fotografen er sprunget ned i bassinet lige foran dem med kamera og det hele. Planlægningen har blot taget højde for, at der skulle laves optagelser under svømmernes træning, så disse indstillinger kunne klippes ind i optagelserne af de faktiske svømmekonkurrencer. Fra en gummibåd kunne filmfolkene komme helt tæt på svømmernes ansigter, også lige for næsen af dem. Under selve konkurrencerne kunne man desuden følge svømmerne fra en lille dolly-agtig vogn på bassinkanten (fig. 14). Dette er blot eksempler på, hvordan Riefenstahl til lejligheden, på basis af stor forudseende og træning med sit team i forberedelsesfasen, udviklede metoder og opfandt teknik for at komme tæt på begivenhederne og dramatisere dem også ud over det registrerende og den nævnte, rent formelle stilisering af dem. Således blev bl. a. sejlads, roning, cykelløb og maraton genstand for en række dramatiserende greb. Under sejlerkonkurrencerne i Kiel sørgede Riefenstahls udsendte fotograf for at komme ombord på en række både, når de trænede i rigtig god vind! Han kravlede rundt på såvel større som mindre bådes dæk og fik fantastiske optagelser af både Fig. 14. Leni & fotograferne på deres dolly.

20 sejlerne selv og bølger og skumsprøjt, spilere og flotte sejl på baggrund af himmel og hav. Det resulterede i filmens flotte drama for både og gaster klippet sammen i smukke mønstre og bevægelser i snart den ene snart den anden retning. Tilsvarende ses roerne og deres både ikke blot fra rostadions bredder. Vi kommer også med om bord i otteren og ser i nærbilleder såvel styrmanden (og hører hans kommandoer) som hans nærmeste roer i frontale ultranærbilleder; endda med kameraet i voldsom bevægelse frem og tilbage i forhold til deres ansigter, som var man selv enten roer eller styrmand (fig ). Igen bringer iscenesættelse én helt ind i en nærmest deltagende position. Fig. 15: Hos styrmand. Under 100 kilometer cykelløbet udspiller dramaet sig ikke blot gennem optagelser fra positioner ude på ruten, men topper under en ret lang del af strækningen frem mod opløbet, hvor filmholdet har haft mulighed for fra en bil (og så vidt man kan se ikke fra motorcykel, som vi er vant til ved vore dages store cykelløb) parallelt med rytterne på vejen at følge feltet i en række lange kamerakørsler, der klippes sammen frem mod den fængende spurt. Som en ekstra dramatisk foræring kunne filmholdet fra en stationær position ved målstregen se rytterne nærme sig og fange et styrt under selve spurten, og ydermere bevidne indtil flere ryttere gå ned nærmest på selve målstregen. Under passagen, hvor man følger feltet fra siden, klipper Riefenstahl detaljer med nærbilleder af snurrende hjul, fødder og kæder og tandhjul i fart ind i forløbet (fig ). Det ser ud til, at også disse indstillinger er produceret under veltilrettelagte, supplerende sessions i rytternes træningslejr. Fig. 16: Hos roer. Fig Kamerakørsel med feltet og nær af hjul. Fiktionaliseret dokumentation, æstetik og teknik De dramatiserende principper flytter således den film, vi møder som resultat af Riefenstahls arbejde, langt væk fra en blot klippemæssig dynamik baseret på Wochenschau-agtige reportageoptagelser. Hun fortæller i Ray Müllers store tv-portræt af hende, Die Macht der Bilder (1993), at hun gjorde sig helt særlige overvejelser om, hvordan hun skulle etablere et lignende drama i fremstillingen af maratonløbet. Det ville jo være umuligt at dække alle 42 kilometers løb og løbernes anstrengelse over både tid og distance. Og så få udmattelse, koncentration og selvovervindelse frem på lærredet. Løsningen blev igen en kombination af løbs- og træningsoptagelse, der kunne sikre både nærbilleder af ansigter, kroppe, arme og fødder samtidig med totaler af løbets og deltagernes placering i byen og på stadion. Alt dette blev suppleret med brugen af slow motion, specielt af løbernes fødder, i en grad så det efter Riefenstahls idé skulle se ud til, og føles, som om fødderne klæbede til rutens varme asfalt! Den mentale højspænding i alt dette mejslede hun ydermere fast med en musikunderlægning, der ikke lagde fingrene imellem med hensyn til hektisk puls. Egentlig er der samlet set tale om en form for fiktionalisering og en anvendelse af musik for gennem denne omvej at nå en realistisk skildring af løbernes maratonindsats og -oplevelse. Som nævnt krævede flere af hendes ideer en bestemt brug af det tekniske apparatur, og hvis det ikke fandtes, gjorde holdet, hvad de kunne, for at opfinde løsninger. Det gjaldt bl. a. kameratårne og -udgravninger på stadion, vogne og sågar balloner til at bære kameraer, såvel som optagehastigheder og telelinser. En af de ting, de også opfandt og faktisk fik installeret, var en katapult (en form for monorail til kameraet), som de kaldte det, til tracking-optagelser langs opløbsstrækningen på stadions løbebane. Den bliver omtalt og vist i Die Macht der Bilder (fig. 19), men samtidig fortæller Riefenstahl og hendes to fotografer, at aggregatet desværre blev forbudt af den olympiske komité, så de optagelser, der måske kunne have hamlet op med nutidens teknik, aldrig blev til noget. Æstetik og teknik blev taget i brug, så de Fig. 19: Katapulten.

Christopher Nolans filmiske univers

Christopher Nolans filmiske univers Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Christopher Nolans filmiske univers Af TANJA MATTRUP Christopher Nolans succes som filmskaber er svær at komme udenom. Syv spillefilm er det

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet. HUSET OVERFOR Filminfo: Instruktør: Ask Hasselbalch, Four Hands Film / Filmværkstedet, 2009. Filmens historie: I 'Huset overfor' udfordrer to drenge hinanden til at gå på opdagelse i det uhyggelige hus

Læs mere

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal Filmisk litteratur historie mimi olsen neel schucany Gyldendal eksempel Krig og mellemkrigstid Ekspressionisme 1914-1945 Ismer fra ca. 1905-1925 I perioden under og efter 1. verdenskrig finder vi en mangfoldighed

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

TRANS FORMATOR I OKTOBER DECEMBER 2013

TRANS FORMATOR I OKTOBER DECEMBER 2013 Foto: Mathies Brinkmann Jespersen TRANS FORMATOR I OKTOBER DECEMBER 2013 Featuring Borgerscenen JERNBANEGADE 9-9000 AALBORG Foto: Mathies Brinkmann Jespersen TRANSFORMATOR ER AALBORG TEATERS EKSPERIMENTE-

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Gensyn med Reprise. Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English. Af NIKLAS BOEL KRISTENSEN

Gensyn med Reprise. Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English. Af NIKLAS BOEL KRISTENSEN Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Gensyn med Reprise Af NIKLAS BOEL KRISTENSEN Joachim Trier har med sine to første spillefilm, Reprise (2006) og Oslo, 31. august (2011), trådt

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Sådan får du booket. flere møder!

Sådan får du booket. flere møder! Sådan får du booket flere møder! Mødebooking er en svær disciplin, som kræver øvelse at mestre. Det handler grundlæggende om at forstå menneskets psykologi og forskellige sindstilstande. Disse spiller

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE PERKER NIVEAU: 9.-10.klasse, gymnasiet og HF GENRE: novellefilm LÆNGDE: 28 minutter, Danmark 2002 INSTRUKTØR: Dennis Petersen Dette undervisningsmateriale er en bearbejdet

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Af Povl Mors Sales solutions International

Af Povl Mors Sales solutions International Af Povl Mors Sales solutions International Bedre kundeservice Hvad er god service Hvordan sælge flere ydelser ind Mine holdninger Betydningen af ros og ris Bedre forståelse af mig selv Konklusion: Et formidabelt

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen 1 Girls - Break up app Om Tv serien I serien følger vi hovedpersonen Hannah og hendes tre veninder, der alle er i starten af tyverne og bor i New York. Vi følger deres venskaber, kærlighedsliv og forsøg

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming Original artikel Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3 Original artikel Derfor drømmer din hjerne Drømme er ikke blot nattens underholdning. Det er billeder, som hjælper os

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Indledning Bogen Annas Himmel tager fat på et meget stort emne for både børn og voksne, nemlig døden. Anna har mistet sin mor og gennem bogen bliver Annas sorg

Læs mere

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks Tak fordi du har valgt at se og arbejde med forestillingen Flygtning Transportable med dine elever. Vi håber du får stor glæde af både forestillingen og dette materiale. Kort om forestillingen I forsøget

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

mennesker mødes kvinden der drømte om en mand. baseret på myten om Pygmalion.

mennesker mødes kvinden der drømte om en mand. baseret på myten om Pygmalion. mennesker mødes kvinden der drømte om en mand. baseret på myten om Pygmalion. Synopsis Den græske myte om Pygmalion er historien om en mand, der ikke kunne blive forelsket I sine tids kvinder og endte

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere