7 Analyse Indsatsområder Aktører Diskussion Diskussion af virkemidler i indsatsområderne Forvaltning...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7 Analyse...62 7.1 Indsatsområder...62 7.2 Aktører...64 8 Diskussion...65 8.1 Diskussion af virkemidler i indsatsområderne...65 8.2 Forvaltning..."

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Problemfelt Grundvand, vandløb og vandføring Regulering Ledreborg å Nedsivning og arealanvendelse Problemformulering Metode Projektdesign Empiri Teori og baggrundsviden Vandføring i åen Teori om grundvandsdannelse Sammenfatning Virkemidler Identificering af indsatsområder Grundvandet i case-området Nuværende arealanvendelse Geologiske forhold i case-området Nedsivning til det primære grundvandsmagasin Nedsivning til det sekundære grundvandsmagasin Sammenfatning Reguleringen af arealanvendelse Regulering af arealanvendelse Sammenfatning Aktørbaserede rammer Aktørernes netværk Københavns Energi Lejre kommune Staten Lodsejere Sammenfatning

3 7 Analyse Indsatsområder Aktører Diskussion Diskussion af virkemidler i indsatsområderne Forvaltning Konklusion Perspektivering Kildeliste Litteratur Hjemmesider Interviews: Telefoninterviews:

4 Resumé Projektrapporten undersøger, hvordan arealanvendelse og grundvandsindvinding kan planlægges ved Hulemølle og Ledreborg kildeplads med henblik på at sikre, at vandføringen i Ledreborg å ikke påvirkes negativt. Der tages udgangspunkt i et case-område i Lejre, som bliver undersøgt ud fra to relaterede tilgange - en naturvidenskabelig tilgang, hvor de geografiske forhold bliver kortlagt og mulige virkemidler bliver gennemgået, samt en samfundsvidenskabelig tilgang, hvor arealreguleringen plus de forskellige aktørers interesser og muligheder for at agere bliver undersøgt. Ud fra beregninger af forholdene i området kommer projektrapporten frem til, at forøgelsen af nedsivningshastigheden til det primære grundvandsmagasin vil være begrænset, så virkemidlernes øgede nedsivning vil primært ske til de sekundære grundvandsmagasiner. I case-området er 3 indsatsområder blevet udpeget, hvor 3 forskellige virkemidler vil kunne øge nedsivningen i området. Det drejer sig om skovrejsning, kontrolleret dræn og omlægning fra nåleskov til lysåben løvskov. Skovrejsningen vurderer projektrapporten til at være den mest attraktive indsats, da den også kan medvirke til at beskytte grundvandet mod for eksempel pesticider. For at disse ændringer kan blive realiseret, er det derfor projektrapportens vurdering, at der er behov for lovændringer. Enten skal prisloftsreguleringen gøres mere fleksibelt, eller også bør kommunerne have hjemmel til at påbyde kvantitative tiltag i indsatsplanerne eller indvindingstilladelserne. Dette vil til gengæld skabe mulighed for en forvaltningsmodel, hvor Københavns Energi vil kunne udføre tiltag og blive honoreret for effekterne af disse. 4

5 1 Problemfelt Denne projektrapport handler om, hvordan arealanvendelse kan bruges som virkemiddel i planlægningen af vandindvinding og vandføring ved Ledreborg å. Så Københavns Energi fortsat kan indvinde vand der, og Lejre Kommune samtidig kan leve op til miljøkravene fra Vandrammedirektivet. I det følgende vil projektrapporten indledningsvis præsentere de problemstillinger, der relaterer til vandindvindingen ved Ledreborg å. 1.1 Grundvand, vandløb og vandføring Danmarks vandforsyning er stort set baseret på indvinding af vand fra grundvandsmagasinerne. Grundvandet behøver som regel kun en lettere behandling bestående af iltning og en efterfølgende filtrering før det er drikkeklart (geus.dk, a). Vand er en ressource, som bliver brugt i mange forskellige sammenhænge i samfundet, og er en af vore vigtigste ressourcer. (geus.dk, a). Men grundvandsindvinding er ikke problemløst. Blandt andet sænker indvindingen grundvandsspejlet. På grund af dette kan vådområder, som får tilført vand fra grundvandet, svinde ind og vandløb blive påvirket ved, at vandgennemstrømningen mindskes i nogle tilfælde kan det føre til, at vandløbene helt tørrer ud (Custodio, 2002). Grundvandssænkning og udtørringer i et vandløb påvirker strømmen og habitaternes tilstand i hele vandløbet (fiskepleje.dk, a). Desuden er artsfordelingen af små vanddyr også kendt for at relatere til vandgennemstrømningen (Allan & Castillo, 2007). Grundvandsindvinding kan derfor medvirke til, at biodiversiteten i og omkring vandløb bliver påvirket negativt. Udover de miljømæssige problemstillinger for indvindingen af grundvand, så står vandforsyningen også med problemstillinger, som relaterer til grundvandets kvalitet. Lovmæssigt er der opsat grænseværdier for at undgå for store koncentrationer af eksempelvis bakterier, pesticider, opløsningsstoffer, tungmetaller og andre stoffer i det grundvand, som bliver indvundet (retsinformation.dk, a). Forskellige former for forurening fra industri, landbrug og private betyder, at grundvandet i nogle områder ikke lever op til disse kriterier. For Københavns Energi (KE), som står for vandforsyningen i København, har overskridelser af grænseværdierne ført til lukning af omkring 10% af deres indvindingsboringer (ke.dk, a). 5

6 1.2 Regulering Fra EU s side bliver forholdet mellem grundvandsindvinding og vandområders miljøtilstande reguleret gennem Vandrammedirektivet, som blev vedtaget i Direktivets formål er blandt andet at sætte rammer op, som forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand (EFT, 2000:5). De enkelte medlemsstater er derfor forpligtigede til at beskytte, forbedre og restaurere vandløb samt andre overfladevandsområder (EFT, 2000). Dette har i Danmark ledt til miljømålsloven, som blandt andet fastsætter, at vandløb skal opnå god økologisk tilstand. Desuden skal der udarbejdes vandplaner for de forskellige vanddistrikter. De nye vandplaner kommer til at binde kommuner, regioner og stat i forbindelse med planlægning og beslutninger relateret til grund- og overfladevand.(retsinformation.dk, b) Vandplanerne har nu været i den endelige høring, og Naturstyrelsen skal udarbejde de endelig vandplaner, som kommuner, regioner og stat skal arbejde ud fra (naturstyrelsen.dk, a). Med hensyn til grundvandsindvindingen, så arbejder vandplanerne i den endelige høring med begrænsninger på, at indvindingen ikke må overstige grundvandsdannelsen med 35 %, og at vandløbenes vandføring ikke må reduceres med mere end 5% - for visse vandløb med høje kvalitetskrav er kravet om vandføring sat i forhold til vandløbets oprindelige minimums vandføring1 (Miljøministeriet, 2010a). Vandforsyningerne kan derfor komme ud for at skulle skrue ned for indvindingerne, flytte kildepladser eller foretage andre aktiviteter for at kunne leve op til vandplanerne. Beregninger har vist at vandforsyningerne på Sjælland kan komme til at sænke deres indvindinger med 23 mio. m3 svarende til 17% af de nuværende indvindinger (ing.dk, a). Disse forskellige aspekter, der er nævnt i ovenstående gør, at den nuværende vandforsyning står over for nogle udfordringer i forhold til fremtidige indvindingstilladelser. Især kan der blive problemer med at sikre forsyningen af vand i de tæt befolkede områder i Danmark for eksempel til København. 1.3 Ledreborg å Dette projekt tager udgangspunkt i Ledreborg å i Lejre kommune. Ved Ledreborg å er der siden 1 Medianminimum er medianen af den mindste vandføring i løbet af året (dmu.dk, a) 6

7 1937 blevet indvundet grundvand for at forsyne København med vand. Dette er blandt andet sket ved Hule Mølle og Ledreborg kildeplads. Denne indvinding har blandt andet betydet, at grundvandsspejlet er blevet sænket, og at dele af vandløbets øvre løb i tørre perioder har været udtørret. Efter 1988 har Københavns Energi (KE), som står for indvindingen og forsyner København med vand, sænket indvindingen på de to kildepladser siden 1999 er der ikke foretaget nogen indvinding på Ledreborg kildeplads på grund af kildepladsens alder og nedslidning. (Conallin & Thorn, 2004) Figur 1: Oversigt over projektrapportens case-område og Ledreborg å med faunapassager og kildepladser (Egen figur). En del af Ledreborg å er klassificeret til at have en høj økologisk tilstand (Miljøministeriet, 2010b). Endvidere har Lejre kommune brugt ressourcer på at restaurere vandløbet dels ved spejldammen i Ledreborg slotspark og dels ved Dellinge Mølle, hvor passageforholdene for ørreder er blevet forbedret, se Figur 1 (Lejre kommune, 2010)(egne observationer). Den faktor, som er vurderet til at påvirke vandløbets økologiske kvalitet mest, er grundvandsindvindingen (Olsen et al, 2009). Dette understreger også behovet for hensyn til Ledreborg ås vandføring. Ifølge Knud Rudolf Hansen (Hansen), der er sagsbehandler for KE, så ønsker KE at forny 7

8 tilladelserne til indvinding af grundvand og efterfølgende renovere kildepladserne. Indvindingstilladelserne gælder normalt for en 30 års periode. Eskild Lund (Lund), som er sagsbehandler i Lejre Kommune, forklarede, at indvindingstilladelserne udløb i 2010, og bliver fornyet for et år af gangen - indtil vandplanerne træder i kraft (Lund). 1.4 Nedsivning og arealanvendelse En af mulighederne for at sikre at vandføringen i Ledreborg å ikke forringes - på trods af fortsat grundvandsindvinding i området - er ved at øge nedsivningen af regnvand til grundvandsmagasinerne. Dette kan opnås ved at ændre arealanvendelsen, så afstrømning gennem dræn og fordampning mindskes. Derved kan nedsivningen øges, se kapitlet Teori og baggrundsviden, side 16. Dette kan ske ved at ændre arealanvendelsen til skov- og engområder og/eller ved sløjfning af dræn i landbrugsområder. Skovrejsning vil også være med til at opfylde statens ønske om at øge skovarealet i Danmark (Miljøministeriet, 2011). Skovdrift uden brug af pesticider kan også være med til at beskytte mod, at grundvandet bliver forurenet af pesticidrester. Ændring af arealanvendelse og dræn er umiddelbart ikke lige til. Landbruget må antages at have økonomiske interesser, der besværliggør dette. Dels sikrer drænene, at markerne ikke oversvømmes og derfor giver større udbytte. Omlægning til skovbrug er endvidere også en langsigtet investering på op til 100 år (Skov- og naturstyrelsen et al, 2003). Denne projektrapport vil undersøge, hvilken betydning virkemidler relateret til arealanvendelsen kan få for vandføringen og grundvandsindvindingen ved Ledreborg å. Det ønskes på den måde at sikre at grundvandsindvindingen ved Ledreborg å kan fortsætte samtidig med, at vandføringen i vandløbet ikke bliver forringet. 1.5 Problemformulering Ovenstående problemstillinger har ledt frem til følgende problemformulering: Hvordan kan arealanvendelse og grundvandsindvinding planlægges ved Hulemølle og Ledreborg kildeplads med henblik på at sikre, at vandføringen i Ledreborg å ikke påvirkes negativt? 8

9 1.5.1 Uddybning af problemformuleringen Ud fra problemformuleringen er det givet, at projektrapporten beskæftiger sig med planlægning. Planlægning relaterer her til både de fysiske og samfundsmæssige aspekter. Hvad angår de fysiske aspekter, så drejer det sig om, hvilke områder og ændringer af arealanvendelser, som vil være gavnlige for øget grundvandsdannelse. I henhold til de samfundsmæssige aspekter, så handler det her om at belyse de rammer og muligheder som lovgivning, økonomi og aktørers interesser skaber. For at Ledreborg å kan leve op til EUs vandrammedirektiv må grundvandsindvindingen i området ikke forringe vandføringen i vandløbet, da dette vil påvirke den økologiske tilstand i åen negativt. Dette projekt ser ikke på, hvorvidt Ledreborg å lever op til den krævede økologiske tilstand, men blot på hvordan arealanvendelsen kan bruges til at sikre, at vandføringen i vandløbet sikres på trods af grundvandsindvindingen. Projektrapporten er derved tænkt som en undersøgelse af, hvordan ændringer af arealanvendelse kan fungere i samspillet med overholdelse af miljømålsloven og fortsat grundvandsindvinding i Lejre. Målgruppen for projektrapporten er derfor den kommunale administration inden for miljø og teknik i Lejre Kommune. Projektrapporten er udarbejdet med henblik på at kunne fungere som et input til det grundlag, som administrationen rådgiver lokalpolitikerne ud fra. Administrationen kan endvidere bruge projektrapportens resultater til videre undersøgelser af muligheder og barrierer for grundvandsindvinding og samarbejde med KE. 9

10 2 Metode Projektrapporten ønsker at undersøge, hvordan grundvandsplanlægningen gennem ændret arealanvendelse ved Ledreborg å kan føre til, at vandføringen i åen forbedres. Det følgende kapitel vil redegøre for den metodiske tilgang der er brugt til at undersøge denne problemstilling. I dette indgår præsentationer af projektrapportens analysestruktur, undersøgelser og indsamling samt brug af empiri til dette. 2.1 Projektdesign I det følgende vil projektrapportens undersøgelser og analyse blive præsenteret. Dette indebærer en gennemgang af, hvad de forskellige undersøgelsesområder belyser, og hvordan dette bruges i forhold til projektrapportens analyse og konklusion Analysestruktur Ændringer af arealanvendelse og nedsivning er en problemstilling, som både relaterer til de naturvidenskabelige aspekter omkring, hvor der er mulighed for at øge nedsivningen, og hvilke arealanvendelser, som kan øge nedsivningen. Men samtidig er arealanvendelsen dels styret af den enkelte lodsejers interesser, men også af hvordan arealet bliver reguleret. Dette har ført til, at projektrapporten har valgt at besvare problemformuleringen ud fra to relaterede tilgange. Den ene tilgang består af to naturvidenskabelige undersøgelsesområder. Det ene undersøgelsesområde er den geografiske, hvor projektrapporten identificerer de områder, som har et potentiale for at øge nedsivningen. Det andet undersøgelsesområde drejer sig om virkemidlerne. Det vil sige, hvordan ændringer af arealanvendelsen kan føre til øget nedsivning. Den anden tilgang består i at undersøge og analysere de samfundsvidenskabelige rammer. Til dette har projektrapporten ligeledes arbejdet med to undersøgelsesområder. Den ene undersøger, hvordan arealerne er reguleret med henblik på, hvilke muligheder der er for at ændre anvendelsen af disse. Den anden består i at undersøge de forskellige aktørers interesser og muligheder for at agere. På den måde belyser projektrapporten, hvordan de forskellige aktører kan skabe muligheder for, at arealanvendelsen kan ændres i de forskellige områder. 10

11 På den baggrund har projektrapporten udarbejdet sin konklusion og anbefalinger for, hvordan ændret arealanvendelse kan øge nedsivningen i området omkring de to kildepladser. På Figur 2 ses designet for, hvordan undersøgelsesområderne, analysen og konklusionen relaterer til hinanden. Figur 2: Projektrapportens analysedesign (Egen figur) Undersøgelsesområder I de følgende afsnit bliver problemstillingerne og baggrunden for analyserne i de enkelte undersøgelsesområder beskrevet i detaljer. Virkemidler I problemformuleringen er det valgt at undersøge mulighederne for at øge nedsivningen gennem ændringer i arealanvendelsen omkring de to kildepladser. Det vil derfor blive undersøgt, hvordan forskellige arealanvendelser påvirker nedsivningen. På den måde vil projektrapporten blive i stand til at vurdere hvilke arealanvendelsesændringer, som vil kunne øge nedsivningen til grundvandet. De fysiske forhold Grundvandsdannelse og -indvinding er styret af de fysiske præmisser, som for eksempel vejr, jordbundsforhold, afstrømning, vegetation og fordampning. For at identificere områder og arealanvendelser med potentiale for øget nedsivning, vil det blive undersøgt, hvilke rammer de fysiske forhold sætter for ændret arealanvendelse ved Ledreborg å. Dette inkluderer en gennemgang af teori om vandbalance, grundvandsdannelse og vandets bevægelse i jorden. Formålet her er i første omgang at identificere det område, hvorfra det nedsivne regnvand tilstrømmer kildepladserne - på den måde afgrænses projektrapportens undersøgelser til et specifikt geografisk område. 11

12 Dernæst er formålet i denne del af rapporten også at identificere de steder, hvor der er potentiale for øget nedsivning på grund af jordbundsforholdene. Reguleringen af arealanvendelse Arealanvendelse er styret af flere forskellige reguleringsaspekter, som sætter rammer for grundvandsindvindingen og ændringer af arealanvendelsen. Dette drejer sig blandt andet om fredninger, men også om en ændring skal ske gennem frivillige aftaler med lodsejerne eller ved ekspropriation. Derfor vil projektrapporten i denne del af sine undersøgelser udrede for hvilke områder, der kan ændres arealanvendelse på og hvordan arealanvendelsen kan ændres. Videre vil projektrapporten også udrede, hvornår og hvordan ekspropriation og frivillige aftaler kan bruges til at implementere ændringer af arealanvendelse. Aktørbaserede rammer Flere forskellige interessenter påvirker, hvordan området omkring Ledreborg å kan anvendes og hvordan det bliver anvendt. Stat, kommune, lodsejerne, vandforsyningen og befolkningen har hver især forskellige interesser om, hvordan området omkring kildepladserne bør udvikle sig. Dette drejer sig blandt andet om økonomi, rekreative muligheder og miljø. Nogle af disse aktører er også styret af reguleringen, som både skaber muligheder og grænser for, hvordan de kan agere. I denne del af projektrapporten vil det derfor blive undersøgt, hvordan de forskellige aktørers interesser dels skaber barrierer for ændringen af arealanvendelsen men også samtidig, hvordan dette skaber muligheder. Dette kunne for eksempel være ændringer, der kan gavne flere forskellige interesser. 2.2 Empiri I det følgende afsnit vil projektrapporten præsentere de empiriske tilgange, som er brugt til at besvare problemformuleringen. Videre vil projektrapporten også forklare, hvilke formål de forskellige empiriske tilgange har haft Litteratur I projektrapporten er der inddraget litteratur i form af forskellige lovtekster, fredningsbestemmelser og rapporter om grundvandsdannelse og arealanvendelse. Brugen af litteratur medvirker i projektrapporten til at belyse flere forskellige aspekter. 12

13 Lovteksterne belyser, hvordan reguleringen af vandsektoren og vandforsyningen påvirker Lejre kommune og KE, samt hvordan forskellige reguleringer påvirker mulighederne for at ændre arealanvendelse for eksempel på grund af fredninger og regler omkring skovrejsning. Fredningsbestemmelserne er brugt til at belyse hvilke begrænsninger, der eksisterer for at ændre arealanvendelsen i området omkring de to kildepladser. Rapporterne om grundvandsdannelse og arealanvendelse medvirker til at afklare, hvordan der kan skabes øget nedsivning til grundvandet ved at ændre arealanvendelsen Kort og rummelig data For at belyse de fysiske forhold er rummelig data i form af kort, luftfotos, vandtryk og boreprøver blevet inddraget i projektrapporten. Formålet med det har været at kortlægge oplandsområdet til grundvandsmagasinerne, samt at belyse hvordan arealet i oplandsområdet anvendes og bliver reguleret. På den måde er der mulighed for at finde ud af, hvordan nedsivningen kan øges i de forskellige områder Feltobservationer Ikke al data angående arealanvendelse og dræning kan forventes at være dokumenteret i litteratur eller databaser. Videre kan luftfoto og kort være forældede. Derfor er der blevet foretaget feltobservationer for at verificere kort og luftfotos samt give et indtryk af dræningen i området. Videre har feltobservationer medvirket til at give et indtryk af arealanvendelsen i området Interviews For at belyse de samfundsmæssige og fysiske forhold er relevante aktører blevet interviewet. I det følgende vil interviewenes formål og de problemstillinger, som interviewene har været med til at belyse, blive præsenteret. 13

14 Lejre kommune Informant Eskild Lund, sagsbehandler Lejre kommune, 22/ Kompetence Eskild Lund er som sagsbehandler ansvarlig for indvindingstilladelser af grundvand i Lejre kommune. Inden han blev overflyttet til Lejre kommune i forbindelse med kommunalreformen, arbejdede han med grundvandsplanlægning i Roskilde amt. Gennem sit arbejde har Eskild Lund indsigt i de politiske og miljømæssige forhold i Lejre kommune relateret til grundvandsplanlægning. Formål At belyse problemstillingen fra Lejre kommunes side og danne en forståelse af de øvrige aktører og deres forhold til Lejre kommune. Københavns Energi Informant Knud Rudolf Hansen, sagsbehandler KE, 14/ Kompetence Som sagsbehandler har Knud Rudolf Hansen ansvaret for ansøgning om indvindingstilladelser i Lejre kommune og en indsigt i KE s arbejde og prioriteter. Formål At belyse KE s indstilling til skovrejsning og andre forhold relateret til vandløbsmiljøtilstande, skovrejsning og andre frivillige aftaler - herunder selvfølgelig i Lejre specifikt. At belyse KE s visioner og planer for vandindvinding i Lejre kommune. At skabe indsigt i KE s problemstillinger såvel for nuværende som på sigt herunder blandt andet Vandplanerne. 14

15 Lodsejere Informant John Munro, Godsejer, Ledreborg Slot, 5/ Kompetence Ledreborg Slot besidder en stor del af landområderne i det angivne opland til Ledreborg og Hule Mølle kildeplads. Som godsejer har John Munro indsigt i dræningsforholdene på disse områder, og om Ledreborg Slots indstilling til en eventuel indgåelse af frivillige aftaler. Formål At belyse hvor og hvordan der drænes i case-området, samt at få indsigt i Ledreborg Slots indstilling i forholdet til natur, miljø, drift samt slottets holdning til frivillige aftaler Telefoninterviews For at klarlægge de økonomiske aspekter ved arealanvendelses ændringer blev følgende korte telefoninterviews udført. Dansk Landbrugsrådgivning DLBR Landbrugsinfo, 30/ Med henblik på at belyse hektarstøtten blev DLBR Landbrugsinfo kontaktet og et kort interview udført. Rene Dideriksen, Skovfoged, Skovdyrkerforeningen Øst, 30/ Blev interviewet over telefon for at afklare om, der eksisterede støttemuligheder i forbindelse med skifte til granskov. 15

16 3 Teori og baggrundsviden Det følgende kapitel præsenterer den naturvidenskabelige teori og baggrundsviden, som er anvendt i projektrapporten. Først forklares interaktionen mellem grundvandsmagasiner og vandløb. Derefter gennemgås teori for dannelse af grundvand, og hvordan vandet bevæger sig gennem jorden. Den anden del af teori-afsnittet er inddraget for at kunne belyse, hvordan sletning af dræn og skovrejsning kan anvendes som virkemiddel til at øge grundvandsdannelsen. Teorien og baggrundsvidenen vil senere blive brugt til at identificere oplandet, hvorfra vand føres til Ledreborg å og de to kildepladser, samt identificere områder med potentiale for øget nedsivning ved at ændre arealanvendelsen. 3.1 Vandføring i åen Dette afsnit beskriver interaktionen mellem grundvandsmagasiner og Ledreborg å for at afklare, hvordan virkemidlerne fungerer. En stabil vandføring er væsentligt for vandløb, hvor der ønskes en god økologisk tilstand. Det er især i tørre og varme perioder, hvor tilførsel af grundvand kan være med til at sikre vandføringen i vandløbet (Connalin & Thorn, 2004). Ledreborg å har kontakt til både de primære og de sekundære grundvandsmagasiner(schrøder & Bitsch, 1989:28). Det betyder, at der er mulighed for, at vand kan sive fra åen ned til disse grundvandsmagasiner, eller fra magasinerne til åen. Dette afhænger af, hvor højt trykket i grundvandsmagasinet er - og af, hvor højt grundvandsspejlet derfor ligger. Hvis niveauet for grundvandspejlet er højere end åens niveau, vil der blive presset vand op til åen fra det underliggende grundvandsmagasin ad sprækker i jorden, hvor vandet kan tilløbe til åen. Dette vil fungere som et baseflow for åen, som kan sikre en minimumsvandføring. Figur 3 illustrerer grundvandspejlet, der ligger over åens niveau, hvor vand fra grundvandsmagasinet siver op og giver vand til åen. 16

17 Figur 3: Figuren illustrerer kontakten mellem grundvandsmagasin og vandløb. I dette tilfælde strømmer vandet op fra en boring, men princippet er det samme for sprækker i jorden mellem vandløb og grundvandsmagasin.(thuesen, 1998) Dette er dog kun tilfældet ved høj grundvandsstand, hvor grundvandspejlet ligger højt. Hvis grundvandsstanden er lavere end åens vandspejl - for eksempel på grund af kraftig indvinding til drikkevand - vil det gå den anden vej. Vandet i åen vil sive ned gennem sprækkerne i jorden til grundvandsmagasinet, hvilket gør vandløbet endnu mere sårbart over for tørkeperioder. Det er derfor vigtigt, at grundvandsmagasinerne i området får tilført tilstrækkeligt vand, for at sikre vandføringen i vandløbet. Udover tilstrømning fra de underliggende grundvandsmagasiner, modtager åen også vand fra de jordarealer der ligger i umiddelbart i nærhed af åen. Her siver vandet igennem jorden og ud i åen. På en udrænet lerjord vil denne afstrømning ske langsomt, mens det på en drænet jord vil gå meget hurtigere. (Younger, 2006) Tilstrømning fra de underliggende grundvandsmagasiner, og fra de nærliggende udrænede områder vil begge have en positiv indvirkning på åens baseflow 3.2 Teori om grundvandsdannelse Dette afsnit vil gennemgå de teoretiske aspekter, som gør sig gældende for grundvandsdannelse. Formålet med dette er at kunne redegøre for de områder, som har potentiale til at kunne øge nedsivning til grundvandsmagasinerne. 17

18 3.2.1 Vandbalancen Til at forstå sammenhængen mellem de forskellige parametre, som påvirker grundvandsdannelsen og vandafstrømningen til vandløb i et bestemt afstrømningsområde, bliver vandbalanceligningen brugt. Udgangspunktet er at undersøge mængderne af vand, som naturens kræfter transporterer til og fra et område. Ud fra det skrives vandbalanceligningen på følgende form: ΔG = N + Qind + Gind Qud Gud E ΔG er ændringen i grundvandsmagasinerne. N er bruttonedbør Gind/ud er det grundvand som strømmer ind og ud af systemet. Qind/ud er overfladeafstrømning ind og ud af systemet. E er den aktuelle fordampning. Dette dækker over fordampning fra overfladevand, jord og blade samt planternes transpiration. I denne projektrapports undersøgelser bliver området omkring de to kildepladser betragtet som et system i ligevægt med hensyn til grundvandsind- og afstrømningen. Dette betyder, at grundvandsafog indstrømning kan gå ud med hinanden. Dette er en forsimpling, som foretages på grund af kompleksiteten i at kvantificere disse to værdier i praksis. Dette fører til et lidt simplere udtryk for vandbalancen: ΔG = N + Qind Qud E For at finde ΔG skal N, Q, E og bestemmes. N er den letteste størrelse at bestemme med et pluviometer (regnmåler). Q kan måles ud fra vandstrømningen i vandløb, som passerer gennem området. Endelig bestemmes E ud fra temperaturen og vegetationen. (Refsgaard, 2003) Ud fra vandbalancen kan det udredes, at grundvandsdannelsen hovedsagligt styres af to inputparametre og to output-parametre. Input-parametrene (nedbør og indstrømning) kan ikke ændres inden for planlægningsområdet, men det er muligt at foretage forskellige tiltag for at mindske overfladeafstrømningen ud af systemet (Qud) og den aktuelle fordampning (E). Derfor vil afsnittet om virkemidler tage udgangspunkt i disse to parametre, og der vil blive lagt vægt på, hvad der kan gøres for at formindske den aktuelle fordampning. 18

19 3.2.2 Interception, evaporation og transpiration I følgende beskrives fordampningsforholdene, da en ændring i arealanvendelsen vil have betydning for dette og derved for mængden af vand, der kan nedsive. Reference fordampning er den potentielle fordampning og beregnes ud fra de klimatiske forhold i området. Fordampningen afhænger af vegetationsdækket og kan derfor variere efter arealanvendelsen. Den fordampning, der reelt sker, kaldes den aktuelle fordampning. Den aktuelle fordampning kan være højere end referencefordampningen afhængig af arealanvendelsens betydning for fordampningen.(andersen et al., 2010) Når nedbør rammer et skovområde, sker der interception, som er fordampning fra blade og bark, evaporation, som er fordampning fra jordoverfladen og transpiration, som sker ved, at rødderne optager vand, der fordamper fra vegetationen. Den sidste del af vandet siver ned i jorden. Den største mængde vand, der har mulighed for at nedsive, opnås derfor, når fordampning, interceptionen og transpiration er mindst mulig. (Birk et al., 2003) (Andersen et al., 2010) Grundvandsmagasiner For at forstå hvordan vandløbets vandføring og grundvandsindvinding hænger sammen, er det nødvendigt at forstå, hvad et grundvandsmagasin er, og hvilke parametre der bestemmer magasinernes egenskaber. Grundvandsmagasinerne er de jordlag, som grundvandet bliver oppumpet fra. Kendetegnet for disse jordlag er, at de er i stand til at indeholde store mængder vand, og tillader vandet at bevæge sig relativt frit. Dette er vigtigt, for at vandet hurtigt kan strømme til kildepladsen fra hele magasinet, når vandet pumpes op. (Younger, 2007) I Danmark bliver grundvandsmagasinerne delt op i primære og sekundære magasiner. De primære magasiner ligger for det meste dybere og er større end de sekundære. De kaldes også de regionale magasiner, og findes i Danmark som oftest i de dybereliggende kalk- og kridtlag. Det er herfra at størstedelen af Danmarks drikkevand bliver hentet op, og det er i det primære grundvandsmagasin at Hule Mølle og Ledreborg kildeplads henter vand. 19

20 De sekundære magasiner er tit mindre formationer, som ligger relativt jordnært, hvilket gør dem mere sårbare over for forurening, hvilket også er grunden til, at de sjældent bliver brugt til drikkevand. På grund af den begrænsede udbredelse af disse magasiner, kaldes de også lokale grundvandsmagasiner(geus.dk, c)(ke, 2003). De to faktorer, som afgør om et jordlag er brugbart som grundvandsmagasin, er jordlagets porøsitet og permeabilitet. Porøsitet Grundvandsmagasinets kapacitet bestemmes af jordens porøsitet. Porøsitet er procent-delen af hulrum i jorden. Det vil sige, at det ikke beskriver størrelsen af porerne, men blot den samlede volumen-procent, se Tabel 1. Det fortæller os altså ikke noget om, hvordan vand bevæger sig i gennem jorden, men udelukkende hvor meget vand jorden kan indeholde. (Skinner et al., 2004:386) Men porøsitet er ikke nok til at udgøre et godt grundvandsmagasin. For at vi kan udnytte grundvandet som drikkevand, skal det først op af jorden. Så vandet i magasinet bliver, som nævnt, også nødt til at have en vis bevægelsesfrihed. Permeabilitet Vandets bevægelsesfrihed i jorden kan beskrives ved jordens permeabilitet. Permeabilitet er afhængig af forbindelserne mellem porerne i jorden. For eksempel har sprækker i jorden en høj permeabilitet, men hvis der ikke er nogen, eller kun begrænset forbindelse mellem sprækkerne, vil permeabiliteten være lille.(younger, 2007) Permeabilitet er også afhængig af størrelsen af porerne, på grund af vandets overfladespænding, fordi små porer har så stor en overfladespænding, at vandet har meget svært ved at flyde gennem små poreåbninger, se Tabel 1. Dette betyder, at ler for eksempel ikke er egnet til grundvandsmagasin, da ler har en meget lille kornstørrelse. Til gengæld er sand og grus velegnede grundvandsmagasiner, da de både har høj permeabilitet og porøsitet.(younger, 2007). 20

21 Materiale Porøsitet Permeabilitet Strømningshastighed Grus % 1x10-3 m/s 1 10 mm/dag SAND % 1x10-4 m/s 1 cm 1 m/dag Ler % 1x10-7 m/s - 1x10-12 m/s 0,001 1 mm/år Tabel 1: Porøsitet, permeabilitet og strømningshastighed for forskellige jordarter (Vandetsvej.dk, a) Darcys lov Som forklaret i foregående afsnit, så har permeabilitet altså afgørende betydning for, hvordan vandet bevæger sig i jorden. Det er derfor også en vigtig parameter til bestemmelse af, hvor hurtigt vand kan bevæge sig i jorden. For at identificere områder med potentiale for øget nedsivning, er det nødvendigt at kende de områder, hvor vandet rent faktisk har mulighed for at nedsive. Det er derfor nødvendigt at kende jordens nedsivningshastighed for at kunne afgøre, om der overhovedet er mulighed for at forøge nedsivningen i et område. Til at udregne nedsivningshastigheden bruges Darcys lov, som bestemmer, hvor hurtigt vand kan bevæge sig i jordlagene. Når vandet siver ned og bevæger sig i jordlagene, så er bevægelserne styret af trykforskellene og tyngdekraften. Vand vil altid bevæge sig fra højt tryk til lavt tryk. Når trykforskellen i forhold til grundvand måles, så gøres det ved højdeforskellen (h1 h2), hvor h1 er trykket i et jordlag og h2 er trykket i et andet jordlag. Denne trykforskel måles i meter over havets overflade. Hastigheden hvormed trykudligningen kan foregå (V), er bestemt af vandets bevægelsesfrihed (K), og afstanden mellem startpunkt og slutpunkt (l). (Younger, 2006) Darcys ligning: V= K h1 h 2 l Den vigtigste parameter for nedsivningshastigheden er jordens permeabilitet (K), da denne faktor har en meget høj potens, og kan variere særdeles meget. For eksempel har sand og grus en permeabilitet mellem 1x10-4 m/s og 1x10-5 m/s, hvorimod ler kan have en permeabilitet helt ned til 1x10-12 m/s, se Tabel 1. Jordens permeabilitet varierer meget ned igennem de forskellige jordlag. Når K skal bestemmes til at udregne nedsivningshastigheden (V), skal den mindste K-værdi for jordlaget bruges, da dette lag vil være begrænsende for hastigheden i hele jordlaget. Lerlaget vil derfor tit være den begrænsende faktor for, hvor hurtigt nedsivningen i et område kan foregå, se 21

22 også afsnittet Nedsivning til det primære grundvandsmagasin, side 39. Ud fra Darcys ligning kan det også ses, at afstanden til grundvandsmagasinet (l) har betydning for nedsivningshastigheden, da en høj l-værdi vil formindske V betydeligt. Derfor er det også vigtigt at have viden om placeringen af det primære grundvandsmagasin, hvor nedsivningen gerne skulle nå ned til. Den sidste parameter der skal holdes for øje er (h1 h2), som skal være positiv for, at der overhovedet kan ske en nedsivning. Er denne værdi negativ, så vil vandet strømme opad. Darcys lignings vil i dette projekt, blive brugt til at regne nedsivningshastigheden i områderne omkring de to kildepladser. Formålet er at identificere de områder, som har potentiale til at øge nedsivningen. 3.3 Sammenfatning Ud fra det ovenstående afsnit om grundvandsdannelse og grundvandets bevægelse kan det sammenfattes, at det, der kan gøres for at forøge grundvandsdannelsen i et område, er: Formindskelse af transpiration og fordampning fra planter i området Regulering af overfladeafstrømning ud af systemet (Qud) Dette skal gøres i områder hvor vandet kan sive ned til grundvandet, for eksempel områder med grus eller sand. På den måde opnås den største nedsivningshastighed (V). 22

23 3.4 Virkemidler I problemformuleringen er det lagt fast, at projektrapporten undersøger, hvilken betydning ændringer af arealanvendelsen har for grundvandsdannelsen og vandføringen i Ledreborg å. I det følgende kapitel vil den tilgængelige viden om forskellige arealanvendelser blive præsenteret. Formålet med dette er at kunne give en kvalitativ vurdering af hvilken effekt, som forskellige arealanvendelses ændringer vil få for grundvandsdannelsen. Videre bliver de økonomiske perspektiver også kort belyst Skovarealer Relateret til skovrejsning og grundvandsdannelse under skov eksisterer der flere forskellige undersøgelser. I det følgende afsnit vil disse blive gennemgået for at afklare, hvilken betydning nye skovarealer vil have, såvel som de betydninger ændringer i eksisterende skovarealer vil have på grundvandsdannelsen og vandføringen i Ledreborg å. Nuværende viden Omkring skovarealers betydning for nedsivning og grundvandsdannelse eksisterer der flere forskellige rapporter, som belyser dette gennem simuleringer og målinger. I det følgende afsnit vil projektrapporten afklare viden om, hvordan skovarealer kan medvirke til at øge grundvandsdannelsen og vandføringen i Ledreborg. Der er i udvalget af data taget udgangspunkt i, at området omkring de to kildepladser er lerjord, se Geologiske forhold i case-området, side 36. Fordampning og nedsivning skov og marker Vandbalanceligningen slår fast, at fordampningen er af betydning for mængden af vand, som kan nedsive og tilstrømme vandløb. Det er derfor dels relevant at undersøge hvilke skovtyper, der har en lav fordampning, og om skovarealer har en højere fordampning end marker. Ud fra dette kan det bestemmes, hvordan nye skovområder bør sammensættes for at optimere nedsivningen, og om eksisterende skovområder kan ændres så nedsivningen i disse øges. Det har længe været den generelle opfattelse, at skovarealer har en højere fordampning end lave vegetationer som markarealer (Københavns kommune et al., 2003). Forklaringen på dette er, at skovens højde gør, at vinden skaber mere turbulens, samt at skoven har et større overfladeareal, 23

24 hvilket betyder højere interception, hvilket fører til, at fordampningen øges (Bastrup-Birk et al, 2003). En forholdsvis ny undersøgelse har dog sået tvivl om dette. På lerjorde på Sjælland er fordampningen på markarealer og skovareal blevet undersøgt. Undersøgelsen målte fordampningen på en mark og en 80 år gammel grøftet bøgeskov over 3 år. Markarealet og skovarealet lå 600 meter fra hinanden. Resultatet var, at der ikke er en markant forskel mellem fordampningen fra mark og skov, landbrugsarealet havde i gennemsnit 4% højere fordampning end skovarealet et enkelt år var fordampningen højere fra skovarealet end fra markarealet (Ladekarl et al, 2005). Dræning En anden faktor som relaterer til grundvandsdannelsen mellem mark og skov er dræning. På Sjælland er 70% af markerne drænede (Trier et. al. 2003). Dræning medfører, at vandet ledes hurtigt væk fra jorden til en nærliggende grøft eller et vandløb. Dette betyder, at vandet ikke har den samme mulighed for at nedsive. Inden nye skove rejses, bliver drænene typisk fjernet, forklarede Hansen. Videre er den typiske antagelse, at skovarealer over tid vil ødelægge drænene på grund af rodvækst (Trier et. al. 2003). Hvis arealerne er vandlidende vil afvandingen i de fleste tilfælde foregå ved grøftning, for at sikre gode vækstforhold for træerne. Dette aspekt er blevet undersøgt på lerjord i Vestskoven ved Albertslund2. Her blev nedbøren, nettonedbøren og vandløbsafstrømningen målt i perioden Efterfølgende blev MIKE SHE modellen brugt til at simulere grundvandsdannelse og vandløbsafstrømning ud fra de målte data. Simuleringerne dækkede samme område for både den nuværende skov uden dræn, under drænet markareal og scenarier, hvor skoven var drænet. Resultaterne i simuleringen var en begrænset ekstra grundvandsdannelse under den udrænede skov på 2,3 mm/år af den samlede nettonedbør. Det sekundære grundvandsmagasin øgede dog tilførslen med 22,3 mm/år, og grundvandets tilførsel til vandløbet steg med 12,9 mm/år, se Figur 4. (Sonnenborg et al, 2008) 2 I den omtalte rapport blev et skovområde i Frederiksborg, som også er lerjord ligeledes undersøgt. Resultaterne fra dette område er imidlertid fravalgt, da projektrapporten vurderer, at simuleringen for det pågældende område viser for store usikkerheder i forholdet til de målte værdier til at være troværdig. 24

25 Figur 4: Gennemsnitlig vandbalance simuleret for Vestskoven. (Egen figur) (Data: Sonnenborg et al.) Skovtype Skovarealer består af flere forskellige træer både med hensyn til alder, størrelse og art. I det følgende vil disse faktorers betydning for fordampningen og nedsivningen blive gennemgået. I leret jord ved Frederiksborg på Sjælland er nedsivningen under rødgran, sitkagran, douglasgran, bøg og eg blevet målt over en periode på tre år. Det blev her vist, at nedsivningen var større under løvtræerne eg og bøg end under granerne, se Figur 5. Figur 5: Nedsivning og nedbør under forskellige skovtyper i perioden (Bastrup-Birk et al, 2003) 25

26 Nedsivningen på sandjord og lerjord ved forskellige arealanvendelser er også blevet simuleret ved hjælp af Daysi-modellen (Ladekarl og Lund, 2003). Resultaterne fra disse simuleringer kan ses på Figur 6. Det kan ses, at der på lerjorde er den største grundvandsdannelse ved løvskov bestående af eg og bøg. Figur 6: Grundvandsdannelse ved forskellige arealanvendelser. Bar jord, græs og vinterhvede er drænet. (Ladekarl og Lund, 2003) Figur 7: Arealanvendelse og simuleret grundvandsdannelse. (Ladekarl og Lund, 2003) I tillæg til dette er træernes alder i forholdet til grundvandsdannelsen også blevet simuleret ved hjælp af Daysi-modellen (Ladekarl og Lund, 2003). Resultaterne kan ses på Figur 7. Undersøgelsen viser også, at skovens alder også er af betydning. En nyplantet skov har en større fordampning end gamle løvskove. Resultaterne fra simuleringen er illustreret på Figur 7. Her kan det ses, at udrænet græs giver den største grundvandsdannelse, men at de forskellige skovområder efter omkring 80 år opnår samme niveau, som det ikke drænede græsareal. Den lysåbne skov med 50 % græs er den type, der har den største grundvandsdannelse. Fordampningen topper, når træerne har en alder på 26

27 omkring 40 til 60 år. (Ladekarl og Lund, 2003) Økonomi I det følgende præsenteres et overslag over de økonomiske omkostninger for de ovennævnte virkemidler. Der er i nærværende projektrapport ikke lavet økonomiske beregninger ud fra de faktiske anvendelser i området, og der præsenteres derfor kun eksempler. Ved at etablere skov sikres kvaliteten og dannelsen af grundvandet. Dette fremtidssikrer vandindvindingsområdet, hvilket er en fordel for vandforsyningsselskabet, da dette sparer fremtidige omkostninger ved eventuel flytning af kildepladser og des lige. Dertil kommer, at hvis indvindingen giver negative effekter i forhold til miljø og natur, skal dette erstattes af ejeren af indvinderen (retsinformation.dk, l). Ved sikring af kildepladserne ved skovrejsning skal markarealer enten opkøbes fra landmændene, eller der skal indgås dyrkningsaftaler og betales kompensation til landmanden. Ved omlægning fra nåleskov til lysåben løvskov vil det handle om at foretage dyrkningsaftaler med skovejeren, med en engangskompensation for tabt indtjening. Ved skovrejsning gives der en del tilskud. Og som det kan ses i Tabel 2 gives der ekstra tilskud, hvis arealet ligger i et ønsket skovrejsningsområde. Dertil kommer, at det er en økonomisk gevinst, hvis vandløbsvedligeholdelsen kan formindskes. Omlæggelse til kontrolleret dræn vil kun kunne benyttes på steder hvor geografien, tillader det. Der vil derfor højst sandsynligt også skulle laves nogle indledende undersøgelser af området inden, dette virkemiddel kan blive implementeret. I Tabel 2 er priserne opsat for de forskellige tiltag for at sikre grundvandet. Priserne vil variere meget fra case til case, så tallene kan derfor, kun bruges til at give et illustration af priserne for de forskellige tiltag. 27

28 Tiltag: Skovrejsning: Ønsket Uønsket skovrejsning Naturstyrelsen skovrejsning Frivillig aftale Gran til løv Dræn: Kontrolleret Frivillig aftale Omlægningsudgift Kapitalværditab Statstilskud kr/ha -140 kr/ha Ukendt Etablering Ukendt Etablering kr/ha kr/ha første år Særlig pleje: Særlig pleje: Tilplantning med kr/ha kr/ha kr/ha kr/ha kr/ha løvtræer Sparet vedligehold kr/km/år kr/km/år kr/km/år kr/ha Intet tilskud + cirka 2200kr/ha/år kr/ha af vandløb Tabel 2: Tabellen viser udgifter og tilskud til de forskellige virkemidler.3 Kilderne er følgende: Omlægning til kontrolleret dræn: Madsen og Jacobsen, 2007 Sparet vedligehold af vandløb: Madsen og Jacobsen, 2007 Tilplantning med løvtræer: Trier et al., 2003 Statstilskud til privat skovrejsning: Skov- og Naturstyrelsen, 2010 Omlægningsudgift ved skovrejsning mellem KE og Naturstyrelsen (opkøb af jord): Landbrugsavisen, 2011 Kapitalværditab: Thorsen og Hedegaard, 2003 Statstilskud ved landbrugsdrift: DLBR Landbrugsinfo (tlf) Intet tilskud til omplantning fra gran- til løvskov: Dideriksen (tlf) Tabel 2 illustrerer, at skovrejsning vil kræve en stor engangsbetaling ved opkøb af landbrugsareal. Omlægning fra nåleskov til lysåben løvskov vil kræve en noget mindre engangsbetaling, og endeligt vil kontrolleret dræn ikke umiddelbart være et særlig dyrt virkemiddel. Bemærkning Det er internt blandt forfatterne til projektrapporten uenighed om opstillingen af den økonomiske data, som ligger til grund for ovenstående udledning Sammenfatning Relateret til fordampningen fra skovarealer sammenlignet med markarealer kan der på det nuværende datagrundlag ikke umiddelbart konkluderes, om markarealer har en mindre fordampning 3 Kilderne stammer fra forskellige årstal. Der er ikke blevet korrigeret for prisændringer. 28

29 end løvskovarealer på lerjord. Hvad angår skovtyper, så viser de empiriske data, at løvskov skaber et større potentiale for nedsivning end granskov. Dette betyder, at udskiftning af arealer med granskov til løvskov vil kunne føre til øget grundvandsdannelse. Endvidere betyder dette også, at nye skovarealer skal have en begrænset andel af granskove for at kunne øge grundvandsdannelsen. Eftersom at udrænede græsarealer har et højere potentiale for nedsivning, så vil det også være gavnligt, at der etableres lysninger i eksisterende skove, såvel som at nye skovarealer kommer til at indeholde lysninger. Det er naturligvis også nødvendigt, at den eksisterende dræning fjernes, inden nye skove plantes. For ældre skove vil det selvfølgelig også være gavnligt, hvis eksisterende dræn sløjfes. På trods af de forskelligartede resultater fra forskellige undersøgelser er det projektrapportens vurdering, at skovområder medfører en større nedsivning generelt. Det ser dog ud til at størstedelen af den øgede nedsivning siver til de sekundære grundvandsmagasiner Markarealer I det foregående afsnit er skovarealers betydning for nedsivningen og vandføringen blevet præsenteret. Imidlertid kan der også foretages tiltag på markarealer, som kan føre til øget nedsivning og vandføring. Dette er også et relevant virkemiddel at have med, da der eksisterer flere forskellige barrierer for skovrejsning, se kapitel Fredede og beskyttede områder, side 49. I dette afsnit vil ændringer i forholdet til anvendelsen af markarealer derfor blive gennemgået. Dræning Afsnittet omkring skovarealer viste, at på trods af at skov- og markarealer havde næsten samme fordampning, så var det den manglende dræning, som betød at skovarealer har en øget nedsivning. Videre er dræning også kendt for at medvirke til at sænke grundvandspejlet og sænke vandlagringen i arealerne tæt på vandløbet, hvorved den vandrette tilstrømning sænkes i tørre perioder - grundet at vandet ledes hurtigt til vandløbene via dræn i modsætning til hvis det løber gennem jorden (Blann et al, 2009). At dræn har en effekt på grundvandsdybden kan ses ud fra en undersøgelse, som sammenligner et drænet skovområde med et udrænet. Selvom undersøgelsen er foretaget i skovområder, så er det 29

30 projektrapportens vurdering, at lignende forhold også vil gøre sig gældende på markarealer. Sammenligningen er foretaget ud fra flere målinger foretaget fra 1960 til 2000, se Figur 8 (Callesen, 2003). Den første graf i Figur 8 Figuren viser den mindste grundvandsdybde i et drænet og et udrænet område. Her ligger differencen på cirka 1 meter. Målingerne er foretaget i et skovareal med henholdsvis bøg og rødgran med 5 pejlerør til måling på begge områder. Resultaterne fra målingerne viser, at grundvandsdybden over året i den tørre periode, i gennemsnit er omkring 50 cm højere i det udrænede område, se 2. grafen til højre i Figur 8. (Callesen, 2003) Figur 8: Grundvandsdybder under et drænet og udrænet skovområde fra (Callesen, 2003) (Teksterne er lettere modificeret for bedre læsbarhed) Det skal også nævnes, at effekten af dræning er afhængig af forholdene på den enkelte mark for eksempel afstand mellem drænrør, drænenes dybde og jordens permeabilitet. På baggrund af disse betragtninger, så er udgangspunktet for virkemidlerne på markarealer primært relateret til, hvordan ændringer af dræning kan medvirke til at øge nedsivningen. De to virkemidler til dette er kontrolleret dræning og græsmarker uden dræning. Vedvarende græsmarker og sløjfning af dræn På Sjælland vil de færreste jorde kunne dyrkes med agerbrug uden dræning, medmindre de har en tilstrækkelig naturlig dræning, som for eksempel en hældning på over 2 % - eller på jord med høj 30

31 permeabilitet (Jensen, 2001). Hvis drænene sløjfes vil arealerne i mange tilfælde blive tilbageført til dyrkning af vedvarende græs eller lignende (Olesen et al., 2004:57). På lavbundsjorde vil drænfjernelsen medføre, at der opstår vådområder (Andersen et al., 2010). På drænede områder vil cirka % af nedbøren blive ledt væk (Trier et al, 2003). Ved sletning af dræn vil denne vandmængde i de fleste tilfælde enten sive til grundvandet eller sive gennem jorden og til det nærmeste vandløb. Den øgede vandmætning af marken vil udover øget nedsivning, også kunne betyde kvælstoffjernelse og binding af fosfor i jorden, hvilket også er til gavn for det nærliggende vandmiljø (Andersen et al., 2010). Vedvarende græsmarker kan altså være til gavn for det nærliggende vandmiljø, og de kan stadig benyttes til at have dyr græssende på - eller til høslæt (Andersen et al., 2010). Da grundvandsspejlet bliver hævet ved sløjfning af dræn, så er projektrapportens vurdering også, at sløjfning af dræn vil have den største effekt i nærheden af vandløbet (Ledreborg å). Da dette vil have betydning for den vandrette tilførsel af grundvand i tørre perioder. Kontrolleret dræn Kontrolleret dræning er en metode, som kan bruges som alternativ til at slette dræn. Med denne metode er marken dyrkbar om sommeren, men har fordelene fra en udrænet mark om vinteren. I vækstperioden sænkes dræningsdybden for at give planterne de bedste vækstbetingelser, og uden for vækstperioderne hæves dræningsdybden, så vandet får bedre mulighed for at nedsive, hvilket samtidig forhindrer næringsstoffer i at blive udvasket. Dette gøres ved hjælp af nogle stigrør i drænbrøndene, som indstilles til, hvor højt grundvandsspejlet må stå før det bliver drænet. (Wesström, 2003). På denne måde kan afstrømningen fra drænene nedbringes med % på en periode over 3 år (Wesström, 2003). Den øgede grundvandstand fra det vand, som ikke bliver drænet, vil enten betyde øget nedsivning til det primære grundvandsmagasin, eller det vil bevæge sig mod det nærmeste vådområde. En anden fordel ved denne metode er, at den tilbageholder næringsstoffer, som bliver udvasket ved normal dræning. På den måde mindsker det kontrollerede dræn udvaskningen af næringsstoffer til det nærliggende vandmiljø. De næringsstoffer, som ikke bliver skyllet væk, kan optages af planterne 31

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Byrådet Roskilde Kommune Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde. Munck Asfalt a/s Att.: Peter Miklos Slipshavnsvej 12 5800 Nyborg

Byrådet Roskilde Kommune Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde. Munck Asfalt a/s Att.: Peter Miklos Slipshavnsvej 12 5800 Nyborg Munck Asfalt a/s Att.: Peter Miklos Slipshavnsvej 12 5800 Nyborg Byrådet Roskilde Kommune Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

Overskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 5. marts 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011

Læs mere

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste.

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste. Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Kære KOVA-medlem Jord og Grundvand Sagsbehandler: Gitte Bjørnholdt Brok Direkte: 7629 2507 www.horsens.dk Sagsnr. 09.08.00-A21-1-14 Dato: 12.9.2014 Telefontid:

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Forsyning Helsingør Vand A/S

Forsyning Helsingør Vand A/S Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt.

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt. Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest 8766 Nørre Snede 18. december 2015 Tilladelse til indvinding af overfladevand og grundvand til dambrug fra

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

19. september 2013. Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune

19. september 2013. Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune 19. september 2013 Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer Randers Kommune Dagsorden Velkomst / ON Formål og baggrund /UM Beskyttelsesområder ved boringer og i indvindingsopland

Læs mere

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Nærværende screening omhandler således alene en forlængelse af den nuværende vandindvinding.

Nærværende screening omhandler således alene en forlængelse af den nuværende vandindvinding. Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet omfatter ansøgning om forlængelse af en samlet indvindingsmængde på

Læs mere

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter 2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Plannavn Formål Rugballegård Ridecenter Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for etablering

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.

Læs mere

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding TEKNIK OG MILJØ SØGÅRD ANDELSBRUG AMBA Blåbjergvej 1 7280 Sønder Felding E-mail: sa79@firma.tele.dk Att.: Ole Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding Byggeri,

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Sdr Feldingvej 18, 6933 Kibæk

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Sdr Feldingvej 18, 6933 Kibæk TEKNIK OG MILJØ Knud Rahbek Paarupvej 38 6933 Kibæk Email: hoejlyst@mail.tele.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf. 9628 806 bjgtg@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 13.02.01-P19-20-14

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014

Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014 Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014 Carsten Christiansen Køge Kommune. Køge Kommune Kommunale målsætninger Kommunale målsætninger - Behov for målsætninger og visioner - En proces

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver Forord Hvad er en vandforsyningsplan? Odense Kommune planlægger borgernes forsyning med drikkevand i vandforsyningsplanen. Vandforsyningsplanen giver svar på spørgsmål som: Hvilke områder forsyner vandværkerne?

Læs mere

Vejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8

Vejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Vejledning Til indretning af boringer September 2014 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere