Verdens første CO -neutrale hovedstad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdens første CO -neutrale hovedstad"

Transkript

1 Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser Det er som et eventyr. Nu lukker vi et kulkraftværk om ugen. Information har mødt Kinas grønne milliardær Taiyang Shi SIDE årgang. Nr ,75 6. oktober 2059 Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt serverede kød til sit 50-års-jubilæum i EU-Parlamentet. Usmageligt, siger kritikere SIDE 7 København i mål 50 år efter topmødet: Verdens første CO -neutrale 2 hovedstad Ill.: Signe Høyer Frederiksen/ Michelle Nielsen-Dharmaratne Særudgave af Dagbladet Information Tirsdag 6. oktober årgang. Nr. 232 Kr. 17,00. 2, FN s tildeling af den store bæredygtighedspris til København i går kom bag på alle. Byfredningsbevægelsen, der længe har kæmpet imod byens grønne tiltag, tager nu konsekvensen og nedlægger sig selv. Jeg tror, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen ville have nydt at spadsere rundt i indre bys grønne stræder, siger bevægelsens leder, Jens Chr. Grøndahl junior SIDE 4-5

2 2 6. oktober 2059 Dagbladet Information Indhold Leder I dag side 6-7 Refleks side Med bedre odds EU og Afrika enige om pris på Saharas solenergi Forhandlingerne i Tunis landede omsider i aftes med aftale om øget CO 2 -fri energieksport fra Afrika til Europa. De grønne områder i Sahara er nu større end Danmark, takket være kombinationen af solenergi og ferskvandsproduktion Kultur side Nogle gange længes jeg tilbage til 2015 Trangen til at præstere og akkumulere materielle goder ligger stadig dybt i os, siger forfatteren Yasmin Inge Hadra Petersen, som i sin roman skildrer en families historie fra Berlinmurens fald til i dag Kultur side Bruttonationallykke og genfærd i Nordvest John Lennons hologram satte nye standarder for stagediving, da lørdagens bevægende hyldestkoncert fejrede de uddøde dyrs tilbagekomst Dagbladet Information AS St. Kongensgade 40C, Box 188, 1006 København K Tel: , Administrationsfax: , Postgiro: Ansv. chefredaktør Palle Weis Redaktør Fahota Moltke-Skoller Redaktion Rose van Planning, Elise Tejn Grønnesen & Erinn Sith Cardenas Foto: Dagny Gard Riis Grafik og illustration Mediefabrikken Tryk Dagbladet Ringsted Grundlagt af Børge Outze Hvis avisen udebliver Mandag fredag kl og lørdag kl Tel: Forhandlerekspedition Mandag fredag: , Tel: Lørdag: Bladkompagniet, Tel: Annoncer Mandag torsdag: , fredag Tel: , Fax: , Arkiv Fax: , Efter 200 års fest: Farvel til vækstøkonomien Til december tager FN s generalforsamling stilling til Udviklingskommissionens netop offentliggjorte køreplan for en global ligevægtsøkonomi. Dette er den ultimative test for vor civilisation, siger kommissionsformand Fairbanks i eksklusivt interview Debat side 18 At flyve er at leve Alle under 40 skal have højere CO2-kvoter, mener dagens kronikør: Vi mister kommende generationers opbakning til det C02-neutrale samfund, hvis vi ikke gør det nemmere at rejse Bagsiden Kgl. cykling ja tak Kong Christian bør lade hånt om bagstræberisk kritik af hans tohjulede satsning VERDEN NÆRMER sig hastigt 50-året for en begivenhed, der blev skelsættende for samme verdens tilstand i dag: Det store klimatopmøde i København i december Danmarks statsminister fra , Lars Løkke Rasmussen, har således fået mere ret, end han formentlig selv anede, da han forud for topmødet sagde:»vi står over for den største planlagte omvæltning af verdensøkonomien.«dengang var man vant til dystre meldinger om stigende CO 2 -udledninger og voksende fossilt energiforbrug. Kina åbner et nyt kulkraftværk om ugen, var en af de overskrifter, der truede både klimaet og humøret. Verden var i reel systemkrise med både klima og økonomi i svære vanskeligheder. Men som førnævnte statsminister også sagde:»kriser og dødvande har en fordel: De tvinger os til at tænke. Den kombinerede klimatiske og økonomiske krise har i den grad tvunget os til at tænke om.«og allerede i månederne før klimatopmødet begyndte den store forandring at blive synlig. I september var statsministeren f.eks. i stand til at meddele:»kina rejser i gennemsnit én ny vindmølle i timen. I timen!«i dag kan vi se tilbage på et afsnit af menneskehedens historie, der har været præget af såvel revolutionerende forandringer i teknologi og økonomi som af en sjælden grad af international samarbejdsvilje og fremtidsoptimisme. Det er sigende for forandringerne, at en af Kinas grønne pionerer i dagens avis kan sige:»nu lukker vi et kulkraftværk om ugen.«skal man forstå den store forandringsproces, der indebærer, at den globale temperaturstigning er bremset og verden hastigt på vej mod det fossilfri samfund, skal man søge tilbage til to begivenheder. Den ene var valget af demokraten Barack Obama til præsident i USA i 2008 i en situation, hvor brede kredse i offentlighed og erhvervsliv var forandringsparate under indtryk af den dobbelte krise. Selv om konservative kræfter strittede imod, havde den ny præsident visionskraft og græsrodsstøtte nok til at gøre krisen til startpunkt for det nye. Anden vigtige begivenhed var, da det lykkedes samme Obama og Kinas præsident, Hu Jintao, at finde hinanden kort før klimatopmødet. USA havde set, at Kina havde mere fart på end noget andet land med sol- og vindenergi og på rekordtid var blevet verdens største eksportør af grøn energiteknologi. Af frygt for at kineserne skulle løbe med et nyt globalt marked, indvilgede Obama i den samarbejdsaftale, der forpligtede USA til markante CO 2 -reduktioner mod udvidet adgang til Kinas fremstormende grønne industri og marked. Omvendt accepterede Kina CO 2 -forpligtelser, fordi det var forudsætningen for den klimaaftale, der skulle udvide det ny grønne verdensmarked. Dette blev nøglen til klimatopmødets succes og til den atmosfære af samarbejdende kappestrid, Doonesbury af Garry Trudeau Velkommen til Beijing, Sir vi har bygget en kopi af Det Hvide Hus. For at markere vores venskab. Det var som...! Jeg ku ha svoret. Og her er Det Ovale Værelse, Sir. der har bragt os så langt. På forbavsende kort tid skiftede fokus hos global kapital og erhvervsliv fra at beskytte de traditionelle teknologier og industrier til et frugtbart kapløb om at komme først med det nye. Klimatopmøderne i Santiago i 2015 og New Delhi i 2030 skærpede som bekendt CO 2 -målene og sikrede de rammebetingelser, der holdt den grønne revolution i gang. Nu står vi så med et samfund, der har reduceret sine udledninger med knap 60 pct., sikret større geopolitisk stabilitet via mindsket afhængighed af fossile energileverandører samt gjort verdensøkonomien mindre sårbar ved at dæmpe presset på begrænsede ressourcer. En rigere, tryggere verden. Nu står vi så med et samfund, der har reduceret sine udledninger med knap 60 pct., sikret større geopolitisk stabilitet og gjort verdensøkonomien mindre sårbar Selv stolen er korrekt til mindste detalje. Tag endelig plads, Sir. SOM ENHVER VED, betyder det ikke, at tilværelsen i 2059 er konflikt- eller problemfri. Millioner lider under de klimaforandringer, det globale samfund kom for sent til helt at afværge. En befolkning på otte mia. og en endnu voksende økonomi sætter fortsat pres på vand- og råstofressourcer. Og for det enkelte menneske er det nye samfunds skisma mellem solidarisk mådehold og fortsat trang til selvudfoldelse en vedvarende udfordring. For nogle er systemet med personlige CO 2 -kvoter f.eks. en irriterende spændetrøje. Som bogaktuelle Yasmin Inge Hadra Petersen siger i interviewet side 12-13:»Vi tror, at vi kan ændre menneskers mentalitet på et par tiår, men dybe kulturelle forestillinger hænger ved i generationer. Trangen til at præstere og akkumulere materielle goder ligger dybt i os.«der er altså udfordringer nok. Den næste kan være udspillet fra FN s Global Development Commission se side om den foreslåede omstilling til en verdensøkonomi i ligevægt. Det er blevet kaldt civilisationens ultimative udfordring: Efter titusinder af års slid for mad på bordet og tag over hovedet er vi nået dertil, hvor kampen for materiel tryghed er vundet, og hvor nye mål og værdier skal sætte rammerne for økonomien. Måske er vi klar til at levere på den udfordring, Frankrigs daværende præsident, Nicolas Sarkozy, gav, da han før vendepunktet sagde:»en stor revolution venter på os. Krisen gør os ikke bare fri til at skabe billeder af andre modeller, en anden fremtid, en anden verden. Den forpligter os til det.«dristigst var Sarkozys appel om at gøre lykke, snarere end BNP, til den centrale parameter til bedømmelse af, om samfundsmodellen fungerer. Om den test kan passeres, er svært at sige. Odds er bedre, end de har været. etg Oversat af Sarrasin Nivelle CRASH! Fordømt! Jeg sagde jo, at vi ikke skulle have valgt en amerikansk producent. Dialog: Ani Kola Ling

3

4 4 6. oktober 2059 Fokus 50 år efter klimatopmødet Dagbladet Information København vinder prisen som verdens grønneste hovedstad Københavnerne fejrede i aftes FN-titlen som første CO 2 -neutrale metropol med spontan fest i Rådhusparken CO 2 -neutralitet af Elise Tejn Grønnesen Mange tusinde københavnere samledes i aftes spontant i Rådhusparken efter nyheden om, at det er lykkedes Danmarks hovedstad at vinde FN-konkurrencen om at blive planetens mest bæredygtige metropol. Overborgmester Lise Grønkær ankom selv med soldrevet fly fra et møde i provinsen og lagde ikke skjul på stoltheden over den fornemme titel.»vi havde fået at vide, at vi sammen med Beijing og Ottawa var favoritter, men at vi vitterlig er kommet længst af alle, er trods alt en overraskelse. Men det taler bare sit tydelige sprog om den enorme indsats, byens borgere, virksomheder og organisationer har ydet gennem mange år,«sagde borgmester Grønkær. Ifølge FN-komiteen vinder København, fordi man har formået at komme meget Sådan er det gået og sådan kunne det være gået Det er lykkedes at holde temperaturstigningen lige under den kritiske grænse på to grader, og klimaforskernes modeller forudser, at den ved en fortsat ambitiøs klimaindsats ikke stiger, men langsomt kan begynde at falde (den grønne kurve). Havde verden ladet stå til efter klimatopmødet i 2009, kunne vi i dag have haft en temperaturstigning et stykke over to grader og været på vej mod fem grader eller mere i 2100 (den røde kurve) Temperaturstigning 2 C Kilde: M. Meinshausen, tæt på CO 2 -neutralitet og bæredygtighed, samtidig med at man har kunnet udvikle byen til som det hedder i begrundelsen»et moderne eksperimentarium, hvor nye teknologier, nye livsformer og ny viden går hånd i hånd med høj velfærd for storbyens borgere«. Ud over selve Københavns udnævnelse var gårsdagens største overraskelse måske, at også den intellektuelle modstandsbevægelse mod det grønne København lagde våbnene. Arkitekten Jens Chr. Grøndahl, der er opkaldt efter sin berømte farfar, nedlagde officielt Grøndahl-bevægelsen, der siden begyndelsen af årtusindet har samlet konservative intellektuelle mod omlægningerne af København under det motto, Grøndahl senior formulerede i en kronik i 2008:»Vi, der bor midt i kulturarven, er også de nærmeste til at drage omsorg for den.«grøndahl juniors officielle nedlæggelse følger års heftig debat i bevægelsen, hvor en stadigt større fraktion har argumenteret for, at det grønne København snarere var en solidarisk videreudvikling af byens kulturarv, end en modarbejdelse af den.»jeg er nået frem til, at jeg taler i min afdøde bedstefars ånd, når jeg siger, at jeg tror, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen ville have nydt at spadsere rundt i indre bys grønne stræder,«sagde Grøndahl junior i går til Information. Blandt de mange glade københavnere i Rådhusparken var formanden for Foreningen af Taglandbrugere, Adam Qvist.»Vi er enormt stolte over, at FN direkte nævner hovedstadens beslutning om, at alle nybyggerier skulle have solpaneler, grøn vegetation eller begge dele på tagene. I dag er der som bekendt mere end taghaver og små citylandbrug på byens flade tage, og i sommer lykkedes det f.eks. for første gang at producere jordbær nok på tagene til at dække københavnernes behov i sæsonen. Tænk, hvad det sparer af transportenergi i forhold til dengang, jordbær kom fra Jylland, ja, sågar fra Spanien, Tyskland og Belgien,«siger Adam Qvist, der til daglig forvalter Himmelfarmen på taget af Nordic Banks store ejendom ved Knippelsbro. Lucies mølle Rådhusparken, hvor den spontane fest endnu var i gang ved redaktionens slutning, er i sig selv et bemærkelsesværdigt symbol på Københavns grønne omstilling. Da bystyret efter mange års debat i 2037 traf den kontroversielle beslutning at lukke centrum helt for privatbiler, blev det gjort til et medborgerprojekt at omdanne den golde Rådhusplads til dagens grønne park med kunstnergruppen Circles populære fontæne i midten og frugttræerne langs periferien.»den lille vindmølle, Lucies Mølle, der giver strøm nok til caféerne her, blev opført, fordi historiekyndige borgere gjorde opmærksom på, at København for år siden havde masser af vindmøller, og at der faktisk stod én med dette navn lige her, hvor rådhuset nu ligger,«fortæller kommunens bæredygtighedschef Øjvind K. Olesen. Strøm fra vindkraftværker er en af hovedårsagerne til, at hovedstadens elforsyning i dag er næsten CO 2 -fri. Den store møllepark ved Kriegers Flak i Østersøen, som blev besluttet tilbage i 2009, er med årene vokset til over store møller. Den suppleres bl.a. af mølleparken på Store Middelgrund foruden af de mange husstandsmøller langs hovedstadens periferi, som med selvforsyningspræmien fra 2030 blev populære igen. Sammen med det nye biomassefyrede Avedøre 3- værk, solkraftværket ved siden af og de tusinder af små solcelleanlæg rundt om i byen sikrer vinden elforsyningen til både bebyggelser, gadebelysning og virksomheder samt elbiler, metro- og letbaner.»men det hænger kun sammen, fordi det samtidig er lykkedes at bringe energiforbruget meget stærkt ned,«siger Øjvind K. Olesen. Han regner med, at kommunen om tre år er færdig med den enorme renoveringsindsats, der blev indledt i 2015 og havde til formål at gøre alle eksisterende ejendomme til passivhuse.»meget har måttet rives ned, og næsten alt nybyggeri er opført til aktivhus -standard, dvs. ejendommene laver mere energi, end de bruger,«siger han. Bondam: Endelig I sin begrundelse anfører FN-komitéen, at Københavns succes har baggrund i Fakta Planetens tilstand 2059 CO 2 i atmosfæren Verden udleder i dag drivhusgasser svarende til 15 mia. ton CO 2 mindre end halvdelen af udledningerne i Koncentrationen af CO 2 i atmosfæren er derfor nu bremset ved godt 450 ppm, stadig et stykke over koncentrationen i 2009 på 387 ppm og over det langsigtede stabiliseringsmål på 350 ppm. Men kurven er vendt og er på vej nedad. Temperaturen Temperaturstigningen er bremset lige under de to grader, som forskerne op til klimatopmødet i 2009 pegede på som smertegrænsen. Fastholdes programmerne for afvikling af det fossile energiforbrug, for skovplantning m.m., er der gode chancer for at blive under to graders opvarmning i Men der er stadig lang vej til temperaturfald og mere stabile klimaforhold, siger forskerne. Hedebølger og tørke Sommerhedebølger plager endnu Europa og koster hvert år tusinder livet. Klimaforskerne siger, at dette længe endnu vil være den typiske sommer på disse breddegrader. Dele af Australien oplever fortsat somre med op til 50 graders varme, tørke og ukontrollable brande. Et bælte fra Afrikas Horn over det nordlige Kenya og ind i Uganda er hårdt ramt af manglende nedbør, men en lang række tilpasningsprojekter finansieret af FN s globale klimafond mindsker vandmanglen. I bl.a. Californien er tørketruslen reduceret efter etablering af ferskvandsindvinding fra havet samt etablering af smeltevandsreservoirer i Sierra Nevada-bjergene. I dag er knap 10 pct. af kloden ramt af ekstrem tørke. Opretholdes den nuværende indsats for klimatilpasning, vandressourcestyring, skovplantning m.m., kan yderligere ørkendannelse afværges, mener forskerne. Stormene Opvarmningen har gjort atmosfæren mere energirig, hvilket forklarer de fortsat voldsommere stormvejr og orkaner, der de seneste årtier har hærget mange steder på Jorden. De uhyggelige storm flodskatastrofer i Indien i 2037, i Kina i 2045 og i det sydlige USA sidste år er næppe de sidste og afspejler, at temperaturen stadig er højere og vejrfænomenerne mere ekstreme end før i tiden. Isen Sommerisen omkring Nordpolen forsvandt første gang helt i 2037, men der er håb om, at temperaturens stabilisering kan hindre fortsat acceleration af processerne med indlandsisens afsmeltning på Grønland,

5 Dagbladet Information 6. oktober 2059 Fokus 5 Fakta 50 års klimakamp 24. oktober 2009: Verdensomspændende klimaaktion arrangeret af 350.org sætter fart på en måneds folkeligt pres på regeringerne, ikke mindst i USA hvor Kongressen forhandler klimalov. November 2009: USA s Kongres vedtager med spinkelt flertal klimalov med betydelige CO 2 -reduktioner og tilsagn om penge til bl.a. skovbeskyttelse i u-lande. Nov.-dec. 2009: USA fører mørklagte forhandlinger med Kina og Indien om betingelserne for opbakning til global klimaaftale. 2022: FN s Klimasekretariat UNFCCC meddeler, at de globale CO 2 -udledninger ikke længere stiger. 2024: Inderen Shalini Gupta får Nobels fredspris for at have skabt den globale folkebevægelse Heaven s Water for regnvandsopsamling og vandbesparelser. Uden den ufattelige energi og karisma, som har båret Shalini Guptas globale græsrodsarbejde, ville verden i dag uden tvivl have haft både væbnede vandkonflikter og mange millioner flere tørstende mennesker, hedder det i begrundelsen fra Nobelkomiteen. permafrostens optøning i Alaska, Canada og Sibirien og smeltningen af Den Vestantarktiske Halvø. Forskerne diskuterer intenst, om vi er på den sikre side, eller om der skal endnu mere vidtgående indgreb til over for drivhusgasserne i atmosfæren for at stabilisere tilstandene i Arktis og ved Antarktis. Havstigning Havenes vandstand er ca. 30 værtskabet for klimatopmødet i 2009, der endte med beslutningen om 30 pct. CO 2 - reduktion i i-landene i 2020 og 85 pct. i 2050.»Med hele verdens blik rettet mod sig tog den danske hovedstad i særlig grad udfordringen på sig. Den kommunale klimaplan fra efteråret 2009 satte som mål at gøre København til verdens første CO 2 -neutrale hovedstad. I kategorien af hovedstæder med over én mio. indbyggere kan det nu fastslås, at dette mål er nået, baseret på den internationale definition af CO 2 -neutralitet,«skriver komitéen. En af dem, der ikke tog cykel eller letbane til Rådhusparken i aftes, var manden, der oprindeligt satte ord på visionen. Information har i stedet opsøgt Klaus Bondam, i dag 96-årig beboer på Solgården på Nordholmene, dengang Københavns teknik- og miljøborgmester og ansvarlig for klimaplanen. Tillykke, Bondam. Så lykkedes det?»i sidste øjeblik, set fra min synsvinkel,«ler den gamle mand, der stadig følger med i debatterne om byens udvikling.»jeg må jo indrømme, at det tog noget længere tid, end vi forestillede os. Vores mål var CO 2 -neutralitet allerede i 2025, men vi havde også en noget forenklet definition af, hvad det betød. F.eks. hentede vi biomasse-ressourcer uden for kommunens grænser, og vi kompenserede for fortsat CO 2 -udledning ved at plante skov i andre lande. Nu har vi fået algefarmen i Øresund, der laver biobrændsel til bl.a. Avedøre 3, og vi har klemt træer og små city-skove ind overalt, hvor der har været en ledig plet. Jeg havde ikke drømt om, at en storby kunne blive så grøn,«siger cm over niveauet før århundredeskiftet. Fraflytningen af ø- grupperne Tuvalu og Kiribati i Stillehavet er afsluttet, mens det internationalt finansierede beskyttelsesprojekt for Maldiverne har gjort det muligt for denne ø-stat at overleve. Med udsigten til havstigninger i år 2100 på cm overvejer de amerikanske myndigheder fortsat, om en langsigtet rømning af New Orleans skal gennemføres, mens der for andre udsatte kystområder i USA investeres den forhenværende borgmester. Flere grønne priser Overborgmester Lise Grønkær får den 7. januar 2060 FN-prisen overrakt på den store metropol-konference i FN-hovedkvarteret i New York. Ved samme lejlighed vil Costa Rica modtage prisen som første nation med over en mio. indbyggere, der nåede CO 2 -neutralitet. I lighed med Norge, New Zealand, Island, Monaco og Maldiverne bebudede den lille mellemamerikanske stat allerede i 2008 sin beslutning om at blive CO 2 -neutral. Det indebar bl.a., at daværende præsident Oscar Arias skrinlagde vidt fremskredne planer om olieudvinding og i stedet accelererede projekterne med vind- og vandkraft samt skovplantning.»costa Ricas sande olie og sande guld er vandet og den i beskyttelse og klimatilpasning via bl.a. digebyggeri. I dag indebærer havstigningen i kombination med kraftige storme og nedbør, at ekstra 50 mio. mennesker rammes af oversvømmelser hvert år, flest i det sydlige og østlige Asien. Skovene Vi havde fået at vide, at vi sammen med Beijing og Ottawa var favoritter, men at vi vitterlig er kommet længst af alle, er trods alt en overraskelse, siger overborgmester Lise Grønkær. FOTO: DAGNY GARD RIIS ilt, vore regnskove producerer,«lød dengang én præsidentiel formulering. På FN-konferencen vil New Delhi modtage Global Water Price for via regnvandsopsamling og recirkulering at have skabt et bæredygtigt vandkredsløb i den engang så sårbare metropol. Masdar City i Abu Dhabi vil modtage en særlig jubilæumspris i 50-året for anlægget af denne helt igennem bæredygtige by forsynet med vedvarende energi midt i det, der dengang var centrum for verdens olieproduktion. Udviklingen er vendt for de fleste af klodens store skovområder. Ved århundredets begyndelse stod bl.a. Amazonas regnskove på randen af en selvforstærkende nedtur, men klimatopmødet i 2009 med bl.a. den globale skovfond har bremset afskovning og ført til massiv nyplantning af skov mange steder. Fagfolk vurderer, at alene den halvering af afskovningshastigheden, som er opnået indtil nu, sparer atmosfæren for op mod 200 mia. ton CO 2 i dette århundrede. December 2009: Klimatopmøde i København vedtager ny global klimaaftale med bl.a. 30 pct. reduktion af i-landenes CO 2 -udledninger i 2020, halvering af de globale udledninger i 2050 samt fond med 100 mia. dollar årligt til klimaindsats i u- lande. 2012: Barack Obama genvælges som USA s præsident. 2012: Det første soldrevne topersoners fly gennemfører en jordomflyvning. 2013: EU-landene vedtager, at ingen nye kulkraftværker må opføres uden CCS-teknologi til indfangning og lagring af CO : De første vindmøller opstilles i verdens største møllepark til havs: Kriegers Flak i Østersøen. Efter fem år leverer mølleparken el til to mio. mennesker i Danmark, Sverige og Tyskland. 2015: Klimatopmøde i Santiago skærper Københavns-aftalen med nyt krav til i-lande om 40 pct. CO 2 -reduktion i Et globalt CO 2 -udledningsbudget for perioden på samlet mia. ton CO 2 foreslået af klimaforskeren Malte Meinshausen i 2009 vedtages. Det samme gør princippet om et globalt, personligt CO 2 -kvotesystem. 2016: Storbritannien vedtager som det første i-land et afviklingsprogram for kulkraftværker. Første værk lukkes i 2018, det sidste i : Olieprisen overskrider for første gang 250 dollar. 2018: FN s folkekampagne Mal tagene hvide gør fremtiden grønnere søsættes. 2020: Den globale indfasning af personlige CO 2 -kvoter begynder. 2020: De første megawatt solkraft installeret i Sahara som led i Middelhavsunionens energi- og klimastrategi. 2021: EU vedtager afviklingsprogram for kulkraftværker. Sidste værk skal lukkes i : Det shiitiske oprør i Saudi-Arabien får både USA og Kina til at intensivere de nationale programmer for olieuafhængighed. 2030: Santiago-aftalen afløses i New Delhi af ny klimaaftale med skærpede mål: I-lande skal være CO 2 -neutrale i 2060, BRIC-lande skal reducere udledninger med 25 pct., massivt teknologiprogram skal omstille fattige u-lande til vedvarende energi. Verden er nu halvvejs til målet om nyplantning af skov i et omfang svarende til USA s areal. 2030: Halvdelen af alle nye biler i verden er nu olie-uafhængige, dvs. kører på el, brint eller biomasse. 2030: 70 pct. af verdens elforsyning sker uden CO 2 -udledning. 2033: Fraflytningen af ø-staten Tuvalu på grund af havstigninger og oversvømmelser afsluttes. Verden besluttede at handle mod klimatruslen, men for sent for os, sagde Tuvalus præsident ved den officielle opløsning af den lille nation i Stillehavet. 2034: Havari på det finske Olkiluoto atomkraftværk. 2037: Stormflod fra havet koster mennesker livet i det nordøstlige Indien. 2045: Flodbølge på den kinesiske østkyst kræver over menneskeliv. 2047: Den kinesiske regering indfører Stol på grønne kræfter -politikken med nye massive investeringsprogrammer for sol energicentrene i bl.a. Indre Mongoliet og Perleflodsdeltaet, tredobling af kapaciteten i havmølleparkerne langs østkysten, obligatorisk skovplantningstjeneste for alle unge. 2052: Med to års forsinkelse lukker EU sit sidste kulkraftværk. 2059: Statusopgørelsen fra FN i 50-året for Københavnsaftalen viser, at de globale CO 2 -udledninger er reduceret med 58 pct.

6 6 6. oktober 2059 Dagbladet Information EU og Afrika enige om pris på Saharas solenergi Forhandlingerne i Tunis landede omsider i aftes med aftale om øget CO 2 -fri energieksport fra Afrika til Europa. De grønne områder i Sahara er nu større end Danmark, takket være kombinationen af solenergi og ferskvandsproduktion Energiforsyning af Elise Tejn Grønnesen Det blev langt over midnat, før regeringsledere fra EU og de nordafrikanske lande i går kunne melde om enighed i Middelhavsunionen om prisen på el leveret fra Sahara til de europæiske forbrugere.»vi har en aftale, der sikrer fortsat grøn energi til Europa og fortsat økonomisk fremgang for Sahara og de nordafrikanske stater,«sagde en træt, men tydeligt lettet Madeleine Bouchét, præsident i Frankrig og nuværende leder af Middelhavsunionen, da hun kom ud af forhandlingslokalet i Tunis for at orientere det ventende pressekorps om forhandlingsgennembruddet. Den ny aftale indebærer, at leverancerne til Europa af elektrisk strøm produceret i de store solenergicentre i Sahara øges med 10 pct. over de kommende 10 år, og at prisen på strømmen samtidig ligger fast. Til gengæld får unionens afrikanske medlemslande adgang til investeringer og medejerskab i den europæiske energisektors vindmølleparker og bølge - energianlæg. Aftalen får ros af både ngo er og fagfolk.»det her er en meget konstruktiv udgang på en til tider konfliktpræget proces,«siger professor Mads Mogensen, Institut for bæredygtighed på Copenhagen International University (CIU).»Med det fortsatte energisamarbejde får Nordafrika råd til at accelerere udviklingen af Det grønne Sahara. Frem for den strøm af afrikanske klimaflygtninge fra tørkeramte områder, som der var udsigt til op til det historiske klimatopmøde i København, har vi fået et stadig grønnere Nordafrika i rivende, bæredygtig udvikling. Her er både skabt gode levevilkår for flere millioner mennesker og en vedvarende, CO 2 -fri energiproduktion til glæde for os europæere,«siger professoren. Som 100 kulværker De afrikanske centre for kombineret solenergi- og ferskvandsproduktion er nået op på en elproduktionskapacitet på megawatt, svarende til 100 af de store kulkraftværker, der blev opført i EU frem til kulstoppet i 2013, og nok til at elforsyne 28 mio. husstande. Teknologien er den såkaldte CSP, koncentreret solenergi, dvs. store anlæg hvor tusinder af spejle koncentrerer sollyset og skaber varme, som bruges til at producere damp. Dampen driver dampturbiner og elgeneratorer, hvorfra den elektriske strøm distribueres til Europa via en af de fem højspændingsforbindelser under Middelhavet.»Tilbage omkring år 2000 tvivlede mange på teknologien,«fortæller Matthias Straub, pensioneret udviklingschef i Trans-Mediterranean Renewable Energy Corporation (TREC) og som ung ingeniør med til at lave de første projektbeskrivelser til tænketanken Rom-klubben, en af initiativtagerne til udviklingsprojektet.»derfor gjorde både europæiske og afrikanske ledere store øjne, da Spanien i 2008 faktisk indviede det første store CSP-anlæg, Andasol-1 på 50 megawatt. Det producerede sol-elektricitet til mennesker, og jeg tror, det overbeviste politikerne om, at Sahara-projektet var muligt,«siger Straub. Han minder om, hvordan Storbritanniens daværende premierminister Gordon Brown som en af de første statsledere satte ord på visionen, da han i 2008 sagde, at Nordsøen skulle gøres til Vi har en aftale, der sikrer fortsat grøn energi til Europa og fortsat økonomisk fremgang for Sahara og de nordafrikanske stater Madeleine Bouchét, leder af Middelhavsunionen vindkraftens hav, mens Middelhavsregionen skulle blive fremtidens centrum for solenergi.»middelhavsunionen vedtog The Mediterranean Solar Plan i juli 2008, og siden gik det som bekendt stærkt,«siger Matthias Straub. I juli 2009 etablerede TREC, genforsikringsselskabet Munich Re og 12 europæiske finans-, industri- og energivirksomheder det konsortium, der førte til de første anlæg i Tunesien, Algeriet, Marokko og Egypten. I 2020 var første delmål på megawatt realiseret, og nu har man altså rundet de Ingen flygtningestrøm»dagens forhandlingsresultat i Tunis om fortsat og udvidet samarbejde afspejler en kombination af klogskab og realitetssans,«mener Mads Mogensen.»EU s forhandlere har været på det rene med, at de afrikanske medlemmer af Unionen havde fat i den lange ende med deres enorme, øde arealer i Sahara med kraftig solindstråling holdt op mod det stærke europæiske behov for grøn energi, der kan indfri Københavns-aftalens krav til EU om stadigt faldende CO 2 -udledning.i de første år advarede visse europæiske røster mod at udskifte afhængigheden af det olieeksporterende OPEC med en ny afhængighed af et nordafrikansk SEPEC, et kartel af solenergiproducerende lande. Men tilpas mange politikere forstod, at et samarbejde, der gav Nordafrika og Mellemøsten økonomiske udviklingsmuligheder, var forudsætningen for at hindre såvel forstærket fundamentalisme som en øget strøm af fattigdoms- og klimaflygtninge mod Europa. Derfor gik man ind i udviklingssamarbejdet, og derfor har man nu heldigvis aftalt at udbygge det,«noterer bæredygtighedsprofessoren fra CIU. Det grønne Sahara Afgørende for middelhavssamarbejdets politiske bæredygtighed var den tidlige beslutning i EU om at skyde betydelige midler i at gøre Sa-

7 Dagbladet Information 6. oktober I dag Solanlæggene i Sahara er i dag nået op på en elproduktions - kapacitet på megawatt. Med den nye aftale mellem EU-landene og de nordafrikanske stater har Europa sikret sig fortsatte leverancer til en fast pris. FOTO: NACHO DOCE/RAUTERS/SCANPIX hara grøn, parallelt med udbygningen af solcentrene. Udviklingschef Sonja Holmen fra den norske miljøkoncern Bellona er netop vendt hjem fra et statusbesøg på det ældste af de grønne projekter i området, Sahara Forest Project, der tilbage i 2009 blev lanceret af Bellona dengang en miljøorganisation i samarbejde med de britiske firmaer Exploration Architecture, Seawater Greenhouse og Max Fordham Consulting Engineers.»Jeg kan rapportere, at det går strålende, og at Sahara Forest Project i dag er model for grønne områder med solenergi-, ferskvands- og fødevareproduktion med et samlet areal i Sahara, der nu større end Danmark,«siger Sonja Holmen til Information. I flere af dagens projekter udnytter man ligesom i pionerprojektet solenergien til at opvarme havvand inde i store drivhuse opført i ørknen. Det giver stor fordampning, og ved at lede den varme, dampmættede luft til en nedkølet afdeling af anlægget, fortættes dampen til ferskvand. Elforbruget til pumper og nedkøling sikres fra tilknyttede anlæg med CSP, koncentreret solenergi. Ferskvandet udnyttes i drivhusene til planteproduktion, herunder til produktion af alger i store bassiner. Algebiomassen anvendes i dag delvis som foder i regionens ekspanderende husdyrproduktion, delvis til eksport til biomassebaserede energianlæg i både Afrika og Europa.»Anlæggene er blevet så mange og så store, at der produceres tilstrækkeligt ferskvand til også at kunstvande udendørs områder, hvor ørkenen gradvist er blevet forvandlet fra sand til grønne, vegetationsdækkede arealer,«fortæller Sonja Holmen. Med den ny aftale i Tunis om øget eksport af sol-elektricitet til Europa kan den voksende afrikanske indtjening sikre en fortsat ekspansion af de grønne, fødevareproducerende områder i Sahara, fremgår det af en pressemeddelelse fra Middelhavsunionens formandsskab. se dokumentation på Usmageligt at servere kød til jubilæumsfest Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt møder hård kritik, efter at han serverede svinekød til sin jubilæumsfest i Europa- Parlamentet. Den grønne blok i parlamentet fremskynder nu sit forslag om kødkvoter Kødkritik af Inga Dymen Hjon Dansk Folkepartis grand old man, Morten Messerschmidt, kritiseres nu af en række EU-parlamentarikere, efter at det i weekenden kom frem, at Messerschmidt serverede flæskesteg og andre kødretter ved sin 50 års-jubilæumsfest i Europa-Parlamentet.»Deltagerne til Morten Messerschmidts fest spiste mere kød på en aften, end almindelige danskere gør på et år. Det er usmageligt,«siger Laura Korsgård fra Den Økologiske Folkebevægelses gruppe i Europa-Parlamentet Også Alva Skov fra Socialdemokraterne er forarget:»morten Messerschmidts festmenu er et ualmindeligt dårligt signal, særligt i år hvor Europa-Parlamentet har opfordret alle europæere til at skære kødet væk. Dansk Folkeparti har i årevis været imod kødkvoter og sagt, at det var nok med oplysningskampagner, men Messerschmidts fødselsdag demonstrerer jo tydeligt, at det er det ikke,«siger Alva Skov. Også europaparlamentarikere fra de andre EU-lande er forbløffede. Jeg lever stort set vegetarisk til hverdag, men flæskesteg har været min livret, siden jeg var barn, så selvfølgelig skulle det på bordet. Man skal jo ikke være fanatisk Morten Messerschmidt»At indføre kødløse dage ved de franske middagsborde har været en virkelig vanskelig politisk opgave. Netop derfor er det vigtigt, at alle europæiske politikere står sammen og viser befolkningen, at det kan lade sig gøre at sammensætte en både sund, lækker og kødløs menu. Også ved festlige lejligheder,«siger Basil Billaud fra de franske Le Couer Vert. Rodfrugtlasagne Morten Messerschmidt afviser kritikken.»jeg lever stort set vegetarisk til hverdag, men flæskesteg har været min livret, siden jeg var barn, så selvfølgelig skulle det på bordet. Man skal jo ikke være fanatisk,«siger han til Information og understreger, at festdeltagerne naturligvis også blev budt på brød og vegetarretter. For Morten Messerschmidt handler det om at holde fast i danskheden:»for mig og mange andre danskere er festlige lejligheder en kærkommen anledning til at spise typisk dansk. Og selv om Den Økologisk Folkebevægelse prøver at bilde os andet ind, så er det altså flæskesteg og ikke rodfrugtlasagne, som er dansk festmad. Det er vigtigt, at vi ikke mister vores traditioner i kampen for bæredygtigheden,«siger Morten Messerschmidt. Politisk kødkvote Sagen med Morten Messerschmidt har fået Den grønne blok i Europa-Parlamentet til at fremskynde et lovforslag om egentlige kødkvoter, som også vil omfatte partiernes repræsentationskonti.»at gøre Europa vegetarisk er en lang og sej kamp, men jeg tror, vi omsider er ved at vinde den. Vi må ikke miste befolkningens opbakning, fordi visse politikere ikke selv kan se, hvor grænsen går,«siger Laura Korsgård. Alva Skov fra Socialdemokraterne bakker op om forslaget om omfattende rationering på kød:»vi har haft CO 2 -kvoter i snart mange år, men i modsætning til Indien og Kina har vi ikke haft rationering på kød. Det er måske på tide.«se dokumentation på Dansk Folkepartis grand old man, Morten Messerschmidt, har vakt forargelse i hele Europa med sin jubilæumsmenu bestående af en række kødfulde danske egnsretter. FOTO: JACE BESS JO/MEDIEFABRIKKEN Kig ind og se det store udvalg House.dk Nørre Voldgade 8, Kbh.K H.C.Ørstedsvej 7, Frb PREBENS FLYTTEFORRETNING kører i hele europa små og store flytninger - på biogas og halm Prebens eftf. KONTAKT: Grange damestøvle Håndlagt og vulkaniseret naturgummi. Udtagelig formstøbt EVA indersål. God pasform. Svangstøtte i glasfiber. Farve: Cool blue, sort, lilla, rød og grøn. Str AL GORE HAVDE RET I 2009 KUN 50 Fås også som strålebog og bikbook VORES VALG 50 års jubilæumsudgave Vi valgte rigtigt og reddede kloden

8 8 6. oktober 2059 Dagbladet Information I dag Nu lukker vi et kulkraftværk om ugen Taiyang Shi har brugt en del af sin svimlende formue på at renovere facaden til sin bolig, et tidligere tempel i en af Beijing Citys hutonger. FOTO: KATE TINGSTRÖM Kina er ikke bare verdens største økonomi. Kina er også økonomien, der har satset hårdest på at blive bæredygtig. Information har mødt den grønne milliardær Taiyang Shi, som byder på te og fortæller om det kinesiske eventyr Grønt spring fremad af Else Tine Grøn Jensen Informations udsendte medarbejder BEIJING CITY Taiyang Shi er en glad mand. Dertil rig. Stenrig. Information møder ham i en fredet hutong i Beijing City, et af de ældgamle boligkvarterer i ét plan, der som små øer af historie ligger og trykker sig i metropolens landskab af himmelstræbende højhuse. Engang måden alle fattige kinesere i byerne boede, i dag et eksklusivt og eftertragtet domicil for de få særligt priviligerede. Taiyang Shi serverer te under et morbærtræ i efterårsfarver i hutongens gamle, lukkede gårdhave. Et tidløst rum, hvor man næsten glemmer, at man befinder sig i verdens mest moderne hovedstad i verdens stærkeste økonomiske magt.»det fantastiske er, at Kina på en måde er vendt tilbage til grundprincipperne i den traditionelle levevis fra tiden før Mao Zedongs revolution for over 100 år siden. Men det er sket med den mest avancerede moderne teknologi og de dygtigste videnskabsfolk, teknikere og økonomer. Og det er sket, uden at vi er vendt tilbage til fattigdommen. Tværtimod,«ler Taiyang Shi, en rank, distingveret herre med guldindfattede briller og et livligt gråt hår. Hans beskedne ydre fremtoning skjuler, at han i dag går for at være den femterigeste kineser. Shis farfar var en kinesisk bonde, der i sin ungdom levede det enkle, fattige og traditionelle liv, mens hans far Zhengrong Shi var en af de stræbsomme unge, der via videregående uddannelse og ophold i udlandet tog springet til en bemærkelsesværdig entreprenørkarriere. Zhengrong Shi grundlagde i 2001 solenergivirksomheden Suntech Power Company, på otte år gjorde han den til verdens største producent af solpaneler til elproduktion og sig selv til milliardær og Kinas syvenderigeste mand. Nu står sønnen i spidsen for koncernen i dag under navnet Suntech Global.»Det er som et eventyr. Vi har haft en historisk parentes på omkring 100 år, hvor Kina voksede fra næsten intet fossilt energiforbrug til at blive verdens største forbruger af kul, men nu er vi hastigt på vej til igen at basere det kinesiske samfund på de vedvarende energikilder, som naturen stiller til rådighed,«siger Taiyang Shi. Han scroller ivrigt i en aktuel regeringsrapport på den lille thinktop, han har på skødet.»her er det: I 2010 var 80 procent af Kinas elproduktion baseret på kul, i 2030 var det 34 pct., i dag er det sølle 12. Nu lukker vi et kulkraftværk om ugen. Fantastisk, ikke?«310 meter økologi Forklaringen på den udvikling fornemmer man efter få timers ophold i Kina. Her kan næppe findes en bygning uden solpaneler på taget eller facaden, sådan som på det 71 etagers Pearl River Tower på hjørnet af Jinsui Road og Zhujiang Avenue West i Guangzhou. I nu 50 år har dette 310 meter høje stykke hightech-økologi produceret både sol- og vindelektricitet og tjent som inspiration for de titusinder af byggerier, der siden er gennemført. Rejser man fra østkysten og ind i landet til f.eks. de højtliggende provinser Tibet, Qinghai og Indre Mongoliet, møder man de enorme solenergifarme, hvor hundredetusinder af solceller dækker de øde sletter, så langt øjet rækker, og leverer el til fjerntliggende storbyer. Det er hverken kønt eller afvekslende at køre gennem dette landskab af solpaneler på flad mark, men de er der heller ikke for æstetikkens skyld, og Kina har foreløbig plads nok. Langs nationens nordgrænse i bl.a. Indre Monoliet, Xinjiang og Gansu er det vindfarmene, der dominerer. Den globale gigant Goldwind siden 2003 størst i Kina og i dag størst i verden har leveret næsten halvdelen af møllekapaciteten på land og en tredjedel af vindmøllerne til de store havmølleparker, der ligger som perler på snor langs Kinas østkyst. Møllerne på kinesisk territorium leverer i dag seks procent af al vindmølle-el i verden, men dertil kommer de hundredetusinder af kinesiske vindmøller, der snurrer i USA, Europa og Afrika.»Det var i starten af min fars karriere, at grundlaget for Kinas grønne revolution blev lagt med vor regerings helt målrettede satsning på at overhale alle andre på det teknologiske område og

9 Dagbladet Information 6. oktober I dag samtidig levere resultater i pagt med klimaaftalen fra København. Kinas regering pumpede bevidst og gennem mange år enorme summer i at bringe os foran. Men det var først, da vi for 25 år siden fik rigtig styr på lagringsteknologien for sol- og vind-el, at vi kunne sætte fart på afviklingen af de store grundlastværker med kul,«fortæller Taiyang Shi. Build Your Dreams Foruden de centrale energilagre er det batterierne i de mere end 300 millioner kinesiske el-biler, der fungerer som decentrale lagre for den grønne strøm.»elbilerne er vidunderlige. Jeg har lige hørt, at den kinesiske BYD-lean nu er den mest populære model i Danmark, så du ved sikkert, hvad jeg mener,«ler Taiyang Shi.»I har vist haft BYD-modeller på vejene hos jer siden 2011, men hvor mange af dine landsmænd ved egentlig, hvad BYD står for? Det står for Build Your Dreams, og det forklarer alt om Kinas grønne eventyr. Vi er en nation med store drømme og med en stærk vilje til at forfølge og realisere dem. Vi kinesere er på en gang lydige, arbejdsomme og disciplinerede og samtidig voldsomt personligt ærgerrige. Derfor har vi i 80 år haft en stærkere økonomisk vækst end nogen andre, og derfor har vi i de seneste 40 år efter at problemet med klimaforandringerne blev klart for os formået at gøre økonomien stadig grønnere.«er forklaringen på Kinas succesfulde grønne revolution, at Kina ikke er demokratisk? Taiyang Shi rynker panden et kort øjeblik, men ler så sin perlende latter igen.»nu har Kinas kommunistiske parti formået at drive dette lands udvikling og folkets velfærd stedse fremad i 90 år. Det kan godt være, at vi ikke har demokrati i vestlig forstand, men hvis ikke udviklingen havde været til gunst for befolkningen, så havde den såmænd nok foranstaltet en modrevolution. Der har været uro med mellemrum, og der er skønhedspletter, jovist, men regeringen og partiet har skabt velstandsresultater for næsten alle kinesere, og nu grønne resultater til gavn for hele kloden.«mit spørgsmål sigtede på, om en stærk og autoritær centralmagt mon har været en betingelse for at håndtere den økologiske udfordring så effektivt og i tide? Savner det parlamentariske demokrati handlekraft?»jeg husker da udmærket dramaet om den amerikanske Kongres langtrukne forhandlinger om en klimalov i 2009, og Europa har da vist også haft sine seje processer om CO 2 -byrdefordelinger. Og frygten for ikke at blive genvalgt har da vist skræmt én og anden vestlig politiker Fakta: Kinas energisystem På grund af effektivisering er Kinas samlede energiforbrug kun vokset med 33 pct. siden 2010, selv om økonomien er vokset med omkring 200 pct. I elsektoren udgør vindkraft 17 pct. af produktionen, sol 14 pct., vandkraft 12 pct., mens kul dækker 12 pct. og naturgas godt 25 pct. CO 2 -udledningen er en anelse mindre end udledningen i Gennemsnitskineseren udleder i dag 2,3 ton CO 2 om året. fra at sige og gøre det nødvendige. Vi har tabt tid på den konto. Men jeg ønsker hverken at fornærme eller drille. I ved sikkert, hvad der er bedst for jer,«smiler den lille kinesiske milliardær.»jeg tror, man skal tænke på en anden måde: Spørgsmålet er ikke, hvorvidt vore systemer skal være autoritære eller ej. Spørgsmålet er, om vore ledere evner at blive autoriteter. Altså om de har de egenskaber, den moral og de visioner, der gør, at folket viser dem tillid og tør følge dem.«kinas økonomi vokser stadig markant. Endskønt mere grøn end nogensinde udgør den et pres på regionen og planeten. FN s Global Development Commission har lige spillet ud med et opsigtsvækkende forslag om at stille den globale vækstøkonomi om til ligevægtsøkonomi, fordi grænserne trods al teknologisk innovation overskrides. Deres kommentar?»jeg har to. Den første er, at Kina faktisk allerede i 2008 ved lov vedtog at bevæge sig mod den såkaldte cirkulære økonomi, en kredsløbsøkonomi hvor f.eks. én produktions affald bliver en andens råstof. Den lov var i hvert fald formelt et opgør med Maos budskab fra 1940 om, at Kina skulle bruge naturvidenskaben til at forstå, besejre og forandre naturen. I mange årtier har vi nu bestræbt os på at forstå naturen og dens grænser for at kunne leve harmonisk med den. Vi er der ikke endnu, men hvis du f.eks. besøger Tianjin Eco- City 150 kilometer nede ad kysten, så finder du en grøn by med en halv million mennesker, hvor kredsløbsøkonomien i dag er tæt på at være realiseret,«fortællertaiyang Shi.»Min anden kommentar er, at jeg er vokset op i en tid, hvor vi har skullet yde en økonomisk og arbejdsmæssig kraftpræstation for at gøre op med vores fossile energisystem. Det har været en kamp, hvor vi hele tiden skulle fremad, have fart på og tjene penge for at finansiere det nye. Jeg har det i blodet. Jeg skal se ting vokse, min grønne virksomhed skal ekspandere globalt, jeg kan ikke læne mig tilbage.«ro»men jeg har en 29-årig datter, for hvem et grøn energisystem og bæredygtig teknologi er en selvfølge. Det er bare sådan, det er. Hun kender nærmest ikke andet, ligesom vi ikke kendte andet end kul og olie, da jeg var barn. Og min datter ønsker ikke at overtage Suntech Global. Hun læser filosofi på Eastern Network University. Så måske har hun og hendes generation en ro, en tilfredshed, en mæthed, der gør, at en ligevægtsøkonomi kan opleves som noget naturligt. Det er det ikke for mig. På en måde føler jeg mig stadig som vore forfædre, der var i en stedse kamp for overlevelse.«taiyang Shi hælder te op til gæsten.»min kone siger, jeg er tosset. Jeg er en af de rigeste mænd i det mægtigste land i verden. Jeg er lykkelig for det, vi har skabt. Og alligevel kan jeg ikke slappe af. Det er noget rod,«ler entreprenøren, der måske har givet Kina og verden mere bæredygtighed end nogen anden. Se dokumentation på SÅDAN NÅEDE VI NED PÅ 1 TON CO 2 : Layout: birgittefjord.dk Fotos: Søren Dyck-Madsen / Klagyi / Studiovancaspel TRANSPORT Den kollektive trafik er styrket væsentligt før Jernbanenettet er renoveret, alle hovedstrækninger elektrificeret og hastighed og præcision øget. Cykelstinettet er forbedret, og flere virksomheder har medarbejdercykler til rådighed. BYGGERI I 2020 brugte nye bygninger 75 procent mindre energi end nye huse gjorde i Alle ældre bygninger fra før 1975 er renoverede, så deres energiforbrug er halveret. PERSONTRANSPORT I 2011 fik vi indført kørselsafgifter, de blev afløst af roadpricing i En stor del af bilparken er i 2012 elbiler, som via intelligente el-målere har sikret omlægning til vindkraft. ENERGIFORSYNING Andelen af vedvarende energi var 75 procent i Vi har i flere år satset massivt på vind, biomasse, sol, geotermi og bølgekraft. Fremtidens miljø skabes i dag 1 ton CO ² pr. indbygger* *I 2009 VAR UDSLIPPET 11 TONS PR. INDBYGGER SKAT OG ARBEJDE I blev en vidtgående grøn skattereform indført. Grønne afgifter på erhverv er øget kraftigt. LANDBRUG Før 2020 har vi nået at forgasse det meste gylle, udlagt marginaljorde til natur, og fået flere marker med efterafgrøder. Kosten er omlagt til mere grønt og mindre kød. FLYTRANSPORT I 2016 blev der vedtaget globale grønne afgifter på brændstoffer. Flytransport med både personer og gods er begrænset. Det Økologiske Råd Læs mere om Rådets visioner for hvordan vi nåede ned på 1 ton CO 2 pr. indbygger i 2059 på Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

10 10 6. oktober 2059 Dagbladet Information Overblik Rettelse Information beklager Cepos International Danskerne har for megen tid De søers by København er lidt tættere på Undersøgelse Markant fald i allergier SAS beklager Magnettogene igen forsinket Vejret Information kaldte i fredagens leder Slå ned Morten Emdrup for en CO 2 -svindler. Det er der ikke grundlag for, da retten endnu ikke har talt. Der skulle naturligvis have stået, at Morten Emdrup i sin egenskab af bestyrelsesformand i Niagra Energy er anklaget for uregelmæssigheder i kvotehåndteringen. INF. Emballage Advarsel mod overstimulans At mælken kan fortælle om sin udløbsdag og næringsværdi er ikke kun godt for de svagtseende. Undersøgelser viser også, at forbrugerne generelt er blevet mere bevidste om, hvad de spiser, efter at de ikke længere behøver at læse forbrugeroplysninger. Men nu advarer en ny rapport fra Pædagogisk Institut mod, at der er kommet for mange informationer i de populære emballager med soundtrack.»når havregrynet begynder at fortælle et eventyr, tager det opmærksomheden fra spisesituationen og er en trussel mod den sociale situation, som måltidet bør være,«hedder det i konklusionen. Indisk favorit Nobelpris til klimaforfatter? Vil nobelprisen i litteratur for første gang hylde en af de, der satte fokus på klimaforandringerne, mens alle andre vendte det blinde øje til? Det spekuleres der i, efter at sekretær for Det Svenske Akademi Vergil Sundstrøm i et interview med franske Le Monde udtalte, at vi skylder at anerkende den klimalitteratur, der var så udskældt i sin samtid. Blandt de navne, der nu spekuleres i, er den indiske forfatterinde Arundhati Roy, der i 2038 udgav den episke klimaroman De små forskelle. Roy har tidligere udtalt, at hun blev overrasket over, at bogens modtagelse handlede så meget om klimaaspektet.»det, som folk primært reagerede på var, at historien var sat i en verden med voldsomme klimaforandringer. Det er jo konteksten, men bogen indeholder jo også både kærlighed, generationskonflikter og søndage i parken,«siger Roy, som understreger, at hun betragter sig selv som en klassisk litterær realist blot i en verden, der har forandret sig. Den liberale tænketank CE- POS International går nu til angreb på danskernes øgede fritid. En CEPOS-måling viser nemlig, at under 20 procent af danskerne bruger deres fritid på at tænke på, hvordan de kan blive bedre til deres arbejde.»et samfund, hvor de mindre flittige ikke drives til konstant at konkurrere om gevinster med de mere flittige, er et samfund uden en stræben mod det optimale og mest omkostnings-effektive,«siger forskningschef Nima Nielsen. Hele 40 procent af den danske arbejdsstyrke vurderes over de seneste tyve år at have nedsat deres arbejdstid til mellem tyve og tredive timer om ugen. Der er stadig langt op til 1.000, men hovedstadsregionen kunne i går fejre sø nummer 200, da Furesø åbnede badesøen Svendsø. Området har allerede en fiskesø, en sportssø og en række fredede søer, der skal fungere som biotoper. Furesøs socialdemokratiske borgmester Finn Grav slukkede pumpen.»endnu et område er nu dræningsfrit og naturen kan få lov til at gøre det, den er bedst til,«sagde han. I modsætning til de mange konflikter, der har været omkring Roskilde med landmænd, der ikke ønskede at opgive mark-areal til søer, har Furesø haft succes med at overdrage søforvaltningen og de medfølgende indtægter til landmændene. Danmark vinder boblevin-sagen i EU De danske vinbønder jubler, efter at EUdomstolen i går gav dem medhold i boblevins - sagen. Protektionisme, siger de skånske vinproducenter Boblevin af Rose van Planning Propperne sprang i går hos Jyllænder-bønder, da EUdomstolen omsider fældede dom i den langvarige boblevins-sag. De danske bønder fik nemlig medhold i, at mousserende vin kun må kaldes Jyllænder, hvis druerne er dyrket på den jyske østkyst. Både svenske og islandske vinbønder har længe solgt mousserende vin under det hos vinens feinschmeckere så populære navn Jyllænder. Men nu er det altså slut.»når forbrugerne betaler det ekstra, forventer de også, at det, de får i glasset, rent faktisk også er produceret i Jylland,«lød begrundelsen på det efterfølgende pressemøde i den europæiske hovedstad, Bruxelles. Tommy Sørensen, formand for de omkring danske vinproducenter, er begejstret.»vi har nu knoklet i 20 år for at få en produktion op at stå. Det er en stor sejr, at domstolen har anerkendt den indsats,«siger Tommy Sørensen. De danske bønder producerede i slutningen af forrige årtusinde primært rødvin, men måtte i midten af 2020 erne sande, at de oprindelige sorter ikke længere kunne trives uden betydelige mængder bekæmpelsesmidler, og de omlagde derfor til de boblende hvidvine. Hos de skånske vinproducenter var der i går skuffelse.»folk forbinder jo ikke navnet Jylland med et sted. Jeg mener, at det her ligner protektionisme. Det burde vi være langt ude over her ved indgangen til 2060 erne,«siger Göran Wendin, der er formand for Skånske Vinproducenter. Gennemsigtighed godt Sagen om Jyllænder er langt fra den eneste strid om vinnavne, der verserer i EU lige nu. Siden kontinentets vinkort forskød sig nordpå, har der været en række lignende sager. I 2048 forsøgte de tyske vinproducenter f.eks. at forhindre Norge i at overtage navnet, da de måtte opgive Eiswein som følge af, at Folk forbinder jo ikke navnet Jylland med et sted. Jeg mener, at det her ligner protektionisme. Det burde vi være langt udover, her ved indgangen til 2060 erne Göran Wendin, Skånske Vinproducenter En ny undersøgelse fra Copenhagen International University viser, at der nu er et markant fald i allergier hos børn. Og mest opsigtsvækkende er, at det også er tilfældet i antallet af nye astma-diagnoser. Udover det oplagte, at færre mennesker ryger, og at bilerne udleder mindre usundt os, mener forskerne også, at de renere hjem forstået som hjem med færre kunstige kemikalier har haft en effekt.»vi kan ikke slutte andet, end at det forbud imod en hel vifte af kemikalier, som blev gennemført i 2024, nu har sin effekt,«hedder det i en pressemeddelelse. Nordtyskland ikke længere kunne regne med seks graders frost, som denne vintype kræver. På torvemarkedet på Kongens Nytorv i København var der blandede reaktioner.»jeg kender ikke så mange, der drikker. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har smagt det«, siger 42-årige Bente Fupz. Morten Mejse fra Lønstrup var mere optaget af sagen:»jeg går meget op i at kende den lokale historie bag de Planerne om nye magnettog i Skandinavien trækker endnu engang ud. I weekenden udskød den brasilianske togproducent Brazlink nok engang leverancen af de bestilte magnettog med en tophastighed på 430 km/t. SAS, der står for togdriften på de pan-skandinaviske ruter, beklager.»dette er sidste forsinkelse,«lyder forsikringen fra transportvirksomheden. Højbanen står klar til at transportere passagerer fra København til Oslo på omkring halvanden time. Indtil da må togpassagererne leve med de noget bumlende Bombardier-tog, der har en tophastighed på kun 300 km/t. Fremover er det kun vin lavet af druer fra den jyske østkyst, der må få betegnelsen Jyllænder. FOTO: LARS WITTROCK/SCANPIX produkter, jeg køber. Al gennemsigtighed er godt.«sagen bygger på en principafgørelse fra 2013, hvor det blev afvist, at de store champagne-producenter måtte flytte navnet med til England, da den pågældende drue ikke længere trivedes i det franske klima. Tirsdag den 6. oktober står solen op kl og går ned kl Dagen er aftaget med seks timer og ni minutter. I dag: Lidt eller nogen sol og kun enkelte spredte byger. Op mellem 12 og 15 grader og jævn til hård vestlig vind. Om natten mellem 5 og 10 grader. Vinden slår over i storm i løbet af natten. Onsdag: Mest skyet og fra omkring middag udbredt regn fra sydvest. Temperaturer mellem 12 og 16 grader. Vinden tiltager til jævn til hård storm fra syd og sydøst og vosker ud på aftenen til op til orkanstyrke. Om natten mellem 5 og 10 grader. Torsdag: I de sydlige og østligste egne skyet med regn af og til, ellers mest tørt med nogen sol. Dagtemperaturer mellem 12 og 15 grader. Om natten mellem 7 og 12 grader. Den hårde vind fra sydvest og vest tager af i løbet af natten. Gamle nyheder 2009 Krav om uvildig undersøgelse af forsvarsfadæse Giv grønt lys for en uvildig undersøgelse af hele forløbet omkring jægerbogen eller find et nyt job. Det er beskeden fra SF til forsvarsminister Søren Gade (V) forud for et møde i forligskredsen. Også Socialdemokraterne, De Konservative og Enhedslisten vil have Stats- eller Rigsadvokaten til at gennemgå sagen og afhøre folk i Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet under vidneansvar. Dermed er presset maksimalt på forsvarsministeren, inden han mødes med partierne bag forsvarsforliget. Vores tillid til Søren Gade står og falder med, om han vil til bunds i sagen. Og vi ønsker en positiv tilkendegivelse på mødet fra Søren Gade om, at han ønsker en uvildig undersøgelse. Hvis han ikke vil det, så har vi ikke tillid til ham mere, siger Holger K. Nielsen. Kravet om at få endevendt papirer og afhørt medarbejdere fik for alvor vægt, da De Konservatives forsvarsordfører, Helge Adam Møller, rejste kravet. Selv om forslaget ikke er koordineret med Venstre, forventer Adam Møller, at Søren Gadebakker undersøgelsen op. På mødet vil Gade fremlægge to redegørelser om skandalen: En fra ledelsen i Forsvarskommandoen og en fra Forsvarsministeriet.

11 STORKØBENHAVN E Albertslund - BusinessCom: Ledøjevej E Brøndby: Vallensbækvej 22A E Brøndby Strand: Industrivej P Christianshavn: Torvegade P Frederiksberg: Falkoner Allé E Frederiksberg: Finsensvej 39b P/E Glostrup: Hovedvejen E Greve Erhverv: Mosede Standvej P Herlev: Herlev Bymidte Butikscenter E Hillerød Erhverv: Frederiksværksgade P Hundige: Hundige Storcenter P København N: Nørrebrogade P København N: Nørrebrogade P København NV: Frederikssundsvej P/E København S: Amagerbrogade P København V: Vesterbrogade P København V: Vesterbrogade P/ESENKøbenhavn Ø: Østerbrogade P/E Søborg: Søborg Hovedgade SJÆLLAND P/E Frederikssund: Havnegade 28B E Helsinge: Bomose Allè P Helsingør: Bjergegade E Herlufmagle: Hammervej P Holbæk: Ahlgade 74 D P Holte: Holte Midtpunkt P/E Hørsholm: Hørsholm Midtpkt P Korsør: Algade E Nykøbing Falster Erhverv: Nordre Ringvej E Næstved Erhverv: Postboks P/E Ringsted: Nørregade P/E N Roskilde: Københavnsvej 106 F E Roskilde Erhverv: Postboks P Skælskør: Algade P/E Slagelse: Schweizerpladsen 1A P Sorø: Absalongade 1A E Værløse Erhverv: Kirke Værløsevej 18 A FYN P Assens: Østergade P/E Broby: Østerågade E Broby Erhverv: Østerågade P Middelfart: Odensevej 11A P Nyborg: Korsgade P/E Odense C: Falen P Odense C: Kongensgade P Odense C: Vesterbro P Odense C: Vesterbro P/E Rudkøbing: Ørstedgade BORNHOLM P Nexø: Toldbodgade JYLLAND P Brabrand: Bazar Vest, Edwin Rahrsvej P/E Brande: Torvet P/E Egå: Stavneagervej P/E Esbjerg: Kongensgade E Lindpro: Bådebrogade E Frederikshavn Erhverv: Grønlandsvej 22C P Grenaa: Havnevej P/E Haderslev: Chr. X s Vej P Hadsund: Ålborgvej P Hasle: Ryhavevej E Herning: Silkeborgvej E Hjørring: Sæbyvej P/E Hobro: Nytorv P/E N Holstebro: Jens Baggesensvej E Horsens: Mars Allé P Kjellerup: Søndergade P/E N Kolding: Helligkorsgade P/E Lemvig: Rugmarken 3A P Løgstør: Østerbrogade P/E Nørresundby: Østerbrogade P/E Odder: Banegårdsgade P Padborg: Dammen P/E Randers: Jomfruløkken P Ry: Kyhnsvej P/E Ryomgård: Industrivej P/E Skanderborg: Algade P/E Skive: Østergade P/E Sønderborg: Elholm P/E Tarm: Centervej P/E Thisted: Havnen P/E Tønder: Kogade P Vejen: Jacob Gades Allé P Vejgaard: Vejgaard Torv E Vejle: Ladegårdsvej E Viborg Erhverv: Fabrikvej P/E Viborg: Livøvej P/E Viborg: Tagtækkervej P/E Viby J: Skanderborgvej P Århus C: M.P. Bruunsgade Telekædens Servicecenter... Ny butik SE SonyEricsson Servicecenter Nokia Servicecenter P Privat forhandler E Erhvervs forhandler Find nærmeste forhandler på

12 12 6. oktober 2059 Dagbladet Information Nogle gange længes jeg tilbage til 2015 Trangen til at præstere og akkumulere materielle goder ligger stadig dybt i os, siger forfatteren Yasmin Inge Hadra Petersen, som i sin generationsroman skildrer en families historie fra Berlinmurens fald til i dag Interview af Inga Dymen Hjonl Yasmin Inge Hadra Petersen tager imod i sin families fredede sommerhus i Tisvilde. Netop her, hvor hendes fars gamle legetøjsbiler flyder i hjørnet, og farmødrenes espressomaskine stadig står i køkkenet, har hun skrevet sin generationsroman Dengang var vi altså dér, som er inspireret af hendes egen familie.»min mormor var andengenerationsindvandrer, og mine farmødre var lesbiske intellektuelle, som fik min far med en sæddonor. Mine forældre mødtes som unge studerende og forsøgte at forene deres forskellige baggrunde i en tid, hvor hele verden var på randen af økologisk katastrofe. Jeg har altid haft lyst til at fortælle deres historie,«fortæller Yasmin Inge Hadra Petersen, der er opkaldt efter to af sine oldemødre. I Dengang var vi altså dér fortæller Yasmin Inge Hadra Petersen i korte, ordknappe kapitler historien om to danske familier og deres liv fra 1989 til i dag. Især bogens kvindelige hovedperson, Meryam, som kæmper med sine egne ambitioner og tidens pludselig krav om omstilling til bæredygtighed, er inspireret af hendes egen mor.»min mor var den første i sin familie, som fik en studentereksamen og mulighed for at forlade det sociale boligbyggeri i Ishøj. Hun måtte bære hele sin families ambitioner og drømme på sine skuldre, og selv om hun gjorde oprør mod sin baggrund, var det voldsomt svært for hende at give slip på alle de materielle goder, hun havde drømt om at få. Min far havde til gengæld svært ved at prioritere sit fritidsliv over sit arbejdsliv. Han kom fra en familie af intellektuelle, hvor man skulle gøre sig fortjent til kærlighed gennem faglige præstationer,«siger Yasmin Inge Hadra Petersen. Skoven som metafor Fra sin arbejdsplads ved vinduet har Yasmin Inge Hadra Petersen kunne se ud på den nyplantede skov, som breder sig omkring det gamle sommerhusområde i Tisvilde. Og netop skoven er en vigtig metafor i hendes bog.»det vil jo tage flere hundrede år, før Nordsjælland er dækket af egeskove, selv om vi ville ønske, at vi kunne tage på skovtur i morgen. Det er denne naturens realitet, som vi har måtte indordne os under. Det er svært for et demokratisk system, som kræver løsninger på alle problemer inden for et årti. Samtidig tror jeg, at menneskerne har mere til fælles med træernes langsommelighed, end vi selv tror. Vi tror, at vi kan ændre menneskers mentalitet på et par årtier, men kulturelle forestillinger hænger ved i generationer. Trangen til at præstere og akkumulere materielle goder ligger dybt i os,«siger hun. I sin bog skildrer Yasmin Mine forældres generation var præget af en stor længsel efter nærhed med familien, men jeg tror, at det er kommet bag på dem, at familien også er så krævende Yasmin Inge Hadra Petersen Inge Hadra Petersen to ældre kvinders kamp for at bevare deres sommerhus, da staten vil ekspropriere grunden til skovbrug.»mine farmødre var begejstrede for projektet om at dække Nordsjælland med skov, men de blev chokerede, da de opdagede, at det også gjaldt Tisvilde og deres sommerhusgrund. Sammen med Tisvildes beboerforening lykkedes det dem at få hele byen fredet som et eksempel på særlig dansk byggestil. Det glæder jeg mig over i dag, for det er især i mine farmødres sommerhus, at jeg kan få ro til at skrive, «siger Yasmin Inge Hadra Petersen. Mere tid flere krav Dengang var vi altså dér indledes dramatisk med, at den kvindelige hovedperson tager livet af sin mor for at slippe for at passe hende længere. En hurtig løsning på den ældrebyrde, som i dag får mange familier til at sætte spørgsmålstegn ved, om det bæredygtige samfund egentlig har givet dem mere fritid.»mine forældres generation var præget af en stor længsel efter nærhed med familien, men jeg tror, at det er kommet bag på dem, at familien også er så krævende. Min egen mor var faktisk utrolig glad for den del af bogen, som skildrer Meryams forhold til sin muslimske mor. Min egen mormor blev 119 og var afhængig af min mors hjælp fra hun var 98,«siger Yasmin Inge Hadra Petersen. Hun mener, at familiens svaghed bliver overset i det nuværende samfundssystem, hvor prisen for den kortere arbejdstid har været, at de fleste omsorgs opgaver er blevet lagt tilbage i den enkelte familie, fordi de ikke længere kunne finansieres over skatten.»da jeg sad og skrev om Amatørerne har gjort en ende på litteraturhistorien Litteraturprofessor Bjørn Alsted Nielsen har gennem et langt liv kæmpet for den store kunst. Men nu smider han håndklædet i ringen og erklærer slaget for tabt: Amatørerne har afsluttet litteraturhistorien, og den litterære epoke er forbi Kunstdebat af Ani Kola Ling Bjørn Alsted Nielsen er efterhånden blevet 73 år, og han er udmattet oven på en lang uge med mange interview og foredrag om sin nye bog. Men det er heller ikke en bog, som stryger tiden med hårene, så Alsted Nielsen har haft travlt med at svare for sig. I bogen Amatørernes århundrede går han til angreb på de seneste års store succeser inden for kunst og litteratur, som er blevet skabt af dygtige amatører. Værker som Den nøgne mus og Ud i det blå, der er blevet dundrende publikumssucceser på stort set alle platforme. Fritidsforfatternes overraskende succes blandt både publikum og anmeldere har fået flere forskere til at tale om en ny periode, hvor kunsten og litteraturen er blevet demokratiseret.»når så mange mennesker har fået adgang til at udøve et kreativt håndværk, vil nogle af dem ramme plet med værker, som overgår klassikerne,«lød det i en meget omtalt kommentar sidste år af Vergil Sundström, sekretær for Det Svenske Akademi, som uddeler Nobelprisen. Men det er en påstand, som Bjørn Alsted Nielsen er helt uenig i:»det er klart, at hvis du sætter aber til at skrive med skrivemaskiner i år, så kommer der ét eller andet ud, der ligner litteratur. Men det er det ikke. Det en efterligning, og enhver erfaren læser vil med det samme mærke forskel. Sådan er det med et værk som Den nøgne mus. Bevares, den indeholder da gode ideer, men Litteratur med stort L? Det er det ikke.«det kvindeliges sejr Vi sidder på Bjørn Alsted Nielsens kontor på Copenhagen International University. Kontoret bærer præg af at tilhøre en akademiker af den gamle skole. Her er kun en enkelt læseskærm, ellers præges rummet af store stabler af verdenslitteraturens klassikere gerne i førsteudgaver som tydeligvis er blevet læst flittigt. I din nye bog går du til angreb på det, du kalder amatørismens svøbe. Kan du uddybe, hvad du mener?»det er ikke længere et kald at skrive litteratur eller lave kunst, men en hobby, som vi opmuntres til at forfølge for at udvikle os. En basal aktivitet ligesom at spise eller sove. Og dét har været rigtig godt for mange mennesker, men det har været dårligt for litteraturen. Den udspringer ikke længere af en indre nødvendighed. Den bliver skrevet af glade amatører, som ikke har et særligt talent eller en særlig indsigt, men som bare har været så heldige at få en god idé. Og det går selvfølgelig ud over kvaliteten.«vergil Sundström sagde sidste år, at der aldrig før har været så hård konkurrence om Nobelprisen. Du står ret alene med dit synspunkt?»jamen der kommer bestemt appellerende historier ud af feticheringen af amatøren. Det er eksempelvis sigende, at vi ser så mange kvindelige vindere i disse år, for amatørismen ligger mere naturligt til det kvindelige. Men en nobelpristager bør hæve sig over det behagelige og det hyggesyge. Stor litteratur kommer et helt andet sted fra. Den kræver mod, styrke og viljen til konfrontation,«siger Alsted Nielsen og ser strengt ud over universitetets æblelund. Hvilke konsekvenser mener du, at amatørens nye hovedrolle får for vores kultur?»verdenslitteraturhistorien er slut. Den store kunst er død, og du skal ikke regne med, at vi kan genoplive den. Vores kreative muskler er simpelthen blevet for slappe. At skabe stor kunst og litteratur er en evne, som vil gå i glemmebogen ligesom så mange andre håndværk. Litteraturens epoke strakte sig over cirka år af vores historie, og den har udfyldt en vigtig funktion i en turbulent periode. En periode, hvor vi turde bryde grænser i frem-

13 Dagbladet Information 6. oktober Kultur Yasmin Inge Hadra Petersens finder ro til at skrive i sine farmødres sommerhus i Tisvilde. Det gik sammen med resten af Tisvilde fri af statens ekspropriering af Nordsjælland, det blev fredet som et eksempel på særlig dansk byggestil. FOTO: DAGNY GARD RIIS Meryams liv som småbørnsmor i 2015, tog jeg mig selv i at længes efter en tid, hvor der var statslige institutioner, som tog sig af børnene. Min mor synes jo, at der er synd for mig, at min mand og jeg selv skal tage os af vores børn. Hun mener, at kvinderne har mistet en stor del af deres muligheder for selvrealisering i nulvækstsamfundet, og hun ville ønske, at jeg havde mere tid til at pleje mine litterære ambitioner. Også i min generation er det jo ofte kvinderne, som hænger på børnene. Da jeg havde små børn gjorde mændene karriere. Nu spiller de fodbold, plejer min mor at sige. Det er ikke helt forkert,«siger Yasmin Inge Hadra Petersen, som for alvor fik trang til at kigge på sin egen families historie, da hun blev mor for fem år siden. Vækstnostalgi»Min mor fortalte mig, at det netop var hendes angst for min fremtid, som fik hende til at slutte op om omlægningen til et bæredygtigt samfund. Da hun var gravid, plagede det hende, at hun satte et barn i verden, som risikerede at få et meget dårligere liv end hende selv. På den måde er det en gave at blive Blå bog Yasmin Inge Hadra Petersen Født 2020 i København Cand.mag i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Debuterede med digtsamlingen Bæredygtige landsbyer er kedelige i Anker Giersing Strøh skriver i sin anmeldelse af Dengang var vi så dér : Bogen er en storslået, historisk belæst og medrivende forvandlingskugle, hvori tre generationers hverdag, fødsler og død, drømme og bristede illusioner, tro og skiftende moral udspiller sig. Det er små fortællinger i en stor fortælling om den ufattelige psykiske og fysiske forandring, som vores samfund har gennemgået. mor i et samfund, hvor man ikke behøver frygte for en økologisk dommedag,«siger Yasmin Inge Hadra Petersen og rynker så brynene:»alligevel tror jeg, at mange i min generation føler en nostalgi for vækstsamfundet og de muligheder, som det gav dets indbyggere. Sammenlignet med min mor har jeg et meget mere begrænset liv. Jeg har ikke hendes pres for at skulle præstere, men jeg har heller ikke hendes muligheder for at gøre præcis, hvad jeg vil. Det er da et paradoks, at jeg med en arbejdsuge på 20 timer har rigeligt tid til at opfylde min mors ungdomsdrøm om en kæmpefamilie, men at politikerne samtidig gør alt, hvad de kan, for at forhindre, at vi får mere end to børn.«yasmin Inge Hadra Petersen har dedikeret sin bog til sine døtre. Dem har hun haft i tankerne under hele arbejdet med bogen.»da jeg sad og skrev min bog heroppe, ringede jeg hjem til pigerne hver aften, og bagefter kom jeg altid til at spekulere på, hvordan de en dag ville se på mit liv. Og om deres liv bliver lige så forskelligt fra mit, som mit liv har været fra min mors. Det gør det nok, selv om vi jo endnu ikke kan forestille os, hvordan udviklingen vil forandre vores børns liv. Det kunne man jo heller ikke for 50 år siden. skridtets navn ofte med fantastisk kunst til følge.«demokratiets antitese Bjørn Alsted Nielsen forklarer, at demokrati og kunst på mange måder er hinandens modsætninger. Demokratiets opgave er i hans udlægning at beskytte vores livsgrundlag og sikre, at der er balance mellem individ og fællesskab. Demokratiet søger derved at skabe harmoniske individer i et ligeværdigt fællesskab. Og dét mener Alsted Nielsen er de værst tænkelige forudsætninger for at skabe god litteratur.»det bliver noget navlepillende plidderpladder uden nerve, uden saft eller kraft. Stor litteratur kræver skabere, som har sagt til helvede med fællesskabet, jeg Bjørn Alsted Nielsen erklærer litteraturhistorien for død: Vores kreative muskler er simpelthen blevet for slappe. At skabe stor kunst og litteratur er en evne, som vil gå i glemmebogen ligesom så mange andre håndværk, siger han. FOTO: ODILON DIMIER går min egen vej. Mennesker, som har kæmpet, som har fået nogle tæsk, og som har nogle erfaringer at skrive på.«bjørn Alsted Nielsen har tidligere argumenteret for at lukke Kunstakademiet, Forfatterskolen og Film- og Spilskolen, som han mener er blevet meningsløse institutioner.»i gamle dage tjente disse institutioner et formål: De skulle udvælge særlige talenter og forædle dem til kunstnere. I dag er det masseuddannelser, som uddanner titusindvis om året med det primære formål at sikre folk et meningsfuldt og interessant liv. Det devaluerer fuldstændig de kunstneriske idealer at gøre for eksempel Kunstakademiet et af Europas ældste til en fabrik for livskunstnere.«midt i al pessimismen har professoren dog et forslag.»vi skal tilbage til elitetanken. Et uddannelsessystem skal ikke servicere alle mulige menneskers personlige udvikling. Det skal derimod sørge for, at de, der virkelig har talent og en indre ild, får muligheden for at lave noget genialt og enestående. For eftertidens skyld.«om det kan redde kunsten, er Bjørn Alsted Nielsen i tvivl om. Men som han siger:»det er bedre at have slået fejl i idealets navn end at fortryde, at vi ikke engang forsøgte at redde vores kunst fra at blive ofret på amatørismens alter.«

14 14 6. oktober 2059 Dagbladet Information Kultur Bruttonationallykke og genfærd i Nordvest Den engelske sanger og sangskriver John Lennon genopstod for en aften i en 3Dreinkarnation. Lennon ville sikkert have propaganderet for en grønnere klode, hvis han havde levet længe nok til at læse den banebrydende Brundtland-rapport om global bæredygtighed fra FOTO: MEDIEFABRIKKEN John Lennons hologram satte nye standarder for stagediving, da lørdagens bevægende hyldestkoncert fejrede de uddøde dyrs tilbagekomst Koncert af Sten Narl Fischer Det var en aften med noget at fejre: At vi er på rette spor, at kloden heler, at vi kan opføre os ordentligt. Lørdag aften var det første gang i 30 år, at en sneleopard betrådte vores klode på fri fod eller rettere pote. Og det skulle fejres i Hypertemplet i det nyfødt dybgrønne Nordvestkvarter i hovedstaden. Den sidste sneleopard udåndede ellers i fangenskab i 2034 i Berlin Zoo. Presset ud af økosystemet af klimaforandringer og menneskelig dominans og til sidst også ude af stand til at formere sig i fangenskab. Men for nylig klonede forskere med succes den første nye sneleopard, og i år vurderes det, at den central asiatiske natur igen kan tilbyde de nødvendige vilkår for sneleoparden. Og det skulle altså fejres med fest, musik og ceremoniel genbrugsbægerklang. På scenen i centrum i Hypertemplet stod og sad en kvartet af tidens mest brillante musikere med speciale i at spille på virkelighedens lyde, det som for over 100 år siden blev døbt musique concrète eller konkretmusik. Koblet op i et neuralt netværk, der igangsatte musikalske processer i en pingpong mellem gruppemedlemmernes hjernebølger. En kompleks og dybt fascinerende kollaborativ struktur, som blev udbygget af, at musikerne også brugte deres kroppe, fingre, arme, ben til at spille på tangent- og strengeinstrumenter såsom elektrisk orgel, bas, guitar, slagtøj samt selvfølgelig de sædvanlige former for trådløse musikinstrumenter. Dette musikalske fletværk af tanke og handling ledsagede det transmitterede øjeblik, da den første sneleopard af hankøn betrådte bjergene i det nordlige Indien for første gang siden Kameraer monteret i omgivelserne samt overalt på dyret og i form af gennemsigtige kamerakontaktlinser over dens øjne transmitterede de første nyfigne forsigtige skridt ud i en virkelighed i bedring. Og mikrofoner og bevægelsessensorer placeret ikke kun inde i dyret, hvor blodets rullen og hjertets dunken dominerede, men også i pelsen, poterne, halen og ørerne på kattedyret blev brugt som musikalske byggeklodser og indikatorer. Hjertets accelererede dunken, da porten til buret blev slået op, fik lov at åbne helt rent, men blev snart ledsaget af harmonier i en gryende opbygning. Ydre lyde dukkede op. Vindens susen i træerne, fugles spørgsmålstegn. Så pelsens reaktioner på den friske bjergluft, poternes forsigtige, siden noget mere kække færd gennem det uvante landskab. Det hele smeltede sammen, blev samplet, loopet, videreudviklet i dramatiske mønstre med sneleopardens færden som helt naturlig narrativ motor. Det var helt enkelt rygradsrislende. Med de udleverede soloreceptorer monteret kunne man også sanse direkte gennem dyrets øjne og ører, og omkring mig så jeg voksne mænd i jakkesæt klynke lykkeligt, pæne husmødre knurre primalt, og børn stå helt paralyseret henførte. Frøer i synkope Men der var også andre dyr løs. Nyklonede udgaver af andre uddøde arter, som den gyldne frø, sydkokakoen og Charles Island-skildpadden blev lukket ud i hver deres tidligere så vante fauna, og det skete i et velkomponeret musikalsk forløb, der antog symfoniske dimensioner. Da først sneleoparden var sendt af sted, blev gyldne frøer frigivet, og deres hoppen og springen skabte et komplekst synkoperet forløb, som musikerne tydeligvis havde studeret, mens frøerne stadig var i fangenskab det vidnede de meddigtende og sugende og lokkende bas-fabuleringer om. Og da fuglene og skildpadderne blev sendt i luft og til vands vidnede de smukt harmonisk svungne og bølgende synthstrukturer også om forudgående studier af motorik og adfærd. Denne anmelder indrømmer gerne, at tårerne sprang

15 Dagbladet Information 6. oktober frem ved dyrenes første møde med deres moderlande. Frøernes tøven, fuglenes flugt, skildpaddernes episke dyk og ikke mindst sneleoparden, der hurtigt og til stor morskab begyndte at pisse territorium af. Og mens verden forarges over Morten Messer - schmidts flæskestegsorgie i Europaparlamentet, ja, så var det anderledes svært at blive gal over, at en pelsklædt kødæder fulgte sin natur og fangede og konsumerede dele af en bjergged i åben transmission først med infernalsk, tydeligvis improviseret akkompagnement fra musikerne under jagten, siden afløst af melankolsk dvælen efter gedens udånding. Naturen er ikke for sarte sjæle, og selv om mange vendte sig væk i afsky, så anerkendte musikerne også denne del af sneleopardens jomfrufærd. Lennon tilbage Og genfærd var her også. Aftenens andet højdepunkt var den annoncerede 3D-reinkarnation af John Lennon ( ), den afdøde Beatles-forsanger og fredskæmper, som sikkert ville have propaganderet for en grønnere klode, hvis han havde levet længe nok til at læse den banebrydende Brundtland-rapport om global bæredygtighed fra 1987 og til at opleve, hvad der fulgte af videnskabelig bevisbyrde og politisk nølen. I Hypertemplet fik han i stedet chancen for at fejre et halvt århundrede i bedring, da et helt umuligt knivskarpt hologram blæste Lennon til live igen og endda gennem enorm computerkraft simulerede hans scenepersonlighed og musikalske kreativitet, som f.eks. udmøntede sig i et af de særeste musikalske møder, jeg har oplevet: En Lennon (ja, det var jo ikke dén Lennon, men én der lignede utrolig meget), der satte en messende sang for kloden i gang»children of the earth grow together«og så en tøvende, men siden ekstatisk brølende folkemængde. Blasfemisk vil hardcore Beatles-fans sikkert sige. Uetisk vil traditionalister og filosoffer måske hævde. Interessant, men ikke ubetinget vellykket, vil jeg kalde det i musikalsk forstand. Og hvad der kunne have været en sygeligt klæg genopgravning af et dødt ikon blev heldigvis eksekveret med en vis grad af selvironi og respekt for afdøde. Der var indlagt glitches i hologrammet, så det af og til hakkede og skrattede og dermed pegede på sin egen simulerede natur. Og Lennon 2.0 jokede også med sin egen karakter:»please blame my programmers for any unhip dance moves«. Håb om penetrering Uanset hvad så glimtede den afdødes charme i 3D-reinkarnationen, da denne afbrød koncerten (kan computere regne sig frem til dét?) og talte til sneleoparden, som stadig gled gennem naturen under koncerten:»how are you doing out there? Cold enough for you?«og så parafraserede han a capella sin egen sang»i Dig A Pony«(dén var ikke gået før copyright-revolutionen):»i do a leopard/well, you can penetrate any place you go/yes, you can penetrate any place you go«. Åh ja. Der er givetvis mange forskere, der håber på snarlig penetrering fra sneleopardens side, når hunvarianter af arten snart slippes løs. Det var en interessant, hjemsøgt og sært optimistisk performance, og da Lennon gik i ledtog med transmitterede hologrammer af de løsslupne dyr og bevægede sig ud over publikum i en mimen af tidligere tiders stagediving, men også bibelske vandvandringer, ja, så var der ideel bruttonationallykke og benovelse i Nordvest. Så det blev en magisk aften, hvor sneleoparden pissede, så det dampede, skildpadderne boltrede sig, frøerne tilsluttede sig regnskovens kor, fuglene blev frie, ja, som fugle nu bør være. Og fejret det blev der, og fejret det blev vi. Menneskeheden og naturen. Det os, som vi fik helet for et halvt århundrede siden netop her i hovedstaden ved klimatopmødet. Det var en kunstnerisk vellykket såvel som teknologisk spektakulær fejring af vores nyvundne evne til at gå i dialog med naturen, efter epoker i monolog. Det er heldigvis slut med den slags pjat. Men vi må aldrig glemme en tid hvor hovmod, dumhed, økonomiske særinteresser og politisk magtgalskab satte dagsordenen, og det kan musikken afholde os fra. Tænk blot på en anden stor sanger, amerikanske Antony Hegarty, der tilbage i 2009 før klimatopmødets vendepunkt samme år sang:»i m gonna miss the sun/i miss the animals/i m gonna miss you all/i need another place/will there be peace/i need another world/this one s nearly gone.«den blev her heldigvis. The Snow Leopard Salute feat. John Lennon 2.0 Hypertemplet, Kbh. og projiceret på himlen over storbyer verden over, lørdag. snowleopardsalute.org Det ubevægelige Grønland At besøge Grønland er som at rejse ud af tiden Rejser af Oline Bregnhardt Aldrig før i mit liv har jeg set så blå en farve. Solen var gået ned, men de hvide ismasser, der vældede ud fra fjordens indre, blandede sig med havets bølger og fik vandet og luften til at lyse i alle nuancer af blå. Og midt i det hele strakte denne kæmpe gletsjer sin arm ud i vandet, som om den tilbød at bære vores lille skib i land. Det var natten før 50-årsdagen for Grønlands selvstyre. Næste dag skulle der festes. Jeg havde stået på ventelisten til denne rejse i syv år, og nu lykkedes det. Jeg boede i Narsaq, tæt ved Brattahlid i Østerbygden, som ifølge historiebøgerne blev etableret af selveste Erik den Røde, efter at han blev landsforvist fra Island helt tilbage i 985. Erik gav landet navnet Grønland, og selv om klimaforandringerne rigtig nok har gjort området grønnere, kælver gletsjerne stadig længere oppe nordpå. Ren-eventyr Det mest slående ved et besøg i Grønland under fejringen af 50-årsdagen er nok, at grønlænderne i det udvidede selvstyres tid har formået at holde sammen på et skrøbeligt jægersamfund på trods af et stadig større pres fra mineog skibsindustrien. Kulturen er i stigende grad amerikansk præget, men den lokale og for danskere ofte mærkelige måde at omgås naturen på er i det store hele intakt. Da jeg dagen efter mødte danske Sigurd V. Andskær på min gåtur gennem Narsaq, fortalte han mig f.eks. denne historie: For et år siden kom han til Narsaq med en god idé. Klos op af den lokale fiskefabrik ville han opføre et lille rensdyrslagteri, med den plan at sælge det eftertragtede kød i USA og Danmark med god profit. Han gik i gang, byggede slagteriet, blev venner med borgmesteren og lavede aftaler med skibsrederen. Det eneste, der manglede, var nogle ansatte, som vidste, hvordan man fanger og slagter dyrene. Andskær ansatte ti lokale jægere og sendte dem ind i landet på ti splinternye brintsnescootere. Ingen kom tilbage. Efter et par dage begyndte Andskær at forhøre sig om, hvor de dog var blevet af. Han fandt én af jægerne hjemme hos sig selv og spurgte, hvad der dog var sket.»har I ikke skudt nogen rener?,«spurgte Andskær.»Joh, én har jeg nedlagt.«sagde jægeren.»hvor er den?den er spist.men de skulle jo hen til fabrikken og slagtes og sendes til Danmark,«sagde Andskær. Jægeren kiggede blot på ham, uden helt at forstå. Andskær gentog sin klage, men jægeren svarede blot med et skuldertræk, og gik ud for at kigge på hvaler. Sådan gik det også med de ni andre jægere. Det viste sig, at ingen af de lokale inuitter kunne eller gad indordne sig som ansat i en virksomhed, der ville slagte deres skattede rensdyr til eksport. Jeg hørte senere Andskær beklage sig over denne for ham uforståelige egoisme og ansvarsløshed, mens vi spiste mattak, en del af grønlandshvalens hud, under festmiddagen samme aften. Hvorfor udvikling? Narsaqs borgmester, Laila Isaksen, holdt festtalen på grønlandsk og engelsk. Hun lagde særlig vægt på, hvordan det er lykkedes at videreudvikle en grønlandsk kultur, hvor udvindingen af råstoffer og økoturisme går hånd i hånd med en bæredygtig udvikling. Men hun brokkede sig også over den civile lukning af uran-minen ved Kvanefjeldet, om kulturproblemer med indvandrerne og om, hvor svært det er at bevæge grønlænderne til at udvikle sig. Det fik os til at tænke.»måske er det os,«sagde Andskær efter middagen,»måske er det os, som skal lære noget. Måske er netop denne ubevægelige ansvarsløshed årsagen til, at inuitterne kunne overleve på Grønland i snart år, mens Nordboere med al deres handel og hierarki gik fælt til grunde.«jeg kiggede forbavset på ham. Et helt år med hvalsang og fjeldklang må have fået den forhenværende slagteridirektør til at blive lidt verdensfjern, mente jeg, men Andskær fortsatte bare:»se dig omkring. Intet ser ud til at fungere. Skibene bliver ikke losset, og affaldet ligger og flyder. Folk sidder bare og kigger. Men som med gletsjerne er det kun ved første øjekast, de forekommer ubevægelige. Det er dem, som har skabt fjorde og fjelde, og alt andet omkring os. I virkeligheden er det os europæere, som har alt for meget fart på til at kunne følge med. Måske har inuitterne fundet den rigtige fart?«mit forsøg med en vittighed om hans tabte snescootere faldt til jorden. Efter middagen gik vi op på en bakke for at se på solnedgangen. Jeg kunne mærke, at Andskær havde pointe. Jeg havde hørt den før, men måske aldrig rigtig forstået den. Og jeg glædede mig til at gense de store blåhvide snemasser række ud efter mig i horisonten. Se dokumentation på Måske er det os, som skal lære noget af inuitterne. Måske er den ubevægelige ansvarsløshed årsagen til, at de har kunnet overleve på Grønland i snart år. FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN/SCANPIX

16 16 1. sektion 6. oktober 2059 Dagbladet Information sektion 1 Drageflyver. Den højtflyvende professor, kalder kolleger formanden for FN s Global Development Commission, Peter Fairbanks, med henvisning til hans forkærlighed for kitesurfing. Foto: Mads Nissen/Scanpix Efter 200 års fest: Farvel til vækstøkonomien Ligevægtsøkonomi.Til december tager FN s generalforsamling stilling til Udviklingskommissionens netop offentliggjorte køreplan for en global ligevægtsøkonomi. Dette er den ultimative test for vor civilisation, siger kommissionsformand Fairbanks i eksklusivt interview af Elise Tejl Grønnesen Med den netop offentliggjorte rapport fra FN s Global Development Commission (GDC) står verden foran sit mest betydningsfulde kursskifte i to århundreder: Et farvel til den økonomiske vækstmodel, som vi har kendt den. Fremover er den globale økonomi i steady state i ligevægt bruttonationalproduktet er droppet og erstattet af nye velfærdsindikatorer, de globale kapitalbevægelser er begrænset, renten går mod nul, varerne har længere holdbarhed, og arbejdstiden for den enkelte går ned. Sådan ser fremtidens økonomi ud. I hvert fald hvis det står til FN-kommissionen og dens formand, den canadiske professor i økonomi Peter Fairbanks. Kommissionen, nedsat for fire år siden af FN s generalforsamling, præsenterede i går på pressemøder i Beijing og New York resultatet af sit arbejde, den 900 sider store rapport At the Turning Point. Rapportens anbefalinger skal nu forhandles på FN s ekstraordinære generalforsamling til december. Fairbanks karakteriserer selv rapporten som»mit livsværk«. Den nu 78-årige økonom, der har deltaget i en lang række internationale kommissioner ved siden af sin mangeårige chefpost i Global Development Bank, går blandt internationale kolleger under navnet the soaring professor, den højtflyvende professor, med henvisning til hans fortsatte forkærlighed for kitesurfing.»jeg har altid været fascineret af at søge overblik og identificere de store linjer og muligheder i den globale udvikling. Så jo, fugleperspektivet er vigtigt for mig. Skeptikere vil sikkert hævde, at Udviklingskommissionen denne gang er kommet for højt op,«siger Peter Fairbanks med et smil. I et eksklusivt interview fortæller han om det forestående brud med vækstøkonomien, som rapporten til FN lægger op til.»dette er den både logiske og nødvendige konsekvens af den kurs, verden har været på siden klimatopmødet i København for 50 år siden. Det var i de år, man tog de første forsigtige skridt til at ændre økonomien, så den kom mere i overensstemmelse med de grænser, planeten sætter. Indfasningen af globale kvoter og en pris på CO 2 - udledning samt afgiften på international flytrafik det var nogle af de første justeringer af modellen.dengang forestillede mange politikere sig stadig, at det ville være muligt at afkoble selve den økonomiske vækst fra væksten i natur- og ressourceforbrug. Altså at vi ved stedse teknologiske forbedringer kunne opretholde økonomiske vækstrater på tre-fire pct., uden at det belastede miljøet yderligere. Der lå ganske vist allerede dengang beregninger f.eks. fra den britiske regerings Sustainable Development Commission som viste, at der skulle fuldstændig mirakuløse teknologi-effektiviseringer til, men det var først, da naturen begyndte at vise os grænserne meget tydeligt, at erkendelsen af grænser sivede ind hos beslutningstagerne,«siger Fairbanks. Jeg har altid været fascineret af at søge overblik og identificere de store linjer og muligheder i den globale udvikling. Så jo, fugleperspektivet er vigtigt for mig Peter Fairbanks Han henviser til sammenbruddet for fiskeriet langs USA s østkyst i 2020 erne, vandforsyningskriserne i det sydvestlige USA, Mellemøsten, Sydasien og dele af Afrika, eskalerende priser på både fødevarer og metaller som kobber.»selv om vi med klimatopmødet meget målbevidst satte selve energisektoren på det grønne spor, var der altså en række andre områder, hvor vækstøkonomien siden ramte loftet og tvang til overvejelser om en ny økonomisk model.«alt det er tydeligt i dag. Hvordan kunne man dengang tro på, at væksten var uden grænser?»de fleste kunne formentlig se, at der ville komme en dag, hvor alle meningsfulde materielle behov var dækket, og hvor det blev absurd at forsøge at presse forbruget yderligere op. Masser af mennesker i i-landene var nået dertil i 2009: Folk fik stress af at knokle i vækstens trædemølle. De havde ikke tid til at bruge alle de apparater, de fik skrabet sammen. Og de kæmpede med fedme og livsstilssygdomme, fordi deres fødevareforbrug var så stort. Samtidig kunne de fleste se, at planetens grænser var overskredet på en række punkter. Det man ikke kunne se, var, hvordan pokker man skulle slippe ud af trædemøllen og gøre op med væksten.«fordi man ikke kendte andet?»netop. Den største barriere for omstillingen har været af psykologisk art. Det paradoksale er, at grænseløs vækst for 50 år siden blev oplevet som en naturlov, selv om en økonomi med vækstrater over to pct. kun har været kendt i et par hundrede år. I hundredetusinder af år har menneskeheden levet med en ligevægtsøkonomi med vækstrater nærmere nul end én pct. Alligevel har det været et kors for tanken, at vi skulle kunne leve i en økonomi, der ikke konstant vokser i kvantitet, men blot udvikler sig kvalitativt.«peter Fairbanks henviser til den store britiske økonom John Meynard Keynes, der under en alvorlig krise i 1930 ernes amerikanske økonomi forsøgte at trøste med, at alle progressive lande inden for 100 år ville have løst det økonomiske problem, dvs. via vækst skaffet borgerne høj levestandard og dækket alle rimelige materielle behov.»men så tilføjede Keynes, at menneskeheden dermed ville blive frarøvet sit traditionelle formål: Kampen for overlevelse. Det store dilemma og den store udfordring ville derfor blive, hvad tilværelsen så skulle fyldes ud med. Hvad kunne give livet mening og fylde, hvis ikke kampen for mad, tag over hovedet og klæder på kroppen, spurgte Keynes.Det er dér, vi er nu: Fremme hvor alle rimelige behov er dækket, hvor den materielle vækst ikke længere er mulig inden for planetens grænser, og hvor vi håber jeg er modne nok som civilisation til at prioritere kvalitative fremskridt og udvikling, alt mens vi forbliver på det nuværende høje niveau for materiel levestandard.«fra BNP til NNP Peter Fairbanks siger, at FNkommissionen ikke har kunnet finde en bedre formulering af formålet med den ny udviklingsmodel, end den økonomen Tim Jackson brugte tilbage i 2009 i rapporten Prosperity without growth fra Sustainable Development Commission: At sikre os muligheden for at blomstre som mennesker inden for den begrænsede planets økologiske rammer. Hvad betyder det i praksis?»vi har 138 konkrete anbefalinger i kommissionsrapporten. Mange indbyrdes koblede og hinandens forudsætning, andre kan frit vælges eller vrages. Men lad mig først minde om, hvor langt vi allerede er kommet.som bekendt er der indført kvotesystemer, som sætter loft for forbrug og belastning på en stribe områder. Først fiskekvoter i EU og SO2-kvoter i USA, dernæst det globale, stedse lavere CO 2 -loft fra klimatopmødet og senere kvotesystemer for skovfældning, kunstgødning, regionalt vandforbrug, knappe metaller m.m. Det har drejet dele af økonomien mod mere bæredygtige produktionsformer. Parallelt har de fleste lande siden 2020 reformeret deres skattesystemer, så ressourceforbrug og forurening er blevet dyrt og brug af menneskelig arbejdskraft billigere.den slags optimerer den kendte vækstøkonomi, men sikrer ikke en økonomi i ligevægt. Derfor handler vore forslag om at erstatte vækstens grundlæggende drivkræfter med nye mekanismer. Og centralt står anbefalingen om endelig at gøre op med bruttonationalproduktet, BNP, som mål for, hvor godt det går.det er interessant, at verden nu i mere end 100 år har brugt en målestok, hvorom dets skaber, økonomen Simon Kuznets, fra starten sagde, at en nations velfærd kan sjældent udledes af målet for dets nationalindkomst. BNP registrerer jo slet ikke den pengeløse del af økonomien det ulønnede arbejde i fami-

17 Dagbladet Information sektion 1 Apropos 1. sektion 6. oktober Da en ko havde fire maver lien og det sociale arbejde udført af frivillige endsige økosystemernes gratis leverancer. Til gengæld registrerer BNP ulykke nøjagtigt som lykke : Trafikulykkers bidrag til samfundets økonomiske omsætning tæller nøjagtig som jordemødres og sundhedsplejerskers bidrag,«siger Peter Fairbanks.»Vi anbefaler, at BNP skiftes ud med, hvad vi kalder NNP: Nettonationalproduktet. Dvs. et bogholderi med to kolonner, hvor nyttige bidrag til økonomien regnes på plussiden, mens omkostninger nødvendiggjort af skadelige aktiviteter trækkes fra. Tag skovdrift: Produktionen af træ bidrager positivt, fordi der f.eks. kan fremstilles møbler, men fældningen af træer tæller negativt, fordi dyrearters levesteder forsvinder, evnen til at binde CO 2 reduceres osv. Hvis negativ-bidragene viser sig større end positiv-bidragene, er grænsen nået for vækst i denne aktivitet, som derfor bør bremses.«fn-kommissionen understreger, at det ikke er muligt at sætte meningsfulde beløb på alle aktiviteter og virkninger. NNP skal kun bruges som en tilnærmelse og rettesnor ved konkrete beslutninger ikke som en uantastelig målestok for nationens økonomiske velbefindende, sådan som BNP har været.»vi lægger op til helt at droppe vækst-terminologien og i stedet konsekvent tale om udvikling. Det er nok den største mentale udfordring i rapporten: At begynde at fokusere på behovstilfredsstillelse, funktionalitet, serviceniveau som udviklingsmål på bekostning af fetish-dyrkelse af vækst i en éndimensionel økonomisk indikator,«betoner Fairbanks. Kommissionen har forsøgsvis brugt NNP-indikatoren på en række vestlige landes økonomiske aktivitet i perioden og i bakspejlet vist, at de fleste har haft minusvækst, fordi omkostningerne til oprydning i Det er dér, vi er nu: Fremme hvor alle rimelige behov er dækket, hvor den materielle vækst ikke længere er mulig inden for planetens grænser, og hvor vi håber jeg er modne nok som civilisation til at prioritere kvalitative fremskridt og udvikling Peter Fairbanks bred forstand har oversteget gevinsterne for samfundet ved produktion. Alternativerne»Vi er helt bevidste om det dramatiske omfang af de anbefalede omstillinger,«siger Peter Fairbanks.»Man skal ikke forestille sig, at verden med et slag skifter én type økonomi ud med en anden. Dette er en gradvis omstillingsproces, som vil tage tid og byde på overraskelser og forhindringer. Det vigtige er, at enighed om omstillingens nødvendighed bekræftes af Generalforsamlingen, og at der etableres en langsigtet køreplan for indfasningen af de mange redskaber.«en indvending har været, at fortsat vækst i den rige del af verden er en forudsætning for vækst hos de fattige. Vi skal have råd til at købe deres varer og yde nødvendig bistand?»sådan har det været. I dag er sandheden, at vores vækst undergraver deres muligheder for at skabe vækst, fordi naturgrundlaget bliver ødelagt, og råstof- og fødevarepriserne stiger,«siger Fairbanks. En anden indvending er, at I vil indskrænke menneskers frihed ved at sætte grænser for væksten?»mange mennesker har allerede mistet og endnu flere vil fremover miste basale frihedsrettigheder, fordi væksten undergraver deres muligheder for at udfolde sig, realisere drømme, ja, blot overleve. Jeg tror, valget står mellem en demokratisk forvaltet ligevægts-økonomi, en økofascistisk planøkonomi eller et økologisk sammenbrud. I de to sidste scenarier er der ikke megen frihed.«tror I på, at Generalforsamlingen til december godkender jeres plan for omstilling?»helt ærligt: Jeg ved det ikke. Jeg kan kun sige, at dette ligner den ultimative, historiske test på, om civilisationen omsider har nået en materiel og åndelig modenhed, der sætter os i stand til at leve på en måde, der både er langtidsholdbar og sikrer lighed mellem Se dokumentation på Man støder på store dilemmaer i et køkken. Jeg har f.eks. ikke lyst til at fortælle min datter, at vi har fremmanipuleret en ko, der ikke prutter. Men jeg har heller ikke lyst til at sige til en sulten pige i Afrika, at hun ikke skal spise manipuleret korn, fordi det ikke er naturligt af Rose van Planning»Margrethe lyver. Hun siger, at en ko har fire maver,«udbrød min datter forleden, mens hun hældte mælk over sine speltgryn. Hun havde nærstuderet det hologram af en ko, der lige havde fortalt hende, at mælken stadig var frisk, og hun kunne kun finde én vom. Hun var barnligt interesseret. Jeg kunne mærke den klimakorrekte koldsved på min pande.»altså, nogle køer har fire maver f.eks. dem i zoologisk have. Men de køer, vi spiser, har kun én, og derfor er det bedre at spise dem. Øh, fortalte du, at vi spiser kød engang imellem?«spurgte jeg henkastet.»ja, ja,«sagde min datter, tydeligvis uvidende om at hun havde afsløret en familiehemmelighed af de værre.»og så sagde hendes mor, at en ko prutter så meget, at det er det samme, som hvis man kørte i en benzinbil.«så nu er den ude: Hjemme hos os spiser vi stadig kød et par gange om ugen. Hos os lægger vi stadig vores børn til kopatten i stedet for at ty til kalkberigede sojaprodukter. Vi kan lide det, og min mand holder fast i, at raske drenge og piger spiser døde dyr. Margrethes mor ser anderledes på det, og da jeg måtte uddybe over for min datter, ville jeg ønske, der aldrig var sluppet en skinke eller en bøf inden for vore fire vægge. Pludselig måtte jeg fortælle min datter, at vi igennem tiden har pillet så meget ved dyrene i klimaets navn, at det, der engang var fascinerende viden i biologitimerne, ikke længere er rigtigt. Naturligt Hjemme hos os har vi sat grænsen ved stamcellekød undskyld, Danish Crown Biobeef. For de mange nyreeller lungepatienter, der kan få nye specialdesignede organer, har stamcelleteknologien givet muligheder, som kun få drømte om for bare et halvt århundrede siden. Men til trods for at det kunne lyde æggende, at hele verden kan nyde det møreste kobe-kød, uden at vi behøver at opfostre og dræbe et eneste dyr, så har jeg ikke lyst til at spise noget, der har vokset i et laboratorium. Kald mig bare sart. Jeg er en romantiker, når det kommer til mad. Jeg værner stadig om det stadigt mere udflydende begreb naturligt, når det kommer til det, jeg stopper i munden. Men man må klappe taktfast for de muligheder, teknologien har givet os for at brødføde alle. Godt nok gøres der store fremskridt med at omdanne ørken til landbrugsjord og skov, men der vil fortsat være store områder af Afrika, hvor tørken vil være næsten konstant. Her er det blevet muligt at gro føde til mennesker, og det er takket været genetisk manipulation. Engang blev det med slet skjult afsky kaldt designerfrø. I dag må vi erkende, at der ikke er nogen vej udenom. Millioner af afrikanere kan i dag få brød på bordet, fordi industrien har skabt korn, der kan vokse under de nye forhold. Selvmordsfrø Og meget er heldigvis sket siden de forfærdelige historier om de store agrotekniske virksomheder, som Monsanto og BASF, der i starten af årtusindet solgte de såkaldte selvmordsfrø til verdens fattige. De holdt kun en sæson, de kunne ikke samles ind igen, og de kunne ikke vokse ordentligt uden at få de dertilhørende kemikalier. Millioner af bønder var således i lommen på private virksomheder. I dag er selvmordsfrø forbudt, og udvikling og prissættelse fastsættes i den internationale landbrugsorganisation. Det er derfor i dag et langt højere grad et spørgsmål om følelser. Jeg ville gerne kunne fortælle min datter, at vi spiser fra naturens eget fødekammer, sådan som den dag det blev skabt. Men jeg vil meget nødig fortælle en lille pige i Chad, at hun desværre må sulte, fordi jeg bliver dårlig til mode over, at mennesker piller ved skaberværket. Spørgsmålet er, om det skaberværk er så fejlfrit, at der ikke er plads til forbedring. Som min datter sagde:»det var da også lidt fjollet, at en ko havde fire Se dokumentation på

18 18 6. oktober 2059 Dagbladet Information Redaktør: Linda Bispeslot Mail: Tel: , Fax: At flyve er at leve Alle under 40 skal have højere CO 2 -kvoter, mener dagens kronikør: Vi mister kommende generationers opbakning til det CO 2 -neutrale samfund, hvis vi ikke gør det nemmere at rejse Kronik af Joshua Pelly Hansen Min datter og jeg har en søndagstradition. Vi ser på billederne fra min mors gamle harddrive. Her smiler min mormor på forældreorlov i Indien, her smider min mor som fem-årig sig i sneen på den årlige skitur, og i 2007 er hele familien taget til Sydney for at fejre mine bedsteforældres sølvbryllup. Misundelse er tabuiseret i dagens post-carbonielle samfund, men spørgsmålet er, om ikke det er på tide at se følelsen i øjnene, for den præger min generation. Vi har levet et helt liv, hvor goder som vores forældre og bedsteforældre tog for givet, gradvist er blevet umuliggjort af skatter, afgifter og kvoter. Vi spiser sjældent kød, får ikke mere end to børn og begrænser vores ikke-bæredygtige forbrug så meget som muligt. Og vi gør det, om ikke med glæde, så med en imponerende grad af overbevisning. Vi er igennem hele vores barndom blevet stopfodret med konsekvenserne af tidligere generationers CO 2 -udledning. Vi er vokset op i et Danmark, hvor hvid jul er et særsyn, og åndede ligesom resten af verdens befolkning lettet op, da forskerne erklærede den globale opvarmning for bremset. Og alligevel river misundelsen i mig og mange andre, når vi ser på billederne fra vores forældres barndom. Vi vil også ud at rejse, og vi vil helst rejse meget oftere, end vores CO 2 -kvote tillader. Vi har steder, som vi gerne vil se. Vi har mennesker, som vi gerne vil besøge. Og jeg beklager, men de bor ofte længere væk, end man kan komme med et europæisk højhastighedstog. kysser i Kastrup lufthavn. Min danske mor og min amerikanske fars ægteskab var aldrig blevet til noget, havde det ikke været for flyruten mellem San Francisco og København. Og selv om mine forældre igen og igen fremhæver deres ungdom som klimaaktivister i kampen for bæredygtighed, er sandheden, at de samtidig baserede en hel kærlighedshistorie på flybilletter. Det er en joke i vores familie, at min far gravede sin egen grav, da han aktionerede mod udbyggelsen af Københavns Lufthavn. Måske fik han ikke rigtigt gennemtænkt, at et stop for flytrafik også betød, at han pludselig blev bundet til et lille land alt for langt fra det USA, hvor han var født og opvokset, og hvor det meste af hans familie boede. At jeg som så mange andre moderne danskere har store dele af min familie bosiddende i et andet land, betyder, at Feriebillederne fra min mors harddrive vidner om en tid, hvor et gode som flyrejser blev taget for givet. Det er på tide, at vi tager den ulmende utilfredshed med det postcarbionelle samfunds begrænsninger. PRIVATFOTOS jeg har oplevet de kontinuerlige indskrænkninger i den personlige CO 2 -kvote særligt stærkt. Jeg har kun mødt min fars familie to gange. Den ene gang da jeg tog turen over Atlanten med skib i forbindelse med mit studieophold i New York. Den anden, da hele min fars familie gav en del af deres personlige CO 2 -kvote, så min far, min storesøster og jeg kunne komme til min farmors begravelse. I dag står endnu en tur til USA højt på min ønskeseddel. Jeg vil have, at min amerikanske familie skal møde min kone og datter, og jeg vil vise min kone og datter det land, hvor min far voksede op og jeg studerede som ganske ung. Alligevel kan jeg regne med, at der går mindst 10 år, før vi kommer af sted, for selv om min kone og jeg sparer alt, hvad vi kan, har vi endnu ikke sparet CO 2 -point nok op til en tur på biobrændsel over Atlanten, og i en travl børnefamilie er det svært at afse to måneder til en tur med skib. Opbakning vil svinde Det er begrænsninger som denne, som efterhånden nærer en betydelig utilfredshed blandt unge danskere. Igennem nettet kan vi danne forbindelser med hele verden. Vi udveksler viden, billeder og personlige anekdoter, og imens vokser og vokser lysten til at ses. At de fleste i min generation har haft mulighed for at studere i udlandet mindsker ikke behovet for flere flyrejser, tværtimod er det ofte hjemvendt fra et udbytterigt studieophold i en anden verdensdel, at man for alvor begynder at forbande de C0 2 - kvoter, som umuliggør andre rejseformer end skibe og højhastighedstoge. Hvis politikerne lyttede til min generation, ville de høre en mumlen af utilfredshed med deres indskrænkede bevægelsesfrihed. En utilfredshed, som jeg frygter, vil betyde, at opbakningen til det bæredygtige Danmark på sigt vil forsvinde. Ikke bare på grund af vores individuelle lyst til at rejse, men også fordi selve grundlaget for den nuværende verdensorden forsvinder, når vi tvinges til at leve lokalt, selv om vi hele tiden skal tænke globalt. Den bæredygtige verden blev jo ikke bare blev skabt af politikere, som fløj til topmøderne rundt omkring i verden. Den folkelige opbakning, som var nødvendig for at reformerne kunne gennemføres, var også et resultat af en verden, hvor mennesker havde mulighed for at møde hinanden og med deres egne øjne kunne konstatere vores indbyrdes afhængighed. Danmark eller familien? Mine bedsteforældre havde næppe stemt på politikere, som prioriterede investeringer i klimavenlig teknologi over ældreplejen, hvis de ikke selv havde haft mulighed for at rejse i et tørkeplaget Afrika. Og mine amerikanske bedsteforældre havde næppe bakket op om et langt større samarbejde mellem USA og Europa, hvis det ikke havde været for mødet med deres danske svigerdatter. Derfor kan jeg godt spekulere over, hvordan min datter skal kunne knytte de nødvendige bånd til mennesker i andre lande, når hun i dag kun har mulighed for vinke til sin amerikanske grandkusine gennem computeren? Hvordan skal hun føle solidaritet med den del af verden, som ligger uden for Europas højhastighedstognet, når hun aldrig har fået mulighed for at besøge strandene i Indonesien? Og hvordan skal Danmark kunne blive ved med at tiltrække arbejdskraft og studerende fra andre steder i verden, hvis det at skabe sig en tilværelse i Danmark har som konsekvens, at man må afstå fra at have regelmæssig kontakt med sin familie? Rejsekvote De nye soldrevne fly kommer snart, bliver politikere og ingeniører ved med at forsikre os. Men indtil flyene rent faktrisk er her, bør vi tage den mumlende utilfredshed alvorligt. Jeg foreslår, at alle danskere under 40 år får en rejsekvote, som giver dem mulighed for at tage et langdistancefly på biobrændsel hvert tredje år. En særlig rejsekvote som sikrer, at den ekstra CO 2 -udledning virkelig bliver brugt på at rejse og opleve verden og ikke bare forøger den generelle udledning. En rejsekvote, som nødvendigvis må tages fra de ældre danskere, som jo ligesom min mor havde mulighed for at flyve verden rundt i det meste af deres ungdom. I en tid, hvor alt tyder på, at vi har grund til optimisme på miljøets vegne, er det måske på tide, at vi igen diskuterer, hvordan vi sikrer og fastholder den folkelige opbakning. Hvis man ikke lytter til den mumlende utilfredshed fra de unge, risikerer man at skabe en generation, som igen vil sætte den personlige frihed over bæredygtigheden. Joshua Pelly Hansen er cand.scient.pol fra Københavns Universitet og Columbia University og folketingskandidat for Det Radikale Venstre Kærlighed på flybilletter De sidste billeder på min mors gamle harddrive viser et smilende ungt par, som Se dokumentation på

19 Dagbladet Information Kronik: enheder inkl. mellemrum: Læserbreve: enheder inkl. mellemrum: Påtale: skarp kritik af person, myndighed, branche, parti m.v enheder inkl. mellemrum: Husk altid navn, adresse og stillingsbetegnelse. Henvises der til artikler eller indlæg, oplyses den præcise dato, som den pågældende tekst har været bragt i avisen. Vi ønsker kun indlæg, der er forbeholdt Information. Vi tillader os at forkorte indlæg til passende størrelse. Foreslåede overskrifter kan blive ændret. 6. oktober Læserbreve Fred Asnæsværket Axel Fredensborg, Kalundborg Bevaringsforeningen i Kalundborg er blevet bekendt med planerne om at rive Asnæsværket ned for at give plads til Shubidua temaparken Costa Kalundborg. Det må jeg på det kraftigste protestere imod, da det vil være et stort tab for kultur - arven. Asnæsværket var i sin tid det største danske kulkraftværk og især dens blok 5, den seneste del værket fra 1981, repræsenterer det ypperste fra en nu afsluttet æra. Det 82 meter høje kedelhus blev tegnet af den sene industrialiserings bedste arkitekter Gottlieb Paludan. Dets skulpturelle inddeling af de kolossale facader har i snart 70 år været et smukt vartegn for Kalundborg, er værd at bevare for sine æstetiske og historiske kvaliteter. Vi opfordrer derfor til at registrere Asnæsværket som bevaringsværdigt. Vi har i dag meget få af de gamle kraftværker tilbage. Lad os frede det smukkeste og største af dem vi har tilbage. Sæt prisen ned for turister Kim Nicef, turistchef for region Nord Den industri, der har størst potentiale for Danmark er i dag turisme. Det er en positiv udvikling for de egne af landet, som stort set har været affolket siden landbrugets restrukturering. Men vores høje takster for motorvejskørsel skader turismen og truer med at ødelægge vores chancer for at konkurre med de andre nye nordiske feriemål for masseturis- me.hvis regeringen virkelig mener, at den vil skabe velfærd gennem bæredygtig vækst, bør den derfor justere området, så vi også i fremtiden har noget at leve af. Tis-pyramiden er en øjebæ Jonathan Mike Skelnen, København S Er det ikke snart på tide, at pis-pyramiden på rådhuspladsen bliver pillet ned? Da den blev bygget i 2011 havde de åbenbart ikke selv nogle ideer og kopierede de allerede dengang forældede linjer fra pladsen foran Louvre i Paris. Der er ingen grund til at københavnerne skal gå og kigge ned på en toiletkø. Og det nye metrobyggeri på Hillerødruten viser jo med al tydelighed, hvordan man kan bygge interessant arkitektur også når det gælder infrastruktur. Farligt formynderi ILLUSTRATION: FRA KAMPAGEN REDUCE YOUR CARBON I 2056 Jørgen Sørensen-Hansen- Nielsen-Kjær, Århus C Som almindeligt menneske føler jeg, at vi har overtrådt grænsen for almindelig anstændighed med regeringens seneste forslag om, at de enkelte borgere nu kan vælge at gøre deres klima - tiske fodaftryk offentligt tilgængelige. Jeg kan allerede høre alle indvendingerne: Lovlydige borgere, der holder deres miljøsti ren, har intet at frygte ved denne åbenhed, som jo kun skal have pædagogisk sigte ved at anspore os alle til at gøre os endnu større umage for at leve klimakorrekt. Jeg synes, det er et sygt samfund, der har fundet på hele dette aftryksvæsen, som måske har helt andre funktioner end vi tror. Ganske vist er der ingen tvang. Endnu da. Men vi risikerer at få et opdelt samfund, hvor de borgere, som ikke ønsker at skilte med deres klima - aftryk, risikerer at fremstå som andenklassesmennesker, der bliver set skævt til af naboer som af myndigheder. Der går nok ikke lang tid, inden vi skal have en lille dims opereret under huden, så man kan følge os døgnet rundt. Jeg vil stemme på den politiker, der vil afskaffe klimaaftryk og stole på menneskers økologiske samfundssind. Kontrol er skidt, tillid er bedre. Jeg tror han/hun vil få rigtig mange stemmer. Lidt respekt for mennesket burde der altså være. Så stopper legen! Jørgen Senderovitch, pædagog I Information kunne man i weekenden (3.-4. oktober 2059) læse, at psykolog Anton Kongstad mener, at der er grund til at diskutere pædagogernes ret til at irettesætte børnene. Jeg deler opfattelsen af, at positiv psykologi, er den bedste måde at stimulere børn. Og vi lever op til de nye pædagogiske retningslinjer, hvori der står, at vi når det er muligt skal vise børn et bedre alternativ fremfor at irettesætte dem. Men det er altså nødvendigt en gang imellem at sige nej. Og det er vigtigt, at børn også får at vide, at det du der gjorde er uacceptabelt for fællesskabet. Men vi kan ikke gøre vores arbejde hvis irettesættelsesretten bliver taget helt fra os. Nu stopper legen, om man så må sige. Kraftværks haiku Richard Annes Stein, samfundsdebatør Farvel du gamle. Hvil i fred o fortidsmonster. Nu er du blot støv. Er det progressivt, Auken? Malthe Beck, Foreningen fædrende ophav Diskussionen om støtte til forsking i mænds muligheder for at bære børn har igen vist, at der er grænser for Vibe Aukens åbenhed over for nye teknologier og tolerence i forhold til alternative familefomer. Vibe Auken mener, at der i dag eksisterer rigeligt med muligheder for at realisere sin drøm om at få et barn uanset køn og civilstand og at det i den sammenhæng grænser til det forkældede at mænd også vil opleve graviditeten. Hvis graviditet kun er midlet til reproduktion og ikke en af livets hel store oplevelser, skulle vi så ikke nedlægge hele forplantningsindustrien og opfodre kvinderne til adoptere i stedet? Ønsker vi ligestlling på arbejdspladserne, må man leve med det på fødegangene og lade videnskabsfolkene fortælle os, hvor grænsen går. Tid til kaffe og væren, tak Mathilde Hjerl, Brabrand Det er da morsomt, at hurtigmagnettogene igen er forsinkede fra leverandøren. Imens kan vi andre jo bruge tiden på lidt eftertanke. For er det virkelig en velsignelse, at vi inden længe kan komme fra Århus til København på en halv time? Jeg husker min bedstefar fortælle om dengang man tog færgen. Om den dårlige kaffe, der smagte fantastisk, fordi den blev indtaget på dækket med mågerne som selskab. Om de timer, man pludselig fik foræret, hvor man ikke kunne lave andet end at være. Nu pisker landskabet forbi som havde afstand ingen betydning. Nu når man knap at tørre sveden af panden før man igen skal forbered sig på at kaste sig ud i en ny by. Var det det vi ville? Ekko fra fortiden Ib Grøndall, MF S I forbindelse med forhandlingerne om Nationalpark Bornholm beskyldte Joshua Larsen (K) i går S for at føre blokpolitik:»der var mulighed for et bredt forlig, men det har de åbenbart ikke ønsket,«udtalte han til Inf. Ingeborg Dragsholm (J) er også fortørnede over, at S sammen med R, Ø, P, og F har»afvist en fremstrakt hånd«. Uden for aftalen står nu K, J, L, I, og Z. Vi har ønsket en bred aftale, men partierne har fastholdt det urimelige krav om at undtage Ekkodalen fra stillezonebestemmelserne. Så kan man stå nok så meget og flagre med sin hånd, hvis den hånd skræmmer lokale fauna. Påtale Giv ikke Gud skylden Det var ikke verdens - religionerne, der fik menneskeheden faretruende tæt på sin egen udslettelse, tværtimod. Uden Jesus, Buddah og Muhammed havde vi ikke evnet at ændre kurs og fremtids - sikre vor planet Religion af Eva Valentin Gud er jævnligt blevet erklæret død de sidste par hundrede år, og nu gør Benjamin Krein igen forsøget med sin kronik fra sidste weekend»gud er ligeglad med mennesker«. Her argumenterer Krein for, at det hovedsageligt var verdensreligionernes skyld, at menneskeheden kom helt frem til kanten af sin egen eksistens, før vi fik fremtidssikret vores planet. Som alle andre forbenede post-ateister har Krein travlt med at gøre religion og fremskridt til hinandens absolutte modsætninger. På den ene side står lyset, fornuften og oplysningen, som sætter mennesket og dets lykke i centrum. Og på den side står mørket, irrationaliteten og barbariet, som underkaster mennesket en højere autoritet. Argumentet går på, at fordi store dele af menneskeheden valgte at lægge deres skæbne i hænderne på en gud frem for at underkaste sig videnskaben eller det politiske liv, så kom vi faretruende tæt på vores udslettelse. At troen på Gud og forestillingen om en bedre verden hinsides simpelthen gjorde folk kollektivt dumme og ude af stand til at se konsekvenserne af deres livsform her på jorden. Højere orden Men det er en forsimplet og forhastet konklusion, der helt overser rationalitetens og oplysningsprojektets store ansvar for den kollektive ignorance. Oplysningen satte det enkelte individ og dets rettigheder i centrum og gjorde dermed enhver tanke om en højere orden suspekt. Det førte til en objektgørelse af naturen, som frakoblede os for den livsnødvendige oplevelse af at være en del af verdensaltet. Konsekvenserne var som bekendt katastrofale. De emotionelle og kulturelle ressourcer, som vi trak på for at ændre kurs, kom derfor fra et helt andet sted Religionen viste sig simpelthen at være en evolutionær fordel, fordi det var den, som holdt vores fremskridtstvang i ave og fik os til at respektere, at vi ikke ejer naturen, men at vi har fået den for at tjene den end fra det egoistiske oplysningsprojekt. De kom fra vores religiøse impulser, som satte os i stand til at transcendere kortsigtede egoistiske hensyn. Evolutionær fordel Det var ikke de globale samarbejder, som banede vej for den folkelige forankring af de store protokoller i begyndelsen af det 21. århundrede. Det var derimod verdensreligionernes evne til at skabe et fælles sprog om den kraft, som er forudsætningen for livet. Religionen viste sig simpelthen at være en evolutionær fordel, fordi det var den, som holdt vores fremskridtstvang i ave og fik os til at respektere, at vi ikke ejer naturen, men at vi har fået den for at tjene den. Uden Jesus, Buddah og Muhammed havde vi ikke haft det nødvendige reservoir af emotionel energi, som var forudsætningen for at mobilisere de globale kulturelle kræfter, som skabte en gen-helliggørelse af skaberværket. Vi gjorde ikke sande fremskridt på trods af religion men netop fordi vi havde en alment menneskelig religiøs forståelseshorisont, der gav os en intuitiv oplevelse af det guddommelige i naturen, da det virkelig gjaldt. Uden den fundamentale tro på det hellige havde vi aldrig skabt en ny fælles vilje til at respektere vores biosfære. Eva Valentin er præst og forfatter

20 Folk ved Inga Dymen Hjon Mail: Tel: , Fax: Barbie Mattel Inc. melder alt udsolgt af serien af Old School Barbie produceret i anledning af dukkens 100 års-jubilæum. Især dukkens lyserøde firhjulstrækker fra årtusindskiftet er revet væk. Mattel Inc. understreger, at også Old School Barbie er produceret i phthalatfri plastik Sacha Obama Præsidentdatteren kommer til København for at afsløre monumentet for klimaaftalen uden for Bella Centeret. Jeg er stolt og rørt over, at danskerne har besluttet at hylde min fars I am going green -tale på den måde, siger Mrs. Obama, som til daglig er direktør for General Motors Herman Winther er blevet nomineret til Cavlingprisen for sin afsløring af Den økologiske Folkebevægelses svindlen med partiets CO 2 -kvoter. Det er godt, at der stadig er nogen, som holder kålhovederne i ørerne Mohammed Ali Verdenstjernen fra Aalborg gav koncert i Bagdad i anledning af 25 årsdagen for borgerkrigens afslutning. Jublen ville ingen ende tage, da Mohammed sang sin arabiske oversættelse af Michael Jackson-klassikeren Billy Jean Prinsesse Isabella Kongehusets mest sexede medlem lancerer i dag sit eget undertøjsmærke, Lingerie Royal. De danske kvinder er ved at gå til i økologisk bomuld. Min kollektion giver kongeriget sin sensualitet tilbage, siger den bramfri prinsesse Protestantisk nostalgi DER ER historiske paralleller til den aktuelle debat om computerspillene Sims og Simcity og deres comeback på det lukrative spilmarked. Spillenes legendariske skaber, Will Wright, var omkring årtusindskiftet, da forbrugs- og produktionsræset var på sit højeste, den første, der i spilform genopførte tidens centrale hverdagsværdier. I dag ligner spillene med deres kredsen om byggeri, forbrug og produktion tit et fortidsminde men debatten om dem er tidløs og handler om forholdet mellem fantasi og virkelighed. Uenigheden mellem værdiorienterede politikere som Susanne Holdstand og f.eks. underholdningsbloggeren Ena Netterstrøm om Sims-fantasiernes eventuelle skadevirkninger minder nemlig om tidligere spil-debatter. Måske mest kendt om krigsspil som World of Warcraft og det amerikanske militærs America s War, som i 2010 erne blev forbudt i en række lande. Det skete, efter at den virkelige krigsførsel var blevet fuldt computerstyret og lignede spillene så meget, at unge soldater mistede fornemmelsen for de virkelige ofre for deres missiler og præcisionsdroner. Før det handlede debatten om de såkaldte første person-skydespil og den bølge af skoleskyderier, som begyndte med to drenges massakre på Columbine High School i Drengene var fans af computerspillet Doom, og mange frygtede, at spillene gjorde de unge voldelige som den senere udenrigsminister i USA s legendariske Obama-administration, Hillary Clinton, sagde:»de stjæler vores børns uskyld.«alligevel MENTE ANDRE, at computerspillene var et harmløst afløb for skydetrangen. Og et lignende skel går igen i debatten om især Simcity, som for tiden sælges i millioner under spilgiganten Pixars massive retrosatsning.»simcity opmuntrer til alt det forkerte,«sagde Susanne Holdstand i gårsdagens Information, og det har hun på sin vis ret i. Ingen ønsker en ny generation af unge voksne, hvis højeste mål i livet er at bebygge naturen med nye forurenende storbyer. Eller at Sims planter idealerne fra dengang om at gå på arbejde, producere og forbruge for at være lykkelig i vores børn. Men det er væsentligt, at der er sket en forskydning i spillenes målgruppe. Deres universer ligger fjernt fra vores hverdagsvirkelighed, hvor nedlæggelse af natur og byggeri af nye materialer fra naturen er en håbløst gammeldags ide, og hvor produktion er afløst af genbrug. Simcity og Sims handler i dag om en fantasi om et minde fra en anden tid. Og derfor er spillenes publikum i dag også et andet. Ja, børn bruger ofte leg og fiktion til at forberede sig på deres voksenliv og den virkelighed, de skal agere i. Men retro-spillenes fans er ikke børn, men voksne, der snarere bruger fiktionen til at tage en pause fra virkeligheden. Og dér er det svært at se noget skadeligt i de gamle spil. Ja, faktisk er deres virtuelle univers måske det allermest harmløse sted at udleve den forældede protestantiske arbejds-etik, som de nostalgiske åbenbart ikke helt har sluppet. fm-s Ugens bommert Kgl. cykling ja tak Kong Christian bør lade hånt om bagstræberisk kritik af hans tohjulede satsning Monark på dæk af Hilda Vreding Bommerter er der nok af i denne sag. Først var Kongehuset længe om at beslutte sig til at sætte master på kongeskibet Dannebrog, så skibet kan gå for sejl. Dernæst er ombygningen trukket ud i årevis, fordi det viste sig, at der skulle lægges mere køl på, hvis ikke den royale skude skulle kæntre i stormvejr. Det ombyggede Dannebrog er formentlig først klar til ibrugtagning om to år. I mellemtiden har provinsens honoratiores måttet undvære sommermånedernes traditionelle kongelige besøg, som ikke mindst borgmestre sætter pris på som en anledning til folkekære scenerier. Det er forståeligt, at Kong Christian den 11. har meddelt, at han nu vil genoptage visitterne landet rundt og ikke vente på, at Dannebrog er sødygtigt. Og det bør hilses med begejstring, at majestæten har meddelt, at han agter at aflægge sine provinsbesøg på cykel. Noget mere folkeligt og dansk kan man vanskeligt forestille sig. Kongen bør kun have ro - yal foragt til overs for de bagstræberiske konservative folketingsmedlemmer, der lufter bekymring over, at monarken ikke vil fremstå kongelig nok over for sit folk. De konservative har stillet beslutningsforslag om, at den store gamle kongebil Krone 1 hentes ud af Teknisk Museum og tildeles en kvote af det ellers båndlagte nationale fossile brændstoflager. Alternativt peger beslutningsforslaget på muligheden af at skifte den gamle benzinmotor ud med en, der Gå Informations journalister efter i sømmene Baggrundsartikler og mere information på Kong Christians viste i en tidlig alder interesse for cyklingens kunst. Her er majestæten som tre-årig i cirkus med sin mor, daværende kronprinsesse Mary. FOTO: TEITUR JONASSON/SCANPIX kan køre på nutidens brændstoffer. Umådeholdent slug Begge forslag er idiotiske. For Krone 1 er et af de firhjulede skrumler, som sluger umådeholdne mængder af brændstof, og som var ved at drive verden ud i et klimakollaps. Og der er aldeles ikke noget ukongeligt over at cykle. Kongehuset er først og sidst et udtryk for nationens følelse for symboler. At kongelig cykling kan samle nationen, er der stolte fortilfælde for. I Holland cyklede den legendariske dronning Wilhelmina i første halvdel af 1900-tallet rundt og aflagde besøg i alle landets egne. Hendes hof cyklede med. Hollænderne stod ærbødigt og jublede langs vejsiden. Netop fordi kongehuset er symbol, skal vi lægge al mulig afstand til den fortid, hvor de kongelige var forgabt i store dyre biler og besat af at køre det dobbelte af hastighedsgrænsen. Kongehuset var faktisk ved at bringe sig selv til ophør ved en grim fartulykke i Frankrig i Så op på cyklen, Christian! Det vil være med til at sikre monarkiets overlevelse.

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården Velkommen i Stormgades Grønne Stormagasin. Gå på opdagelse på 4 etager, som sætter spot på fremtidens grønne løsninger, krydret med klimamad og sjove konkurrencer for børn og voksne. Program 18.45-19-25:

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere