RICH MEDIA - er det bare flødeskum?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RICH MEDIA - er det bare flødeskum?"

Transkript

1 RICH MEDIA - er det bare flødeskum? Speciale om effekten af rich media Af Sanne Fraas Digital Design og Kommunikation IT Universitetet juni 2012 Vejleder: Isabel Froes

2 1 INDLEDNING Formål med opgaven Definition af rich media Problemformulering FREMGANGSMÅDE Kort gennemgang af arbejdsproces Teori og desk study Brancheinterviews Immersion og diskursanalyse Brugerundersøgelse TEORI Brugerbehov og definitioner af pleasure Emotionelt design Genrer og visuelle stilarter i webdesign BRUG AF RICH MEDIA OG RICH MEDIA I EN WEBHISTORISK KONTEKST Rich medias fem kvaliteter Rich media Fortid, nutid og fremtid UDVALGTE WEBSITES Edc.dk og Lokalbolig.dk Nelly.com/dk og Hm.com/dk EFFEKT AF RICH MEDIA PÅ EDC.DK OG LOKALBOLIG.DK Brugsmønster Søgning af bolig Pris og Fakta Visuel fremstilling af boligen Geografisk information om boligen Hjælpefunktion Kvantitative oversigter Ejendomsmæglersites EFFEKT AF RICH MEDIA PÅ HM.COM/DK OG NELLY.COM/DK Brugsmønster Listevisning af udvalgt type tøj Visning af udvalgt tøjstykke Visning af shoppingpose Kvantitative oversigter Tøjwebshops TEORETISK FORTOLKNINGSKONTEKST Rich media og relevans Rich media og brugervenlighed Rich media og oplevelse Brandværdi og rich medias indflydelse Rich medias rolle i forhold til andre faktorer Retningslinjer for brug af rich media DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING KONKLUSION REFERENCER... 94

3

4 1 INDLEDNING 1.1 FORMÅL MED OPGAVEN Med en baggrund som webdesigner og interaktionsdesigner har jeg i de senere år observeret, at større websites tilsyneladende bliver mere og mere ens, og at man sjældent udnytter de multimediale muligheder, der ligger i webmediet, på trods af at båndbredden i de fleste hjem nu kan trække ret så tunge funktioner. Imidlertid er der de seneste år med udbredelsen af smartphones sket et skift i den måde, interfacedesign udformes på. Pludselig ses der animerede menuer, swipende og slidende knapper og funktioner, legende visuelle udformninger og lån af metaforer til interfacedesign fra andre medier og fysiske apparater. En blomstrende og varieret udformning, som webmediet kun sjældent gør brug af. Jeg havde en formodning om, at denne type elementer sjældent kunne betale sig at udvikle, fordi de mest af alt var flødeskum, og at de blev nedprioriteret fordi vigtigere ting som brugervenlighed og et seriøst brand var i fokus. At det, at bruge animationer med mere, sendte et useriøst signal. Det der er slående er dog, hvor brugervenligt og enkelt det kan gøres, når skærmen kun er 3,7 tommer, og at selv seriøse produkter som banker og dagblade kan bruge den type elementer uden at give køb på troværdigheden. Så hvad er det egentlig denne type elementer kan og gør? Denne opgave har til formål at undersøge, hvilken effekt elementerne har på brugerne, og hvor styrkerne og svaghederne ligger, med henblik på at udarbejde retningslinjer for brugen af elementerne. 1.2 DEFINITION AF RICH MEDIA For at indkredse mere præcist, hvad der bliver undersøgt, har jeg valgt at definere elementtyperne som rich media. Rich media er et begreb lånt fra udviklere, og bruges blandt andet til at beskrive, hvad det er for rige elementer, man kan udvikle i programmer som Flash, Java, eller HTML5. En konkretisering af, hvilke typer elementer, det kunne være, er fx infografikker, stemningsskabende video/animation, spilelementer og animerede navigation/knapper. Betegnelsen bruges blandt andet i en artikel i Smashing Magazine 1, om brugen af Flash versus HTML5, hvor webdesigner og webekspert Jeffrey Zeldman citeres fra twitter således: HTML5 vs. Flash is the wrong discussion. Accessible rich media is the right one. ( Zeldman 2010, i Cooper, 2010). Artiklen giver udtryk for, at det vigtigste er, hvordan man giver brugerne en god, rig oplevelse, frem for om det er gjort via den ene eller den anden teknologi. Jeg har valgt at bruge denne samlende betegnelse for det, jeg undersøger, fordi der i ordet rich for mig ligger det, at det er noget, der beriger websitet, og beriger mediet. Det beskriver den fyldighed, som brugen af flere medier sammen kan skabe. Den danske webforsker Ida Engholm kalder elementtypen for dynamiske elementer, der omfatter video, animationer, moving icons, med mere (Engholm, 2004, s. 62). Ida Engholm refererer i sin phd.-afhandling Curt Cloningers beskrivelse af Flash kontra HTML, at det ikke er det grafiske udtryk, der gør forskellen, men at de opleves forskelligt, fordi the motions feel er forskellig (Cloninger, 2002, i Engholm, 2003). Hun påpeger yderligere, at: Flash skaber mere flow og større taktilitet modsat html, der giver bratte, ofte synlige skift (Engholm, 2003, s. 110). Disse karaktertræk vil være centrale i denne opgave, men det skal dog lige siges, at mulighederne for at give websites denne motions feel i dag ikke kun er begrænset til Flash, men kan også udvikles med andre teknologier, som HTML5 og Javascript. Imidlertid var det ikke programmet, elementerne er lavet i, der skulle være fokus i opgaven, men mere, hvilken indflydelse på brugeroplevelsen, elementerne har. 1 1

5 Jeg har valgt at indsnævre betydningen noget, så begrebet ikke dækker over alle former for kombinationer af medier. For det første vil jeg se på rich media på websites, ikke andre platforme. For det andet er programmet eller teknologien elementerne er lavet i ikke fokus i denne opgave. Jeg vil holde mig til at undersøge, hvad den særlige, flydende motions feel i rich media betyder for brugeroplevelsen. Derfor har jeg sat følgende afgrænsninger op: Rich media er: Interaktiv animation Animation Video Animerede knapper Visuelt dynamiske databasesøgninger Spil Interaktiv grafik Transitions Rollovers Applikationer, der er visuelt dynamiske Rich media er ikke: Statiske billeder Tekst Tekstlinks Links uden rollovers Visuelt statiske databasesøgninger 1.3 PROBLEMFORMULERING Et website består af mange forskellige typer elementer og indhold, og bruges desuden i mange forskellige kontekster. Disse faktorer spiller givetvis ind på hinanden. Jeg vil sætte fokus på rich media, men også forholde mig til, hvordan rich media indgår i brugeroplevelsen i sammenhæng med andre faktorer. Jeg har udarbejdet en overordnet problemformulering, der tager højde for dette, samt en række arbejdsspørgsmål. Hvilken rolle spiller rich media for brugeroplevelsen på et website, i forhold til andre faktorer? 1. Hvilke typer rich media-elementer er brugbare hvornår? a. Hvad mener designbranchen er effekten af rich media? b. Hvilke effekter har rich media-elementer på brugernes oplevelse af et website? c. Hvilken rolle spiller rich media i forhold til websitets og afsenderens formål? d. Hvilken rolle spiller rich media i forhold til brugerens formål? e. Hvilken rolle spiller rich media i forhold til websitets udformning? 2. Kan man uddrage overordnede retningslinjer for, hvilke typer rich media-elementer, der er brugbare hvornår? 3. Svarer den reelle effekt af rich media på websites overens med designbranchens opfattelse af rich medias effekt? For at indsnævre fokusområdet, har jeg valgt at fokusere på danske websites og rich media i forhold til det danske web-mediebillede. Med udgangspunkt i en brugerundersøgelse samt relevant teori, vil jeg berøre en række udvalgte rich media-elementer. Jeg vil i opgaven svare på problemformuleringen ud fra teori og empiri. Desuden vil jeg komme med forslag til konkrete forbedringer i brugen af rich media på de konkrete websites jeg undersøger, men også udarbejde overordnede retningslinjer for, hvordan de forskellige undersøgte rich media-elementer, kan bruges i praksis. 2

6 2 FREMGANGSMÅDE I dette afsnit gennemgås de metoder der er brugt i opgaven. Først opridset processen kort, og derefter gennemgås de fire undersøgelsesdele, som opgaven består af. De fire undersøgelsesdele er; brug af teori, interviews med eksperter fra designbranchen, forundersøgelse af emnefeltet, og endelig den brugerundersøgelse jeg har foretaget for at undersøge min problemstilling. 2.1 KORT GENNEMGANG AF ARBEJDSPROCES For at svare på min problemstilling, har jeg benyttet både en deduktiv og en induktiv tilgang. Ved deduktiv tilgang forstås, at man starter med en bestemt teori eller hypotese, som man så arbejder hen imod at bekræfte. Ved induktiv tilgang forstås, at man undersøger et område eksplorativt, og derfra udvikler slutninger eller teorier. Deduktiv tilgang er altså at arbejde fra det generelle (teorier) til det specifikke (fund), mens induktiv tilgang er at arbejde fra det specifikke (fund) til det generelle (teori). De fleste forskningsprojekter består af begge disse to tilgange, idet ens undersøgelser ofte leder til nye spørgsmål og hypoteser. (Trochim, 2006). Jeg har valgt at bygge opgaven op, så den består af de fire nedenstående undersøgelsesdele. Hver del bliver beskrevet i de følgende afsnit. 1. Teori og desk study induktiv vidensindsamling Desk study, hvor der indsamles viden om rich media og relevante teorier, der kan belyse rich media. Herudover også diverse eksempler på rich media. 2. Brancheinterviews induktiv vidensindsamling Interviews med designere, om definition af rich media og rich medias rolle i webmediet. 3. Forundersøgelse induktiv vidensindsamling om konkrete websites til test. Deduktiv analyse af websites til test Indsamling og udvælgelse af websites til test, samt diskursanalyse og immersion af de valgte websites og deres rich media-elementer. 4. Brugerundersøgelse deduktiv vidensindsamling, induktiv og deduktiv analyse Brugerinterviews forankret i test af konkrete rich media-elementer på de udvalgte websites. Min hypotese var som udgangspunkt, at rich media ofte var overflødigt for brugerne, og at designerne havde en forståelse af rich medias effekt, som ikke var funderet i reelle undersøgelser. Jeg besluttede, at jeg ville lave et sæt brugerundersøgelser eller UX 2 -undersøgelser, hvor jeg kunne undersøge den reelle effekt af rich media. For at undersøge, om min problemstilling med udgangspunkt i den første hypotese var relevant, eller om jeg i stedet skulle angribe emnet med en anden hypotese, undersøgte jeg feltet bredt, uden at lede efter noget specifikt Teori og desk study Den første opgave jeg havde var at finde ud af, hvordan man kunne afgrænse området rich media, og om der overhovedet fandtes litteratur om emnet og undersøgelser af emnet. Her fandt jeg ud af, at konkrete undersøgelser af specifikke elementer var sjældne, men at teorier om user experience, emotional design, pleasure-based approach og persuasion kunne sige noget om hvilke mekanismer der foregår i mennesker når de oplever et website. Indsamling af viden foregik løbende i hele processen. Blandt andet kom termen rich media til her Brancheinterviews Fordi konkrete undersøgelser af rich media var sjældne, valgte jeg selv at producere viden, der kunne belyse den første hypotese, altså hvad designernes erfaring med udvikling af rich media var. 2 UX står for user experience. Begrebet beskrives nærmere i afsnit Om UX. 3

7 Derfor foretog jeg tre brancheinterviews, med udvalgte eksperter. Strukturen på interviewene var meget åben, da mit desk study ikke havde gjort mig meget klogere på min hypotese om hvorvidt rich media var overflødigt Forundersøgelse Da jeg havde sammenfattet den viden brancheinterviewene gav, blev en række nye hypoteser og tematikker udviklet. Jeg kunne blandt andet se, at de brancheeksperter jeg interviewede havde en forståelse og en opmærksomhed omkring rich media som virkemiddel, som var funderet mest i egne erfaringer, men som også kom fra vidensdeling i branchen. Eksperterne nævnte fem kvaliteter ved rich media, som er; forklare svært tilgængeligt stof, illustrere navigation, illustrere produkter, brandværdi og underholdningsværdi. For at finde konkrete websites, som var egnede til at teste rich media-elementer på, gennemgik jeg en lang række websites indenfor forskellige genrer. Her gik jeg eksplorativt til værks, for at være åben overfor idéer til undersøgelsesgenstande og testdesign. Mens denne undersøgelse foregik, valgte jeg efterhånden at se efter mindre eksklusive danske sites, som havde almindelige mennesker som målgruppe. Jeg vurderede, at det var på sådanne sites, at mit mål om at stille retningslinjer op for brugen af rich media blev særligt relevant, når det blev undersøgt i en kontekst, hvor rich media-elementer ligger under for en hård prioritering på grund af små budgetter. Efter at have valgt fire websites ud til brugerundersøgelsen foretog jeg en diskursanalyse og en immersion af disse. I denne del af forundersøgelsen havde jeg en formodning om, hvordan jeg skulle generere empirisk data, der kunne belyse min problemformulering, og hvordan jeg skulle se efter de rich media-kvaliteter brancheinterviewene havde gjort mig opmærksom på (se afsnit. 2.5) Brugerundersøgelse Udarbejdelsen af selve undersøgelsesdesignet og udførelsen af undersøgelsen foregik deduktivt, idet den søgte at belyse problemformuleringen og de tematikker som var blevet identificeret i forundersøgelserne. Afslutningsvis blev materialet analyseret først åbent for at identificere temaer ud fra den konkrete empiri, og derefter deduktivt for at kunne konkludere på sammenstillingen mellem teori, brancheinterviews og empirien. (se afsnit 2.5 for uddybelse). 2.2 TEORI OG DESK STUDY Formål Indsamlingen af teori er foregået på flere tidspunkter i processen. Dels som forundersøgelse til emnet, for at sondere terrænet og for at udvikle hypoteser til undersøgelsen (Rasmussen & Fischer, 2008, s. 81). Dels som et løbende desk study, hvor man ligeledes samler eksisterende viden om emnet (ibid s. 98) men hvor vidensindsamlingen er foregået med forskellige fokuspunkter, afledt af de nye indsigter der opstod, efterhånden som jeg blev klogere på emnet. For at understøtte mine empiriske data har jeg valgt at triangulere dem analytisk med en række teorier, der både kan validere mine fund ved at sammenligne dem med tilsvarende eksempler fra teorierne, og kan skabe andre forståelsesrammer og perspektiver, end hvad jeg umiddelbart kan udlede af de empiriske fund alene. Ved triangulering forstås at flere forskellige metoder kombineres. Det kan også være kvantitative metoder, der kombineres med kvalitative metoder (Rasmussen & Fischer, 2008, s. 96), men i dette tilfælde er det altså en triangulering i analysefasen. Kvale kalder dette for teoretisk fortolkningskontekst (1994, s. 212). (Se afsnit , for nærmere beskrivelse af analysemetoderne). Herudover benyttes andre relevante tekster løbende i analysen af effekten af rich media. De anvendte teorier er som følger: Til brancheinterviews 1. Genre- og stilkategorier (Engholm, 2003), (Engholm, 2004), (Engholm, 2007) Til diskursanalyse 1. Genre- og stilkategorier (Engholm, 2003), (Engholm, 2004), (Engholm, 2007) 4

8 Til teoretisk fortolkning af brugerundersøgelse 1. Genre- og stilkategorier (Engholm, 2003), (Engholm, 2004), (Engholm, 2007) 2. Brugerbehov og definitioner af pleasure (Jordan, 2000) 3. Emotionelt design (Walter, 2011) 4. Ad hoc begreber og teorier (diverse) Anvendte teorier Genre- og stilkategorier Ida Engholm (2003), (2004), (2007) har i sin ph.d. fra 2003 beskrevet website-udviklingen i et genre- og stilteoretisk perspektiv. Hun har defineret en række genrer som kunne ses i webdesign i perioden Disse er yderligere inddelt i stilarter. I artikler fra 2004 og 2007 har hun suppleret med opdateret viden om kategorierne. Jeg har benyttet disse kategoriseringer til i diskursanalysen at placere de websites jeg har valgt ud, i denne kontekst. Derefter er genre- og stilbegreberne brugt i analysen af brugerundersøgelsen, til at sige noget om, hvilke forventninger respondenterne har mødt de udvalgte websites med, og hvordan respondenternes kendskab til de anvendte genre- og stilkonventioner spiller ind på deres navigation og brug af websitene. Brugerbehov og definitioner af pleasure Patrick Jordan (2000) argumenterer for, at brugere/forbrugere har behov for at et produkt er funktionelt, brugervenligt og pleasurable 3 at bruge. Der findes flere måder at kategorisere pleasure på. Selv vælger han at definere at pleasure har emotionelle, hedoniske og praktiske fordele. Derudover bruger han formerne; physio-pleasure, socio-pleasure, psycho-pleasure og ideopleasure. Derudover kan pleasures også opdeles i, om de er need pleasures eller pleasures of appreciation, hvor førstnævnte handler om at tilfredsstille et behov, mens sidstnævnte ikke kun er tilfredsstillelse, men også en påskønnet nydelse. Jeg vil i min analyse af rich media bruge disse begreber til at belyse hvilke behov de testede brugere gav udtryk for at få (eller ikke få) tilfredsstillet ved brug af de rich media-elementer de blev præsenteret for i brugerundersøgelsen. Emotionelt design Aarron Walter (2011) bruger samme definition af brugernes behov som Patrick Jordan. Dog har han kun fokus på webdesign, hvor Patrick Jordans var rettet mod produktdesign generelt. For at tilføre et website pleasure-værdi mener Walter, at et website skal skabe emotionelt engagement. Derfor bør man i designprocessen have fokus på det, han kalder emotionelt design, at designe til følelserne. Walter beskriver en række fordele ved emotionelt design, og giver eksempler på, hvordan man kan tale til følelserne. Walters pointer vil blive brugt på samme måde som pleasurebegreberne, til at belyse fundene fra brugerundersøgelsen. Ad hoc begreber og teorier Andre relevante begreber og teorier vil desuden blive brugt løbende i analyse og diskussion, men bliver først præsenteret når de bruges. Her kan blandt andet nævnes følgende: Maya-princippet, som handler om, hvordan design skal overraske målgruppen, men samtidig have respekt for målgruppens forståelsesunivers (Raymond Loewy 1979, i Rasmussen & Fischer, 2008, s. 44). Susan Weinchenks (2009) teori om Neuro Webdesign der handler om, hvordan hjerneforskning viser, at man kan overtale eller anspore brugerne til at handle på en bestemt måde ved at tale til de tre forskellige dele af hjernen, nemlig den gamle hjerne, den midterste hjerne og den nye hjerne, samt Donald Normans (2004) inddeling af hjernen i tre bearbejdningsprocesser, hvor det viscerale er det ubevidste niveau, som er genetisk kodet til automatisk at reagere positivt eller negativt på bestemte typer påvirkninger og indtryk. 3 Fordi der ikke findes et dansk ord, som er så bredt dækkende som pleasure er det, vil jeg i opgaven benytte det engelske ord, altså pleasure, i stedet for fornøjelse/nydelse/tilfredsstillende. 5

9 2.3 BRANCHEINTERVIEWS Formål For at få en status på, hvordan rich media kulturen og brugen af rich media er og har været, fra et dansk perspektiv, har jeg interviewet designere og strategifolk fra tre kompetente spillere blandt danske designbureauer. Informanterne anser jeg for at være eksperter på området. Bureauerne er som følger: Kathart Webdesignbureau med ca. 15 ansatte. Har speciale i underholdende kommunikation, og bruger i høj grad rich media elementer, som fx spil, bannere, og infografik. Kathart er også begyndt at arbejde med mobil- og tablet apps. Kathart er valgt, fordi de har specialiseret sig i rich media, og derfor har en bred viden indenfor området 4. Interviewet blev foretaget med Franz Berliner, direktør for idé og strategi. Franz har en baggrund fra medievidenskab og mangeårigt kendskab til webmediet, og kan derfor sætte rich media i et længere tidsperspektiv Creuna Digitalt fullservicebureau med ca. 300 ansatte i tre nordiske lande. Håndterer alle dele af en digital strategi. Creuna bruger rich media i som en lille del i en større businesstrategi, og er valgt fordi de kan se rich media i flere mediekontekster. 5 Interviewet blev foretaget med Katja Haglund, Creative Director. Katja har en baggrund som digital designer, og har et bredt kendskab til webdesign, branding og markedsføring Digitalt designbureau med ca. 45 ansatte. Håndterer alle dele af en digital strategi, inkl. visuel identitet, og bruger rich media i varierende grad. Som Creuna har 1508 også en viden om rich media i forskellige mediekontekster, særligt den digitale mediekontekst 6. Interviewet blev foretaget med Louise Klinker, UX Designer. Louise har et indgående kendskab til UX og webmediet fra brugerens perspektiv Interviewdesign Jeg ville gerne se rich media fra et webhistorisk perspektiv, hvilket ikke var muligt at gøre fyldestgørende ved hjælp af litteratur. Derfor bad jeg eksperterne om, i kraft af deres egen virke, at give et bud på rich medias udvikling og rolle i fortiden, nutiden og fremtiden. Jeg brugte også brancheinterviewene til at få input til gode eksempler på sites, der bruger rich media, eller portaler, der samler sådanne gode eksempler. Derudover spurgte jeg også ind til, om de kendte til brugerundersøgelser eller forskning på området. Interviewene var af ½ til 1 ½ times varighed. Der blev benyttet en løs spørgeguide inddelt i emnerne fortid, nutid, fremtid og eksempler (se spørgeguides bilag 11.1). Spørgeguiden blev modificeret løbende, efterhånden som jeg blev klogere, således at pointer, der dukkede op i de første interviews, kunne be- eller afkræftes i de senere interviews. Rasmussen og Fischer (2008) skriver om denne tilgang til interviewsituationen, at det er en åben situation, hvor analytikeren undervejs kan påvirkes, og nye temaers relevans for problemstillingen tages op til overvejelse. (s. 99). Ligeledes påpeger Rasmussen og Fischer, at interviewguiden skal sørge for, at de temaer, som analytikeren gerne vil belyse bliver berørt, men at der samtidig skal være plads til at der kan dukke nye temaer op. Ved det sidste interview med Louise Klinker, havde jeg via desk study fundet frem til udtrykket rich media, og det er derfor brugt i den endelige spørgeguide, som er vedlagt som bilag

10 2.3.6 Transskribering og analysemetoder De tre brancheinterviews blev alle tre transskriberet på samme måde, nemlig i citatform, hvor informanternes udtalelser blev nedskrevet uden at medtage detaljer som pauser, betoninger og følelsesudtryk. Citaterne er formuleret som skriftsprog og ikke som talesprog. Herefter blev transskriberingerne opsummeret i både opståede temaer, og temaer fra spørgeguiden, nemlig rich medias fortid, nutid og fremtid. Eksperternes pointer blev noteret i punktform. (Se bilag12.2). Ifølge Kvale (1994, s. 171) er detaljegraden af transskriberingen afhængigt af, hvad man skal bruge resultaterne til, og hvordan man har tænkt sig at analysere dem. I dette tilfælde skulle de give et indtryk af informanternes synspunkter, som i analysen skulle kondenseres til en kort, kategoriseret kortlægning af deres pointer omkring rich media i et historisk perspektiv, deres konkrete input til, hvad man kan bruge rich media til, og endelig deres henvisninger til relevante eksempler på websites og litteratur. Jeg tilgik datamaterialet som ekspertvurderinger, hvor informanterne havde givet nøgterne betragtninger. Derfor tager jeg deres udsagn for pålydende, og vurderer, at der ikke ligger relevante informationer gemt i de detaljer, som blev sorteret fra. Kvale (1994) beskriver, at denne type transskription og kondenseringsniveau er passende, hvis transskriptioner og analyse skal give et almindeligt indtryk af interviewpersonernes synspunkter (s ). Kapitel 4 fremlægger de væsentligste fund fra brancheinterviewene. 2.4 IMMERSION OG DISKURSANALYSE Formål Fire sites blev valgt ud til at være testmateriale i brugerundersøgelsen (se afsnit for valg af testmateriale). For at finde ud af, hvilke rich media-elementer, der ville egne sig til test på de fire sider, og for at vurdere min egen oplevelse af sitene, foretog jeg en diskursanalyse og en immersion af de fire sites Immersion Immersion er en semi-empirisk evalueringsmetode, som Patrick Jordan mener egner sig særligt godt til at undersøge UX af et produkt. Ved immersion forstås, at forskeren selv evaluerer sin egen oplevelse af et website (i dette tilfælde af pleasure), hvorved man får et førstehåndsindtryk af oplevelsen, i stedet for kun at forlade sig på de andenhåndsindtryk som andre testpersoner kan informere forskeren om. Fordelene ved denne metode er, at man dermed har en forforståelse af sitene, som man kan basere sin spørgeguide på. Samtidig kan metoden bruges til at undgå misforståelser og fejltolkninger i den informationsudveksling der foregår i de efterfølgende empiriske undersøgelser, i dette tilfælde brugerundersøgelsen (Jordan, 2000, s ). Her foregår der også en validering, idet brugernes oplevelser sammenlignes med min egen oplevelse. Jeg har valgt at foretage en sådan immersion, for selv at vurdere ikke bare hvor plesurable de udvalgte websites var, men også om de opfyldte de primære brugerbehov, som Jordan (2000) identificerer som funktionalitet og brugervenlighed. Herudover ville jeg også se efter hvilke af de af de fem kvaliteter, der blev identificeret i brancheinterviewene, jeg kunne finde Diskursanalyse Simultant med immersionen af de fire udvalgte websites foretog jeg også en diskursanalyse. Ved diskursanalyse forstås, at forskeren; foretager en analytisk vurdering af materialet (Rasmussen & Fischer, 2008, s. 117). I diskursanalysen placeres sitene i forhold til Ida Engholms genrer og stilarter (ibid afsnit 2.2.2) for at vurdere, hvilke elementer der var konventionelle og hvilke der ikke var, og hvilke forventninger der knytter sig til de forskellige genrer og stilarter. Dette var, som immersionen, med til at skabe en forforståelse, som brugerundersøgelserne kunne efterprøve. 7

11 2.5 BRUGERUNDERSØGELSE Formål og tilgang For at svare på min problemformulering, nemlig hvilken effekt rich media har på brugerne, var det oplagt at spørge brugerne selv. Jeg har derfor valgt at lave en brugerundersøgelse, der kan kaste lys over området. Designet af undersøgelsen foregik som tidligere nævnt på baggrund af de hypoteser, som desk study-undersøgelserne og brancheinterviewene havde foranlediget mig til at udarbejde. Brancheinterviewene foreslår, at rich media har indflydelse på brugeroplevelsen. Susan Weinchenk (2009) argumenterer, at brugen af websites i høj grad er styret af emotionelle impulser, som brugerne sjældent er bevidste om. Derfor gik jeg efter at lave et testdesign der kom så tæt på de emotionelle og måske ubevidste faktorer, der kunne være årsagen til den effekt, rich media måtte have på respondenternes oplevelse. Jeg har valgt at mikse metoder fra UX-området med kvalitative og kvantitative metoder fra det samfundsvidenskabelige felt. Dataindsamlingen er foregået ved dybdeinterviews og skalavurderinger, mens test-setuppet er som en klassisk tænke-højt usability-test. Forklaring og argumentation for brugen af metoderne beskrives i det følgende Om UX For at se på brugeroplevelsen findes der, inden for user experience -feltet (UX), en række forskellige metoder til formålet. Der benyttes typisk usability-metoder samt diverse samfundsvidenskabelige metoder for at undersøge og analysere UX. UX som faglig disciplin udspringer af usability- og HCI-feltet 7. Groft sagt kan man sige om usability-feltet, at man undersøger efficiency (hvor præcist man kan nå sit mål), effectiveness (hvor mange ressourcer man skal bruge for at nå målet) og satisfaction (hvor tilfreds man var imens). Disse aspekter er defineret af International Standards Organization (ISO) som alment anerkendt standard (Tullis & Albert, 2008, s. 4). I det, man indenfor HCI feltet forstår ved en typisk usability-test, måler man med kvantificerbare metrikker. Efficiency og effectiveness-parametrene måles fx på antal kliks og den tid en testperson bruger på at udføre en smalt defineret, styret opgave. Satisfaction måler man typisk på en værdiskala, efter at testpersonen har udført opgaven. Argumentationen her er ifølge Tullis og Albert (2008, s. 9), at man skal have kvantificerbare metrikker for at kunne udregne Return Of Investement (ROI) 8. Imidlertid er man i de senere år begyndt at erstatte usability-begrebet med den bredere term user experience, hvor man i højere grad inddrager kvalitative metoder lånt fra andre felter. Fx kommer fokusgruppemetoden fra markedsresearch (Jordan, 2000, s. 137) og fra etnografien og psykologien kommer henholdsvis observationer (Emerson, Fretz, & Shaw, 1995) og dybdeinterviews (Kvale, 1994). Grunden til, at usability er blevet udvidet til det bredere begreb user experience er, at usability-begrebet simpelthen ikke afdækkede alle aspekter af brugeroplevelsen. Som Kuniavsky (2003) siger det, så er det hard to capture what creates the surprise and satisfaction that comes from using something that works well, but it s definitely part of the best product designs (s. 20). Patrick Jordan (2000, s. 6-7) kritiserer også usability-tilgangen og mener, at den er begrænset til at handle om computeren som et værktøj, man kan bruge til at udføre opgaver med. Et menneskes brug af teknologi er ikke kun kognitiv og fysisk, så man bør se den samlede brugssituation holistisk, hvor følelser og pleasure-begrebet spiller en rolle. I forhold til min problemformulering er det netop de mere pleasure-orienterede aspekter jeg er interesseret i at belyse. 7 HCI står for Human Computer Interaction, og dette felt beskæftiger sig med menneskers brug af computere. 8 ROI: The money that a person or company earns as a percentage of the total value of his/her/its assets that are invested. It is calculated thusly: Return on investment = (Income - Cost) / Cost Return On Investment. (2011). Hente 24. April 2012 fra Farlex Financial Dictionary: 8

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,.

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,. Forholdet mellem det forestillede og det tekstlige SAS - En semiotisk analyse af SAS website Internettet og websider er et forholdsvist nyt medie for virksomheder set i forhold til de mere traditionelle

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Test Plan Vi har testet brugervenligheden på vores applikation, Bloodstream. Testen vil vise et forløb gennem applikationen og dens funktioner.

Test Plan Vi har testet brugervenligheden på vores applikation, Bloodstream. Testen vil vise et forløb gennem applikationen og dens funktioner. Side 1 Indhold Test Plan... 3 Overall objectives for the study... 3 Research questions... 3 Location and setup... 3 Recruiting participants... 4 Methodology... 5 We will use a between-subjects design...

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Projektbeskrivelse Informations Teknologi

Projektbeskrivelse Informations Teknologi Projektbeskrivelse Informations Teknologi Upload og indeksering af elev og -projektopgaver i skolemiljøet Indledning: Som nystartet på et gymnasium kan omvæltningen fra elev til påbegyndende studerende

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER

DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER Når mailboksen er fuld, er brevkassen ofte tom, og derfor er tryksagen det stærkeste pushmedie.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

Hvad er formålet med en VTV-rapport? Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Bilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end)

Bilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) Bilag 4 Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) 1. Kvalitetsmålene Kunden ønsker, at websitet skal opfylde følgende kvaliteter, som vi kort uddyber vores tilgang til. Sjovt og originalt

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Projektet Udvikling af transportvirksomheden gennem øget viden og kompetence

Projektet Udvikling af transportvirksomheden gennem øget viden og kompetence Projektet Udvikling af transportvirksomheden gennem øget viden og kompetence www.tinv.dk www.oresund.org/femernlogistics http://regionsjaelland.dk/politik/vaekstforumsjaelland www.ibiz-center.dk PROGRAM

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Milestone 1 Usability test. Test-dokument. Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna

Milestone 1 Usability test. Test-dokument. Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna Milestone 1 Usability test Test-dokument VOXHALL Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna 1 INDHOLD 3 Problemformulering 3 Formål med test 3 Arbejdshypoteser 4 Brugerprofiler (krav til segmentet) 4 Metode 4

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere