To tørfisk med det hele. Et dansk færøsk tidsbillede fra 60 erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "To tørfisk med det hele. Et dansk færøsk tidsbillede fra 60 erne"

Transkript

1 To tørfisk med det hele Et dansk færøsk tidsbillede fra 60 erne

2 2

3 Erik Krog To tørfisk med det hele Et dansk færøsk tidsbillede fra 60 erne Krogenborg Forlag 3

4 TO TØRFISK med det hele! Et dansk færøsk tidsbillede fra 60 erne Skrevet af Erik Krog Udgivet af: Erik Krog 2010 Erik Krog Omslag af Randi Krog Belseth, Elverum, Norge Omslagsfoto: Erik Krog Bogen er sat med Garamond Tryk: 1. oplag, 2012 Kontakt til Erik Krog 4

5 Indeks Indeks... 5 Forord... 7 En tørfisk... 9 Året Kapitel Skovlunde Kapitel Ungdomsklubberne Kapitel Den Sorte Firkant Kapitel Ringsted Kapitel... 81»Tjaldur« Kapitel Tórshavn og»havnar Prent« Spiritusloven, bøger, forfattere og Argir Kapitel Et trykkeri på Eysturoy ser dagens lys En anden side af Snorri Johannesen Kapitel Grindebud og Marion Kapitel Hjem til Jul Kapitel Det australske konsulat Året Kapitel John Larsen Kapitel »MS Aurelia«

6 6

7 Forord D enne roman tager udgangspunkt i nogle af forfatterens oplevelser i tidsrummet fra Idéen til bogen kom ud af følgende - at beskrive den grafiske udvikling og dens betydning i datidens færøske samfund og især for udbredelsen af den færøske litteratur på Færøerne hvor trykningen af bøger, brochurer og finere tryksager som regel altid skulle en tur omkring Danmark, da det færøske typografiske faglige niveau, på mange områder, godt kunne være meget bedre. Sandt at sige, skulle næsten alle tryksager, der bare bevægede sig en smule ud over en almindelig formulars formåen, trykkes i Danmark. Dog var bogtrykkeren Snorri Johannesen, på mange områder, en meget anderledes tænkende person end de øvrige bortrykkere på Færøerne. Hans litterære viden, sammensat med hans typografiske erfaring og målsætning for, hvad Færøerne egentlig selv burde kunne fremstille i et moderne samfund, blev et direkte opgør imod det, som hans konkurrenter i faget stod for. De øvrige trykkerier, kunne, med få undtagelser, næsten alle betegnes som større eller mindre køkkentrykkerier - i alle mulige og umulige afskygninger. Bogen er blevet til en nøgleroman, hvor omdrejningspunktet omkring trykkeriet»havnar Prent«i Thorshavn, er bevaret så oprigtigt som det var i perioden. Dog er spiritusloven og dens bivirkninger i samfundet, en kæp i hjulet i det færøske maskineri, så med den ballast i bagagen, tager mange gode tiltænkte tiltag, en noget uheldig drejning. Jeg har derfor naturligvis valgt, at anvende så historiske korrekte beskrivelser i situationerne, samt beskrivelsen af 7

8 »Havnar Prent og Forlag«i Tórshavn. Bogen er derfor blevet til et tidsbillede, eller en krønike om man vil, i romanform, fra efteråret 1966 til foråret Ligeledes har jeg forsøgt, at skitsere København, Skovlunde og Ballerup så historisk rigtigt som jeg husker det. Dog må det lige tilføjes, at bogen bestemt ikke er et referat fra min ungdom, men mine oplevelser danner udelukkende grundlaget i romanen, så meget af de omtaltes personers handlinger, kan på ingen måde føres direkte tilbage på afdøde eller nulevende personers aktiviteter. * I 1960 erne var der en større emigration af danskere, der drog til Australien, her er der ligeledes anvendt så korrekt en beskrivelse som muligt af den rejse, som de mange danskere drog ud på via de store verdenshave. Til vore efterkommere 8

9 En tørfisk En tørfisk, er en gammel færøsk spise der kan fortæres med grindespæk Den kan spises på næsten alle tidspunkter, både til hverdag og fest. Ved fest, slutter man som regel af med en tørfisk, spæk og en kold kartoffel, - skyllet ned med en snaps. En tørfisk er også det anonyme menneske, der forsøger at få lidt mere ud af den grå hverdag end det sædvanlige. Sagt på en anden måde, at tilføre sig selv, - tørfisken, lidt spæk en kold kartoffel en snaps, så tørfisken ikke bliver - alt for tør. Erik Krog 9

10 10

11 Året Kapitel Skovlunde D et var en stille sen eftermiddag i begyndelsen af september 1966, da Olaf og Bent kørte ud på kajen ved Kalkbrænderihavnen i det nordlige havnekvarter i København, hvor det færøske passagerskib»tjaldur«, ejet af det færøske rederi»skipafelagið Føroyar«, lå til kaj. Så er vi der du gamle, oplyste Bent lige så stille, som om han talte til sig selv, men oplysningen var henvendt til Olaf. De så begge op på skibet, der lå fortøjet til kajen, samt på den leben, der foregik overalt på havnen omkring dem. Kranerne på»tjaldur«havde travlt med at laste, og passagerer samledes som store myrer omkring landgangen, der førte op til skibet. Mange mennesker stod på kajen og vinkede op mod skibet. Og med den dejlige sensommeraften i vente, der umiddelbart efter ville afløse eftermiddagen, var der slet ingen, der havde travlt, nærmest tværtimod. Alle omkring»tjaldur«nød denne tid for sensommer - og ikke mindst, tiden indtil skibets afgang. Olaf Hoy, næsten 22 år gammel og udlært typografisk trykker, var lige blevet hjemsendt fra militæret. I de sidste par måneder, inden hjemsendelsen, havde Olaf gjort sig nogle tanker om sin fremtid. I stedet for, at søge sig et arbejde i København, og derved tage S-toget frem og tilbage til et sted i den indre by, ville han prøve noget helt andet, mens han endnu var ung og ugift. 11

12 To år forinden var Olaf blevet uddannet som typografisk trykker i bogtrykfaget. Hans lærested havde været inde i hjertet af København, hvor man tiltalte lærlingen du og med fornavn. Dagen efter han havde modtaget sit svendebrev, blev han tiltalt med De og med efternavn. At ens læremester, igennem 4 år - hver eneste dag - havde tiltalt ham på én måde, og dagen efter kunne vende dette til en anden måde uden at falde tilbage til den hidtidige tiltalemåde, var noget Olaf tænkte en del over. Men den ældre generation, havde altid været noget særligt men hensyn til at holde på normerne, det var noget helt andet med de unge, der slet ikke havde det samme forhold til tiltalen De. Dog var respekten, for de helt ældre så stor på dette felt, så her kunne man slet ikke drømme om at tiltale i du-form. Det var bare for langt ude! Lærlingene skulle også tiltale svendene De, ellers var det at stå skoleret foran mester for en irettesættelse. Som lærlinge, havde de også deres egen lille omklædnings- og spiselokale. Der var overhovedet ingen mulighed for at blande sig med de voksne svende dette skulle man gøre sig fortjent til - via sit svendebrev. Dette gamle lærested, var også en af disse oplevelser, der fik Olaf til at tænke i andre baner for en anden tilværelse, da hele samfundet i 60 erne, på rigtig mange måder, var et opgør med de gamle normer. Skattesystemet i Danmark var af en sådan konstruktion, at den indbød direkte til en skattetænkning. Den opgørelse man blev sat i skat efter, var altid efter sidste års opgørelse, hvilket ville sige, at man kunne tjene en god indkomst, og betale skat efter en meget mindre indtægt fra året før. Hele lønnen blev udbetalt af arbejdsgiveren, hvorefter lønmodtageren betalte sin skat på postkontoret via girokort, der var udstedt af skattemyndighederne. Denne konstruktion bevirkede, at borgeren altid var et år bagud med sin skattebetaling. Derfor var det en ret almindelig tale mellem unge mennesker, at de nu skulle rejse ud i Den Store Verden, inden 12

13 Skattefar kom med regningen for det første store indkomstår efter man var blevet svend indenfor sit fag. Men indtil nu, var det kun blevet til snakken, så det var kommet bag på en del personer, da Olaf fortalte, at han havde fået arbejde på et forlag på Færøerne. Efter den melding kunne han høre kammeraterne udbryde højlydt, Færøerne, hvad pokker vil du da der? For Færøerne var bestemt ikke Den Store Verden, som de altid ævlede løs om i tide og utide. Men at høre vennernes udbrud, var nok for Olaf til, at han var sikker på, det var det helt rigtige, han begav sig ud på. Hans venner og Bent var bestemt ingen undtagelse, talte bare røven ud af bukserne, blev gift, fik børn og fik aldrig oplevet en skid! Bent, der egentlig bare var en gammel bekendt af Olaf, havde aftjent sin værnepligt ved Marinen. Han kunne fortælle Olaf, at han gennem sine tidligere kollegaer i Marinen, der sejlede på inspektionsskibene på Færøerne, havde fået en hel del viden om disse forblæste øer, en viden der nu blev til stor gavn for Olaf. Dog havde Olaf taget et par gloser til sig fra Bents tidligere liv på søen. Ord som dørken og skaffe, var han helt overbevist om, at han måtte anvende overfor færingerne, for ikke at falde helt udenfor i samtaler om sin viden med hensyn til livet på søen. Færøerne, havde Bents svar været, da Olaf fortalte om sin beslutning om at rejse nordpå, ja hvis du har lyst og mod til at opleve, hvordan der var i Middelalderen, så er det den helt rigtige måde, at gribe den sag an på. Olaf, kunne ikke lade være med at grine for sig selv, når han tænkte på alle de gode råd, han havde fået fra nær og fjern om Færøerne. Næh, vil du bare se der, udbrød Bent, med en stemme, der bestemt ikke var uden sarkasme, den er helt uden årer. Han pegede op på skibet, og lignede samtidig det helt store spørgsmålstegn, hvordan fanden vil du så komme derop? Olaf, der ikke så meget som så på ham, svarede tilbage - i næsten samme tonefald som spørgsmålet var givet, tag lige 13

14 og hold dit uglegylp for dig selv og hjælp mig i stedet for ombord med mine kufferter. Af en eller anden grund, var der slet ingen, der kontrollerede det mylder af mennesker, der gik ombord på»tjaldur«og det så nærmest ud til, at alle kendte alle. Det viste sig også, at mange af de mennesker, der gik ombord, kun gik med for at følge venner og slægtninge til skibet, for ad den vej, at få lidt af den atmosfære, der helt automatisk fulgte med i kølvandet af at være ombord på et færøsk skib. Da de to var kommet op af landgangen og ind på skibet, var det igen Bent, der brød tavsheden med sin selvkonstruerede sarkasme og lidt for smarte viden. Ved du egentligt, hvad de der høje dørtrin er til? - og uden at vente på svar fortsatte han ordstrømmen, de er til når de store bølger skyller ind over skibet, så vandet ikke kan nå ned til jer i jeres små køjer. Bent måtte have syntes, at han var ret morsom, for han skreg af grin, mens han slog ud med armene og klaskede sig på lårene. Hvis du ellers kan koncentrerer dig om andre ting, afbrød Olaf ham, så har jeg en enkelt ølvert i tasken, når vi kommer ned i kahytten. Okay kammerat små slag, ikk? svarede Bent og hankede atter op i kufferten, som var røget i dørken, da han havde slået ud med armene, for at understrege det med vandet og de høje dørtrin. Når alt kommer til alt, er jeg vel bare lidt misundelig på dig, sådan at rykke det hele op med rode, og begynde på en frisk i et helt andet land. I et helt andet land? Olaf så på Bent med en overbærende mine og kunne i et øjeblik ikke lade være med at undre sig over, at Bent havde aftjent sin værnepligt i Marinen. Bent måtte da vide, at Færøerne hørte ind under Danmark? Jeg ved det, jeg ved det, - men det er fandeme langt fra Valby, rettede Bent sin viden i geografi af med. 14

15 Efter indtagelsen af Olafs lunkne afskedspilsner, udvekslede de to håndtryk og med udtryk som gamle mordbrænder og elendige stratenrøver, skiltes de atter. Jeg skriver til dig, når jeg kommer derop, råbte Olaf til Bent, der allerede var på vej ned af landgangen. Dette fik Bent til at stoppe op og for en sidste gang at åbne for den hane, som Olaf længe havde været træt af, og hvordan vil du sende det - flaskepost måske? Har du flere gode, og uden at vente svar, råbte Olaf tilbage, og hils klanen! Men Bent var nu allerede inde i sin bil. Han gav et par enkelte blink med lyset, samt et lille dyt på hornet - og kort efter var han på vej hjemefter mod Skovlunde. Selv om der stadig var mange mennesker på kajen, og ikke mindst på skibet, følte Olaf sig pludselig meget alene. Olaf Hoy havde drevet idræt fra før han gik ud af skolen. Han var 1,75 m høj, almindelig af bygning, men et lille sydlandsk udseende. Muligvis havde han dette udseende efter en fjern slægtning, der lige så godt kunne være fra morens som fra farens side. Håret var mørkt, med en tendens til at gå over i det sorte, som sikkert skyldes tidens misbrug af alt for megen hårcreme. Selv om det var lige midt i Beatles storhedstid, var det stadig langt det største flertal af mænd, der havde frisure efter 50 ernes hårmode. Langhårede unge mænd, var endnu at betragte som noget meget provokerende i gadebilledet. Olaf var vokset op i Skovlunde, som dengang var en meget lille forstad til Storkøbenhavn. Han var født i Brønshøj lige udenfor selve København, og kom for første gang til Skovlunde i Hans forældre havde købt et grundstykke i Skovlunde af en gartner Alfred Olsson. Efter et par år havde de bygget et mindre træhus på deres jord. Huset var stort nok til at overnatte i, men heller ikke meget mere. Ikke langt fra huset var lokummet, og bag lokummet voksede der en hyld. Træet blev både kraftig og stort, og dets bær, huskede Olaf, var ret 15

16 smagsfulde. Olaf kunne også erindre, at det heller ikke var ret langt fra hylden, at lokumsspanden blev tømt. For enden af deres vej, lå der en æbleplantage, som ingen brugte mere. Inden man kom ind i selve plantagen, skulle man over en lille knoldet brakmark. Hele dette område havde været Olafs legeplads i det maste af hans barndom en legeplads, han tit tænkte tilbage på med glæde. Først sidst på året i 1953 flyttede hele familien Hoy til Skovlunde. Olafs forældre havde via et Statslån, fået råd til at bygge en mindre villa. Det lille træhus blev herefter skilt ad i seks stykker - de fire sider, gulv og tag. Alle naboer hjalp med til at flytte delene ned i den anden ende af vejen, hvor en ny familie fik gavn af træhuset. Det gamle lokum kunne flyttes på én gang, og var atter i brug umiddelbar efter flytningen. Skovlunde Skole havde kun fire klasseværelser i Skolen bestod af tre længer, hvoraf den ene længe var til Skoleinspektøren med familie ja, der var så meget plads, at der i den sidste del af længen boede en ældre ugift lærerinde, som selvfølgelig blev tituleret med et Frøken. Skolen var stadig en rigtig landsbyskole, hvor ind- og udringningen blev klaret med en gammel håndklokke, som altid blev udført af en elev, der havde gjort sig fortjent til hvervet. Olaf kunne ikke mindes, at han nogen sinde havde fået gjort sig fortjent til denne gestus, da det boglige ikke lige var ham det lå mere til Olaf at bruge sine hænder. Derfor var Olaf ikke ligefrem lykkelig, da hans far bestemte, at han skulle fortsætte i realskolen i Ballerup. Han havde håbet på et arbejde som lærling i cykelbranchen, eller måske som bygningssnedker. Men der var ingen kære mor. Efter fire år i mellemskolen havde han fået nok af skolen, selv om faren havde presset gevaldigt på en fortsættelse. Derfor havde Olaf valgt at gå i lære som typografisk trykker, det samme fag som hans far engang var blevet udlært i hvorefter Olaf fik lov til at forlade skolen til fordel for typograffaget. Joh, der var jyske rødder 16

17 i Olaf, så det med en handel, var noget der lå i blodet, noget som hans far ikke var så stærk i. Der var rundt regnet ca indbyggere i Skovlunde i 1953, hvor de fleste kun regnede bydelen Gammel Skovlunde for det egentlige Skovlunde alt det nye, der blev bygget nede omkring Skovlunde Station, var næsten for nyt. For det rigtige Skovlunde lå og hyggede sig nede omkring gadekæret. Den gamle skole i Gammel Skovlunde var for en del år siden blevet omdannet til et helt andet formål, men alle kendte den stadig som den rigtige skole i Skovlunde. Der hvor Olaf forældre havde bygget deres hus, blev gadenavnene opkaldt efter den gamle gartner Alfred Olssons døtre. Nu var der også grænser for, hvor mange døtre den gode gartner havde, men det havde dog smittet så meget af på gadenavnene i området, at alle de nye veje i Villabyen også fik pigenavne. Den ny Skovlunde Skole lå på Torvevej - vejen, som nærmest måtte betegnes som den egentlige hovedvej gennem Skovlunde fra 1940 erne. Torvevej gik lige fra Frederikssundsvej og ned til Gammel Skovlunde. For enden af Torvevej lå der en stor rød lade, en del af Skovlunde, som kun de rigtige ældre Skovlundeindbyggere kunne huske brugen af. Nu lå bygningen nærmest som et monument fra en svunden tid. Olaf kunne stadig huske mælkemanden fra den gamle tid i Skovlunde. Dengang, kørte mælkemand Nielsen endnu rundt med sit hestetrukne køretøj, som faktisk var hele hans forretning alt handel foregik fra denne butik. Når man kørte under viadukten ved jernbanen mod Gammel Skovlunde, var der tidligere på højre hånd store marker med tulipaner og rosenkål, og bagved disse marker, op imod Skovlunde Flyveplads, var der majsmarker. På den venstre side af Torvevej, var der også marker - disse hørte til Lundebjerggården. Det var på denne side, tættest på viadukten til jernbanen, at pladsen til byfesten altid lå eller gøglet som det også blev kaldt. Skovlunde osede af rigtig landsbyidyl 17

18 fra 1953 og endnu et stykke tid fremover. Der var så stille i Skovlunde, at når man stod og ventede på toget, kunne man tydeligt høre hønsene kagle i Villabyen lige overfor. Jernbanen i Skovlunde, var stadig en enkeltsporet jernbane, der dog var forberedt til en tosporet jernbane men mest på tegnebrættet, da broer og viadukter slet ikke var bygget endnu. Det var hovedsagelige S-tog, der kørte på strækningen i dagtimerne, hvor natten mere blev brugt til det fragtbetonede transport på strækningen. S-toget kørte kun til Ballerup, herefter, hvis man ville videre nordpå, måtte man tage det gamle bumletog mod Måløv og videre mod Frederikssund. Da Olaf besluttede at tage afsked med barndomshjemmet i 1966, var Skovlunde vokset til ca personer, altså næsten en firedobling på 13 år. Ikke langt fra stationen blev der bygget en»hb«den lokale brugs, med danseskole ovenpå, hvor Frode og Karen Bendixen havde sit danseinstitut. Længere nede på tulipan- og rosenkålsmarkerne, var Lilletoften blevet bygget. Et større boligkompleks blev etableret på grund af S-togets indtog helt til Ballerup. S-toget havde gjort det nemmere for folk, at flytte ud fra det indre København, hvor toget blev det helt store anvendte transportmiddel til og fra arbejde. Endnu længere ovre mod majsmarkerne blev Ringtoften bygget, en egentlig udbygning af Lilletoften - og på den anden side af Torvevej opstod byggeriet omkring den nye vej, Lundebjerggårdsvej. Skovlunde Skole var tidligere blevet udbygget med et par klasseværelser, men det var langtfra nok, så hele 2 nye skoler så derfor dagens lys i Skovlunde. Skovlunde var i 1966 ikke længere en mindre landsby, men nu en integreret del af Storkøbenhavn. Dengang Olaf flyttede til Skovlunde, var der ingen kirke i landsbyen, men fra 1952 begyndte man at holde regelmæssige Gudstjenester i Skovlunde Skoles gymnastiksal. Skovlundes første rigtige konfirmand, blev konfirmeret i sidste halvdel af 18

19 1950 erne i Skovlunde Skoles gymnastiksal. Den unge konfirmand, en pige fra Annavej, havde selv valgt at blive den første konfirmand i Skovlunde. Alle andre blev som sædvanligt konfirmeret i Ballerup Kirke, hvilket Olaf også gjorde. Da jernbanen blev bygget til Ballerup, krydsede den en gammel etableret kirkesti. En sti, der gik fra Gamle Skovlunde og langs de større gårde ud mod Ballerup - ud til kirken i Ballerup. En sådan sti, der har været benyttet i så mange år, er ikke sådan bare at nedlægge, der var hævd på stien ifølge loven. Derfor blev der bygget en gangbro over jernbanen. Kirkestien blev langsomt, men sikkert, indbygget i Lilletoften og Ringtoften, og bestod nu bare af nogle få meter for enderne af gangbroen til Annavej i Villabyen men gangbroen bestod stadig. Kirkestien på Villabysiden, løb langs plantagen, der hvor Olaf brugte mange af hans timer i hans drengeår. Med den kraftige udbygning af Skovlunde, kom kravet om en egentlig kirke i Skovlunde. Den første kirke, var det man kaldte en Vandrekirke, blev bygget af træ i 1959, ved den store sten på Torvevej. Det store tilflytningsantal til Skovlunde, skyldes i høj grad udflytningen fra det gamle København, Brønshøj og Husum, men også den store arbejdsløshed fra Nordjylland, gav sit til, at byens indbyggere voksede stødt. De mange nye indbyggere, der flyttede ind i Lilletoften og Ringtoften gjorde, at der også kom mange nye børn i det nybyggede område. Det bevirkede, at der opstod et begreb om de nye på den ene side af jernbanen, og de gamle i Villabyen på den anden side. Inden de nye blev en integreret del af det gamle Skovlunde, opstod der regulære kampe imellem disse to grupper børn og unge. Det var ikke helt uden risiko, at bevæge sig ind på fjendens territorium, og Olaf og hans kammerater havde flere gange måttet forcere jernbanen over sporene, for ikke at blive indfanget i fælder ved gangbroen over banen. Det var bestemt ikke helt ufarligt det der foregik imellem disse drengebander, da våben som træstykker med store søm i, blev 19

20 brugt i kampens hede. Derfor fandt de voksne på, at afholde en fodboldkamp imellem drengene på Lilletoftens græs. Det endte selvfølgelig med en større slåskamp imellem ungerne. På trods af dette, var det alligevel kimen til at der blev fred imellem drengene, så de meningsløse kampe efterhånden ophørte. Som årene gik, fandt industrien også hurtigt ud af, at udnytte de store arealer mellem Herlev, Skovlunde, Ballerup og Måløv. Ikke bare Skovlunde, med omkringliggende byer, var inde i en rivende udvikling hele Storkøbenhavn var inde i en total omvæltning. Selv om Skovlunde bare var en lille landsby, indtil udviklingen ville noget andet, havde Skovlunde helt sin egen flyveplads fra Flyvepladsen navn var egentlig»københavns Flyveplads«, men dette navn blev aldrig brugt men til gengæld vidste alle hvor Skovlunde Flyveplads lå. Flyvepladsen blev anlagt af tidens store motoridol, Morian Hansen. Morians rigtige navn var Jens Henning Fisker Hansen - navnet Morian fik han bl.a. pga. sine Speedway løb, hvor han, efter hver løb nærmest lignede en kulminearbejder der havde arbejdet fuldt treholdskift på én gang - i én hel måned i 10 km dybde. Morian var, hvad man kunne kalde en rigtig vild krabat. Ud over at deltage i Speedway, kørte han også Stockcar løb, som var bilvæddeløb på en jordbane i gamle udtjente biler, hvor alt var tilladt ja, publikum forventede, at deltagerne kørte og smadrede hinanden ud af banen. Før 2. verdenskrig udbrød, var der udstedt en arrestordre på Morian for en smuglersag, men da Morian havde taget et flycertifikat i 1935, stak han til England og meldte sig til RAF, og deltog i Englands bombetogter over Tyskland. Morian blev også testpilot og fløj bl.a. Tiger Moth, Hurricane og Spitfire. Efter krigen vendte Morian hjem til en strålende velkomst, og ingen talte nogensinde mere om den verserende smuglersag fra før krigen. 20

21 I 1946, anlagde Morian Skovlunde Flyveplads. Året før havde han haft en flyveskole i Kastrup, men pga. genoptagelsen af ruteflyvningen efter krigen, måtte han derfor søge andre steder for sit fremtidige virke. Morian tog en runde i sit fly og landede på en mark hos Marius Jensen, Lystoftegaard i Skovlunde. Her spurgte han om tilladelse til at anlægge en flyveplads. Det blev starten på Skovlunde Flyveplads. Her var der en tilpas stor græsmark til formålet, samt, var der ekstra rigeligt plads til at boltre sig på. Derfor blev flyvepladsen også udvidet flere gange, og i 1950 blev der bygget en rigtig hangar. Skovlunde flyveplads blev en af den mest trafikerede flyvepladser for lette fly og Taxaflyvning. Flyvepladsen blev etableret i forlængelse af Skovlunde ved Harrestrup, hvor der senere blev oprettet en haveforening. Det var synd at sige, at beboerne i haveforeningen elskede Morians flyvninger, da Morian havde det med at flyve lidt for tæt på hustagene. Så på et tidspunkt, anmeldte en beboer Morian for farlig flyvning ind over haveforeningen. Morian fik opsporet hvem der havde anmeldt ham, og sandsynligvis for at skræmme den arme mand, satte Morian sig rorpinden i sin KZ maskine, og fløj nogle gange rundt over haveforeningen, så alle beboere vidste han var deroppe lige ovenover haveforeningen. Derefter stoppede Morian flymotoren og lod maskinen gå i spind ned mod havehusene, hvorefter beboerne spænede alt hvad tøj og remmer kunne holde - manden i flyvemaskinen var jo bindegal! Morian fik motoren i gang igen, lige inden han ramte taget, og med et elegant sving drejede han af og fortsatte sin flyvning som om intet var hændt. Det var bl.a. situationer som omtalte, der fik myndighederne på nakken af Morian. Kort efter måtte Morian flytte til Tune ved Roskilde, hvor han derefter begyndte anlæggelsen af Tune lufthavn. Morian var bare ikke til at tæmme. Skovlunde flyveplads var lige noget for Olaf. Han tilbragte mange timer i sine barndoms- og unge år i og omkring flyvepladsen. Hvis han kunne komme af sted med det, var han 21

22 som oftest i hangaren, men det var bestemt ikke altid, at ungerne fik lov til at lege frit i området, og som flyvepladsen og maskinerne blev større, blev sikkerhedskravene også større, så denne leg fik naturligvis en ende. Det var heller ikke uden stolthed, at Skovlundes børn og unge så op til dette unikum, som Morian nu engang var. Morian dyrkede boksning, roning, ridning og motorsport, men dog mest noget med motorcykler. Han vandt medaljer i Danmark, England og Australien, og altid som nr. 13. Dertil var han en krigsvovehals og krigshelt, der under krigen, havde været med til, at redde et par piloter ud af et brændende fly. Naturligvis var der personer der mente, at Morian burde stilles for retten for sine kriminelle handlinger fra før krigen, men det var mest folk som havde en sympati for den tyske del af krigen Olaf rendte tit ind i Morian på flyvepladsen og engang fik han lov til, at komme med på en rundflyvning hvis han da kunne skaffe 5 kroner. Morian gav ikke ret meget væk. 5 kroner var en hel del penge for en lille dreng, der ikke engang var stor nok til selv at tjene lidt ved egen hjælp. Så det blev til en træls plagen ved forældrene, som til sidst gav sig. Flyveturen, som var den første i Olafs liv, gik ind over København og et stykke ud over Øresund. Under flyveturen lod Morian som om han var faldet i søvn idet han lod sig falde ind over styrepinden og lod maskinen gå i frit fald. Morian kunne bare ikke lade være med sine vovestykker, og Olaf fik en oplevelse for livet. Olaf boede i Villabyen lige ved siden af stationen. Mange ting var årsag til hans forstående opbrud, dog havde hans mors alt for tidlige død, året før, givet det endelige skub til hans planer han skulle af sted til andre himmelstrøg. I de sidste par år, havde barndomshjemmet i Villabyen været igennem en større omrokering. Dels var hans storesøster blevet gift som 18-årig, hvorefter hun, næsten inden hvedebrødsdagene var overstået, var blevet skilt igen. På det sidste, havde hans yngre bror taget hyre på en Coaster, der sejle- 22

23 de til England, mens hans yngste bror stadig var skolesøgende. Under denne familieforandring, blev hans forældre også separeret, hvilket var med til, at gøre hele omvæltningen i det lille hjem, til noget af en prøvelse for samtlige familiemedlemmer. Udover, at Olaf stod for madlavning, vasketøj, strygning og havearbejde, deltog han også i forældremøder på skolen for sin yngre bror. Alt dette var medårsag til, at Olaf havde opgivet sin elskede cykelsport, da pligterne overtog den sidste del af fritiden. Olafs forældre var blevet endeligt skilt i Bare en uge efter skilsmissen døde hans mor. Dødsfaldet skyldtes selvmord, men skilsmissen var ikke den egentlige årsag til selvmordet. Moren havde forsøgt denne udvej flere gange tidligere, så selv om det blev en hård tid for de efterladte, var det ikke den helt store overraskelse. Forældrene var blevet gift da moren kun var femten år, en meget ung alder for en ung pige, der hurtigt fik fire børn ind under sine skrøbelige vinger. Da børnene så kom ind i teenagealderen, fik deres mor den sidste rest af synet åbnet for, hvad det var hun havde mistet, da hun blev gift. Hele hendes ungdom var væk inden den nogensinde var begyndt. Under forældrenes separation flyttede moren til Ballerup i en lille lejlighed. Her syntes hun endeligt at være faldet til, da tragedien blev til en kendsgerning. Olaf havde været hjemme sammen med sin far og yngste bror, da en mørkegrå bil standsede udenfor huset på Annavej. En, for dem ukendt mand, var kort efter på vej op af havegangen. De stod alle tre og betragtede den kommende gæst fra stuevinduet. Olaf og hans bror var ikke i tvivl om, at gæsten var fra politiet, selv om manden var i civil. Deres far åbnede hoveddøren, endnu inden gæsten havde ringet på. Gæsten præsenterede sig som fra politiet i Ballerup på Politigården»Knudsminde«, og ville lige have et par ord med faren - helst under fire øjne. Olaf og hans bror forsvandt ovenpå, 23

24 men deres indbyrdes blikke fortalte alt. Der var dårlige nyheder i vente. Da politimanden havde forladt huset, stod deres far nedenfor trappen der førte op til værelserne ovenpå. Olaf og hans bror så ned på en mand, der ikke vidste sine levende råd om, hvordan han skulle berette det budskab, han havde fået til opgave at fortælle sine børn. Jeres mor, begyndte han sætningen, mens stemmen knækkede over, er død. Brødrene så ned på ham, og begyndte langsomt at gå ned til ham. Selv om det var dem, der var børnene i tragedien, var det ikke dem, der skulle trøstes i dette øjeblik. Hun har taget sit eget liv, og.., gråden stod nu faren så langt oppe i halsen, at han var svær at forstå, og jeg har heller ikke lyst til at leve længere, fremstammede han hulkende. Brødrene var helt klar over, at de var nødt til at være de fornuftige, hvis det ikke skulle udvikle sig yderligere. Det var først senere, at de viste sorg og her var faren slet ikke til stede. Nu var det et helt år siden, dette var passeret, så Olaf mente, at det nu var hans tur til forandringer. Han havde gået og tænkt på, at hans far også havde godt af at komme videre med sit liv. Hans yngste bror var en del fornuftigere end faren, så her havde Olaf ingen betænkeligheder broren skulle nok klare sig. Olafs kammerat Bent, eller som hans fulde navn er, Bent Frederich Hansson, boede også i Skovlunde, i den side af byen, hvor der var oprettet et selvbyggerområde. Et temmelig stort område, hvor beboerne selv byggede deres huse. Husene blev bestilt som et typehus byggesæt, og så var det bare op til grundejeren at få bygget huset. Bent var 1½ år ældre end Olaf, og egentlig var de, rent interessemæssigt, ret langt fra hinanden og dog. I deres drengeår havde de to mere eller mindre kendt til hinanden, eller mere nøjagtigt, vidst hvem hver især var. Bent havde gået en klasse højere end Olaf i Realskolen i Ballerup, 24

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Reisekammeraten. Erling Jepsen

Reisekammeraten. Erling Jepsen Reisekammeraten Erling Jepsen Johannes stod i entreen og kiggede sig i spejlet. Der var vist ikke noget at pege fingre ad; bukserne var lynet op og skoene bundet. Det nye høreapparat var også på plads.

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter.

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter. ONKEL LEIF - Det er en dejlig hummersuppe. POUL (faderens logebror) - Det er en laksesuppe. ONKEL LEIF - Er det en laksesuppe? Jeg synes, den smager hen efter hummer. PREBEN (faderens logebror) - (høfligt

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

Med Rimo på Bornholm 2013.

Med Rimo på Bornholm 2013. Med Rimo på Bornholm 2013. Hold 4 5 6 og 7 tog i weekenden d. 17. 19. august på tur til Bornholm, for at køre Bornholm Rundt søndag d. 18.08.13. Her er (endelig) en lille stemningsrapport.. Rimo s (næsten)

Læs mere

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3 Polen 2009 En tur til Gdansk Del 3 Portene fra havnefronten ind til byen Sanne på vej ind i byen Gdansk er en helt utrolig flot og velplejet by. Overalt er der rent og pænt, og alle slags butikker forefindes

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere