KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

Transkript

1 KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID SOPHIA

2 Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl SOPHIA følger nu op på den netop afholdte konference; Spørgetid med at indbyde til konferencen Søgetid. Denne gang med et skarpere fokus på de praktiske og pædagogiske handlemuligheder i en meget målstyret og kontrolleret skolevirkelighed efter reformerne. Panelet af forskere og meningsdannere med indflydelse på reformernes tankesæt, tilblivelse og udformning er skiftet ud med personer, der arbejder med pædagogisk praksis og analysere konsekvenserne af reformernes virke i skolen og vores fælles samfund. Med et blik for en syntese af arv og fremtid vil vi på konferencen forsøge at brede skoleperspektivet ud med de forskellige oplæg, hvor både teoretisk og praktisk viden vil sætte fokus på didaktiske og pædagogiske handlemuligheder i en pædagogisk konfliktfyldt og paradoksal virkelighed. Samtidig vil vi forsøge at blive mere handlingsorienteret i dialog, diskussion og samarbejde med jer som konferencedeltagere. Ud fra et stadigt gældende formål med folkets skole vil afsættet for skolepraksis dog stadig være en folkeskole med åndsfrihed, ligeværd og demokrati som et fundament for frie myndige mennesker i et levende demokratisk samfund. SOPHIA håber fortsat på stor deltagelse og engagement til endnu en konference, hvor skolearbejdet med pædagogik og dannelse er i centrum og rettet mod handling i en kompleks praksis.

3 Program Morgenkaffe Velkomst og intro Stig Skov Mortensen Afvæbnet kritik Rasmus Willig Glemte sammenhænge - om undervisning lost in translation Karen Marie Hedegaard Drop ambitionerne og lav bedre undervisning Per Fibæk Laursen Gruppediskussion Frokost Det abstrakte samfund, begyndelsen på folkeskolens endeligt Iben Valentin Jensen Hvad er det egentlig, konkurrencestaten kan vinde? Bob Bohlbro Folkeskolen og dannelse i lyset af uddannelsespolitiske mega-trends Alexander von Oettingen Gruppediskussion Afslutning Stig Skov Mortensen

4 Afvæbnet kritik Rasmus Willig Aldrig har der været så mange store kriser: Miljø-, klima-, gælds-, finans- og arbejdsmarkedskrise, men hvor er kritikken? Er den forstummet, eller har neoliberalismen opfundet nye teknikker til at afvæbne enhver form for modstand? Rasmus Willig udgiver snart en ny bog med samme titel "Afvæbnet kritik" og vil holde foredrag over de første analyser og resultater. Oplægget er tænkt som rammesættende for forståelsen af kritikbegrebet, så der bedre kan svares på de nye udfordringer som den 'afvæbnede kritik' også stiller lærere, pædagoger, forældre, forskere og øvrige aktører i skoledebatten overfor. Glemte sammenhænge - om undervisning lost in translation Karen Marie Hedegaard Der er i øjeblikket en bred bevægelse imod det menneske- og skolesyn som ligger bag skolereformen, med dens fokus på målbare kundskaber og ledelse af skole og undervisning på grundlag af data, der kan gøres op i tal. Hvordan kan man fundere kritikken i en forståelse af skolens opgave og lærerprofessionens kerne, undervisningsbegrebet, så man besinder sig på værdifulde træk i dansk skoletradition, uden at ende i alt for ideale forestillinger? Skolekritik og skoleudvikling i Danmark har været båret af en vision om en demokratisk skole og en demokratisk lærerprofessionalisme, men skoleudviklingen i dag kalder på en radikal kritik netop ud fra et demokratisk perspektiv. Herfra kan kritikken både henvise til glemte begreber og sammenhænge i pædagogikken, og vise hvor kulturkampen om skolen står i dag - og kræver læreres styrke i den pædagogiske hverdag. Drop ambitionerne og lav bedre undervisning Per Fibæk Laursen Mange af de ambitioner, som politikere, forvaltningsfolk, forskere og debattører i disse år opstiller på lærernes vegne, kan man med fordel droppe. Eller man kan i hvert fald reducere dem til deres enkle kerne: Selvfølgelig skal eleverne vide, hvad de skal lære og hvorfor resten af den målstyrede undervisnings teknikaliteter kan man droppe. Selvfølgelig skal læreren i sine opgaver og sine krav til elever tage højde for deres forskelligheder resten af principperne om undervisningsdifferentier virker næppe. Selvfølgelig skal lærerens beslutninger være baseret på den nyeste forskning om, hvad der virker forskningens resultater er tæt på almindelig lærervisdom. Frem for en polemik, der puster truslerne fra den målstyrede undervisning m.m. op, foreslår jeg, at vi afmonterer teknokratiet ved at sige: Jamen, selvfølgelig. Og så koncentrerer os om det væsentlige i god undervisning. Det abstrakte samfund, begyndelsen på folkeskolens endeligt Iben Valentin Jensen Mennesket kan kun realisere sin autenticitet og personlighed, når det vil noget uden for sig selv, når det føler sig forpligtet og når det opdager sit personlige ansvar. Fra vuggestue til arbejdsplads til plejehjem er det nu ikke længere muligt, fordi en social engineering og videnskabs-dogmatik har overtaget vores mulighed for at tage valg, ansvar og vilje. Hvad Grundtig ville, var derimod at bringe tingene frem i lyset til folkelig debat inden for den ramme, som førende samfundsfilosoffer nu kalder livsverdenen. Dette betød intet mindre end at videnskaben fik en instans ved sin side (tidl. højskoleforstander Hans Henningsen): Videnskaben er ingen sandhed. Tværtimod. Videnskaben er en sparringspartner, en inspiration, en refleksionsmulighed. Ellers har man totalt misforstået, hvad oplysningstiden handlede om. Uden tillid til faglige skøn og et personligt ansvar på jobbet, findes der ikke et demokratisk humanistisk samfund. Kun et teknokrati.

5 Hvad er det egentlig, konkurrencestaten kan vinde? Bob Bohlbro Vi er gået fra en velfærdsstat til en konkurrencestat, og er nu på vej fra et velfærdssamfund til et adfærdssamfund. Skolereformen er det vigtigste element til at markere om vi skal fortsætte den retning, eller skifte kurs. Ved at tage et kritisk blik på hvad konkurrencestaten egentlig kan vinde kan vi skabet et modsvar på hvad velfærdsstaten har skabt og fortsat kan skabe. Skolereformen indeholder elementer som både går i retning af et adfærdssamfund og et velfærdssamfund, vi skal blot vide hvordan vi skal handle så vi, lærere og pædagoger, flytter skolen sammen med elever og forældre. Satire kan forekomme i oplægget. Folkeskolen og dannelse i lyset af uddannelsespolitiske mega-trends Alexander von Oettingen Udviklingen indenfor folkeskolen bliver i dag ikke mere styret via en folkelig og kultureldiskurser men gennem internationale uddannelsespolitiske trends. Det er trends som retter sig både mod den pædagogisk-didaktiske udvikling og den syringsmæssige effektivisering. Kunne man før i tiden tale om skolen formål i lyset af en bred politisk diskurs er skolen i dag bundet ind i et globalt markedstænkning som stiller nye krav og udfordringer til folkeskolen.

6 Praktiske oplysninger Tid og sted: Tirsdag, , kl Vartov, Farvergade 27, København Der er morgenkaffe fra kl til kl Pris: Tilmelding: Betaling: Arrangør: Kr. 775,-. / Studerende: kr. 350,- (begrænset antal pladser) Prisen dækker materiale til konferencen, morgenkaffe, frokost inkl. 1 vand/øl samt kaffe/te. Senest pr. mail til: bha@sophia-tt.org eller via Samtidig med tilmelding overføres deltagergebyret til Spar Nord Bank: Reg. nr kontonr , mærket Konference deltagernavn(e) og institution/organisation - eller på tilmeldingen anmodning om faktura med EAN nr. til institutionen. SOPHIA Tænketank for pædagogik og dannelse SOPHIA - tænketank for pædagogik og dannelse SOPHIA blev stiftet i 2006 og er et forum for strategisk analyse og har et humanistiskdemokratisk værdigrundlag. SOPHIA arbejder for at kvalificere det skole- og uddannelsespolitiske beslutningsgrundlag og synet på pædagogik og dannelse, børns og unges udvikling, undervisning og uddannelse. SOPHIA ønsker at fremme forståelsen for en alsidig tilgang til udvikling, undervisning og læring baseret på dialog. SOPHIA arbejder for, at børn og unge tilegner sig både teoretisk viden og erfaringsbegrundet indsigt på et demokratisk dannelsesgrundlag. SOPHIA ønsker, at alle børn og unge, elever og studerende, uanset biologisk og social arv tillægges betydning for fællesskabet SOPHIA ønsker lokalt, institutionelt funderet råderum til pædagoger, lærere og andre undervisere og forskere ud fra det overordnede synspunkt, at didaktisk tænkning og praksis kræver professionel ansvarliggørelse og metodisk frihed.