Geo-Nyt 86. december Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt 86 december 2015 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Birgit Sandermann Justesen formand Kollelevbakken Virum tlf eller birgitjustesen@gmail.com Niels Vinther næstformand Lønstrupvej Vanløse tlf Nielsvinther1@gmail.com Dorte Nørregaard Madsen kasserer Rugmarksvej Nyborg tlf dnm@vucfyn.dk Christian Berner Skipper suppleant Irisvej Vejle tlf cb@rosborg-gym.dk Morten Winther Ravn Klintevej Frederikssund tlf fgmr@frsgym.dk Jette Selvig Juel Egelundsvej Køge tlf kgju@kggym.dk Tine Marie Foldrup Gartnergade Nyborg tlf tinefoldrup@gmail.com Rikke Harpøth suppleant Solskrænten 6, 2500 Valby tlf rharpoeth@gmail.com Jesper Langhoff suppleant Fredericia Gymnasium Nørrebrogade Fredericia tlf jesperlanghoff@gmail.com Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Niels Vinther Kasserer: Dorte Nørregaard Madsen Sekretær: Christian Skipper DTU-kontakt: Birgit Sandermann Justesen Fagligt forum for geografi/geovidenskab: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Christian Skipper Suppleant PS: Jette Selvig Juel Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Nordisk ESERO: Birgit Sandermann Justesen Niels Vinther GeoNyt: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Geo-kurser/GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Gymnasiekontoret Frederiksholms Kanal København K, tlf , lars.andersen@stykuvm.dk Foreningens webside: Forsidefoto: Værktøjskasse Fotos i GeoNyt 86: Birgit Sandermann Justesen og Niels Vinther 2

3 Nyt fra formanden Året går på hæld og juleferien har givet os alle et velfortjent pusterum ovenpå et travlt efterår. Foråret byder på mange aktiviteter og kurser for geografer meld dig til og være på den måde med til at udvikle faget. To udviklingsprojekter byder til workshops dels om geodata og disses brug i undervisningen (4. marts) og dels om innovative muligheder i NF (eftermiddagsworkshop 24. februar). Derudover byder Undervisningsministeriet ind med FiP-konferencer i de naturvidenskabelige fag. Alle skoler skal sende 2 undervisere af sted til FiP, og derfor er der her rigtig gode muligheder for at komme af sted og blive opdateret og efterfølgende deltage i regionale arbejdsgrupper. Alle datoer for FiP for naturgeografi og for naturvidenskabelig faggruppe kan ses under det sker. Snart er det tid til at holde åbent hus på skolerne og være med til at profilere studieretningerne for de kommende elever. Geovidenskab-studieretningen er en oplagt mulighed i fremtidens gymnasium. Første gennemløb af studenter med Geovidenskab er netop blevet evalueret. De fleste studenter med geovidenskab har rost fagets egenart hvor de har mødt et aktuelt, problemorienteret og praktisk fag, hvor det har virket særligt motiverende at de har fået input fra såvel fysik som naturgeografi. Se mere på ind.ku.dk/publikationer/inds_skriftserie/ / Politisk er der endnu ikke ro og de fire naturvidenskabelige fags faglige foreninger har igen skrevet til de uddannelsespolitiske ordførere (se brevet her i bladet). Vi håber, at der fra politisk side ikke bliver skåret i naturvidenskab og at vi som det syntese og højaktuelle fag naturgeografi er, kan bevare faget, som det er. Birgit Sandermann Justesen December 2015 Bleik strand, Andøya 3

4 Nyt fra fagkonsulenten Bleik strand, Andøya Faglig udvikling I Praksis (FIP) er et af STUKUVMs (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet) store projekter i Alle sprogfag og naturvidenskabelige fag holder FIP i foråret Se emu.dk/modul/faglig-udvikling-i-praksisfip-introduktion Der er sendt invitationer (datoreservationer) ud til skolerne i starten af december. Endeligt program følger. Der bliver afholdt FIP i naturgeografi onsdag den 9. marts 2016 på Roskilde Katedralskole (øst) og torsdag den 7. april 2016 på Fredericia Gymnasium (vest). Og vi inviterer 1-2 lærere og 1 leder pr. skole til at deltage. Det er vigtigt, at skolens ledelse også deltager, så udviklingsprojekterne kan få den nødvendige forankring i skolens udviklingsplan. Datoerne for FIP i naturvidenskabelig faggruppe og geografi C er tirsdag den 12. april 2016 på Næstved Gymnasium og HF (øst) og onsdag den 13. april 2016 på Fredericia Gymnasium og HF (vest). Tanken med FIP er flersidig. Vi vil gerne sætte fokus på den faglige udvikling gennem udvikling af fagene, og vi vil gerne have jer til selv at være med til at drive mere af udviklingen af fagene ude på skolerne. Der er rigtig mange gode idéer der ude. På SIP-kurserne for ledelse og TR satte vi fokus på skolerne. Nu vil vi gerne sætte fokus på de faglige data, som er tilgængelige for alle gennem ministeriets databank, og samtidig gerne have, at I også deltager i diskussionen: Hvordan ser det ud på min skole i forhold til f.eks. 4

5 Dødislandskab, Andøya landsgennemsnittet? Hvordan har udviklingen f.eks. været i de seneste 5 år. Går det op eller ned? Hvorfor ligger vores årskarakterer under eksamenssnittet eller omvendt? og så videre! Endvidere vil vi gerne sætte gang i udviklingsprocesser i fagene. Er vi kommet langt nok siden reformen i 2005?, er vi parate til at modtage eleverne fra grundskolen efter at geografi i en årrække har været prøvefag, osv.? Er innovative løsninger en del af hverdagen i undervisningen i naturgeografi, nf og geografi? Hvordan går det med den aktuelle, temaorienterede, anvendelsesorienterede undervisning? Helt overordnet kunne man stille spørgsmålet, som vi også stillede på konferencen i 2015: Naturgeografi 10 år efter reformen : Har vi løbende moderniseret vores fag? Laver vi nok eksperimentelt arbejde, og hvilke øvelser laver du, og hvilke er de mest udbredte på landsplan? Kunne vi videndele mere? Vi når nok ikke at få svar på det hele, når vi mødes, men vi kan jo sætte debatten i gang og søge efter nogle af svarene. På FIP sætter vi jer i regionale grupper, så I, når kurset er slut kan gå hjem på egen skole og tænke, og arbejde videre med udvikling af faget - lokalt i skolens egen kontekst - men samtidig ønsker vi at forpligte jer til et regionalt samarbejde i tiden frem til, at vi igen mødes i 2017, hvor vi erfaringsudveksler og diskuterer den videre udvikling af geografi og naturgeografi i hf og stx. Tak for jeres opbakning til faget i det forgange år. Godt nytår! Lars Andersen Fagkonsulent 5

6 Vil den kommende reform af det almene gymnasium styrke naturvidenskabsundervisningen? 11. december 2015 Til Ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby samt Folketingets undervisningsudvalg I de faglige foreninger i naturvidenskab har vi talt en del om den kommende justering af bekendtgørelsen for det almene gymnasium (STX). Efter udspillet Gymnasier til fremtiden fra december 2014, har vi været nervøse for, at den udmeldte styrkelse af naturvidenskab reelt vil medføre en reduktion af undervisningstiden på de naturvidenskabelige C-niveauer, hvilket vi påpegede i flere henvendelser tidligere på året 1. Videre vil vi gerne understrege, at vi fortsat anser valgfagsreformen fra 2013 (L171) for at være en svækkelse af naturvidenskab, som kun har ført til yderligere faglig supplering efter studentereksamen samt et lavere naturvidenskabeligt dannelsesniveau. De naturvidenskabelige fag på C-niveau, bør i lighed med alle andre fag på C- niveau have en undervisningstid på 75 timer. Denne bør ikke beskæres, specielt ikke hvis et øget fagligt niveau er ønsket. Videre bør naturvidenskabeligt grundforløb opretholdes med egen timetildeling, så området også i fremtiden er stedet hvor naturvidenskab samarbejder, og hvor interessen for naturvidenskab gerne skulle skærpes. Pointen med dette er, at et C-niveau er et C-niveau, også selv om der står naturvidenskab på skemaet. Hvis det fortsat er regeringens mål at mindske behovet for gymnasiale supplerings kurser (GSK), så bør valgfagsreformen fra 2013 rulles tilbage. Der er ikke grund til, at matematik B skal erstatte et af de naturvidenskabelige fag på B-niveau, og derfor mener vi, at det kommende udspil til justering bør indeholde et krav om, at alle elever på det almene gymnasium skal have mindst ét naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Kan ovenstående blive en konsekvens af den kommende justering, så vil det hjælpe til med at nedbringe antallet af kursister på GSK, samtidig med at det faglige 1 Se henvendelse af 5. januar 2015 samt henvendelse af 1. februar

7 niveau på de naturvidenskabelige studieretninger ikke sænkes. Desuden vil det faglige niveau på de ikke naturvidenskabelige studieretninger hæves en lille smule, både på det rent særfaglige område og hvad angår naturvidenskabelig almendannelse. Vi håber, at ovenstående vil indgå i de kommende overvejelser omkring styrkelse af både det naturvidenskabelige niveau og almendannelsen i det almene gymnasium. Fysiklærerforeningen Frank Lisberg Borum Kemilærerforeningen Johanne Jensen Foreningen af Danske Biologer Christian Rix Geografilærerforeningen Birgit Sandermann Justesen Med venlig hilsen de faglige foreninger i naturvidenskab 7

8 i naturgeografi C undervisningen Jeg var rasende over at innovation blev proppet ned over AT efter, at vi endelig havde fundet en struktur for AT, som både lærere og elever kunne håndtere. Hvorfor skulle vi så pludselig have innovation oveni? Men jeg er blevet omvendt. En kollega spurgte om vi, i stedet for at gå og være sure, skulle følge kurset om Innovation og Entreprenørskab på SDU. Som hun sagde; om ikke andet kan vi hade det på et oplyst grundlag. Kurset var ikke fantastisk, men fik alligevel sat nogle tanker i gang, som jeg siden har arbejdet videre med og ja jeg er blevet omvendt. Nu ser jeg ikke længere innovation som noget ekstra, men som den mest logiske vej for at vise fagets metoder og fagets berettigelse. Hvad kan naturgeografi? Hvad kan vi som andre fag ikke kan? Hvad er det der gør naturgeografi vigtigt? Innovation ser jeg som en mulighed for virkelig at vise hvad naturgeografi kan både som selvstændigt fag og i samarbejde med andre. Og det kan ske på en måde, så eleverne både forstår faget og fagets metoder. Flere jeg har snakket med om innovation siger nå, ja, men det er jo bare anvendelsesorientering det har vi da altid gjort. Og til dem der altid har gjort det, så fortsæt endelig med det, men for mig var innovation et værktøj jeg havde savnet for, at vise brugen af de opnåede kompetencer. Og en af de kompetencer er blandt andet, at de forstår hvilke metoder de har brugt og hvorfor de forskellige metoder giver mening at bruge i sammenhængen også når de arbejder særfagligt. Det har jeg ikke opnået i hverken den særfaglige eller den tværfaglige undervisning tidligere. Straks efter jeg havde været på kurset startede jeg et forløb op om oversvømmelser i Stenløse som jeg har gjort flere gange før. Denne gang ændrede jeg forløbsnavnet fra Hvorfor opstår der oversvømmelser i Stenløse til Hvordan kan vi undgå oversvømmelser i Stenløse? Forløbet blev bygget op over modellen Geodetektiven, som jeg tidligere har beskrevet her i bladet (GeoNyt 78) og vi fik dækket vandets kredsløb inden for det topografiske opland fra regndråbe til udløbet i åen, der løber under/gennem Egedal Centeret. Undervejs fik eleverne lavet nedbørsmålinger, målt nedsivning i forskellige sedimenttyper, målt vandføring i åen, kigget på topografiske kort, målt opland og regnet lidt (meget lidt) på 8

9 fordampning. Her plejer jeg så at stoppe og være glad, fordi vi har kortlagt alle led i vandets kredsløb og eleverne ser ud til at forstå processerne der leder til oversvømmelser i Stenløse. Denne gang gik vi i stedet ned til Egedal Centeret og gik en tur rundt i området og så, hvor oversvømmelsesproblemerne plejer at opstå. Eleverne tog billeder, nogle købte slik, andre spurgte butiksindehavere, hvor problemerne plejer at opstå og være værst. Eleverne fik efter rundturen opgaven at komme med løsningsforslag til at undgå oversvømmelser. Jeg ved godt at andre har arbejdet med den problemstilling før og grunden til, at jeg alligevel fremhæver netop den, skyldes at processen med at finde løsninger var rigtig god og faglig. Eleverne gik på med krum hals for at regne ud hvor meget vand området ved parkeringspladsen omkring centeret kunne absorbere, hvis man fjernede asfalten og andre gik i gang med at lede vandet uden om centeret ved at kigge på topografiske kort. Andre igen havde læst om kommunens planer om at bygge en skybrudsdæmning længere oppe i oplandet og regnede på hvor stort reservoiret skal være for at holde til et skybrud. Alle tre delprojekter viste at eleverne havde lært noget om fagets metoder og de processer, der leder til oversvømmelser og kunne bruge de opnåede kompetencer til at løse et konkret problem. Det var ikke alle forslag der var lige opfindsomme, men i alle løsningsforslagene blev der arbejdet med nedsivning, afstrømning og fordampning. Der var ingen elever der lavede et produkt, som de er blevet millionærer på, men en af eleverne sagde, at han håbede at komme op i emnet til eksamen, for så ville han blæse censor baglæns. Samme år i en anden klasse lavede jeg et AT-forløb med historie under overskriften Den industrielle revolution. Vi tog kontakt til det lokalhistoriske museum, Skenkelsø Mølle, hvor vi i ganske korte træk bad eleverne om at de skulle lave 9

10 Innovation... Innovation i naturgeografi C undervisningen museet om, så det kunne fortælle unge mennesker, hvordan den industrielle revolution tog sig ud i lokalområdet. Museet er et lille fint museum med en Hollandsk mølle, der drives af et lokalt møllelaug, og så er der mange mindre rum, hvor der er udstillet rigtig mange genstande indsamlet i lokalområdet. Eleverne fik nogle bespænd om økonomisk ramme og at de skulle begrænse sig til et enkelt rum i museet mm. Klassen var ikke den fagligt bedste jeg har haft, men resultatet var alligevel overraskende, selvom forslagene ikke var revolutionerende. Igen var det processen, der gjorde at eleverne fik arbejdet projektet færdigt på en måde, så selv de svagere elever vidste hvad de fremlagde og hvorfor de havde gjort som de gjorde. Flere havde lavet små tilbygninger til museet, hvor de så ville præsentere nogle af de artefakter (vigtigt for historikeren), der var på museet, i kronologisk rækkefølge så det kunne vise ændringerne i energiinput. For at gøre emnet mere naturgeografisk havde vi arbejdet en del med vindmøller og eleverne sammenlignede derfor energiforbruget med det en nutidig vindmølle kan producere for på den måde at forholde sig til den enorme udvikling, der har været i området og landets energiforbrug. De to beskrevne forløb er ikke fremhævet fordi er eksemplariske snarere tværtimod - men fordi jeg er blevet begejstret over, hvor meget eleverne har fået ud af at arbejde med faget på en lidt anden måde end jeg tidligere har gjort. Jeg har erkendt hvor motiverende det er for eleverne at løse problemer og ikke kun at præsentere problemer. Mit håb er at vi ikke skal bruge 10 år på at få innovation implementeret i den daglige undervisning, men at naturgeografer bruger innovation til at synliggøre faget. I en tid, hvor faget er under pres gælder det om at vise fagets berettigelse, og med innovation kan vi vise, hvor vigtigt faget er for at løse problemer både lokalt, regionalt og globalt. For yderligere inspiration til at inddrage innovation i undervisningen se: Se også det seneste nummer af Geografisk Orientering (#5, Dec. 2015) Niels Vinther 10

11 HJERNE OG HJERTE INSPIRATIONSDAG FOR GYMNASIELÆRERE Underviser du i naturvidenskabelige fag eller matematik på de gymnasiale uddannelser? Så kom til gratis inspirationsdag på Københavns Universitet d. 29. januar Årets tema er Hjerne og hjerte, og emnerne spænder vidt: Fra brugen af computermodellering for at opdage hjertesygdomme, unges brug af præstationsfremmende medicin, til hjernens påvirkning af fysisk aktivitet. Førende forskere vil tale om den seneste udvikling på området. Desuden vil dagen byde på 10 workshops, hvor du kan finde inspiration til din egen undervisning. Temaerne er bl.a. stamceller, ikke lineær regression, hydrografi og idræt set fra en neurobiologisk vinkel. Inspirationsdagen løber af stablen d. 29. januar Deltagelse er gratis, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Tilmeld dig og læs mere om dagens program på inspirationsdag.ku.dk københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet

12 Innovation i Naturvidenskabelig Fagpakke på HF Kursusudbyder: Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Formål: Anvendelse af en innovativ tilgang for at gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret. Indhold: n Oplæg om innovation ved Mikkel Winther, afdelingsleder HF på Odense City Campus n Præsentation af forløb med innovation i NF ved Preben Nielsen, Susanne Hansen og Dorte Nørregaard Madsen n Diskussion omkring innovation som motiverende faktor i undervisningen Arbejdsform: Oplæg og diskussion Målgruppe: Undervisere i den Naturvidenskabelige fagpakke på HF (biologi, geografi og kemi) Undervisere: Dorte Nørregaard Madsen, Susanne Hansen og Preben Nielsen. HF og VUCFYN Odense City Campusn Tid og sted: Onsdag den 24. februar 2016, kl , HF og VUCFYN Odense City Campus, Kottesgade 6-8, Odense Pris: Gratis Tilmelding: Senest mandag den 1. februar 2016 til dnm@vucfyn.dk 12

13 Fagoversigt Naturvidenskabelige fag Hf Kursusnr. dato Fag Sted FIP Naturvidenskabelig faggruppe og Næstved Gymnasium og HF biologi, geografi og kemi enkeltfag i hf FIP Naturvidenskabelig faggruppe og biologi, geografi og kemi enkeltfag i hf Fredericia Gymnasium Htx FIP Biologi og kemi Århus Gymnasium FIP Biologi og kemi Roskilde Tekniske Gymnasium FIP Fysik Aarhus gymnasium Stx FIP Biologi Gammel Hellerup Gymnasium FIP Biologi Silkeborg Gymnasium FIP Kemi Køge Gymnasium FIP Kemi Skanderborg Gymnasium FIP Fysik Nyborg Gymnasium FIP Fysik Rosborg Gymnasium FIP Naturgeografi Roskilde Katedralskole FIP Naturgeografi Fredericia Gymnasium og HF Økonomisk fag Htx FIP International økonomi Århus Handelsgymnasium FIP International økonomi Niels Brock 13

14 Invitation til FIP Til ledelsen på alle gymnasiale institutioner Invitation til kurser i Faglig udvikling i praksis forår 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ønsker at understøtte den faglige og pædagogiske udvikling i de enkelte fag i form af Faglig udvikling i praksis (FIPkurser). Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ønsker med dette initiativ at gennemføre årligt tilbagevendende éndagskurser i de enkelte fag i alle de gymnasiale uddannelser. Kursusforløbene, som ledes af fagkonsulenterne, skal bidrage til at udvikle det faglige og fagdidaktiske arbejde på skolerne, faggruppesamarbejdet på de enkelte skoler og netværkssamarbejdet på tværs af skolerne. Kursernes omdrejningspunkt er elevernes motivation og faglige udbytte, lærersamarbejde og videndeling gennem en praksisorienteret og dialogbaseret proces i det faglige miljø på den enkelte institution. Erfaringer viser, at dette fremmes gennem et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse tilpasset den enkelte institutions udviklingsbehov og udviklingsmuligheder. Målgruppen for kurserne er derfor en til to repræsentanter for den enkelte faggruppe på skolen samt eventuelt en ledelsesrepræsentant med kontakt til den pågældende faggruppe. Forud for kurset: Der må påregnes en vis fælles forberedelse i faggruppen. Efter kurset: De deltagende faggrupperepræsentanter giver faggruppen en tilbagemelding samt orienterer om de faglige og fagdidaktiske emner, der er blevet behandlet på kurset. Der vil på kurserne blive udleveret materiale, som faggrupperepræsentanterne kan viderebringe til hele faggruppen med henblik på inspiration og faglig refleksion samt valg af årets indsatsområder i faget. Øverst s. 15: Ramsa, Andøya, kulfelt på stranden Nederst s. 15: Ribber på stranden 14

15 15

16 AT-innovation Et innovativt AT-forløb med ng-hi Landboreformerne et formidlingsprojekt Nedenstående er en kort oversigt over et innovativt AT-forløb mellem fagene naturgeografi og historie. I princippet var opgaven relativt åben med hensyn til, hvordan eleverne ville løse den. Benspændene lå i indsnævringen af opgaven samt i kravet om formidling til en bestemt målgruppe. Indgående fag NgB/historie/eventuelt eø Formidlingsopgaven Med dette forløb skal I formidle til en gruppe elever fra klasse. Formidlingsformen skal gerne være interaktiv eller indeholde små animationer. Formidlingen skal bygges som en INTERAKTIV UDSTILLING for lokale Folkeskoleklasser (4. klasse og 5.klasse) I formidlingen skal der indgå/refereres til forskellige naturgeografiske forsøg Naturgeografiske emner: n Det danske landskab n Istiderne n Aflejringsformer n Jordbundsforhold forskellige steder i landet n Bonitet n Klima (især nedbør) forskelle n Kort og GIS og evt. satellitfotos (rytterkort, matrikelkort, topografiske kort, GIS, satellitfotos) 16

17 AT-innovation Ideer til tværfaglige (ng-hi) problemformuleringer, som I kan vælge jeres del af udstillingen skal handle om Hvad betød udskiftningen for landsbyfælleskabet? Og hvordan afspejles dette i landskabet og ejerforholdene? Hvorfor dyrkedes jorden i fællesskab? Kan der ses spor af udskiftningen i dag? Analyse af matrikelkort før og efter udskiftningen. 1 5 Hvordan afspejler udskiftninge landskabets former og jordens bonitet? Udarbejd en opgave, hvor man kan 6 følge, hvordan den enkelte gård fik samlet sin jord. Sammenlign dansk landbrug i første 2 halvdel af 1700-tallet med Englands og Hollands. Hvorfor sakkede Danmark bagud? Hvad var motiverne bag de store 3 landbrugsreformer? Hvilke rolle spillede (1) oplysningstidens ideer (2) de aktuelle politiske forhold i Danmark (3) de økonomiske forhold i Danmark? Er der nogle af de nævnte forhold, der afspejles i kulturlandskabet? Hvordan har de store landbrugsre 4 former været med til at forandre det danske samfund og landskab? Hvordan kan jordbundsanalyser fortælle noget om landboreformerne? Analyse af kort og evt. flyfotos/satellitbilleder. 7 Hvorfor måtte nogle gårde flyttes ud? 17

18 Kursus om brugen af satellitbilleder til løsning af europæiske problemstillinger Få styr på, hvordan man nemt kan hente satellitbilleder og bruge dem til analyse af forskellige europæiske problemstillinger. Der bliver tid til både, at høre om og arbejde med forskellige problemstillinger. Medbring egen bærbar. Foreløbigt program: n Oplæg om brugen af satellitbilleder n Introduktion til at finde billeder n Arbejde med analyseværktøjer n Diskussion af hvordan satellitbilleder kan indgå i undervisningen. Dato: Fredag den 4. marts 2016, kl Pris: 300 kr. Sted: Roskilde Katedralskole, Holbækvej 59, 4000 Roskilde. Kursusværter: Philip Kruse Jakobsen, Jakob Kirknæs og Niels Vinther Tilmeldingsfrist: den 22. januar 2016 Tilmelding til Niels Vinther, nielsvinther1@gmail.com Kurset er et resultat af udviklingsmidler givet af Undervisningsministeriet. Se den udviklede hjemmeside: 18

19 Regionalkursus i geografi Nordjylland Kursusudbyder: Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus ved regionalsekretær John Warcelmann. jwa@nghf.dk Nødnummer på dagen: Formål: Lille Vildmose som ekskursionsmål og dialog med fagkonsulenten Indhold: 9.00 Mødested: Lille Vildmosecenteret Guidet rundtur i egne biler med guide fra Lille Vildmosecenteret Frokost i centerets restaurant Cafe Soldug, smørrebrød samt en øl/vand Regionalmøde med Lars Andersen, fagkonsulent. Faget og FIP. Kaffe og lun kringle. Medbring støvler og varmt tøj. Arbejdsform: Ekskursion og oplæg Målgruppe: Undervisere i naturgeografi, geovidenskab og geografi i ungdomsuddannelserne Undervisere: Guide fra Lille Vildmosecenteret Tid og sted: Torsdag d. 14. april 2016 kl. 9.00, Lille Vildmosecenteret, Birkesøvej 16, Dokkedal, 9280 Storvorde. Pris: 250 kr. Tilmelding: Senest 1. april-2016 til Dorte Nørregaard Madsen (kasserer Geografilærerforeningen), dnm@vucfyn.dk 19

20 Nordisk ESERO kurser CANSAT NORDISK SATELLITTKONKURRANSE FOR VIDEREGÅENDE SKOLER NAROM inviterer videregående skoler fra Norge, Sverige, Danmark og Finland til å delta i et spennende undervisningsprogram, hvor bygging og oppskytning av «brusbokssatellitter» (CanSat) inngår esero.no/prosjekter Utfordringen er å holde seg innenfor begrensninger på kostnad, tidsbruk, vekt og ikke minst volum i og med at satellitten skal bygges inn i en brusboks. CanSat er blitt et internasjonalt vellykket og billig konsept for å kunne tilby studenter og elever et spennende og lærerikt «romprosjekt», og for å skape økt interesse for real- og teknologifagene. Nordic ESERO er et undervisningskontor for de nordiske landene, etablert av den europeiske romfartsorganisasjonen ESA Nordic ESERO driftes av NAROM (Nasjonalt senter for romrelatert opplæring) i samarbeid med nordiske partnere. NAROM er samlokalisert med Andøya Space Center. Nordic ESERO skal bidra til rekruttering innen matematikk, naturfag og teknologi gjennom støtte til skoler med ressurser, materiell og kurs for nordiske lærere. Les mer om kurs, prosjekter og aktiviter på vår hjemmeside, og følg oss på sosiale medier twitter.com/nordicesero facebook.com/nordicesero esero.no 20

21 Stadig ledige pladser! de e r e Etter- og videreutdanningskurs for nordiske lærere TA VERDENSROMMET INN I KLASSEROMMET l ier 21

22 GRØN ENERGI TIL BÆREDYGTIG UDVIKLING NYT VISU Nyt visuelt undervisningsmateriale til naturgeografi Det aktuelle faglige u 1,3 milliarder mennesker i ud de lige som os have adg udsigt til, at klimaet går amo Heldigvis er potentialet for b udviklingsland, der målrettet godt i gang med. Og Danma n Hvad rager det både mig? en klimagevinst, en ud n Hvad er problemet? n Hvordan kan GEBU-undervisningsmateria løse det? Det aktuelle faglige udgangspunkt 1,3 milliarder mennesker i udviklingslandene er uden adgang til strøm. Hvis de skal ud af fattigdommen, skal de lige som os have adgang til energi, men hvis de gør, som vi gjorde - bruger fossile brændsler er der udsigt til, at klimaet går amok. Heldigvis er potentialet for bæredygtig energi i mange ulande enormt. Kenya bruges her som eksempel på et udviklingsland, der målrettet satser på bæredygtig energi til at understøtte den positive udvikling, landet er godt i gang med. Og Danmark og danske virksomheder bidrager til den grønne udvikling i Kenya. For der er både en klimagevinst, en udviklingsgevinst og ikke mindst gode penge at tjene. GEBU-undervisningsmaterialet er bygget op over tre temaer med hovedvægt på det sidste. GRØN E Når klimaforhandlingerne Hvad rager i Paris det (COP mig? 21) er ovre, retter Hvad fokus er sig problemet? mod de løsninger, der kan understøtte Hvordan de kan klimamål, vi løse det? verden har sat sig. GEBU-materialet tilbyder en konstruktiv, Når konkret klimaforhandlingerne og fremadrettet vinkel på udfordringerne klimamål, i verden at skabe har bæ-sat sig i P redygtig økonomisk udfordringerne udvikling i ulandene. i at skabe bæ Og det viser, hvordan skaber grøn arbejdspladser vækst skaber og ind arbejdspladser og indtægter, både i Kenya og i Danmark. GEBU-materialet indeholder som eleverne kan bruge til a GEBU-materialet matematik indeholder i og alt samfundsfag. 18 korte film, lærervejledning, elevopgaver, faktaark, billeder og links, som eleverne kan bruge til at arbejde Specielt med til opgaverne. naturgeografi er l Filmene er til rådighed række for tilhørende fagene naturgeografi, fysik, matematik udvikling og og samfunds- bør derfor være engageren fag. Der er således moduler oplagte eller muligheder vælge for efter be samarbejde på tværs faglige af fagene. kernestof i naturgeog Målrettet naturgeogra 22 Link til Teaser Naturgeograf Link til introduktionsfilmen G

23 NERGI TIL BÆREDYGTIG UDVIKLING ELT UNDERVISNINGSMATERIALE TIL NATURGEOGRAFI dgangspunkt viklingslandene Målrettet er naturgeografi uden adgang på til strøm. begge Hvis niveauer de skal ud af fattigdommen, skal ang til Specielt energi, til men naturgeografi hvis de gør, er lavet som 7 undervisningsmoduler med udgangspunkt du følge rækkefølgen i de øvrige modu- vi gjorde den - bruger første fossile film eleverne brændsler ser. Derefter der kan k. æredygtig i særligt energi udvalgte i mange film samt ulande en række enormt. Kenya ler eller bruges vælge her efter som behov. eksempel Materialet på et satser tilhørende på bæredygtig engagerende energi elevopgaver. til at understøtte Film tilbyder den positive mange udvikling, spændende landet muligheder er rk og 1 danske introducerer virksomheder hele temaet bidrager grøn energi til den til grønne for at arbejde udvikling med i Kenya. det faglige For kernestof der i viklingsgevinst bæredygtig og udvikling ikke mindst og bør gode derfor penge være at tjene. naturgeografi. let er bygget op over tre temaer med hovedvægt på det sidste. Link til Teaser Naturgeografi (16 sek.): Link til introduktionsfilmen Grøn energi til bæredygtig udvikling (6 min 48 sek.): aris (COP Link 21) til er EMU.DK ovre, retter lærervejledning, fokus sig mod film, de løsninger, faktaark, billeder, kan links: understøtte de. GEBU-materialet i ulandene. Og det viser, hvordan grøn vækst tilbyder en konstruktiv, konkret og fremadrettet vinkel på redygtig økonomisk tægter, både i Kenya og i Danmark. Nogle film er oplagte at se sammen i klassen og kan danne udgangspunkt for i alt 18 korte en efterfølgende film, lærervejledning, diskussion. elevopgaver, faktaark, billeder og links, t arbejde med Andre opgaverne. kan ses som Filmene lektie, og er eleverne til rådighed kan løse for opgaver fagene eller naturgeografi, diskutere med fysik, Der er således udgangspunkt oplagte i muligheder filmene. for samarbejde på tværs af fagene. Undervisningsmaterialet GEBU giver eleverne mulighed for at arbejde fi på begge selvstændigt niveauer eller i grupper. De kan arbejde innovativt, ud af lokalet og selv avet 7 undervisningsmoduler deltage aktivt ved eksempelvis med udgangspunkt at diskutere i Facebookgrupper. i særligt udvalgte film samt en de elevopgaver. Film 1 introducerer hele temaet grøn energi til bæredygtig den første Link film til eleverne GEBU på ser. Facebook: Derefter kan du følge rækkefølgen i de øvrige hov. Materialet tilbyder mange spændende muligheder for at arbejde med det rafi. i (16 sek.): røn energi til bæredygtig udvikling - (6 min 48 sek.): 7 23

24 Værktøjskassen Procesredskabet 24

25 DAC innovationsworkshop På COP21-konferencen arrangeret af bl.a. DAC og UVM indbød DAC på en ultraintensiv innovationsworkshop, som her vil blive gengivet i korte træk. Innovationsworkshoppen skulle vise, at innovation kan være med til at danne rammen over vort liv. På workshoppen fik vi et rigtigt godt kom godt i gang redskab til at starte et innovativt forløb. DAC har udviklet et procesredskab, som styrer deltagerne i innovationsopgaven igennem de mange vigtige nødvendige faser, hvorved der bliver fokus på arbejdsprocessen, hvilket igen betyder, at der hele tiden sker noget, hvorved progressionen i arbejdet er meget tydelig. Afhængigt af projektet, tidsramme og andet sætter man tidsintervaller til hver fase på en måde, der gør at deltagerne både har tid og rum, men også er pressede. På workshoppen skulle vi udvikle en cykelparkering i byrummet, som både skulle være pladsbesparende, sikker og æstetisk værs go 1 time til at løse problemet inkl. modelbyggeri i papir. Stikord fra vores første tænkefase: Æstetik, flexibelt, bæredygtig, humor, nytænkning, optimering, socialt og materialer... Til at løse opgaven fik vi udleveret et smart procesredskab, som sammen med en veludstyret værktøjskasse og et ur, fik os sikkert i mål. Procesredskabet er en farverig plastmåtte med 10 flapper repræsenterende 10 faser, som man skal igennem. Flapperne åbner og lukker man successivt. Når man åbner en flap, er der angivet, hvad man skal som her i fase 3: Opsamling og udvælgelse: Afklaring hvilken vej går vi? Hvilke ideer arbejder vi videre med? Eller fase 4: Skitsering 1 Undersøgelse Ideerne undersøges og udvikles. Et løsningsforslag konkretiseres og visualiseres. Eller fase 5: Refleksion og afgrænsning Kill your darlings Afklaring og afprøv- 25

26 ning af løsningsforslag. Holder det? Eller skal vi tænke nyt? Tankerne og mulighederne undervejs var mange, sjove, originale, skøre hele paletten kom i spil. Der var næsten konstant kun kort tid inden næste fase ventede og der skulle besluttes mere og mere og på denne måde fik alle grupper løst opgaven med meget forskellige og innovative forslag til resultat. Tak til DAC for en lærerig innovationsworkshop! Birgit Sandermann Justesen Kontakt 26

27 DET SKER 2016 FIP-datoerne er følgende: Naturgeografi FIP 7. april på Fredericia Gymnasium inkl. kort regionalmøde 9. marts på Roskilde Katedralskole inkl. kort regionalmøde NF FIP 12. april på Næstved Gymnasium 13. april på Fredericia Gymnasium Faglige arrangementer januar: Kemi for geografer, København 28. januar: PS-møde 29. januar: KU inspirationsdag 24. februar: Innovation i Odense NF-workshop 4. marts: Geodata-udviklingsprojekt 14. april: Regionalmøde, Nordjylland Lille Vildmose 27

28 Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken Virum Fra formanden... 3 Nyt fra fagkonsulenten Faglig udvikling I Praksis (FIP)...4 Vil den kommende reform af det almene gymnasium styrke naturvidenskabsundervisningen?... 6 Innovation i naturgeografi C undervisningen... 8 Innovation i Naturvidenskabelig Fagpakke på HF Kursus og fagoversigt Invitation til kurser i Faglig udvikling i praksis forår Et innovativt AT-forløb med ng-hi Landboreformerne et formidlingsprojekt Ideer til tværfaglige (ng-hi) problemformuleringer Kursus om brugen af satellitbilleder Regionalkursus i geografi Nordjylland Nordisk ESERO kurser Grøn energi til bæredygtig udvikling DAC innovationsworkshop Det sker Geo-Nyt nr. 86: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud Redaktion sluttet 28. december 2015 Tryk: Idon Grafisk Bidrag til nr. 87 sendes, helst i digital form, senest 20. marts 2016 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum Birgitjustesen@gmail.com