Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
|
|
- Holger Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
2 Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
3 Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning 1. udgave 2013 E-bogen er udgivet i 2015 Samfundslitteratur 2013 OMSLAG Imperiet (Jes Boesgaard Madsen) SATS SL grafik E-BOGSPRODUKTION SL grafik ISBN E-BOG ISBN TRYKT UDGAVE Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C info@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.
4 INDHOLD Oversigt over bokse 9 Oversigt over figurer 11 Forord 13 KAPITEL 1 Hvorfor videnskabsteori? 17 Hvad er videnskabsteori? 20 Genstandsfeltet og videnskabsteori 30 Bogens opbygning 31 KAPITEL 2 Hvordan studere videnskabsteori? 35 Dualismen mellem realisme og idealisme 35 Observation, sansning og tænkning 38 Genstandsfeltet og problemet 39 Skitse til teori om videnskabsfilosofi og anvendelse 41 KAPITEL 3 Realistiske positioner 49 Methodenstreit 49 Skolastisk metafysik 50 Den realistiske reaktion 53 Positivisme 55 Historisk materialisme 64 Rationalisme 67 Kritisk rationalisme 73 Systemteori 78 Fagkritisk positivismekritik 82
5 Kritisk realisme 88 Opsamling af realistiske positioner 97 KAPITEL 4 Idealistiske positioner 101 Hermeneutik 107 Postmodernisme 118 Diskursanalyse 127 Konstruktivisme 131 Systemteori 141 Feltanalyse 146 Opsamling af idealistiske positioner 152 KAPITEL 5 Tværgående temaer 159 Tema 1: Ontologi, epistemologi og metodologi 159 Tema 2: Problemtyper, teori og videnskab 167 Tema 3: Sandhed, forklaring og forståelse 172 Tema 4: Gyldighed og rækkevidde 181 Tema 5: Syntetiserende tendenser 185 Videnskabsfilosofiens udvikling og hvad så? 187 KAPITEL 6 Videnskabens samfundsmæssige funktion og mål 195 Loyal eller kritisk? 195 Supplerende bidrag 200 Videnskabens mission 207 KAPITEL 7 Efterrationalisering 213 Om forskning uden definitiv facitliste 219 Hvad stiller vi op med vores videnskabsfilosofiske viden? 223 Videnskabsfilosofiske strategier i praksis 226
6 Ordliste 231 Litteraturliste 247 Indeks 253
7 OVERSIGT OVER BOKSE 9 OVERSIGT OVER BOKSE Boks 1.1: Nogle gennemgående, fundamentale spørgsmål 18 Boks 1.2: Teorihistorie 22 Boks 1.3: Filosofi og refleksion 24 Boks 1.4: Ontologi, epistemologi og metodologi 26 Boks 2.1: At begribe et genstandsfelt 42 Boks 2.2: Formelle og uformelle institutioner 43 Boks 3.1: Ting og samfund 54 Boks 3.2: Hvad er demokrati? 58 Boks 3.3: Kausalitet i dagligdagen 60 Boks 3.4: Samfundsøkonomi og positivisme 61 Boks 3.5: Fra fysikalisme til biologisme 62 Boks 3.6: Denne bog som udtryk for positivistisk undersøgelse 63 Boks 3.7: Aksiomer og slutning 69 Boks 3.8: Konkurrencestaten og deduktion 69 Boks 3.9: Weber og idealtyper 72 Boks 3.10: Observation og generalisering 74 Boks 3.11: Konkurrencestaten og falsifikation 77 Boks 3.12: En forskel? 81 Boks 3.13: Den atomistiske fejlslutning 86 Boks 3.14: Bodegaudsagn 90 Boks 3.15: Kritisk realisme og samfundsmæssige relationer 95 Boks 3.16: Åbne og lukkede systemer 95 Boks 4.1: Betydningen af kontekst 104 Boks 4.2: Forfatter og læser 105 Boks 4.3: Sandt eller falsk hvor er subjektet? 107 Boks 4.4: Weber og hermeneutik 112 Boks 4.5: Konkurrencestaten og mening 114 Boks 4.6: Vi går igen på bodega 115 Boks 4.7: Undersøgelse i den lokale beskæftigelsesforvaltning et tænkt eksempel 117
8 10 OVERSIGT OVER BOKSE Boks 4.8: Undersøgelsesprocessen i denne bog 118 Boks 4.9: Postmodernistisk dekonstruktion og rekonstruktion 121 Boks 4.10: Demokrati som samtale 127 Boks 4.11: Konkurrencestat og diskurs 130 Boks 4.12: Strukturalisme og poststrukturalisme 132 Boks 4.13: Økonomi som konstruktion 134 Boks 4.14: New Public Management som social konstruktion 136 Boks 4.15: Politisk diskurs og flydende betegnere 138 Boks 4.16: En samfundsøkonomisk konstruktion af relationen mellem profit og løn 140 Boks 4.17: Studiegruppen som socialt system 143 Boks 4.18: Et bureaukrati som et selvreferentielt system 145 Boks 4.19: Det pneumatiske parlament 148 Boks 4.20: Denne bog som konstruktion og/eller feltanalyse 151 Boks 5.1: Epistemisk og ontologisk realisme 164 Boks 5.2: Problemtyper og vores genstandsfelt 170 Boks 5.3: Samfund og forklaringstyper 176 Boks 5.4: Sandhedskriterier og indhold af udsagn 180 Boks 5.5: Gyldighed og rækkevide for konkurrencesamfundet 183 Boks 5.6: Syntesernes styrker og svagheder 186 Boks 5.7: Begrebet om regres 190 Boks 5.8: Socialpsykologiens krise 191 Boks 6.1: Fra moral til teknokrati 197 Boks 6.2: Objektivitet og værdifrihed 198 Boks 6.3: Livsverden og systemverden 202 Boks 6.4: Konkurrencestaten og det rigtige 210 Boks 6.5: Kritik af konkurrencestaten 212 Boks 7.1: Sand/falsk og rigtig/forkert 216 Boks 7.2: Det 11. bud 217
9 OVERSIGT OVER FIGURER 11 OVERSIGT OVER FIGURER Figur 1.1: Relationer mellem genstandsfelt, videnskabsteori, design og metode 29 Figur 3.1: En model af det politiske system 80 Figur 3.2: Eastons model ifølge Andersen 81 Figur 3.3: De tre strata 93 Figur 4.1: Den hermeneutiske cirkel 110 Figur 4.2: Den hermeneutiske spiral 110 Figur 4.3: Det moderne versus det postmoderne 121 Figur 5.1: Nogle centrale positioners ontologi 160 Figur 5.2: Nogle centrale positioners epistemologi 162 Figur 5.3: Nogle centrale positioners metodologi 162 Figur 5.4: Idealtyper med hensyn til erkendelsesmål 172 Figur 5.5: Nogle centrale positioner og deres begreb om sandhed 180
10 FORORD 13 FORORD Med denne bog er det hensigten at opfylde to formål: for det første at give et samlet, men kompakt, overblik over centrale, videnskabsteoretiske positioner og deres bidrag til at kvalificere og definere videnskabeligt arbejde. For det andet at relatere videnskabsteori til studier med reference til samfundsvidenskabelige genstandsfelter i almindelighed og økonomi, politik og forvaltning i særdeleshed. Det dobbeltsidede formål indebærer, at bogen præsenterer et koncentrat af videnskabsteoretiske begreber, ræsonnementer og positioner samt undervejs refererer til disses betydning for reale problemer af særlig relevans for videnskabeligt funderet arbejde inden for felterne økonomi, politik og forvaltning. Bogens form er baseret på en kombination af at fremstille og gøre. Fremstille i betydningen at redegøre for positioner, begreber og tankemønstre og gøre i betydningen undervejs at anvende samme begreber og tankemønstre i relation til de nævnte felter. Det er i denne forbindelse væsentligt at understrege, at bogen ikke er missionerende i den forstand, at den skal advokere for et bestemt videnskabsteoretisk standpunkt. Derimod er det formålet at udfordre læseren til selv at tage stilling og gennem fremstillingen tilbyde et basalt fagligt grundlag for stillingtagen og forhåbentlig efterfølgende, livslang refleksion. Min egen primære faglige baggrund er afgrænset til økonomi, politik og forvaltning. Således er det essentielt at fastslå, at denne bog ikke er forfattet af en fagfilosof eller forsker med videnskabsteori som sit primære genstandsfelt. Det er en filosofisk og videnskabsteoretisk bruger, der er mennesket og fagpersonen bag bogen. Dette er bogens første, men ikke eneste, erkendelseslitterære indslag. Baggrunden for det erkendelseslitterære er en generel opfattelse af, at mennesket bag enhver human ytring og dermed også enhver videnskabelig ytring har betydning for, hvorledes substansen i ytringen skal læses og fortolkes. Og derfor må jeg naturligvis bestræbe mig på at leve op til implikationerne af denne opfattelse. Min interesse for videnskabsteori og årsagen til, at jeg er blevet be-
11 14 FORORD vidst og eksplicit videnskabsteoretisk bruger rækker tilbage til min studietid. Allerede meget tidligt på mit første studieår måtte jeg nemlig sande, at indsigt i videnskabsteori (og det var dengang primært synonymt med videnskabsfilosofi) er en nødvendig om end ikke tilstrækkelig betingelse for at udvikle akademiske kompetencer og dermed forstå og praktisere erkendelsesarbejde på et videnskabeligt grundlag. Jeg kan (næsten) præcist fastslå hændelsen og tidspunktet: Det var i oktober 1974, hvor jeg fik min første, lidt større, skriftlige rapport retur. Den omhandlede ældres boligforhold og havde særlig fokus på kommunernes incitament til at beholde ældre medborgere længst muligt i egen bolig. Kommentarerne indeholdt både ros og kritik, men jeg fik intet at vide om, hvorvidt besvarelsen og dens konklusion var rigtig eller forkert. Fra gymnasiet var jeg vænnet til, at der kun var ét rigtigt svar, mens alle andre svar var forkerte. Derfor henvendte jeg mig til min lærer for at gøre hende opmærksom på hendes forglemmelse: Hun havde ikke anført, om besvarelsen var rigtig. Stor var min skuffelse og forundring, da hun åbenbarede, at det kunne hun ikke svare mig på, men at jeg da i min udmærkede opgave havde sandsynliggjort nogle økonomiske incitamenter. Min skuffelse og forundring blev dernæst afløst af forargelse: Skulle en universitetslærer, en repræsentant for højeste niveau af viden, ikke være i stand til definitivt at afgøre, om mit svar var rigtigt eller forkert? Åbenbart ikke. Og fra da af indså jeg, at det var nødvendigt nærmere at undersøge betydningen af rigtigt og forkert samt sandt og falsk. Og når man er konfronteret med den slags store spørgsmål, så er der kun én ting at gøre: konsultere filosofien, hvilket i første omgang indebar konsultation hos to filosoffer samt anskaffelse af Justus Hartnacks bog om filosofiske problemer (Hartnack 1966), som også optræder som reference i denne bog. Efter denne eksistentielle oplevelse har jeg været flittig filosofibruger med fagfilosofiske læremestre og sparringspartnere undervejs i mit liv som forsker i genstandsfeltet økonomi, politik og forvaltning, hvor videnskabsteori efterhånden er blevet mit sekundære forskningsfelt. Den eksistentialistiske oplevelse på mit første studieår medførte, at jeg både som forsker og universitetslærer gennem mit professionelle liv har levet i en evig sammenhæng mellem fagfaglige/disciplinære og videnskabsteoretiske/filosofiske udfordringer og ræsonnementer. Det er dette
12 FORORD 15 samspil, der danner grundlag for denne bog, hvor målgruppen er samfundsvidenskabelige studerende og fagfæller. Det er således intentionen, at studerende kan anvende bogen som grundlag for at skabe overblik over videnskabsteoretiske problemstillinger i relation til fagområdet samt at introducere dem til fagrelevant refleksion over disse problemstillingers betydning. Det er samtidigt intentionen, at fagfæller både kan anvende bogen som brush up og som grundlag for fagfaglige diskussioner om aktuelle, videnskabsteoretiske perspektiver og udfordringer. Denne bog kunne ikke realiseres uden sparring med kolleger og informanter. Først og fremmest skal jeg nævne Jacob Jepsen Pedersen, der udfordrede mig til at løfte opgaven, og som troede på projektet fra start til slut. Dernæst har jeg modtaget værdifulde kommentarer til dele af tidligere udkast fra Ove Kaj Pedersen, Lennart Nørreklit, Ole Jensen, Niels Jægerum, Kristian Kongshøj, Andreas Pihl Kjærgaard, Christian Ydesen, Børge Rasmussen, Poul Thøis Madsen, Morten Balle Hansen og Emmett Caraker, samt modtaget faktuelle inputs og ideer fra Klaus Nielsen, Chris Kjeldsen og Jørgen Goul Andersen. Jeg har gennemført interviews med flg. personer, der har givet mig vigtig viden og inspiration: Hans Pedersen, Henning Jørgensen, Erik Christensen, Marianne Disch, Anja Nielsen og Lone Krogh. Og så skal det understreges, at jeg har haft det privilegium at undervise en lang række studerende i tidens løb. De har været en uvurderlig inspirationskilde, og flere af dem har givet mig vigtige spørgsmål, kommentarer og forslag også i tilknytning til udviklingen af denne bog. Som en god kollega har udtrykt det, så lærer man, så længe man har studerende. Forlaget Samfundslitteratur troede også på projektet og honorerede ideen med en særpris i forbindelse med Bogforum 2012 det var en helt særlig oplevelse og opmuntring. Redaktør Annette Kjølby samt peer reviewer har herefter bidraget med masser af konstruktiv kritik og gode ideer, hvorved de på bedste vis har ydet deres for at gøre manuskriptet bedre. Alle fortjener stor tak for deres bidrag og støtte, men det er naturligvis alene undertegnede, der bærer ansvaret for denne bog. Nørresundby august 2013 Jan Holm Ingemann
13 Hvorfor videnskabsteori? 17 KAPITEL 1 HVORFOR VIDENSKABSTEORI? I sin bog Konkurrencestaten skriver Ove Kaj Pedersen bl.a.: I dette kapitel påstår jeg, at forestillingen om, at nationer konkurrerer, er alvor, og at konkurrencestaten ikke bare er et projekt, men nu en sådan realitet, at regeringen selv forventer, at den kan levere, hvad den lover [ ] Først og fremmest vil jeg vise, at forholdet mellem politik og administration, mellem politikere og embedsmænd, er blevet ændret, og at det derfor giver mening at tale om administrative politiske processer, altså om processer, hvor grænserne mellem administration og politik er blevet flydende, og hvor administration og politik forbindes på nye måder (Pedersen 2011: 242). Hvordan kan man forholde sig til dette udsagn? Pedersen anfører en påstand, og hvordan skal/kan man finde ud af, om hans påstand er sand eller falsk? Han benytter endvidere et nyt begreb, nemlig konkurrencestaten, og er det rigtigt eller forkert? Hvad betyder det egentlig, når han skriver, at det giver mening at tale om administrative politiske processer? Og hvordan kan man forstå og/eller efterprøve udsagnet om, at grænserne mellem administration og politik er blevet flydende, og at administration og politik nu forbindes på nye måder? Det er den type spørgsmål, vi skal beskæftige os med i denne bog. Det er ikke formålet at gennemføre et forskningsprojekt inden for økonomi, politik og forvaltning med henblik på at give endegyldige svar på, om Pedersen har ret eller ej. Vi skal derimod bagom hans udsagn, og derfor er formålet at bidrage med nogle centrale begreber og overvejelser, der kan danne grundlag for at diskutere, hvordan man i princippet kan udforme et eller flere samfundsvidenskabelige forskningsprojekter, der kan bringe os nærmere svar på spørgsmålene. Med andre ord: Hvad vil det sige, at Pedersens påstand er sand eller falsk, og hvilke kriterier skal være opfyldt, for at vi kan afgøre, om den er sand? Hvad vil det sige, at hans begreb om konkurrencestaten er rigtigt eller forkert, og hvordan kan vi afgøre det?
14 18 Kapitel 1 Hvad vil det sige, at det giver mening at tale om administrative politiske processer og hvem giver det mening for? Og supplerende: Kan vi forstå og/eller forklare hans udsagn, når vi får oplyst, at han er professor ved Handelshøjskolen i København og indgår i et fagligt samarbejde med bl.a. en række institutionelle forskere ved amerikanske og europæiske universiteter? Som nævnt så er det ikke formålet med denne bog at afgøre, om Pedersen har ret eller ej ovenstående uddrag er udelukkende valgt, fordi han har skrevet en interessant og relevant bog om samfundsmæssige udviklingstendenser inden for felterne økonomi, politik og forvaltning. Men når vi er nået gennem herværende bog om videnskabsteori, så er læseren forhåbentlig blevet kvalificeret til både at stille de rigtige spørgsmål og til at skitsere, hvordan Pedersens udsagn kan forstås og efterprøves. Det vil sige, at formålet netop er at bibringe læseren redskaber til at afgøre gyldighed og rækkevidde og hermed afgøre om, og i hvilket omfang, udsagnene afdækker karakteristika i den faktiske virkelighed. Boks 1.1 indeholder nogle helt fundamentale spørgsmål, som vi vil filosofere nærmere over undervejs. Men læseren opfordres til på nuværende tidspunkt at give sig tid til at tænke over dem og derefter notere sine foreløbige svar.? Boks 1.1: Nogle gennemgående, fundamentale spørgsmål Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Hvad er sandt, og hvad er falsk? Brug lidt tid på at tænke over, hvordan du selv benytter og fortolker de to begrebspar. Vi vender tilbage til disse spørgsmål undervejs, men skal her som afsæt slå fast, at begrebsparrene kan have forskellige definitioner, der bl.a. afhænger af den sammenhæng, som begreberne anvendes i. Hvis vi ser på det første spørgsmål, så er der to centrale begreber rigtigt og forkert. De udgør umiddelbart en modsætning eller dikotomi: Det modsatte af rigtigt er forkert! Men hvad betyder de to begreber? At noget er rigtigt kan have forskellige betydninger: F.eks. mit svar er rigtigt, det betyder, at jeg har svaret sådan som eksaminator ønsker, eller at jeg svarer sådan, at mit udsagn er sandt (det er i overensstemmelse med, hvad man kan observere), eller at jeg gør det rigtige altså at jeg handler i overensstemmelse med, hvad man ud
15 Hvorfor videnskabsteori? 19 fra en moralsk vurdering bør gøre (i overensstemmelse med et normativt grundlag). Sandt kan f.eks. henvise til, at jeg er enig i et udsagn, eller det kan henvise til, at der forekommer et håndfast bevis. Spørgsmålene i boks 1.1 kan ud fra en umiddelbar betragtning forekomme simple. I den daglige anvendelse af sproget vil de fleste læsere formentlig ikke tænke nærmere over, hvad der ligger bag begreberne sand/falsk og rigtig/forkert. Samtidigt vil jeg formode, at de fleste heller ikke mener, at det er særligt vanskeligt at redegøre for, hvad der ligger i begreberne, når de benyttes i hverdagens kontekst. Men når vi i videnskabelig sammenhæng skal bestemme disse begreber og deres implikationer, så viser det sig, at disse spørgsmål faktisk dækker over komplekse og vanskelige udfordringer. I videnskabelig sammenhæng er der givet svar, der udover at være komplicerede, også er forskellige og for nogens vedkommende direkte modstridende. Men vi skal gennem denne bog ruste os til at forstå og håndtere de komplicerede og også de modstridende svar. At forstå dem indebærer her, at læseren skal sættes i stand til at erkende grundlaget for de komplicerede svar og disses forskellighed, og at håndtere dem indebærer tilsvarende, at læseren tilegner sig fundamentale begreber og tankefigurer, med hvilke man kan afdække og analysere videnskabelige svar og uenigheder. Det er videnskabsteori, der skal kvalificere os til at kunne besvare de tilsyneladende simple, men faktisk vanskelige spørgsmål og således give os indsigt i, og forståelse for, hvad der ligger bag spørgsmålene. Det er alene med denne indsigt og forståelse, at man kan opnå mulighed for at håndtere spørgsmålene, som vi derfor arbejder videre med undervejs. Vi skal således i gang med en proces, hvor bogen ikke er den endegyldige facitliste. At denne bog ikke indeholder den endegyldige facitliste, er der især to grunde til: For det første gør denne bog ingenlunde krav på at dække enhver indsigt i videnskabsteori, men kun et meget begrænset, introducerende udvalg. For det andet så er videnskabelig erkendelse hvilket da også gælder videnskabsteori en uendelig proces, hvor vi forhåbentlig som menneskehed erhverver os stadig dybere indsigt. Men selvom bogen ikke er og heller ikke kan være en endegyldig og universel facitli-
16 20 Kapitel 1 ste, så bidrager den til at etablere et grundlag for den type af refleksion, som er en afgørende forudsætning for overhovedet at udføre akademisk arbejde, hvad enten det er som producent eller bruger af videnskabelig erkendelse. Som et første led i denne refleksion skal det fastslås, at det indledende citat fra Pedersen er en teori, hvor en del af vores aktuelle, samfundsmæssige virkelighed sættes på begreb. En videnskabelig teori skal foreløbig defineres som en samling af begreber og kategorier samt relationer mellem disse. En videnskabelig teori er ikke virkeligheden, men en god teori giver os grundlag for at forklare og/eller forstå et udsnit af virkeligheden. Derfor må en god teori afspejle elementer, som i en eller anden forstand kan genfindes i virkeligheden ellers er teorien ikke gyldig. I forhold til Pedersens teori skal vi kunne genfinde konkurrencestaten et sted og en tid i den samfundsmæssige virkelighed. Men Pedersens teori gælder næppe for det antikke Rom eller nutidens kongerige Tonga. Teoriens rækkevidde (eller gyldighedsområde) er begrænset til et givet genstandsfelt altså afgrænset af tid og rum. Spørgsmålene i boks 1.1 henviser dermed bl.a. til gyldighed, rækkevidde og genstandsfelt. Derefter rejser sig spørgsmålet om, hvordan vi så skal svare på spørgsmålene. Det handler bl.a. om metodologi altså om hvordan vi konkret og praktisk udfører det videnskabelige arbejde. Og her er videnskabsteori dedikeret til at give os nøgterne og reflekterede svar. Gennem videnskabsteori får vi metoder til at holde forskellige videnskabelige teoriers og traditioners styrker og svagheder op mod hinanden og betragte dem i et såkaldt metaperspektiv. Med andre ord giver videnskabsteori en ramme for kritisk at reflektere over muligheder og begrænsninger ved de metoder, som forskellige teorier og fagtraditioner inden for samfundsvidenskab anvender. HVAD ER VIDENSKABSTEORI? Videnskabsteori er teori med videnskab som genstandsfelt altså teori om videnskab. I udviklingen af videnskabsteori benyttes videnskabelige metoder, herunder også filosofisk refleksion, til nærmere at undersøge, hvordan videnskab rent faktisk praktiseres, og hvordan man bedst muligt
17 Hvorfor videnskabsteori? 21 bør gøre det. Undersøgelsen af den videnskabelige praksis og hensigtsmæssige metoder kan finde sted på mange måder, og derfor dækker videnskabsteori også over forskellige felter forstået som forskellige perspektiver på videnskab. Vi vil her skelne mellem Videnskabshistorie Videnskabssociologi Videnskabsantropologi Videnskabsfilosofi. Videnskabshistorie anvender historiske metoder til at beskrive og undersøge videnskabernes historiske højdepunkter og skilleveje samt deres almindelige udviklingshistorie. Inden for videnskabshistorie kan man endvidere skelne mellem fremstillinger af videnskabens udvikling set i et større, samfundsmæssigt perspektiv (et godt eksempel er det store firebinds værk Videnskabens Historie (Bernal 1978)) og på den anden side værker, der beskriver den teorihistoriske udvikling ud fra fagets eget, historiske perspektiv. Videnskabssociologi anvender sociologiske metoder til at beskrive og analysere, hvordan vi som forskere er medlemmer af videnskabelige samfund og indgår i samspil med de samfundsmæssige omgivelser. Herunder søger videnskabssociologi også at afdække, hvordan vores valg af problemer og metoder påvirkes af en række videnskabsinterne såvel som generelle, samfundsmæssige forhold. I kapitel 2 skal vi stifte lidt nærmere bekendtskab med et par af videnskabssociologiens bidragydere. Videnskabsantropologi anvender antropologiske metoder til at beskrive vores adfærd, normer og rutiner i de videnskabelige samfund. Den franske filosof og samfundsforsker Bruno Latour er bl.a. forbundet med begrebet videnskabsantropologi. Vi vil ikke nærmere inddrage dette felt i den videre undersøgelse, idet vi her vil dække det mere samfundsmæssige perspektiv på videnskab gennem videnskabssociologi. For interesserede kan der henvises til en beskrivelse af Latour og hans videnskabsantropologi i Blok og Elgaard Jensen (2009). Endelig anvender videnskabsfilosofi et filosofisk refleksionsrum til at overveje, hvad videnskab egentlig er, og hvordan vi bedst skaber viden-
18 22 Kapitel 1 skabelig erkendelse. I kapitel 3 og 4 skal vi stifte nærmere bekendtskab med et udvalg af videnskabsfilosofiens tænkere. Ud fra ovenstående skelnen kan vi udtrykke det på den måde, at videnskabsteori har en deskriptiv/analytisk side. Den handler om spørgsmålet om, hvordan videnskab/forskning fungerer og udvikler sig som en samfundsmæssig aktivitet, og denne side varetages af videnskabshistorie, videnskabssociologi og videnskabsantropologi. Videnskabsteori har også en filosofisk/normativ side. Den handler om tænkning om, hvordan vi bedst muligt kan erkende, og hvilke idealer vi derfor som forskere bør leve op til for at bidrage til god videnskab. En del videnskabsteoretiske værker falder imidlertid inden for flere af ovenstående kategorier. Eksempelvis indeholder Gordons The history and philosophy of social science (1997) en ganske omfattende både teorihistorisk og videnskabsfilosofisk oversigt over samfundsvidenskabernes udvikling. I boks 1.2 gives en kort oversigt over teorihistoriens placering inden for økonomi, politik og forvaltning.! Boks 1.2: Teorihistorie Inden for samfundsøkonomi er der en lang tradition for teorihistorisk forskning og teorihistoriske værker med omfattende oversigter over teoriens udvikling. Teorihistorie er et fagområde, som der også i stort omfang er blevet undervist i under overskriften teorihistorie eller doktrinhistorie. Et klassisk og internationalt anerkendt værk inden for området er Blaugs Economics theory in retrospect (1964). På dansk kan der f.eks. henvises til Estrup, Jespersen m.fl. Den økonomiske teoris historie (2004) samt DJØF-Forlagets serie Økonomiens konger. Billedet er ikke det samme for den politiske forskning, for her er teorihistorie ikke i samme omfang blevet dyrket som et selvstændigt forskningsfelt. Det betyder også, at mængden af sammenhængende, teorihistoriske oversigter er ret begrænset. Internationalt kan der findes en oversigt i Gunnell, Easton m.fl. The development of political science (1991), og på dansk en oversigt i kapitel 2 i Frølund Thomsens Politologi (2010). Endvidere kan der henvises til DJØF-Forlagets serie Statskundskabens klassikere. Politologi er som selvstændig videnskab væsentligt yngre end samfundsøkonomi. Til gengæld har politiske ideer haft stor betydning i årtusinder. Det kan da også konstateres, at der netop hvad angår studier og fremstillinger af politiske ideers historie, findes en større mængde. På dansk kan der henvises til Lübckes Politiske ideer (2006).
19 Hvorfor videnskabsteori? 23 Forvaltning har som genstandsfelt et sammensat, fagligt grundlag i bl.a. jura, politologi, økonomi og organisationssociologi. En stor del af forvaltningens historiske teorigrundlag indgår derfor i disse. Man får dog også et historisk perspektiv på det teoretiske grundlag i serien Dansk Forvaltningshistorie fra Jurist- og Økonomforbundets Forlag. I denne bog skal vi primært beskæftige os med videnskabsfilosofi altså den normative/filosofiske del, men dog også supplerende inddrage historiske og sociologiske perspektiver med henblik på at overveje, hvorledes samfundsmæssige forhold og udviklingstendenser spiller ind på de videnskabsfilosofiske positioners fremkomst, udvikling og styrke. Videnskabsfilosofi Filosofi er udtryk for at tænke/reflektere over verden, herunder reflektere over os som mennesker og over vores samspil med omverdenen; det vil sige samspil med andre mennesker og med den omgivende natur (biofysiske strukturer). Set i et historisk perspektiv kan man sige, at filosofi er alle videnskabers moder: I det bevidste menneskes start var kun filosofien, forstået som evnen til at reflektere over sig selv og sit samspil med omverdenen. Det at filosofere er så over tid udviklet til en art profession, hvor nogle mennesker mere eller mindre autoritativt er blevet institutionaliseret som filosoffer med en særlig evne til at reflektere og måske også til at formidle resultaterne af deres tanker til det samtidige (og for nogle også eftertidens) publikum. I vores del af verden er vi gennemgående mest bekendt med de store græske filosoffer som Platon og Aristoteles samt deres vestlige efterfølgere. Ud af den professionaliserede filosofi er diverse videnskaber vokset frem gennem de seneste århundreder. I starten har disse videnskaber (som f.eks. fysik, matematik og statsvidenskab) været en del af filosofien, men har siden udviklet sig til selvstændige videnskaber, der er blevet mere og mere specialiserede. De store samfundsvidenskabelige tænkere var eksempelvis oprindeligt optaget af både økonomi, politologi og sociologi, men gennem de seneste godt 100 år er disse områder blevet adskilt i kraft af en udvikling til selvstændige discipliner/fag. Filosofien er der dog stadig og har fortsat en afgørende rolle at spille
20 24 Kapitel 1 også i forhold til de selvstændiggjorte videnskabelige discipliner som økonomi, politologi og sociologi. Man kan i den forbindelse betragte filosofi som det tankerum, man vender tilbage til, når ens selvstændiggjorte videnskab er på usikker grund. Og så er en del af filosofien faktisk en integreret (men ikke altid for alle udøvere bevidst) del af enhver videnskab. Det handler om videnskabsfilosofi, som enhver videnskab nødvendigvis må basere sig på, og så handler det om filosofi som et rum for almen refleksion over vores fag i et større samfundsmæssigt perspektiv. Refleksionen over relationen mellem vores fag og verden i almindelighed er særdeles central, fordi vores fag kun kan forholde sig til en afgrænset del af virkeligheden, hvor denne afgrænsede del er påvirket af den store helhed, nemlig verden i almindelighed. Filosofi er således fortsat et nødvendigt felt for al videnskabelig tænkning se boks 1.3.? Boks 1.3: Filosofi og refleksion Refleksion kommer som begreb fra optikken, hvor det henviser til, at lysstråler tilbagebøjes. I filosofisk sammenhæng er meningen med begrebet, at virkeligheden reflekteres i vores bevidsthed. Vi vil her benytte begrebet til at karakterisere, at vi grundigt og fordomsfrit tænker os om i forhold til de udsagn, som vi konfronteres med. Refleksion er et nøglebegreb i relation til videnskab i almindelighed og videnskabsfilosofi i særdeleshed. En mulig definition af den filosofiske refleksions formål kan være, at den i forhold til verden skal Skelne det forskellige i det tilsyneladende ens Og det ens i det tilsyneladende forskellige. Brug lidt tid på at reflektere over, hvad dette kan betyde i dagligdagen og i forhold til videnskabeligt arbejde. Videnskabsfilosofi er et særligt felt inden for filosofi. Det særlige ligger i, at videnskabsfilosofi for det første er filosofi om vores genstand hermed mener vi den del af verden, som vi i vores videnskabelige praksis beskæftiger os med og om vores genstands placering i, og relationer til, verden i almindelighed forstået som den store helhed. For vores vedkommende er vores genstand samfund. Denne første del af videnskabsfilosofien om vores genstand og verden benævnes som ontologi. For vores vedkom-
21 Hvorfor videnskabsteori? 25 mende vedrører den f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt samfundet kan betragtes som en struktur, som vi kan observere på samme måde, som vi observerer træer i skoven, eller om samfund nærmere er noget mentalt som en begrebslig forestilling. Det er således på et ontologisk grundlag, at vi skal afgøre, om konkurrencesamfundet (jf. citatet om konkurrencestaten i indledningen) kan studeres som et materielt fænomen, eller om det skal studeres som et mentalt fænomen altså som en særlig måde at tænke samfund på. Et andet fundamentalt ontologisk spørgsmål handler om, hvorvidt det er indretningen af samfundet (samfundets strukturer), der bestemmer vores (borgernes, vælgernes, forbrugernes osv.) måde at tænke på, eller om det omvendt er vores tanker/ideer om samfundet, der bestemmer, hvordan vores samfund er opbygget og forandres. Er det f.eks. vores kollektive tanker, der er årsag til, at der er flydende grænser mellem politik og forvaltning hvis der altså er flydende grænser? Eller er det f.eks. økonomiske mekanismer, der er årsag til, at vi nu tænker konkurrencesamfund hvis det altså er, det vi gør? Videnskabsfilosofi er for det andet filosofi om, hvordan vi erkender vores genstand. Denne del af videnskabsfilosofien benævnes som epistemologi. Epistemologi er de filosofiske overvejelser over, hvad vi i princippet må gøre for at blive klogere på vores genstand. Skal vi logisk tænke os frem til, hvordan samfundet fungerer ud fra nogle antagelser, f.eks. om at det enkelte menneske nyttemaksimerer? Skal vi i stedet drage ud i samfundet og så observere eller på anden måde sanse, hvordan mennesker rent faktisk handler som individer og sammen i grupper? Eller skal vi alternativt spørge til, hvordan mennesker tænker om sig selv og hinanden? Hvordan skal vi f.eks. i princippet afgøre, om der er flydende grænser mellem politik og forvaltning? Videnskabsfilosofi er for det tredje filosofi om, hvad vi skal gøre for at skabe viden om vores genstand. Denne del af videnskabsfilosofien vil vi her benævne som metodologi. Metodologi er de filosofiske overvejelser over, hvordan vi finder det rigtige, og hvordan vi kan sikre os, at det, vi finder ud af, er rigtigt. Skal vi arbejde med hypoteser (forstået som afgrænsede, teoretiske postulater) og dernæst gå ud i samfundet og forsøge at underbygge/bevise dem, eller skal vi omvendt forsøge at afvise hypote-
22 26 Kapitel 1 ser? Og skal vi overhovedet benytte hypoteser, eller skal vi hellere anvende vores (med)menneskelige evner til at finde vores viden ved at fortolke, hvad der foregår i samfund? Hvordan skal vi f.eks. helt konkret gå ud og undersøge, om der er flydende grænser mellem politik og forvaltning? Ved at måle og veje, ved at tænke logisk eller ved at interviewe og læse tekster? Ontologi, epistemologi og metodologi, der opsummeres i boks 1.4, er tre afgørende felter af videnskabsfilosofien, og det er de tre felter, vi i denne bog skal opbygge en forståelse for ved at referere og undersøge forskellige, videnskabsfilosofiske positioner.! Boks 1.4: Ontologi, epistemologi og metodologi Ontologi er de grundlæggende antagelser om vores genstand. I denne bog er genstanden samfund. Epistemologi er de filosofiske overvejelser over, hvordan vi principielt erkender vores genstand. Det vil for denne bog sige filosofi om, hvordan man skaber viden om samfundet. Metodologi er de filosofiske overvejelser over, hvilke midler/metoder vi skal tage i anvendelse for at finde den ønskede viden. Videnskabsfilosofi er (og har altid været) en slagmark, hvor forskellige positioner står for fundamentalt forskellige opfattelser, der implicerer vidt forskellige bud på de grundlæggende antagelser, og følgelig forskellige bud på ontologi, epistemologi og metodologi. De fundamentale uenigheder, som følger deraf, kan ofte (men dog ikke altid) fremstilles som dualismer, altså begrebspar der udtrykker hinandens modsætninger. Eksempelvis blev det ovenfor nævnt, at en fundamental ontologisk uenighed går på, hvorvidt det er samfundets strukturer, der bestemmer borgernes tanker, eller om det omvendt er borgernes tanker, der bestemmer, hvordan samfundet er struktureret. Denne uenighed kan karakteriseres ved dualismen materialisme contra idealisme. Materialisme indebærer den antagelse, at det er de materielle forhold (samfundets strukturer og dermed f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt man er lønmodtager eller arbejdsgiver), der har forrang, og som derfor bestemmer vores tanker. Idealisme indebærer i denne sammenhæng den antagelse, at det er ideerne, der har forrang (f.eks. vores individuelle og kollektive forestillinger om
23 Hvorfor videnskabsteori? 27 det rigtige og det forkerte), og som derfor bestemmer, hvordan vi indretter vores samfund. Gennem denne bog skal vi opsamle og undersøge en række centrale dualismer for ad denne vej at få nærmere indsigt i deres bud på ontologi, epistemologi og metodologi samt deres relevans og anvendelighed i relation til problemstillinger i tilknytning til økonomi, politik og forvaltning. Hvorfor videnskabsfilosofi? Foreløbigt svar Indledningsvis skal det hævdes, at videnskabsfilosofi udgør det afgørende grundlag for at skelne mellem håndværk og videnskab. En god håndværker er dygtig til gang på gang at benytte tillærte metoder til samme type af processer, og håndværkeren ved, hvilke metoder der skal benyttes, og hvordan i relation til forskellige på forhånd definerede typer af opgaver/ problemer. I samfundsvidenskabelig sammenhæng arbejder vi også håndværksmæssigt det er statistik og interviewteknik gode eksempler på, idet vi gennem sådanne redskabsfag lærer at benytte bestemte standardmetoder til bestemte typer af opgaver. Det videnskabelige arbejde er dels at udvikle nye metoder og dels at frembringe ny viden/erkendelse gennem løbende videnskabeligt arbejde. Vi kan f.eks. håndværksmæssigt inddrage statistik og interviewteknik i forbindelse med frembringelsen og bearbejdningen af empiri, men når vi skal fortolke, hvad tallene eller interviews egentlig siger, må vi inddrage vores samfundsvidenskabelige viden, og vi må reflektere over, hvad vi så egentlig er i stand til at konkludere på grundlag af vores analyse. Her adskiller vores arbejde sig fra det håndværksmæssige og bliver til videnskabeligt funderet frembringelse af ny viden. Det er i denne sammenhæng, at videnskabsfilosofi i første omgang hjælper os med at finde ud af, hvordan vi principielt bør tilrettelægge vores undersøgelse (herunder hvordan empiri og teori bør spille sammen), og derefter hjælper den os med at tænke over, hvad vi kan tillade os at konkludere på grundlag af vores resultater. Med andre ord hjælper den os til at afgøre, hvilken gyldighed og rækkevidde vores nyerhvervede viden har. Videnskabsteoris placering i den videnskabelige proces Videnskabsteori indgår implicit eller eksplicit i ethvert hensigtsmæssigt
24 28 Kapitel 1 videnskabeligt arbejde i samspil med problemformulering, design og metode. Samspillet er illustreret i figur 1.1. Som central del af videnskabsteori giver videnskabsfilosofi os grundlag for principielt at sige, hvordan vi hensigtsmæssigt kan erkende, og dermed tilvejebringer den et grundlag for at vælge design. Design handler om, hvordan vi tilrettelægger undersøgelserne af vores problem (f.eks. om vi skal undersøge en case eller sammenligne flere cases, om det er tilstrækkeligt at undersøge problemet her og nu, eller om det mere hensigtsmæssigt bør undersøges i et historisk perspektiv osv.). Dermed giver design os også grundlag for at vælge kvalitative og/eller kvantitative metoder (f.eks. at gennemføre spørgeskemaundersøgelser eller interviews). Og når metoderne er anvendt, giver videnskabsfilosofien os grundlag for at reflektere over, hvordan vi egentlig kan konkludere. Samtidigt giver videnskabsteoriens øvrige elementer os grundlag for at overveje, i hvilket omfang og hvordan vores erkendelse bliver sløret af interne, videnskabssociale forhold og af eksterne, sociale forhold f.eks. direkte og indirekte magt fra samfundsmæssige omgivelser, herunder det videnskabelige arbejdes finansieringskilder. Videnskabsfilosofi indeholder således overvejelser over, hvordan man mest hensigtsmæssigt arbejder videnskabeligt og når frem til en korrekt erkendelse, hvorfor erkendelsen er ønskværdig, hvilke faldgruber man skal passe på m.v. Videnskabsfilosofien er derfor som led i erkendelsesprocessen en nødvendig helle, som man kan trække sig tilbage til for at overveje, hvorledes et stykke erkendelsesarbejde skal styres og struktureres, og hvordan man kan sikre arbejdets kvalitet. Det videnskabsfilosofiske og i øvrigt hele det videnskabsteoretiske fundament er samtidig en kommunikativ basis, hvormed man kan forholde sig kritisk til andres videnskabelige arbejde, og man kan selv modtage kritik på baggrund af refleksioner over, om arbejdet holder tilstrækkelig erkendelsesmæssig kvalitet. Faktisk giver videnskabsfilosofi os gennem ontologi og epistemologi et grundlag for at afdække og forstå grundlaget for politiske og dagligdags uenigheder samt for kvalificeret at tage stilling til dem. Herunder giver den os mulighed for at afdække grundlaget for forskellige eksperters politiske, økonomiske og forvaltningsmæssige rådgivning i relation til aktuelle, samfundsmæssige udfordringer samt uenigheder mellem disse eksperter.
25 Hvorfor videnskabsteori? 29 PROBLEM Genstandsfelt VIDENSKABSTEORI Ontologi: Grundlæggende antagelser om genstanden Epistemologi: Hvordan kan vi erkende? Metode: Hvordan bør vi principielt gøre det? Hvad slører vores erkendelse? DESIGN Hvordan kan vi hensigtsmæssigt tilrettelægge vores undersøgelse? HVAD HAR VI ERKENDT? KVANTITATIV METODE Hvordan kan vi hensigtsmæssigt udføre vores undersøgelse med hårde data? KVALITATIV METODE Hvordan kan vi hensigtsmæssigt udføre vores undersøgelse med bløde data? Figur 1.1: Relationer mellem genstandsfelt, videnskabsteori, design og metode. Videnskabsfilosofi giver os således et nødvendigt grundlag for at reflektere over, hvordan vi kan erkende, hvilken rækkevidde (og hvilke begrænsninger) vores erkendelse har, og mulighed for tilsvarende at reflektere over andres arbejde. Videnskabsfilosofi giver os dermed også et grundlag for en livslang refleksion. Hermed giver den os også mulighed for at forholde os kritisk til de metodologiske spændetrøjer, som mange fag forsøger at holde os fast i: Gennem vores uddannelse bliver vi socialiseret til at tænke fag på en bestemt måde og vænnet til, at vi skal arbejde med bestemte metoder ud fra givne tankefigurer. Vi har dog mulighed for at undgå metodologiske spændetrøjer, hvis vi formår at forholde os åbent til videnskabsfilosofi og herved undgår én gang for alle at vælge en endegyldigt rigtig videnskabelig praksis. Hermed er det også sagt, at målet med fremstillingen i denne bog ikke er at opfordre læseren til at vælge en enkelt position en gang for alle, men at give læseren et grundlag for at anvende videnskabsfilosofiske begreber og tankefigurer for derved at sætte læseren i stand til løbende og åbent at reflektere over, hvordan vi bedst muligt kan skabe erkendelse om samfun-
26 30 Kapitel 1 det og kritisk forholde os til grundlaget for faglige og politiske uenigheder. GENSTANDSFELTET OG VIDENSKABSTEORI Denne bog handler ikke om videnskabsteori i sig selv, men om videnskabsteori i relation til et specifikt genstandsfelt, nemlig økonomi, politik og forvaltning. Der er faktisk ikke nogen klar enighed om, hvad økonomi, politik og forvaltning overhovedet er for felter, men vi skal starte et sted, og det gør vi ved at give en karakteristik af genstandsfeltet, hvorved vi kommer til at fastlægge nogle foreløbige postulater, som vi kan tage afsæt i. Set i et historisk perspektiv har økonomi, politik og forvaltning et fælles fagligt afsæt i videnskab om, hvordan staten skal drives (Hodgson 2001, Milonakis og Fine 2009, Deane 1978). Siden har de udviklet sig til i større eller mindre grad at blive selvstændige videnskaber, hvor økonomi er blevet stadig mere specialiseret, hvor sociologi er blevet udskilt som selvstændigt fagområde, politik har udviklet sig til politologi med relationer til sociologi, og forvaltning er blevet et fagområde med relationer til jura, politologi, økonomi og (organisations)sociologi. Det fælles er imidlertid fortsat, at økonomi, politik og forvaltning alle beskæftiger sig med allokering. Allokering vedrører fordeling af knappe ressourcer, hvilket må betragtes som en særdeles central funktion for ethvert samfund. Men præmisserne og midlerne for allokering er forskellige set ud fra de tre felters perspektiver. Ud fra de selvstændiggjorte perspektiver handler økonomi om allokering på grundlag af markedsmekanismer under de institutionelle rammer, som er gældende for markedets funktion. Dernæst handler politik om allokering (eller reallokering) på grundlag af politisk, autoritativ beslutning under de rammer, som er gældende for det politiske system. Og endelig handler forvaltning om allokering (eller reallokering) på grundlag af bureaukratiske regler. Ud fra denne optik (jf. f.eks. Hernes 1978) kan man ikke forstå samfundets allokering eller med andre ord samfundets fordelingsmæssige resultat uden at inkludere alle tre felter: Som borger er min økonomi afhængig af, hvad jeg får i løn for at udbyde min arbejdskraft på markedet,
27 Hvorfor videnskabsteori? 31 hvad jeg skal betale i skat på grundlag af det politiske flertals beslutning, samt hvad jeg modtager i tilskud og betaler i afgifter på grundlag af bureaukratiske regler. I denne bog skal vi beskæftige os med videnskabsteori i tilknytning til økonomi, politik og forvaltning i samfund. Det indebærer for det første, at det er samfund, som vi skal studere. For det andet, at fokus retter sig mod et afgrænset udsnit af samfundets bestanddele, nemlig den del der vedrører samfundets økonomi, politik og forvaltning. Dette giver grundlag for at spørge, om genstandsfeltet samfund er noget særligt, og dernæst, hvis samfund er noget særligt, om delene økonomi, politik og forvaltning i givet fald er noget særligt inden for det særlige? Med disse banale og oplagte spørgsmål, er vi faktisk allerede ved at stikke hovedet ind i en hvepserede, for der er forskellige, modstridende svar. Nogle af de positioner, som vi skal undersøge i kapitel 3 og 4, hævder nemlig, at studier af samfund ikke er noget særligt, mens andre hævder det modsatte. Faktisk er der en tendens til men det er kun en tendens at de realistiske positioner i kapitel 3 hævder, at samfund ikke er et særligt genstandsfelt, mens der tilsvarende for de idealistiske positioner i kapitel 4 er tendens til at udpege samfund som et særligt genstandsfelt, fordi samfund består af relationer mellem mennesker, og mennesker betragtes som noget særligt bl.a. som følge af vores evne til at reflektere. Denne uenighed spiller en helt essentiel rolle for de kommende kapitler i denne bog, og derfor skal vi også undervejs forholde os til denne konflikt for i bogens afsluttende kapitler forhåbentlig at nærme os konklusioner. Men inden vi når så vidt, at vi kan begynde at tage stilling, så er vi nødt til at få en række præmisser på plads. At nå frem til stillingtagen kræver altså en rejse, som skal gennemføres i de efterfølgende kapitler. BOGENS OPBYGNING Som nævnt skal vi i denne bog primært arbejde med videnskabsfilosofi, og sekundært skal vi inddrage videnskabshistorie og videnskabssociologi. Det videnskabsfilosofiske fokus har som formål at afdække grundlag for hensigtsmæssig erkendelse i relation til studier af økonomi, politik og forvaltning. De videnskabsteoretiske elementer i øvrigt har som formål at
28 32 Kapitel 1 afdække, hvilke faktorer i det omgivende samfund, der latent søger at påvirke og forstyrre erkendelsen af vores genstandsfelt. Bogen er opbygget således, at der i den første del (kapitel 1 og 2) gives en introduktion til centrale begreber og videnskabsteoretiske overvejelser som grundlag for den videre fremstilling. I den efterfølgende del (kapitel 3 og 4) tager vi på en kort historisk rejse i udviklingen af videnskab i almindelighed og videnskabsfilosofi i særdeleshed. En række centrale, udvalgte positioner fra videnskabsfilosofien fremstilles derfor i et historisk perspektiv, og de undersøges med hensyn til deres ontologi, epistemologi og metodologi. Det historiske perspektiv indebærer, at de forskellige positioner sættes i kontekst: Hvad er det for et samfund, og hvad er det for en historisk epoke, som disse positioner er udviklet under? Dette kontekstuelle indebærer også, at vi i et vist omfang inddrager et mere videnskabssociologisk perspektiv ved at spørge til, hvordan videnskabelige samfund i disse epoker er opbygget, og hvordan de spiller sammen med hinanden og det omgivende samfund. Det er som nævnt kun et udvalg af positioner, der er medtaget i bogen. De valgte positioner kan karakteriseres dels som meget væsentlige nydannelser i deres samtid og dels som positioner, der også i nutiden spiller en betydelig rolle enten som fortsat livskraftige positioner eller som inspiration for nyere, aktuelle positioner med relevans for studiet af økonomi, politik og forvaltning. Ovenfor og videre i denne bog anvendes begrebet positioner. Dette begreb skal foreløbigt karakterisere sammenhængende videnskabsfilosofiske bud på ontologi, epistemologi og metodologi, som en eller flere velrenommerede filosoffer har formuleret med andre ord et system af tanker, som i kapitel 3 og 4 introduceres gennem en meget koncentreret karakteristik. Som nævnt ovenfor kan en stor del af uenighederne på den videnskabsfilosofiske slagmark karakteriseres ved dualismer, og det er ligeledes nævnt, at vi gennem denne bog skal opsamle og bearbejde et udsnit blandt sådanne dualismer. Hovedstrukturen i den følgende fremstilling er ligeledes opbygget på grundlag af en dualisme, nemlig realisme contra idealisme. Det indebærer, at kapitel 3 beskæftiger sig med realistiske positioner, mens kapitel 4 beskæftiger sig med idealistiske positioner, hvor
29 Hvorfor videnskabsteori? 33 Realistiske positioner har det til fælles, at de antager, at verden eksisterer uafhængigt af vores tanker/ideer om den. Idealistiske positioner har den modsatte antagelse, altså at ideerne (primært forstået som sproglige systemer) har afgørende betydning for virkelighedens eksistens. I kapitel 2 skal vi nærmere uddybe de centrale karakteristika ved henholdsvis realisme og idealisme, sådan som de to kategorier anvendes i denne bog. Der er naturligvis også med hensyn til strukturen af bogen tale om valg. For det første skal niveauet for fremstillingen helst svare til læsernes: Man er altid nødt til at starte et sted, og det sted skal helst være der, hvor læseren befinder sig. Nogen har imidlertid gennem deres uddannelse eller øvrige virke stiftet bekendtskab med filosofi og måske også videnskabsfilosofi, og andre ikke. Her har jeg som forfatter valgt at lægge en erfaringsbaseret mellemproportional vel vidende, at det for nogen vil forekomme forholdsvis simpelt at følge bogens fremstilling, mens det for andre forekommer meget udfordrende, men for de fleste forhåbentligt passende udfordrende. For det andet skal struktureringsprincipperne for fremstillingen være hensigtsmæssige med henblik på en klar formidling. I denne bog har dette hensyn medført, at bogens struktur er baseret på dualismen (blandt flere mulige) mellem realisme og idealisme med afsæt i realismen. Andre valg kunne med god ret gøres, men i den tid og det samfund vi befinder os i (altså vores kontekst), kan det være oplagt netop at vælge denne dualisme, hvorimod det for 3-4 årtier siden ville forekomme mere oplagt at tage afsæt i dualismen mellem materialisme og idealisme. Det skyldes, at videnskabsfilosofien er under fortsat forandring, og at den også afspejler den samfundsmæssige udvikling, som den aldrig kan sige sig fri for at være en del af. Dermed bliver fremstillingen i denne bog tidsbundet, og kan forhåbentlig forekomme rimeligt forståelig for den samtidige læser, hvorimod den formentlig vil forekomme støvet, hvis den læses om 3-4 årtier. Realismen er således valgt som afsæt, fordi den i forhold til den nutidige, videnskabsfilosofiske kampplads forekommer oplagt. Det sker, selvom realismen rent faktisk i historisk sammenhæng var et opgør
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereFLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet
FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur
Læs mereThomas Harboe Metode og
Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereMalene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER
Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereNyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Læs mereEkspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10
COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S
Læs merethorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereLærerbacheloropgaven
Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereAristoteles og de athenske akademier
lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereJørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen
Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,
Læs merePeter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereSygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig
Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereLEMNISKATEN - et udviklingsværktøj
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereKvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet
Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereKONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN
KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereUdvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser
Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs merePorte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Læs mereFUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:
FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs meremenneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)
Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereHvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces
Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs merePædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster
Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Ole Løw Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster ProfessionS Serien Akademisk forlag Til Jonathan, May
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mere