Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)"

Transkript

1 VEJ nr 9533 af 09/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 1. august 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) I bekendtgørelse nr. 400 af 26. april 2017 er der fastsat regler om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer. I det følgende omtales»1. og 2. ledighedsdag«som»g-dage«. Én»ledighedsdag«er én»g-dag«. Betalingen for en G-dag svarer til dagpengenes højeste beløb for én dag. Hvis medlemmet er ledigt 4 timer eller derunder på G-dagen, udgør betalingen halvdelen af dagpengenes højeste beløb for én dag. Beløbet reguleres én gang om året. Deltidsforsikrede og fuldtidsforsikrede medlemmer af en a-kasse får samme beløb udbetalt for en G- dag. G-dage er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af betalingen for en G-dag. Til 1 - Betalingen for G-dage En arbejdsgiver kan af en a-kasse få bekræftet, om en lønmodtager, der er ansat hos arbejdsgiveren, er medlem af a-kassen. Et medlem har ret til betaling for G-dage, selvom medlemmet ikke har ret til at modtage dagpenge, fx fordi medlemmet ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab af en a-kasse og dermed ikke har ret til at modtage dagpenge, jf. 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller fordi medlemmet ikke opfylder arbejdskravet i lovens 53. Seniormedlemmer, jf. 44 i loven, har ikke ret til dagpengegodtgørelse. Følgende medlemmer er omfattet af reglerne om betaling for G-dage: Lærlinge og elever, der er under uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, eller er under en uddannelse, som fuldt ud kan sidestilles hermed. Der skal derfor betales for G-dage, hvis lærlingen eller eleven afskediges mv. under uddannelsen eller på tidspunktet for uddannelsens afslutning. Medlemmer, som er på efterløn, pension eller modtager rådighedsløn efter tjenestemandsloven, og som herudover har lønarbejde, når lønarbejdet ophører. Medlemmer, der er i aktivering efter kap. 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som herudover har lønarbejde. Perioder med aktivering skal i denne sammenhæng betragtes som ledighed. Medlemmer, der har været udstationeret/udsendt af en arbejdsgiver til at udføre lønarbejde i udlandet, og som ophører med arbejdet. 1

2 Ophør i ulønnet beskæftigelse og afslutning af værnepligt medfører derimod ikke krav på betaling for G-dage. Lønmodtagerforhold Det må afgøres konkret, om et medlem er lønmodtager. Vejledende kan et eller flere af følgende kriterier lægges til grund ved vurderingen heraf: 1) medlemmet har krav på lønmodtagerfradrag i skattemæssig henseende, 2) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP mv. for medlemmet, 3) medlemmet er omfattet af ferieloven, 4) medlemmet er omfattet af funktionærloven og/eller 5) medlemmet vil ved arbejdsgiverens konkurs være omfattet af loven om Lønmodtagernes Garantifond. Arbejdsgiverforhold Den øverste myndighed i stat, region og kommune har ansvaret for, at der betales for G-dage, som er optjent i stat, region og kommune. En region/kommune betragtes som én arbejdsgiver, selvom medlemmet har været ansat i forskellige regionale/kommunale institutioner. En region/kommune betragtes ikke som arbejdsgiver i relation til selvejende institutioner, selvom institutionerne modtager offentlige tilskud til hel eller delvis finansiering af driften. Hvis et vikariat er formidlet af et vikarbureau, uden at der mellem vikarbureauet og vikaren er indgået en form for ansættelseskontrakt, og vikarbureauet ikke udbetaler vikaren løn, kan vikarbureauet ikke anses for at være arbejdsgiver i forhold til vikaren. Arbejdsgiveren vil her være den virksomhed, som vikaren er beskæftiget hos. Afskedigelse af lønmodtageren Hvis et medlem møder frem til et arbejde hos arbejdsgiveren, og arbejdet ikke bliver påbegyndt, uden at det skyldes medlemmet, skal arbejdsgiveren betale for G-dage, da medlemmet betragtes som afskediget. Ved opgørelsen af ledigheden på G-dage fratrækkes de løntimer, som arbejdsgiveren eventuelt ifølge den gældende overenskomst har pligt til at betale medlemmet på grund af det forgæves fremmøde. Det gælder dog kun, hvis der skal betales løn for mere end 2 timer. Der skal være tale om en afskedigelses- eller ophørssituation, for at arbejdsgiveren skal betale for G- dage. Dette belyses ved nedenstående eksempler. Kursus Arbejdsgiveren skal betale for G-dage, hvis medlemmet i tilslutning til fratrædelsen deltager i et kursus, selv om kurset eventuelt berettiger til at bevare retten til dagpenge, mens man deltager i kurset. Medlemmet vil derfor ikke kunne få dagpenge for de dage, hvor medlemmet deltager i kurset og hvor arbejdsgiver samtidig skal betale G-dage til medlemmet som følge af afskedigelse. Hvis medlemmet derimod som led i ansættelsen deltager i et kursus uden at modtage løn under deltagelsen, skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage, da medlemmet fortsat er ansat. Kollektiv ferielukning Ved en virksomheds kollektive ferielukning skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage, medmindre medlemmet kan anses for afskediget. 2

3 Pension/efterløn Hvis arbejdsophøret sker på medlemmets initiativ, fx fordi medlemmet ønsker at gå på pension eller efterløn, skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage. Arbejdsgiveren skal dog betale for G-dage, hvis medlemmet bliver afskediget og først efterfølgende vælger at gå på pension eller efterløn. Turnus Hvis et medlem er ansat i en turnus på fx 52 timer hver anden uge, skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage. Medlemmet er uanset ledigheden hver anden uge ikke afskediget, men er fortsat ansat hos arbejdsgiveren. Fast nedsat tid/variabel beskæftigelse Hvis medlemmets arbejdstid på forhånd er fastlagt, anses medlemmet for at arbejde på fast nedsat tid. Arbejdstiden anses for på forhånd fastlagt, hvis omfanget af arbejdsforpligtelsen, og eventuelt arbejdstidens placering, er fastlagt i en vagtplan, en turnusordning, en ansættelsesaftale eller i en kontrakt. Et medlem kan således betragtes som ansat på fast nedsat tid, selvom medlemmet er helt eller delvis ledigt på enkelte dage ind imellem arbejdsdagene, hvis der er truffet aftale om beskæftigelse i et bestemt antal timer pr. uge. Hvis der er fastsat et timetal i en ansættelseskontrakt, og hvis timetallet reelt afspejler ansættelsesforholdets omfang, skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage ved ledighed ind imellem arbejdsopgaverne. Er arbejdsgiveren bundet af et opsigelsesvarsel, og er medlemmet ikke opsagt, kan medlemmet som udgangspunkt ikke anses for afskediget på ledige dage ind imellem arbejdsdagene. Hvis timetallet er mindre end det aftalte, skal det dog overvejes, om ansættelsesvilkårene løbende ændres, således at medlemmet må anses for afskediget ved hvert faktisk arbejdsophør. Får medlemmet kun løn for udført arbejde, vil det tale for, at der reelt ikke er et opsigelsesvarsel, da arbejdsgiveren ikke har nogen forpligtelser over for medlemmet. Medlemmet skal derfor have betaling for G-dage, når medlemmet er ledigt ind imellem arbejdsdagene. Arbejder et medlem på fast nedsat ugentlig arbejdstid, således at arbejdstiden løbende fx er placeret mandag, tirsdag og onsdag, skal medlemmet ikke have betaling for G-dage for torsdag og fredag. Medlemmet er ikke afskediget eller hjemsendt, men er fortsat ansat. Et medlem, der arbejder på fast nedsat ugentlig arbejdstid, og som i en periode har haft merarbejde, skal ikke have betaling for G-dage efter ophøret af merarbejdsperioden, hvis ansættelsesvilkårene ikke er blevet ændret. Et medlem, som ifølge aftale er ansat således, at hverken omfanget af arbejdsforpligtelsen eller arbejdstidens placering er fastlagt på forhånd, anses ikke for at arbejde på fast nedsat tid, men ansat til variabel beskæftigelse. Det indebærer, at medlemmet som udgangspunkt skal have betaling for G-dage, når medlemmet er ledigt ind imellem arbejdsdagene. Hvis medlemmet fx i løbet af en uge er beskæftiget hos samme arbejdsgiver således: mandag: tirsdag: onsdag: torsdag: fredag: mandag: 3,0 timer (1. G-dag) 5,0 timer (1. G-dag) 6,0 timer (1. G-dag) 3

4 skal arbejdsgiveren betale for en hel G-dag tirsdag og en halv G-dag onsdag og fredag, der ligeledes betragtes som 1. G-dag, fordi medlemmet ikke er i fuld beskæftigelse, og arbejdsophøret sker på dagene. Et medlem, der er ansat som vikar/afløser fra dag til dag, betragtes også som afskediget hver dag ved beskæftigelsens ophør. Arbejdsgiveren skal derfor betale for G-dage, hvis medlemmet ikke opnår fuld beskæftigelse på disse dage. Hvis medlemmet fx i løbet af en uge er beskæftiget således: mandag: tirsdag: onsdag: torsdag: fredag: mandag: 8 timer 7 timer (1. G-dag) 0 timer (2. G-dag) 0 timer 6 timer (1. G-dag) 8 timer skal arbejdsgiveren betale for en halv G-dag tirsdag og fredag. Onsdag, hvor medlemmet er fuldt ledigt, skal arbejdsgiveren betale for 1. hel G-dag (2. G-dag). Den tidsmæssige placering af beskæftigelsen på de enkelte dage er uden betydning. Torsdag skal pågældende ikke have G-dage, da tirsdag og onsdag tæller som 1. og 2. ledighedsdag efter arbejdsophøret tirsdag. Ændring i ansættelsesvilkårene Et medlem, hvis arbejdstid nedsættes på arbejdsgiverens foranledning, skal have betaling for G-dage, da ændringen i ansættelsesvilkårene betragtes som en afskedigelse efterfulgt af en ny ansættelse. Til 1, stk. 3, nr. 3 Krav om forudgående beskæftigelse For at vurdere, om et medlem opfylder kravet om beskæftigelse hos en arbejdsgiver, skal arbejdsgiveren medregne de timer, hvor medlemmet faktisk har udført arbejde. Det gælder også overarbejdstimer i en 4- ugers-periode forud for arbejdsophøret eller hjemsendelsen. Har medlemmet i 4-ugers-perioden sammenlagt været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (typisk 74 timer), opfylder medlemmet beskæftigelseskravet. Det er ikke en betingelse, at medlemmet har været beskæftiget i en 4-ugers-periode. Hvis arbejdet ikke er overenskomstdækket, tages der udgangspunkt i, hvad der er den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde. Hvis et medlems arbejdstid lønmæssigt svarer til fuld sædvanlig arbejdstid, selvom medlemmets faktiske arbejdstimer udgør et lavere timetal end fagets fulde sædvanlige arbejdstid, sidestilles beskæftigelsen i relation til beskæftigelseskravet med fuld sædvanlig arbejdstid. Dette forekommer fx ved beskæftigelse i holddrift og ved fast skifteholdsarbejde om natten eller i weekender. Hvis et medlem fx er beskæftiget 12 timer lørdag og 12 timer søndag, og denne arbejdstid anses for fuld overenskomstmæssig arbejdstid ifølge den gældende overenskomst på området, vil medlemmet opfylde beskæftigelseskravet, når medlemmet har haft 2 weekendvagter med i alt 48 arbejdstimer. Hvis medlemmets arbejdstid ikke er kontrollabel, skal indtægten omregnes til timer ved hjælp af den gældende omregningssats. Ved vurderingen af, om medlemmets arbejdstid er ukontrollabel, henvises til lovens 52. Omregningssatsen reguleres én gang om året. Hvis et medlem har haft arbejde som underviser, fastsættes beskæftigelsens omfang under hensyntagen til den forberedelsestid, som medlemmet har fået løn for, dvs. ikke alene ud fra medlemmets undervisningstimer. 4

5 Til 1, stk. 4 I relation til G-dage anses der at foreligge et arbejdsophør, når arbejdsgivers forpligtelse til at betale løn ophører, og medlemmet ikke længere er forpligtet til at udføre arbejde for arbejdsgiveren. Dette gælder uanset, at der mellem arbejdsgiver og medlemmet er truffet aftale om, at medlemmet på et senere tidspunkt igen skal udføre arbejde for arbejdsgiveren. Eksempel: En vikar udfører arbejde for et vikarbureau i 5 uger. På den sidste dag i ansættelsesforholdet oplyser arbejdsgiveren, at der 14 dage efter vil være 37 timers arbejde til vikaren. Arbejdsgiveren skal betale for G-dage efter begge ansættelsesperioders ophør, da begge parter er frigjort fra ansættelsesforholdet. Der foreligger ikke nogen bortfaldsgrund, jf. 6, nr. 1, da der ikke er tale om fortsat beskæftigelse, jf. vejledningen til denne bestemmelse. Til 1, stk. 5 Hvis ansættelsen midlertidigt har været afbrudt i 4-ugers-perioden, fx på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt, deltagelse i kursus som led i ansættelsen og lignende, forlænges 4-ugers-perioden bagud med et tilsvarende antal dage. 4-ugers-perioden forlænges også, hvis medlemmet har modtaget løn under fraværet, fx i en fritstillingsperiode, eller hvis medlemmet har modtaget barseldagpenge under fraværet. Bestemmelsen omfatter kun fravær i forbindelse med et ansættelsesforhold. 4-ugers-perioden forlænges derfor ikke i den situation, hvor et medlems ansættelse afbrydes, og medlemmet efter fratrædelsen bliver syg eller holder ferie mv. og senere ansættes hos samme arbejdsgiver. Dette skyldes, at ansættelsesforholdet var endeligt afbrudt på det tidspunkt, hvor sygdom, ferie mv. forekom. Fraværet skyldtes således ikke sygdom, ferie mv. 4-ugers-perioden kan som udgangspunkt ikke forlænges for et dag til dag ansat medlem. Et sådant medlem anses for afskediget hver dag ved beskæftigelsens ophør, og fravær på grund af sygdom, ferie mv. anses derfor normalt ikke for at være et led i ansættelsen. Til 1, stk. 6 Ved opgørelsen af, om en arbejdsgiver har betalt for en G-dag 16 gange i et kalenderår til det samme medlem, indgår såvel de gange, hvor arbejdsgiveren har betalt for en hel G-dag som for en halv G-dag. Dvs., at hvis en arbejdsgiver har betalt for en hel og 2 halve G-dage, har arbejdsgiveren betalt 3 af de højst 16 gange i et kalenderår. Er der udbetalt for meget for G-dage, skal det for meget udbetalte beløb snarest betales tilbage til arbejdsgiveren. A-kassen vil ikke kunne registrere, om medlemmet har fået betaling fra samme arbejdsgiver for en G- dag 16 gange i kalenderåret, hvis medlemmet ikke i den omhandlede periode har anmodet om dagpenge. Lønsedler, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsens 9, stk. 1, vil kunne anvendes som dokumentation for, hvor mange gange der er betalt for G-dage. A-kassen vil herefter kunne udbetale arbejdsløshedsdagpenge fra første ledige dag, hvis de almindelige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt. Det samme gælder, hvis en a-kasse har belagt et medlems dagpengekort med G-dage for ophør med beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver 16 gange. Til 2 - G-dage 5

6 Ordinære arbejdsdage er som udgangspunkt altid mandag-fredag. Det gælder også, selvom medlemmet i ansættelsesforholdet har holdt fri fx hver fredag. Hvis et fuldtidsansat medlem i den sidste kalenderuge i ansættelsen har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid, vil 1. G-dag ikke være dagen for fratrædelsen, selvom medlemmet den sidste dag i ansættelsen har haft et lavere timetal end, fx på grund af arbejdstidens placering på ugedagene. 1. G-dag vil i stedet være medlemmets første ordinære arbejdsdag efter fratrædelsen. Deltidsansatte medlemmer eller vikarer/afløsere, som er ansat fra dag til dag, er ikke omfattet af denne regel. For disse medlemmer vil fratrædelsesdagen altid være 1. G-dag, medmindre medlemmet mindst har s beskæftigelse på dagen. Hvis arbejdet strækker sig over 2 døgn, fx i forbindelse med en nattevagt, vil 1. G-dag være den dag, vagten slutter. Dette gælder dog kun, hvis medlemmet har været i beskæftigelse i under den pågældende dag. Til 3 - Ledighed mv. Arbejdsgiverens pligt til at betale for G-dage ved hjemsendelse er omtalt i vejledningen til 4. Et medlems ledighed efter fratrædelsen skal ses i forhold til fagets fulde overenskomstmæssige arbejdstid, som af tekniske/administrative grunde er fastsat til pr. dag. Dette gælder, selvom medlemmet har arbejdet på nedsat tid og/eller er deltidsforsikret. Fratrædelse efter fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen Når medlemmet har været i fuld beskæftigelse før fratrædelsen, dvs., at medlemmet den sidste dag i ansættelsen har været i beskæftigelse i, er der ikke ledighed på dagen for fratrædelsen. Størrelsen af betalingen for G-dage afhænger derfor af antallet af ledighedstimer, som medlemmet har på 1. og 2. ordinære arbejdsdag efter fratrædelsen. Fratrædelse efter fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen, når medlemmet får delvis beskæftigelse på 1. G-dag og/eller den efterfølgende dag Når medlemmet har været i beskæftigelse i den sidste dag i ansættelsen og kommer i delvis beskæftigelse på den 1. og/eller 2. ordinære arbejdsdag efter fratrædelsen, skal arbejdsgiveren pr. dag betale i forhold til, hvor mange ledighedstimer medlemmet har på disse dage. Ved opgørelsen af, om arbejdsgiveren skal betale for en hel eller en halv G-dag, trækkes det antal arbejdstimer, som medlemmet har haft i den nye ansættelse på 1. G-dag og/eller den efterfølgende dag, fra. Arbejdsgiverens pligt til at betale for en hel eller en halv G-dag afhænger herefter af den difference, der opstår. Hvis et medlem fx afskediges kl efter 7,4 arbejdstimer, og medlemmet den efterfølgende arbejdsdag kommer i beskæftigelse i tidsrummet kl til kl , skal arbejdsgiveren betale for en halv G- dag, da medlemmet ikke opnår fuld beskæftigelse i det kalenderdøgn, som er medlemmets 1. G-dag. Det forudsættes, at medlemmet er i fuld beskæftigelse de efterfølgende dage. Der skal kun betales for en G-dag én gang pr. dag. Hvis medlemmet bliver afskediget samme dag i den nye ansættelse hos arbejdsgiver B, uden at medlemmet har haft 7,4 arbejdstimer, har medlemmet 1. G-dag både i forhold til arbejdsgiver A og arbejdsgiver B. Hvis beskæftigelseskravet hos arbejdsgiver B er opfyldt, skal arbejdsgiver B betale for G-dage, hvis beskæftigelseskravet hos arbejdsgiver A ikke er opfyldt. Hvis beskæftigelseskravet er opfyldt hos både arbejdsgiver A og B, skal arbejdsgiver B - som medlemmets seneste arbejdsgiver - betale for G-dage. Medlemmet skal ikke have betaling for en G-dag 2 gange for samme dag. 6

7 Fratrædelse efter fuld beskæftigelse og fuld beskæftigelse på 1. G-dag og/eller de efterfølgende dage Et medlem af en a-kasse afskediges efter længere tids ansættelse med sidste arbejdsdag 31. august. Medlemmet opfylder betingelserne for at have krav på G-dage for den 1.og 2. september. Den 2. september ringer arbejdsgiveren til medlemmet, og de aftaler, at medlemmet begynder at arbejde fuldtids for arbejdsgiveren igen fra den 2. september. Arbejdsgiveren skal ikke betale G-dag til medlemmet for den 2. september, da medlemmet ikke er ledig denne dag. Fratrædelse efter delvis beskæftigelse på dagen for fratrædelsen Når medlemmet har været i beskæftigelse under den sidste dag i ansættelsen, afhænger størrelsen af betalingen for 1. G-dag af ledigheden på dagen for fratrædelsen (1. G-dag). Betalingens størrelse for den efterfølgende dag afhænger af medlemmets ledighed på denne dag. Hvis et medlem fx har haft arbejde i 6 timer på dagen for fratrædelsen, udgør ledigheden på denne dag 1,4 timer, hvorfor arbejdsgiveren for 1. G-dag kun skal betale for en halv G-dag. Får medlemmet arbejde i 2 timer hos den samme arbejdsgiver den efterfølgende dag, udgør ledigheden denne dag 5,4 timer. Arbejdsgiveren skal derfor betale for en hel G-dag for denne dag. Et medlem, som fx har arbejdet på fast nedsat tid med 4 arbejdstimer pr. dag, skal ved afskedigelse kun have betaling for en halv G-dag for den dag, hvor medlemmet fratræder, og hvor medlemmet kun er ledigt i 3,4 timer. Betalingens størrelse for den efterfølgende dag afhænger af medlemmets ledighed på denne dag. G-dage i relation til søgnehelligdage, herunder grundlovsdag og 1. maj En søgnehelligdag, en lørdag eller en søndag betragtes ikke som en G-dag, medmindre medlemmet som led i ansættelsen normalt skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis medlemmet, der fratræder fx som tjener en lørdag, har været ansat med en ugentlig arbejdstid fordelt over alle ugedage, men i den sidste uge ikke har haft fuld tid, skal arbejdsgiveren betale for 1. G-dag efter det antal ledighedstimer, som medlemmet har om søndagen. Det forudsættes, at medlemmet om lørdagen var i beskæftigelse i minimum. Hvis medlemmet fratræder dagen før en søgnehelligdag, en lørdag eller en søndag, som ville have været medlemmets fridag, hvis medlemmet ikke var blevet ledig, skal arbejdsgiveren først betale for G-dage på de første 2 ordinære arbejdsdage efter søgnehelligdagen, lørdagen eller søndagen, hvis medlemmet er ledigt på disse dage. Hvis medlemmet har været ansat som vikar/afløser i en stilling som i det ovenfor nævnte eksempel, vil medlemmets 1. G-dag først være mandag, da det ikke er muligt at fastslå, om en vikar/afløser normalt arbejder på en søgnehelligdag, lørdag eller søndag. Har vikaren/afløseren derimod været i delvis beskæftigelse på disse dage, vil de blive betragtet som G-dage. Grundlovsdag betragtes i denne relation som en halv søgnehelligdag. Hvis 1. eller 2. G-dag er grundlovsdag, skal arbejdsgiveren derfor kun betale for en halv G-dag for denne dag, medmindre medlemmet normalt skulle have arbejdet hele grundlovsdag. 1. maj betragtes som en ordinær arbejdsdag, medmindre medlemmet, der bliver ledigt den 1. maj, efter den overenskomst, som medlemmet var omfattet af, havde ret til at holde fri med løn denne dag. 1. maj kan derfor godt være en G-dag. Juleaftensdag/nytårsaftensdag betragtes ikke som ordinære arbejdsdage, hvis det følger af overenskomst, at medlemmet har ret til at holde fri med løn disse dage. Dette gælder også, hvis det følger af lov, at medlemmet ikke skulle have arbejdet disse dage. Fx hvis det efter lukkeloven ikke er muligt at holde åbent de pågældende dage. 7

8 Til 4 - Hjemsendelse Arbejdsgiverens betaling for G-dage til et medlem, der bliver hjemsendt Et medlem anses for hjemsendt, når arbejdet ifølge overenskomst eller faglig kutyme er indstillet fx på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel mv., og hvis arbejdsgiverens pligt til at betale løn som følge deraf er faldet bort. Ved hjemsendelse tages der ved vurderingen af, om arbejdsgiveren skal betale for G-dage, udgangspunkt i det antal timer, som medlemmet i sammenhæng er hjemsendt. Arbejdsgiveren skal dog kun betale for én G-dag pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse og maksimalt for 2 G-dage pr. hjemsendelse. Hvis et medlem hjemsendes mere end én gang på en dag, skal arbejdsgiveren betale for én G-dag for hver hjemsendelse og som minimum for en halv G-dag pr. hjemsendelse. Medlemmets ledighed under hjemsendelsen skal ses i forhold til de arbejdstimer, som medlemmet skulle have haft. Et medlem skulle normalt have arbejdet 5 timer en fredag, hvor medlemmet hjemsendes efter 2 timers beskæftigelse. Arbejdsgiveren skal kun betale for en halv G-dag, hvis medlemmet genoptager beskæftigelsen til normal arbejdstids begyndelse mandag morgen, da medlemmet kun er hjemsendt 3 timer om fredagen. I de 2 følgende eksempler forudsættes det, at arbejdstiden er fordelt med på alle ugens 5 hverdage: Eksempel 1: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: 6,0 timer (arbejder fra kl til kl hjemsendt i 1,4 timer) 4,0 timer (genoptager arbejdet kl hjemsendt i 3,4 timer) Et medlem hjemsendes efter 6 timers beskæftigelse en mandag. Medlemmet genoptager arbejdet tirsdag kl og arbejder i 4 timer. Medlemmet skal have betaling for en hel G-dag af arbejdsgiveren, da medlemmet er ledigt i 1,4 timer mandag og 3,4 timer tirsdag og således sammenlagt er ledigt i over 4 timer. Eksempel 2: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: 6,0 timer (arbejder fra kl til kl hjemsendt i 1,4 timer) 2,0 timer (arbejder fra kl til kl hjemsendt i 5,4 timer) 5,0 timer (arbejder fra kl til kl hjemsendt 2,4 timer) Et medlem hjemsendes efter 6 timers beskæftigelse en mandag. Medlemmet genoptager beskæftigelsen til normal arbejdstids begyndelse tirsdag morgen. Medlemmet hjemsendes på ny efter 2 timers arbejde og genoptager arbejdet onsdag morgen,. Medlemmet skal have betaling for en halv G-dag for hjemsendelsen mandag, hvor medlemmet er ledigt i 1,4 timer, en hel G-dag for hjemsendelsen tirsdag, hvor medlemmet er ledigt i 5,4 timer. Hermed har arbejdsgiveren betalt 2 gange ud af de 16 gange til det samme medlem i det samme kalenderår. Eksempel 3: Mandag: 0 timer (hjemsendt i 8 timer på grund af vejrlig) 8

9 Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: 8 timer 7 timer 7 timer 7 timer Medlemmet hjemsendes om mandagen umiddelbart ved arbejdsdagens begyndelse. Medlemmet skulle have arbejdet 8 timer. Arbejdet genoptages tirsdag morgen ved normal arbejdstids begyndelse. Arbejdsgiveren skal kun betale for en G-dag, idet der ikke skal betales for mere end én G-dag pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end på samme arbejdsdag, og medlemmet fortsat er hjemsendt den følgende dag, beregnes godtgørelsen i forhold til det samlede antal timer, medlemmet skulle have været i beskæftigelse. Eksempel 4: Mandag: 0 timer (hjemsendt i 8 timer på grund af vejrlig) Tirsdag: 6 timer (fortsat hjemsendt i 2 timer fra kl til kl ) Onsdag: 7 timer Torsdag: 7 timer Fredag: 7 timer De timer, som medlemmet er hjemsendt om mandagen ud over, overføres til næste dag, idet medlemmet fortsat er hjemsendt om tirsdagen og genoptager arbejdet kl Medlemmet er således samlet hjemsendt i 10 timer. Arbejdsgiveren skal derfor betale for en hel og en halv G-dag, idet medlemmet samlet er hjemsendt i mere end, men ikke over 11,4 timer. Til 4, stk. 2 Arbejdsgiveren skal ikke betale for G-dage, hvis et hjemsendt fuldtidsforsikret medlem opnår fuld overenskomstmæssig beskæftigelse i kalenderugen hos arbejdsgiveren, eller hvis et hjemsendt deltidsforsikret medlem i kalenderugen opnår beskæftigelse i 30 timer hos arbejdsgiveren. I ugeopgørelsen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren medregnes kun timer i den kalenderuge, hvor hjemsendelsen finder sted. Til 5 - Arbejdsfordeling Arbejdsgiverens betaling for G-dage til et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling Arbejdsgiveren skal betale for G-dage pr. anmeldt eller godkendt arbejdsfordelingsordning. Betalingen skal ske for de første 2 dage, hvor der ikke arbejdes under arbejdsfordelingsordningen. Hvis en arbejdsfordeling, som er anmeldt til jobcenteret, forlænges inden for 13-ugers-perioden, uden at arbejdsfordelingen afbrydes, og uden at arbejdsfordelingen sammenlagt varer ud over de 13 uger, skal arbejdsgiveren ikke på ny betale for G-dage til de medlemmer, som er omfattet af arbejdsfordelingen. Hvis arbejdsfordelingen derimod forlænges ud over 13 uger, og arbejdsfordelingen for den overskydende del skal godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, skal arbejdsgiveren betale for G-dage på ny til de medlemmer, som er omfattet af arbejdsfordelingen. Bortfaldsgrundene i 6 finder også anvendelse for medlemmer, som er omfattet af en arbejdsfordeling. Til 6 - Bortfaldsgrunde mv. 9

10 Til 6, nr. 1 Arbejdsgiveren skal ikke betale for G-dage, hvis arbejdsgiveren skriftligt eller på anden måde kan dokumentere, at medlemmet af arbejdsgiveren har fået tilbudt beskæftigelse til påbegyndelse i tilslutning til arbejdsophøret. Den fortsatte beskæftigelse skal være af mindst samme omfang som den hidtidige beskæftigelse og skal i øvrigt være på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår. Ved»i tilslutning til«forstås, at tilbuddet om arbejde (mindst) omfatter de dage, der ville have været medlemmets G-dage. Ved»samme omfang«forstås, at de tilbudte arbejdsdage eller arbejdsugers timetal ikke er mindre end timetallet for de hidtidige arbejdsdage eller arbejdsuger. Der skal dog i den forbindelse tages hensyn til eventuelle turnusordninger eller vagtplaner. Hvis medlemmet afslår tilbuddet, er arbejdsgiveren frigjort fra pligten til at betale for G-dage. Medlemmet kan i stedet få dagpenge fra a-kassen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Har medlemmet inden ansættelsens ophør om mandagen fået tilbudt fortsat beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver om tirsdagen og igen om onsdagen, men medlemmet ophører i ansættelsen om onsdagen uden tilbud om fortsat beskæftigelse, skal arbejdsgiveren betale for G-dage, hvis medlemmet herefter er ledigt. Til 6, nr. 2 Hvis en arbejdsgiver på grund af konkurs eller rekonstruktion under tilsyn af skifteretten ikke er i stand til at betale for G-dage til et medlem, bortfalder pligten hertil. Til 6, nr. 3 Arbejdsgiveren skal ikke betale for G-dage, hvis et medlem selv siger sit arbejde op, eller hvis medlemmet afskediges, og afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet ifølge de gældende regler i 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Til 6, nr. 4 Arbejdsgiveren skal ikke betale for G-dage til de faglige grupper i virksomheden, der direkte berøres af en strejke i en del af virksomheden, og som sendes hjem. Det samme gælder over for de faglige grupper på virksomheden, der kun indirekte berøres af strejken, men som dog alligevel må hjemsendes. Herudover skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage, når arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på anden virksomhed. Betalingspligten falder kun bort over for de medlemmer, der ikke kan udføre deres arbejde som direkte følge af strejke eller lockout på anden virksomhed. Eksempel: Et slagteri, som har udliciteret rengøringen til et rengøringsselskab, er nødsaget til at indstille slagtearbejdet, da der på grund af strejke eller lockout i rengøringsselskabet ikke kan blive gjort rent på slagteriet. Betalingsforpligtelsen bortfalder over for de slagteriarbejdere, som bliver hjemsendt, fordi der ikke kan slagtes. I denne situation anses arbejdsophøret som nødvendigt på grund af strejke eller lockout på anden virksomhed. Til 6, nr. 5 Arbejdsgiveren skal ikke betale for G-dage, hvis arbejdsgiveren godtgør, at et medlems afskedigelse skyldes force majeure. 10

11 Force majeure anerkendes som bortfaldsgrund, hvis afskedigelsen skyldes virksomhedsstandsning eller -lukning på grund af udefra kommende ekstraordinære arbejdshindringer, som arbejdsgiveren ikke havde eller burde have forudset, og som arbejdsgiveren ikke kunne have afværget ved at foretage modforanstaltninger. Eksempel: Skyldes en virksomhedsstandsning eller -lukning en omfattende blokade af grænseovergangene foretaget af fx eksportchauffører, således at let fordærvelige eksportvarer ikke kan passere grænsen, vil det som udgangspunkt blive vurderet som force majeure i relation til reglerne om G-dage. Dette indebærer, at arbejdsgiveren ikke skal betale for G-dage ved hjemsendelsen af medarbejderne, hvis hjemsendelsen alene skyldes den nævnte virksomhedsstandsning eller -lukning. Der er ligeledes tale om force majeure i relation til reglerne om G-dage, hvis virksomheden ødelægges af en omfattende brand, og medarbejderne må hjemsendes. Til 6, nr. 6 Arbejdsgiverens pligt til at betale for G-dage bortfalder, hvis medlemmet opnår fuld beskæftigelse på G- dage. Der regnes som udgangspunkt med en arbejdsdag på. Til 6, nr. 7 Arbejdsgiveren skal ikke betale for G-dage, hvis medlemmet modtager sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom efter lovens 62, stk. 3, eller holder ferie i tilslutningen til arbejdsophøret. Ved i tilslutning til forstås, at medlemmet på de dage, der ville have været medlemmets G-dage, modtager sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, holder ferie eller opnår fuld beskæftigelse.«til 6, nr. 8 Når en tjenestemand overgår til rådighedsløn efter reglerne i tjenestemandsloven, skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage. Til 6, nr. 9 En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til medlemmer, der ophører i støttet beskæftigelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Til 7 og 8 - Tro- og loveerklæring og betalingstidspunkt Medlemmet skal kun give en tro- og loveerklæring, hvis arbejdsgiveren beder om en sådan erklæring. Der stilles ingen krav til, hvorledes erklæringen skal være udformet. Arbejdsgiveren kan bede om en tro- og loveerklæring senest 14 dage efter medlemmets fratrædelse. Fratrædelsen er det tidspunkt, hvor arbejdsgiverens lønforpligtelse ophører. Arbejdsgiveren skal bede om tro- og loveerklæringen i forbindelse med fratrædelsen, og ikke fx ved ansættelsens påbegyndelse. Medlemmets frist på 14 dage til at give en tro- og loveerklæring regnes fra modtagelsen af arbejdsgiverens anmodning. Overskrides fristen på de 14 dage, skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage, og medlemmet har ikke ret til dagpenge for disse dage. Til 9 - Oplysningspligt 11

12 En arbejdsgiver skal på medlemmets lønseddel oplyse, når der 1. gang er betalt for G-dage. Herefter skal arbejdsgiveren løbende på lønsedlerne oplyse, hvor mange gange der er betalt i kalenderåret. Arbejdsgiveren kan selv vælge, om det af hver lønseddel skal fremgå, om der er sket betaling for G- dage, eller om det kun skal fremgå af lønsedlen, når der reelt sker udbetaling. Det skal understreges, at der alene er tale om et krav til, hvilke oplysninger lønsedlen skal indeholde. Der er ikke stillet (ændrede) formkrav til lønsedlen, og der stilles fx ikke krav om edb-behandlede lønsedler eller lignende. Arbejdsgiverens oplysninger om grunden til, at der ikke er betalt for 2 hele G-dage, skal gives skriftligt senest en uge efter enten medlemmets fratrædelse eller efter, at medlemmet har skullet give en erklæring på tro og love. Et eksempel på en sådan erklæring er indsat som bilag til bekendtgørelsen. Oplysningerne i erklæringen vil være en del af det grundlag, på hvilket a-kassen foretager en vurdering efter 11. Oplysningerne kan dog også danne udgangspunkt for en henvendelse fra a-kassen til arbejdsgiveren, hvis a-kassen har behov herfor. Arbejdsgiveren kan fx blive bedt om at uddybe, hvorfor betingelserne i 1 for betaling ikke er opfyldt, eller hvorfor retten til betaling er bortfaldet. Til 10 - Afgørelse af tvivlsspørgsmål Bestemmelsen fastsætter mulighed for ved tvivlsspørgsmål at klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og fastsætter, hvorledes klagerne om betaling for G-dage skal afgøres. Et medlem kan indbringe spørgsmålet om betaling direkte for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, fx hvis a-kassen finder, at medlemmet ikke har ret til betaling for G-dage, og at der derfor ikke er grundlag for at lægge beløbet ud. En arbejdsgiver har samme mulighed for at indbringe sagen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg indtil det tidspunkt, hvor a-kassen har lagt beløbet for G-dage ud og samtidig sendt sagen til beskæftigelsesudvalget. Hvis arbejdsgiveren indbringer sagen for beskæftigelsesudvalget efter dette tidspunkt, behandles klagen sammen med beskæftigelsesudvalgets behandling af a-kassens indstilling. Hvis tvivlsspørgsmål om betaling for G-dage indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af medlemmet selv eller af arbejdsgiveren, inden a-kassen har lagt beløbet ud, finder bestemmelserne i bekendtgørelsens 11 ikke anvendelse. Til 11 - Manglende betaling Hvis et medlem mener at have ret til betaling for G-dage, og hvis betaling ikke er sket inden den frist, som arbejdsgiveren har til at betale, har medlemmet mulighed for at bede sin a-kasse om hjælp til at få beløbet betalt af arbejdsgiveren. A-kassen skal hjælpe medlemmet, hvis medlemmet beder om det, og hvis a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen. A-kassen skal under alle omstændigheder foretage en vurdering af, om medlemmet er berettiget til betaling for G-dage. Denne vurdering sker på grundlag af oplysninger fra medlemmet, herunder arbejdsgiverens erklæring til medlemmet, og eventuelt efter indhentelse af yderligere oplysninger fra arbejdsgiveren. Vurderer a-kassen, at medlemmet har ret til betaling, og har medlemmet bedt om hjælp, sender a-kassen en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale for G-dage til medlemmet inden 14 dage. Samtidig bliver arbejdsgiveren anmodet om at sende dokumentation til a-kassen for, at betaling er sket. A-kassen skal give arbejdsgiveren meddelelse om følgende: 1) Betaler arbejdsgiveren ikke inden 14 dage efter modtagelsen af a-kassens anmodning, lægger a-kassen beløbet ud for arbejdsgiveren til medlemmet. A-kassen skal anføre sidste rettidige betalingsdato. 12

13 2) Sagen sendes samtidig til afgørelse i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og eventuelt videre til inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden. 3) Betaling med frigørende virkning efter, at a-kassen har lagt beløbet ud, kan kun ske til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 4) Der skal betales gebyrer for behandlingen af sagen i beskæftigelsesudvalget og i styrelsen. Hvis medlemmet ikke modtager betalingen inden 14 dage, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud og sender sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg sammen med en begrundelse. Beskæftigelsesudvalget orienterer sagens parter om, at sagen vil blive behandlet. Medlemmet skal altid orientere a-kassen, hvis betalingen modtages efter fristens udløb. Hvis arbejdsgiveren over for a-kassen kan dokumentere, at betalingen er sket senest på 12. dagen efter modtagelsen af anmodningen om at betale, betragtes betalingen som rettidig. Hvis a-kassen har lagt beløbet ud og sendt sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, orienterer a-kassen derfor beskæftigelsesudvalget om, at sagen er bortfaldet, og der skal ikke betales gebyr. Medlemmet skal tilbagebetale udlægget til a-kassen. Hvis medlemmet modtager betalingen fra arbejdsgiveren, efter at a-kassen har lagt beløbet ud, og betalingen ikke er sket til tiden, orienterer a-kassen beskæftigelsesudvalget herom. I disse tilfælde vil der skulle betales gebyr til beskæftigelsesudvalget. Medlemmet skal betale udlægget tilbage til a-kassen. Reglerne i bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. finder tilsvarende anvendelse på beløb, der er udlagt af a-kassen til dækning af G-dage. Betalinger er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af beløbet. A-kassen skal afregne A-skat af beløbet og udbetale nettobeløbet som udlæg. Der er ikke tale om en ydelse, men et udlæg. A-kassen kan derfor ikke foretage nogen form for indeholdelse i udlægget fx for kontingentrestance eller lignende. Det er ikke en forudsætning, at medlemmet efter lovgivningen i øvrigt har ret til at modtage dagpenge. Hvis Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, er afgørelsen grundlag for inddrivelse hos arbejdsgiveren af det udlagte beløb. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og a-kassen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen, sender styrelsen sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM). RIM inddriver beløbet samt et gebyr for styrelsens behandling af sagen tillagt omkostningerne ved RIM`s egen behandling af sagen. RIM kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb. RIM har mulighed for at inddrive det skyldige beløb ved udpantning, jf. 84, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til 12 - Gebyrer For Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af sagen betaler den part, som ikke får medhold, et gebyr på 200 kr. til beskæftigelsesudvalget. Hvis beskæftigelsesudvalget behandler sagen efter 11, og arbejdsgiveren får medhold, kan a-kassen betale gebyret for beskæftigelsesudvalgets behandling af sagen. Hvis arbejdsgiveren ifølge afgørelsen skal betale for G-dage, skal beløbet betales til styrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Hvis beløbet ikke bliver betalt, pålægges arbejdsgiveren et gebyr på kr. til dækning af omkostningerne ved styrelsens behandling af sagen. Til 14 - Ikrafttræden 13

14 Denne vejledning erstatter vejledning nr af 28. april 2017 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 9. juni 2017 Kirsten Brix Pedersen / Henrik Loop 14

Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I bekendtgørelse nr. 1049 af 4. september 2015 er der fastsat regler om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) BEK nr 400 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. august 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342

Læs mere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Oktober G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Oktober G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Oktober 2018 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., og 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., og 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., og 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 10, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Januar 2015. G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Januar 2015. G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Januar 2015 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer

Læs mere

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage)

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) I medfør af 84, stk. 10, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer 3 1.2 Lønmodtagerbegrebet

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

Arbejdsgiver havde skriftligt bedt om en tro og love erklæring, men havde ikke modtaget en sådan, hvorfor der var bortfald af g-dagskravet

Arbejdsgiver havde skriftligt bedt om en tro og love erklæring, men havde ikke modtaget en sådan, hvorfor der var bortfald af g-dagskravet KEN nr 10094 af 10/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 10. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j. nr. 5400063-08 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag Nr. 1153. 7092 29. december 1999. Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag I medfør af 84, stk. 7 og 90 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Vejledning. G-dage. Bilag 1 Tro- & love erklæring HNY. Side 1/12 - Sagsnr.: -

Vejledning. G-dage. Bilag 1 Tro- & love erklæring HNY. Side 1/12 - Sagsnr.: - Vejledning Gdage Når en arbejdsgiver bringer et ansættelsesforhold til ophør, har han under visse betingelser pligt til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag også kaldet Gdage. Derefter

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Vejledning om supplerende dagpenge

Vejledning om supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. 1067 af 21. november 2011 er der fastsat regler om supplerende dagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle

Læs mere

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 0 G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 1 Indhold 1. Om G-dage (dagpengegodtgørelse)... 2 2. Hvornår skal du have godtgørelse

Læs mere

Skrivelse om ledighed og dagpengeret, herunder ret til dagpenge under ferielukninger og hjemsendelse

Skrivelse om ledighed og dagpengeret, herunder ret til dagpenge under ferielukninger og hjemsendelse CIS nr 9569 af 22/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 6. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsens, j.nr. 12-24-0001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelse om feriedagpenge BEK nr 1684 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/13697 Senere

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 16. april 2018 J. Nr. 18/04778 CKA / JWAE Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

Afsnit Dagpengeregler. a. Arbejdsløs - Vejrlig - Afskedigelse. b. Arbejdsløs / hjemsendelse. c. Frihed ved opsigelse/hjemsendelse. d.

Afsnit Dagpengeregler. a. Arbejdsløs - Vejrlig - Afskedigelse. b. Arbejdsløs / hjemsendelse. c. Frihed ved opsigelse/hjemsendelse. d. Afsnit 14 1. Dagpengeregler a. Arbejdsløs - Vejrlig - Afskedigelse b. Arbejdsløs / hjemsendelse c. Frihed ved opsigelse/hjemsendelse d. Eksempler Arbejdsløs - Vejrlig - Afskedigelse Hvad gør du: For at

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge 4 Arbejdsløshedsdagpenge 4 xx Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsløshedsforsikringen er frivillig for lønmodtagere og selvstændige. Forsikringsordningen administreres af arbejdsløshedskasserne, der ifølge loven

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 1175 af 26/09/2018 Udskriftsdato: 12. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/17210 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 402 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

KEN nr af 19/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2019

KEN nr af 19/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2019 KEN nr 10300 af 19/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j. nr. 5100490-07 Senere ændringer

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) BEK nr 674 af 30/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsdirektoratet, j.nr. 09-22-0013 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn BEK nr 1183 af 26/09/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/17210 Senere

Læs mere

Sender du frigørelsesattesten for sent, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, vi har modtaget attesten.

Sender du frigørelsesattesten for sent, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, vi har modtaget attesten. Send oplysninger om dit arbejde og få supplerende dagpenge For at kunne behandle din ansøgning, har vi brug for oplysninger om dine ansættelsesforhold. Derfor beder vi dig udfylde og returnere vedlagte

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere BEK nr 1186 af 27/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/14638

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft BEK nr 703 af 27/05/2015 Udskriftsdato: 25. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0027133 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om optagelse i og overflytning mellem a-kasser, genoptagelse efter slettelse samt overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring

Bekendtgørelse om optagelse i og overflytning mellem a-kasser, genoptagelse efter slettelse samt overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring BEK nr 992 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. august 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/07297

Læs mere

Bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelse om feriedagpenge BEK nr 698 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002998

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland BEK nr 490 af 30/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 12-79-0014

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. UDKAST Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. I medfør af 27, stk. 4, 32, stk. 2, 33, stk. 2, 34 og 36, stk. 4, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver.

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver. Send oplysninger om dit arbejde og få supplerende dagpenge For at kunne behandle din ansøgning, har vi brug for oplysninger om dine ansættelsesforhold. Derfor beder vi dig udfylde og returnere vedlagte

Læs mere

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. BEK nr 4 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse

Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse BEK nr 1180 af 26/09/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/17210 Senere

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere I medfør af 52, 53, stk. 12, 54, stk. 2, 55 a, stk. 3, 56, stk. 4, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl.

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl. BEK nr 1346 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/13213

Læs mere

UDKAST Vejledning om optagelse i og overflytning mellem a-kasser

UDKAST Vejledning om optagelse i og overflytning mellem a-kasser UDKAST Vejledning om optagelse i og overflytning mellem a-kasser Indledning I bekendtgørelse nr. xx af yy. juli 2016 er der fastsat regler om optagelse i og overflytning mellem a-kasser, om genoptagelse

Læs mere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge BEK nr 1179 af 26/09/2018 Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/17210 Senere ændringer

Læs mere

Skrivelse om ændring af vejledning om fleksibel efterløn

Skrivelse om ændring af vejledning om fleksibel efterløn SKR nr 9124 af 02/05/2011 Udskriftsdato: 26. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Pensionsstyrelsen, j.nr. 2011-0003032 Senere ændringer til forskriften VEJ

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft BEK nr 399 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

Ferieloven. Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Ferieloven. Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april. Ferieloven Alle medarbejdere har ret til 5 ugers ferie pr. ferieår. Et ferieår løber fra den 1. maj til den 30. april året efter. Medarbejderen har dog ikke nødvendigvis ret til betalt ferie. Det skal

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft UDKAST Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft I medfør af 75 j, stk. 3, 75 l, stk. 3,og 75 m, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8.

Læs mere

Obligatorisk ansættelseskontrakt for klinikassistenter

Obligatorisk ansættelseskontrakt for klinikassistenter Obligatorisk ansættelseskontrakt for klinikassistenter Juni 2017 Mellem Adresse Cpr-nr. og arbejdsgiver Arbejdsstedets adresse er indgået følgende aftale: 1. For ansættelsen gælder overenskomsten mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge for lønmodtagere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge for lønmodtagere Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge for lønmodtagere I medfør af 52, 53, stk. 1219, 54, stk. 2, 55 a, stk. 3, 56, stk. 4, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn BEK nr 1421 af 14/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Pensionsstyrelsen, j.nr. 2009-0021934 Senere ændringer til

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsdirektoratet) Nr. 39 af

Læs mere

skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 3, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske.

skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 3, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske. BEK nr 807 af 27/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0027236

Læs mere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere I medfør af 52, 53, stk. 12, 54, stk. 2, 55 a, stk. 3, 56, stk. 4, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn BEK nr 3 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a Bilag 1. Lovbestemmelser, jf. Ferielov nr. 396 af 31. maj 2000 samt lov nr. 1200 af 27. december 2003 om ændring af ferieloven og bestemmelser i bekendtgørelse om ferie, nr. 1034 af 20. november 2000 samt

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. BEK nr 1420 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0030498

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende dagpenge

Bekendtgørelse om supplerende dagpenge 3. juli 1998. 3023 Nr. 515. Bekendtgørelse om supplerende dagpenge I medfør af 58, stk. l, nr. l, nr. 2, litra a og c og nr. 3, 59, stk. 5, 60, stk. 2, og 73, stk. 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Arbejdsbilag. Danmarks leverandør af håndværkere.

Arbejdsbilag. Danmarks leverandør af håndværkere. Arbejdsbilag Danmarks leverandør af håndværkere www.protemp.dk Fraværsdokumentation - udfyldes af medarbejderen Navn (blokbogstaver): Lønnummer : CPR-nr.: Adresse: Postnr./by: Medarbejdernummer: Jeg bekræfter

Læs mere

Skrivelse om deleøkonomi og arbejdsløshedsdagpenge

Skrivelse om deleøkonomi og arbejdsløshedsdagpenge SKR nr 9432 af 14/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2018 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/02397

Læs mere

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt.

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt. 66 66 Fleksjob xx Fleksjob Fleksjob er stillinger på særlige vilkår. Der kan både oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere. Ønsker man mulighederne for et fleksjob undersøgt, skal man

Læs mere

Kort om opsigelse af medarbejdere

Kort om opsigelse af medarbejdere Kort om opsigelse af medarbejdere Medarbejderens opsigelsesvarsel Funktionærer skal opsige deres stilling med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Øvrige medarbejderes opsigelsesvarsler fremgår af

Læs mere

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. BEK nr 1586 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/14019

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 10 b, 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342

Læs mere

LOV nr 288 af 29/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2019

LOV nr 288 af 29/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2019 LOV nr 288 af 29/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17047

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til. Bekendtgørelse om fleksjob Udkast til Bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 10 b, 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415

Læs mere

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love LOV nr 701 af 08/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/15768

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn I medfør af 74 f, stk. 9, og 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 784 af 2721. maj juni 20172010,

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

voksen- og efteruddannelse.

voksen- og efteruddannelse. BEK nr 1797 af 27/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/13828 Senere

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 14. december 2010. Nr. 1421. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn I medfør af 74 f, stk. 9, og 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag BEK nr 596 af 02/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/04618

Læs mere

Udvalgte punkter fra standardkontrakten vil ligeledes blive gennemgået, så kontrakten kan udfyldes

Udvalgte punkter fra standardkontrakten vil ligeledes blive gennemgået, så kontrakten kan udfyldes Vejledning BKD Til bager- og konditorer mv. Bagere- og konditorer mv. omfattet af Landsoverenskomsten for håndværksbagere og konditorer som indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Fødevareforbundet

Læs mere

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 A-kassen LH 10. udgave, april 2018 Indhold Side 1. FORORD 3 1.1 Din efterløns- og folkepensionsalder 3 1.2 Er du

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for deltidsansatte i landbruget Dansk Landbrug Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere i landbruget, der ikke er ansat på fuld tid, eller ansatte der

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 1587 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 12. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/14019

Læs mere

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis Mellem undertegnede læge/lægehus (i det følgende kaldet A) Navn: Klinikadresse: og speciallæge i almen medicin (i det følgende kaldet B) Navn:

Læs mere

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) Side 1 Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) 1. Indledning Med virkning for optjeningsåret 2002, dvs. ferieåret 2003/2004, er Ferieloven ændret. Den kommunale ferieaftale er ligeledes

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft I medfør af 75 j, stk. 3, 75 l, stk. 3, og 75 m, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 1. februar

Læs mere

Herved bekendtgøres lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet,

Herved bekendtgøres lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, LBK nr 240 af 17/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2010-0004327 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset

EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting om efterløn. Pjecen er ikke udtømmende, for det er et komplekst regel-område. Du

Læs mere