Anvendelse af Enzymer i Fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af Enzymer i Fødevarer"

Transkript

1 SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette Otte Institut for Fødevarevidenskab SCIENCE, KU 1

2 Praktiske informationer Øvelsen kan laves af maksimalt 12 elever per uge. Der arbejdes i 4 hold med 3 elever på hvert hold. Det praktiske arbejde foregår i laboratorium A410, A408 og A405, som findes på 4.sal i den gule bygning på Rolighedsvej 30. Teoriundervisningen foregår ligeledes på Rolighedsvej 30, på 5. sal i lokale A507. Oversigt over øvelsen Hvert hold laver 2 mælkeprøver: A. Uden tilsætninger B. Med laktase-enzymproduktet Lactozym Disse to mælkeprøver gøres klar tidligt den første dag, og skal stå i køleskab til næste dag, hvor de analyseres. På Figur 2 (side 4) ses et flowskema over de forberedelser og analyser som skal laves på mælkeprøverne. Foruden disse, skal der fremstilles standardkurver til brug ved bestemmelse af glukose- og laktoseindholdet i mælkeprøverne. Standardkurverne fremstilles på øvelsens første dag. De anvendte analysemetoder er beskrevet i det følgende med både en kort teoretisk introduktion og en beskrivelse af fremgangsmåden: 0) Fremstilling af mælkeprøver (s. 5) 1) Laktosebestemmelse ved HPLC analyser (s. 6-8) 2) Glukose-bestemmelse med glukoseoxidase assay (s. 9-12) 3) Frysepunktssænkning bestemt med cryoskop (s. 13) 4) Sødhed bedømt ved sensorisk test (triangel test) (s ) Derudover gives teoretisk undervisning om bl.a. enzymers anvendelse i fødevarer, mælk, kulhydrater og sødhed samt omkring de metoder, der anvendes til at analysere mælkeprøverne med. 2

3 Indledning Enzymer findes overalt, og langt de fleste reaktioner i naturen kræver aktivitet af mindst et enzym for at kunne forløbe i betydeligt omfang under de naturlige betingelser. Enzymer virker som katalysatorer og sænker reaktionens aktiveringsenergi, så den forløber ved lavere temperatur og/eller over kortere tid end den ukatalyserede reaktion. Enzymerne bliver, som alle katalysatorer, ikke selv forbrugt ved reaktionen. For efterhånden mange år siden blev det muligt at producere enzymer i ren koncentreret form, og dermed blev det også muligt at udnytte enzymernes aktivitet i f.eks. fødevareproduktion, så ernæringsmæssige og funktionelle egenskaber kan designes og ændres. I dag bruges kommercielle enzymer fx til fremstilling af brød, øl og visse mælkeprodukter. I mange lande er der stor interesse for at producere laktose-fri eller laktose-reduceret mælk, fordi mange mennesker ikke kan tåle laktose (mælkesukker). Laktosen kan f.eks. fjernes med et enzym, β-galaktosidase (også kaldet laktase), som hydrolyserer disakkaridet laktose til dets to monosakkarider, galaktose og glukose (se figur 1). Figur 1: Hydrolyse af laktose til galaktose og glukose katalyseret af β-galaktosidase. I denne øvelse tilsættes laktase til skummetmælk og efterfølgende analyseres hvilken effekt enzymtilsætningen har haft på mælkens indhold af laktose og glukose, samt effekten på mælkens frysepunkt og smag. Øvelsen illustrerer således, hvordan enzymer kan anvendes til at ændre en fødevares ernæringsmæssige, funktionelle og sensoriske egenskaber. Analysemetoden til bestemmelse af mælkens indhold af glukose er desuden baseret på flere reaktioner katalyseret af enzymer. 3

4 Tirsdag Enzym til skummetmælk (200 µl Lactozym til 200 ml mælk, opbevares på køl natten over). Onsdag Varmebehandling Vandbad 90 C, 15 min. Nedkøling Koldt vand, til ca. stuetemperatur. Smagstest (ca. 140 ml) Opdeling af prøver til analyser Hæld ca. 60 ml mælk over i et bægerglas, og sæt resten på køl til smagstest. Udtag 5,0 ml fra bægerglasset til et 10 ml rør, resten bruges til bestemmelse af frysepunktssænkning Frysepunktssænkning (ca. 10 ml) Fældning af proteiner Tilsæt 300 µl 1,0 M HCl til 10 ml-røret. Ryst røret let. Tjek at ph er ca. 4,5. Centrifugering Prøverne centrifugeres ved 2000 g, 15 min, stuetemperatur. Husk at balancere centrifugen!! Supernatanten* overføres til et rent rør. 300 µl af supernatanten* udtages og overføres til et centrifugefilter. Glukoseoxidase assay Centrifugér prøverne ved g, 20 min, stuetemperatur. Husk at balancere centrifugen!! 50 µl af filtratet* overføres til eppendorfrør, tilsæt 450 µl Milli-Q vand og mix grundigt. HPLC analyse Figur 2: Flowskema over forberedelse af prøverne til de forskellige analyser. *Se forklaringer side 5. 4

5 0) Fremstilling af mælkeprøver Materialer Til dette forsøg anvendes skummetmælk. Der anvendes følgende enzym: Lactozym Pure 1500 L S (β-galactosidase, laktase) Enzymet er et kommercielt produkt fra Novozymes A/S; databladet kan findes i Bilag 1 (sammen med databladet for det enzym, der bruges til bestemmelse af glucose). Fremgangsmåde Dag 1: 200 ml mælk afmåles og overføres til hver af to sutteflasker, som mærkes med hold nr. og prøvenavn (A og B). Til mælk A tilsættes ingenting (Kontrol). Til mælk B tilsættes 200 µl Lactozym Pure. Begge flasker opbevares på køl (ca. 5 C) til næste dag. Notér gerne hvor lang tid mælken har stået fra enzymtilsætning til varmebehandling. Mens mælken står på køl fremstilles opløsninger til standardkurverne for lactosebestemmelsen (side 6) og glucosebestemmelse (side 9). Dag 2: Varmebehandling af mælken sker ved at sætte flaskerne i et vandbad på 90 C i 15 min, derefter køles mælken til omkring stuetemperatur i en balje med is og vand. Mælken er nu klar til de øvrige analyser. Der hældes ca. 30 ml mælk over i et bægerglas, resten sættes på køl og skal bruges til smagstesten. Det første, der herefter skal ske, er klargøring til HPLC-analysen, som er beskrevet på side 7. 1) HPLC analyse for glucose (side 7) laves først 2) Glucosebestemmelse (side 11) laves når apparatur er ledigt 3) Frysepunktssænkning (side 13) laves når apparatur er ledigt 4) Smagstest for sødhed (side 14) laves samlet til sidst *Ordforklaringer (ord markeret med * i Figur 2) Supernatant: Væsken over bundfaldet efter centrifugeringen. Filtrat: Væsken, der under centrifugeringen har passeret filteret og nu ligger i bunden af røret. 5

6 1) Laktosebestemmelse ved HPLC analyser Teori Teori om HPLC gives i en af de teoretiske præsentationer. Da mælk indeholder en del proteiner som vil influere på analysen og i sidste ende ødelægge HPLC-kolonnen, skal prøverne forberedes grundigt til denne analyse (se figur 2). Når enzymet har haft tid til at katalysere omdannelsen af laktose til glukose og galaktose (prøve B) varmebehandles mælkeprøverne. Dette sker dels for at inaktivere enzymet og dels for at opnå en denaturering af en del proteinerne i mælken, så de bliver lettere at fjerne senere. Når prøverne er kølet noget ned tilsættes syre så ph sænkes til ca. 4,5. Herved opnås udfældning af det meste af proteinet i mælken, idet ph kommer under det isoelektriske punkt for mælkens primære proteiner, kaseinerne. Det sidste protein fjernes ved en centrifugering over et filter, der tilbageholder alt med en molekylevægt større end 10 kda ( g/mol). Koncentrationen af laktose i mælkeprøverne bestemmes ved hjælp af en standardkurve lavet på en række opløsninger med kendt koncentration af laktose. Fremgangsmåde Fremstilling af laktose standardopløsninger (tirsdag morgen) Der fremstilles en standardkurve baseret på analyse af 5 prøver med kendt laktosekoncentration. Disse opløsninger fremstilles ved fortynding af en stamopløsning som er lavet på forhånd. Stamopløsningen har en laktosekoncentration på 10 mg/ml, og standardopløsningerne skal have følgende koncentrationer: 0,5 mg/ml; 1,0 mg/ml; 2,0 mg/ml; 5,0 mg/ml og 10 mg/ml. Standardopløsningerne fremstilles i 10 ml glasrør med skruelåg i henhold til tabellen nedenfor ved at afpipettere de angivne mængder stamopløsning og Milli-Q vand. Koncentration (mg/ml) 0,5 1,0 2,0 5,0 10,0 Volumen stamopløsning (ml) 0,25 0,5 1,0 2,5 =stamopløsningen Volumen Milli-Q vand (ml) 4,75 4,5 4,0 2,5-6

7 Når laktosestandardopløsningerne er fremstillet overføres 1 ml af hver opløsning til en HPLC vial som lukkes og mærkes med hold nr. og laktosekoncentration. Forberedelse af mælkeprøverne (onsdag morgen) En oversigt over prøveforberedelsen kan ses i flowskemaet i figur 2. Efter behandling af mælkeprøverne med enzym, varmebehandling og nedkøling, hældes lidt af hver mælkeprøve over i et bægerglas (ca. 60 ml), hvorfra der udtages 5,0 ml til et 10 ml glasrør. Der tilsættes 300 µl 1,0 M HCl til mælken og prøverne rystes let, der skal ske en tydelig udfældning i prøven på dette tidspunkt. Tjek evt. at ph er ca. 4,5; især hvis der ikke sker en udfældning. Derefter centrifugeres prøverne ved 2000 g i 15 minutter ved stuetemperatur, og supernatanten (den klare øverste væske) overføres til et rent glasrør med en Pasteur-pipette (tynd glaspipette), undgå så vidt muligt at få fnuller med. Herfra overføres 300 µl til et centrifugefilter, og der centrifugeres ved 5000 g i 20 minutter ved stuetemperatur. 50 µl af filtratet (gennemløbet) overføres til et HPCL-glas, og der tilsættes 450 µl Milli-Q vand og blandes grundigt på whirl-mixer. Prøverne er nu klar til analyse. Husk at mærke prøverne med hold nr. og prøvenavn (A, B). HPLC apparatet Apparatet består af en række komponenter fra firmaet Agilent, de fleste fra 1100 serien. Aflæs og notér komponentens serienummer. Pumpe: Agilent series 1200, nr: Autosampler: Agilent series 1200, nr: RI- detektor: Agilent series 1100, nr: Kolonne: Forkolonne: Kromatografibetingelser Mobilfase: 5 mm H 2 SO 4 Flow rate: 0,6 ml/min Kolonnetemperatur: 75 C Detektor: Refraktiv indeks detektor (RID) Injektionsvolumen: 20 µl 7

8 Beregninger Ud fra resultaterne (de udleverede kromatogrammer) laves en standardkurve ved at afbilde arealet af toppen for laktose i de 5 laktoseopløsninger mod koncentrationen af laktose i samme prøver. Lav en lineær regression (tendenslinje) og få vist formlen for funktionen. Herefter kan koncentrationen af laktose i mælkeprøverne beregnes ved hjælp af denne formel. Husk at korrigere for at prøverne er blevet fortyndet undervejs. Resultaterne kan skrives ind i tabellerne nedenfor. Koncentration laktose (mg/ml) 0,5 1,0 2,0 5,0 10,0 Areal af laktose top (arbitrær enhed) Ligning for tendenslinje: Korrelationskoefficient for tendenslinje (r 2 ): Laktose i prøve (mg/ml) Mælk A Laktose i mælk (mg/ml) Laktose i prøve (mg/ml) Mælk B Laktose i mælk (mg/ml) 8

9 2) Glukose-bestemmelse med glukose oxidase assay Teori I denne analyse oxideres glukose først til glukonolakton ved hjælp af glukose oxidase. I denne proces dannes også hydrogenperoxid (H 2 O 2 ) et mol H 2 O 2 per mol glukose der oxideres. Hydrogenperoxid reagerer herefter med et overskud af phenol og 4-aminoantipyrine og danner et farvet kompleks, som kan måles ved 505 nm. Denne sidste reaktion katalyseres af enzymet peroxidase. Der skulle gerne være et lineært forhold mellem mængden af glukose og farveintensiteten - men også med hvor hurtigt farven udvikles ( A/min). Disse reaktioner og flere detaljer omkring metoden er givet i artiklen af Vasilarou & Georgiou (2000), udleveret sammen med anden litteratur forud for øvelsen. Fremgangsmåde Standardkurve (tirsdag eftermiddag) 1. Fremstil en 0,2 M stamopløsning af glukose: Der skal afvejes 3,60 g glukose i en 100 ml målekolbe og den fyldes op til stregen med Milli-Q vand (Figur 3). Figur 3: Fremstilling af glukose stamopløsning 2. Fremstil kalibreringsopløsninger med 2, 4, 8, 12 og 16 mm glukose: Udtag 1 ml, 2 ml, 4 ml, 6 ml og 8 ml af glukose stamopløsningen (opløsning 1) i hver af 5 stk. 100 ml målekolber og fyld op til stregen med Milli-Q vand (se figur 4). Det sidste stykke op til stregen kan med fordel fyldes med en plastik eller Pasteur-pipette. 9

10 Figur 4: Fremstilling af glukose standardrække 3. Enzymopløsningen er fremstillet på forhånd på følgende måde: Phenol, 4-aminoantipyrin, glukose oxidase og peberrods-peroxidase er opløst i phosphat puffer (0,1 M). Kemikalierne er afvejet og overført til en 250 ml målekolbe. Derefter er tilsat ca. 200 ml Milli-Q vand og ph er justeret til 7,5. Der er tilsat 125 IU (international units) glukose oxidase (Gox) og IU peberrods-peroxidase til opløsningen, og volumen er justeret til 250 ml i målekolben med Milli-Q vand. [Kemikalier: 0,176 g phenol, 0,127 g 4-aminoantipyrin, 3,55 g Na 2 HPO 4 Enzymer: 125 IU (12,5 mg) glukose oxidase (Gox, Gluzyme Mono); IU (84,7 mg) peberrodsperoxidase (Peroxidase, Sigma)] 4. Måling på prøverne: Spektrofotometeret er tændt på forhånd og det relevante program åbnet og klar til brug, programmet er lavet således at absorbansen måles ved 505 nm over 2 min. Der anvendes 0,5 ml Milli-Q vand blandet med 2,5 ml enzymopløsning (punkt 3) som blank prøve til nulstilling. Udtag 0,5 ml af 2 mm glukose opløsningen (punkt 2) og overfør det til en kuvette, tilsæt 2,5 ml enzymopløsning (punkt 3) og bland grundigt. Hurtigst muligt placeres kuvetten i spektrofotometeret, og der måles ved 505 nm over 2 min. Dette gentages med de øvrige 10

11 glukose-opløsninger (4, 8, 12 og 16 mm). Skriv filnavnene for de enkelte filer i tabellen nedenfor (så I kan finde dem når de skal eksporteres til Excel). Opløsning 2 mm 4 mm 8 mm 12 mm 16mM Filnavn Hældning (ΔA/min) Beregninger Indtegn alle kurver over absorbansændringerne i et koordinatsystem mod tid (X) og hældningerne (ΔA/min) præsenteres via tendenslinjer i Excel (angiv r 2 ). Noter hældningerne i tabellen ovenfor. Lav standardkurven ved at indtegne hældningerne (ΔA/min) i et koordinatsystem mod koncentrationen af glukose og beregn hældningen af den nye linje (dvs. hastighedskonstanten) vha. en tendenslinje. Angiv ligning og r 2 for denne linje nedenfor. Ligning for tendenslinjen: Korrelationskoefficient (r 2 ): Måling på mælkeprøverne (onsdag formiddag) Næste dag laves punkt 4 igen, men denne gang med mælkeprøverne. Målingerne skal laves på det samme spektrofotometer som ved målingerne på standardopløsningerne tirsdag. Da der ikke kan måles på farvede og uklare prøver, såsom mælk, foretages disse målinger på en del af prøven, hvor proteinerne er fældet, og der er opnået en klar opløsning (resten af supernatanten efter første centrifugering i flowdiagrammet i figur 2). Prøven skal fortyndes 10 gange inden måling, dette gøres ved at udtage 500 µl af supernatanten overføre til et nyt rør og derefter tilsætte 4,5 ml Milli-Q vand. Derefter udtages 0,5 ml af den fortyndede prøve til en kuvette og tilsættes 2,5 ml enzymopløsning og blandes grundigt. Der måles straks ved 505 nm over 2 min på spektrofotometeret. Dette måles to gange på hver af mælkeprøverne. Husk at notere filnavnet i tabellen, så I får resultaterne og prøverne kombineret rigtigt. 11

12 Beregninger For hver prøve omregnes hældningen til en glukose-koncentration ved hjælp af ligningen for standardkurven. Husk at korrigere for fortyndingen af mælkeprøverne i beregningerne. Notér i skemaet nedenfor: Mælkeprøve Mælk A Mælk B Hældning [Glucose] Hældning [Glucose] ( A/min) mm ( A/min) mm Filnavne 1 2 Gennemsnit Glucose i mælk (mm) 12

13 3) Bestemmelse af frysespunktssænkning med cryoskop Teori For vandige opløsninger, fx af sukkermolekyler, er vands kemiske potential lavere end for rent vand, og ligevægt mellem tilstandsformerne opnås derfor ved en lavere temperatur end rent vands frysepunkt. Denne effekt kaldes frysepunktssænkning. For tynde opløsninger (ideal fortynding) er der en lineær sammenhæng mellem frysepunktssænkningen, T, og koncentrationen af opløste molekyler i opløsningen. Mælks frysepunkt ligger normalt i området - 0,51 til -0,54 C. Fremgangsmåde Ca. 15 ml af hver af de to mælkeprøver (A og B) i bægerglassene tempereres 5 min ved stuetemperatur inden der måles på dem. Dernæst måles prøverne der laves dobbeltbestemmelser. Vejledning til Cryoskopet ligger ved apparatet. Når cryoskopet tændes kører det en selv-test, som afslører om det fungerer korrekt. Når denne test er overstået kan målingerne begyndes. (Dette er gjort på forhånd) 2 ml af hver prøve hældes op i de glas, der står ved apparatet, sættes ned i hullet og der trykkes på start. Temperaturen i apparatet falder nu drastisk, og der kan høres nogle høje lyde. Efter et par minutter angives frysepunktssænkningen for prøven på displayet. Denne noteres i skemaet nedenfor. Frysepunkt ( C) Mælkeprøve Mælk A Mælk B 1 2 Gennemsnit 13

14 4) Sødhed bestemt ved triangeltest Teori Triangeltesten er en såkaldt diskriminativ sensorisk test, dvs. den benyttes til at bestemme om der er forskel på smagen (eller farven, konsistensen, lugten etc.) af to prøver. Et prøvesæt i en triangeltest består af tre prøver, hvoraf de to er ens, og testen går ud på at finde ud af hvilken prøve der adskiller sig fra de to øvrige. Testen udføres normalt således at alle mulige kombinationer af de to prøver bedømmes, hvilket betyder at der er seks mulige kombinationer (f.eks. giver prøverne A og B følgende mulige kombinationer: ABB, BAA, AAB, BBA, ABA og BAB). Prøverne bedømmes ved at smage på dem i rækkefølge fra venstre mod højre, og så angive hvilken prøve, der er den afvigende. Det er også muligt at gå tilbage og smage på de tidligere prøver, hvis man er i tvivl, men ofte vil det være bedst, at følge sin første indskydelse. Fremgangsmåde I denne øvelse er der to forskellige mælkeprøver, der skal testes mod hinanden, og det giver som nævnt ovenfor 6 mulige kombinationer. For at teste alle kombinationer og rækkefølger med tre deltagere på hvert hold, må hver deltager smage på fire prøvesæt. Prøverne mærkes med tilfældige trecifrede talkoder som evt. kan findes i en tabel (vedlagt som Bilag 2), og her skal anvendes to sæt a tre numre, for at numrene ikke kommer til at afsløre for den vågne deltager, hvilken prøve der er afvigende (se eksempel i tabellen nedenfor, men brug andre numre i jeres test!). Sæt med to A er Sæt med to B er Mælk A Mælk B

15 Der skal bruges 18 prøver af hver mælk til testen (6 med hver kode for mælken), Mærk glassene og stil dem op, så I er sikre på at få kombineret koder og prøver rigtigt. Notér koderne i tabellen i Bilag 3, med numrene fra tabellen ovenfor kunne tabellen i bilag 3 se således ud: Dommer nr. Test nr. Prøvekoder (ordnet) Testkombination AAB ABB BAB AAB BBA ABA ABB ABA BAA BBA BAA BAB Rækkefølgen af testkombinationerne skal være tilfældig, bare sørg for at alle kombinationer kommer to gange og at numrene på de to ens prøver ikke står i samme rækkefølge i de to sæt. Prøverne hældes op i engangs-snapseglas. Der er ikke mere end ca. 7 ml mælk til hver prøve!. Til sidst sættes prøverne op til smagningen, med fire sæt a tre prøver til hver smagsdommer, i den rigtige rækkefølge til testen, så alle kombinationer afprøves. Hvert hold udfører testen på et andet holds prøver for at undgå genkendelse af prøvekoderne, og til sidst samles alle data for alle hold for at få et tilstrækkeligt stort antal bedømmelser til at kunne vurdere om prøverne rent faktisk er forskellige. Brug skemaet i Bilag 4 til besvarelse af testen. Resultaterne gøres op ved at tælle antallet af korrekte besvarelser, dvs. der hvor den afvigende prøve er korrekt identificeret. Derefter benyttes en tabel (vedlagt som Bilag 5) til at aflæse om antallet af rigtige svar er højt nok til at sige med en vis sikkerhed, at der er forskel på de to prøver. 15

16 BILAG 1 16

17 17

18 BILAG 2 18

19 BILAG 3 Bilag 3: Oversigtstabel over koder og prøvekombinationer til triangeltest Dommer nr. Test nr. Prøvekoder (ordnet) Testmønster

20 BILAG 4 Bilag 4: Skema til besvarelse af triangeltest Navn Hold nr. Instruktioner Smag på prøverne fra venstre mod højre. To af prøverne er identiske; bestem hvilken prøve der er den afvigende prøve. Hvis du ikke kan smage forskel skal du gætte. Sæt med tre prøver (skriv prøvenumrene) Afvigende prøve Kommentarer 20

21 21 BILAG 5

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER FORBEREDELSE TIL EKSPERIMENTET Følgende materiale læses forud for eksperimentets udførelse: Noter om kromatografi, noterne kan hentes på Kemisk Instituts hjemmeside.

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Androstenon-indol-skatol-protokol. Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Formål: Øvelsens formål er at bestemme indholdet af kobber i metallegeringer, fx i smykker eller i mønter. Dette gøres ved hjælp af spektrofotometri.

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Rapport Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Kirsten Jensen 3. marts 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Teknisk Gymnasium (htx) Kemi A - valghold

Læs mere

Fremstilling af 0,5 g salt

Fremstilling af 0,5 g salt Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning. Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet. Kirsten Jensen.

Rapport. Sund tilberedning. Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet. Kirsten Jensen. Rapport Sund tilberedning 29. april 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version 2 KIJ/MT Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet Kirsten Jensen Sammendrag Når kød tilberedes

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen stx123-kem/a-12122012 nsdag den 12. december 2012 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Enheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol.

Enheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol. Enheder - opgave 1 Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol x 1000 mg ml mmol x 1000 / 1000 / 1000 µg µl µmol 1 1 g x 1000 1000 mg Enheder

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Bioethanol, boblerne ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Morten Busch Jensen Morten Busch Jensen 27 år gammel Et kort

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2 Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Laktosefrie produkter- Hvad er på markedet, og hvordan er det reguleret. Tania Porsgaard Bayer

Laktosefrie produkter- Hvad er på markedet, og hvordan er det reguleret. Tania Porsgaard Bayer Laktosefrie produkter- Hvad er på markedet, og hvordan er det reguleret Tania Porsgaard Bayer Agenda Hvad er laktose Laktose intolerance Hvor meget laktose er der i produkterne Hvilke laktose fri produkter

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

Tissue_LC_200_V7_DSP og Tissue_HC_200_V7_DSP

Tissue_LC_200_V7_DSP og Tissue_HC_200_V7_DSP August 2015 QIAsymphony SPprotokolark Tissue_LC_200_V7_DSP og Tissue_HC_200_V7_DSP Dette dokument er Tissue_LC_200_V7_DSP og Tissue_HC_200_V7_DSP QIAsymphony SPprotokolark, R2, til kitversion 1. QIAsymphony

Læs mere

BIOTOX LUMINESCENSETEST BASERET PÅ MÅLING AF LYSUDSENDELSE FRA DEN MARINE BAKTERIE VIBRIO FISCHERI

BIOTOX LUMINESCENSETEST BASERET PÅ MÅLING AF LYSUDSENDELSE FRA DEN MARINE BAKTERIE VIBRIO FISCHERI IOTOX LUMINESCENCE INTRODUKTION IOTOX LUMINESCENSETEST SERET PÅ MÅLING F LYSUDSENDELSE FR DEN MRINE KTERIE VIRIO FISCHERI f K. Ole Kusk IOTOX-LUMINESCENCE testen er identisk med den såkaldte Microtoxtest

Læs mere

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Formler, ligninger, funktioner og grafer Formler, ligninger, funktioner og grafer Omskrivning af formler, funktioner og ligninger... 1 Grafisk løsning af ligningssystemer... 1 To ligninger med to ubekendte beregning af løsninger... 15 Formler,

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt. Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,

Læs mere

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul LineÄre sammenhänge for C-niveau i stx y 0,5x 2,5 203 Karsten Juul : OplÄg om lineäre sammenhänge 2 Ligning for lineär sammenhäng 2 3 Graf for lineär sammenhäng 2 4 Bestem y når vi kender x 3 5 Bestem

Læs mere

Information om håndtering af koncentreret myresyre

Information om håndtering af koncentreret myresyre Information om håndtering af koncentreret myresyre Koncentreret myresyre har været involveret i uheld, hvor eksplosion af flasker indeholdende myresyre har forårsaget materiel- og personskade. Myresyre

Læs mere

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve Maj 2007. Matematik Niveau A

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve Maj 2007. Matematik Niveau A Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve Maj 2007 07-0-1 Matematik Niveau A Dette opgavesæt består af 8 opgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige

Læs mere

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler DNA-profil analyse Indledning DNA-profil analyser eller i daglig tale DNA-fingeraftryk er en metode, der bruges, når man skal finde ud af, hvem der er far et barn, hvis der altså er flere muligheder. Det

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk. September 2015. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk. Modermælkserstatning fremstilling og opbevaring:

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

NIMAND A/S SINCE 1987

NIMAND A/S SINCE 1987 Control Master MII 700 spiritus & øl kontrol- & doserings system Bruger- & programmerings manual Thistedvej 62 9400 Nørresundby Denmark A/S 233.079 E-mail: Nimand@Nimand.com Aflæsning af spiritus salg

Læs mere

Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08

Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08 www.biotechacademy.dk Christoffer Norn, Simon Guldberg Poulsen. Biotech Academy. Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08 Forord Denne øvelsesvejledning er udformet

Læs mere

TOKSICITETS-TEST med ferskvandsalger VÆKSTHÆMNINGSTEST MED Pseudokirchneriella subcapitata

TOKSICITETS-TEST med ferskvandsalger VÆKSTHÆMNINGSTEST MED Pseudokirchneriella subcapitata TOKSIITETS-TEST med ferskvandsalger VÆKSTHÆMNINGSTEST MED Pseudokirchneriella subcapitata K. Ole Kusk Oktober 2009 Testen udføres (med modifikationer) i henhold til: Water quality - Fresh water algal growth

Læs mere

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at

Læs mere

Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK

Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK 1 Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK Formål: Steady state hastighedsmålinger og kinetisk analyse til undersøgelse af enzymkatalyseret reaktion. Der gøres rede

Læs mere

Håndtering af saltning med nitritsalt

Håndtering af saltning med nitritsalt Håndtering af saltning med nitritsalt Indhold 1. Nitritsalt og grænseværdier... 2 2. Brug en standardiseret opskrift (procedure for saltning med nitritsalt)... 2 2.1 Tørsaltning og overholdelse af grænseværdi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over

Læs mere

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Dato: 20. November 2011 Underskrifter: Godkendt: Dato Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Kuvettetest LCK 319 Cyanid som let frigøres

Kuvettetest LCK 319 Cyanid som let frigøres Kuvettetest Princip Ved reaktionen bliver cyanider, som let frigøres, til gasformigt HCN (cyanbrinte og overføres gennem en membran til indikatorkuvetten. Farveændringen i indikatoren evalueres fotometrisk.

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

Kuvettetest LCK 319 Cyanid som let frigøres

Kuvettetest LCK 319 Cyanid som let frigøres VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor. Kuvettetest Princip Ved reaktionen bliver cyanider, som let frigøres,

Læs mere