CENTERSTRATEGI

Transkript

1 CENTERSTRATEGI

2 2 CENTERSTRATEGI FOR CENTER FOR SOCIALPÆDAGOGIK OG PSYKIATRI

3 INDHOLD Indledning 4 Organisationsdiagram 5 Dagbehandlingsinstitutionen Solbakken 6 Specialinstitutionen Skodsborg 9 Specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde 12 Specialinstitutionen Tølløse 15 Behandlingshjemmet Villa Kokkedal 17 Den Faglige enhed 19 Centrets værdiggrundlag 21 Centrets vision 21 Centrets mission 21 Centrets overordnede mål 21 Centrets faglige mål: 22 Centrets organisatoriske mål 23 Opfølgning og evaluering 23 Plan for opfølgning på centerstrategiplanen 23 3

4 INDLEDNING Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) består af 5 specialiserede institutioner med hver deres særlige profil og behandlingsmuligheder. Centret rummer desuden en faglig enhed for børn og unge, fælles administration og et centralt visitationsudvalg. Centret tilbyder individuelt tilrettelagte forløb på de enkelte institutioner eller som et samarbejde mellem flere institutioner eller tilbud. Følgende institutioner er en del af centret: Skole- og dagbehandlingstilbuddet Solbakken, Specialinstitutionen Skodsborg, Specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde (JMM), Specialinstitutionen Tølløse og Villa Kokkedal. Hertil kommer det nyåbnede ambulante tilbud til unge med spise-forstyrrelser og deres familier; ROBUS, Rådgivnings og behandlingsenheden for unge med spiseforstyrrelser. Den faglige enhed for børn og unge består af Koordinatorenheden (som blandt andet udfører VISO-opgaver), et tværsektorielt projekt med Børne- og unge psykiatrien samt ROBUS. Centrets målgruppe er børn og unge i aldersgruppen med sociale, psykologiske og psykiatriske behandlingsbehov. De fleste børn og unge har været eller er i kontakt med, Børne- og Ungdomspsykiatrien. I centret er der en række specialister, blandt andet psykiatere, psykologer, psykomotoriske terapeuter, ART- trænere, PALS-vejledere, diætister og særligt uddannet pædagogisk behandlingspersonale. I flere af centrets institutioner er der en intern skole. Skoletilbuddene lever op til kravene i Folkeskoleloven, og alle elever skal i udgangspunktet afslutte 9. klasse med afgangsprøverne. Fokus i undervisningen rettes især på elevernes læsekompetencer og matematiske færdigheder. Der udarbejdes elevplaner og foretages læsetestning minimum 1 gang. Der er også tilknyttet læsevejledere til alle centrets skoletilbud. Centret samarbejder med skoleforvaltningerne i beliggenhedskommunerne og med Børne- og Ungdomsforvaltningen i København (BUF) om børnenes og de unges skolegang og uddannelse. Alle børn og unge udsluses til lokalområdets skoler og uddannelsestilbud, når og hvis de bliver vurderet til at være parate til dette. HVORDAN ER STRATEGIEN BLEVET TIL? Forandringsteori workshop i centerledelsen i maj 2013 Temadag med centerstab og hele ledelsen i CSP (dvs. centerchef, institutionsledere og afdelingsledere) i september 2013 Drøftelse på AfdelingsMED i oktober 2013 Drøftelse på LokalMED på de enkelte institutioner/stab november-januar Strategilederseminar med hele DUB området februar 2014 Temadag for fagpersoner og ledelsen marts 2014 Godkendelse på AfdelingsMED april 2014 Opfølgning form besluttes på afdelingsmed 4

5 Indenfor rammerne af samtlige tilbud arbejdes der målrettet på, at børnene og de unge i deres dagligdag inkluderes i aktiviteter indenfor normalområdet. Udover skolegang er det aktiviteter i de lokale fritids- og sportsklubber. Et fokusområde for CSP er at prioritere det sundhedsfaglige arbejde, både overordnet og lokalt på institutionerne. Vi tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens krav på området, og har i samarbejde med DUB udarbejdet de instrukser der skal følges på de enkelte institutioner. Et vigtigt fokus er i den forbindelse klarhed i forhold til ansvar og kompetencer på de enkelte institutioner og i forhold til den enkelte medarbejder. Derudover udarbejdes og implementeres instrukser i forhold til at få dokumenteret alle de sundhedsfaglige fokusområder korrekt. I forhold til dokumentation skal alle institutioner implementere medicinmodulet i CSC samt arbejde med en revideret udviklingsplan og sundhedsfaglige fokusområder, hvor de sundhedsfaglige krav fra Sundhedsstyrelsen er implementeret inden ORGANISATIONSDIAGRAM TØLLØSE VILLA KOKKEDAL SOLBAKKEN CENTERLEDELSEN CENTERADMINISTRATION ROBUS KOORDINATORENHEDEN DET TVÆRSEKTORIELLE PROJEKT SKODSBORG JACOB MICHAELSENS MINDE Læs mere her: www. csp.kk.dk 5

6 DAGBEHANDLINGSINSTI- TUTIONEN SOLBAKKEN Vores vision er at støtte op om hvert enkelt barns fremtid: Vi danner og uddanner hvert enkelt barn ved at skabe de bedste rammer for faglig og social udvikling. Vi skaber læring erkendelser gennem sansning og oplevelse ved at bruge bevægelse, musik og natur i læringsrummet og med afsæt i vidensbaserede metoder. Vi har fokus på den fælles indsats på tværs af faggrupper og samarbejdspartnere. Vi arbejder tæt sammen med barnets familie for at understøtte barnets udvikling. Solbakken er en skole- og dagbehandlingsinstitution beliggende i en stor og smuk ejendom, centralt beliggende på Vesterbro i København. Institutionen ligger på en skøn naturgrund med gode muligheder for leg og udendørsaktiviteter. På Solbakken lægger vi vægt på, at barnet trives og udnytter sine potentialer. Vi arbejder på at bringe barnet videre i sin udvikling og gøre det mere robust og parat til indlæring og samvær. I behandlingsarbejdet tager vi udgangspunkt i et helhedssyn, hvor fokus ligger på det enkelte barns personlige udvikling, sociale kompetencer, skolegang og trivsel i familien. PLADSER På Solbakken er der plads til 30 børn fordelt på 4 afdelinger. MÅLGRUPPE Solbakkens målgruppe er børn i aldersgruppen 6 16 år som: Kognitivt (begavelsesmæssigt) befinder sig på et niveau inden for eller tæt på normalområdet. Har sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, der kan vise sig ved udadreagerende adfærd og store udfordringer med at fungere i fællesskaber. Er psykisk skrøbelige. Skrøbeligheden kan blandt andet vise sig ved angst, depressive symptomer, følelsesmæssige udsving og selvværdsproblemer. Kan være diagnosticeret med fx ADHD, ADD, OCD, Tourettes syndrom, tilknytningsforstyrrelse, eller forstyrrelser inden for autismespektret. Har behov for et intensivt, fleksibelt og individuelt tilrettelagt socialpædagogisk behandlingstilbud samt vidtgående specialundervisning. 6

7 SKOLE Skoledelen på Solbakken opfylder Folkeskoleloven og tilbyder undervisning i hele fagrækken fra 0. til 9. kl. Eleverne modtager undervisning, svarende til det kommunalt udmeldte minimumstimetal. Der er generelt tale om vidtgående specialundervisning, der varetages af speciallærere med stor teoretisk og praktisk erfaring indenfor området. I undervisningen deltager også socialpædagoger i den understøttende undervisning. Solbakkens skole er en aktiv skole med plads til mange forskellige former for undervisning og har et særligt fokus på musik, bevægelse og natur. Samtidig arbejder lærerne meget struktureret i forhold til at skabe forudsigelighed og genkendelighed, tydelighed og tryghed i børnenes skoledag. I klasserne er der fokus på at tilgodese det enkelte barns særlige behov f.eks. mht. indretning og individuelle undervisningsforløb. Til hver afdeling er der tilknyttet et tværfagligt team af speciallærere og socialpædagoger, der varetager skoledelen og den socialpædagogiske behandling. Derudover består personalet af psykologer, socialrådgivere, en psykiatrisk konsulent og et serviceteam, samt en ledelse bestående af institutionsleder, pædagogisk afdelingsleder og skoleafdelingsleder. Solbakken har desuden en uddannet læsevejleder, som er specialist i børns læseudvikling. BEHANDLING/METODER Solbakken er bygget op om miljøterapeutiske principper, der danner baggrund for en struktureret, forudsigelig og genkendelig hverdag for børnene. Børnene er fordelt i aldersgrupper med faste, tydelige, professionelle og nærværende voksne, der arbejder aktivt med relationsdannelse. Denne tilgang giver det enkelte barn optimale betingelser for at arbejde med sine ressourcer og vanskeligheder i forhold til faglig indlæring og sociale færdigheder. Viden fra den psykodynamiske teori og udviklingspsykologien bruges i en stor del af den daglige behandling, blandt andet til vurdering af nærmeste udviklingszone, og hvilke udviklingstrin barnet skal igennem for at kunne tilegne sig en bestemt kompetence. Med baggrund i dette planlægges målrettede socialpædagogiske aktiviteter - både på Solbakken og i nærmiljøet med henblik på at styrke børnenes kompetencer, og for at arbejde med deres vanskeligheder. Herudover anvendes viden fra den systemiske teori, blandt andet i det udvidede familiesamarbejde, hvor barnets forældre og øvrige netværk løbende inddrages. Vi skræddersyr behandlingen til hvert enkelt barn og evaluerer behandlingen samt barnets mål løbende. Vi har fokus på at arbejde med barnets ressourcer, så barnet opbygger en tro på sig selv og sit værd. I hverdagen samarbejder lærere, pædagoger og psykologer med at implementere behandlingsmetoderne i praksis. UDVIDET FAMILIESAMARBEJDE På Solbakken lægges der stor vægt på et tæt og dialogbaseret samarbejde med børnenes forældre, og andre vigtige personer i barnets liv. Det har stor betydning for barnets positive udvikling, at det oplever et godt samarbejde mellem forældrene og Solbakken, ligesom et godt kendskab til hele barnets liv er vigtig for vores forståelse af barnets situation, og tilrettelæggelse af den mest optimale behandling. Vi har derfor jævnligt kontakt med forældrene enten via møder eller telefonsamtaler. Vores arbejde med familierne er en del af den samlede behandlingsindsats, og forældrene er derfor vigtige samarbejdspartnere i behandlingen. PALS Solbakken arbejder med PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) som er et evidensbaseret udviklingssystem, der styrker børnenes faglige og sociale kompetencer. Tilgangen til børnene er positivt anerkendende og belønnende. Med PALS arbejdes der med tydelige forventninger til børnenes adfærd i forskellige kontekster. Alle voksne på institutionen har overordnet den samme tilgang til børnene, hvilket skaber tryghed og et positivt læringsmiljø for børnene. ART Solbakken arbejder med ART (Aggression Replacement Training), som er et evidensbaseret træningsprogram, der bygger på kog- 7

8 nitive adfærdsterapeutiske principper samt sociale læringsteorier. Solbakken har tre uddannede ART-trænere, der løbende varetager ART-træningen med 6-8 børn i to ugentlige lektioner over et 10 ugers forløb. Igennem ART-træningen indøver børnene udvalgte sociale færdigheder og vredeskontrol, og der skabes mere modne, moralske og sociale værdier hos det enkelte barn. INDIVIDUEL TERAPI Individuel samtale- eller legeterapi er et vigtigt element i behandlingsarbejdet på Solbakken. For nogle børn er det et afgørende fundament for udvikling og indlæring. I terapien arbejdes med traumer, kriser og udviklingstemaer, som f.eks. svigt, sorg og vrede, samt det at føle sig forkert og alene. Nogle børn har stor gavn af samtaler, hvor problemet fx eksternaliseres, mens andre børn fx har følelsesmæssige vanskeligheder, der bedst udtrykkes i leg. Legeterapi foregår i en tryg ramme med en psykolog, og giver barnet mulighed for at gennemlege temaer barnet kæmper med. Det giver mulighed for at ændre fastlåste reaktionsmønstre, så barnet får genskabt fokus på egne behov og kan udvikle en øget mentaliseringsevne. Forløbene varer fra et halvt til to år afhængigt af barnets problematik. Forældrene orienteres løbende om forløbet, og inddrages når det er hensigtsmæssigt. MÅL FOR SOLBAKKEN : Uddannelse i den løsningsfokuserede tilgang Frokostordning for børnene Implementering af skoleloop-forløb Samarbejde med lokal folkeskole Konsolidering af ledergruppe institutionsleder, pædagogisk afdelingsleder og skoleafdelingsleder Implementering af psykologernes nye rolle i forhold til behandlingen og kvalitetssikringen heraf Implementering af den nye skolereform 8

9 SPECIALINSTITUTIONEN SKODSBORG Institutionen Skodsborg er placeret på Skodsborg Strandvej i en skøn ældre ejendom i tre etager med en stor have og direkte udsigt og adgang til Øresund. PLADSER Der er 6 døgnpladser på Skodsborg; 3 skærmede og 3 almindelige døgnpladser. Der er mulighed for at lave skræddersyede forløb på institutionen og/eller i samarbejde med andre tilbud. På de skærmede pladser kan den unge skærmes i max 5 dage ad gangen og max 30 dage på et helt år (Læs mere i serviceloven 123 stk. b). Når en ung skærmes, har en ung adgang til sit værelse, badeværelse og egen stue. Den unge skærmes, når den unge har særlig brug for ro eller er til fare for sig selv og/eller andre, og når andre pædagogiske indsatser er forsøgt uden effekt. Det er Børne- og Unge-udvalget, der træffer afgørelse om skærmning. MÅLGRUPPE Børn/unge (og primært piger) i aldersgruppen år med mulighed for efterværn eller indskrivning en 107 plads. Målgruppen er unge som: Har en ekstrem udadreagerende og selvskadende adfærd og i perioder kan være selvmordstruede I perioder kan have behov for skærmning Har komplekse psykiske og psykiatriske vanskeligheder, såsom personlighedsforstyrrelser, psykiske udviklingsforstyrrelser, affektive lidelser og psykoser Kan have sidediagnoser som angst og depression. Kognitivt befi nder sig indenfor eller tæt på normalområdet Der kan i særlige tilfælde indskrives unge på særlige vilkår, efter aftale med BFCK og myndighedskommune; såkaldte projektanbringelser. SKOLETILBUD Skodsborg samarbejder med den unges skoletilbud og støtter op om den unges skole og uddannelse. Der er mulighed for, at den unge indskrives på den interne skole på Jacob Michaelsens Minde cirka 2 km fra institutionen Skodsborg. Den interne skole fi nansieres af Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF). Taksten afhænger af barnets eller den unges behov for specialundervisning. Dette behov fastlægges af et fælles SOF-BUF visitationsudvalg med baggrund i en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV). Skodsborg og den interne skole arbejder tæt sammen med PPR og UU i Rudersdal Kommune om de unges skolegang, uddannelsesplaner og uddannelsesmuligheder. METODER Den overordnede metodiske referenceramme for Skodsborgs behandlingsarbejde er miljøterapi med en fast dag- og ugestruktur. Ligeledes indgår de enkelte unges aktiviteter herunder skolegang og fritidsinteresser - i den indarbejdede struktur. Da stort set alle de indskrevne unge er i kontakt med psykiatrien, indgår medicinering, støttende samtaler og evt. psykoterapi i den unges aktivitetsplan, ligesom der for hele un- 9

10 gegruppen afholdes ugentlige ungemøder med ledelsen, der som udgangspunkt er de unges møde. Behandlingsarbejdet er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte unges og familiens/netværkets særlige behov og særlige vanskeligheder. Dette arbejde foregår med udgangspunkt i en psykodynamisk forståelse med vægt på arbejdet med relationsdannelse, inddragelse af den unges egne tanker og ønsker, samt perspektivering af årsagerne til at den unge er på Skodsborg, og hvilke udviklingsperspektiver og mål, der arbejdes hen imod. KONGRUENSPÆDAGOGISK METODE (KP-METODEN): KP-metoden er en evidensbaseret metode. Udgangspunktet i metoden er, at der til en given psykologisk tilstand hos en ung er et pædagogisk modsvar. Dette modsvar har dybest set til hensigt at neutralisere den unges problematiske situation, således at en mere konstruktiv dialog kan udvikles. Kort sagt går metoden ud på at skabe ro omkring de unge i stressede og konfliktfyldte situationer. PERSONALE OG KOMPETENCER Institutionens personale består af erfarne socialpædagoger, sygeplejerske med erfaring fra psykiatrien, socialrådgiver, psykiatrisk speciallægekonsulent samt psykologer. Skodsborg indgår i et løbende formaliseret samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, ligesom der pågår et samarbejde med 7 institutioner omkring udviklingen af KP-metoden. Endelig indgår Skodsborg i evalueringen af de nye bestemmelser i Magtanvendelsesbekendtgørelsen omkring Skærmningsmuligheden, idet Skodsborg er den første institution i Danmark, der er omfattet af denne nye mulighed. Skodsborg har et tæt samarbejde med politi, psykiatriske afsnit i BUC og Skoleforvaltningen i Rudersdal Kommune. MÅL FOR SKODSBORG : 95% belægning på de skærmede pladser og de almindelige døgnpladser Tiltag for styrkelse af arbejdsmiljø igangsat Systematisk samarbejde med psykiatrien om de anbragte unge via fast samarbejde med BUC og centrets tværsektorielle projekt Løbende opkvalificering af metoder og viden om psykiatri Metodeudvikling i forhold til arbejdet med projektanbringelser dvs. anbringelse af en unge med helt særlige forhold, hvor der skal etableres et højt specialiseret og individuelt behandlingstilbud. SUNDHEDSFAGLIGE MÅL: Kompetencebeskrive og vurdere de sundhedsfaglige opgaver og uddanne medarbejderne i de nye arbejdsgange Implementere de sundhedsfaglige instrukser Udfylde nye formularer og udviklingsplaner i CSC social. 10

11 SPECIALINSTITUTIONEN JACOB MICHAELSENS MINDE Jacob Michaelsens Minde (JMM) ligger i Skodsborg nord for København. JMM er naturskønt beliggende i Skodsborg, omgivet af Dyrehaven mod nord og Øresund mod syd. Institutionen består af 2 boafdelinger Helenes Hjem og Kernehuset. PLADSER På JMM er der 14 døgnpladser fordelt på 2 afdelinger, samt mulighed for 6 dagbehandlingspladser. Der er mulighed for at lave skræddersyede forløb på institutionen og/eller i samarbejde med andre tilbud. SKOLETILBUD JMM har en intern skole (8.-10.klasse) med 12 pladser og et STU- tilbud, en særligt tilrettelagt uddannelse også med 12 pladser. Skolens arbejde er individuelt tilrettelagt og i tæt samarbejde med resten af JMMs indsats. Her arbejdes med udgangspunkt i den unges tidligere skoleerfaringer, læringsstile, faglige niveauer og undervisningsmiljøer mv. JMM vægter skolen og den unges faglige læring højt MÅLGRUPPE Unge i aldersgruppen år med mulighed for efterværn eller indskrivning en 107 plads, der: Kognitivt (begavelsesmæssigt) befinder sig indenfor eller tæt på normalområdet. Ofte har komplekse og alvorlige psykiske lidelser såsom psykoser, skizofreni, bipolare lidelser, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og autismespektrum-forstyrrelser. Har angst, depression, OCD og ADHD - der er sekundært i forhold til det samlede symptombillede. Adfærdsmæssigt har vanskeligheder, der kan vise sig ved selvskadende adfærd, selvmordstrusler, affektlabilitet og brug af rusmidler, der ses som en sekundær følge af de psykiske vanskeligheder (selvmedicinering). METODER JMM arbejder med udgangspunkt i individuelt tilrettelagt og tværfaglig miljøterapi. Indsatsen dækker således en koordineret indsats målrettet den enkelte unges særlige problemstillinger og ressourcer. Der anvendes her psykiatriske, psykologiske, socialpædagogiske, ADL træning, social faglige og sundhedsfaglige forståelser, målsætninger og tilgange. Derudover er det på institutionen muligt at indgå i individuelle psykologfaglige samtaleforløb, 11

12 modtage psykomotoriske trænings og behandlingsforløb, modtage psykiatrisk tilsyn og misbrugssamtaler, indgå i familiesamtaler og psykoedukation og endelig modtage individuelle motionsprogrammer og diæter. Derudover varetager institutionen en række af praktiske opgaver som transport, indkøb, frisørbesøg, lægebesøg mv. Al arbejde på JMM sker i tæt samarbejde med forældre, anbringende sagsbehandler og børne og Ungdomspsykiatrien. Under et ophold på JMM er det muligt at deltage i mange aktiviteter uden for JMM. Det være sig fritidsjob, klubliv, skole og gymnasiegang, besøge venner mv. Gæster er også velkomne på JMM efter aftale. JMM arbejder med det sigte at: Lindre og behandle den unges lidelse og symptomer. Etablere en meningsfuld hverdag, der rummer fokus og håb for fremtiden Sikre den unges fysiske sundhed og helbred Bidrage med træning af hverdagslivskompetencer til en kommende voksentilværelse Fastholde den unges relationer til forældre og netværk udenfor JMM At bibringe den unge skolefaglige kundskaber og færdiggørelse af folkeskolens afgangseksamen. KOMPETENCER Institutionens personale består af: socialpædagoger, psykiatriske sygeplejersker, speciallærere, en psykomotorisk terapeut, en psykolog, socialrådgivere, en psykiatrisk konsulent, to tekniske servicemedarbejdere og en køkkenansvarlig. På afdelingen Helenes Hjem, findes der blandt det behandlende personale kompetencer indenfor behandling af spiseforstyrrelser. Derudover kan Helenes Hjem trække på ressourcer fra ROBUS. Det er derfor også muligt at indskrive unge med vanskeligheder indenfor det spiseforstyrrende område, på denne afdeling. JMM har et tæt samarbejde med politi, psykiatriske afsnit i BUC og Skoleforvaltningen i Rudersdal Kommune. 12

13 MÅL FOR JMM : 85 % belægning Stabil økonomi (drift og løn) Implementering af vidensbaserede metoder. Herunder Kognitiv behandling, den motiverende samtale og Minvej. Systematisk samarbejde med psykiatrien via faste samarbejdsmøde og centrets tværsektorielle projekt Udvikling og implementering af systematisk forældresamarbejde i alle sager Varetagelse af fleksible løsninger og forløb Konsolidering af Skolereformen SUNDHEDSFAGLIGE MÅL: Kompetencebeskrive og Koordinere de sundhedsfaglige indsatser og ensrette arbejdsgangene omkring de sundhedsfaglige forhold på institutionen herunder medicinhåndteringsprocesserne og særligt p.n. ordinationer Implementere de sundhedsfaglige instrukser Udfylde nye formularer og udviklingsplaner i CSC social. 13

14 SPECIALINSTITUTIONEN TØLLØSE Tølløse har til huse i en stor ældre bygning med tilstødende huse i den midtsjællandske stationsby Tølløse. Institutionen har en intern skole, placeret som en selvstændig bygning lidt fra hovedafdelingen.omkring alle bygningerne er der dejlige udearealer, haver, legepladser, boldbaner samt mulighed for forskellige sportsaktiviteter. Indendørs har institutionen bl.a. bordtennisrum, fitnessrum og musiklokale. Tølløse samarbejder med lokale klubber og den lokale ungdomsskole. PLADSER Der er 17 døgnpladser fordelt på to afdelinger, mulighed for 8 dagbehandlingspladser og 8 pladser på hybelafdelingen i Emdrup. Der er mulighed for individuelt tilrettelagte forløb for de unge og familierne på institutionen i samarbejde med andre tilbud. AFDELINGER Der er 2 døgnafdelinger og 1 dagbehandlingsafdeling. Herudover er der Hybelafdelingen, der ligger i Emdrup i København, og som primært anvendes til udslusning af børn og unge fra afdelingerne i Tølløse. MÅLGRUPPE Børn/unge i aldersgruppen år (med mulighed for efterværn til det 23. år), der: Børn og unge med svære psykiske problematikker. Diagnoser som f.eks; ADHD, OCD, Tourettes syndrom, personlighedsforstyrrelse, psykose, skizofreni, gennemgribende psykiske udviklingsforstyrrelser (typisk Aspergers syndrom). Spiseforstyrrelser (det sekundære i forhold til det samlede symptombillede). Desuden er comorbide problematikker noget, vi har særligt fokus på og som vi har mange års erfaring med. SKOLETILBUD Tølløse har en intern skole, der underviser alle døgnelever og nogle dagelever. Skoledagen er opdelt sådan, at den om formiddagen primært varetager den boglige undervisning og om eftermiddagen de kreative fag. Der er også mulighed for individuelt tilrettelagt undervisning. Folkeskolelovens fagrække følges, og der er mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve efter 9. eller 10. klasse. BEHANDLING/METODER Af Tølløses ca. 40 medarbejdere er flertallet socialpædagoger med særlig viden om målgruppens vanskeligheder. Personalet arbejder med en anerkendende og jeg-støttende miljøterapi i en tydelig, forudsigelig struktur tilpasset målgruppen. Der vil altid være en individuel behandlingsmæssig tilpasning i forhold til det enkelte barn/ unge og familien. PALS Tølløse arbejder med PALS (Positiv Adfærd i 14

15 Læring og Samspil) som er et evidensbaseret udviklingssystem, der styrker børnenes faglige og sociale kompetencer. Tilgangen til børnene er positiv anerkendende og belønnende. Med PALS arbejdes der med tydelige forventninger til børnenes adfærd i forskellige kontekster. Alle voksne på institutionen har overordnet den samme tilgang til børnene, hvilket skaber tryghed og et positivt læringsmiljø for børnene. ART Tølløse arbejder med ART (Aggression Replacement Training) - et evidensbaseret træningsprogram, der bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper, samt social læringsteori. Vi er ved at uddanne 6 ART-trænere. Igennem ART-træningen indøver børnene udvalgte sociale færdigheder og vredeskontrol og der skabes mere modne, moralske og sociale værdier hos det enkelte barn. KOMPETENCER Institutionens personale består af: socialpædagoger, lærere, psykologisk konsulent, socialrådgiver, psykiatrisk konsulent og et serviceteam. Vi samarbejder med Kompetencecenter i Holbæk kommune ved Psykolog Lise Rasmussen. MÅL FOR TØLLØSE I : Implementering af PALS, implementering af PALS på døgnafdelingerne Implementering af ART, herunder færdiggørelse af ART træneruddannelsen for personalet Videreudvikling af skolens tilbud til eleverne og implementering af den nye folkeskolereform Videreudvikling af institutionen med baggrund i den nye struktur Organiseringen af Hyblerne i forhold til Specialinstitutionen Tølløse SUNDHEDSFAGLIGE MÅL: Etablere nye arbejdsgange for medicinhåndtering herunder indførsel af nye skemaer. Kompetencebeskrive og vurdere de sundhedsfaglige opgaver og uddanne medarbejderne i de nye arbejdsgange Implementere de sundhedsfaglige instrukser Implementere og undervise medarbejderne i CSC social Udfylde nye formularer og udviklingsplaner i CSC social 15

16 BEHANDLINGSHJEMMET VILLA KOKKEDAL Villa Kokkedal er beliggende i Nordsjælland i et naturskønt område, grænsende ud til Øresund. Bygningen er gennemrenoveret i 2009, så lokalerne fremstår lyse, velholdte og indbydende. PLADSER Villa Kokkedal er normeret til 14 døgnpladser. På afdelingen er børnene inddelt i grupper, fordelt efter alder og behandlingsbehov. Der er mulighed for indskrivning til dagbehandling. Der er også mulighed for at tilrettelægge individuelle forløb med udgangspunkt i barnets og familiens behov i samarbejde med andre tilbud. MÅLGRUPPE Målgruppen er børn i aldersgruppen 5-14 år, der har svære psykiske og/eller psykiatriske vanskeligheder, eksempelvis ADHD, OCD, tilknytnings- og (begyndende) personligheds-forstyrrelser, depression og angst. Nogle af børnene har en mild grad af autismespektrum-forstyrrelser. Begavelsesmæssigt befinder børnene sig indenfor normalområdet med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Adfærdsmæssigt har børnene sociale vanskeligheder og kan være indad- eller udadreagerende, selvskadende eller selvmordstruede. SKOLETILBUD Villa Kokkedal har intern skole, og der er mulighed for dagskolepladser. Skolen er opdelt i tre klasser, og undervisning tilpasses det enkelte barns niveau. Børnene går som udgangspunkt i en af de tre forskellige klasser, placeret ud fra alder og sociale færdigheder. Klasserne er kendetegnet ved at være forholdsvis små, og har udover fokus på faglighed, ligeledes fokus på sociale færdigheder og motivation. Vi arbejder med genkendelighed og fast struktur. Vi bruger pædagogisk personale i undervisningen, som ekstra støtte til de børn der har brug for det. Vi arbejder med PALS og ART i skolen. Skolen på Villa Kokkedal opfylder folkeskoleloven og underviser med det antal lektioner og den fagfordeling som er bestemt af Hørsholm kommune. BEHANDLING/METODE Overordnet fokus og indsatsområder Trivsel, sundhed og omsorg med relationsarbejdet som omdrejningspunkt Støtte til personlig udvikling hos barnet 16

17 Opbygge barnets kompetencer til at indgå i sociale relationer Understøtte barnets skolegang i et rummeligt læringsmiljø med fokus på barnets egne ressourcer Aktiviteter tilrettelagt for at træne kompetencer, individuelt og i gruppe Fritidsaktiviteter tilpasset det enkelte barn Løbende vurdering af indsatsernes effekt Motivering til og understøttelse af barnets oplevelse af mestring og selvstændighed Der vil altid foregå en behandlingsmæssig individuel tilpasning i forhold til det enkelte barn og familien. FOKUS PÅ FORÆLDRESAMARBEJDE Villa Kokkedal lægger vægt på et kontinuerligt og helhedsorienteret samarbejde med forældre og barnets netværk med henblik på at understøtte barnets muligheder for at profitere optimalt af behandlingen på Villa Kokkedal. Villa Kokkedal arbejder ud fra en anerkendelse af, at forældrenes ressourcer, og betydning i barnets liv er vigtige, og sigter mod en fælles forståelse og tilgang til barnet. Dette med henblik på at skabe rammer, der muliggør en senere hjemgivelse, hvis det er ønskeligt og imødekommer barnets behov. PALS Villa Kokkedal arbejder med PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) - et evidensbaseret udviklingssystem, der skal styrke børnenes faglige og sociale kompetencer. Tilgangen til børnene er positiv anerkendende og belønnende. Med PALS arbejdes der med tydelige forventninger til børnenes adfærd i forskellige kontekster. ART Villa Kokkedal arbejder med ART (Aggression Replacement Training) - et evidensbaseret træningsprogram, der bygger på adfærdsterapeutiske principper samt social læringsteori. Igennem ART træningen indøver børnene udvalgte sociale færdigheder og vredeskontrol og der skabes mere modne, moralske og sociale værdier hos det enkelte barn. Villa Kokkedal samarbejder tæt med Hørsholm kommunes skoleforvaltning og PPR. SUNHEDSFAGLIGE MÅL: Etablere nyt medicinrum Etablere nye arbejdsgange for medicinhåndtering Ordinationsoversigter skal rekvireres samt få klarhed over symptombeskrivelser og p.n. håndteringer Kompetencebeskrive og vurdere de sundhedsfaglige opgaver og uddanne medarbejderne i de nye arbejdsgange Udfylde nye formularer og udviklingsplaner i CSC social. 17

18 DEN FAGLIGE ENHED; KOORDINATORENHEDEN, VISO, ROBUS OG TVÆR- SEKTORIELT PROJEKT Den faglige enheds overordnede formål er at bidrage til relevant og højt specialiseret viden og ekspertise inden for det psykiatriske & psykosociale område. Enheden skal både levere ydelser til institutionerne og til BFCK. Den faglige enhed består af Koordinatorenheden, ROBUS; Rådgivning og behandlingsenheden for unge med spiseforstyrrelser samt et tværsektorielt projekt med Børne- og ungdomspsykiatrien i Regionhovedstaden (BUC). Koordinatorenheden henvender sig primært til sagsbehandlere på myndighedsområdet og tilbyder vejledning, rådgivning, supervision og undervisning i sager omhandlende psykisk skrøbelige børn og unge fra 0-18 år. ROBUS er et nyoprettet ambulant tilbud til børn og unge med spiseforstyrrelser og deres familier. Formålet med ROBUS er at forbedre den tidlige, forbyggende indsats for målgruppen samt understøtte rehabiliteringen af unge, der har været i behandling i psykiatrien. ROBUS tilbyder rådgivning, støtte og samtaleforløb til de unge og deres familier samt rådgivning til fagpersoner i kommunen. Det Tværsektorielle Projekt har til formål at udvikle og afprøve en model for bedre samarbejde mellem Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatrisk Center og Center for Socialpædagogik og Psykiatri. Målet er at skabe bedre sammenhæng mellem den psykiatriske og socialpædagogiske behandling af anbragte børn med svære, komplicerede og komplekse sindslidelser. KOMPETENCER Den faglige enhed består af pædagoger, psykologer, psykiatriske sygeplejersker og en AC- projektleder samt at der trækkes på en psykiatrisk speciallægekonsulent, når det skønnes nødvendigt. MÅL FOR DEN FAGLIGE ENHED : Udvide kendskabet til Koordinatorenheden og derved øge brugen af tilbuddet. Udvikle og etablere nyt ambulant tilbud for unge med spiseforstyrrelser og deres familier, ROBUS Igangsættelse af det tværsektorielle projekt med BUC. Projektet vil løbe over to år. 18

19 CENTRETS VÆRDIGGRUNDLAG Centret er bevidst om kvaliteten i sine serviceydelser, og centret møder børnene, de unge og familierne med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Centrets tilgang er i udgangspunktet anerkendende og løsningsfokuseret. CSP skal være en attraktiv arbejdsplads, der er præget af effektivitet, samarbejde og stadig udvikling. Centret skal som arbejdsplads være kendetegnet ved et udfordrende og sundt arbejdsmiljø. Centret skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes, og hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv CENTRETS VISION Visionen for CSP tager udgangspunkt i Socialforvaltningens vision. Visionen skaber en fælles retning i vores arbejde og opgaveløsning. Den fælles retning handler overordnet om at tage udgangspunkt i den enkelte og bygge vores praksis på viden og evidens. SAMMEN GØR VI DET, DER VIRKER Vi har fokus på at mobilisere ressourcer hos barnet, den unge og familien Vi tilrettelægger fleksible og løsningsfokuserede forløb tilpasset efter barnets, den unges og familiens behov Vi er opmærksomme på, at vi er et skridt på vejen i børnenes liv og en del af vores arbejde er, at ruste dem til deres videre liv. Vi tilrettelægger en sammenhængende indsats sammen med vores samarbejdspartnere og på tværs i centret Vi baserer vores praksis på evaluering og viden Vi har stimulerende fysiske rammer Vi stræber hele tiden på at blive bedre Vi har fokus på det psykiske arbejdsmiljø CENTRETS MISSION Det er centrets faglige mission at de enkelte forløb og indsatser, altid er fagligt kvalificerede og altid tilpasses til det enkelte barns, unges og families behov. Centrets mission er således også i tråd med de politiske pejlemærker og Børnestrategien Dette opnås ved en løbende opkvalificering af medarbejderne, opgaveløsning på tværs i centret samt et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med Børnefamilieenhederne i BFCK, afsnittene i Børne- og Ungepsykiatrien (BUC) og med BUF/skolemyndighederne i de lokale kommuner. Organisatorisk er det centrets vision at sætte Tillidsreformen på dagsordenen, at sikre et positivt arbejdsmiljø for alle og bruge ressourcerne effektivt. CENTRETS OVERORDNEDE MÅL Det er centrets mål, at børnene og de unge opnår læring, sundhed, trivsel, glæde og selvværd, de indgår i meningsfulde og alderssvarende relationer, samt udvikler sociale kompetencer. Overordnet set er det centrets mål, at der i opgaveløsningen altid tages udgangspunkt i børnenes, de unges, og deres familiers behov. Centret skal kunne tilbyde forløb for de børn og unge, som ligger indenfor centrets målgruppe. Det er centrets overordnede mål at sikre børn og unges skolegang og fastholdelse i uddannelse, samt at sikre sammenhængende forløb for børnene, de unge og familierne ved et tillidsfuldt, respektfuldt og systematisk tværsektorielt samarbejde med BUC og et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med BFCK. 19

20 Organisatorisk er det overordnede mål for centret, at vi bliver et sammenhængende center, hvor ressourcer og medarbejdernes kompetencer bruges aktivt og på tværs i centret. Centret har i de seneste år været udfordret af større organisatoriske ændringer og skift på flere centrale ledelsesposter. Derudover har centret været udfordret af et højt sygefravær og høj personaleomsætning. CENTRETS FAGLIGE MÅL : I tråd med Socialforvaltningens politiske pejlemærker 1 og Børnestrategien har centret nedenstående faglige mål. Sikre kvalificerende skolegang for børn og unge (Politisk pejlemærke & Børnestrategiens Fokusområde 2 og 5) Arbejde inkluderende med fokus på at inkludere børnene og de unge i aktiviteter i normalområdet. Sikre at unge tilknyttet centret fastholdes i uddannelse eller kommer i beskæftigelse med særligt fokus på udslusningsfasen fra institutionerne (Politisk pejlemærke & Børnestrategiens Fokusområde 4) Sikre sammenhæng i de enkelte børns, unges og familiers forløb i overgangen mellem psykiatrien og centret (Børnestrategiens Fokusområde 5A) Familierne inddrages i deres børns og unges liv på institutionerne (Børnestrategiens Fokusområde 5A) Styrke børnene/de unges netværk. Arbejde med at styrke både de uformelle netværk(bridging) og de nære, stærke følelsesmæssige netværk (bonding). Der følges systematisk op på indsatserne for målgruppen, at bruge evidensbaserede metoder samt at disse dokumenteres (Politisk pejlemærke) Have et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med børne- og ungepsykiatrien i BUC, de lokale børnefamilieenheder i BFCK, og BUF/ skolemyndigheden i de lokale kommuner (Politisk pejlemærke Tillidsreformen) Der udvikles et dokumentationsværktøj i centret, hvori alle indskrevne børn og unges vanskeligheder, indsatser og udvikling dokumenteres (Politisk pejlemærke) De konkrete aktiviteter og opfølgning er beskrevet på side xxx pt. bilag 1. 20

21 CENTRETS ORGANISATORISKE MÅL : Det er centrets organisatoriske mål at: Sikre stabil drift og stabil økonomi ved systematisk månedlig opfølgning på drift og løn og 95% belægning Øge sammenhængskraften i centret. Vi er et center med én centerledelse Øge viden om hinanden og hele Socialforvaltningen med fokus på at sætte Tillidsreformen på dagsordenen Nedbringe sygefraværet i centret og leve op til Socialforvaltningens mål for området Styrke trivslen hos medarbejderne ved konkrete arbejdsmiljøindsatser 21

22 OPFØLGNING OG EVALUERING AfdelingsMED er ansvarlig for Centerudviklingsstrategiens udvikling og overordnede opfølgning. LokalMED på de enkelte institutioner er ansvarlig for den lokale prioritering, opfølgning og evaluering. Der følges op på de konkrete indsatser lokalt (se institutionernes mål samt de konkrete faglige og organisatoriske mål i bilag 1/side 26). PLAN FOR OPFØLGNING PÅ CENTERSTRATEGIPLANEN Hvornår? Maj 2013 September 2013 Oktober 2013 November medio januar 2014 Hvad? Forandringsteori workshop i centerledelsen. DU Børn er tovholder Kick off - Temadag med centerstab og hele ledelsen i CSP (dvs. centerchef, institutionsledere og afdelingsledere) Drøftelse på AfdelingsMED Drøftelse og beslutning om lokale indsatser i LokalMED/ personalet på de enkelte institutioner og stab. LokalMED melder tilbage til AfdelingsMED inden mødet (dato fastlægges ultimo oktober 2013) Ultimo januar 2014 Februar 2014 Marts 2014 Forår-Efterår 2014 Opfølgning på AfdelingsMED og beslutning om den videre proces Præsentation og opfølgning på strategilederseminar med hele DUB området februar 2014 Temadag med fokus på faglighed med ledelsen og fagpersoner i staben og institutionerne Evaluering og opfølgning (proces besluttes i Afd MED) 22

23 BILAG 23

24 CENTERSTRATEGI FOR CENTER FOR SOCIALPÆDAGOGIK OG PSYKIATRI KONKRETE FAGLIGE OG ORGANISATORISKE MÅL FOKUSOMRÅDE 2: KVALIFICERET SKO- LEGANG TIL UDSATTE BØRN OG UNGE Skolegang har afgørende betydning for børn og unges muligheder for at klare sig senere i livet. En kvalificeret skolegang giver den unge faglige og skolemæssige kompetencer og motiverer den unge til at komme videre i uddannelsessystemet. Sårbare og udsatte unge kan have svært ved at fastholde deres skolegang. En række faktorer såsom fravær af understøttende faktorer i hjemmet, sociale adfærdsproblemer, helbredsmæssig risikoadfærd samt ekskluderende skolekultur udgør en belastning i forhold til udsatte børn og unges fremmøde, faglige udbytte og i sidste ende gennemførsel af grundskolen. Faktorerne optræder ofte i kombination, og kan forstærke hinanden. Derfor er målet om en kvalificeret skolegang til udsatte børn og unge et helt centralt fokusområde for CSP. Indsatsen for at understøtte skolegangen er baseret på en kombination af følgende elementer: Forældresamarbejde og forældreinvolvering som handler om at skabe en fælles forståelse og ansvar for barnets/den unges skolegang og kvalificere forældrene til at understøtte denne. I CSP har det pædagogiske personale ansvaret for denne del. Relationsopbygning og rådgivning for at styrke tilknytningen til skolen, hjælpe den unge med at se relevansen af uddannelse, samt hjælpe barnet/den unge med at få den nødvendige støtte uden for skolen. I CSP har det pædagogiske personale ofte denne rolle. Tæt opfølgning i forhold til fremmøde, faglige præstationer og trivsel hvor der gives feedback til barnet/den unge og forældrene, med henblik på at fastholde fælles mål og håndtere tidlige tegn på vanskeligheder FOKUSOMRÅDE 4: GOD OVERGANG TIL VOKSENLIVET FOR UDSATTE UNGE Forskning viser, at overgangen til voksenlivet for udsatte og særligt anbragte unge er en meget sårbar periode, hvor de unge har behov for en målrettet støtte. For mange er ungdomsårene en periode fyldt med usikkerhed, konflikter med forældre og tvivl om store valg i forhold til uddannelse og voksenliv. For børn og unge, der i forvejen er udsatte og sårbare, byder ungdomsårene ofte på yderligere udfordringer, fx ustabile boligforhold, et svagt netværk, ensomhed, psykiske lidelser og ringe selvværd. Det kan føre til at de ikke klarer sig lige så godt som andre børn og unge senere i livet. Derfor er er arbejdet med den gode overgang til voksenlivet et vigtigt fokusområde for CSP. Vi ved at nogle af de ting, som udsatte og sårbare unge ofte kæmper med i forbindelse med overgangen til voksenlivet er sygdom, dårlig uddannelse, ustabile boligforhold, ringe økonomi, kriminalitet, misbrug, psykiske lidelser og tidligt forældreskab. Hertil kommer, at nogle udsatte unge har utilstrækkelige praktiske færdigheder til at mestre en selvstændig voksentilværelse, f.eks. i forhold til dagligdags gøremål som 24

25 at lave mad, betale regninger og gøre rent. Desuden mangler mange rollemodeller eller støtte fra forældre og netværk, og de er uafklarede om egne ressourcer og muligheder og/eller mangler selvværd og selvtillid. Studier peger på, at jo bedre og mere velforberedt en udslusning fra en døgninstitution er, jo større er chancen for succes senere i livet. Det taler for, at der er meget at vinde ved at kvalificere arbejdet med at udsluse unge fra institutioner og i det hele taget sikre gode, velforberedte overgange til voksenlivet for udsatte unge uanset om de er anbragte eller modtager forebyggende foranstaltninger. FOKUSOMRÅDE 5: UDVIKLING AF ANBRINGELSESVIFTEN Danske og internationale undersøgelser viser, at børn og unge, der tidligere har været anbragt, klarer sig dårligere end andre sammenlignelige børn og unge, med hensyn til uddannelse og beskæftigelse, helbred og kriminalitet. Dette betyder imidlertid ikke, at man skal undlade at anbringe børn og unge, når der er behov for det. Men det forpligter til at udvikle anbringelsesområdet, så anbringelsen ikke blot udgør en tryg og god ramme for barnet eller den unge, men også kan tilbyde en mere målrettet indsats ift. de store vanskeligheder, de anbragte børn og unge kan have. Desværre foreligger der både nationalt og internationalt begrænset viden om, hvordan anbringelsesforløb kan sammensættes, så de bidrager positivt til barnet eller den unges udvikling. Noget af det, der fremhæves i forskningen er dog, at: Kortvarige anbringelsestilbud (helt ned til 6 mdr.) med fokus på intensive indsatser for både barnet eller den unge og familien, samt længere efterfølgende opfølgningsforløb har givet gode resultater for børn og unge med alvorlig problemadfærd. Behandlingsindsatsen skal tilrettelægges meget specifikt efter målgruppen. Kontinuitet i sagsbehandlingen og velforberedte anbringelser har betydning for anbringelsens stabilitet. Støtte til forældre under barnet eller den unges anbringelse er væsentlig for stabiliteten og kontinuiteten af anbringelsen. En forstærket indsat i anbringelsens første tid kan nedbringe risikoen for sammenbrud. Tidligere anbragte unge der modtager efterværn klarer sig bedre med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og boligsituation, end unge der ikke modtager efterværn. Aflastningsophold inden anbringelsen kan betyde øget stabilitet i anbringelsen. Anbragte børn og unge med svære, komplicerede og komplekse sindslidelser har brug for, at der er sammenhæng i deres behandling i psykiatrien og på det sociale område. Derfor har CSP som fokusområde, at styrke det tværsektorielle samarbejde og øge viden om psykiatri blandt centrets behandlende personale. Der skal skabes sammenhæng mellem undersøgelses- og behandlingsplaner i Børne- og Ungdomspsykiatrien og de sociale behandlingsplaner på døgninstitutionerne, således at der opnås et tæt samarbejde omkring de unges behandlingsforløb, samt konsistens i behandlingen på tværs af sektorer. CSP skal tilrettelægge praksis ud fra evidensbaserede og dokumenterede metoder samt best practise. Flere af centrets institutioner har implementeret metoder med dokumenteret effekt såsom Low Arousal, PALS og ART. Ved at styrke det tværsektorielle samarbejde optimeres også muligheden for at nye evidensbaserede metoder i CSP er afstemt og opkvalificeret i samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien. 25

26 CENTRETS KONKRETE FAGLIGE MÅL Fokusområde Kvalificerende skolegang til udsatte børn og unge Politisk Pejlemærke/Mål i Børnestrategien Politisk pejlemærke & Børnestrategiens Fokusområde 2 og 5 Mål Aktiviteter F u C Nedbringelse af skolefravær blandt børnene og de unge Systematisk opfølgning via KMD elev og resultatopgørelser fra Resultatkontoret i centerledelsen og på institutionerne Institutionerne er i dialog med forældrene og døgnpersonalet om konkrete indsatser ift. skolefremmøde In In Styrket læsekompetencer hos børnene og de unge Bedre karakterer ved 9. klasseafgangsprøver Inklusion i folkeskole, fritidstilbud mm. At børn uden specialundervisningsbehov følger undervisningen i folkeskole og tilbydes samme muligheder i deres fritid som andre børn og unge Øget tilbageslusning til folkeskolen i tæt samarbejde med BFCK og BUF At etablere et dagbehandlingstilbud til elever i udskolingsalderen i centret Projekt læseindsats skal sikre, at alle interne skoler har: 1. Læsevejlederfunktion 2. Læsehandleplaner 3. Systematiseret læsetestning for alle indskrevne min 1 gang årligt Målrettede lokale indsatser for at inkludere anbragte børn i de lokale folkeskoler og fritidstilbud. Dette sker i samarbejde med lokalt PPR og skolemyndighed At Skoleloop bliver en del af Solbakken-Adashøjs tilbud Udvidelse af aldersgruppen på Solbakken til 6-16 U v In In In Implementering af Skolereform og ny arbejdstidsaftale for lærerne Se lokale planer In 26

27 Forventede udgifter for CSP Opstartes Effekt Ingen 2012 Skolefravær er nedbragt markant i løbet af Ingen 2012 Alle unge tilknyttet centret afsluttede 9. klasse med afgangsprøverne i 2012/2013 Udgift til læsevejlederfunktion 2013 Læseniveau måles i CSC Social af DUB. Alle unge tilknyttet centret afsluttede 9. klasse med afgangsprøverne i 2012/2013 Ingen 2013 Måling sker med et nyt dokumentationsværktøj udviklet i centret i løbet af 2014 (og udtræk fra CSC) Ingen 2014 Kræver godkendelse fra forvaltningen Ingen 2014 Er godkendt af DUB. Solbakken til fagrækken i udskolingsklasserne. Solbakken skal etablere et samarbejde med en lokal folkeskole om bl.a. fysikundervisning og afholdelse af afgangsprøverne Ingen 2014 Implementeres i samarbejde med DUB. Arbejdstidsaftale indgås med LFS 27

28 Unge fastholdes i uddannelsesforløb, kommer i beskæftigelse. Politisk pejlemærke & Børnestrategiens Fokusområde 4 Flere unge tager 9. klasseafgangsprøver Flere unge tager HF enkelt fag Samarbejdsaftaler med lokale uddannelsestilbud Tæt samarbejde med lokal UU In Gode overgange til voksenlivet Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) på JMM Flere unge fastholdes i uddannelse og beskæftigelse efter anbringelsen Øget samarbejde med BFCK om udslusningsforløb for de unge ( m le 2 Styrket tværsektoriel indsats og øget viden om psykiatri Børnestrategiens Fokusområde 5 Sikre sammenhæng i de enkelte børns, unges og familiers forløb i overgangen mellem psykiatrien og centret Færre genindlæggelser Øget viden om psykiatri hos det pædagogiske personale i CSP Faste ½ årlige møder med BUC og CSP (JMM, Tølløse og Skodsborg) Indgå en samarbejdsaftale med BUC baseret på erfaringer for konkrete sagsforløb Tværsektorielt projekt gennemføres ( m f 2 M R F p c Øget samarbejde mellem Koordinatorenheden og de enkelte institutioner: Koordinatorenheden rådgiver i konkrete sager Koordinatorenheden afholder fyraftensmøder for centrets medarbejdere In Etablering af faglig enhed i stab Samling af tværsektorielt projekt, Nyt ambulant tilbud for unge med spiseforstyrrelser og Koordinatorenheden In 28

29 Ingen 2012 (Delvist fra metodemidler fra DUB i ) (Delvist fra metode-midler fra DUB i ) Midler fra Regionens Forebyggelsespulje og centret 2014? Måling sker med dokumentationsværktøj udviklet i CSP i 2014 (og udtræk fra CSC) 2013 Måling sker med dokumentationsværktøj udviklet i CSP i 2014 (og udtræk fra CSC) 2014 Det forudsættes, at vi får projektmidler til dette Ingen 2013 Bedre og mere sammenhængende forløb for børn, unge og deres familier Ingen 2014 Højere kvalitet i opgave løsningen. Effektiv brug af ressourcer 29

30 Udvikling af anbringelsesviften Børnestrategiens Fokusområde 5 Styrket familiearbejde Familierne inddrages i deres børns og unges liv på institutionerne Konkrete indsatser på institutionerne med familiebehandlingsmetoder P s fo n m Familierne tilbydes relevant familiebehandling og psykoedukation Etablering af Specialinstitutionen Skodsborg Etablering af et døgntilbud for 13-18årige+ piger med komplekse og alvorlig psykiatriske lidelse og voldsom udadreagerende adfærd efter ny lovgivning med mulighed for skærmning M fo ( S m Etablering af ambulant tilbud for unge med spiseforstyrrelser og deres familier Etablering af ambulant tilbud for unge med spiseforstyrrelser og deres familier i samarbejde med BUC M fo Prøveballoner på de enkelte institutioner med de enkelte forløb ift. familiearbejdet og udslusning Eksempler på aktiviteter: Institutionerne i centret kan fungere som aflastning for plejefamilier Institutionspersonale med ud i familierne som en del af behandlingsindsatsen P r in in ø r Etablering af forældregrupper, fx psykoedukation. Styrket viden og håndtering af unges misbrug Konkrete indsatser på institutionerne P r in in ø r 30

31 Personaleressourcer inden for institutionernes økonomiske ramme 2013 Større tilfredshed hos forældrene (måling?) og færre sammenbrud i anbringelserne. Kortere anbringelse for de børn/unge med ressourcer til dette Midler fra forvaltningen (& muligvis Socialministeriet) 2013 Sammenhængende og mere kvalificeret indsats for målgruppen Reducere brug af sommerhusløsninger og enkeltmandsprojekter for forvaltningen Midler fra forvaltningen 2014 Forebyggelse af anbringelser og lange sygdomsforløb for målgruppen. Sammenhængende og målrettede forløb for målgruppen og familier. Personaleressourcer inden for institutionernes økonomiske ramme Prøveballonerne drøftes i visitationsudvalget for at opnå sparring og inspiration på tværs af institutionerne. Prøveballonerne skal være grundlag sammen med de vidensbaserede metoder for fremtidens praksis i centret. Personaleressourcer inden for institutionernes økonomiske ramme 2014 Indsatser laves på baggrund af resultater i misbrugsundersøgelse, Viden og kompetencecenter, unge og rusmidler