Sundhedspolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik 2015-2018"

Transkript

1 Sundhedspolitik

2 Forord 2

3 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger, erfaringer og ønsker er vigtige, når nye indsatser skal sættes i gang. I arbejdet med at styrke sundheden på Frederiksberg fokuserer vi på at skabe sunde rammer og gøre sunde valg til de nemme valg for alle borgere. Samtidig vil vi møde den enkelte borger, der hvor han eller hun er. Vi vil skabe forskellige tilbud og arbejde på forskellige måder for at nå borgere, som har andre behov og ressourcer end gennemsnittet. Vi arbejder systematisk og ud fra den bedste viden Vi trækker på den aktuelt bedste viden om hvilke indsatser, der virker i arbejdet med sundhed på Frederiksberg. Vi afprøver nye metoder og indsatser i samarbejde med forskningsverdenen. I Frederiksberg Kommune deler vi også vores viden og erfaring med andre i nationale og internationale netværk. De mål vi sætter, følger vi løbende op på. Vi sætter fokus på sunde rammer De rammer, vi bevæger os inden for, har stor betydning for, hvordan vi lever. På Frederiksberg skal det være muligt og let at træffe det sunde valg. Derfor arbejder vi med at skabe sunde rammer på Frederiksberg i form af f.eks. et sundt fysisk miljø og godt indeklima i kommunens bygninger, men også gode muligheder for at være fysisk aktiv ude og inde og gode muligheder for at vælge at spise og drikke sundt i de arenaer, kommunen har ansvar for. Vi sikrer, at sundhedspolitikken løftes på tværs I Frederiksberg Kommune er der etableret en tværgående organisation, som sikrer, at sundhedspolitikken følges op af årlige handleplaner. Sundhedspolitikken er således forankret bredt, og sundhed tænkes ind som mål eller som middel til at nå andre mål i alle dele af kommunen. Vi samarbejder bredt om sundhed De rammer og betingelser, der er med til at skabe sundhed hos borgerne, handler om uddannelse og skolegang, sociale forhold, arbejde, miljø, nærområdet, engagement i kultur- og fritidslivet og brug af byens sundhedstilbud. Selvom kommunen har hovedansvaret for den borgerrettede forebyggelse, så kan opgaven ikke løftes af kommunen alene. Vi støtter skabelsen af socialt bæredygtige lokalsamfund, hvor kommune, civilsamfund og den private sektor arbejder sammen om at finde løsningerne på byens sundhedsudfordringer. Vi samarbejder med frivillige og foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og praktiserende læger og alle byens borgere. 3

4 Fire indsatsområder skal styrke sundheden på Frederiksberg De fleste borgere på Frederiksberg er sunde og trives godt. Region Hovedstadens sundhedsprofil fra 2013 viser, at den generelle sundhedstilstand i kommunen har bevæget sig i en positiv retning siden 2010, og at vi lever på mange områder sundere end gennemsnittet på landsplan. Den positive udvikling er særlig god i forhold til fysisk aktivitet, rygning, kostvaner og overvægt. Trods den positive udvikling er der fortsat sundhedsudfordringer, som kommunen har et medansvar for at håndtere. I Frederiksberg Kommune ser vi sundhed i et bredt perspektiv, fordi mange forhold påvirker sundheden. Det lægger op til en helhedsorienteret tilgang, når udfordringerne skal løses i praksis. Sundhedspolitikken er bygget op om fire indsatsområder med 11 ambitiøse mål. De fire indsatsområder er: Sundhed for alle, der handler om at sikre, at alle har de samme muligheder for at leve et sundt liv, og at der skal være større lighed i sundhedstilstanden på tværs af sociale og økonomiske forskelle. Fællesskaber, der handler om, hvordan de fællesskaber, vi deltager i, påvirker vores sundhed, og hvordan Frederiksberg kan arbejde for at styrke borgernes mentale sundhed og trivsel. Familier, der handler om at skabe gode rammer for børn og unges sundhed. Byrum, der handler om byens rum som omdrejningspunkt for fysisk udfoldelse og mental trivsel, men også miljø, luftforurening og klimatilpasning. 4

5 Et godt fundament for arbejdet på Frederiksberg Sundhedspolitikken er skabt med udgangspunkt i viden om, hvad der virker både nationalt, internationalt og lokalt på Frederiksberg. Indsatsområder og mål er udvalgt på baggrund af: De nationale mål for danskernes sundhed i Regeringens udspil Sundere liv for alle, der sætter mål for danskernes sundhed de næste ti år: At mindske den sociale ulighed i sundhed; at flere både børn og voksne skal trives og have god mental sundhed; at danskerne skal have bedre livsstil i forhold til tobak, alkohol og bevægelse i hverdagen, og at færre børn skal være overvægtige. I de nationale mål er kommunen tildelt en stor rolle i samarbejde med regioner, civilsamfundet og den private sektor. Den brede tilgang, vi har forpligtet os på som medlem af WHO s European Healthy Cities Network. Her lægges der vægt på lighed i sundhed, borgerinddragelse og tværsektorielt samarbejde. På at styrke et sundhedssystem tæt på borgeren og på at skabe bæredygtige lokalsamfund ved at styrke samfundets modstandskraft, skabe sunde omgivelser og byplanlægning, sund transport og sunde boliger. Viden om, hvad der er de største udfordringer for borgernes sundhed på Frederiksberg. Her trækker vi både på lokale undersøgelser og målinger og på de nationale sundhedsprofiler, der hvert fjerde år giver et indblik i borgernes sundhed på landsplan og på kommuneniveau. Viden om, hvilke metoder og indsatser, der har den største effekt, i form af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og erfaringer fra implementering af Frederiksbergs første sundhedspolitik. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker beskriver den aktuelt bedste viden om, hvilke forebyggelsesindsatser, der bør prioriteres i kommunen indenfor sunde rammer, tilbud til borgerne, tidlig opsporing og information. På Frederiksberg planlægges indsatsen med udgangspunkt i anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Frederiksbergstrategien, som tegner retningen for byens udvikling i de kommende år. Frederiksbergstrategien lægger blandt andet op til, at hele byen skal kunne engagere sig i arbejdet for at skabe sunde rammer på Frederiksberg. På de næste sider kan du læse mere om Frederiksberg Kommunes mål for de enkelte indsatsområder. 5

6 Sundhed for alle Sundhed er en af forudsætningerne for, at den enkelte er fri til at træffe de valg og leve det liv, han eller hun ønsker. Sundheden skal derfor forbedres for alle borgere på Frederiksberg. Sundheden er skævt fordelt i Danmark også på Frederiksberg. Nogle grupper af borgere lever længere og har flere år fri for sygdom end andre grupper. Social ulighed i sundhed handler ikke kun om en særlig udsat gruppes sundhedstilstand, men om at sundhed og helbred er ulige fordelt i hele befolkningen. Igennem de sidste 20 år er uligheden i sundhed blevet større i Danmark. Sociale forhold påvirker børns helbred allerede før de bliver født. Senere i livet har sociale og økonomiske forhold betydning for, hvordan vi klarer os, hvis vi bliver ramt af sygdom. Borgere med lang uddannelse har flere leveår uden sygdom, end de borgere, der har kort uddannelse. Noget af uligheden kan forklares med forskelle i sundhedsadfærd f.eks. brug af tobak og alkohol, motion og maden, vi spiser. Men der er mere på spil. Ulighed i sundhed afhænger også af: børns tidlige udvikling skole og ungdomsuddannelse arbejdsmiljø og nærmiljø tilknytning til arbejdsmarkedet om man er socialt udsat adgang til og hvordan man bruger sundhedsydelser 6

7 Hvor vil vi hen? På Frederiksberg vil vi fokusere på at skabe sunde rammer og et godt fundament for, at alle har de samme muligheder for at leve et sundt liv, fysisk og mentalt. Derfor vil vi arbejde for at skabe lige muligheder for at benytte de tilbud, der kan styrke den enkeltes sundhed, og for at opspore og nå de borgere, der har de største behov. Det kan f.eks. ske ved at integrere sundhed i beskæftigelsesindsatser og sociale indsatser, og ved at have fokus på tilgængelighed, når sundhedsindsatser planlægges. I et større perspektiv skal vi sætte ind for at ændre de forhold, der skaber ulighed i sundhed, allerede fra før man bliver født. Et barns sociale forhold må ikke betyde, at det ikke kan udnytte sine potentialer. Vi skal øge den sociale mobilitet. Det skal bl.a. ske ved at skabe attraktive boligkvarterer, gode daginstitutioner og skoler, sikre at flere borgere deltager i kultur- og fritidsaktiviteter, sunde rammer på arbejdspladserne og ved at sikre, at alle unge på Frederiksberg får en ungdomsuddannelse. Mål 1. Den sociale ulighed skal mindskes 2. Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår 3. Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil, både fysisk og mentalt 4. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Sådan står det til på Frederiksberg Hvis man sammenligner borgere med grundskole- eller gymnasial uddannelse med borgere med en lang videregående uddannelse på Frederiksberg, så er der seks gange så mange blandt de kortuddannede, som har dårligt fysisk helbred, og dobbelt så mange blandt de kortuddannede, som har dårligt mentalt helbred. Middellevetiden på Frederiksberg er 79,2 år. Det er 0,2 år lavere end landsgennemsnittet. 27 % af de voksne borgere på Frederiksberg har en kronisk sygdom, og 8 % har tre eller flere kroniske sygdomme. 13 % af de voksne på Frederiksberg ryger dagligt. Blandt elever i folkeskolernes 9. klasser på Frederiksberg ryger 6 % dagligt. 10 % af de voksne på Frederiksberg har et storforbrug af alkohol. 19 % af de voksne har tegn på alkoholafhængighed. Blandt eleverne i 9. klasse på Frederiksberg har 55 % prøvet at være fulde. 28 % af de voksne på Frederiksberg er moderat overvægtige og yderligere 8 % er svært overvægtige. På Frederiksbergs folkeskoler er 9 % af eleverne i 0. klasse og 15 % af eleverne i 9. klasse overvægtige. 26 % af de voksne på Frederiksberg lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag. Blandt eleverne i 9. klasse på Frederiksberg er der 26 %, som dyrker motion mindre end 2 gange om ugen. 19 % af de voksne borgere har et højt stressniveau. Andelen er størst blandt borgere med grundskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, sammenlignet med borgere med videregående uddannelse. 7 % af de årige på Frederiksberg har fået konstateret en seksuelt overført sygdom indenfor det seneste år. Af de unge, som gik ud af 9. klasse i 2012, var 89 % i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder senere. 7

8 8

9 Fællesskaber Sundhed er mere end bare fravær af sygdom. Sundhed er også mental sundhed, dvs. at trives i sin hverdag og være tilfreds med livet, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Ensomhed og svage sociale relationer påvirker sundheden. Det giver lavere livstilfredshed og øger risikoen for både fysiske og psykiske symptomer. Derfor er fællesskaber et indsatsområde i Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik. Dårlig mental sundhed og psykiske udfordringer har lige så store konsekvenser for vores oplevelse af det gode liv som fysiske sygdomme. Samtidig har dårlig mental sundhed stor betydning for social ulighed i sundhed. Eksempelvis er unge, der mistrives, i større risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge, der trives. Det kan være sværere at finde overskuddet til at leve sundt, hvis man har det dårligt mentalt. Mennesker er sociale væsener, der påvirker hinanden på godt og ondt i de små fællesskaber, der inkluderer familie, venner, arbejds- og fritidslivsrelationer, og i de store fællesskaber, der spænder fra lokalsamfund til den større verden, vi er del af. Robuste fællesskaber er kendetegnet ved en høj grad af fysisk og psykisk tryghed, ytringsfrihed og åbenhed, gode måder at håndtere uenigheder eller konflikter, en høj grad af tolerance og en høj grad af lighed. Robuste fællesskaber øger individets mentale sundhed og modstandskraft, ligesom de er med til at skabe en socialt bæredygtig by. 9

10 Hvor vil vi hen? Vi vil sikre, at borgernes mentale sundhed fremmes på lige fod med den fysiske sundhed, og at borgere der mistrives eller har psykiske udfordringer kan få hjælp og støtte på lige fod med borgere med fysisk sygdom. Vi vil desuden arbejde for at skabe en socialt bæredygtig by. Vi vil arbejde med at etablere strukturer, der sikrer, at borgere ikke ekskluderes fra fællesskaber på f.eks. arbejdspladser, i skoler og i kultur- og fritidslivet. Mål 5. Flere børn, unge, voksne og ældre skal have en god mental sundhed 6. Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Sådan står det til på Frederiksberg 12 % af de voksne på Frederiksberg har et dårligt mentalt helbred. 6 % af de voksne på Frederiksberg er ofte uønsket alene. 4 % af de voksne på Frederiksberg har ikke nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte. 19 % af de voksne på Frederiksberg mener, at deres fysiske aktivitetsniveau er begrænset af, at de ikke har nogen at være fysisk aktive med. 10

11 Familier Børns tidlige udvikling og påvirkning er afgørende for sundheden senere i livet. Mange af vores vaner formes i barndommen og ungdommen. Familien danner sammen med daginstitutioner og skoler den vigtigste ramme for børns udvikling. Familien er for de fleste det stærkeste fællesskab, de er en del af. Gennem hele livet hænger sundhed og trivsel meget ofte sammen med forholdet til familien. Stadig flere børnefamilier flytter til Frederiksberg Kommune, og stadig flere vælger at blive boende, efter at de har stiftet familie. Derfor skal der skabes sunde rammer om familiernes liv i byen. Familierne træffer valg, som er betinget af byens muligheder, når de transporterer sig, køber ind, vælger fritidsaktiviteter og benytter kommunens institutioner og tilbud. Dagligdagen med familien, i daginstitutioner og på skoler har betydning for, om børn har mulighed for at udnytte potentialet for et sundt og velfungerende liv. I daginstitutioner, skoler og fritidstilbud skaber kommunen rammer for et sundt liv i dialog med familien, og mindsker betydningen af børnenes sociale baggrund. Hvis børn ikke trives, er forældrene kommunens vigtigste samarbejdspartner. 11

12 Hvor vil vi hen? Vi vil skabe gode rammer for børns trivsel og sundhed i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Børn og unge skal udfordres, både i familien og i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, så de bliver robuste. Vi vil systematisk sikre en tidlig opsporing og relevant støtte, når familier på Frederiksberg ikke trives. Mål 7. Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer 8. Unges risikoadfærd skal mindskes Sådan står det til på Frederiksberg Blandt eleverne i 9. klasse på folkeskolerne på Frederiksberg fortæller 4 % at de ikke er særlig glade eller slet ikke er glade. På Frederiksberg ryger 4 % af de borgere, der bor sammen med børn under 16 år, indendørs flere gange om ugen. På Frederiksberg har 12 % af de borgere, der bor sammen med børn under 16 år, risikabel alkoholadfærd. Andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd, som bor sammen med børn, er næsten tre gange større blandt mænd sammenlignet med kvinder. 39 % af de årige drikker mere end fem genstande mindst en gang om ugen. 60 % af de årige har prøvet hash, og 16 % har prøvet andre euforiserende stoffer. 9 % har brugt hash eller andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned. I 9. klasserne på Frederiksberg har 21 % af eleverne prøvet hash. 12

13 Byrum Byen danner de fysiske rammer for vores liv. Den måde vi indretter byen på, kan styrke borgernes fysiske, psykiske og sociale sundhed. Frederiksberg er Danmarks tættest befolkede kommune. Det giver både særlige udfordringer og muligheder, når det drejer sig om at skabe sunde fysiske rammer for borgernes liv i byen. På Frederiksberg skal vi skabe byrum, hvor man kan være aktiv, og byrum, hvor man kan fordybe sig og være i ro. Findes der appellerende grønne områder og forskellige attraktive faciliteter, der gør adgang til leg, idræt og motion let, vil rekreation og fysisk aktivitet være det nemme og selvfølgelige valg i dagligdagen. Vi skal tænke helhedsorienteret og kreativt for at udnytte pladsen, så vi kan skabe små og store, fleksible og multifunktionelle byrum på få kvadratmeter. Det fysiske miljø i byen påvirker også vores sundhed. Støjpåvirkninger, som man ikke selv har kontrol over, kan forringe livskvaliteten. Luftforurening øger risikoen for luftvejslidelser, og jordforurening kan true det drikkevand, som vi indvinder under byen. Skybrud kan give oversvømmelser men omvendt kan klimasikring skabe nye spændende områder for borgerne på Frederiksberg. 13

14 Hvor vil vi hen? Frederiksberg vil skabe endnu flere grønne, attraktive byrum, der kan stimulere til brugen af byen. Udformningen af byrummet skal motivere borgere til at bruge de bolignære områder. Det vil vi gøre gennem trygge, inspirerende rammer, der stimulerer til såvel rekreation som bevægelse. Frederiksberg vil tilbyde steder, hvor forskellige former for sociale relationer kan udfolde sig. For eksempel kan borde og bænke fungere som steder, hvor venner og familier mødes. Legepladser, boldbaner og fælleshaver kan være steder, hvor vi lærer nye mennesker at kende, mens parker, torvepladser og idrætsanlæg kan danne rammen for mere organiserede interessefællesskaber. Frederiksberg vil også sikre borgernes sundhed ved at mindske støjbelastningen, og sikre renere luft og rent drikkevand. Mål 9. Byens rum skal være let tilgængelige for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 10. Flere borgere skal gå eller cykle i hverdagen 11. Luften skal være renere, og der skal være rent vand og mindre støj i byens rum Sådan står det til på Frederiksberg 88 % af de voksne borgere på Frederiksberg mener, at de har let adgang til indendørs idrætsfaciliteter. 55 % mener, at de har let adgang til udendørs idrætsfaciliteter. 12 % af de voksne borgere på Frederiksberg hverken går eller cykler til og fra arbejde eller uddannelsessted. Frederiksberg er en af de kommuner i Danmark, der er mest belastet af luftforurening. En stor del af luftforureningen kommer udefra, men der er også en væsentlig luftforurening fra lokale kilder, hovedsageligt vejtrafik samt brændeovne og kedler. På Frederiksberg indvinder man drikkevand til byens borgere. Vandet overholder Miljøstyrelsens grænseværdier, og er derfor sikkert at drikke. 44 % af boligerne på Frederiksberg er støjbelastede. 10 % er stærkt støjbelastede. 14

15 Sådan ved vi, om vi er på rette vej Mål Sådan står det til på Frederiksberg Sigtelinje Kilde 1. Den sociale ulighed skal mindskes. Den sociale ulighed vurderes ved at sammenligne borgere med kortest uddannelse (grundskole og gymnasial uddannelse) med borgere med den længste uddannelse (lang videregående). Den sociale ulighed udtrykkes som forskellen mellem de to grupper i procentpoint, og opgøres for helbred (både fysisk og mentalt) og for livsstil i forhold til kost, rygning, alkohol og motion Andelen af borgere med dårligt fysisk helbred er 18 % blandt de med kortest uddannelse sammenlignet med 3 % blandt de med en længst uddannelse. Forskellen i andelen med dårligt fysisk helbred er dermed 15 procentpoint mellem borgere med kortest og længst uddannelse. Forskellen mellem de kortest og de længst uddannede i andelen med dårligt mental helbred er 8 procentpoint. Forskellen i andelen af borgere med meget usunde kostvaner er 6 procentpoint. Forskellen i andelen af borgere, der ryger dagligt, er 19 procentpoint. Forskellen i andelen af borgere, der har et storforbrug af alkohol, er 13 procentpoint. Forskellen i andelen, der er ikke er moderat til hårdt fysisk aktive mindst 30 min. om dagen, er 17 procentpoint. Forskellen mellem de kortest og de længst uddannede i andelen af borgere med dårligt fysisk helbred skal reduceres til højst 13 procentpoint. Forskellen i andelen med dårligt mentalt helbred skal reduceres til højst 7 procentpoint. Forskellen i andelen af borgere med meget usunde kostvaner reduceres til højst 5 procentpoint. Forskellen i andelen af borgere, der ryger dagligt, skal reduceres til højst 16 procentpoint. Forskellen i andelen af borgere, der har et storforbrug af alkohol, skal reduceres til højst 11 procentpoint. Forskellen i andelen, der er ikke er moderat til hårdt fysisk aktive mindst 30 min. om dagen, skal reduceres til højst 15 procentpoint. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og sundhed: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår. Middellevetiden i Frederiksberg Kommune er de seneste 5 år steget med 0.24 år hvert år. I Danmark som helhed er middellevetiden steget med ca år hvert år. Målet er at middellevetiden stiger med mindst 0.26 år pr. år i Frederiksberg Kommune, på samme måde som i Danmark som helhed. Danmarks Statistik Middellevetid og selvvurderet helbred 30 % af borgere med en kronisk sygdom har et godt helbred Andelen af borgere med kronisk sygdom, der har et godt helbred, skal stige til mindst 32 %. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og sundhed: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil. 6 % af borgerne har meget usunde kostvaner. 13 % af borgerne ryger dagligt. Andelen af borgere med meget usunde kostvaner skal reduceres til højst 5 % Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og sund-

16 Livsstil i forhold til kost, rygning, alkohol og motion anvendes til at vurdere udviklingen i sund og aktiv livsstil. 4. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse. 5. Flere borgere skal have en god mental sundhed. 6. Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab. 7. Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer. 8. Unges risikoadfærd skal mindskes. 10 % af borgene har et storforbrug af alkohol. 26 % af borgerne er ikke moderat til hårdt fysisk aktive mindst 30 min. om dagen % af den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2013, forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Ved seneste opgørelse i Folkeskolens Kvalitetsrapport, der omfatter elever som forlod 9. klasse i 2012, var 89.1 % i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. 16 Andelen af borgere, der ryger dagligt, skal reduceres til højst 11 %. Andelen af borgere med et storforbrug af alkohol skal reduceres til højst 9 % Andelen af borgere, der ikke er moderat til hårdt fysisk aktive mindst 30 min. om dagen, skal reduceres til højst 23 %. At mindst 95 % af en ungdomsårgang, som afslutter 9. klasse, forventes at få en mindst en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de har afsluttet 9. klasse, skal øges med mindst 0.2 % årligt. 12 % af borgerne har dårligt mentalt helbred. Andelen af borgere med dårligt mentalt helbred skal reduceres til højst 11 %. 6.1 % af borgerne er ofte uønsket alene. 4.1 % af borgerne har ikke nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte. 4 % af eleverne i folkeskolens 9. klasse er generelt ikke særlig glade eller slet ikke glade. 68 % synes vældig godt eller ganske godt om at gå i skole. 4.1 % af borgerne ryger indendørs flere gange om ugen i hjem med hjemmeboende børn under 16 år. 12 % af borgerne i hjem med hjemmeboende børn under 16 år har en risikabel alkoholadfærd. 39 % af unge mellem 16 og 24 år drikker 5 genstande alkohol eller mere mindst en gang om ugen. Andelen af borgere der ofte er uønsket alene skal reduceres til højst 5.5 % Andelen af borgere der ikke har nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte, skal reduceres til højst 3.5 %. Andelen af folkeskolelever der trives, skal øges med mindst 10 % i forhold til trivselsmålingen Andelen af borgere, der ryger indendørs i hjem med børn, skal reduceres til højst 3 %. Andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd i hjem med børn skal reduceres til højst 10 %. Andelen af årige, der drikker 5 genstande alkohol eller mere mindst en gang om ugen, skal reduceres til højst 30 %. hed: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune 2013 Undervisningsministeriet: Profilmodel 2013 kvalitets- Folkeskolens rapport Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og sundhed: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune 2013 Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og sundhed: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune 2013 Frederiksberg Kommune: Udskolingsundersøgelse - skoleåret 2013/2014 Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og sundhed: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune 2013 Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og sund-

17 55 % af eleverne i folkeskolens 9. klasse har prøvet at være fulde. Andelen af eleverne i folkeskolens 9. klasse, der har prøvet at være fulde, skal reduceres til højst 40 %. hed: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune % af eleverne i folkeskolens 9. klasse har prøvet hash. 9.0 % af de årige har brugt hash eller andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned. 9.5 % af de årige brugte ikke kondom ved seneste samleje, selvom de har skiftende partnere. Andelen af de årige, der får konstateret en seksuelt overført sygdom er 6.7 %. Andelen af eleverne i folkeskolens 9. klasse, der har prøvet hash, skal reduceres til højst 10 %. Andelen af årige, der har brugt hash eller andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned, skal reduceres til højst 5 % Andelen af årige, der ikke bruger kondom, selvom de har skiftende partnere, skal reduceres til højst 8 %. Andelen af unge der får konstateret en seksuelt overført sygdom, skal reduceres til højst 5 %. Frederiksberg Kommune: Udskolingsundersøgelse - skoleåret 2013/ Byens rum skal være let tilgængelige for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber. Der findes ingen eksisterende undersøgelse af adgangen til grønne områder, men det er et relevant mål i forhold til den kommende plan for grønne områder. Alle borgere har fra deres bopæl adgang til et grønt område indenfor 500 meter inden Ingen kilde, men mulighederne for kortlægning undersøges. 10. Flere borgere går eller cykler i hverdagen. I 2012 blev 30 % af alle ture foretaget på cykel Mindst 40 % af alle ture skal foretages på cykel. Frederiksberg Kommune Cykelpolitik Der er renere luft, rent vand og mindre støj i byens rum. 17 LUFT: Den sundhedsskadelige partikelforurening fra fine partikler på gadeniveau skal reduceres med cirka 30%, så det nærmer sig niveauet for bybaggrunden senest i LUFT: Frederiksberg overholder EU's grænseværdier for luftforurening undtagen for kvælstofdioxid. Partikler mindre end 10 mikrometer (relativt store partikler): Siden 2007 har målingerne holdt sig under EU's grænseværdi, dog med en svagt stigende tendens siden Partikler mindre end 2,5 mikrometer (fine partikler): De fine partikler er sandsynligvis de mest sundhedsskadelige. Målingerne ligger under EU's grænseværdi Kvælstofdioxid (NO2): Målingerne viser ikke de store udsving fra år til år. EU's grænseværdi overskrides med cirka en tredjedel. Niveauerne på de stærkt trafikerede veje kan udgøre et sundhedsproblem. Frederiksberg Kommune: Strategi til bekæmpelse af luftforurening 2012 Århus Universitet: Nationalt Center for Miljø og Energi, Overvågning af luftkvalitet med målinger Kommu- Frederiksberg ne:

18 Kulilte (CO): Udledningen er så langt under grænseværdierne at der ikke i dag er tale om et sundhedsproblem. Kommunal vandhandleplan VAND: Det vand, der leveres på Frederiksberg, overholder Miljøstyrelsens grænseværdier for drikkevand. Grundvandet under Frederiksberg Kommune blandt andet truet af de naturlige parametre, nikkel, sulfat, ammonium og klorid samt miljøfremmede stoffer som klorerede opløsningsmidler. STØJ: 44 % af boligerne på Frederiksberg er støjbelastede. 10 % er stærkt støjbelastede. VAND: Drikkevandet på Frederiksberg skal fortsat opfylde Miljøstyrelsens krav. STØJ: Antallet af boliger, der udsættes for en støjbelastning over 68 db, skal nedbringes fra 10 % til 0% inden I 2043 skal ingen boliger være belastet af et støjniveau fra trafikken over den vejledende grænseværdi på 33 db. Alle trafikveje har støjsvag asfalt. Alle nye boliger (ca. 135 opføres årligt) og tilknyttede primære opholdsarealer skal være støjbeskyttede. Frem til 2018 støjbeskyttes mindst 300 boliger via indgåelse af nye støjpartnerskaber. Alle særligt støjbelastede kommunale institutioner er støjbeskyttet GEUS (Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland): Jupiter - Danmarks geologiske & hydrologiske database Frederiksberg Kommune Støjhandlingsplan

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

SUNDHEDS POLITIK

SUNDHEDS POLITIK SUNDHEDS POLITIK 2015-2018 Titel: Sundhedspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 2 2000 Frederiksberg Maj 2015 Illustrationer: Niels Villum Petersen Layout og grafisk produktion:

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik 2015-2018

Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik 2015-2018 Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik 2015-2018 April 2016 Denne statusopfølgning giver en status på de mål, der er sat i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018. Notatet følger op på udviklingen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1 Sundhedspolitik 2011-2015 2 Sundhedspolitik 2011-2015 Frederiksberg kommune Et sundere Frederiksberg Sundhedsfremme og forebyggelse handler om

Læs mere

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER

Læs mere

1: Oversigt over effektmål

1: Oversigt over effektmål 1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Næstved Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Sundhedspolitik 2014-2017 Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen.... 3 Føje år til livet og liv til årene.... 5 Fra vision til virkelighed....

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BEDRE PSYKISK SUNDHED 2015-2018

HANDLEPLAN FOR BEDRE PSYKISK SUNDHED 2015-2018 HANDLEPLAN FOR BEDRE PSYKISK SUNDHED 2015-2018 NYD LIVET, KØBENHAVNER KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD KØBENHAVNERNE SKAL HAVE BEDRE PSYKISK SUNDHED s 5 1. FLERE BØRN OG UNGE SKAL HAVE GOD TRIVSEL

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Oplæg ved Sund By Netværksdagene 2013 Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, Københavns Kommune København og Healthy City Netværket København

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019 Sundhedspolisk strategi år 2016 2019 FORORD At være sund er en væsentlig forudsætning for at leve det liv, som man ønsker sig. Faxe Kommunes sætter derfor Sundhed højt på dagsordenen. Vi har de sidste

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere