ÅRSSKRIFT 2014 LILLESKOLERNE EN SAMMENSLUTNING AF FRIE GRUNDSKOLER

Transkript

1 ÅRSSKRIFT 2014 LILLESKOLERNE EN SAMMENSLUTNING AF FRIE GRUNDSKOLER

2 Udgivet af Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax post@lilleskolerne.dk Redaktion og tilrettelæggelse Charlotte Hall Christensen, Jeanette Ebenhardt Veggerby, Peter Højgaard Pedersen (ansvarshavende) Redaktionen er afsluttet den 12. februar 2014 Layout og grafik Anne Yoon Nielsen Foto Jakob Carlsen Oplag eksemplarer Februar 2014 ISSN Tryk Als Offset

3 PROGRAM FOR LILLESKOLETRÆF 2014 Fredag den 25. april 12.00: Ankomst og sandwich på Kobæk Strand Konferencecenter i Skælskør 13.00: Velkomst Hyperansvar forholdet mellem skole og forældre Oplæg ved Hanne Knudsen, lektor på DPU, Århus Universitet, samt efterfølgende debat og gruppedrøftelser : Repræsentantskabsmøde : Pause 19.30: Middag, samvær og festligheder Lørdag d. 26. april 8.00: Morgenmad 9.00: Ilt og Kant Oplæg og proces ved Kirsten Bro, aut. psykolog, Ph.d., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi : Forfølg den idiotiske idé Afsluttende foredrag ved Torben Gammelgaard, kunstmaler, jurist og direktør : Afrunding og sandwich-to-go

4 DAGSORDEN FOR REPRÆSENTANT- SKABSMØDE 2014 Ordinært Repræsentantskabsmøde den 25. april 2014 på Kobæk Strand Konferencecenter 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Beretning fra bestyrelse og udvalg Formanden aflægger bestyrelsens mundtlige beretning. Beretning findes på side Regnskab for 2013 forelægges til godkendelse Yderligere regnskabsoplysninger fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne. 4. Budget for indeværende år (2014) og kommende regnskabsår (2015), samt forslag til kontingent for 2015 fremlægges til godkendelse (Yderligere budgetoplysninger fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne). Bestyrelsen foreslår, at kontingentet for 2015 er uændret i forhold til 2014, og fastsættes til: Grundbeløb pr. skole kr. Elevtakst for de første 200 elever 280 kr. Elevtakst for efterfølgende elever 130 kr. 5. Behandling af indkomne forslag Forslag, der ønskes behandlet på Repræsentantskabsmødet, skal være bestyrelsen i hænde senest torsdag den 17. april Valg af bestyrelse og revisor a) Bestyrelsen: Der skal vælges 2 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter. b) Revisor: Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte. 7. Eventuelt Yderligere information Medlemsskolerne og deltagerne i Repræsentantskabsmødet vil modtage nærmere information om dagsordenens punkter, herunder årsregnskab 2013, bestyrelsens forslag til budget og kontingent samt om opstillede kandidater til bestyrelsen.

5 S. 3 S. 5 S. 6 S. 16 S. 16 S. 18 S. 19 S. 20 S. 22 S. 23 S. 24 S. 26 S. 27 S. 28 S. 29 S. 29 S. 30 S. 32 S. 33 S. 34 S. 35 S. 37 S. 44 FORMANDENS VELKOMST Kære lilleskolefolk BESTYRELSENS BERETNING Bestyrelsens beretning 2014 ØKONOMI Tendenser for skolernes indtægter Specialundervisning: skolernes udgifter Specialundervisning: udvikling i tilskud Kurser og møder Skolen og overenskomster Årsregnskab 2013 MEDLEMSSKOLER Medlemsskoler oversigt Adresselister DEBAT Pflicht oder pflicht? Af Gitte Baaring Hansen Vi skal værne om børnenes tid! Af John Eriksen Skolen er for børn! Af Sus Rudiensgaard ØKONOMI Medlemsskoler Tendenser for skolernes udgifter Løn for ledere, viceinspektører og lærere Skoleårsregnskaber 2012 DEBAT Hvad betyder det? Af Mia Hesselberg-Thomsen (Pseudo-)demokrati - ind med skolemælken. Af Lotte Kamp En rolig tanke. Af Lis Wulff Så stiller vi skarpt!! Af Morten Pedersen AKTIVITETER OG TILBUD Aktiviteter og tilbud TAL OM LILLESKOLERNE Tal om Lilleskolerne i 2013

6 2

7 KÆRE LILLESKOLEFOLK Velkommen til Beretning en klassisk udgivelse med bestyrelsens skriftlige årsberetning, foreningens årsregnskab, gennemgang af Lilleskolernes aktiviteter og tilbud, samt ikke mindst en præsentation af medlemsskolerne og informationer om skolernes økonomi. Desuden indeholder beretningen indlæg fra medlemmerne af Lilleskolernes bestyrelse, som hver især, ud fra en personlig vinkel, tager fat i en aktuel problemstilling. Beretningen er en rapport over året der gik og samtidig foreningens visitkort. Lilleskolerne er en forening af forskellige og selvstændige skoler, der deler vilkår, engagement, historie og inspiration. Foreningen ser det som sit formål at støtte skolerne i dette både som skoleform, men også som konkrete enkeltskoler. Lilleskolerne står sammen med de andre frie grundskoler og hele folkeskolen foran nogle af de største forandringer i mands minde. Aldrig før har det politiske pres på grundskolen været større et pres der synes at sætte økonomisk bundlinjetænkning og effektivisering over skolens reelle opgave, nemlig at bibringe eleverne den læring, trivsel og sociale tilknytning til både det nære og store samfund, som hidtil har været den danske skoles adelsmærke. Det nuværende politiske pres udspringer desværre i en systemtænkning, der skiftevis har fokus på statens centrale detailstyring af grundskolen og skiftevis på lokale, økonomiske styringsmodeller. Aktuelt er der sat gang i debatten om, hvorvidt den danske folkeskole skal kunne udliciteres til private firmaer. Men grundskolen skal ikke kun være et statsanliggende eller en markedsform. Skolen skal også være omdrejningspunktet for civilsamfundet. Skolen er for børn og dermed også for deres engagerede forældre og deres dygtige lærere. Det er i dette grundlæggende tillidsforhold, at den gode skole og ikke mindst lilleskole skabes. I bestyrelsen mener vi også, at de nye tider rejser nye og alvorlige spørgsmål til os som forening. Hvilke udfordringer skal vi som skolernes forening fokusere på? Er vi på rette kurs? Derfor har vi brug for en grundig debat på repræsentantskabet om centrale spørgsmål lad mig gentage nogle af de spørgsmål, vi har nævnt de sidste år: Hvordan kan vi sikre økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, så skolefriheden reelt er en mulighed for forældrene? Hvordan kan vi i de frie grundskoler fremover tale med én stemme hvad er den fælles platform? Hvordan kan vi arbejde for, at skolernes frihed og sociale ansvar kan afbalanceres? Hvordan kan den enkelte lilleskole legitimere sin egen eksistensberettigelse? Hvad kan lilleskolernes særlige bidrag til samfundet være? Bestyrelsen har i årets løb taget nogle initiativer til et udvidet samarbejde med de andre skoleforeninger et samarbejde der skal udbygges. Vi er oppe mod mægtige strømninger i tiden. Truslerne er indlysende, hjælp os i Lilleskolerne med at se mulighederne og sæt fremtidens skole til diskussion på repræsentantskabet. Venlig hilsen Søren Erhard Hansen formand 3

8 4

9 BESTYRELSENS BERETNING 2014 En kold vind blæser gennem det danske skolesystem i disse år. En kold humanteknokratisk vind, der sætter systemer, output, effektivitet, konkurrenceevne, erhvervskompetencer og økonomiske rationaler over børneliv og skoleliv. Aldrig før har der været så meget brug for modstemmer og modstand til dette på alle måder dominerende hovedtema, der både viser sig i de politiske retorikker og styringstiltag, såvel som i den offentlige debat. Der er både brug for lilleskolernes modstemmer og lilleskolernes pædagogiske eksempler på, hvordan man kan lave skole på andre og bedre måder. Disse modstemmer skal vi i Lilleskolernes bestyrelse mobilisere og repræsentere. Den største gevinst Lilleskolerne skal til at vænne sig til, at vi som skoleform har 65 år på bagen, og der kan aflæses mange slags folkelige bevægelser, kritisk samfundstænkning og reformpædagogiske teorier ind i vores fælles historie. Nogle er stadig meningsfulde på skolerne - andre ikke - men fælles for dem alle er vel, at lilleskolen skal være en modstemme, en modvægt og et modeksempel til de tendenser, der sætter systemer over mennesket. Lilleskolerne har ikke en opskrift på den rigtige lilleskole, men vores radikale bud er: Skolen er for børn. Det betyder, at vi ude på skolerne må tage udgangspunkt i de børn, der går der lige nu. Hvilke ønsker, ambitioner, drømme, krav og forventninger har vi bestyrelser, ledelser, medarbejdere og forældre - til og for dem og deres kommende fremtid. Det er dét, lilleskolerne handler om. Og det er samtalen om dét, vi vil lave forening på. I Lilleskolernes bestyrelse er vi nemlig ikke i tvivl om, at det kan betale sig at lave lilleskole i Det kan betale sig for samfundet, der får kvalificeret og engageret undervisning og dannelse for endog meget - små penge. Det kan betale sig for forældrene, der i øjenhøjde får muligheder for at medvirke aktivt i deres børns skoleliv. Det kan betale sig for de ansatte, der får muligheder for at præge og udvikle netop deres skole med deres engagement og faglighed. Men størst er gevinsten, når vi ser, at børnene trives og lærer. Det er trods alt det vigtigste. Her skabes der nogle vigtige samfundsværdier ikke af den type, der kan måles af nationaløkonomer og produktivitetskommissioner; men værdier i form af mennesker, der er brug for i fremtidens samfund: Selvstændigt tænkende, innovative, selvberoende, iværksættende og socialt handlende mennesker. 5

10 TENDENSER FOR SKOLERNES INDTÆGTER Index Skolepenge Statstilskud Indtægter i alt Regnestykket Det kan betale sig, ja! Men regnestykket ser anderledes ud, hvis vi kun ser på økonomien. Danmark er stadig i økonomisk krise, men det er i høj grad udtryk for en politisk og økonomisk prioritering, at det negativt skal påvirke lilleskolernes og de andre frie grundskolers muligheder for at lave god skole. Regeringens økonomiske krisepolitik rammer helt uforståeligt grundskolen på dens tilskud. Det er slemt nok for folkeskolen, men endnu værre er det for de frie grundskoler, som rammes dobbelt. Beregninger viser, at skolerne reelt har mistet over kr. pr. elev om året i tilskud fra , hvor koblingsprocenten er nedsat fra 75% til 71%. Så når regnestykket gøres op, er der nogen, der kommer til at betale en høj pris. Først og fremmest de familier, som ikke kan vælge en fri grundskole til deres børn, fordi forældrebetalingen er blevet så høj, at de ikke har råd. Mange forældres økonomi er presset - måske på grund af udsigt til arbejdsløshed, måske på grund af dårlige lånemuligheder eller en umulig boligsituation. Samtidig har skolerne de sidste år været nødt til at skrue op for forældrebetalingen i takt med, at statstilskuddet er blevet mindre og mindre. Reelt er der tale om store geografiske og sociale forskelle mellem skolerne og deres muligheder for at hæve forældrebetalingen. Regeringen er godt på vej til at skævvride de frie grundskoler socialt. Det er en høj pris at betale. For familierne, som ikke længere har frihed til at vælge skole, der passer til familien. For alle de børn, som ikke passer ind i folkeskolens logikker, og som i dag trives og lærer i lilleskolerne og de andre frie grundskoler. For de lilleskolebørn, som dagligt oplever kvaliteten i mangfoldigheden. For samfundet som mister demokratisk overskud og skoleudvikling i verdensklasse. For sammenhængskraften, som udhules i takt med, at eksistensgrundlaget smuldrer under vores skoleform. En skoleform, som selv vores kritikere kalder rummelig og socialt ansvarlig Det er alvor nu - koblingsprocenten skal op, hvis ikke de frie grundskoler skal ende som et eksklusivt alternativ for de ressourcestærke forældre. En anden økonomisk udfordring Skolerne har heller ikke længere frit valg på øverste hylde i forhold til at låne penge til at finansiere om- eller nybygninger. For mange lilleskoler og friskoler udenfor byerne ikke mindst de nystartede - er det umuligt at låne penge i kreditforeninger. Dermed umuliggøres idealerne i den frie skoletanke: At forældrene lokalt og holdningsmæssigt kan samles om at lave netop den skole til netop deres børn, som de mener, er den bedste. Hermed er skolefriheden reelt truet det skal være økonomisk muligt for engagerede forældre at etablere netop den nye frie grundskole, de kan samles om. Rigtig mange uddannelses- og under- 6

11 LILLESKOLERNE 60 MEDLEMSSKOLER REPRÆSENTANTSKAB Hver medlemsskole har 1 stemme LILLESKOLERNES SEKRETARIAT BESTYRELSEN 7 medlemmer + 2 suppleanter visningsinstitutioner er de senere år blevet udlagt til selvejende offentlige institutioner, og de har også brug for at kunne vedligeholde og udbygge deres bygningsmasse fremover. De nye offentligt selvejende institutioner har væsentligt højere bygningstilskud end de frie grundskoler, så også her sker der en skævvridning på vores område. Politikerne har et stort ansvar: Der skal etableres nye og alternative muligheder for at kunne finansiere de nødvendige investeringer i bygningerne også på de frie grundskoler - fremover. Folkeskolereformen I Lilleskolernes bestyrelse ser vi, at bestyrelser og ledere ude på skolerne er optaget af identitetsspørgsmålet Hvem er vi og hvad vil vi?. Man er mange steder i gang med at tydeliggøre eller redefinere skolens pædagogiske grundlag, og ikke mindst den nye folkeskolereform bidrager til debatten på den enkelte skole. Ambitionerne i folkeskolereformen er store - om de kan opfyldes, er i sidste ende en kommunal udfordring. Men vi er bekymrede for, om den politiske ambition om det faglige løft og den nødvendige inklusion af de svageste elever kan ske, samtidig med at der gennemføres besparelser og nedskæringer. I bestyrelsen ser vi, at lilleskolerne tager kerneudfordringen op: Hvordan sikrer vi i overensstemmelse med skolernes værdier og pædagogiske særkender - både det faglige løft og inklusionen i sparetider? Fra specialundervisning til inklusion og social ansvarlighed Samtidig er de nye lovændringer om specialundervisning på vores område trådt i kraft i Skolerne har forberedt sig på det, og på Lilleskolernes Inklusionstræf i september var der allerede mange inspirerende bud fra lilleskolerne på, hvordan man lokalt kan håndtere inklusionen. Den nye ordning er kommet skidt i gang det første år. Beregningsgrundlaget for den 2-årige overgangsordning var desværre mangelfuldt, og da skolerne inden sommerferien fik meddelelse om tilskuddet, var det endt på 25% af det søgte timetal. En situation, der var så uholdbar i forhold til de enkelte skoler og elever, at skoleforeningerne måtte lave en særaftale om en ekstra afsnøring i foråret 2014, så dækningen her kan nærme sig 50%. Efter sommerferien 2014 er det stadig uklart, hvad der sker. Situationen er uholdbar. Lilleskolerne sidder med i Undervisningsministeriets arbejdsgruppe, men arbejdet er sat helt i stå, og der er først indkaldt til møder her i foråret 2014, hvad der bestemt ikke har været skoleforeningernes skyld. Vi skal også fremover sammen med de andre skoleforeninger - arbejde på, at der afsnøres rimelige midler til, at elever med særlige behov kan vælge en lilleskole eller en anden fri grundskole. Men vi skal også arbejde på, at de frie grundskoler får 7

12 8

13 de samme økonomiske muligheder som folkeskolen til at løfte opgaven. I kommunerne ser det ud til, at specialundervisningseleverne, det vil sige elever med over 12 ugentlige lektioners støttebehov, bliver sat i specialklasser eller på specialskoler en mulighed de frie skoler ikke har, men som vi fortsat vil arbejde for at få vel at mærke, hvis finansieringen følger med. Hvis ikke skolernes muligheder for at kunne rumme børn med særlige forudsætninger forbedres, er der fare for, at skolerne afviser børn og forældre. Det vil være endnu et argument for de frie grundskolers modstandere i forhold til, om skolerne løfter det sociale ansvar, eller i stedet vælger at afvise elever med særlige behov og sorterer børnene i døren efter faglige kvalifikationer og vanskeligheder. Debatten er allerede i gang i medierne. Det hidtidige udvalgsarbejde omkring inklusionstilskuddet har vist, at det er svært at finde nogle kvalitative tildelingsmåder, så pengene følger opgaven og eleven, og ikke bare bliver en teknisk forhøjelse af grundtilskuddet, enten fordelt pr. skole eller pr. elev. Vi skal som skoleforeninger kunne fordele midlerne kvalitativt, ellers mister vi politisk legitimitet. I Lilleskolernes bestyrelse mener vi, at der fremover skal kigges på en ny holdbar undervisningstilskudsmodel en model der i højere grad medtænker sociale, geografiske og økonomiske forhold og forskelligheder. Derfor er det også vigtigt, at Lilleskolerne og de andre skoleforeninger går konstruktivt ind i debatten om sociale taxametre eller andre fordelingsmåder af undervisningstilskuddet. I Lilleskolernes bestyrelse ser vi her nogle gode argumenter for at få sat koblingsprocenten op og dermed få noget af skolernes mistede tilskud tilbage. Fællessekretariat med Dansk Friskoleforening Lilleskolerne valgte at være en selvstændig interessevaretagende skoleforening, da Frie Grundskolers Fællesråd (FGF) blev nedlagt for 5 år siden. Ikke fordi vi ikke ønskede samarbejde med de andre skoleforeninger, men fordi vi mente, at skoleforeningerne havde behov for nye måder at samarbejde på. Måder, som først skulle undersøges og udvikles. Vi har siden FGFs nedlæggelse undersøgt mulighederne for et tættere sekretariatsmæssigt og politisk samarbejde på tværs af alle foreningerne, men konklusionen er, at det ser ud til at have lange fremtidsudsigter. Det kræver mange ressourcer - også flere end vi har af både bestyrelse og sekretariat, at være en selvstændig forening med høje ambitioner, og vi har længe måttet indse, at situationen har været uholdbar. Derfor er det meget glædeligt, at det nu er lykkedes Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening at indgå et ligeværdigt samarbejde om et fælles sekretariat. I Lilleskolernes bestyrelse ser vi oplagte fordele både ressourcemæssigt, kompetencemæssigt og geografisk ved at dele sekretariat. Samarbejdet er da også kommet rigtig langt på kort tid. Det fælles sekretariat vil qua sine bredere kompetencer og større ressourcer kunne understøtte de to selvstændige skoleforeningers politiske arbejde endnu bedre, og ikke mindst give medlemsskolerne en bedre rådgivning og en bedre ramme til de forskellige skoleformers herunder lilleskolernes - særlige netværk og mødesteder. Både Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening har mange forskellige medlemsskoler med forskellige pædagogiske og skolekulturelle forståelser. Denne mangfoldighed og skoleformernes særpræg skal vi fortsat dyrke. Men skolerne deler også en række fælles vilkår og udfordringer. Derfor ser vi også længerevarende perspektiver i samarbejdet, der kan 9

14 10

15 udvikles over de næste år. Det nye samarbejde er et stort og vigtigt skridt for en skoleforening af vores størrelse. Hele det forudgående og intense forløb inden sammenlægningen har været præget af åbenhed, ligeværd og samarbejdsvilje, og vi er sikre på, at vi har fundet den rigtige samarbejdspartner. Vi håber også, at dette tætte samarbejde kan inspirere og invitere de andre skoleforeninger til også at samarbejde endnu tættere såvel sekretariatsmæssigt som politisk. De Frie Grundskoler og Åben Skole I Lilleskolernes bestyrelse er målet stadig, at skoleforeningerne tilsammen kan tale med én stemme overfor politikere og omverden. Derfor har det været glædeligt og tiltrængt, at skoleforeningerne har kunnet samles i en fælles mediekampagne under navnet De Frie Grundskoler. Kampagnen har været rullet ud siden efteråret 2012 blandt andet i form af annoncer i de landsdækkende medier og talstærk repræsentation på folkemødet på Bornholm. Et opfølgende initiativ, Åben Skole, blev afholdt den 7. november Trods en usikker start må det betegnes som en succes, hvor over 200 grundskoler fordelt over hele landet åbnede dørene for nysgerrige forældre og omverdenen. Langt hovedparten af skolerne har tilkendegivet, at de var glade for arrangementet og ønsker at forsætte, og rigtig mange skoler, der ikke nåede det, vil gerne være med i En god og tilbagevendende markering af, at vi som frie grundskoler findes og ikke vil lukke os om os selv. Ambitionen med De Frie Grundskoler må være, at der udvikles et endnu tættere samarbejde om en fælles kommunikationsplatform og et fælles talerør i forhold til medier, politikere og andre interessenter. Det nuværende løse samarbejde mellem skoleforeningerne fungerer på mange måder godt i det daglige og i enkeltsager, men for Lilleskolernes bestyrelse er der ingen tvivl om, at de mange selvstændige foreninger og den manglende fælles politiske kommunikation koster både indflydelse og tilskudsmidler til skolerne. Det er en stor udfordring for skoleforeningerne, og det kræver både samarbejde, fælles ressourcer og kompetencer. Overenskomster og arbejdstid At forårets overenskomster ville blive vanskelige, havde de fleste skolefolk vel regnet med, men at forløbet skulle ende med et regeringsindgreb i den form det fik, kom bag på de fleste også i Lilleskolerne. Undervejs var Lilleskolerne som en lille brik uden for det egentlige store forhandlingssystem i en vanskelig situation, og mulighederne for at kunne kommunikere frit og selvstændigt var begrænsede. Især da den til tider afsporede debat primært handlede om folkeskolens forhold. Udgangspunktet for, hvordan foreningen skulle forholde sig under konflikten, var at holde fokus på at hjælpe skolerne igennem den konflikt, de var tvunget ud i, således at de kunne stå bedst muligt til at genoptage arbejdet, undervisningen og være den gode skole for børnene, som forældrene med rette forventer. Der er ingen tvivl om, at konflikten og dens resultat har påvirket den danske lærerstand og herunder også lærerne på De Frie Grundskoler. Mange lærere har oplevet en manglende respekt eller opbakning fra samfundets side. Det har også været svært som lærer og leder på mange skoler at være i et langvarigt loyalitetsdilemma, et dilemma der er næsten usynligt i det daglige arbejde, hvor man både kan være loyal mod fagforening, skole og skoleform samtidig uden de store problemer. Arbejdet med at diskutere og tilrettelægge lærernes fremtidige opgaver inden for rammerne af den nye aftale har været i gang siden sommerferien ude på 11

16 12

17 lilleskolerne, og der har været usædvanlig stor interesse for årets ledermøder- og internater, der har haft de nye vilkår, rammer og udfordringer på dagsordenen. I Lilleskolernes bestyrelse har vi den opfattelse, at skolerne i høj grad ser, at der åbnes nogle muligheder med den nye aftale. Muligheder for lokalt at skærpe, hvad den gode skole er, muligheder for at definere lærernes medansvar og medindflydelse på nye måder. De enkelte lilleskoler virker optimistiske omkring opgaven og har et forspring: Mange skoler har reelt set øvet sig på opgaven i mange år inden for den hidtidige arbejdstidsaftale. Der er for så vidt ikke meget nyt i den nye aftale det handler om at tage ansvar på skolerne både i ledelsen og blandt medarbejderne for at lave den gode skole og få det til at lykkes - også næste år. Måske viser det sig, at de rammer med meget færre regler og snærende centralt fastsatte begrænsninger er en fordel og befordrer nye initiativer? Lilleskolerne øver sig altid og har altid kunnet finde frem til uproblematiske og dialogbaserede måder at takle opgaverne på. Samarbejdet med Frie Skolers Lærere (FSL) er naturligvis blevet påvirket af konflikten og den konkrete måde, foreningerne er behandlet på i spillet om forhandlingssystemer, magtpositioner og styringsrationaler. Undervejs har både skoleforeninger og FSL med rette kunnet føle sig sat udenfor døren. I Lilleskolernes bestyrelse vil vi pege på den store opgave, som skoleforeningerne nu har sammen med FSL i at klæde både lærere og tillidsfolk på til de kommende udfordringer. Vi skal blive bedre til at samarbejde om kurser og videreuddannelser og har en fælles interesse i at genrejse omverdenens respekt og tillid til lærerne. Det er endelig lykkedes skoleforeningerne og BUPL at udarbejde og tiltræde en ny fælles overenskomst, omfattende alle skoleforeninger, til glæde for medlemsskolerne. Det har været et godt, solidt og på mange måder uproblematisk samarbejde, et eksempel til efterfølgelse i det fremtidige samarbejde, selvfølgelig i det kommende fællessekretariat med Dansk Friskoleforening, men også på tværs af alle skoleforeningerne. Ledelsesudvikling Ud over den daglige rådgivning og vejledning fra sekretariatet, hvor henvendelserne bliver flere og flere og mere og mere komplekse, er det primære område at hjælpe medlemsskolerne med at kvalificere ledelserne både lederne og bestyrelserne. I Lilleskolernes bestyrelse har vi særligt fokus på lederudvikling - muligheden for at lederne kan mødes til træf, kurser eller informationsmøder, hvor der udover det faglige indhold også kan udveksles erfaringer og skabes netværk. I år har der været et usædvanligt stort fremmøde på ledermøder og workshops om de nye arbejdstidsregler. Lilleskolernes bestyrelse registrerer, at der er et stort behov hos lederne for at mødes og kunne diskutere og reflektere over de konkrete ledelsesopgaver. Vi skal fremover tænke og planlægge ledermøderne ud fra det behov. Flere af workshopperne blev arrangeret succesfuldt i samarbejde med Foreningen af Kristne Friskoler igen et eksempel på, hvordan foreningerne uproblematisk kan dele ressourcer og kompetencer til glæde for medlemsskolerne. Vi vil fremover prioritere ledelses- og lilleskoletræffene som de vigtigste i vores tilbud til alle medlemsskoler og i stedet målrette yderligere møder efter specifikke eller aktuelle behov. Også i år har vi prioriteret invitationer til at mødes med lilleskolefolk ude på skolerne. Der er mange nye bestyrelsesfolk og skoleledere, og det er vigtigt for os i Lilleskolernes bestyrelse at møde skolefolk i deres konkrete situation og omgivelser 13

18 SKOLEFORENINGER - samarbejde og partnere A I FOLKETINGET Ø B O F V C SKOLE- FORENINGER Lilleskolerne FAGLIGE ORGANISATIONER (Samarbejde og aftaler om overenskomster, kurser m.m.) Frie Skolers Lærerforening Frie Skolers Ledere BUPL 3F HK/Privat STATEN Undervisningsministeriet (Friskolelov, tilskud, tilsyn, vedtægter, tilskud til specialundervisning, certificering af tilsynsførende og prøve m.m.) Moderniseringsstyrelsen (Læreroverenskomst) Dansk Friskoleforening Danmarks Privatskoleforening Deutcher Schulund Sprachverein Efterskoleforeningen ADMINISTRATIONSENHEDER Fordelingssekretariatet (Tilskud til vikar, fripladser, certificering af tilsynsførende) Certificeringsudvalget (Uddannelse af tilsynsførende og indstilling til certificering FORSKNING (Deltager i følgegrupper og samarbejder om konkrete projekter) Nationalt Videnscenter for frie skoler Foreningen af Katolske Skoler Foreningen af Kristne Friskoler SAMARBEJDSORGANER (Uformelt samarbejde om skolepolitiske interesser. Forummøder, Formandsmøder, Sekretariatssamarbejde) Frie Skolers Forum MEDIER OG OFFENTLIGHEDEN (Kommunikation der udspiller sig i offentligheden og de forskellige medier) Frie Fagskoler Private Gym. og Studenterkurser De Frie Grundskoler 14

19 I år måtte vi aflyse formandstræffet for bestyrelsesformændene, da der var vigende interesse. Til gengæld har der været stor interesse for introkurserne for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvor rigtig mange nye bestyrelsesmedlemmer mødte op, og der var usædvanligt mange deltagere til efterårets to regionsmøder. Flere af de lilleskolebestyrelser, der inviterer Lilleskolerne ud på deres bestyrelsesmøder, refererer positivt til netop udbyttet af disse intromøder, så de skal fastholdes og udvikles også i det nye fællessekretariat. Skolen er et fællesskab mellem mange engagerede deltagere Det er ude på skolerne, at politikken skabes siger vi i Lilleskolerne. Det er den enkelte skoles pædagogiske praksis og tanker, der skaber opmærksomhed og reaktioner fra omverdenen, og hverken hvad vi i Lilleskolernes bestyrelse mener, eller hvad politikerne på Christiansborg ønsker af os. Det er derfor ikke kun en ret, men også en forpligtigelse at lave lilleskole. Lilleskolen skabes hver dag i et respektfuldt og forpligtende møde mellem deltagerne: Børn, forældre, ansatte, ledelse og bestyrelse. Lilleskolen skabes hver dag, fordi man vil noget sammen. Nogle gange er det store ambitioner om et bedre samfund for børnene, der er drivkraften, nogle gange er det endnu bedre undervisning, og nogle gange er det blot ønsket om nogle bedre toiletforhold på skolen. Foreningen har ingen opskrift på, hvad der skal lægges særlig vægt på i det forpligtende møde på den enkelte skole, men der skal være en meningsfuld og sammenhængende samtale på lilleskolerne; en respektfuld og involverende dialog. Denne samtale vil vi som forening gerne bruge endnu flere kræfter på at nære og udvikle. Bestyrelsens ambition er, at skolerne i endnu højere grad skal kunne bruge foreningen og de netværksmuligheder, den giver til at kvalificere den samtale om skolernes egen identitet, der altid trænger sig på ude på lilleskolerne. Der kommer hvert år nye lilleskoler til. I skrivende stund er der 60 medlemsskoler, der er vidt forskellige i historie, baggrund og pædagogisk praksis. Vi skal fremover både i Lilleskolernes bestyrelse og i samarbejdet med Dansk Friskoleforening sikre, at der stadig kan opstå nye skoler, og at de kan få rammer, liv og retning. Skolefriheden og undervisningsfriheden i Danmark fungerer kun i praksis, hvis den hver dag afprøves og udfordres. Tak for samarbejdet Som det forhåbentligt fremgår tydeligt af denne beretning, tillægger vi i Lilleskolernes bestyrelse samarbejdet med skoleforeningerne og de faglige organisationer stor betydning. Især har vi glædet os over, at samarbejdet mellem skoleforeningerne fortsat er inde i en god og frugtbar udvikling, der både skaber resultater og peger fremad. Derfor retter vi i år en særlig tak til kollegerne i de andre foreninger for samarbejdet om kampen for skoleog undervisningsfriheden og for at sikre gode og rimelige vilkår for skolerne. Tak til grundskoleforeningerne: Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverien, Foreningen af Katolske Skoler, Foreningen af Kristne Friskoler samt Private Gymnasier og Studenterkurser og tak til Efterskoleforeningen og Frie Fagskoler. Overalt hvor vi kommer frem, møder vi engagement og ordentlighed. Tak for godt samarbejde i årets løb til Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Ledere, BUPL, 3F og HK. Tak til medarbejderne i Fordelingssekretariatet og ikke mindst en tak til medarbejderne i ministeriet og styrelser. Og tak til de mange politikere, der engagerer sig i de frie grundskoler og lytter til vore synspunkter. Tak til medarbejderne på sekretariatet, der hver dag yder højprofessionel service til både medlemsskoler og bestyrelsen En skoleforeningsbestyrelse som Lilleskolernes skal repræsentere medlemsskolerne, men skal også varetage foreningens drift og udvikling. Det kræver selvfølgelig de rette kompetencer, men også indsigt, holdninger, diskussioner og beslutningskraft. Arbejdet i Lilleskolernes bestyrelse i år har været fordelt og trukket på alle medlemmernes frivillige ressourcer og engagement det er dette engagement, der driver foreningen, men det bygger på de dedikerede skolefolk ude på skolerne. Uden jer ville det ikke give mening. BESTYRELSEN 15

20 SPECIALUNDERVISNING: SKOLERNES UDGIFTER Kr. pr. elev Afledte lærerudgifter min. +40% af bevilling Egne timer (0,09 t. pr. elev) Tilskud til specialundervisning SPECIALUNDERVISNING: UDVIKLING I TILSKUD Kr. pr. elev Andel af Indtægterne ,50 % ,00 % ,50 % ,00 % 6,50 % 6,00 % 5,50 % 5,00 % 4,50 % 0 4,00 % Tilskud til svært handicappede Tilskud til specialundervisning og støtteundervisning Linjen viser tilskuddets andel af indtægterne 16