førtidspensionisten Hvem er Førtidspensionisten? Hvad er en Førtidspensionist?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "førtidspensionisten Hvem er Førtidspensionisten? Hvad er en Førtidspensionist?"

Transkript

1 førtidspensionisten Bladet for langtidssyge, flex- og skånejobbere udgives af Landsforeningen for førtidspensionister NR. 1 Januar 2008 Hvem er Førtidspensionisten? Hvad er en Førtidspensionist?

2

3 Forsidefoto: Carl-Erik. Indhold Leder Denne gang vil jeg igen starte med at sige velkommen til to nye lokalforeninger, en i Sønderborg og en i Tønder. Fra d. 1. januar 2008 har Landsforeningen meldt sig ind i Pensionisternes Samvirke, jeg håber at vi vil få et godt samarbejde og kan nævne at, vi vil få adgang til rabatter i forskellelige forretninger og firmaer, med det medlemskort som følger med medlemskabet. Landsforeningen vil få ret til 3 delegerede på Pensionisternes Samvirke`s generalforsamling. Pensionisternes Samvirke er med i en paraply organisation som hedder Ældremobiliseringen, som blandt andet driver datastuer rundtomkring i landet. Landskassereren blev d år og i den forbindelse vil jeg gerne sige et stort TILLYKKE! Landsmødet vil blive afholdt tirsdag d.06 maj Og så til forside spørgsmålene Hvem er så Førtidspensionisten? Det er kvinden yderst til venstre. Hvad er en Førtidspensionist? Formålet med de to spørgsmål er at få folk til at tænke over, at et af de største handicap man har som Førtidspensionist er at man ofte ikke har et synligt handicap, og dermed kan folk ikke tro andet end at man er rask. Når man så fortæller folk at man er Førtidspensionist, kan man se på dem at de tænker på de klip som ofte er blevet vist i tv, hvor man ser diverse misbrugere omkring en bænk, og dermed er man så stemplet som samfundsnasser. Det skal her indskydes at jeg mener at de omtalte mennesker er fremstillet uretfærdigt, da misbrug jo Landskasseren Alvilda Nielsen fyldte 60 år Seneste nyt om lægekonsulenterne! Skattenedsættelser for de højestlønnede? Hvad er et menneskes værdi? Mit mareridt NÆSTE BLAD udkommer juli 2008 også er en invaliderende ting og som dermed sagtens kan berettige en Førtidspension. Der er en udbredt opfattelse i befolkningen af at det er for nemt at få tildelt en førtidspension, jeg hører tit udsagn om at man går bare ned på kommunen hvis man har lidt ondt, så giver kommunen en førtidspension. Hvis man følger udsagnet om at gå på kommunen og beder om at få en førtidspension, vil det være på foreliggende grundlag, som er de oplysninger som kommunen ligger inde med på det tidspunkt man søger. Jeg kan ikke kraftigt nok sige, at sådan er det ikke!! Over 98 % af disse ansøgninger bliver afslået! Man skal igennem en meget langvarig, ofte årelang sagsbehandling, hvor man hvis man er gift eller samlevende risikerer at miste hele sin indkomst, fordi ægtefælle/samlever har en indtægt. For enlige er der en stor risiko for at komme på kontanthjælp, som ofte er meget lavere end deres tidligere indkomst. Vi har ikke selv valgt at blive syge, handicappede eller udsat for en ulykke, men når det så sker, er vi udsat for både mistænkeliggørelse,langvarig sagsbehandling og som tidligere skrevet udsat for fordomme og forudfattede meninger. Er det forkert at Førtidspensionister vil se ud og opføre sig som raske mennesker når de færdes blandt andre? Jeg vil kalde det et forsøg på at udvise lidt værdighed, men det som andre ikke ser, er de omkostninger det har at udvise denne værdighed. Førtidspensionister er også en slags mennesker. I og jeres familier ønskes en GOD JUL samt ET GODT NYTÅR Nye regler for sygesikring! SuccesLiv Vi har ingen retssikkerhed Det sker lokalt Landsbestyrelsen førtidspensionisten Årgang 5 - Nr. 1/2008 UDGIVET AF: Landsforeningen for Førtidspensionister v/ Carl-Erik Nielsen, Landsformand Stengade Rønne Tlf REDAKTION: Carl-Erik Nielsen, ansvarshavende ANNONCER: førtidspensionisten Skovkildeparken 23, Virring 8660 Skanderborg Tlf LAYOUT: FL Reklame Tlf TRYK: Silkeborg Bogtryk Tlf EFTERTRYK: Artikler kan eftertrykkes/citeres mod tydelig kildeangivelse, jvf. ophavsloven. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale HJEMMESIDE: Tidligere udgivelser kan ses på landsforeningens hjemmeside: ISSN: førtidspensionisten 1/2008 3

4 Landskasseren Alvilda Nielsen blev d år Hun ønskes et stort tillykke med dagen fra hele Landsforeningen. 4 førtidspensionisten 1/2008

5 Seneste nyt om lægekonsulenterne! førtidspensionisten 1/2008 5

6 6 førtidspensionisten 1/2008

7 Er det rimeligt at lave skattenedsættelser for de højestlønnede? - når gifte og samlevende førtidspensionister betaler 70 % af indtjeningen, nemlig 40% i skat og 30% i fradrag i pensionen? Landsforeningen for førtidspensionister foreslår fjernelse af den uretfærdige ægtefælle/samleverafhængighed. Ved at fjerne ægtefælle/samleverafhængigheden, så vil samfundet få en gevinst i form af flere ægtefæller/samlevere som kan påtage sig noget mere arbejde, som det med de nuværende regler ikke kan betale sig, samt frigive nogle tusinde boliger ved at der er flere som vil flytte sammen når man ikke som nu bliver beskattet af samlivet. førtidspensionisten 1/2008 7

8 tekst Mona Andersen Hvad er et menneskes værdi? 7669,- kr. pr. mdr. er den værdi regeringen mener et menneske i Danmark har når det menneske ikke længere er et aktiv for arbejdsmarkedet, når mennesket har tilladt sig at blive syg efter mere end 25 år på arbejdsmarkedet med at tage sig af de gamle, syge og handicappede, har passet de små børn og gjort rent for direktøren. 7669,- kr. pr. mdr. er det man mener et menneske kan leve af i Danmark i 2007, man kan jo bare lade være med at bo i en lejlighed fra 50 erne, man kan bare lade være med at have varmt vand og bad og man kan bare lade være med at råde over hele 73 kvm fordelt på 21/2 værelse. Desuden kan man bare lade være med at have lys i boligen, gas at lave mad på, et lille indbo at forsikre, et gammel tv at betale medielicens af, en udgift til transport til div. lægeundersøgelser og behandlinger og en telefon så samme behandlere & myndighedspersoner kan komme i kontakt med en. 7669,- kr. pr. mdr. er hvad man skal leve for (eller dø af ) når man ikke længere kan være på sygedagpenge og er faldet for varighedsbegrænsningen, mennesker der har giftet sig er endnu mindre værd, de får 0, hvis de har været så ubetænksomme at gifte sig med en der bare har mindstelønnen. Hvad er det for et samfund vi lever i, der gør en dyd ud af at presse mennesker der i forvejen er meget hårdt ramt, mennesker der i forvejen ligger ned, hvornår er det blevet den gængse opfattelse at alle kontanthjælpsmodtagere er arbejdssky, socialbedragende misbrugere og bare skal overtales, ved at presses økonomisk til at komme ud og arbejde og hvis ingen vil ansætte disse bedragere, så sætte dem til at fange farlige snegle, hvordan kan det være, at når man er syg skal man ikke kun slås med sine sygdomme, psykiske som fysiske, smerter og eventuelle funktionsnedsættelser, men også med økonomiske problemer, for nogle ruin og sidst men ikke mindst, hvor længe skal man tåle omgivelsernes fordømmelse, for når man er på kontanthjælp så er man bare doven, ikke syg, for så havde man jo fået sygedagpenge eller pension, for sådan er det jo i Danmark. Min historie Kunne fylde mange sider og det gør den, men jeg skal forsøge at fatte mig i læsevenlig korthed selv om det ikke er min stærke side, for jeg brænder for at oplyse andre omkring den uretfærdighed der bliver flere og flere syge til del i det danske samfund i førtidspensionisten 1/2008

9 Jeg blev sygemeldt i juli 2005 med ryggen, opereret i samme i maj 2006, fik i den forbindelse (diagnosticeret i august 2006) opdaget en bindevævslidelse der ikke kan behandles (Ehlers- Danlos Syndrom) og som er grundlæggende årsag til mine mange gigtlignende smertetilstande i alle led, nogle led er mere ramt end andre. Jeg har jo altid i mit 25-årige arbejdsliv troet at det var "normalt" at jeg havde smerter i ryg, skuldre, arme, håndled, fingre og i hofte og ankler, det troede jeg alle havde der arbejde indenfor mit fag (pleje & omsorg, rengøring) og har aldrig "pebet" over det, men har nu opdaget at det har "alle" ikke, at smerterne skyldes min bindevævslidelse og at jeg altid har overforbrugt af min krop. I dag har jeg udsigt til en endnu større rygoperation, en hvor man stivgøre flere led i lænderyggen da jeg antageligt har et stort rodtryk med mange nerver i klemme, jeg lider af brændende nervesmerter i højre ben og behandles med epilepsi medicin, men da det er et led i en smertebehandling er der ikke tilskud til denne, jeg har slidgigt i hele ryggen, smerter i højre skulder og følelsesløshed i højre arm og hånd, kan f. eks ikke skrive i hånden og oplever også at tabe ting da min hånd pludselig nægter at adlyde. Min bindevævssygdom giver mig hybermobilitet i hele kroppen og deraf overbelastning/overstræk af alle led (Pinocchio-syndromet = der er ingen bånd der binder mig ) samt depression, social fobi og invaliderende angst. Allerhelst ønsker jeg nu nok i min tilstand efterhånden at få tilkendt en lille pension som ville gøre mig i stand til at have et værdig liv og give min tilværelse lidt ro og dermed livskvalitet så jeg ikke hele tiden skal kunne magte ikke at vide hvad dagen i morgen bringer, men pensionstanken er en tanke jeg ellers hele tiden afvist da jeg kun ønskede at returnerer til arbejdsmarkedet, så det er noget af en kamel at sluge for mig at skulle acceptere at jeg nok aldrig kommer det igen. Men det bliver nu ikke helt let at få startet sådan en pensionssag da jeg hele tiden får af vide af forskellige sagsbehandlere at jeg er så veluddannet og velfungerende at jeg bare kan gå ud og skaffe mig et job (efter 5) når jeg bliver "rask" nok og evt. må arbejde deltid for egen regning, hvis jeg ikke mener at kunne klare fuldtid, altså er der ingen udsigt til hjælp i nogen retning mht. revalidering (fik jeg i også pga. min dårlige ryg, så det er udelukket) eller pension, da jeg jo kan trække vejret uden hjælp og samtidig vrikke med venstre hånds lillefinger, så jeg har en rest-arbejdsevne, et ord alle i min situation har lært at hade af et inderligt hjerte, der skal udnyttes. Nu er jeg altså faldet for varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, efter to års usynlig sagsbehandling, hvor man slet ikke har taget hensyn til den ressourceprofil jeg selv skrev i juli 06 og gav til den sagsbehandler, betalt til formålet, som skrev den ren og sendte den til jobcentret som så smed den væk, men så var det jo godt det var mig selv der havde skrevet den, så kunne de få min kopi. Så nu er jeg også tilmeldt Jobcentret som aktiv jobsøgende og kan fra d.d. sendes i fuldtidsbeskæftigelse/aktivering, med mine krykker, mine (bla. morfin) tabletter og mine øvrige hjælpemidler, for man skal nemlig være fuldt arbejdssøgende for at kunne søge kontanthjælp som syg. Min påstand er at hvis jeg var blevet behandlet værdig efter arbejdsevnekreteriet og var blevet henvist til arbejdsprøvning på et Reva-center hvor der er faglig eksperitice til at hjælpe og vejlede fysisk og jeg dermed ikke skulle slæbe rundt på tunge varer i det transportfirma jeg i stedet blev arbejdsprøvet i, (hvilket gav min ryg det sidste triste skub) stå i timevis i samme stilling og åbne kuverter, (hvilket var meget smertefuldt og endnu mere ødelæggende for mine skuldre, arme og fingre især i højre side da jeg er højrehåndet- men også belastede for min ryg og mine ben) og hvis jeg i denne periode kunne være blevet indstillet til revalidering overvejende sandsynligt eller kunne have fået startet en pensionssag og dermed kunne have haft mentalt ro omkring min økonomiske situation, så var jeg måske heller ikke endt i den voldsomme psykiske krise der kostede mig knapt 4-ugers indlæggelse på psykiatrisk hospital, så kunne mine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, på lempelige vilkår (fleksjob) måske havde været lysere end jeg ser dem nu og en pensionsansøgning kunne slet ikke komme på tale, da jeg ville få blankt afslag i morgen ifgl. konsulenten på jobcentret for sygedagpenge, fordi jeg slet ikke er syg nok til at kunne få en sådan. Man hyrede så midt i hele forløbet, et privat konsulentfirma til at hjælpe Jobcentret for sygedagpenge og som i mit tilfælde resulterede i mødet med en kvindelig konsulent S. M som på første møde hvor jeg have bisidder med, fremstod som meget anerkendende overfor mine problemstillinger og ville, citat: Gøre alt for at hjælpe, da *jeg* ikke er kommunens mand, men ansat til at hjælpe borgerne der er endt i en vanskelig situation og da jeg så dine papirer, måtte jeg bare se mennesket der havde været gennem hele denne langvarig, grænsende til ligegyldige sagsbehandling og som jeg bare må kunne gøre noget for citat slut. Desværre var S. M ikke så anerkendende da jeg til det næste møde mødte op alene, nu handlede det pludselig om at få mig over på kontanthjælp så jeg kunne blive behørigt arbejdsprøvet der, men at hun selvfølgelig ville indkalde mig til en samtale hvis det blev kontanthjælpsvejen, for sådan var hun.. Desværre led hun, ligesom de andre sagsbehandlere/ konsulenter på min sag, af dårlig hukommelse, for også hun glemte pludseligt sin tale og ansvar. Når sjælen brækker pga. forkert og langvarig sagsbehandling Jeg oplevede at min sjæl gik i stykker i forlængelse med en "Hovsa-arbejdsprøvning" i en reception i et privat firma lige op til julen 2006, jeg skulle være der i 6 uger, mod normalt 13 fordi jobcentret for sygedagpenge ikke ville forlænge mine sygedagpenge længere end til 31. januar (det blev så alligevel administrativt forlænget frem til 30. september 2007 da man ikke kunne nå at behandle min sag tidligere, fordi jeg havde været så ubetænksom at bebyrde dem ekstra ved at svare på alle partshøringer, så det var i grunden min egen skyld, men det resulterede i at jeg levede i 8 mdr. fra dag til dag med administrative forlængelser) Men jeg var heldig, jeg mødte i denne reception en meget sød kvinde som tog virkelig pænt i mod mig, men meget hurtigt- efter få dage faktisk, fandt direktøren ud af at de så kunne trække hende til andre opgaver og overlade receptio- førtidspensionisten 1/2008 9

10 10 førtidspensionisten 1/2008

11 nen til mig, jeg havde aldrig i mit liv arbejdet i en reception og det var ikke bare en loppetjans med hyggelige telefonsamtaler, det var store udfordringer der faktisk krævede et indgående kendskab til dette transportfirma jeg nu var havnet i, et kendskab jeg af gode grunde ikke havde. Desuden kom div. chauffører og skulle købe julegavevin og alt muligt andet til deres kunder, varer som jeg skulle slæbe og sælge, så skulle der arkiveres på gammeldags manér, i tunge mapper i gulvniveau og som toppen af kransekagen fik jeg efter 2 uger det fulde ansvar for forsikringsafdelingen, der var nemlig kun en mand ansat og han skulle på juleferie - værs go min ven, bare kom i gang. Det endte med at jeg en dag mellem jul og nytår, hvor jeg skulle være derude helt alene, uden nogen at kalde på og spørge, oplevede jeg en morgen at jeg på min cykel på vej derud pludselig tabte orienteringsevnen, fik et black-out og ikke anede hvor jeg var - jeg husker ikke andet end at en sød ung pige stoppede og spurgte om jeg var okay og at jeg fik overbevist hende om at, det var jeg. Hvordan jeg kom hjem aner jeg til ikke, men hjem kom jeg og sygemeldt blev jeg, men troede jeg kunne starte igen efter nytår. Det gik rimeligt både d. 2 og 3. januar, men dagen efter, d. 4. januar tidligt om morgenen gik jeg i bad og bagefter kunne jeg slet ikke noget, jeg brød grædende sammen og min stakkels 19 årige søn måtte kontakte min eksmand og bede han om hjælp, jeg blev bragt til min dygtige og vidunderlige læge og han fik mig overbevist om at jeg trængte til hjælp og ro, at jeg hverken var tosset eller psykotisk og at en evt. indlæggelse på psykiatrisk hospital derfor var helt frivilligt, jeg accepterede og for at gøre en meget lang historie kort, så var jeg der i 31/2 uge og det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i mange år, jeg er ikke rask, så langt fra, jeg har oven i udviklet angst og social forbi og blev mistænkt for bipolar affektiv psykose (Maniodepressiv sygdom), men den teori arbejder vi, min dygtige psykiater og jeg, ikke ud fra pt., vi nøjes med resten, men ingen i dette behandlersystem er i tvivl om at usikkerheden omkring min (økonomiske) fremtid udløste denne voldsomme krise, som ignoreret- meget vel kunne have resulteret i at jeg ville have forsøgt at tage mit eget liv. Det er meget meget svært at acceptere at man ikke "bare" er fysisk syg, men også psykisk, men det værste er nu omgivelsernes mistro og fordømmelse, ikke mine nære og kære, men alle de offentlige instanser, naboer, genboer og andre "udenforstående" - men jeg er færdig med at være offer, jeg er meget mere værd og de erkendelse kan jeg bla. andet takke Pia i Hillerød for, fordi: Jeg er ikke alene På et tidspunkt kommer jeg ved et tilfælde, via et debatforum, i kontakt med en kvinde der selv er meget hårdt ramt af svær sygdom og fattigdom, en kvinde der har kr. 500,- pr. mdr. at leve for på kontanthjælp, en kvinde har kæmpet mange kampe med sin kommune for bare at få tilkendt transport til vigtige og uopsættelig sygehusbehandlinger, men som alligevel har styrke til at råbe op udadtil, der spørger om jeg kender Landsforeningen for førtidspensionister, med mottoet du er ikke alene og gennem hende får jeg mailadressen til Jan, formanden i Kbh. og i min dybe krise sender jeg ham hele min sag, mange mange sider og han reagerer prompte og beder mig komme ind til en snak, det er nu ca. 1/2 år siden og jeg har været hele møllen igennem med partshøringer, fratagelse af sygedagpenge, klager og afslag, alt dette i tæt dialog med foreningen som har givet gode råd og relevant vejledning omkring hvordan man (kan prøve at) gebærde sig i systemet, men vigtigst af alt, så har jeg haft stor glæde og udbytte af cafe sammenkomsterne med andre ligesindede og ikke mindst mødet med socialborgmester i København, Mikkel Warming et meget interessant og informativt møde, men det vigtigste er at man finder ud af at Du er ikke alene. førtidspensionisten 1/

12 tekst Vibeke Pedersen Mit mareridt Den 31/ blev mit livs mareridt. Kl vågnede jeg til en ny dag, men sikke en dag. Mit liv var pludselig et mareridt fuld af angst for lige nettop den dag. jeg græd og græd og kunne slet ikke se noget godt ved tilværelsen. Jeg ringede min søster op og hun kom i løbet af,ja jeg ved ikke måske en halv time, men det føltes som en hel dag.vi fik en tid ved lægen og jeg fik da ringet til min arbejdsplads og sagt at jeg måtte blive hjemme den dag, men den dag blev et halvt år. Mit besøg hos lægen endte med, at han konstaterede en dyb depression, så han ordinerede lykkepiller med det samme og en ny tid en uge efter. I den uge der kom, var jeg ikke alene, min søster kom hver dag, sammen med min anden søster. Mine børn tog sig af mig på en ny måde, de var meget bekymrede for deres mor, jeg havde jo været deres ståsted og pludselig skulle der tages hensyn til mig. Jeg var så syg, at jeg ikke kunne komme ind på min arbejdsplads, jeg græd bare jeg skulle træde ind ad døren, så der kunne jeg ikke komme. Jeg fik en utrolig opbakning fra mine kolleger, min chef og brugerne. Jeg fik breve fra dem og en stor plance som de havde lavet og skrevet på.telefon opringninger fra brugerne, der fortalte at de savnede mig utrolig meget. Det varmede, så vidste jeg, selvom jeg var meget dårlig, at der var nogle der ventede på mig. Jeg kunne dog ikke helt undgå min arbejdsplads, da alle møder med mig og de forskellige indblandede, foregik der, men det tog mig næsten 2 dage at blive mig selv, når jeg havde været til et møde. Mine søstre var utrolig søde til at støtte mig ved at gå med til møderne. Min yngste søn var også med til et par møder og det hjalp ham til at forstå hvad der skete med hans mor. Det der plagede mig utrolig meget, var at jeg følte at jeg var blevet snydt, da man i sin tid havde ansat mig i flexjob. I 1998 var jeg blevet visiteret til flexjob, der var ret nyt på daværende tidspunkt. Man vidste ikke meget om det og loven omkring flexjob havde min arbejdsplads ikke sat sig ind i og åbenbart heller ikke kommunen. Den største fejl man gjorde, var at man ikke havde inviteret min fagforening med til forhandlingerne, så jeg sad ene over for en sagsbehandler min chef og den øverste inden for min afd. Sagen blev hastet igennem, fordi jeg var ved at falde for grænsen i fagforeningen og min understøttelse ville holde, så alternativet for mig, som min chef sagde, var bistandshjælp og det ville jeg ved gud ikke på. Resultatet blev at jeg skrev under på at arbejde 30 timer, men da jeg fik min første løn opdagede jeg at jeg havde skrevet under på 30 timer med løn for samme. Det ville med andre ord sige at jeg gik 1500,00 kr. ned i løn om måneden, hvilket jeg absolut ikke kunne leve af, lønnen var mindre end en pensionist fik udbetalt. Pensionisten har trods alt nogle goder som boligsikring og billigere bus, samt varmehjælp. Det kunne jeg jo ikke få, så jeg havde mindre end 7000,00 kr. om måneden, både til udgifter mad, tøj, gaver og fornøjelser. Hver gang jeg skrev til kommunen, skrev de bare tilbage til mig, at de ikke kunne se de havde lavet nogen fejl og jeg havde jo selv skrevet under på papirerne. Jeg skrev så til ekstra bladet om min situation i håb om de kunne hjælpe mig. De var fyr og flamme, det var lige noget for dem. 12 førtidspensionisten 1/2008

13 Overskriften lød sådan. Flexjobber snydt for kr i løn. Artiklen i bladet kom ikke mig til gode, det blev nærmest som man var pestbefængt. Borgmesteren som ekstrabladet havde haft i samtale, på det nærmeste overfaldt både ekstrabladet og mig, med en udtalelse som jeg aldrig glemmer og ikke desto mindre kendte han mig overhovedet ikke som person, han havde aldrig talt med mig, så han var helt ude i sovsen. Borgmesteren beklagede ikke engang at jeg stod i den situation som kommunen og min arbedsplads havde bragt mig i, han truede simpelthen bare med at fyre mig, hvis jeg ikke makkede ret, for kommunen havde da ikke lavet nogen fejl og hvis jeg blev ved og ekstrabladet skrev mere om sagen, ville jeg blive fyret og så kunne jeg komme på ventepenge indtil de engang fandt et nyt arbejde til mig, desuden var jeg bare en af den slags mennesker der kun havde arbejde, når de kommunen skaffede mig et. Jeg vil så lige tilføje her, at kommunen aldrig havde skaffet mig et arbejde, jeg har altid selv søgt, hvis jeg skulle have et arbejde. Min chef og Sundhedscenterlederen var så rasende på mig, at jeg overhovedet kunne drømme om at gå til et blad, at de ikke engang ville hilse på mig. Et år gik og der skete ikke spor, ekstra bladet ringede til mig og meddelte mig, at de ikke kunne komme videre med sagen, ikke nogen begrundelse, jeg spurgte ikke, for inderst inde var jeg klar over hvorfor! Jeg forsøgte så at få min fagforening til at gå ind i sagen, men deres eneste begrundelse var, at de ikke kunne gå ind i sagen, når de ikke havde været med til forhandlingerne, så ville det blive påstand mod påstand. Der går så yderligere et halvt år, hvor der ikke sker noget som helst, jeg ved ikke hvor jeg nu skal gå hen, for ret havde jeg, det vidste jeg. Allerede dengang i 1998, da jeg kom i flexjob, stod der i loven om flexjob, at man ikke måtte ringere stille flexjobbere økonomisk og det var lige netop det de havde gjort ved mig. Det blev så alligevel for meget for mig, jeg vidste jeg havde ret, men kunne ikke få det, så derfor gik jeg ned med flaget i Der gik næsten 3 måneder inden jeg kom til en psykolog, kommunen ville ikke betale for det, men de gav sig da og det er jeg glad for i dag. Min psykolog hjalp mig i alle ender og kanter og han deltog også ved et par møder, hvor jeg virkelig havde brug for støtte. Vi havde fået en ny leder hvor jeg arbejdede, hun var alle tiders, hun støttede mig utrolig meget og hende havde jeg tillid til. Min nye leder, psykolog og min sagsbehandler fik trumfet igennem, at jeg fik den løn jeg var berettiget til helt fra jeg kom i flexjob i 1998 og nu skrev vi Jeg er i dag overbevist om at kommunen har den største skyld i at jeg gik ned med flaget i 2002.Tænk at man skal kæmpe for sin ret i næsten 5 år, det er noget der slider på et menneske. Jeg har meget mere at skrive om, det her er kun en lille del af hvad man må igennem, hvis man bliver ansat i horsens kommune i flexjob, så pas på, ha altid fagforeningen med til alle møder med kommunen, når det drejer sig om arbejde! Efter min sag var afsluttet og vi var blevet enige om, at jeg skulle begynde på arbejde efter nytår 2003, begyndte der at falde en smule ro på mig og så begyndte det at gå fremad. Julen var dejlig, det er mange år siden jeg har holdt så god en jul. Alle mine 3 børn var samlet og vi hyggede os. Jeg troede det var løgn, men ikke en eneste gang var der misstemning, alle var i godt humør, selv min svigerdatter i var dejlig at være sammen med. Hun kan godt være lidt mut engang imellem. Klokken var over 12 midnat inden vi var hjemme. 2. juledag havde jeg både mine børn, børnebørn, min søster, svigerinde og et par venner til julefrokost. Det var hyggeligt og den gik lige efter bogen. Nytåret kom og jeg skulle begynde at arbejde igen, jeg var meget nevøs over hvad der nu skulle ske. Kunne jeg klare det? eller ville jeg blive stresset og måske gå ned med flaget en gang til. Alle på arbejde var hjælpsomme, man kan ikke beskrive den modtagelse jeg fik, den var ubeskrivelig. Jeg følte mig som en dronning, alt var tilrettelagt til mindste detalje. Jeg skulle ikke føle, at jeg blev overbebyrdet med arbejde. Pensionisterne og mine kolleger, tog så meget hensyn og de turde næsten ikke spørge mig om noget. Alle havde fået at vide, at jeg skulle føle mig velkommen og de måtte ikke stresse mig. Jeg startede med 1 time den første måned, for så at gå op på 2 timer i 3 uger. Derefter skulle jeg have 3 timer i 14 dage og til slut skulle jeg så op på 4 timer, ikke mere, for nu kunne jeg ikke klare mere. Efter jeg havde arbejdet 4 timer et par måneder, måtte jeg se i øjnene, at vi var gået for hurtigt frem, så jeg måtte ned på 3 timer igen, men så efter ferien i 2003, var jeg igen på 4 timer igen. Det var efter et stykke tid for meget, så jeg kom ned på 3 timer igen og der blev jeg, for jeg var efterhånden så tit syg, at jeg måtte have psykologhjælp igen. Det var i efteråret Efter nytår 2003, var jeg så stresset, at man på mit arbejde overvejede at sætte mig lidt ned i tid igen. Jeg var efterhånden næsten ude af stand til at huske bare små ting ting som jeg havde arbejdet med i næsten 10 år, kunne jeg ikke huske hvor var og jeg måtte gang på gang spørge, hvor er det nu vi har det og det. Telefonbeskeder glemte jeg, hvis jeg ikke lige fik dem skrevet op. Min arbejdsgiver var enestående, men efterhånden som tiden gik var det så grelt, at jeg sommetider måtte gå hjem før tid. Sygdom havde jeg hele tiden. Min bronchitis og astma var så slem at jeg hostede og hostede og måtte flere gange gå udenfor for at trække vejret. Hen på sommeren fik jeg så lungebetændelse og måtte blive hjemme i 14 dage. Jeg havde det nogenlunde da jeg begyndte igen, men der gik ikke lang tid, så skrantede jeg igen og var syg hele tiden. Jeg var ikke mange sure sild værd, mit arbejde blev mere og mere uoverkommeligt, min leder måtte gang på gang gøre mig opmærksom på, at jeg skulle stresse af og ikke lade mig gå på af små ting. Min leder og kollegaer blev i samarbejde med mig enige om, at jeg kun skulle have små opgaver og det jeg skulle lave blev skrevet op til mig, så jeg ikke glemte det. Jeg arbejdede nu 3 timer om dagen og det gik fint indtil jul, hvor alle havde taget hensyn til mig, de havde endda sendt mig hjem, når de kunne se på mig at jeg var træt. Efter nytår 2004 var jeg så nedkørt, at det var en hel pestilens for mig bare at møde op på mit arbejde. Midt i februar blev jeg så sygemeldt igen og jeg begyndte hos psykologen en time om ugen. Det var svært i begyndelsen, jeg førtidspensionisten 1/

14 14 førtidspensionisten 1/2008

15 græd næsten i den tid jeg var hos ham, så de første gange var næsten spildt, følte jeg! Mens jeg gik hos psykologen var jeg ikke særlig glad og der gik også en hel måned inden jeg så mig i stand til at arbejde en lille smule. Jeg havde to timer i starten og de dage jeg skulle til psykolog, var jeg overhovedet ikke på arbejde og skulle jeg til læge mente min chef heller ikke, at jeg på nogen måde kunne holde til først at arbejde og så til læge bagefter. Det blev jeg glad for, for det var hårdt nok for mig, både når jeg skulle til læge og psykolog. Jeg havde det nogenlunde når jeg var på arbejde. For der blev ikke lagt spor pres på mine skuldre, jeg lavede bare det jeg kunne overkomme, med mange små pauser ind imellem, hvor jeg så sad og talte en del med brugerne. Det var noget brugerne var glad for, der var nemlig ikke for meget tid til dem i dagligdagen. Jeg er i dag glad for, at min chef var så forstående over for min sygdom, som hun var, ellers var jeg gået ned en gang til og så var det jo ikke sikkert jeg var kommet op at stå igen. Efter tre måneder,var jeg igen så rask, at jeg kunne ånde lettet op og holde hos psykologen. På mit arbejde var man enig om, at tre timer var nok for mig, jeg var også meget træt når jeg kom hjem. Jeg arbejdede nu fra 9 til 12, for det var den tid jeg var bedst. Når jeg så slæbte mit trætte hoved hjem kl. 12, sov jeg det meste af eftermiddagen, så jeg havde intet ud af at få en mindre arbejdsdag. Kommunen ville heller ikke gå med til, at min arbejdsdag blev mindre, så alternativet var, at der skulle søges pension til mig, for hvis jeg ikke kunne holde til 3 timer, var jeg slidt så meget ned, at jeg måtte være berettiget til at blive indstillet til pension. Igen skulle jeg igennem en masse undersøgelser og igennem en masse samtaler hos diverse konsulenter, før man kunne indstille mig. Jeg var hos en psykiater i vejle og hos en jobkonsulent, samt alle de gange jeg rendte på kommunekontoret til samtaler, det var ikke få, så jeg var hele møllen igennem for tredje gang. Når man tænker på, hvad jeg har gennemgået af nedværdigelser i de 5 år jeg var i flexjob, kan man måske godt forestille sig, at jeg på et tidspunkt ville gå ned med flaget. Kommunerne tænker sig mange gange ikke om, de kører rask væk deres medarbejdere ned, uden at tænke på, hvad konsekvenser det kan få. Jeg følte mig så trådt på, at man ikke kan sætte sig ind i, hvordan det, at gå på arbejde hver dag og føle sig ydmyget, helt fra toppen og faktisk helt ned til dem du går sammen med hver dag. Jeg har været så meget igennem, at jeg ikke kan beskrive det, for hvis jeg gør det, går jeg ned igen. Hverken FOA, eller andre var i stand til at hjælpe mig. Jeg havde kun min familie og min leder, der gik i forbøn for mig. - Andre foragtede mig -. Min gamle leder var vildt forarget over, at jeg kunne finde på at gå til Ekstra Bladet og klage min nød over at jeg var blevet snydt efter overenskomsten og gik i 3 år for en løn for 30 timers arbejde, når jeg var berettiget efter loven til at få for 37 timer. førtidspensionisten 1/

16 16 førtidspensionisten 1/2008

17 tekst Alvilda Nielsen Nye regler for sygesikring! Den offentlige rejsesygesikring ændrer dækningen i det gule Sygesikringsbevis fra den 1. januar Det betyder, at rejselystne danskere ikke længere vil være dækket i samme omfang som tidligere. Ændringen er: Hjemtransport vil ikke længere være omfattet, hvis man bliver syg eller kommer til skade i Europa. Dette gælder hjemtransport fra alle lande undtagen Norge, Sverige Island, Færøerne og Grønland. Udgifter til lægebehandling vil også bortfalde, hvis man rejser uden for EU eller EØS Landende (Norge, Island og Liechtenstein) samt nogle enkelte mindre lande det betyder, at man fremover ikke længere kan få dækket udgifter til akut sygdom eller tilskadekomst ved rejser ril lande som f.eks.tyrkiet, Egypten, Kroatien,Tunesien og Marokko. Der har været talt meget om det blå EU sygesikringsbevis. Men det kan alene anvendes, hvis man: arbejder eller skal søge arbejde i udlandet er optaget på en udenlandsk uddannelsesinstitution er kronisk syg har været i behandling i Danmark og med rimelighed kan forvente at blive syg er på ferie- eller studierejse i mere end en måned er på forretningsrejse. Beviser gælder for et år og dækker ikke hjemtransport fra udlandet. En uddybning af anvendelsen af det blå sygesikringsbevis findes på internethjemmesiden Der er i tidens løb alt for mange som har sparet på netop rejsesygesikring, og som efterfølgende er kommet i store økonomiske problemer på grund af sygdom eller uheld i udlandet. Det er væsentligt, at der søges professionel rådgivning hos forsikringsselskaber eller i pengeinstitutter, såfremt man står over for en rejse til udlandet især efter 1. januar Mange er i dag dækket af kreditkortenes tilhørende forsikringsdækning, men det er væsentlig, at forhøre sig i sit pengeinstitut om kortet har en tilhørende rejseforsikrings - Dækning. Der eksisterer i dag et utal af forskellige korttyper på markedet, men der kan være meget stor forskel på dækningsomfanget Det kan endvidere anbefales, at eksisterende forsikringspolicer undersøges inden udrejse. En del af de eksisterende indboforsikringer m.v. indeholder diverse dækninger i forbindelse med rejse til udlandet. Rådgivning kan altid opnås hos lokale pengeinstitutter eller hos forsikringsselskaber. Vi kan anbefale følgende før afrejse: Husk forsikringsbevis måske i form af et kreditkort. Husk ikke at satse flere hundrede gange om året går det galt. Husk at undersøge præcist, hvad forsikringen dækker Husk altid at læge forsikringsbetingelserne igennem, så overraskelser undgås, hvis uheldet er ude. En sidste anbefaling, som dog ikke har med sygesikringsbeviser at gøre: Hvis man får medicin til stadighed, er der nogle præparater, der kræver medicinpas, spørg dit Apotek, om det kræves til det medicin du får. Flere slags medicin! Når man får flere slags medicin, og det er der jo mange af os og vore medlemmer der gør, kan man ofte spekulere på, hvordan de forskellige præparater virker i forhold til hinanden, det er der nu en mulighed for selv af undersøge: Lægemiddelstyrelsen har lavet en hjemmeside, hvor det kan lade sig gøre. Adressen er: Alvilda Nielsen førtidspensionisten 1/

18 18 førtidspensionisten 1/2008

19 SuccesLivSuccesLivSuccesLiv Den 10. oktober havde Førtidspensionisterne i Nordjylland inviteret til foredrag om Livsenergi. Lars Andrâ, Annette Jensen og Karen Johansen fra SuccesLiv fortalte om deres nye Liv efter behandling med livsenergi. Lona Nørlev (formand) og Anna-Lise Kiel (næstformand) byder de 3 personer fra SuccesLiv velkommen. Lars fortæller her om sit liv før og efter behandling med livsenergi, det var en betagende historie om hvordan hans helbred blev dårligere pga. stress og måtte til sidst opgive sit job, efter mange forgæves forsøg fra den normale behandlings verden, søgte han derfor den alternative vej og har nu et godt liv og efter at have stiftet bekendtskab med SuccesLiv, er han nu selv blevet alternativ behandler. Han vil gerne hjælpe andre, med at få et godt liv. Karen fortæller gribende om hendes barndom, ungdom og voksenliv, hvor hun hele tiden var domineret af først sin far, siden en ægtemand og gjorde alt for at behage alle andre, hun troede at hendes liv kun gik ud på at gøre andre tilpasse og ikke tænke på sig selv. Da hun på det nærmeste opgav at leve, fik hun hjælp fra stifteren af Succesliv og har selv taget uddannelsen, så nu er hun også behandler inden for Livsenergi. Annette havde også problemer med hendes arbejdsliv, hun måtte også bukke under for det pres der var på hende som skolelærer, et job hun var meget glad for. På et tidspunkt blev hun anbefalet at prøve Livsenergi, og efter en vellykket behandling kunne hun igen arbejde, men ville alligevel gå nye veje og blev så selv Livsenergi behandler. Hendes historie ligner lidt Lars` hvor et dårligt arbejdsmiljø kan ødelægge sit liv. Anna-Lise fortalte også om hendes liv, et liv med mange sorger og dødsfald inden for sin nære familie og det, samt en bindevævssygdom havde ødelagt hendes liv, det var en lang og gribende fortælling som ikke kan gengives, det skal man selv høre og opleve hende tale om. Men efter bekendtskab med Livsenergi er hun blevet et andet menneske og hun kan kun anbefale det til andre der har det dårligt. Livsenergibehandling går ud på at man ligger stille på en briks eller måske over telefon modtager behandlingen fra en af personerne fra SuccesLiv, der er ikke medicin eller anden behandlingsform med i programmet, man taler kun sammen førtidspensionisten 1/

20 20 førtidspensionisten 1/2008

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Støt vores Sponsorer de støtter os. Lions Club Stenløse-Veksø. Oticon PEOPLE FIRST. Egedal Kommune. Opt m sten

Støt vores Sponsorer de støtter os. Lions Club Stenløse-Veksø. Oticon PEOPLE FIRST. Egedal Kommune. Opt m sten Støt vores Sponsorer de støtter os Lions Club Stenløse-Veksø Oticon PEOPLE FIRST Egedal Kommune Opt m sten Vi planlægger aktiviteter et halvt år frem i tiden. Første gang i måneden er der fællesspisning

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN NYHEDSBREV JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN GENERALFORSAMLINGEN NY CAFÈ +35 I ÅRS NY PÅRØRENDEGRUPPE FACEBOOKGRUPPER BØRN/UNGEGRUPPER HALVÅRLIGT PROGRAM NYT FRA FORMANDEN Kære medlemmer. Godt nytår til jer

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Nr Liv der reddes skal også leves.

Nr Liv der reddes skal også leves. Nyhedsbrevet opt m sten Egedal - Frederikssund Nr. 3. 2016. Liv der reddes skal også leves. Dette er hjerneskadeforeningens slogan. Vi ved der sidder mange rundt omkring med et stort behov for en bedre

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

KRÆFTER TIL KRÆFT ADRESSELISTE

KRÆFTER TIL KRÆFT ADRESSELISTE KRÆFTER TIL KRÆFT ADRESSELISTE Formand: Birthe Risgaard Mortensen Saralystparken 14, 1 tv 8270 Højbjerg Tlf. 86 15 88 08 Næstformand: Jonni de Linde Engdalsvej 105 8220 Brabrand Tlf. 86 15 35 21 Kasserer:

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen december 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen december 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden Hård debat om fattigdom i Danmark rammer skævt (uddrag fra Medlemsforum, pressemeddelelse 02.12.11) Blandt de frivillige sociale organisationer har vi en oplevelse af mistænkeliggørelse

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA Alene Kristus er mit håb, LIVET MED JESUS han er mit sikre sejrsråb. Min hjørnesten og tilflugtsborg, han er mit værn i frygt og sorg. Et væld så dyb af kærlighed, hos

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland kan med glæde og stolthed fortælle, at vi har modtaget Handicapprisen 2014 uddelt af Handicaprådet i Sorø Nyhedsbrev Januar 2015 Aktivitetskalender

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 30 januar / februar 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV Nr. 1 januar 2014 Motto: Under Dannebrog Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV Hjemmeside: www.kongens-lyngby-marineforening.dk Marinestue: Sorgenfri Slot, Kongevejen

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Lysglimt Himmelev gl Præstegård Lysglimt Himmelev gl Præstegård 8. årgang nr 43 mar-apr 2011 Lysglimt-redaktionen Lizzi Klargaard, beboer på Afd B Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Lene Buchwald, Økonoma Rikke Søder, Aktivitetsleder

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til?

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? 4/2016 Sjælland & Øerne Tema: Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? Det går ikke! Læs de stærke beretninger Henriks kommentar Ingen senere tilbagetrækning uden bedre forebyggelse 69,5 år. Så

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Kampagnen Opgør med tabuet

Kampagnen Opgør med tabuet Kampagne: Opgør med tabuet Landsforeningen har i begyndelsen af 2014, i ugerne 5 til 8, sat en mindre kampagne i værk på facebook og hjemmesiden. Kampagnen Opgør med tabuet handler om at give hjælp til

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

www.bylderup-online.dk

www.bylderup-online.dk Du finder dette blad også på: www.bylderup-online.dk Burkal Bylderup Seniorklub www.bylderup-online.dk Sæson: 2013 2014 Samvær, omsorg, hygge, gymnastik, kortspil, petanque, kegling, sang, computer og

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 11. Årgang nr. 60 jan. / feb. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Susan Salomonsen, Aktivitetsmedarbejder Avisen

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere