Status på økonomiske nøgletal juni 2019

Transkript

1 NØGLETAL JUNI 219 Status på økonomiske nøgletal juni 219 Af: Kristian Skriver, økonom Fremgangen i dansk økonomi kom fint fra start i 219 med en vækst på,2 pct. i 1. kvartal. Trods væksten var en anelse lavere end i 3. og 4. kvartal sidste år, hvor væksten var på hhv.,4 og,9 pct., kan vi være meget tilfredse på vegne af dansk økonomi, der i løbet af det sidste år er steget med hele 2,2 pct. Det er en rigtig pæn vækst for dansk økonomi, og det skyldes, at dansk økonomi sluttede 218 af i fremragende form. Det er fremgang i salget i udlandet, der trækker væksten i dansk økonomi, hvor særligt den danske vareeksport klarer sig godt med en vækst på hele 5,1 % i løbet af det seneste år, når der vel og mærkes tages højde for prisudviklingen og almindelige sæsonudsving. Knap så pænt ser det ud for den danske tjenesteeksport herunder søtransporten, der i stedet er faldet med 1,1 pct. i løbet af det seneste år. Der er flot fremgang i det danske salg af varer både i og udenfor EU, hvor det særligt er salget til USA, der har høj vækst. Vi har dog på det seneste fået et par bekymrende nøgletal for det økonomiske opsving i USA, hvor beskæftigelsesfremgangen i maj måned var på 75. personer i maj mod en forventning om 175. personer, og samtidig er den amerikanske optimisme dalet siden februar. Det tyder på, at specielt den amerikanske industri påvirkes negativt af den generelle nedgang, vi har set i verdensøkonomien. De bekymrende nyheder om amerikansk økonomi kommer ovenpå, at USA og Kina har optrappet den igangværende handelskrig med højere toldsatser varer købt i hhv. Kina og USA. Usikkerhed omkring handelskrigen lægger en generel dæmper på væksten i verdensøkonomien. Danske forbrugere Ledighed og beskæftigelse: Beskæftigelsesopsving fortsætter; vækst i 71 måneder Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 3.6 i marts, når der tages højde for almindelige sæsonudsving. Det er en flot fremgang oven på februar måned, hvor beskæftigelsen steg med beskedne 3 personer. Dermed er beskæftigelsesfremgangen tilbage på det niveau, som vi har set det seneste halve år, hvor der i gennemsnit har været en beskæftigelsesfremgang på 3.5 hver måned. Fremgangen i marts betyder, at lønmodtagerbeskæftigelsen nu er steget uafbrudt i 71 måneder i træk, og fortsat er det på det højeste niveau nogensinde. Fremgangen i beskæftigelsen er gjort muligt af en række reformer af blandt andet tilbagetrækningsalderen herhjemme samt, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder er steget. Samtidig er der sket en stigning i antallet af medarbejdere fra udlandet, der arbejder i Danmark. Vi forventer, at fremgangen i beskæftigelsen fortsætter i år, og vi har netop set, at den samlede danske beskæftigelse (inkl. selvstændige) har krydset 3 mio. personer. Bruttoledigheden faldt i april med 3 fuldtidsledige, når der tages højde for almindelige sæsonudsving. Det kommer ovenpå, at ledigheden er steget i både februar og marts. Aprils fald bringer den samlede bruttoledighed ned på 13. fuldtidsledige, hvilket svarer til 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Dermed er bruttoledigheden uændret i de første fire måneder af 219 og ligger fortsat på sit laveste niveau siden februar 29.

2 Figur 1: Beskæftigelsesfremgang i marts ledigheden uændret Tusinde Samlet beskæftigelse Ledige (højre akse) Tusinde Kilde: Danmarks Statistik hhv. 23. maj og 29. maj 219. Note: Dataserierne er sæsonkorrigerede af Danmarks Statistik. Forbrugerforventninger: Forbrugernes optimisme stiger igen Forbrugertilliden, der viser forbrugernes syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation, oplevede i maj et større spring fra 3,7 til 5,9. Det er det højeste niveau siden september sidste år, men fortsat lavere end for et år siden. Optimismen toppede i juni sidste år, hvorefter den stille og roligt faldt frem mod januar, hvor den har ligget stabilt indtil maj måneds fremgang. Forbrugerne vurderer, at både deres families og Danmarks økonomiske situation er bedre i dag end for et år siden, og de forventer derudover også, at deres families og Danmarks økonomiske situation vil være bedre om et år. Med rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og pæne stigninger i reallønnen, er der da også god baggrund for luft i budgettet og plads til øget forbrug. Figur 2: Stigende optimisme blandt de danske forbrugere 16 Forbrugertillidsindikatoren Kilde: Danmarks Statistik 21. maj 219. Note: Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. / Dansk Erhvervs Nøgletal juni 219 2

3 Detailomsætning: Lille fald fra marts til april Detailomsætningen faldt med,3 pct. i april, når der tages højde for prisudviklingen og almindelige sæsonudsving. Faldet i april skyldes især, at handel med beklædning faldt med 5,1 pct., mens handel med fødevarer og andre dagligvarer steg med 1,2 pct. På trods af det samlede fald i omsætningen, så ligger detailsalget i april,9 pct. højere end december sidste år. Det er en fin start på det nye år for de danske handelsbutikker. Detailomsætningen er steget pænt i løbet af de senere år, men væksten har ikke været lige så stor som under sidste opsving frem mod finanskrisen. Det har i højere grad været bilsalget, der har trukket forbruget; hjulpet godt på vej af en række sænkelse af registreringsafgiften. Figur 3: Mindre fald i detailsalget i april Indeks 215 = Detailomsætning, sæson- og priskorrigeret jun-12 dec-12 jun-13 dec-13 jun-14 dec-14 jun-15 dec-15 jun-16 dec-16 jun-17 dec-17 jun-18 dec-18 Kilde: Danmarks Statistik 27. maj 219 Virksomhederne Konjunkturindikatorer: Stigende optimisme i industrien Industriens konjunkturindikator, der indikerer industriens optimisme, er dalet siden i august sidste år, men stabiliserede sig omkring årsskiftet. Indikatoren er sidenhen langsomt steget. Der er dermed en tendens til en spirende optimisme blandt de danske industrivirksomheder. Anderledes ser det ud for serviceerhvervene i maj, hvor konjunkturindikatoren faldt fra april til maj. Faldet kommer dog på et tidspunkt, hvor nettotallet i april var på sit højeste niveau siden marts sidste år. Ses der bort fra april måned, så udgjorde maj-tallet det højeste i 219. / Dansk Erhvervs Nøgletal juni 219 3

4 Figur 4: Fremgangen i industriens konjunkturbarometer 25 2 Industri Serviceerhverv Kilde: Danmarks Statistik 29. maj 219. Note: Figuren viser udviklingen i de sammensatte konjunkturbarometre sæsonkorrigeret Konkurser: 211 konkurser blandt aktive virksomheder i maj Der var 211 konkurser i maj blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving; det er 5 pct. færre i forhold til april. Konkurserne førte til 1. tabte fuldtidsjob, hvilket er 21 pct. flere end april. Det skal dog ses i lyset af, at antallet af tabte jobs lå lavt i april. I de første 5 måneder af 219 har der været 9,3 pct. flere konkurser end i de første 5 måneder af 218. Det skyldes især, at antallet af konkurser var højt i februar og marts. Fremgangen i antallet af konkurser sker trods fremgang i den danske og globale økonomi. Denne fremgang skal dog ses i lyset af, at det økonomiske opsving har givet bedre vilkår for, at iværksættere starter egen virksomhed, og vi har aldrig set så mange nye virksomheder, som i de seneste år. Figur 5: Fald i antal konkurser i april men stigning i antal tabte job Antal Kilde: Danmarks Statistik 6. juni 219 Note: Aktive virksomheder er virksomheder med beskæftigede og/eller en omsætning over 1 mio. kr. / Dansk Erhvervs Nøgletal juni 219 4

5 Internationalt udsyn Udenrigshandel: Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien Den danske vareeksport (ekskl. skibe, fly og brændsel mv.) til Storbritannien tog et dyk på mere end 2 pct. i april. Det skal ses i lyset af Storbritanniens planer om at forlade EU: I månederne op til den oprindelige (og siden udskudte) deadline for brexit d. 29. marts så vi en tendens til hamstring blandt virksomhederne i Storbritannien. Det nød dansk vareeksport godt af, så faldet i vareeksporten til Storbritannien i april er ikke overraskende. Trods det store fald i vareeksporten til Storbritannien klarede dansk vareeksport sig samlet set godt i april med en fremgang på 5,6 pct. efter tilbagegang i de to foregående måneder. Den danske vareeksport har haft flot fremgang i år og er i årets første fire måneder hele 7,5 pct. højere end de samme måneder sidste år. Det viser, at danske virksomheder har godt fat i eksportmarkederne med flot fremgang både i og udenfor EU. Figur 6: Fremgang i vareeksporten trods dyk i salget til Storbritannien Mia. kr. 7 6 Vareeksport Vareimport Tjenesteeksport Tjenesteimport Kilde: Danmarks Statistik 7. juni 219 Note: Tallene for udenrigshandel er opgjort i løbende priser. Tjenesteeksport og import opgøres kun kvartalsvist og er i figuren omregnet til månedsniveau. Vareimport og eksport opgøres ekskl. skibe, fly og brændsel mv. Internationale konjunkturindikatorer: Tilbagegang USA PMI er en ret sikker strømpil på de helt aktuelle internationale konjunkturer. Siden toppen i januar 218 er PMI for euroområdet faldet indtil årsskiftet, men ser sidenhen ud til at have stabiliseret sig omkring 51,5 og lå i maj på 51,8. Anderledes ser det ud for amerikansk økonomi, hvor PMI faldt til 5,9 i maj, hvilket er det laveste siden februar 216. Tallet indikerer dog stadig fremgang, men fortsætter denne udvikling, så er der ikke lang til, at optimisme bliver vendt til pessimisme. De seneste tal fra det amerikanske arbejdsmarked var ligeledes til den svage side, da beskæftigelsen udenfor landbruget steg med 75. personer i maj, hvilket er noget under gennemsnittet for i år på Det er bekymrende set i lyset af at amerikansk økonomi / Dansk Erhvervs Nøgletal juni 219 5

6 har set meget stærk ud over senere år. Det kan blandt andet skyldes, at den igangværende handelskrig mellem USA og Kina er optrappet. Figur 7: PMI-indikatoren for USA på sit laveste i to år 62 6 Euroområdet USA jul-12 jan-13 jul-13 jan-14 jul-14 jan-15 jul-15 jan-16 jul-16 jan-17 jul-17 jan-18 jul-18 jan-19 Kilde: Markit Economics juni 219 Note: PMI-indikatorer er en konjunkturmåling blandt indkøbschefer i industri og service. En værdi over 5 indikerer fremgang. / Dansk Erhvervs Nøgletal juni 219 6

7 Finansielle forhold: Rentestigninger er langt væk Både bankernes og realkreditinstitutternes renter på udlån er faldet siden begyndelsen af 212, og er i dag på et historisk lavt niveau. I USA har den amerikanske centralbank, FED, løbende hævet renten gennem 218. På mødet i december forventede FED-medlemmerne, at det ville fortsætte med to rentestigninger i løbet af 219. Efter de seneste møder er FED-medlemmerne dog vendt på en tallerken og forventer ingen renteforhøjelser i år. Det skyldes, at FED ser begyndende økonomisk afmatning i USA og nedjusterede derpå forventningerne til væksten, beskæftigelsen og inflationen. Den svage udvikling i den amerikanske økonomi blev senest bekræftet med den amerikanske jobrapport, der ofte bliver kaldt konge-tallet, som viste en beskæftigelsesfremgang på blot 75. personer i maj mod en forventning om fremgang på 175. personer. Det bliver efterhånden mere og mere sandsynligt, at FED i stedet vil sænke renten i år. Den europæiske centralbank, ECB, er endnu ikke kommet med de første rentestigninger, men har i løbet af efteråret sidste år udfaset de kvantitative lempelser. Det er første skridt på vejen mod en strammere pengepolitik. Det var egentlig forventninger om, at ECB ville hæve renterne i slutningen af i år, men svage økonomiske nøgletal fra Europa har medført, at der ikke forventes rentestigninger i år. I løbet af det seneste år har der været finanspolitiske uroligheder i Europa som følge af bl.a. offentlige budgetproblemer i Italien. Det har gjort det danske obligationsmarked til en sikker havn for internationale investorer, hvilket også er med til at holde det danske renteniveau nede, så renten på realkreditobligationer i dag er meget lave. 218 blev et år mange investorer helst vil glemme, da aktierne faldt. Til gengæld har aktierne indtil nu haft et rigtig godt 219, og det brede amerikanske aktieindeks S&P 5 samt det teknologitunge indeks Nasdaq har siden været oppe på rekordhøje niveauer. Den positive stemning for aktierne skyldes blandt andet, at FED har udskudt planer om yderligere renteforhøjelser samt en række gode regnskaber. Siden er aktierne dog faldet lidt tilbage ovenpå optrapningen af handelskrigen mellem USA og Kina. Aktiemarkeder har i løbet af den seneste måned også lidt under bekymringer om at USA ville indlede handelskrig med Mexico. Det er dog siden blevet afblæst, hvilket har fået optimismen tilbage på de amerikanske markeder. Siden olieprisen toppede på 85 dollar/tønde i begyndelsen af oktober, er olieprisen faldet væsentligt, og blev løbet af januar handlet til en pris på omkring 61 dollar/tønde. Siden januar steg olieprisen løbende frem mod starten af maj, hvor olien blev handlet til en pris på omkring 72 dollar/tønde. Siden er olieprisen dalet en smule og handles i øjeblikket til en pris på omkring 62 dollar/tønde. / Dansk Erhvervs Nøgletal juni 219 7

8 214K1 214K2 214K3 214K4 215K1 215K2 215K3 215K4 216K1 216K2 216K3 216K4 217K1 217K2 217K3 217K4 218K1 218K2 218K3 218K4 219K1 Figur 8: Finansielle nøgletal Aktiekurser, C25 DKK Renter på obligationer og udlån Pct. pro anno Statslån, 1-årig st. lån Realkreditinstitutternes lån til erhverv Pengeinstitutternes udlån til erhverv Oliepris i USD USD sep-14 sep-15 sep-16 sep-17 sep-18 Udlånsvækst til private og erhverv Pct. år-år 8 4 Effektiv kronekurs Indeks 198=1 DKK. pr. 1 enhed valuta sep-14 sep-15 sep-16 sep-17 sep-18 Ændringer i kreditstandarder, erhverv Lempelser -4-8 Erhverv, Bank Privat, Bank -12 Erhverv, Realkredit Privat, Realkredit Stramninger Store banker Mellemstore banker Realkreditinstitutter Kilde: Seneste tal fra Euroinvestor, Nationalbanken, Investing.com & Live Charts UK. Note: Renten på realkreditlån er inkl. bidrag. Databrud i okt. 213 for renten på lån fra penge- og realkreditinstitutters. / Dansk Erhvervs Nøgletal juni 219 8