Generationssprog myte eller virkelighed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generationssprog myte eller virkelighed?"

Transkript

1 2008/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Generationssprog myte eller virkelighed? Af Marianne Rathje Der er mange myter om unges sprog. De unge taler grimt, de bruger bandeord i hver en sætning og masser af engelske ord, og generationerne kan i det hele taget ikke forstå hinanden. I min ph.d.-afhandling Generationssprog i mundtlig interaktion. En sociolingvistisk undersøgelse af generationsspecifikke sproglige og interaktionelle træk i tre generationers talesprog (2008) har jeg undersøgt om myterne om de unges grimme sprog er rigtige, og om der er hold i antagelserne om at generationerne ikke forstår hinanden. Jeg har altså undersøgt generationssprog, dvs. hvilke sproglige træk som er særlige for bestemte generationer. Generationsundersøgelsens data For at kunne undersøge generationssprog har jeg indsamlet et talesprogskorpus fra tre generationer. Data består af 24 samtaler som er optaget i 2002/2003, og som varer ca. ½ time hver. Det er kvinder fra københavnsområdet der snakker sammen to og to på en cafe. Kvinderne kendte ikke hinanden i forvejen. De unge samtaledeltagere er år, de midaldrende er år, og de ældre er år. Kvinderne deltager hver i to samtaler - én samtale med en på deres egen alder, og én samtale med en der har en anden alder end de selv. Således er halvdelen af samtalerne med samtaledeltagere fra samme generation, og den anden halvdel er med samtaledeltagere der tilhører hver sin generation. Er myterne sande? For at finde ud af om antagelserne om de unges grimme sprog og generationernes forståelsesproblemer er rigtige, har jeg undersøgt de følgende områder i data: misforståelser bandeord >

2 engelske lån citater. Er myterne sande, skulle vi forvente at der ville være mange misforståelser mellem generationerne, at de unge ville have flere bandeord end andre generationer, og at de unge ville have flest engelske lån. Citater er ikke et sprogligt træk som fylder særlig meget i den offentlige debat om unges sprog og det sproglige forfald. Men det er et træk der i data forekom at være et generationssprogligt træk, og i sprogvidenskabelige sammenhænge er det da også kendt som et ungdomssprogligt træk. Generationsundersøgelsen har frembragt disse resultater: Der er ikke flere forståelsesvanskeligheder mellem generationerne end der er inden for hver generation. Der er ikke flere bandeord i de unges sprog end i de øvrige generationers. Der er flere engelske lån i de unges sprog end i de øvrige generationers. Citater bruges mest af unge og markeres på en særlig måde af unge. To myter har altså måttet lade livet (misforståelser og bandeord), en enkelt er blevet bekræftet (engelske lån), og et nyt generationssprogligt træk kan påbegynde sin livsbane (citater). Jeg vil nedenfor gennemgå de generationssproglige resultater for hvert område. med en fra en anden generation. Der er altså ikke flere forståelsesproblemer mellem generationerne end inden for hver generation i hvert fald ikke forståelsesproblemer der afsætter spor i samtalen. Generationerne har til gengæld forskellige måder at tackle forståelsesproblemer på: De unge behandler forståelsesproblemerne åbent, mens de ældre ikke behandler forståelsesproblemerne i samme grad. De unge spørger ofte hvad siger du?, hvad mener du?, mener du sådan eller sådan?, mens de ældre ikke i samme grad reagerer på de forståelsesvanskeligheder man som udenforstående kan se spor af i samtalen. Forståelse i samtalen er altså vigtig for de unge, men denne opmærksomhed på forståelsen går måske til gengæld ud over samtalens flow og den gode stemning når samtalepartneren hele tiden afbryder med opklarende spørgsmål. Den gode stemning ser derimod ud til at være vigtig for de ældre på bekostning af forståelsen. Bandeord Heller ikke formodningen om at de unge har flere bandeord end andre generationer, holder stik (jeg bruger bandeord som overbegreb for kraftudtryk, grimme ord og lign.). Generationsundersøgelsen har nemlig vist at der er samme antal bandeord i de tre generationers sprog: Misforståelser Det har vist sig at der er samme antal misforståelser når generationerne taler med en jævnaldrende som når generationerne taler 2 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

3 Unge Midaldrende Ældre Antal bandeord i % af generationens samlede antal ord 0,19 % 0,15 % 0,18 % Figur 1: Generationernes samlede antal bandeord. De unge bruger altså ikke flere bandeord end de øvrige generationer. Men generationerne bruger til gengæld forskellige typer af bandeord. De unge bruger mange bandeord der er knyttet til kroppens nedre regioner. Man kan også kalde dem fækale og seksuelle bandeord, for det er bandeord som fx shit, pis, lort og fuck. Til gengæld bruger de midaldrende og ældre mange bandeord der er knyttet til det religiøse område, fx for helvede, for fanden og sgu (afkortning af så Gud hjælpe mig): Unge Midaldrende Ældre Kroppens nedre funktioner 42,9 % 2,9 % 1,6 % Religion 57,1 % 91,7 % 95,7 % Figur 2: Generationernes brug af bandeordstyperne kroppens nedre funktioner og religion. De unge har også flest engelske bandeord, fx shit og fuck, og de ældre og midaldrende har mange omskrevne bandeord, dvs. de pænere bandeord som for søren, sgi og saftsuseme: Unge Midaldrende Ældre Engelske 10 % 1,4 % - Omskrevne 2,9 % 26,1 % 27,9 % Figur 3: Generationernes brug af bandeordstyperne engelske og omskrevne. De unge bruger som nævnt ikke flere bandeord end de øvrige generationer, men de bruger nogle andre typer (nemlig bandeord knyttet til kroppens nedre funktioner og engelske bandeord), og måske derfor kan det opleves som om bandeordene er hyppigere: De fylder simpelthen mere i de voksne ører. Engelske lån I modsætning til de ovenstående myter, som altså ikke har kunnet bekræftes, har generationsundersøgelsen vist at myten om de unges mange engelske lån kan bekræftes: De unge > bruger flere engelske lån end de andre generationer: Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 3

4 Unge Midaldrende Ældre Antal engelske lån i % af generationens samlede antal ord 1,17 % 0,56 % 0,14 % Figur 4: Generationernes samlede antal engelske lån. Især er ordet okay hyppigt: Det er det hyppigste lån i alle tre generationer. Men i den unge informantgruppe udgør okay hele 67,6 % af gruppens samlede antal lån, og det er især pga. okay at de unges lån adskiller sig fra de øvrige to generationers lån. Fraregner man nemlig okay fra de unges samlede antal lån, udgør de engelske lån i denne aldersgruppe kun 0,38 % af de unges samlede antal ord - mod 1,17 % når man medregner okay. Fraregner man på samme måde okay fra de to øvrige generationers samlede antal lån, udgør de engelske lån hhv. 0,22 % af de midaldrendes lån (mod 0,56 % med okay) og 0,11 % af de ældres lån (mod 0,14 % med okay). Unge Midaldrende Ældre Antal engelske lån % af generationens samlede antal ord, ekskl. okay 0,38 % 0,22 % 0,11 % Figur 5: Generationernes samlede antal engelske lån ekskl. okay. De unge har altså stadig flest engelske lån, og myten om de unges mange engelske lån må siges at være bekræftet, men med den tilføjelse at det især er okay der giver os fornemmelsen af at de unge bruger mange engelske lån. Citater Som nævnt har jeg kigget på et sprogligt træk som i sammenligning med de øvrige undersøgte træk ikke er genstand for så meget opmærksomhed i medierne i Danmark (det er det til gengæld i USA, så det kan være det kommer her også). Det er det træk man kalder citater. Et citat er det der står efter kolonet her: Så sagde min mor: Jeg gider altså ikke Her demonstrerer taleren hvad en person sagde i stedet for at referere det, Og så sagde min mor at hun ikke gad. Citater er der også mange som kalder direkte tale, men det er lidt misvisende, bl.a. fordi man kan citere mange andre ting end tale, fx tanker og følelser og noget som man kan sandsynliggøre aldrig har været sagt, tænkt eller følt. Citater er meget karakteristiske for unge. I undersøgelsen brugte de unge citater dobbelt så mange gange som de midaldrende og ældre: 4 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

5 Figur 6: Generationernes samlede antal citater. Unge Midaldrende Ældre Citater pr løbende ord 7,89 3,90 3,96 Det der kommer før kolonet i det ovenstående eksempel, er det man kalder citatmarkering, altså den måde hvorpå man viser at man demonstrerer, dvs. fremfører et citat. Og de unge ikke bare bruger flere citater, de markerer også citaterne anderledes end de ældre generationer. I stedet for at bruge traditionelle anførende verber, som fx sige, tænke og råbe, som de ældre og midaldrende gør, så bruger de unge fx verbet være til at markere et citat. Fx: Det var bare sådan noget: hvad?! I stedet for at referere eller beskrive en følelse med en abstrakt betegnelse, fx der blev jeg overrasket, demonstrerer taleren en konkret følelse af et indre hvad?!. Småord, især bare sådan noget og sådan lidt, er også ret karakteristiske ungdomssproglige citatmarkører. Men ofte markerer de unge slet ikke deres citater, og i de tilfælde skal samtalepartneren altså selv tænke sig til hvem der sagde hvad, om det er taleren selv eller en anden person, og om det var noget der blev sagt, eller det var en følelse eller en tanke. Man kan sige at citaterne gør talen meget konkret og dramatiseret, altså ligesom et lille skuespil på en scene. Forestillinger om generationssprog Ud over at få aflivet eller bekræftet myter om generationssprog var et yderligere formål med generationsundersøgelsen at finde ud af om vi så at sige hænger fast i vores generationssprog, altså om vi ændrer vores sprog når vi taler med andre generationer, dvs. tilpasser os deres måde at tale på. Hvis vi tilpasser os en ikkejævnaldrende samtalepartners sprog, siger det noget om hvad vi betragter som generationssprog. Det kan også sige noget om at unge måske ikke altid taler det sprog som mange skælder ud over, men tilnærmer deres ungdomssprog til de ældre generationer, dvs. skruer ned for de ungdomssproglige træk med samtalepartnere der ikke er unge. Hvis denne tilnærmelse fra de unges side realiseres, kunne det tyde på at der måske ikke er grund til bekymring for dem der synes at de unges sprog repræsenterer et sprogligt forfald. Med andre ord er det sprog som de unge taler i dag, ikke nødvendigvis fremtidens sprog. Generationsundersøgelsen viste på dette punkt at der er en del af de sproglige træk som generationerne bruger forskelligt når man sammenligner dem med hinanden som generationerne også tilpasser deres tale efter i samtale med en ikkejævnaldrende. Fx er citater et ungdomssprogligt træk, dvs. det bruges mest af unge, som vi så det ovenfor. Herudover bruger de unge også færre citater i samtale med de ældre informanter ift. med de jævnaldrende unge informanter. Så der er altså en form for bevidsthed om at det er generationssprog også eftersom de tilpas-> Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 5

6 ser deres sprog efter samtalepartneren fra en anden generation. Man kan sige at disse træk er generationssprog på to forskellige måder: både i brugen og i forestillingen om brugen. Det samme er i øvrigt tilfældet med de engelske lån. Der er også nogle påviste generationssproglige træk som generationerne ikke tilpasser deres tale efter i samtaler på tværs af generationerne. Fx laver generationerne ikke deres bandeordstyper om fordi de taler med en fra en anden generation. Så de er enten ikke klar over at de forskellige bandeordstyper er generationssproglige, eller også har de ikke lyst til eller formår ikke at ændre deres sprog. Endelig findes der i generationsundersøgelsen de meget interessante træk hvor generationerne tror at der er tale om et generationssprogligt træk, men hvor der ikke har vist sig nogen forskel på generationerne i brugen internt. Fx antallet af bandeord: Som vi så ovenfor, bruger de unge ikke flere bandeord end de øvrige generationer, men ser man på de intergenerationelle samtaler bruger unge færre med ældre og midaldrende, og ældre og midaldrende bruger flere med unge. Der er altså blandt informanterne, som i samfundet i øvrigt, en udbredt forestilling om at unge bruger flere bandeord end de øvrige generationer - og informanterne tilpasser sig sprogligt efter denne forestilling. Marianne Rathje (f. 1973) er forsker i Dansk Sprognævn. Litteratur Rathje, Marianne (2008): Generationssprog i mundtlig interaktion. En sociolingvistisk undersøgelse af generationsspecifikke sproglige og interaktionelle træk i tre generationers talesprog, ph.d.-afhandling indleveret ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, maj Generationsundersøgelsen har altså aflivet to myter, bekræftet en enkelt myte og føjet et par nye træk til listen over ungdomssproglige træk. Og undersøgelsen har vist at man både kan finde generationssprog i brugen og i forestillingen om brugen. 6 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

7 Italesættelse: Historien om et ord Af Søren Gosvig Olesen På Berlingske.dk har man indført den politik at offentliggøre en år lig hadeordskanon. Blandt de forhadte ord, man kan stemme på for 2008 s vedkommende, finder man ordet italesætte. Andre ord og ud tryk er f.eks. patetisk, rollemodel, at please, wellness, eller et skriv. Ordene kandiderer til hadelisten ud fra forskellige begrun del ser. Ud for wellness står der, som sandt er, at ordet stin ker af stress, og ud for et skriv er formuleringen helt enkelt: Hold op med det pjat! Søger man efter en begrundelse for at anse italesætte for hæsligt, finder man dog kun følgende formulering: Er det nødvendigt at sige mere? Så vidt er det altså kommet. Italesætte, respektive italesæt telse er kommet så meget i vælten, bliver brugt så meget, at det ikke kræver nærmere begrundelse at udnævne det til hadeord. Men er det ikke nødvendigt at sige mere? Jeg mener jo. For hvordan er det kommet så vidt? Og hvor kommer orddannelsen fra? Som man uden videre kan se, er ordet italesætte dannet på samme måde som i værksætte eller iscenesætte, med tilhørende substan tiver. Det er dog af nyere dato end disse ord. Dansk Sprognævn har indtil for nylig dateret ordet itale sætte til at være dukket op første gang i 1991 (den 29. januar i Politiken) og ordet italesættelse til 1993 (den 6. maj, lige ledes i Politiken). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab havde en tid lang en datering, som hed 1994, men jeg har hørt, at man siden har overvejet at tilbagedatere orddannelsen til 1989 (igen med Politiken som kilde, denne gang fra 5. december). Jeg er lige ledes bekendt med, at nogle mener, italesættelsen skulle stamme fra Roskilde Universitet, hvor diskursanalyse er en udbredt me tode på en række fag... Historien er nu en anden. I den sid st nævnte overle vering er så meget dog sandt, at orddannelsen må tilskrives dis kurs analy sens ophavsmand, idéhistorikeren Michel Foucault. Det kan doku menteres, at han bruger konstruktionerne mettre en dis cours og mise en discours i bogen La volonté de savoir, også kendt som Histoire de la sexualité, tome 1. Det sker i Bogen kommer på dansk i 1978 med titlen Seksualitetens hi sto rie, I Viljen til vi den (Rhodos forlag, København) og genud gives i 1994 som Viljen til viden, Seksualitetens historie 1 (Det lille forlag, København). Foucault anvender første gang ordet i La volonté de savoir på originaludgavens (Gallimard, Paris) side 20: le fait discursif global, la mise en discours du sexe i anførselstegn, som det fremgår; og dernæst side 43: Autour du sexe, toute une trame de mises en discours variées, spécifiques et coerci-> Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 7

8 tives, uden an før sels tegn. Når jeg opholder mig ved anførselstegnene, som først sættes og siden undlades, er det, fordi jeg tager dem for en mar kering af, at der er tale om en nydannelse. På fransk har man også haft iværksættelse (mise en œuvre) og iscenesættelse (mise en scène) ganske længe, men mise en discours er noget nyt, det er noget, Foucault selv finder på. I den danske oversættelse lyder de citerede steder som føl ger: altså kort sagt det seksuelles altomspændende diskursive fak tum, italesættelse... (originaludgavens side 20, andenudga vens si de 24), hhv.: Omkring kønnet foregår en sammenbidt itale sæt telse, der fremtvinger specifikke, forskellige... (side 43 i både originaludgave og andenudgave). Italesættelsen er m.a.o. kommet ind i det danske sprog via fransk, nærmere bestemt via Foucault. Min rolle i historien er at være oversætter af netop denne bog af Foucault. Det er og bør være en lille birolle i forhold til forfatterens. Men i tilfældet med dette ord må oversætteren nu indrøm me, at historien er vokset ham over hovedet. Aldrig havde jeg troet, at det ord, jeg valgte, dengang jeg som ung studerende sad på Statsbibliote ket i Århus med Foucaults bog og Blinkenbergs og Høybyes ordbog, skulle få sådan en udbre del se. Hvis man kunne tage patent på et ord, ville jeg være en holden mand. Det er jeg ikke. Men hvad, Mogens Vemmer får vel hel ler ikke pro center for hver Kajkage, der bliver solgt i danske konditorier. Og for øvrigt er jeg heller ikke udelt begejstret. Man siger jo efter hån den italesætte, hvor man lige så godt kunne sige sætte ord på, eksplicitere, eller noget helt tredje. Berlingskes syns punkt er fuldt forståeligt. Og dog, er de andre ord lige så gode? Eller kunne jeg have valgt noget andet? Nej. Jeg vil godt forsvare mit ord, trods alt. Det er nemlig lige så godt dansk at sige italesætte, som det er godt fransk at sige mettre en discours. Foucault tager det gængse ord discours og lader det indgå i de nye orddannelser mettre en discours og mise en discours, en type orddannelse, som man har mange af på fransk. På almindeligt fransk svarer discours til dansk tale ; at holde en tale hedder på fransk faire un dis cours. På det tidspunkt, midt i 1970 erne, hvor Foucault skriver Viljen til viden, har ordet dis cours dog fået en udvidet betyd ning blandt franske intellektuelle, idet ordet nu også henviser til den logik, en bestemt talemåde følger. I videre perspektiv ses en sådan bestemt logik (eller altså diskurs) som typisk for hele det miljø eller hele den epoke, der kan tale så dan. Ordet betegner altså en logik, der ikke er formel og tidsløs, men som derimod er specifik og konkret. Det betegner det, man på fransk kalder logicité og på engelsk logi cality, i modsætning til det generelle fænomen, betegnet lo gique eller logic. Et tilsvarende skel som på engelsk skellet mellem den konkrete, førte politik (policy) og politik generelt set (politics). Problemet var at få dén pointe med ind i orddannelsen på dansk. Inden jeg var blevet færdig med min danske oversættelse, var den tyske oversæt telse udkommet. Den fik jeg fat i og så, at dér var mise en dis cours blevet til Diskursivierung. Ak ja, sådan kunne jeg jo også have gjort. Diskursivering og at diskursi ve re. 8 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

9 Der er sikker gevinst hver gang, når man blandt akademikere vælger at indføre teknisk terminologi. Men har man så oversat? Diskursive ring og at diskursivere siger lige så lidt på dansk som deres tyske pendanter på tysk. Hvorimod udtrykkene på fransk har en ganske levende forbindelse med det sprog, de indføres på. Der er ikke noget teknisk ved den franske terminologi. Det er knap nok terminologi. Det er sproget, der tænker. Altså holdt jeg på mit. Og jeg holder ved. I det register, som findes i oversættelsens originaludgave, motiverer jeg (side 181) mit ordvalg, idet jeg undskyldende kalder min oversættelse noget håndfast. Da jeg senere oversatte Michel Foucaults til trædelsesforelæsning L ordre du discours, kom den også til at hedde Talens forfatning. Hvad el lers? Diskursens orden? Ja, god morgen! Hvis det var måden at oversætte på, ville vi aldrig være kom met til at diskutere forholdet mellem tro og viden, for så ville Platons gamle diskussion stadig handle om doxa og epi ste me og være blevet en diskussion for nogle få indviede. Ganske vist siger de danske ord tro og viden ikke helt det samme som de græske. Det gør en oversættelse aldrig. Formodning og viden skab ville være et lige så godt valg som dog fører ind i andre tanke- og associationsbaner. Sådan bliver resultatet også helt forskelligt, alt efter om det græske nous oversættes med ånd, fornuft eller intellekt. En oversættelse, som egentlig blot er en transskribering, er imidlertid også ét valg frem for andre. I de fleste tilfælde et uhel digt. Det ville være alt for snævert at oversætte Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er lektor i filosofi ved Københavns Universitet. et ord som He gels tyske Geist til dansk gejst, selv om ordet findes på dansk, og det ville give forkerte associationer (til gejstlig, kampgejst osv.) Dansklærere plejer at sige, man skal bruge sine egne ord. El lers bliver det nemlig svært at se, om eleven har tilegnet sig stoffet; det er smartness bare at lære terminologi. Som filosofi lærer plejer jeg at sige det samme. Man skal bruge sine egne ord. Det vil sige, man skal tale dansk, når det er muligt. At sige diskurs og diskursivering er til grin på dansk. Eller det er i hvert fald lettere komisk. Meget kan man sige om at italesætte og italesættelse - men dansk, det er det! Det er en dansk betegnelse for det dis kursive faktum, for den begivenhed, hvorved noget skifter status, når man finder et ord for det. Om lignende oversættelser er mulige på sprog, som ligner det danske, må være op til andre oversættere at afgøre. I den svenske oversættelse af Foucaults bog, Viljan att veta, som udkom på Gid lunds förlag (Hedemora) i 1980, er mettre en discours blevet til omsätta i tal og mise en discours til omsättning i tal. Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 9

10 Nordisk Sprog i Norden 2008 Det 38. bind af de nordiske sprognævns fælles årsskrift Språk i Norden/Sprog i Norden udkom i sensommeren Det er publiceret med støtte fra Nordens Sprogråd bindet er koncentreret om emnet navne, der var hovedtemaet ved de nordiske sprognævns årsmøde i Uppsala i september Blandt artiklerne om dette emne er de danske Dorit Sylvest Nielsen: Dansk navnelov en succes?, Bente Holmberg: Danske Stednavne officielt og uofficielt, og Jørgen Schack: Varemærker i den sproglige rådgivning. Desuden indeholder bindet de faste rubrikker om nordisk sprogsamarbejde og om nyere sproglitteratur fra de nordiske lande. Bogen koster 90 kr. og kan bestilles i boghandlen eller hos Dansk Sprognævn (tlf eller Spørgsmål og svar Hun ser ked ud af det S p ø r g s m å l : Jeg hører ustandselig sætninger af typen hun ser ked ud af det. Men logisk set bør det vel være hun ser ked af det ud? S v a r : Ordforbindelsen ked af det udgør en fast enhed med betydningen ulykkelig el. nedtrykt pga. modgang, skuffelse el. sorg (Den Danske Ordbog, bd. 3, 2004). Ordforbindelsen se ud (med tryk på ud) bruges ifølge samme ordbog (bd. 5, 2005) i betydningen være udstyret med bestemte egenskaber (i det ydre); fremstå, fx hun ser godt ud, det ser sådan ud, hun ser bedrøvet ud, han ser glad ud osv. Og på samme måde kan man altså umiddelbart konstruere sætningen hun ser ked af det ud. Formelt set er der tale om en helt korrekt udtryksmåde. Problemet er bare at den på de fleste sprogbrugere nok virker meget unaturlig, og det er formodentlig grunden til at ud ofte flyttes hen lige efter det 10 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

11 egentlige adjektiv i forbindelsen, altså ked: Hun ser ked ud af det. Ordforbindelsen se ked ud af det er ikke af ny dato. Den er nævnt i Ordbog over det danske Sprog fra 1928 (bd. 10) hvor den betegnes som dagligdags sprog, og i perioden var den i Nudansk Ordbog forsynet med kommentaren spøgende. Denne karakteristik gælder næppe længere, og siden 1996 har man i Nudansk Ordbog under opslagsordet ked kunnet finde eksemplet du ser så ked ud af det, hvad er der i vejen? uden kommentarer eller stilmarkører. I Den Danske Ordbog (bd. 3., 2004) er konstruktionen se ked ud af det ligeledes nævnt uden bemærkninger. Hverken i talesproget eller i skriftsproget mener vi der er grund til undgå sætninger af typen hun ser ked ud af det. Hvis man helt vil være på den sikre side, kan man selvfølgelig bruge en omskrivning, fx hun ser ud til at være ked af det. JNJ Ud ad/af øjenkrogen S p ø r g s m å l : Hedder det han så ud af øjenkrogen at hun gik eller han så ud ad øjenkrogen at hun gik? S v a r : Hovedreglen er som bekendt at Af bruges i betydningen bort fra : ud af haven; ad bruges i betydningen gennem : ud ad havelågen. (Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udg., 1993). Men det er ikke uden videre indlysende hvordan den skal anvendes på det foreliggende eksempel fordi der ikke er nogen faktisk bevægelse: Spørgsmålet er, billedlig talt, om vi sidder inde i hovedet og kigger ud ad øjenkrogen, eller om vi sidder inde i øjenkrogen og kigger ud af den? Den Danske Ordbog, bd. 6, 2005, giver under opslaget øjenkrog to faste udtryk: se ud af øjenkrogen el. se (ud) gennem øjenkrogen, og konstruktionsoplysningen er [ngn ser (ngn/ngt) ud af øjenkrogen]. På den ene side er ud af øjenkrogen altså klart nok muligt if. Den Danske Ordbog, mens ud ad øjenkrogen ikke nævnes. På den anden side kan man åbenbart se ud gennem øjenkrogen, så hvorfor ikke ud ad øjenkrogen? En søgning på korpus.dk (Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs korpus på i alt 56 mio. ord) giver 64 eksempler på ud af øjenkrogen(e), 12 på gennem øjenkrogen(e) og 11 på ud ad øjenkrogen(e). Der er 17 eksempler på fra øjenkrogen(e), men bortset fra et enkelt (et udfordrende blik fra øjenkrogen) er de alle bogstavelige der glider mange tårer fra øjenkrogen i disse eksempler. Ad er altså ikke det hyppigste udtryk, men det støttes af at gennem forekommer, mens fra er sjældent. Det faste udtryk kunne med andre ord lige så godt have været se ud ad/ af øjenkrogen og konstruktionsoplysningen tilsvarende [ngn ser (ngn/ngt) ud ad/ af øjenkrogen]. Begge former må regnes for korrekte i dette tilfælde. OR Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 11

12 Skole-hjem-samtale S p ø r g s m å l : Jeg er skolelærer på en større folkeskole, og på lærerværelset diskuterer vi ivrigt hvordan man korrekt skriver betegnelsen for den samtale som et par gange om året holdes mellem skolen på den ene side og eleverne og deres forældre på den anden. Vi har forsøgt os med en lang række forskellige skrivemåder, fx skolehjemsamtale, skole-hjemsamtale, skole/hjem-samtale, skole/hjemsamtale. Hvilken skrivemåde er den rigtige? S v a r : Den korrekte skrivemåde er skolehjem-samtale, altså med to bindestreger. Det skyldes at der er tale om en sammensætning med betydningsmæssigt sidestillede led. En skole-hjem-samtale er jo en samtale der vedrører både skolen og hjemmet. Leddene skole og hjem er således betydningsmæssigt sidestillede, og det markeres ifølge 57.5 i Retskrivningsordbogen med en bindestreg mellem de to led. Og hvis en sammensætning med bindestreg indgår i andre sammensætninger, sættes der yderligere en bindestreg (jf. 57.7a); det forklarer den anden bindestreg. Bindestregen mellem skole og hjem har betydningen og eller både.. og. Den sættes for at markere at der er tale om to lige vigtige ord og ikke ét ord, fx skolehjem ( døgninstitution for børn og unge der har svært ved at fungere i en almindelig skole eller hjem for unge uddannelsessøgende med lang transport til deres uddannelsesinstitution, jf. Den Danske Ordbog). Tilsvarende skrives der olie-eddike-dressing (men fx vineddikedressing), hjerte-kar-syg dom (men fx blodkarsygdom), dansk-svensk ordbog (men fx finlandssvensk ordbog), det rød-hvide flag (men fx det snehvide landskab), læge-patient-samtale (men fx kræftpatientbehandling), øre-næse-hals-læge (men fx ørelæge) osv. Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at afgøre om delene i en sammensætning først og fremmest skal opfattes som sidestillede eller som alternativer. I sådanne tilfælde kan man bruge bindestreg eller skråstreg afhængigt af om man lægger hovedvægten på den ene eller den anden betydning. Eksemplet i i Retskrivningsordbogen er køle-varme-taske. Det skal skrives på den anførte måde hvis man fokuserer på at der er tale om en taske der både kan køle og varme indholdet. Hvis man derimod tænker på det som en taske der enten køler eller varmer indholdet, skal det skrives køle/varmetaske. Bemærk at skråstregen suspenderer bindestregerne (der skrives altså ikke køle/varme-taske eller køle-/varme-taske). I skole-hjem-samtale er det ikke muligt at opfatte delene som alternativer, og en skrivemåde som skole/hjemsamtale kan derfor ikke forsvares. JNJ 12 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

13 Blodnæse og næseblod S p ø r g s m å l : Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)? S v a r : Blodnæse er ikke særligt udbredt i skriftsproget, og brugen har muligvis noget at gøre med hvor man kommer fra. Det er kun næseblod der står i ordbøger over standardsproget, men blodnæse har tilsyneladende en vis udbredelse. Retskrivningsordbogen, Nudansk Ordbog, Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog og diverse netordbøger har opslag om næseblod, men ikke om blodnæse. I avisdatabasen infomedia finder man 39 eksempler på blodnæse i perioden til , mens antallet af artikler med ordet næseblod er 403 i samme periode. Også på internettet finder man adskillige forekomster af blodnæse, men flest af næseblod. Betydningen af de to ord er måske også en smule forskellig, men der er tale om en svag nuance som sikkert ikke alle er enige i. Udtrykket at få blodnæse betyder at man har en næse som bløder. Udtrykket at have/ få næseblod betyder ifølge Den Danske Ordbog blødning fra næsebor el. næsehule og undertiden også om blod der stammer fra en sådan blødning. Altså er der hos nogle sprogbrugere måske en forskel i fokus: 1. en næse som bløder kaldes blodnæse, 2. en blødning fra næsen kaldes næseblod. Man kan anføre at næseblod kunne have heddet næseblødning hvis afledningen havde været regelmæssig. Der findes således ikke andre sammensætninger hvor andetleddet blod betyder blødning, men der findes sammensætninger med afledningen blødning, fx pulsåreblødning, hjerneblødning. Det beslægtede ord blodtud er i Den Danske Ordbog defineret som næse der bløder efter at være blevet ramt af slag (uformelt) det opfatter en del sprogbrugere som et lidt slangpræget udtryk for noget man får i forbindelse med boksning eller vold (måske især blandt voksne). Måske er der ikke tale om en betydningsforskel, men snarere at blodnæse bare er en variantform af næseblod som bruges af nogle sprogbrugere. At dette er en mulighed, kan man se af at blodnæse er opslagsord i Ømålsordbogen (bd. 2, 1994). Ordbogen siger at det betyder det samme som næseblod, og at det bruges på Østfyn og Sydfyn (som betydning 2 anføres: blodig næse, blodtud ). Om det er det øst- og sydfynske som har bredt sig til hele landet, eller om blodnæse har eksisteret som en primært talesproglig variantform blandt børn (i visse dele af landet) i lang tid, er meget svært at afgøre. Børns talesprog, og talesprog i det hele taget, er ikke på samme måde som voksnes skriftsprog tilgængeligt i søgbare tekstsamlinger (korpusser), og derfor er man mere afhængig af de observationer som gøres i dagliglivet. IEM Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 13

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél?

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Nyt fra Sprognævnet 2005/2 juni Indhold Artikler 50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Spørgsmål og svar

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Unge og gamle holdninger til bandeord

Unge og gamle holdninger til bandeord 2011/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Exit poll eller valgstedsmåling?

Exit poll eller valgstedsmåling? 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer 2012/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

i lyst og nød 15.-21. august 2010

i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Kursusbeskrivelse Rødding Højskole slår dørerne op for en uge med fokus på det danske sprog. Vores

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse 2012/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk 2010/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Parallelsproglighed i teori og praksis

Parallelsproglighed i teori og praksis 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje

Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje Nyt fra Sprognævnet 2007/3 september Indhold Artikler Sproget.dk Ja, jo eller nej? Meddelelser Sprog i Norden 2007 70 år og... still going strong! Spørgsmål og svar Open source Danskmarokkaner eller marokkanskdansker?

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere