Generationssprog myte eller virkelighed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generationssprog myte eller virkelighed?"

Transkript

1 2008/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Generationssprog myte eller virkelighed? Af Marianne Rathje Der er mange myter om unges sprog. De unge taler grimt, de bruger bandeord i hver en sætning og masser af engelske ord, og generationerne kan i det hele taget ikke forstå hinanden. I min ph.d.-afhandling Generationssprog i mundtlig interaktion. En sociolingvistisk undersøgelse af generationsspecifikke sproglige og interaktionelle træk i tre generationers talesprog (2008) har jeg undersøgt om myterne om de unges grimme sprog er rigtige, og om der er hold i antagelserne om at generationerne ikke forstår hinanden. Jeg har altså undersøgt generationssprog, dvs. hvilke sproglige træk som er særlige for bestemte generationer. Generationsundersøgelsens data For at kunne undersøge generationssprog har jeg indsamlet et talesprogskorpus fra tre generationer. Data består af 24 samtaler som er optaget i 2002/2003, og som varer ca. ½ time hver. Det er kvinder fra københavnsområdet der snakker sammen to og to på en cafe. Kvinderne kendte ikke hinanden i forvejen. De unge samtaledeltagere er år, de midaldrende er år, og de ældre er år. Kvinderne deltager hver i to samtaler - én samtale med en på deres egen alder, og én samtale med en der har en anden alder end de selv. Således er halvdelen af samtalerne med samtaledeltagere fra samme generation, og den anden halvdel er med samtaledeltagere der tilhører hver sin generation. Er myterne sande? For at finde ud af om antagelserne om de unges grimme sprog og generationernes forståelsesproblemer er rigtige, har jeg undersøgt de følgende områder i data: misforståelser bandeord >

2 engelske lån citater. Er myterne sande, skulle vi forvente at der ville være mange misforståelser mellem generationerne, at de unge ville have flere bandeord end andre generationer, og at de unge ville have flest engelske lån. Citater er ikke et sprogligt træk som fylder særlig meget i den offentlige debat om unges sprog og det sproglige forfald. Men det er et træk der i data forekom at være et generationssprogligt træk, og i sprogvidenskabelige sammenhænge er det da også kendt som et ungdomssprogligt træk. Generationsundersøgelsen har frembragt disse resultater: Der er ikke flere forståelsesvanskeligheder mellem generationerne end der er inden for hver generation. Der er ikke flere bandeord i de unges sprog end i de øvrige generationers. Der er flere engelske lån i de unges sprog end i de øvrige generationers. Citater bruges mest af unge og markeres på en særlig måde af unge. To myter har altså måttet lade livet (misforståelser og bandeord), en enkelt er blevet bekræftet (engelske lån), og et nyt generationssprogligt træk kan påbegynde sin livsbane (citater). Jeg vil nedenfor gennemgå de generationssproglige resultater for hvert område. med en fra en anden generation. Der er altså ikke flere forståelsesproblemer mellem generationerne end inden for hver generation i hvert fald ikke forståelsesproblemer der afsætter spor i samtalen. Generationerne har til gengæld forskellige måder at tackle forståelsesproblemer på: De unge behandler forståelsesproblemerne åbent, mens de ældre ikke behandler forståelsesproblemerne i samme grad. De unge spørger ofte hvad siger du?, hvad mener du?, mener du sådan eller sådan?, mens de ældre ikke i samme grad reagerer på de forståelsesvanskeligheder man som udenforstående kan se spor af i samtalen. Forståelse i samtalen er altså vigtig for de unge, men denne opmærksomhed på forståelsen går måske til gengæld ud over samtalens flow og den gode stemning når samtalepartneren hele tiden afbryder med opklarende spørgsmål. Den gode stemning ser derimod ud til at være vigtig for de ældre på bekostning af forståelsen. Bandeord Heller ikke formodningen om at de unge har flere bandeord end andre generationer, holder stik (jeg bruger bandeord som overbegreb for kraftudtryk, grimme ord og lign.). Generationsundersøgelsen har nemlig vist at der er samme antal bandeord i de tre generationers sprog: Misforståelser Det har vist sig at der er samme antal misforståelser når generationerne taler med en jævnaldrende som når generationerne taler 2 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

3 Unge Midaldrende Ældre Antal bandeord i % af generationens samlede antal ord 0,19 % 0,15 % 0,18 % Figur 1: Generationernes samlede antal bandeord. De unge bruger altså ikke flere bandeord end de øvrige generationer. Men generationerne bruger til gengæld forskellige typer af bandeord. De unge bruger mange bandeord der er knyttet til kroppens nedre regioner. Man kan også kalde dem fækale og seksuelle bandeord, for det er bandeord som fx shit, pis, lort og fuck. Til gengæld bruger de midaldrende og ældre mange bandeord der er knyttet til det religiøse område, fx for helvede, for fanden og sgu (afkortning af så Gud hjælpe mig): Unge Midaldrende Ældre Kroppens nedre funktioner 42,9 % 2,9 % 1,6 % Religion 57,1 % 91,7 % 95,7 % Figur 2: Generationernes brug af bandeordstyperne kroppens nedre funktioner og religion. De unge har også flest engelske bandeord, fx shit og fuck, og de ældre og midaldrende har mange omskrevne bandeord, dvs. de pænere bandeord som for søren, sgi og saftsuseme: Unge Midaldrende Ældre Engelske 10 % 1,4 % - Omskrevne 2,9 % 26,1 % 27,9 % Figur 3: Generationernes brug af bandeordstyperne engelske og omskrevne. De unge bruger som nævnt ikke flere bandeord end de øvrige generationer, men de bruger nogle andre typer (nemlig bandeord knyttet til kroppens nedre funktioner og engelske bandeord), og måske derfor kan det opleves som om bandeordene er hyppigere: De fylder simpelthen mere i de voksne ører. Engelske lån I modsætning til de ovenstående myter, som altså ikke har kunnet bekræftes, har generationsundersøgelsen vist at myten om de unges mange engelske lån kan bekræftes: De unge > bruger flere engelske lån end de andre generationer: Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 3

4 Unge Midaldrende Ældre Antal engelske lån i % af generationens samlede antal ord 1,17 % 0,56 % 0,14 % Figur 4: Generationernes samlede antal engelske lån. Især er ordet okay hyppigt: Det er det hyppigste lån i alle tre generationer. Men i den unge informantgruppe udgør okay hele 67,6 % af gruppens samlede antal lån, og det er især pga. okay at de unges lån adskiller sig fra de øvrige to generationers lån. Fraregner man nemlig okay fra de unges samlede antal lån, udgør de engelske lån i denne aldersgruppe kun 0,38 % af de unges samlede antal ord - mod 1,17 % når man medregner okay. Fraregner man på samme måde okay fra de to øvrige generationers samlede antal lån, udgør de engelske lån hhv. 0,22 % af de midaldrendes lån (mod 0,56 % med okay) og 0,11 % af de ældres lån (mod 0,14 % med okay). Unge Midaldrende Ældre Antal engelske lån % af generationens samlede antal ord, ekskl. okay 0,38 % 0,22 % 0,11 % Figur 5: Generationernes samlede antal engelske lån ekskl. okay. De unge har altså stadig flest engelske lån, og myten om de unges mange engelske lån må siges at være bekræftet, men med den tilføjelse at det især er okay der giver os fornemmelsen af at de unge bruger mange engelske lån. Citater Som nævnt har jeg kigget på et sprogligt træk som i sammenligning med de øvrige undersøgte træk ikke er genstand for så meget opmærksomhed i medierne i Danmark (det er det til gengæld i USA, så det kan være det kommer her også). Det er det træk man kalder citater. Et citat er det der står efter kolonet her: Så sagde min mor: Jeg gider altså ikke Her demonstrerer taleren hvad en person sagde i stedet for at referere det, Og så sagde min mor at hun ikke gad. Citater er der også mange som kalder direkte tale, men det er lidt misvisende, bl.a. fordi man kan citere mange andre ting end tale, fx tanker og følelser og noget som man kan sandsynliggøre aldrig har været sagt, tænkt eller følt. Citater er meget karakteristiske for unge. I undersøgelsen brugte de unge citater dobbelt så mange gange som de midaldrende og ældre: 4 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

5 Figur 6: Generationernes samlede antal citater. Unge Midaldrende Ældre Citater pr løbende ord 7,89 3,90 3,96 Det der kommer før kolonet i det ovenstående eksempel, er det man kalder citatmarkering, altså den måde hvorpå man viser at man demonstrerer, dvs. fremfører et citat. Og de unge ikke bare bruger flere citater, de markerer også citaterne anderledes end de ældre generationer. I stedet for at bruge traditionelle anførende verber, som fx sige, tænke og råbe, som de ældre og midaldrende gør, så bruger de unge fx verbet være til at markere et citat. Fx: Det var bare sådan noget: hvad?! I stedet for at referere eller beskrive en følelse med en abstrakt betegnelse, fx der blev jeg overrasket, demonstrerer taleren en konkret følelse af et indre hvad?!. Småord, især bare sådan noget og sådan lidt, er også ret karakteristiske ungdomssproglige citatmarkører. Men ofte markerer de unge slet ikke deres citater, og i de tilfælde skal samtalepartneren altså selv tænke sig til hvem der sagde hvad, om det er taleren selv eller en anden person, og om det var noget der blev sagt, eller det var en følelse eller en tanke. Man kan sige at citaterne gør talen meget konkret og dramatiseret, altså ligesom et lille skuespil på en scene. Forestillinger om generationssprog Ud over at få aflivet eller bekræftet myter om generationssprog var et yderligere formål med generationsundersøgelsen at finde ud af om vi så at sige hænger fast i vores generationssprog, altså om vi ændrer vores sprog når vi taler med andre generationer, dvs. tilpasser os deres måde at tale på. Hvis vi tilpasser os en ikkejævnaldrende samtalepartners sprog, siger det noget om hvad vi betragter som generationssprog. Det kan også sige noget om at unge måske ikke altid taler det sprog som mange skælder ud over, men tilnærmer deres ungdomssprog til de ældre generationer, dvs. skruer ned for de ungdomssproglige træk med samtalepartnere der ikke er unge. Hvis denne tilnærmelse fra de unges side realiseres, kunne det tyde på at der måske ikke er grund til bekymring for dem der synes at de unges sprog repræsenterer et sprogligt forfald. Med andre ord er det sprog som de unge taler i dag, ikke nødvendigvis fremtidens sprog. Generationsundersøgelsen viste på dette punkt at der er en del af de sproglige træk som generationerne bruger forskelligt når man sammenligner dem med hinanden som generationerne også tilpasser deres tale efter i samtale med en ikkejævnaldrende. Fx er citater et ungdomssprogligt træk, dvs. det bruges mest af unge, som vi så det ovenfor. Herudover bruger de unge også færre citater i samtale med de ældre informanter ift. med de jævnaldrende unge informanter. Så der er altså en form for bevidsthed om at det er generationssprog også eftersom de tilpas-> Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 5

6 ser deres sprog efter samtalepartneren fra en anden generation. Man kan sige at disse træk er generationssprog på to forskellige måder: både i brugen og i forestillingen om brugen. Det samme er i øvrigt tilfældet med de engelske lån. Der er også nogle påviste generationssproglige træk som generationerne ikke tilpasser deres tale efter i samtaler på tværs af generationerne. Fx laver generationerne ikke deres bandeordstyper om fordi de taler med en fra en anden generation. Så de er enten ikke klar over at de forskellige bandeordstyper er generationssproglige, eller også har de ikke lyst til eller formår ikke at ændre deres sprog. Endelig findes der i generationsundersøgelsen de meget interessante træk hvor generationerne tror at der er tale om et generationssprogligt træk, men hvor der ikke har vist sig nogen forskel på generationerne i brugen internt. Fx antallet af bandeord: Som vi så ovenfor, bruger de unge ikke flere bandeord end de øvrige generationer, men ser man på de intergenerationelle samtaler bruger unge færre med ældre og midaldrende, og ældre og midaldrende bruger flere med unge. Der er altså blandt informanterne, som i samfundet i øvrigt, en udbredt forestilling om at unge bruger flere bandeord end de øvrige generationer - og informanterne tilpasser sig sprogligt efter denne forestilling. Marianne Rathje (f. 1973) er forsker i Dansk Sprognævn. Litteratur Rathje, Marianne (2008): Generationssprog i mundtlig interaktion. En sociolingvistisk undersøgelse af generationsspecifikke sproglige og interaktionelle træk i tre generationers talesprog, ph.d.-afhandling indleveret ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, maj Generationsundersøgelsen har altså aflivet to myter, bekræftet en enkelt myte og føjet et par nye træk til listen over ungdomssproglige træk. Og undersøgelsen har vist at man både kan finde generationssprog i brugen og i forestillingen om brugen. 6 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

7 Italesættelse: Historien om et ord Af Søren Gosvig Olesen På Berlingske.dk har man indført den politik at offentliggøre en år lig hadeordskanon. Blandt de forhadte ord, man kan stemme på for 2008 s vedkommende, finder man ordet italesætte. Andre ord og ud tryk er f.eks. patetisk, rollemodel, at please, wellness, eller et skriv. Ordene kandiderer til hadelisten ud fra forskellige begrun del ser. Ud for wellness står der, som sandt er, at ordet stin ker af stress, og ud for et skriv er formuleringen helt enkelt: Hold op med det pjat! Søger man efter en begrundelse for at anse italesætte for hæsligt, finder man dog kun følgende formulering: Er det nødvendigt at sige mere? Så vidt er det altså kommet. Italesætte, respektive italesæt telse er kommet så meget i vælten, bliver brugt så meget, at det ikke kræver nærmere begrundelse at udnævne det til hadeord. Men er det ikke nødvendigt at sige mere? Jeg mener jo. For hvordan er det kommet så vidt? Og hvor kommer orddannelsen fra? Som man uden videre kan se, er ordet italesætte dannet på samme måde som i værksætte eller iscenesætte, med tilhørende substan tiver. Det er dog af nyere dato end disse ord. Dansk Sprognævn har indtil for nylig dateret ordet itale sætte til at være dukket op første gang i 1991 (den 29. januar i Politiken) og ordet italesættelse til 1993 (den 6. maj, lige ledes i Politiken). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab havde en tid lang en datering, som hed 1994, men jeg har hørt, at man siden har overvejet at tilbagedatere orddannelsen til 1989 (igen med Politiken som kilde, denne gang fra 5. december). Jeg er lige ledes bekendt med, at nogle mener, italesættelsen skulle stamme fra Roskilde Universitet, hvor diskursanalyse er en udbredt me tode på en række fag... Historien er nu en anden. I den sid st nævnte overle vering er så meget dog sandt, at orddannelsen må tilskrives dis kurs analy sens ophavsmand, idéhistorikeren Michel Foucault. Det kan doku menteres, at han bruger konstruktionerne mettre en dis cours og mise en discours i bogen La volonté de savoir, også kendt som Histoire de la sexualité, tome 1. Det sker i Bogen kommer på dansk i 1978 med titlen Seksualitetens hi sto rie, I Viljen til vi den (Rhodos forlag, København) og genud gives i 1994 som Viljen til viden, Seksualitetens historie 1 (Det lille forlag, København). Foucault anvender første gang ordet i La volonté de savoir på originaludgavens (Gallimard, Paris) side 20: le fait discursif global, la mise en discours du sexe i anførselstegn, som det fremgår; og dernæst side 43: Autour du sexe, toute une trame de mises en discours variées, spécifiques et coerci-> Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 7

8 tives, uden an før sels tegn. Når jeg opholder mig ved anførselstegnene, som først sættes og siden undlades, er det, fordi jeg tager dem for en mar kering af, at der er tale om en nydannelse. På fransk har man også haft iværksættelse (mise en œuvre) og iscenesættelse (mise en scène) ganske længe, men mise en discours er noget nyt, det er noget, Foucault selv finder på. I den danske oversættelse lyder de citerede steder som føl ger: altså kort sagt det seksuelles altomspændende diskursive fak tum, italesættelse... (originaludgavens side 20, andenudga vens si de 24), hhv.: Omkring kønnet foregår en sammenbidt itale sæt telse, der fremtvinger specifikke, forskellige... (side 43 i både originaludgave og andenudgave). Italesættelsen er m.a.o. kommet ind i det danske sprog via fransk, nærmere bestemt via Foucault. Min rolle i historien er at være oversætter af netop denne bog af Foucault. Det er og bør være en lille birolle i forhold til forfatterens. Men i tilfældet med dette ord må oversætteren nu indrøm me, at historien er vokset ham over hovedet. Aldrig havde jeg troet, at det ord, jeg valgte, dengang jeg som ung studerende sad på Statsbibliote ket i Århus med Foucaults bog og Blinkenbergs og Høybyes ordbog, skulle få sådan en udbre del se. Hvis man kunne tage patent på et ord, ville jeg være en holden mand. Det er jeg ikke. Men hvad, Mogens Vemmer får vel hel ler ikke pro center for hver Kajkage, der bliver solgt i danske konditorier. Og for øvrigt er jeg heller ikke udelt begejstret. Man siger jo efter hån den italesætte, hvor man lige så godt kunne sige sætte ord på, eksplicitere, eller noget helt tredje. Berlingskes syns punkt er fuldt forståeligt. Og dog, er de andre ord lige så gode? Eller kunne jeg have valgt noget andet? Nej. Jeg vil godt forsvare mit ord, trods alt. Det er nemlig lige så godt dansk at sige italesætte, som det er godt fransk at sige mettre en discours. Foucault tager det gængse ord discours og lader det indgå i de nye orddannelser mettre en discours og mise en discours, en type orddannelse, som man har mange af på fransk. På almindeligt fransk svarer discours til dansk tale ; at holde en tale hedder på fransk faire un dis cours. På det tidspunkt, midt i 1970 erne, hvor Foucault skriver Viljen til viden, har ordet dis cours dog fået en udvidet betyd ning blandt franske intellektuelle, idet ordet nu også henviser til den logik, en bestemt talemåde følger. I videre perspektiv ses en sådan bestemt logik (eller altså diskurs) som typisk for hele det miljø eller hele den epoke, der kan tale så dan. Ordet betegner altså en logik, der ikke er formel og tidsløs, men som derimod er specifik og konkret. Det betegner det, man på fransk kalder logicité og på engelsk logi cality, i modsætning til det generelle fænomen, betegnet lo gique eller logic. Et tilsvarende skel som på engelsk skellet mellem den konkrete, førte politik (policy) og politik generelt set (politics). Problemet var at få dén pointe med ind i orddannelsen på dansk. Inden jeg var blevet færdig med min danske oversættelse, var den tyske oversæt telse udkommet. Den fik jeg fat i og så, at dér var mise en dis cours blevet til Diskursivierung. Ak ja, sådan kunne jeg jo også have gjort. Diskursivering og at diskursi ve re. 8 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

9 Der er sikker gevinst hver gang, når man blandt akademikere vælger at indføre teknisk terminologi. Men har man så oversat? Diskursive ring og at diskursivere siger lige så lidt på dansk som deres tyske pendanter på tysk. Hvorimod udtrykkene på fransk har en ganske levende forbindelse med det sprog, de indføres på. Der er ikke noget teknisk ved den franske terminologi. Det er knap nok terminologi. Det er sproget, der tænker. Altså holdt jeg på mit. Og jeg holder ved. I det register, som findes i oversættelsens originaludgave, motiverer jeg (side 181) mit ordvalg, idet jeg undskyldende kalder min oversættelse noget håndfast. Da jeg senere oversatte Michel Foucaults til trædelsesforelæsning L ordre du discours, kom den også til at hedde Talens forfatning. Hvad el lers? Diskursens orden? Ja, god morgen! Hvis det var måden at oversætte på, ville vi aldrig være kom met til at diskutere forholdet mellem tro og viden, for så ville Platons gamle diskussion stadig handle om doxa og epi ste me og være blevet en diskussion for nogle få indviede. Ganske vist siger de danske ord tro og viden ikke helt det samme som de græske. Det gør en oversættelse aldrig. Formodning og viden skab ville være et lige så godt valg som dog fører ind i andre tanke- og associationsbaner. Sådan bliver resultatet også helt forskelligt, alt efter om det græske nous oversættes med ånd, fornuft eller intellekt. En oversættelse, som egentlig blot er en transskribering, er imidlertid også ét valg frem for andre. I de fleste tilfælde et uhel digt. Det ville være alt for snævert at oversætte Søren Gosvig Olesen (f. 1956) er lektor i filosofi ved Københavns Universitet. et ord som He gels tyske Geist til dansk gejst, selv om ordet findes på dansk, og det ville give forkerte associationer (til gejstlig, kampgejst osv.) Dansklærere plejer at sige, man skal bruge sine egne ord. El lers bliver det nemlig svært at se, om eleven har tilegnet sig stoffet; det er smartness bare at lære terminologi. Som filosofi lærer plejer jeg at sige det samme. Man skal bruge sine egne ord. Det vil sige, man skal tale dansk, når det er muligt. At sige diskurs og diskursivering er til grin på dansk. Eller det er i hvert fald lettere komisk. Meget kan man sige om at italesætte og italesættelse - men dansk, det er det! Det er en dansk betegnelse for det dis kursive faktum, for den begivenhed, hvorved noget skifter status, når man finder et ord for det. Om lignende oversættelser er mulige på sprog, som ligner det danske, må være op til andre oversættere at afgøre. I den svenske oversættelse af Foucaults bog, Viljan att veta, som udkom på Gid lunds förlag (Hedemora) i 1980, er mettre en discours blevet til omsätta i tal og mise en discours til omsättning i tal. Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 9

10 Nordisk Sprog i Norden 2008 Det 38. bind af de nordiske sprognævns fælles årsskrift Språk i Norden/Sprog i Norden udkom i sensommeren Det er publiceret med støtte fra Nordens Sprogråd bindet er koncentreret om emnet navne, der var hovedtemaet ved de nordiske sprognævns årsmøde i Uppsala i september Blandt artiklerne om dette emne er de danske Dorit Sylvest Nielsen: Dansk navnelov en succes?, Bente Holmberg: Danske Stednavne officielt og uofficielt, og Jørgen Schack: Varemærker i den sproglige rådgivning. Desuden indeholder bindet de faste rubrikker om nordisk sprogsamarbejde og om nyere sproglitteratur fra de nordiske lande. Bogen koster 90 kr. og kan bestilles i boghandlen eller hos Dansk Sprognævn (tlf eller Spørgsmål og svar Hun ser ked ud af det S p ø r g s m å l : Jeg hører ustandselig sætninger af typen hun ser ked ud af det. Men logisk set bør det vel være hun ser ked af det ud? S v a r : Ordforbindelsen ked af det udgør en fast enhed med betydningen ulykkelig el. nedtrykt pga. modgang, skuffelse el. sorg (Den Danske Ordbog, bd. 3, 2004). Ordforbindelsen se ud (med tryk på ud) bruges ifølge samme ordbog (bd. 5, 2005) i betydningen være udstyret med bestemte egenskaber (i det ydre); fremstå, fx hun ser godt ud, det ser sådan ud, hun ser bedrøvet ud, han ser glad ud osv. Og på samme måde kan man altså umiddelbart konstruere sætningen hun ser ked af det ud. Formelt set er der tale om en helt korrekt udtryksmåde. Problemet er bare at den på de fleste sprogbrugere nok virker meget unaturlig, og det er formodentlig grunden til at ud ofte flyttes hen lige efter det 10 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

11 egentlige adjektiv i forbindelsen, altså ked: Hun ser ked ud af det. Ordforbindelsen se ked ud af det er ikke af ny dato. Den er nævnt i Ordbog over det danske Sprog fra 1928 (bd. 10) hvor den betegnes som dagligdags sprog, og i perioden var den i Nudansk Ordbog forsynet med kommentaren spøgende. Denne karakteristik gælder næppe længere, og siden 1996 har man i Nudansk Ordbog under opslagsordet ked kunnet finde eksemplet du ser så ked ud af det, hvad er der i vejen? uden kommentarer eller stilmarkører. I Den Danske Ordbog (bd. 3., 2004) er konstruktionen se ked ud af det ligeledes nævnt uden bemærkninger. Hverken i talesproget eller i skriftsproget mener vi der er grund til undgå sætninger af typen hun ser ked ud af det. Hvis man helt vil være på den sikre side, kan man selvfølgelig bruge en omskrivning, fx hun ser ud til at være ked af det. JNJ Ud ad/af øjenkrogen S p ø r g s m å l : Hedder det han så ud af øjenkrogen at hun gik eller han så ud ad øjenkrogen at hun gik? S v a r : Hovedreglen er som bekendt at Af bruges i betydningen bort fra : ud af haven; ad bruges i betydningen gennem : ud ad havelågen. (Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udg., 1993). Men det er ikke uden videre indlysende hvordan den skal anvendes på det foreliggende eksempel fordi der ikke er nogen faktisk bevægelse: Spørgsmålet er, billedlig talt, om vi sidder inde i hovedet og kigger ud ad øjenkrogen, eller om vi sidder inde i øjenkrogen og kigger ud af den? Den Danske Ordbog, bd. 6, 2005, giver under opslaget øjenkrog to faste udtryk: se ud af øjenkrogen el. se (ud) gennem øjenkrogen, og konstruktionsoplysningen er [ngn ser (ngn/ngt) ud af øjenkrogen]. På den ene side er ud af øjenkrogen altså klart nok muligt if. Den Danske Ordbog, mens ud ad øjenkrogen ikke nævnes. På den anden side kan man åbenbart se ud gennem øjenkrogen, så hvorfor ikke ud ad øjenkrogen? En søgning på korpus.dk (Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs korpus på i alt 56 mio. ord) giver 64 eksempler på ud af øjenkrogen(e), 12 på gennem øjenkrogen(e) og 11 på ud ad øjenkrogen(e). Der er 17 eksempler på fra øjenkrogen(e), men bortset fra et enkelt (et udfordrende blik fra øjenkrogen) er de alle bogstavelige der glider mange tårer fra øjenkrogen i disse eksempler. Ad er altså ikke det hyppigste udtryk, men det støttes af at gennem forekommer, mens fra er sjældent. Det faste udtryk kunne med andre ord lige så godt have været se ud ad/ af øjenkrogen og konstruktionsoplysningen tilsvarende [ngn ser (ngn/ngt) ud ad/ af øjenkrogen]. Begge former må regnes for korrekte i dette tilfælde. OR Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 11

12 Skole-hjem-samtale S p ø r g s m å l : Jeg er skolelærer på en større folkeskole, og på lærerværelset diskuterer vi ivrigt hvordan man korrekt skriver betegnelsen for den samtale som et par gange om året holdes mellem skolen på den ene side og eleverne og deres forældre på den anden. Vi har forsøgt os med en lang række forskellige skrivemåder, fx skolehjemsamtale, skole-hjemsamtale, skole/hjem-samtale, skole/hjemsamtale. Hvilken skrivemåde er den rigtige? S v a r : Den korrekte skrivemåde er skolehjem-samtale, altså med to bindestreger. Det skyldes at der er tale om en sammensætning med betydningsmæssigt sidestillede led. En skole-hjem-samtale er jo en samtale der vedrører både skolen og hjemmet. Leddene skole og hjem er således betydningsmæssigt sidestillede, og det markeres ifølge 57.5 i Retskrivningsordbogen med en bindestreg mellem de to led. Og hvis en sammensætning med bindestreg indgår i andre sammensætninger, sættes der yderligere en bindestreg (jf. 57.7a); det forklarer den anden bindestreg. Bindestregen mellem skole og hjem har betydningen og eller både.. og. Den sættes for at markere at der er tale om to lige vigtige ord og ikke ét ord, fx skolehjem ( døgninstitution for børn og unge der har svært ved at fungere i en almindelig skole eller hjem for unge uddannelsessøgende med lang transport til deres uddannelsesinstitution, jf. Den Danske Ordbog). Tilsvarende skrives der olie-eddike-dressing (men fx vineddikedressing), hjerte-kar-syg dom (men fx blodkarsygdom), dansk-svensk ordbog (men fx finlandssvensk ordbog), det rød-hvide flag (men fx det snehvide landskab), læge-patient-samtale (men fx kræftpatientbehandling), øre-næse-hals-læge (men fx ørelæge) osv. Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at afgøre om delene i en sammensætning først og fremmest skal opfattes som sidestillede eller som alternativer. I sådanne tilfælde kan man bruge bindestreg eller skråstreg afhængigt af om man lægger hovedvægten på den ene eller den anden betydning. Eksemplet i i Retskrivningsordbogen er køle-varme-taske. Det skal skrives på den anførte måde hvis man fokuserer på at der er tale om en taske der både kan køle og varme indholdet. Hvis man derimod tænker på det som en taske der enten køler eller varmer indholdet, skal det skrives køle/varmetaske. Bemærk at skråstregen suspenderer bindestregerne (der skrives altså ikke køle/varme-taske eller køle-/varme-taske). I skole-hjem-samtale er det ikke muligt at opfatte delene som alternativer, og en skrivemåde som skole/hjemsamtale kan derfor ikke forsvares. JNJ 12 Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december

13 Blodnæse og næseblod S p ø r g s m å l : Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)? S v a r : Blodnæse er ikke særligt udbredt i skriftsproget, og brugen har muligvis noget at gøre med hvor man kommer fra. Det er kun næseblod der står i ordbøger over standardsproget, men blodnæse har tilsyneladende en vis udbredelse. Retskrivningsordbogen, Nudansk Ordbog, Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog og diverse netordbøger har opslag om næseblod, men ikke om blodnæse. I avisdatabasen infomedia finder man 39 eksempler på blodnæse i perioden til , mens antallet af artikler med ordet næseblod er 403 i samme periode. Også på internettet finder man adskillige forekomster af blodnæse, men flest af næseblod. Betydningen af de to ord er måske også en smule forskellig, men der er tale om en svag nuance som sikkert ikke alle er enige i. Udtrykket at få blodnæse betyder at man har en næse som bløder. Udtrykket at have/ få næseblod betyder ifølge Den Danske Ordbog blødning fra næsebor el. næsehule og undertiden også om blod der stammer fra en sådan blødning. Altså er der hos nogle sprogbrugere måske en forskel i fokus: 1. en næse som bløder kaldes blodnæse, 2. en blødning fra næsen kaldes næseblod. Man kan anføre at næseblod kunne have heddet næseblødning hvis afledningen havde været regelmæssig. Der findes således ikke andre sammensætninger hvor andetleddet blod betyder blødning, men der findes sammensætninger med afledningen blødning, fx pulsåreblødning, hjerneblødning. Det beslægtede ord blodtud er i Den Danske Ordbog defineret som næse der bløder efter at være blevet ramt af slag (uformelt) det opfatter en del sprogbrugere som et lidt slangpræget udtryk for noget man får i forbindelse med boksning eller vold (måske især blandt voksne). Måske er der ikke tale om en betydningsforskel, men snarere at blodnæse bare er en variantform af næseblod som bruges af nogle sprogbrugere. At dette er en mulighed, kan man se af at blodnæse er opslagsord i Ømålsordbogen (bd. 2, 1994). Ordbogen siger at det betyder det samme som næseblod, og at det bruges på Østfyn og Sydfyn (som betydning 2 anføres: blodig næse, blodtud ). Om det er det øst- og sydfynske som har bredt sig til hele landet, eller om blodnæse har eksisteret som en primært talesproglig variantform blandt børn (i visse dele af landet) i lang tid, er meget svært at afgøre. Børns talesprog, og talesprog i det hele taget, er ikke på samme måde som voksnes skriftsprog tilgængeligt i søgbare tekstsamlinger (korpusser), og derfor er man mere afhængig af de observationer som gøres i dagliglivet. IEM Nyt fra Sprognævnet 2008/4 december 13

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse.

Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse. Retsudvalget 2008-09 L 98 Spørgsmål 5 Offentligt Oversigt Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse. Top 5: gud 'ved.. gu' 've'.. a) bruges spørgende for at udtrykke tvivl om hvordan

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél?

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Nyt fra Sprognævnet 2005/2 juni Indhold Artikler 50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Spørgsmål og svar

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

Den Danske Ordbog - set i bakspejlet

Den Danske Ordbog - set i bakspejlet og skriftsprog hos de første generationer af den skriveføre almue. Det er en meget spændende historie som alle kollegaer med flid er blevet underholdt om i alle årene. Vibeke Sandersen har med vanlig grundighed

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer Af Marianne Rathje For nylig var det grove sprog endnu en tur i mediemaskinen. Anledningen var at et mobiltelefonselskab havde spurgt danskerne om omgangstonen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Don t be nice be real!

Don t be nice be real! Don t be nice be real! - om nogle af misforståelserne omkring Girafsprog Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste mennesker i dagens Danmark har hørt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Kan du tage pigen op af kufferten?

Kan du tage pigen op af kufferten? Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner Lars Holm, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tuborgvej 164,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Vejledning til indtastning.

Vejledning til indtastning. Vejledning til indtastning. Sidst opdateret i marts 2015 Indhold Vejledning til indtastning.... 1 Indtastningsvejledning til ansøgninger til en erindringsmedalje... 2 Tillæg til indtastningsvejledning

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik.

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik. MANUS - FINAL 1. A SCENE INT. TOM GANG DAG Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik. 1. B SCENE INT. KLASSEVÆRELSE DAG. Rikke kommer forvirret ind i klasselokalet. Alle sidder sammen i grupper. Rikke

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro Bilag 2 Interview med Kasper Intro I: Vi er er en gruppe på fem piger, som studerer kommunikation på Roskilde Universitet. Vi er i gang med at undersøge ufrivillig graviditet og især hos mænd ufrivillige

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere