Rådets opgaver er: Læs mere om Rådets opgaver i kommissoriet bagerst i årsrapporten.
|
|
- Svend Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÅRS RAPPORT
2
3 ÅRS RAPPORT
4 Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte er talerør for socialt udsatte mennesker. Her tænkes især på hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, mennesker med sindslidelse, mennesker i prostitution, mennesker ramt af fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed. Rådets opgaver er: At være i dialog med socialt udsatte mennesker At indsamle og formidle viden på området At udarbejde en årlig rapport om socialt udsattes situation og i den forbindelse komme med forslag til forbedrede indsatser At følge indsatserne for socialt udsatte, herunder i forhold til regeringens sociale 2020-mål og andre initiativer over for målgruppen Læs mere om Rådets opgaver i kommissoriet bagerst i årsrapporten. 4 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2015
5 Rådet for Socialt Udsatte består af: Jann Sjursen (formand) Generalsekretær for Caritas Danmark Nina Brünés Socialsygeplejerske, faglig konsulent, Region Hovedstaden Cliff Kaltoft Sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder (LVS) lvsinfo@mail.dk Hanne Thomsen Formand for WeShelter, sekretariatsleder for Sekstanten, Det Boligsociale Fællessekretariat i Slagelse hanne.thomsen@gmx.com Henrik Thiesen Hjemløselæge i Københavns Kommune alkodoktor@dadlnet.dk Karl Bach Jensen Konsulent i Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP) karl@lap.dk Flora Ghosh Centerchef i Center LivaRehab flora@livarehab.dk Ole Skou Hjemløsejurist tilknyttet SAND og næstformand i Hus Forbi os@sandudvalg.dk Mille Schiermacher Projektleder i Det Grønlandske Hus i København ms@sumut.dk Robert Olsen Forstander på Kofoeds Skole og formand for Socialpolitisk Forening robert@kofoedsskole.dk Knud Kristensen Formand for SIND Landsforeningen for mental sundhed kk@sind.dk Anja Plesner Bloch Formand for og medstifter af Brugernes Akademi brugernesakademi@gmail.com 5
6 6 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2015
7 Indhold Forord Socialt udsattes situation En møllesten om halsen socialt udsatte og gæld Livet på hjemløseboformer Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen Ligebehandling i retspsykiatrien Unge på kanten En investering som betaler sig Oversigt over forslag Rådets udadrettede aktiviteter siden juni English summary Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte
8 Forord Der er her i valgåret 2015 megen politisk opmærksomhed på de alt for mange mennesker i den arbejdsdygtige alder, der hverken er i uddannelse eller job. De er uden for fællesskabet, siges det. Hvad kan vi gøre for at få dem med i fællesskabet? Svaret er enkelt: Vi skal holde op med at tale mennesker ud af fællesskabet. Det kan vi kun, hvis vi begynder at tale om fællesskabet som andet og mere end blot uddannelse og arbejde. Hvis fællesskabet bliver mere end et job på et arbejdsmarked, hvor konkurrencen bliver hårdere og hårdere, og hvor pladsen til de mennesker, der skiller sig lidt ud, blive mindre og mindre, så bliver det også muligt at inkludere flere og flere i fællesskabet. Carsten Koch-udvalget har i den seneste rapport Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet fra marts 2015 gjort rede for, at i Danmark og vores fem nærmeste nabolande er tæt på 20 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet over en lang tidsperiode. Det opfattes politisk som et stigende problem set fra et økonomisk, arbejdsudbuds- og personligt perspektiv. I Danmark er der ifølge rapporten personer i alderen i udkanten af arbejdsmarkedet kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, revalidering mv. Udvalget medregner i den sammenhæng i øvrigt også de i fleksjob, hvilket virker lidt besynderligt, for de er jo i job i det omfang, som de kan bestride. Udvalget stiller 28 konkrete forslag, der skal hjælpe nogle af de personer væk fra kanten af arbejdsmarkedet, men undlader at skønne over hvilken effekt gennemførelse af forslagene vil have! Sandheden er formentlig, at de 28 forslag vil have meget ringe effekt. Jobbene er der ikke. Og hvis eller når de kommer, så vil de kun i ringe grad gå til nogle af de personer, for mennesker med sindslidelse, sygdomme, handicaps eller skader fra et udsat liv er ofte ikke konkurrencedygtige på normale vilkår. At denne gruppe borgere ikke er i job har meget lidt at gøre med, at de ikke vil bidrage, eller, at det ikke kan betale sig at arbejde, som ellers er en af de mest fremherskende årsagsforklaringer. Derfor vil en genindførelse af fattigdomsydelserne heller ikke være en løsning det vil først og fremmest give flere fattige og skubbe store grupper endnu længere ud i håbløsheden. Men motivation betyder naturligvis noget. Carsten Koch-udvalget peger på, at gældsfælden får udsatte til at sidde fast i kontanthjælpssystemet. Dér kunne man starte med at gøre noget politisk for at gøre det mere attraktivt at arbejde, men den politiske tavshed omkring netop dét forslag er nærmest rungende. Der skal handles for at få alle med i fællesskabet, men fællesskabet er meget mere end job. Noget af det vigtigste er, som nævnt, at holde op med at tale mennesker ud af fællesskabet, men i stedet gå ud fra, at alle gerne vil bidrage med så meget, de kan, og i det omfang, som de får mulighed for. Mange får aldrig en chance for at bidrage. Derfor en opfordring: Hvorfor ikke udnytte situationen til at åbne fællesskabet op? Hvorfor ikke arbejde innovativt med at udvikle modeller, der gør det muligt for flere mennesker, der ikke kan arbejde i fuldt omfang, at bidrage med dét, de kan? Man har det med at tro, at enhver given historisk kontekst er unik. Men i Danmark har vi før stået med store grupper af arbejdsløse og klynger af ungdomsårgange, der havde svært ved at få fodfæste i samfundet. Vi har før afhjulpet problemerne ved målrettet at sørge for enten inklusion på arbejdsmarkedet eller ved at sørge for, at der er miljøer, hvor socialt udsatte kan finde ståsteder i livet, hvor de ikke hele tiden vælter. Det handler i det hele taget om social bæredygtighed om at det ikke er tilfredsstillende, hverken samfundsmæssigt eller individuelt, at stå udenfor fællesskabet. Man kunne for eksempel tage nogle gamle velprøvede ordninger som orlovsordningerne fra 90 erne og modernisere dem. Her fik mange børnefamilier et pusterum 8 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2015
9 ved, at forældre fik tid til deres børn i dag ville det ikke kun kunne lette hverdagen for forældre til småbørn, men også lette trykket på daginstitutionerne og pædagogerne. Uddannelsesorlov gav mulighed for, at medarbejdere kunne opkvalificere sig. Sabbatorlov gav muligheder for den enkelte, men også med sigte på fællesskabet. Livslang læring og dannelse på for eksempel højskole var en reel mulighed for mange flere, end det er i dag. Lad os udfordre de folkelige bevægelser, ja hele Danmark, på, hvordan vi åbner samfundet og giver alle mulighed for at bidrage. Lad os udfordre fagbevægelsen på, hvordan arbejdet kan deles gennem skraldemandsordninger og give civilsamfundet et løft til også at kunne skabe nyt sammen med kommuner og virksomheder. Lad os sætte skub i opstarten af socialøkonomiske virksomheder og gøre alvor af forestillingen om det rummelige arbejdsmarked. Lad os grundlæggende konkurrere på, hvordan vi kan skabe plads til alle og gøre brug af alle de gode kræfter, der findes i Danmark. Og sidst men ikke mindst: Der skal arbejdes meget mere med dén politiske retorik, der taler mennesker ind i fællesskabet, frem for at tale grupper ud af fællesskabet. Årsrapport 2015 fra Rådet for Socialt Udsatte kommer noget tidligere på året, end sædvanen foreskriver. Årsrapporten har tradition for at stille en række forslag indenfor de forskellige områder, som Rådet mener, kunne løfte den sociale indsats indenfor de respektive områder. Når årsrapporten er rykket frem i kalenderen i år (og årene fremover) er det fordi, Rådet vil give politikerne og ministerierne bedre mulighed for at inddrage vores forslag i processen med tilrettelæggelsen af den kommende satspulje og finanslov. Det er derfor også en lidt kortere årsrapport, da den dækker Rådets aktiviteter i de otte måneder, der er gået, siden Årsrapport 2014 udkom. Denne årsrapport opsummerer, hvad Rådets arbejde i overskrifter har bestået i over de sidste otte måneder. Fra den velbesøgte Brugernes Bazar i august (i 2014 var der 1400 deltagere - flere besøgende end nogensinde før) over Rådets store gældskonference i oktober med lanceringen af anbefalingerne til indsatsen mod gældsproblemer for socialt udsatte (og offentliggørelsen af rapporten udarbejdet af advokaterne Foldschack og Forchhammer) til Rådets roadtrip i februar 2015 i forbindelse med lanceringen af den nye undersøgelse om livet på hjemløseboformer, hvor vi besøgte herberg og forsorgshjem i København, Odense og Aarhus for at drøfte undersøgelsens resultater. Udover disse tre hovedpunkter har der naturligvis været mange andre opgaver, som man kan orientere sig om i kapitlet om Rådets udadrettede aktiviteter. Til sidst vil jeg gerne rette en tak til Rådets medlemmer for deres store indsats i den forløbne periode. Det har været en periode, der i det daglige har mindet os om, at der til stadighed er brug for en stærk og vedholdende stemme, der taler socialt udsattes sag. Afslutningsvis skal lyde en særlig tak til sekretariatet for god og effektiv betjening. Og endelig en stor tak til alle Rådets mange samarbejdspartnere. God læselyst! Jann Sjursen Formand for Rådet for Socialt Udsatte 9
10 KAPITEL 1 Socialt udsattes situation 10 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2015
11 KAPITEL 1: Socialt udsattes situation I efteråret 2013 annoncerede regeringen de sociale 2020-mål. Der skulle som for økonomien, miljøet, energiforsyningen, uddannelsesområdet og mange andre vigtige politikområder også være sigtepunkter for indsatsen for socialt udsatte. Rådet gik positivt ind i diskussionen og hilste det velkomment, at regeringen også har ambitioner for indsatsen for samfundets marginaliserede mennesker, men var sammen med mange andre socialt engagerede organisationer og personer samtidig kritisk over for de konkrete mål. Er de valgte mål egnede som strategiske sigtepunkter for indsatsen i den forstand, at hvis målene nås, så vil den samlede indsats for socialt udsatte være blevet bedre og ikke bare være isolerede nålestiksforbedringer? Er de konkrete mål ambitiøse nok, så de kan trække den samlede indsats i en positiv retning? Det blev diskuteret og Rådet konkluderede: de udvalgte områder er relevante, men bekæmpelse af fattigdom mangler som selvstændig målsætning, på områder med konkrete mål er ambitionsniveauet lavt eller for lavt, og der manglede konkrete målsætning på indsatsen for alkoholmisbrug og indsatsen på prostitutionsområdet. realiseringen af målene vil kræve en investering i form af ekstra midler, og det er derfor kritisabelt, at regeringen i programmet nærmest afskriver behovet for flere ressourcer til området. Med hensyn til ekstra ressourcer er der med satspuljeaftalen for 2015 afsat 2,2 mia. kr. til psykiatriområdet, så viljen til at investere i realiseringen af målene er til stede, men man er langtfra i mål, hverken på psykiatriområdet eller i forhold til de øvre målsætninger. I løbet af 2014 blev de sociale 2020-mål sendt i arbejdsgrupper for med konsulentbistand at udvikle forandringsteorien for de forskellige områder og udpege konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at realisere målsætningerne. Rådet har erfaret, at arbejdet med målene på børneområdet og hjemløseområdet skulle være færdigt, og arbejdet med målsætningerne for stofmisbrugsområdet er gået i gang med workshops. Men der er endnu ikke lagt noget frem om, hvordan målene konkret skal forfølges eller nogen status på arbejdet med målene indtil nu. Desuden er der fortsat ikke fremlagt mål på hverken prostitutionsområdet eller området for alkoholmisbrugsbehandling. De sociale 2020-mål har derfor endnu ikke bidraget til en bedre indsats, som socialt udsatte har kunnet mærke. Rådet vil kraftigt opfordre regeringen på denne eller den anden side af 2015-valget til at gøre status over de sociale 2020-mål. Hvor langt er vi nået, og hvad er der sat i værk for at nå målene? Kun på den måde bliver de til strategiske mål, der reelt forbedrer indsatsen for socialt udsatte mennesker. 11
12 KAPITEL 1 Socialt udsattes situation Årsrapportens indhold og struktur Hvad er det så for en situation, der skal forbedres? Det handler denne årsrapport 2015 om. Dette indledende kapitel beskriver i hovedtræk udviklingen på hele området for socialt udsatte belyst med centrale tal, hvor det er muligt. Da årsrapporten 2015 skrives i marts og april 2015, er der mange statistikker, der endnu ikke er opdateret med nye tal i forhold til årsrapport Dog er der i forhold til sidste år tilføjet oplysninger om kønsfordelingen af brugere. Herefter kommer selvstændige, uddybende kapitler om de emner, som Rådet i særlig grad har arbejdet med siden sommeren 2014: hjemløse og brugere af boformer for hjemløse, gæld og manglende muligheder for gældssanering for socialt udsatte, stofmisbrug og brugertilfredshed med substitutionsbehandling, retspsykiatri og senest socialt udsatte unge. Der er i disse kapitler en række forslag til forbedringer af indsatsen på de pågældende områder. Afslutningsvis er der i kapitel 7 en omtale af samfundsøkonomiske analyser på udsatteområdet. Der er fortsat fattigdomsproblemer i Danmark Økonomisk fattigdom er et problem i Danmark, og antallet af økonomisk fattige i Danmark er steget over en periode på år. Kurven knækkede dog i 2012 ifølge regeringens første fattigdomsredegørelse, som blev præsenteret i foråret Den viser, at der fra 2011 til 2012 er sket et fald på cirka personer i antallet af langvarigt fattige det vil sige mennesker, som lever i fattigdom i mere end tre år. Faldet kan i stort omfang tilskrives afskaffelsen af fattigdomsydelserne (starthjælp, kontanthjælpsloftet og timereglen) samt loftet på børnefamilieydelsen. I fattigdomsredegørelsen skønnes den fulde effekt af de to ændringer at reducere antallet af fattige med personer. Det er positivt, men det ændrer ikke på, at fattigdom stadig er et problem i Danmark. Desuden må man ikke glemme de mere end mennesker, som lever i fattigdom i mindre end tre år. Mænd er overrepræsenterede blandt langvarigt fattige. De udgør 62 procent af personer over 17 år i langvarig fattigdom. Når man kigger fremad, så tegner der sig et bekymrende billede. I fattigdomsredegørelsen beregner Økonomi- og Indenrigsministeriet, at regeringens skattereform, førtids- og fleksjobreform og kontanthjælpsreform, når de er fuldt indfaset, tilsammen risikerer at øge antallet af fattige med op til personer. Hvis man lægger til det, at der er meget stærke politiske kræfter, der arbejder for at genindføre fattigdomsydelserne - i moderniseret men ikke specificeret form - så er risikoen for, at knækket på fattigdomskurven bliver vendt til en fornyet stigning, meget stor. Tabel 1.1 Antal økonomisk fattige Antal økonomisk fattige I alt Børn (2-17 år) Kilde: "Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014 og En dansk fattigdomsgrænse", Ekspertudvalget om Fattigdom, 2013 Reformerne er incitamenter hele svaret? Samfundet står i dag med en meget stor opgave i forhold til at skabe forståelse, respekt og plads til de mange mennesker, som ikke eller kun i begrænset omfang kan arbejde. Regeringen har gennemført en række reformer i de seneste år. Men hvor meget løser reformerne? 12 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2015
13 Førtidspensionsreformen, der virker fra 2013, er beregnet til at øge arbejdsudbuddet med personer i ustøttet beskæftigelse i år 2020 og cirka i støttet beskæftigelse. Det skal sammenholdes med, at der før reformen blev nytilkendt førtidspension til cirka personer årligt, hvilket svarer til personer, hvis man regner frem til På trods af en meget gennemgribende reform, så er det alt andet lige begrænsede effekter på arbejdsudbuddet. Kontanthjælpsreformen skulle ifølge beregninger i aftaleteksten udvide arbejdsudbuddet med personer i 2020 og få flere i uddannelse. Sammenholdt med en bruttogruppe på over personer, så er det også en begrænset positiv effekt i forhold til, at flere kommer i job og uddannelse. Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats det såkaldte Carsten Koch-udvalg behandler i rapporten Nye vej mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet fra marts 2015 den aktive beskæftigelsesindsats over for de borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Samlet opgøres gruppen til personer kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, førtidspensionister, fleksjobbere, sygedagpengemodtagere mv. Ekspertgruppen stiller 28 forslag til forbedringer af indsatsen, men afstår fra at beregne effekten på beskæftigelsen af de konkrete forslag: I stedet nøjes udvalget med at illustrere effekterne, hvis én, to eller tre procent overgår til fuld beskæftigelse. Det skyldes blandt andet, at der ikke er evidens at basere skøn på, men vel også en forventning om, at kun få kan hjælpes i fuld beskæftigelse. I årene forud for førtidspensionsreformen lå antallet af nytilkendelser på omkring personer, se tabel 1.2. I 2013 faldt antallet af nytilkendelser til 5.743, hvor der ifølge reformen var ventet cirka i 2013 og cirka i Vurderingen var sidste år, at kommunerne havde brug for længere tid til at få indkørt reformen, og at det derfor kunne tilskrives begyndervanskeligheder, at antallet af nytilkendelser var så lavt. Tallene for 2014 viser dog, at kommunerne fortsat anvender mere restriktive tilkendelseskriterier, end der lå bag den politiske aftale. Niveauet for nye fleksjob lå før reformen på omkring nye årligt. Det niveau blev fastholdt i 2013 og allerede i de tre første kvartaler af 2014 har kommunerne nået årsniveauet fra de tidligere år, så der er en reel stigning i antallet af nye fleksjobbere. Der er også sket en lille stigning i antallet af personer på ledighedsydelse. Tabel 1.2 Antal ny-tilkendelser af førtidspension og personer, der begynder i ressourceforløb og fleksjob Nytilkendelser af førtidspension Ressourceforløb Fleksjob Note: Tallene er for Personer påbegyndt forløb i perioden. Kilde: og Ankestyrelsen, ast.dk, for førtidspension 13
14 KAPITEL 1 Socialt udsattes situation De traditionelle rehabiliterende indsatser som revalidering og forrevalidering bliver brugt mindre og mindre. Tallene tyder på, at kommunerne de facto er i gang med at afvikle de to ordninger. Det er en udvikling, som Rådet vil følge tæt den kommende tid. De unge i kontanthjælpssystemet Der er meget stor politisk og samfundsmæssig opmærksomhed på socialt udsatte unge. Reformerne af førtidspension og Figur 1.1 Modtagere under 30 år efter visitationskategori kontanthjælp har haft et særligt fokus på at hjælpe unge i uddannelse og job. Førtidspensionsreformen indførte det princip, at som udgangspunkt, kan personer under 40 år ikke tilkendes førtidspension, med mindre det er dokumenteret eller helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I stedet skal målgruppen i ressourceforløb med henblik på at få udviklet arbejdsevnen med hel eller delvis selvforsørgelse for eksempel i form af fleksjob som mål. Kontanthjælpsreformen indebærer, at unge under 30 år skal visiteres til uddannelseshjælp (den lave kontanthjælpsydelse), hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Modtagere af uddannelseshjælp visiteres i tre kategorier: Åbenlyst uddannelsesparate unge, der vurderes til ikke at have barrierer i forhold til at starte på og gennemføre en ordinær uddannelse. Uddannelsesparate unge, der vurderes til med den rette støtte at kunne starte på ordinær uddannelse inden for 1 år - og gennemføre uddannelsen. Aktivitetsparate unge, der vurderes til at skulle have støtte i længere tid end ét år for at kunne starte på og gennemføre en ordinær uddannelse Fleksjob og ledighedsydelse Ressourceforløb Jobparate Åbenlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate 0 December 2013 Januar 2014 Februar 2014 Marts 2014 April 2014 Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger. Maj 2014 Juni 2014 Juli 2014 August 2014 September 2014 Oktober 2014 November 2014 December 2014 Aktivitetsparate 14 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2015
15 Unge med en uddannelse visiteres til kontanthjælp, om end satserne, de modtager svarer til de satser unge på uddannelseshjælp modtager. De visiteres som enten jobparate, der vurderes at kunne komme i job i løbet af kort tid, eller aktivitetsparate, der skal have et længere forløb, inden de kan komme i job. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar Samlet faldt antallet af unge på kontanthjælp eller uddannelseshjælp med cirka i perioden fra december 2013 til januar Det er ikke et mønster, der kan genfindes fra de to foregående årsskifter, så der kan være tale om en selvstændig effekt af revisitationen efter de nye regler. Figuren viser, at den største gruppe er aktivitetsparate enten på uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Gruppen udgør personer i januar 2014 og er svagt stigende til i december Gruppen af uddannelsesparate udgør i januar Antallet ligger nogenlunde konstant på det tal frem til juli og august, hvor den falder til for at stige svagt frem til december Gruppen af åbenlyst uddannelsesparate udgør i januar Antallet falder stærkt i forbindelse med det nye studieårs start efter sommerferien og i december 2014 er der personer i kategorien. De jobparate udgør en lille gruppe på personer i januar Antallet faldt til i december. Samlet var der personer under 30 år, som modtog kontanthjælp eller uddannelseshjælp i januar Det steg til i juni måned for derefter at falde til i december Antallet af unge længst væk fra uddannelse eller job (de aktivitetsparate) steg i perioden med over personer og udgør med udgangen af 2014 næsten unge. I forhold til de ydelser, der skal erstatte førtidspension, så er der bevilget forsvindende få, se figur 1.1. I december 2014 var der således kun unge i ressourceforløb. Antallet har været jævnt stigende over året. Antallet af unge i fleksjob eller på ledighedsydelse har ligget konstant på omkring Antallet af nytilkendelser af førtidspension til unge under 30 år lå før reformen på cirka årligt. I 2013 blev der tilkendt 700 til førtidspensioner til de unge, hvilket efterlader en forskel på cirka personer, som burde få ressourceforløb eller fleksjob. Meget tyder på, at niveauet i 2014 for tilkendelser af førtidspension er på 2013-niveau, hvilket ville betyde et yderligere behov for mindst ressourceforløb eller fleksjob til helt unge. Med kun ressourceforløb er der grund til at betvivle, at unge, der tidligere fik tilkendt førtidspension, får de tilbud, der politisk var tiltænkt dem med reformen. 15
16 KAPITEL 1 Socialt udsattes situation Stadigt stort behov for hjemløseboformer Antallet af hjemløse har ifølge SFIs hjemløsetællinger været stigende siden Der har især været meget fokus på, at antallet af unge hjemløse er steget markant de senere år. Det har til dels overskygget, at der faktisk er en anden også meget bekymrende udvikling at spore i tallene: En stigning i antallet af hjemløse, som står i nogle af de allermest prækære situationer nemlig dem, som sover på gaden og natvarmestuer. Næsten mennesker sov i 2013 på gaden eller i en natvarmestue i optællingsugen. Mange af dem, der sover på gaden, er også brugere af hjemløseboformer, og man kan godt undre sig over, at så mange sover på gaden, når man sammenligner med de langt bedre forhold, der er på landets hjemløseboformer efter servicelovens 110 (også kendt som herberger og forsorgshjem). Rådet har fået SFI til at lave en brugerundersøgelse på udvalgte hjemløseboformer. Den viser, at mange brugere har oplevet at blive afvist fra en boform, og dette kan være én af flere forklaringer på, at antallet af hjemløse på gaden og i natvarmestuer er stigende. Du kan læse mere om brugerundersøgelsen i kapitel 3. Antallet af brugere af hjemløseboformer ligger nogenlunde konstant, som det fremgår af tabel 1.4. En væsentlig del af forklaringen er, at belægningsprocenten på mange herberger er 100 procent. Antallet af brugere, der opholder sig længere tid på boformerne, er dog i stigning. Hjemløshed rammer flest mænd. Ifølge SFI s tælling udgør kvinder godt 20 procent af de hjemløse. Tallet er nogenlunde konstant over årene. Analyser fra SFI har peget på, at op mod hver fjerde af de lejere, der sættes ud af deres boliger, stadig er hjemløse et år efter. Det er derfor glædeligt, at det er lykkedes at Tabel 1.3 Antal hjemløse knække kurven over antallet af udsættelser, sådan at det i 2014 faldt for tredje år i træk. I 2014 blev familier sat ud af lejeboliger med fogedens hjælp. Det er cirka færre udsættelser end i 2011, hvor familier blev sat ud. Forhåbentlig vil det også vise sig som et fald i antallet af hjemløse i den kommende tælling fra SFI, som offentliggøres i anden halvdel af SFI s hjemløsetælling (uge 6) heraf overnatter på gaden eller lign heraf natvarmestuer heraf herberg, forsorgshjem heraf kvinder (procent af alle) Kilde: Hjemløshed i Danmark, National kortlægning, i årene 2007, 2009, 2011, 2013, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Tabel 1.4 Antallet af brugere og deres samlede ophold på 110-former efter opholds varighed I alt heraf 120 dage-1 år heraf kvinder (procent af i alt) Note: Antallet af brugere for 2013 (6.118) er i alt, men ikke sorteret efter varighed Kilde: Ankestyrelsens databank og Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik for 2013, Ankestyrelsen 16 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2015
17 Figur 1.2 Antal huslejesager med effektiv udsættelse af lejere Kilde: Statistik for fogedsager - udsættelsessager for privat bolig , Domstolsstyrelsen Skuffede forventninger for stofmisbrugere Sundhedsstyrelsens seneste skøn over antallet af stofmisbrugere i Danmark er fra 2009 og anslår, at der er personer i Danmark med et stofmisbrug. Det er en stigning på cirka personer i forhold til skønnet fra Cirka personer vurderes at være aktive injektionsmisbrugere. Antallet af personer i behandling for deres stofmisbrug har også været stigende fra 2009 til 2011, hvor cirka personer var i stofmisbrugsbehandling. Af de cirka aktive injektionsmisbrugere, der er målgruppen for substitutionsbehandling, var cirka i behandling. Socialstyrelsen har ikke offentliggjort tal for indsatsen i 2012 og De tal forventes først offentliggjort sammen med tal for Tabel 1.5 Antal stofmisbrugere i behandling Stofmisbrugere i behandling heraf substitution heraf kvinder (i procent af alle) Kilde: Narkotikasituationen i Danmark 2012, Sundhedsstyrelsen I årsrapporten for 2014 blev det rost, at satspuljeaftalen på sundhedsområdet indeholdt en politisk enighed om en ret til at få en lægesamtale inden for de første tre dage efter, at en stofmisbruger har henvendt sig til kommunen for at få lægelig eller social stofmisbrugsbehandling. Der er også indført en ret til at få en behandlingsplan senest 14 dage efter henvendelsen. Samtidig kommer det frie valg, som før kun gjaldt den sociale stofmisbrugsindsats, også til at omfatte den lægelige behandling. Omtalen i årsrappor- 17
18 KAPITEL 1 Socialt udsattes situation ten havde ikke taget højde for forhandlingerne med KL om økonomien. De medførte, at retten til en lægesamtale blev ændret til 14 dage og ikke tre dage. Det er stærkt beklageligt og ødelæggende for effekten, da mange misbrugere mister motivationen, når de skal vente 14 dage på at komme i behandling. Et andet positivt element på stofmisbrugsområdet, som blev omtalt i sidste årsrapport, var et lovforslag, som forpligter kommunerne til at tilbyde anonym stofmisbrugsbehandling til personer, der har et behandlingskrævende misbrug, men som ikke har øvrige sociale problemer. Det indgik i lovforslaget, at lederen af det anonyme tilbud skulle forestå visitationen på linje med den model, der er på områderne for hjemløseboformer og for kvindekrisecentre. Lovforslaget havde været i høring og i øvrigt modtaget positive ord - også fra KL. Men visitationskompetencen blev i økonomiforhandlingerne med KL flyttet fra lederen af det anonyme tilbud til kommunen. Den, der ønsker anonym behandling, skal nu møde op til en visitationssamtale med en kommunal embedsmand fra den pågældendes egen kommune og vise sit sygesikringsbevis med mulighed for at holde tommelfingeren hen over navn og CPRnummer! Det var en væsentlig forringelse af lovforslaget en forringelse, som tilmed krævede en yderligere bevilling på tre mio. kr. permanent af satspuljen til kommunal administration. Man kan se en positiv udvikling på området for stofmisbrug i forhold til narkorelaterede dødsfald. Narkorelaterede dødsfald har længe ligget meget højt i Danmark, men i 2012 faldt antallet endelig til 210. I 2013 var der 213 narkorelaterede dødsfald målet på narkodødsfald 200 er tæt på at være nået, selv om ingen 2020-initiativer er taget i den anledning. Rådet opfordrede sidste år til et mål om højst 100 dødsfald for at sætte et ambitiøst mål. Figur 1.3 Antal narkorelaterede dødsfald Rådet for Socialt Udsatte har løbende deltaget i debatten om skadesreducerende tiltag for stofmisbrugere. Seneste har Rådet fået Center for Rusmiddelforskning og KABS- Viden til at gennemføre en lille brugerundersøgelse blandt personer i substitutionsbehandling, der er et centralt element i den skadesreducerende indsats. Undersøgelsen viser, at langt de fleste i behandling generelt er tilfredse med behandlingen. Der er dog også muligheder for forbedringer, blandt andet i forhold til hjælp til stoffri behandling for nogle og mere hjælp til blandt andet sociale problemer for andre. Der er også tegn på, at en mindre andel af behandlingsstederne fungerer relativt dårligt set ud fra brugernes vurderinger Kilde: Narkotikasituationen i Danmark 2014, Sundhedsstyrelsen 18 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2015
Rådets opgaver er: Læs mere om Rådets opgaver i kommissoriet bagerst i årsrapporten.
ÅRS RAPPORT 2015 1 ÅRS RAPPORT Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte er talerør for socialt udsatte mennesker. Her tænkes især på hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, mennesker med
Læs mereInformation om lokale udsatteråd
Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold
Læs mereBILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet
BILAG 2 Oktober 2018 J.nr.: 00.01.00-A00-304-18 Nøgletal på førtidspensionsområdet Resumé Det overordnede billede, som udfoldes i dette bilag, er følgende: Frederiksberg Kommune har en andel af ydelsesmodtagere
Læs mereLOKALE UDSATTERÅD OG UDSATTEPOLITIK
LOKALE UDSATTERÅD OG UDSATTEPOLITIK INFOPAKKE Hvad er et lokalt udsatteråd? Hvem kan oprette et udsatteråd? Hvad laver et udsatteråd? Hvorfor er det vigtigt med et udsatteråd? Hvem sidder i et udsatteråd?
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereResultatrevision 2018
Resultatrevision 2018 Jobcenter Frederikssund maj 2019 Indledning Om resultatrevisionen Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereForsørgelsesgrundlaget
Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereResultatrevision 2017
Resultatrevision 2017 Jobcenter Frederikssund maj 2018 Indledning Om resultatrevisionen Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen
Læs mereKvartalsstatistik. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Budget og Styring 06.08./SIMJAC Gladsaxe Kommune Kvartalsstatistik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2. Kvartal Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereKommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte
Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8
Læs mereResultatrevision 2016
Resultatrevision 2016 Jobcenter Frederikssund maj 2017 Indledning Om resultatrevisionen Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereLedelsesinformation, oktober 2014 Jobcenter Vejen
1.1 Oversigt over antal kontaktforløb i, Jobindsats, august... 2 2.1 Oversigt over udvikling i antal uddannelseshjælpsmodtagere i pct. af befolkningen, juli... 3 2.2 Oversigt over udvikling i antal uddannelseshjælpsmodtagere
Læs mereslet ikke burde være på kontanthjælp.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 406 Offentligt T A L E 19. april 2018 Samrådstale om "Flere skal med" og kontanthjælpsloft 2. maj 2018 J.nr. Center for Arbejdsmarkedspolitik
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen
RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder
Læs mereBedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden
Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereResultatrevision 2015
Resultatrevision 2015 Jobcenter Frederikssund maj 2016 Indledning Om resultatrevisionen Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen
Læs mereDe 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)
De 1 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet) Regeringens 1 sociale mål skal sætte retning for og skabe større fremdrift i socialpolitikken: Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og færre
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereKvartalsstatistik. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Budget og Styring 25.5./SIMJAC Gladsaxe Kommune Kvartalsstatistik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 1. Kvartal Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereN O T A T. Kvartalsanalyse af personer i gruppe 2 i Flere skal med
N O T A T Kvartalsanalyse af personer i gruppe 2 i Flere skal med 7. maj 2019 18/14839 AFA EHO Indledning I projektet Flere skal med deltager 88 kommuner, og bruttomålgruppen for projektet udgør ca. 24.000
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereNøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2016
Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune August 2016 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det specialiserede
Læs mereIntroduktion til det socialpolitiske område
Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle
Læs mereKvartalsstatistik. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp,
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Styring 05.10.2017/ANNORS Gladsaxe Kommune Kvartalsstatistik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2. kvartal 2017 Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpenge,
Læs mereKvartalsstatistik. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,
GLADSAXE KOMMUNE Budget og Styring 18.4./SIMJAC Gladsaxe Kommune Kvartalsstatistik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 1. Kvartal Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereLedelsesinformation, juli-september 2018 Jobcenter Vejen
Indhold 1.1 Antal kontaktforløb i, Jobindsats, juli-september og juli-september.... 2 1.2 Ledighedsprocenten i, Jobindsats, juli-september og juli-september.... 2 2.1 Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereBilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018
Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på
Læs mereLedelsesinformation, maj 2015 Jobcenter Vejen
Ledelsesinformation, maj 2015 1.1 Antal kontaktforløb i, Jobindsats, april 2015... 2 2.1 Uddannelseshjælpsmodtagere i pct. af befolkningen, april 2015... 3 2.2 Uddannelseshjælpsmodtagere i forhold til
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereLedelsesinformation, november 2014 Jobcenter Vejen
1.1 Antal kontaktforløb i, Jobindsats, september... 2 2.1 Uddannelseshjælpsmodtagere i pct. af befolkningen, oktober... 3 2.2 Uddannelseshjælpsmodtagere i forhold til klynge, januar er lig indeks 1, august...
Læs mereBemærkninger til forslaget
Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise
Læs mere1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende
Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4
Læs mereLedelsesinformation, september 2014 Jobcenter Vejen
1.1 Oversigt over antal kontaktforløb i, jobindsats, juli... 2 2.1 Oversigt over udvikling i antal uddannelseshjælpsmodtagere i pct. af befolkningen... 3 2.2 Oversigt over udvikling i andel uddannelseshjælpsmodtagere
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereHøring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)
Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om
Læs mereKvartalsstatistik. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: A-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,
GLADSAXE KOMMUNE Budget og Styring 25.6.214/LYVATO Gladsaxe Kommune Kvartalsstatistik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2. Kvartal 214 Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: A-dagpengemodtagere,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereAnalyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016
Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et
Læs mereat Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse
Læs mereMennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 20 02 2018 D.nr.356921 Sagsbeh. th_lev Vedr.: Høringsvar - Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mereLedelsesinformation, oktober 2015 Jobcenter Vejen
1.1 Antal kontaktforløb i, Jobindsats, september... 2 2.1 Uddannelseshjælpsmodtagere i pct. af befolkningen, september... 4 2.2 Uddannelseshjælpsmodtagere i forhold til klynge, januar 2014 er lig indeks
Læs mereNøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016
Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune November 2016 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereStyrket indsats for beskæftigelse og uddannelse på kvindekrisecentre. Velfærdsanalyseenheden Afrapportering til Økonomiudvalget, 7.
Styrket indsats for beskæftigelse og uddannelse på kvindekrisecentre Velfærdsanalyseenheden Afrapportering til Økonomiudvalget, 7. juni 2017 De mest udsatte voldsofre kommer på krisecenter Hvert år udsættes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereÅrsopfølgning på Beskæftigelsesplan Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse den 2. april 2019
Årsopfølgning på Beskæftigelsesplan Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse den 2. april 2019 Mål i beskæftigelsesplanen 1. Overordnet effektmål: Forsørgelsestrykket i Halsnæs er ved udgangen 9. Hver måned
Læs mereDer er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension.
N OTAT KL-undersøgelse om ressourceforløb KL har i november og december 2013 gennemført en undersøgelse af etableringen af ressourceforløb. Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på en KL-spørgeskemaundersøgelse.
Læs mereDet viser med al tydelighed behovet for de forskellige initiativer, som regeringen har taget for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 202 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereAMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland
AMK-Midt-Nord September 2016 Status på unge Midtjylland September 2016 Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser Tabel. 1. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, jun. 15 - jun. 16.
Læs mereRanders / Udredning og plan (Hjørnestenen)
Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i
Læs mereResultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år
Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation
Læs mereKvartalsstatistik. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Budget og Styring 11.2.216/SIMJAC Gladsaxe Kommune Kvartalsstatistik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 4. Kvartal Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpengemodtagere,
Læs mereMålinger på fokusområde 1 om udsatte ledige. Bilag 1
Målinger på fokusområde 1 om udsatte ledige Bilag 1 Udvikling i aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Figur 1. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i pct. af befolkningen 16-66 år 3,5 3,0 2,5 2,0
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereResultatrapport 2/2015
November 2015 Resultatrapport 2/2015 Halvårlig opfølgning på ungeindsatsen Hermed følger nummer to af de halvårlige resultatrapporter for kommunens ungeindsats for året 2015. Resultatrapporterne bliver
Læs mereBaseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016
Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereResultatrevision 2014 for Jobcenter Holstebro Indhold
Resultatrevision 2014 for Jobcenter Holstebro Indhold 1. Indledende og sammenfattende bemærkninger....2 2. Beskæftigelsesministerens mål...4 2.1. Ministerens mål 1 - Jobcentrene skal sikre, at flere unge
Læs mereFigur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12.
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereFuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereRådet for Socialt Udsatte
2016 ÅRS RAPPORT 2016 Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte er talerør for socialt udsatte mennesker. Her tænkes især på hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, mennesker med sindslidelse,
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereResultatrevision 2014. Indledning
Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereNotat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland
Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Juli 2018 Indledning Sygedagpengereformen trådte i kraft i sommeren 2014. Intentionerne med sygedagpengereformen er at sikre
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland
Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere
Læs mereAfrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal
Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre
Læs mereMasterdias for kontanthjælpsreformen
Masterdias for kontanthjælpsreformen Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Aug 2013 Sep 2013 Okt 2013 Nov 2013 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereMasterdias for kontanthjælpsreformen
Masterdias for kontanthjælpsreformen JAN2013 FEB2013 MAR2013 APR2013 MAY2013 JUN2013 JUL2013 AUG2013 SEP2013 OCT2013 NOV2013 DEC2013 JAN2014 FEB2014 MAR2014 APR2014 MAY2014 JUN2014 JUL2014 AUG2014 SEP2014
Læs mereVurdering af forsøgsordningen om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.
Socialudvalget, Skatteudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 293,SAU alm. del - Bilag 183 Offentligt J.nr. 2008-730-0072 Dato: 10. juni 2008 Til Folketinget - Socialudvalget Vurdering af forsøgsordningen
Læs mereSBH ledermøde den 1. november 2014
SBH ledermøde den 1. november 2014 2020 mål Udbredelse af Hjemløsestrategien 110 kerneopgaver i implementeringen af Housing First princippet? 2020 mål hjemløse To mål for hjemløseområdet 1) antallet af
Læs mereRINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereSygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mere