BRANDVÆSEN. Ilddåb for tværgående SINE-snak. 170 mand fra 18 beredskaber indsat mod naturbrand ved Billund

Transkript

1 NR. 5 juni 2011 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ilddåb for tværgående SINE-snak 170 mand fra 18 beredskaber indsat mod naturbrand ved Billund Foto: Rene Gammelmark Side 18-21

2 BRANDVÆSEN NR. 5 juni ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement 2011 i Danmark: Kr. 375,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2011 er 18. juli Indhold Leder: Fremtidssikring af frivillig indsats Af Søren Ipsen, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Djurs: Regler for udbud er en jungle... side 4 Det mener klagenævnet... side 4 Det er blevet legalt at nedlægge frivillige brandværn... side 5 Færøerne: Rygende baggrund for generalforsamling... side 6 FKB: Et stærkt FKB med fokus på faglighed... side 8 Fagligt fokus... side 8 Revision af handleplan... side 9 Indkaldelse til generalforsamling... side 9 Vedtægter i forandring... side 10 Forslag om suppleant... side 11 Forslag om senior-kreds i FKB... side 11 Forslag til nyt bestyrelsesmedlem... side 12 Tommy Rise: Taktisk og strategisk interesse... side 12 Hvem vil lære nyt i Norge?... side 12 Lærerig studietur i Sverige sammen med nordiske kolleger Af Anders Brosbøl, Kim Christiansen og Bo Gøgsig... side 14 Naturbrand ved Billund: Alle niveauer indsat mod hedebrand... side mand... side 19 Hurtig SINE-genvej... side 20 Hurtigere skadestedssæt næste gang... side 21 Forebyggelses-stafet: Brandmanden skal ud i klasseværelset... side 22 Det kan I finde på ildenfarligven.dk... side 22 Brandspillet... side 24 Næste gang Kalundborg... side 24 Stafet for forebyggelse... side 24 Togbrand: Mange uheldige sammenfald... side 25 Ene mand... side 25 Alt var risikabelt ved indsats i brændende tog Af Anders Flindt Rasmussen... side 26 Kommunen skal betale lønnen... side 28 Personelbekendtgørelsen... side 28 Deltidsjording i Fredericia... side 29 Hurtig jording under Storebælt... side 29 2 spændinger... side 30 Gammel strøm er livsfarlig... side 30 2 x nejtak til uddannelse... side 30 Højderedning er vigtigere end køreledninger... side 31 Roskilde vil ikke jorde... side 31 KEM-konference i Sverige: Ammoniak lugter mere end det svier Af Carsten Strüwing Hansen... side 32 Sveriges største kemikonference... side 33 Hvem sælger... side 34 2 BRANDVÆSEN

3 Fremtidssikring af frivillig indsats Leder Frivillighedens år i EU. Forebyggelse er et nyt fokuspunkt for frivillige. Frivillig indsats dækker et behov for at hjælpe EU har udråbt 2011 til frivillighedens år for at sætte fokus på værdien af det frivillige arbejde og på de oplevelser og erfaringer, der er gjort både i Danmark og i resten af Europa. Det danske redningsberedskab har igennem mange årtier benyttet sig af frivillige både til løsning af akutte opgaver, hvilket især praktiseres i Sønderjylland, og som supplerende beredskab, der varetager støttefunktioner. Frivillige indsættes såvel på nationalt plan som i international sammenhæng. Den frivillige indsatsstyrke (DFI) med base i henholdsvis Herning og Hedehusene rykker ud herhjemme og til brændpunkter i den store verden. Anvendelsen af frivillige er således fast forankret i den danske beredskabsmodel. Frivillige udgør en uundværlig ressource. 2 nye uddannelser Frivilligheden er dog ikke en selvfølge. Frivilligheden kommer ikke af sig selv. Borgere, der engagerer sig i frivilligt og ulønnet arbejde, skal kunne se mening med at involvere sig. Udbyttet skal formentlig både dække en lyst til at hjælpe andre, og et behov for et meningsfyldt indhold i hverdagen. Mit postulat vil derfor være, at anvendelsen af frivillige skal udvikle sig i trit med samfundsudviklingen, for at både udadvendte og indadvendte behov dækkes hos den enkelte frivillige. Igangsættelsen af to nye uddannelser for frivillig forebyggelse skal ses i det lys: En forebyggelsesuddannelse rettet mod frivillige i redningsberedskabet En befolkningsuddannelse i forebyggelse rettet mod borgerne Forebyggelse i fokus Opfølgningen på de to nye uddannelser varetages af Rådet for frivillig forebyggelse, information og hvervning (FFIH), der er nedsat af Forsvarsministeriet. Rådet har til formål at understøtte og styrke udviklingen af kommunernes frivilliganvendelse inden for især forebyggelsesområdet, samt sikre den størst mulige kvalitet og effekt af Beredskabsforbundets informations- og hverveaktiviteter. FFIH er sammensat af repræsentanter fra Beredskabsforbundet, der har formandskabet, Beredskabsstyrelsen, KL og FKB. Rådet har besluttet, at der i 2011 skal fokuseres på at fremme den kommunale forebyggelsesuddannelse for frivillige og sikre udbredelsen af et fælles hvervekoncept for frivillige. Fokusområderne kan umiddelbart virke som gammel vin på nye flasker. Jeg mener dog, at det giver god mening at forankre disse fokusområder blandt ovennævnte aktører, så initiativerne bliver samordnet og kommer godt fra start samt bidrager til fremtidssikringen af frivillige i redningsberedskabet. Af Søren Ipsen bestyrelsesmedlem i FKB og medlem af Rådet for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning BRANDVÆSEN 3

4 Regler for udbud er en jungle Store fejl i kontrolbud på Djursland ændrer ikke ved beslutning om kommunal brandslukning Af Erik Weinreich De to kommuner på Djursland besluttede i 2009 at sætte deres fælles brandslukning i udbud, og der var et politisk ønske om at give det fælleskommunale beredskab en mulighed for selv at byde på opgaven. Kommunerne bad derfor én ekstern rådgiver om at udarbejde udbudsmaterialet, og efterfølgende blev en anden ekstern rådgiver bedt om at udfærdige beredskabets eget (kontrol)bud. Kontrolbuddet viste sig at være adskillige millioner kr. lavere end Falcks bud. Det fælleskommunale Djursland Brand & Redning har for længst overtaget brandslukningen med nyindkøbt materiel, og den beslutning ændres Norddjurs der ikke ved, Syddjurs selv om Falck har fået delvis medhold ved Klagenævn for Udbud i, at der var fejl i kontrolbuddet: - Beslutningen står ved magt, og vi kan ikke rulle tiden tilbage. Desuden er jeg stadig overbevist om, at det nye beredskab vil være billigere end det tilbud, som Falck gav, siger Jan Petersen, der er borgmester i Norddjurs Kommune og formand for beredskabskommissionen. Han indrømmer, at der har vist sig at være store fejl i beredskabets kontrolbud, men fejlene er ikke så store, at de ville have rykket ved beslutningen. Renter og afskrivning Til gengæld forudser Jan Petersen, at klagesagen kan få konsekvenser for udbudsreglerne, der har adskillige uklare punkter, så det vil være vanskeligt at lave et udbud med et efterfølgende kontrolbud uden at lave fejl. Ikke mindst afskrivningsreglerne giver problemer, for i følge klagenævnets kendelse må en brandbil godt afskrives over flere end ti år, og der må også gerne regnes med en restværdi (scrapværdi) for materiellet. Begrundelsen skal bare være skudsikker. Tilsvarende skal der være en saglig begrundelse for renteberegning. Ønsker enklere regler Beredskabskommissionen på Djursland skal på sit næste møde have mulighed for at gennemgå Klagenævnets afgørelse, lige som formandskabet i beredskabet vil mødes med en advokat om hele regelsættet for udbud, der er enormt ressourcekrævende. - Det er meget vanskeligt at flytte fx brandvæsnet fra udlicitering til et kommunalt scenarie eller omvendt så vi overvejer at henvende os til KL for at få enklere regler. Det mener klagenævnet Forskellige rentesatser skal begrundes. Ok at annullere det oprindelige udbud Af Erik Weinreich Kommunerne på Djursland har bl.a. handlet i strid med kontrolbudsbekendtgørelsen: ved både at have anvendt lineære og stigende afskrivninger, uden at denne forskel var sagligt begrundet. Man skulle have brugt lineære afskrivninger for begge for alt materiel. ved ikke i kontrolbuddet at indregne afskrivninger på materiel på køretøjer og stationer, som skulle overtages ved indgåelsen af kontrakten. ved at beregne forrentning af anlægskapitalen med en rentesats, der ikke var 37 sider Klagenævn for Udbud har den afsagt en kendelse i Falck Danmarks anke mod Brand & Redning Djursland. Kendelsen fylder 37 sider og kan læses på klagenævnets hjemmeside: i overensstemmelse med markedsrenten. ved at have brugt forskellige rentesatser ved fremskrivning af omkostningerne og omregning af omkostningerne, uden at forskellen var sagligt begrundet. ved ikke at indregne lovpligtige forsikringer, omkostninger til bankgaranti og drift af vagtcentral i kontrolbuddet. Ikke medhold Klagenævnet har ikke anfægtet, at kommunerne: ikke har lagt vægt på den besparelse, som kunne opnås ved i Falcks tilbud at indregne finansiering af brandbiler hos Kommune- Leasing. har annulleret deres udbud. Endelig har klagenævnet ikke taget stilling til: om det var forkert ikke at indregne alle omkostninger til indvendig vedligeholdelse af stationer. om det var forkert ikke at indregne alle lønomkostninger og øvrige omkostninger vedrørende ledelse og administration. 4 BRANDVÆSEN

5 Det er blevet legalt at nedlægge frivillige brandværn hvis de ikke kan overholde kontrakten. Men det frivillige system er ikke i fare Af Erik Weinreich De sønderjyske brandværn er ikke længere fredet politisk. Hvor nedlæggelse af et frivilligt brandværn følelsesmæssigt kunne være værre end at lukke en skole, er det nu blevet legalt at nedlægge et brandværn: - Det er klart, at ikke alle brandværn i dag har deres berettigelse, og hvis argumentet for en nedlæggelse er, at man ikke kan overholde kontrakten, kan vi ikke have noget imod det, lyder det fra Arne Christensen, der både er brandkaptajn i Skodborg Frivillige Brandværn og formand for Sønderjysk frivillige Brandværnsforbund. Det er bedre at være klar i mælet og tage konsekvenserne. Når verden forandrer sig, må vi følge med - Det er bedre at være klar i mælet og tage konsekvenserne. Når verden forandrer sig, må vi følge med, siger han. Han giver dermed ikke frit slag for nedlægninger, for han ser ingen fare for systemet med frivillige brandværn. Uden at kunne henvise til nogen statistik er Arne Christensen overbevist om, at de mange frivillige værn gør en forskel. Der er forskel på en kørevej på 3 og 13 km, og tiden kan være afgørende, siger han og glæder sig til der falder ro over debatten. Ud af de 64 nuværende frivillige brandværn regner han således med, at knap 50 vil være aktive om fem år. Lukninger og sammenlægninger vil især ske i den sydlige del af Sønderjylland. Den rigtige måde Samtidig med erkendelsen af, at nogle brandværn nødvendigvis må ophøre, understreger Arne Christensen, at nedlægninger og sammenlægninger skal foregå ordentligt: - En af mine kæpheste er, at det er vigtigt at inddrage alle i processen og ikke blot fra centralt hold beslutte, hvilke værn, der må ophøre. De fleste frivillige har et personligt forhold til deres eget brandværn, og der er historiske og meget følelsesladede årsager til, at nogle værn fungerer bedre sammen end andre. Derfor vil ikke alle flytte med ved sammenlægninger. - Omvendt kan man ikke sige, at ingen vil flytte med. Der er også succesfulde sammenlægninger, og når et brandværn selv smider håndklædet i ringen og erkender problemet, vil man være langt bedre stemt for en sammenlægning. Man skal selv byde ind med løsninger fra alle stationer. - Vi har som forening tilbudt at være med ved bordet, og situationen er da også blevet mere demokratisk end blot nogle få år tilbage. - Nu håber vi på, at processen ender på en rimelig måde. Med i kampagnen Arne Christensen glæder sig i øvrigt over, at de frivillige brandværn er med i hvervekampagnen i og således kan søge støtte til kampagner hos deltidskonsulenterne. Den mulighed havde man ikke ved kampagnen i Problemer med at skaffe frivillige brandmænd syd for Kongeåen er jo i princippet det samme som problemet med at skaffe deltidsbrandmænd nord for Kongeåen. Skæreslukkere kan bruges overalt Med skæreslukker er der fokus på: høj effektivitet lav følgeskade sikkert arbejdsmiljø Beredskaber der bruger skæreslukker metodeudvikler og har et erfa-forum. Følgende har skæreslukker: Odense Brandvæsen - Roskilde Brandvæsen Gladsaxe Brandvæsen - Københavns Brandvæsen Svendborg Brandvæsen - Vestegnen Brandvæsen Beredskabsstyrelsen Tinglev Se gerne mere på - og følg løbende debatten i fagpressen. GearTeam Æblehaven Hillerød Tlf: EKSTRÖM10491 BRANDVÆSEN 5

6 Rygende baggrund for generalforsamling Største brand på Færøerne i mands minde. Nye redningsbåde er også ambulancer Af Erik Weinreich Med en rygende trawler i baggrunden har Foreningen af Færøske Brandledere, FSL, holdt generalforsamling på et gammelt træskib ud for Runavig. Trawleren Athene er med sine 105 meter en af øernes største, og branden viste med al tydelighed vigtigheden af et effektivt beredskab i Nordatlanten. Branden forværredes af eksplosioner fra skibets store køleanlæg med trykflasker og 20 tons ammoniak, og det tog da også tre brandstationer fire dage at få ilden inden kontrol. Inden da var 800 beboere på den anden side af Skalafjord evakueret på grund af giftig røg. Kulissen var således særdeles realistisk, da Branden på Athene var den største, nogen kan mindes på Færøerne. Den opstod, mens trawleren lå ved kaj i Runavik, og de fire ombordværende nåede at blive reddet ud, inden ilden for alvor tog fat. Branden kunne sagtens være opstået på en trawler i Danmark. der i forbindelse med generalforsamlingen blev holdt faglige indlæg om bl.a. beredskabsplanlægning, en større busulykke og indsats ved miljøuheld, Desuden drøftede man endnu en gang problemer med alarmcentralen for Færøerne. Sejlende ambulancer Bestyrelsen for FKB, der deltog i årets generalforsamling, fik efter generalforsamlingen præsenteret den anden af tre nye redningsbåde, der netop er leveret til Færøerne. Bådene er lige knap 12 meter lange. Deres primære opgave vil være ambulancesejlads som supplement til de kørende ambulancer. Ved en demonstration tog det blot 12 minutter at sejle fra Runavik til Thorshavn, mens samme strækning i bil ville tage en time. Bestyrelsen for Foreningen af Færøske Brandledere fortsætter uændret med (fra venstre) Sunleiv Højgaard, Skalafjardar, som formand, Jón Herlaf Persson, Thorshavn, suppleant, og Kartni Jacobsen, Thorshavn, næstformand. 6 BRANDVÆSEN

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 fkb Et stærkt FKB med fokus på faglighed Ny handlingsplan med ambitioner for såvel foreningen som for den faglige indflydelse på det civile beredskab. Ny hjemmeside giver faglige muligheder for videndeling. Planer om videnbank og faglig erfaringsudveksling Af Erik Weinreich Efter to workshops, grundigt gruppearbejde og møder i såvel bestyrelse som foreningens fem kredse er FKB klar med nye mål formuleret i en ny strategi og handlingsplan. Planen er en revision af bestyrelsens plan fra 2005, og med det brede forarbejde er det denne gang ikke kun bestyrelsens men hele foreningens plan. Efter en sidste høring i kredsene kan forslaget nu læses i sin helhed på FKBs hjemmeside, inden planen fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen i august. Her er hovedpunkterne i forslaget til FKB i Forandring: Fælles ramme Overordnet er fagligheden ramme for hele FKBs virke, uanset om det gælder uddannelse, videndeling, forskning eller netværk. Den beredskabsmæssige faglighed skal være med at sikre borgerne den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, der er tildelt redningsberedskabet og det præhospitale område. Dernæst står samarbejde på tværs af kommunerne og med alle andre dele af det civile beredskab centralt, så borgerne kun har én indgangsvinkel til det nære beredskab. Det er ligeledes centralt, at FKB ønsker medindflydelse på den politiske beslutningsproces og derfor vil Fagligt fokus Ud over de overordnede målsætninger ønsker FKB fokus på en række projekter: Fælles indkøb af materiel på tværs af kommunegrænserne. FKB vil stille sin hjemmeside og medlemsblad til rådighed som mødested for fælles udbud. SINE-kontrolrum. FKB arbejder for kommunal enighed om placeringen af de tekniske faciliteter for den bedste udnyttelse af SINE-teknologien. Risikobaserede dimensionering. Fortsat fokus på kommunalt samarbejde om at sende nærmeste slukningstog til brand. Fortsat fokus på materiel og ressourceforbrug. 5 min. afgangskrav. FKB ønsker afgangskravet ændret som en nødvendig løsning, for at beredskaber med deltidsbemanding fortsat kan rekruttere og fastholde den nødvendige styrke. fastholde og udbygge sine gode relationer til politikere og andre beslutningstagere. Herunder hører også deltagelse i den offentlige debat, når det gælder spørgsmål om beredskab. Det er derfor vigtigt, at de politiske partier på Christiansborg kender FKBs synspunkter. Generelt skal den faglige kontakt fastholdes og styrkes til alle samarbejdspartnere, ikke mindst landspolitisk, i KL, i Beredskabsstyrelsen og til Falck. Personlig udvikling Beredskabschefers ledelsesmæssige kompetencer bør ligge på mindst samme niveau som andre kommunale chefer og ledere, og som udgangspunkt bør beredskabschefers uddannelse i hvert fald ligge på DOL niveau (diplom i offentlig ledelse). Men også akademiske uddannelser som professionsbachelor eller en akademisk overbygning vil være relevant, uden at FKB af den grund vil/kan stille egentlige krav. I stedet vil FKB gerne have et uddannelseskatalog med relevante kurser i såvel byggetekniske og indsatsfaglige områder som ledelse og administration. Tilsvarende vil FKB fortsat arbejde for en fleksibel vedligeholdelsesuddannelse for brandmænd, holdledere og indsatsledere, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes kompetence. På samme måde kan man se på den enkeltes opgaver og fx skabe en overbygning på uddannelsen som indsatsleder med fokus på store hændelser, lige som medlemmernes internationale erfaringer gerne må udbygges gennem udveksling møder og kurser på europæisk plan (FEU). FKB ser også positivt på muligheden for erfaringsudveksling mellem kommuner og stat gerne med gensidige korte praktikophold eller jobbytte i en periode, hvor foreningens medlemmer eksempelvis bytter job med medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen. Social dimension FKB vil gerne påtage sig et socialt ansvar. Det kan være gennem ungdomsbrandvæsner og rekruttering, så der opnås en bredere forståelse for beredskabets arbejde. Men også inden for egne rækker er der nye muligheder som at inddrage pensionerede medlemmer senior-medlemmer aktivt i foreningsarbejdet. Dannelse af en senior-kreds er allerede i gang, og den er på forhånd lovet fuld opbakning. I øvrigt giver årsmødet også en vigtig social ramme, der styrker kollegiale relationer lokalt, nationalt og internationalt. 8 BRANDVÆSEN

9 Central placering i kommunen Beredskabschefen skal være synlig i den kommunale organisation og have nem adgang til alle beslutningsniveauer. Derfor skal beredskabschefen have en central, organisatorisk placering i den kommunale struktur, sådan som beredskabsloven foreskriver, og som tværgående tovholder for kommunens samlede beredskabsplan, mener FKB. Beredskabets myndighedsopgaver bør fastholdes som offentligt ansvar, og den tekniske indsatsledelse på et skadested bør fortsat varetages af kommunalt ansat personale. I det hele taget er den politiske dagsorden central, og det er vigtigt, at beredskabscheferne i beredskabskommissionerne refererer problematikker fra det landsfaglige arbejde. Kommunikationen skal styrkes Et nyt fokusområde for FKB bliver aktiv kommunikation med udgangspunkt i et styrket sekretariat og en ny hjemmeside. Hjemmesiden skal have søgefunktion, undersider for kredsene, referater fra faggrupper, høringssvar, baggrundsmateriale og meget andet. Revision FKBs handlingsplan skal fremover tages op til revision med jævne mellemrum, lige som bestyrelsen på generalforsamlingen efter samråd med kredsformændene skal give en status på mål og fokusområder. Der skal også være en tydeligere sammenhæng mellem hjemmesiden og bladet BRANDVÆSEN, og når arbejdet omkring FKB i Forandring er overstået, vil det være tid at fastlægge sekretariatet opgaver mere detaljeret. Hjemmeside og blad vil også kunne spille en rolle i forhold til information af befolkningen om faglige aktiviteter, der kan være med at sætte fokus på beredskabsmæssige spørgsmål. Videnbank Et af FKBs nye værktøjer i det faglige arbejde kunne være en Videnbank, hvor medlemmerne kan finde oplysninger om materiel, udrykningssammensætning, hændelser og forebyggelse. Videnbanken vil eksempelvis kunne formidle erfaringer om, hvor godt forskelligt materiel virker i forskellige situationer, og fortælle om best practice også ved ekstraordinære hændelser. Den kan også indeholde en database med forebyggende effekter, oplevelser fra brandsyn og rapporter fra indsatser, hvor personale afværgede en brand eller en ulykke. Videnbanken kunne opbygges sammen med forskellige samarbejdspartnere og være tilgængelig for alle og med adgang fra FKBs egen hjemmeside. Videndeling Videnbanken er en del af planerne om et større netværk for videndeling, der også vil omfatte temadage, som kan arrangeres af FKB alene eller helst i samarbejde med andre aktører i beredskabet, herunder uddannelsesinstitutioner. Det samme gælder for pilotprojekter, der skal teste beredskabsfaglige emner. I det hele taget ser FKB sig selv som en konstruktiv og aktiv medspiller både i projekter og i den efterfølgende formidling af resultater på hjemmesiden, gennem BRANDVÆSEN og en mulig ny videnbank. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Indkaldelse til generalforsamling I henhold til Foreningen af Kommunale Beredskabschefers vedtægter af 28. august 2009 indkaldes herved til generalforsamling fredag den 26. august 2011 kl i Odense Congress Center Generalforsamlingen er for A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. Seniormedlemmer og æresmedlemmer, tidligere ansat som beredskabschefer m.m., kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. vedtægternes 4 stk. 8. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning 3. Forslag fra bestyrelsen 3.1 Forslag om ny strategi- og handlingsplan for FKB 3.2 Forslag om vedtægtsændringer 4. Regnskab for det foregående år (2010). 4.1 FKBs regnskab. 4.2 Regnskab for FKBs legat. 5. Budget for det kommende år (2012), herunder fastsættelse af kontingent. 6. Indkomne forslag. 7. Valg af formand. Formanden er ikke på valg i år. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant. 8.1 Valg til bestyrelsen. På valg er Jesper Djurhuus og Niels Christensen. Jesper Djurhuus ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen indstiller efter samråd med kredsformændene genvalg af Niels Christensen og nyvalg af Tommy Rise fra Frederikshavn. 8.2 Valg af suppleant. Bestyrelsen indstiller efter samråd med kredsformændene Carsten Strüwing Hansen fra Fredericia 9. Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede statsautoriserede revisor eller registrerede revisor Bestyrelsen foreslår revisionsfirmaet Mortensen & Beierholm. 10. Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant. Bestyrelsen indstiller genvalg af Leif Bang som kritisk revisor og Jørgen Pedersen som revisorsuppleant. 11. Fastlæggelse af tid og sted for de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger. 12. Eventuelt. Evt. forslag jf. punkt 6 skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen. Niels Mørup, formand for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer FKB BRANDVÆSEN 9

10 Vedtægter i forandring fkb Forslag: Flere kan blive medlem af FKB. Større fleksibilitet. Længere frist for opstilling af kandidater. Rammer for skift af formand uden for valgperioden Af Erik Weinreich FKB har flere gange justeret sine vedtægter, og på den kommende generalforsamling vil igen være forslag om justeringer, blandt andet som følge af arbejdet i workshoppen FKB i Forandring og det efterfølgende gruppearbejde. Ændringerne vedrører især medlemskab og valg til formand og bestyrelse. Hele forslaget til vedtægtsændringer kan ses på foreningens hjemmeside. Færre begrænsninger A-medlemmer af FKB har hidtil skullet være beredskabschefer eller ledende medarbejdere med direkte reference til beredskabschefen. Den direkte reference foreslås fjernet, så der alene står kommunalt ansatte i ledende stillinger indenfor beredskabet. Samtidig er det hensigten, at administrationen af begrebet ledende medarbejder skal være fleksibel. Som en helt ny medlemsgruppe foreslås studerende, der som et led i deres uddannelse til fx professionsbachelor kan have glæde af en tilknytning til foreningen. De studerende vil få betegnelsen C-medlemmer, og lige som S-medlemmer (senior-medlemmer) skal de have lov til selv at vælge, hvilken kreds, de vil tilknyttes, hedder det i forslaget. Kortere frister ved valg Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst otte ugers varsel, og hidtil har der været en yderligere frist forud på fire uger, hvis man vil opstille alternative kandidater til bestyrelsens forslag til såvel formand som bestyrelsesmedlemmer. Som noget helt nyt foreslås, at der vælges en suppleant til bestyrelsen. Det har fkb ikke haft tidligere I det nye forslag til vedtægter foreslås den sidste frist skåret ned til to uger, så kandidatnavne blot skal indsendes ti uger før generalforsamlingen. Så vil der stadig være to uger til at tilrette indkaldelsen. Hvis den tilrettede indkaldelse så ikke skulle kunne nå at komme med i bladet BRANDVÆSEN, kan en indkaldelse pr. til A-medlemmer være fuldt gyldig. Som noget helt nyt foreslås, at der vælges en suppleant til bestyrelsen. Det har FKB ikke haft tidligere. Ud over at suppleanten skal indtræde, hvis et bestyrelsesmedlem udtræder i valgperioden, er det også tanken, at suppleanten kan deltage i bestyrelsens arbejde og tildeles ad hoc opgaver efter formandens bestemmelser. Formandsposten Formanden for FKB vælges direkte på generalforsamlingen, mens posten som næstformand er en del af konstitueringen i bestyrelsen efter valget. Hvis formanden skulle udtræde af bestyrelsen midt i valgperioden, foreslås det, at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling for at vælge en ny formand dog kun hvis der er over fire måneder tilbage af formandens ordinære valgperiode. Næstformanden vil således kun være fungerende formand i op til fire måneder indtil den ekstraordinære generalforsamling. Den nyvalgte formand indtræder derefter i den afgåede formands resterende valgperiode. Nyvalg til bestyrelsen foreslås altid for en 2-årig periode, og hvis der på grund af udtrædelse uden for valgperioden kommer uorden i, at tre bestyrelsesmedlemmer bør være på valg hvert år, vil bestyrelsen kunne opstille et medlem til genvalg for et enkelt år. LINK Se forslaget til vedtægtsændringer på: døgnvagt store skader store udfordringer BRANDVÆSEN

11 Forslag om suppleant Forslag om senior-kreds i FKB FKB Forslaget til nye vedtægter for FKB omfatter bl.a. valg af en suppleant til bestyrelsen, og til denne post foreslår bestyrelsen, efter samråd med kredsformændene, Carsten Strüwing Hansen, der er viceberedskabschef i Fredericia. Han har et indlæg i dette blad side om sin deltagelse i en kemikonference i Sverige. T.K. efterlyser deltagere til en arbejdsgruppe for tidligere A-medlemmer Af Erik Weinreich Skal FKB have en seniorkreds for pensionerede A-medlemmer? Det foreslår T.K. Jensen, tidligere beredskabschef i Silkeborg. Han efterlyser senior-kolleger, der vil være med, og han har på forhånd opbakning fra FKBs bestyrelse, så Kreds S kan blive en fast del af foreningen. - Vi er flere tidligere A-medlemmer, der både Vi har flere tidligere a-medlemmer, der både følger meget med i, hvad der sker i foreningen, og også gerne vil bevare kontakten følger meget med i, hvad der sker i foreningen, og også gerne vil bevare kontakten til vore tidligere kolleger, siger T.K. Jensen. Han har haft mange dejlige oplevelser i FKB og er blevet inspireret til en seniorkreds af en senior officerskreds fra Flyvestation Karup, som han er medlem af. S-medlemmer af FKB, der vil være med i en arbejdsgruppe for den nye kreds, kan kontakte T.K. Jensen på mail: t.k.j@youmail.dk. Beredskabsinspektør/ byggesagsbehandler En kombineret stilling som beredskabsinspektør og byggesagsbehandler er ledig til besættelse pr. 1. september 2011 eller efter nærmere aftale. Det forventes, at du har en byggeteknisk baggrund som konstruktør eller ingeniør og har gennemført eller er villig til at gennemføre Beredskabsstyrelsens kurser i henholdsvis indsatslederuddannelsen og brandteknisk byggesagsbehandling. Yderligere oplysninger om stillingen kan hentes på > ledige stillinger. Ansøgningsfrist: Fredag den 17. juni 2011 kl Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 22. juni BRANDVÆSEN 11

12 Forslag til nyt bestyrelsesmedlem fkb En enig bestyrelse for FKB anbefaler på den kommende generalforsamling Tommy Rise, beredskabschef i Frederikshavn, som nyt bestyrelsesmedlem. Han er opstillet af kreds 1 Nordjylland, der i dag ikke er repræsenteret i bestyrelsen, og forslaget har fuld opbakning fra kredsformandskabet. Ved generalforsamlingen i august bliver der en plads ledig i bestyrelsen, idet Jesper Djurhuus, beredskabschef i Rudersdal og Hørsholm, ikke genopstiller. Taktisk og strategisk interesse Tommy Rise, kandidat til bestyrelsen, tænker både taktisk og fleksibelt i forhold til udviklingen af brandvæsnet Af Erik Weinreich Tommy Rises helt store interesse er den taktiske og strategiske udvikling af brandvæsnet, hvor den risikobaserede dimensionering har givet nye muligheder for at sammensætte udrykninger i forhold til risici og udtænkte scenarier. Sammen med de store enheder, der skabtes ved kommunesammenlægningen i 2007, har det givet mulighed for spændende alternativer. Tommy Rise vil således udskifte de traditionelle A-sprøjter med liter vand med Tommy Rise, 55 år, blev sidste år beredskabschef i Frederikshavn efter i en årrække at have været stationsleder for Falck i samme område. Foto: Tom Jensen. tanksprøjter med liter vand og kabinesprøjter med mere materiel, så brandvæsnet i Frederikshavn bliver mere fleksibelt og mindre sårbart ved flere samtidige brande. Samlet skulle det også gerne give en økonomisk fordel. Ok fra baglandet Tommy Rise har baglandet i orden for sin opstilling til bestyrelsen, både hjemmefra og fra kommunen. Faktisk har Frederikshavn Kommune en officiel politik om, at man gerne ser, at chefer blander sig i, hvad der sker uden for kommunen, og engagerer sig rundt omkring i landskabet. Ud over, at det naturligvis er op til konstitueringen i den kommende bestyrelse, hvilke opgaver Tommy Rise vil skulle tage sig af, har han på forhånd sagt ja til at bidrage til årsmødet, idet den hidtidige årsmødearrangør, Sven Urban Hansen, forventer at trække sig fra bestyrelsen om et år. Hvem vil lære nyt i Norge? Senest 15. juni skal kredsene komme med forslag til nordisk studietur Af Erik Weinreich Igen i år vil FKB sende tre yngre medlemmer til nordisk studieophold. Det finder sted fra den 29. august til den 2. september i Frederiksstad med Norsk Brannbefals Landsforbund som vært og arrangør. Studieopholdet tager udgangspunkt i, hvad der er aktuelt og karakteristisk for såvel landet som lokalområdet, og FKB betaler alle udgifter for de danske deltagere. De tre danskere udpeges af FKBs bestyrelse efter indstilling fra kredsene, og forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 15. juni. Målgruppen er yngre medlemmer af FKB, der satser på en karriere i redningsberedskabet, og hvor erfaringsudveksling og kendskab til de beredskabsfaglige forhold i de Nordiske lande vil bidrage til personlig udvikling. Af hensyn til drøftelserne med de finske kolleger, skal deltagerne kunne kommunikere mundtligt på engelsk. Studieopholdet går på omgang mellem de nordiske lande. I 2012 er Finland således vært, og i 2013 bliver det Danmark. 12 BRANDVÆSEN

13 VI STØTTER DE MENNESKER, HVIS MISSION DET ER AT BESKYTTE VERDENEN. EADS DEFENCE & SECURITY ER NU: OG VI VIL FORTSAT DEFENDING WORLD SECURITY.

14 Brandvæsen Nordisk studietur Lærerig studietur i Sverige sammen med nordiske kolleger Komprimeret luft, skum og vand. Forskellige titler til indsatsledere forvirrer. Svensk redningsberedskab har dobbelt så mange penge som dansk Af Anders Brosbøl, områdeleder, Afd. Brand & Sikkerhed, Beredskabscenter Aalborg Kim Christiansen, stationsleder brand, Falck i Vestsjælland Bo Gøgsig, beredskabsinspektør, Vejle Brandvæsen De fire Nordiske foreninger for brand- og beredskabschefer besluttede i 2010 at tilbyde en studieuge til yngre medarbejdere fra de nordiske lande. Studieturen finder sted i september eller oktober og skal bidrage til erfaringsudveksling og personlig udvikling. Ud over det faglige program sørger værtslandet for indkvartering, intern transport, forplejning og eventuelle sociale arrangementer. Den første, nordiske studieuge fandt sted i oktober 2010 med tre deltagere fra hvert land. Sverige var vært ved den første, nordiske studieuge for yngre beredskabsledere, og ugens program bød på besøg hos følgende brandvæsner: Uppsala Brandförsvar, Storstockholms Brandförsvar, Södertörns Brandförsvarsförbund, Sörmlandskusten Räddningstjänst og Karlstadsregionen Räddningstjänst. Disse besøg gav os et fint indblik i forskelle og ligheder hos de nordiske brandvæsner. Såvel opbygning og organisering 14 BRANDVÆSEN

15 Brandvæsen Nordisk studietur som økonomi giver meget forskellige rammer. Det svenske brandvæsen bød på flere spændende tiltag/forskelligheder: Forbund I Sverige er det udbredt at etablere forbund. Et eksempel herpå er Storstockholms Brandförsvar, som løser brand- og redningsopgaver I Sverige er det udbredt at etablere forbund. Et eksempel herpå er Storstockholms Brandförsvar, som løser brand- og redningsopgaver for i alt ti kommuner for i alt ti kommuner. Det samme gælder for Södertörns Brandforsvarsforbund. Forbundene styres af en forbundsstyrelse, som består af politikere fra medlemskommunerne. Dette skulle give et tættere samarbejde samt bedre udnyttelse af de samlede ressourcer. Krisestyring Ligesom der mellem kommunerne samarbejdes omkring brandslukning, arbejdes der også med samarbejde til øvrige myndigheder. Som eksempel kan nævnes, at der centralt i Stockholm er ved at blive bygget et nyt 29 etagers center. Bygningen skal huse SOS-centralen, brandvæsnet, vejmyndigheden og busselskaber. Forventningen er, at der kan oprettes en fælles vagtcentral og en samlet administration. Herved skabes de bedste muligheder for at kunne agere optimalt i tilfælde af en krisesituation. Livredning I 2004 startede man Salsa-projektet (SAving Lives in the Stockholm Area). Det er et samarbejde mellem brandvæsnet og SOS Alarm, räddningstjänst och ambulans-verksamhet. 72 brandbiler blev udrustet med hjertestartere og omkring brandmænd blev uddannet i hjerte-/ Beredskabsinspektør/ viceberedskabsinspektør Tønder Kommune søger en Beredskabsinspektør /viceberedskabsinspektør med tiltrædelse pr. 1/8-11 eller snarest herefter. Tønder Brandvæsens arbejdsområde er bredt med bl.a. brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, vagtcentral, planlægning, administration, indsatsledelse og uddannelse. Foruden administrationen består Tønder Brandvæsen af 9 frivillige brandværn, 2 Falck brand-beredskaber samt katastrofeberedskab med i alt ca. 300 personer. De primære arbejdsopgaver vil være Udvikling af vores indtægtsdækkende virksomhed Uddannelse Brandsyn Deltage i indsatsledervagtturnus. Vi forventer, at du Har de fornødne ledelsesmæssige forudsætninger og gerne erfaring. Hvis du har den rette ledelsesmæssige profil, skal vi nok sørge for efteruddannelse af evt. mangler i Beredskabsfaglige kompetencer. Forstår at arbejde udviklingsorienteret. Kan arbejde selvstændigt, struktureret og serviceorienteret i en politisk ledet organisation. Er velformuleret i skrift og tale. Bidrager positivt til samarbejdet med kollegaer og med brandvæsenets mange interessenter. Vi forventer, at du ligesom dine kommende kollegaer er fleksibel. Vi tilbyder Et selvstændigt, spændende og afvekslende job. Gode og positive kollegaer. Vedligeholdelse og udvikling af dine faglige og personlige kvalifikationer. Arbejde med mange frivillige og engagerede personer. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst (ny løn). Vil du vide mere? Du kan kontakte Beredskabschef Jacob Christensen eller , jc@toender.dk Du er også velkommen til et uforpligtende besøg efter forudgående aftale. Ansøgning Ansøgningen vedlagt CV sendes elektronisk til: am8@toender.dk På SOS-centralen hos Räddningstjänsten i Linköping fik vi en grundig gennemgang af opgaver og disponering. Så den er os i hænde senest d. 15. juni 2011 Ansættelsessamtaler påregnes gennemført ca. 1 uge senere. EKSTRÖM#11503 BRANDVÆSEN 15

16 Brandvæsen Nordisk studietur Det nye slukningssystem, Craft, med komprimeret luft og skum fylder ikke meget i en VW Caddy. lunge-redning og i brugen af hjertestartere. I dag tilkaldes brandvæsnet så snart, der indløber en alarm om hjertestop. De seneste år er overlevelsesraten ved hjertestop steget markant i Stockholmområdet, og antallet af overlevende ved hjertestop er nu næsten dobbelt så højt, som før projektet startede, hvilket svarer til ca personer/årligt. Frit slag for indsatsledelse I modsætning til i Danmark, hvor rammerne for indsatsledelse er defineret gennem Retningslinjer for indsatsledelse, er der i Sverige ingen fælles retningslinjer. Disse bestemmes af de enkelte kommuner. Når indsatslederen som en følge heraf kan benævnes forskelligt, kan det skabe forvirring ved assistancer med styrker fra flere kommuner. Flere kommuner havde desuden to indsatsledere på vagt samtidig, hvoraf den ene fast befandt sig på stationen og herfra deltog i ledelsen på Systemet går ud på at bruge en sammensætning af komprimeret luft, skumvæske og vand til brandslukning. Derved opnås et slukningsmiddel, som skulle være syv gange mere effektivt, end når man blot bruger vand skadestedet. Det skulle bl.a. give et større overblik over de samlede styrker. Typisk er indsatsledelsen i Sverige formelt gradueret i flere ledelsesniveauer, afhængigt af indsatsens størrelse og omfang. To eller tre niveauer er normalen, hvor der næsthøjeste niveau ligger i en formel vagt, som aktiveres ved større hændelser. Det højeste niveau aktiveres først ved meget store hændelser. For at blive indsatsleder i Sverige kræves en akademisk uddannelse som brandingeniør. Op til 500 kr. pr. indbygger I Sverige koster et brandvæsen typisk kr. pr. indbygger (i Danmark oftest kr.). Selv om beløbene ikke umiddelbart er helt sammenlignelige, fik vi indtryk af, at brandvæsnerne havde en 16 BRANDVÆSEN

17 Brandvæsen Nordisk studietur På Karlstadsregionens Räddningscenter er der plads til både brand, politi og SOS vagtcentral. bedre økonomi end herhjemme. Én af forklaringerne er, at beredskabet i stort omfang baseres på døgnbemandede brandstationer. For Uppsala med indbyggere sås eksempelvis tre døgn-stationer placeret strategisk i byen, suppleret af deltids-beredskaber i oplandet. Ligeledes er der en tydelig politisk bevågenhed omkring beredskabet, som indgår i totalforsvaret. Sveriges neutralitet har nok haft en medvirkende faktor i den høje prioritering. En deltidsbrandmand i Sverige har en uddannelseslængde svarende til vores i Danmark, men for at blive fuldtidsbrandmand, skal man gennemgå en 2-årig uddannelse i skydd mot olyckor (beskyttelse mod ulykker). Foredrag om dødsbrande Anders Bergqvist fra Storstockholms Brandförsvar er ved at lave en doktorafhandling om dødsbrande. Han fortalte, at om 10 år vil der ifølge prognoserne dø flere mennesker i brande end i trafikken. Det skyldes bl.a., at der bruges langt flere ressourcer på forebyggelse af trafikulykker end på brandforebyggelse. Hans statistik viser desuden, at de, der dør i brande i dag, enten ikke kan slukke branden selv eller flygte fra den (særligt ældre eller gangbesværede). Budskabet var derfor, at der skal sættes ind med langt mere og andet end blot røgalarmer. Afhandlingen forventes offentliggjort i efteråret Kraftigere slukning De første ti brandstationer i Sverige benytter nu et nyt system kaldet Craft (Compressed Air Foam System) også kaldet oneseven. Systemet går ud på at bruge en sammensætning af komprimeret luft, skumvæske og vand til brandslukning. Derved opnås et slukningsmiddel, som skulle være syv gange mere effektivt, end når man blot bruger vand. De svenske brandfolk var meget begejstret for det på grund af en meget bedre slukningsevne. Desuden giver Craft-systemet færre vandskader. Tak Det var en utrolig spændende uge, som gav både inspiration og ny viden. Tak til Göran Schnell for hans spændende og meget personlige foredrag om hans oplevelser i forbindelse med tsunamien i Thailand i Samt for det store arbejde både han, Lars Hallander og Peter Arnevall har lagt i forbindelse med planlægning og udførelse af studieturen. skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 BRANDVÆSEN 17

18 Alle niveauer indsat mod hedebrand 170 mand. 18 aktører. Ilddåb for tværgående SINE-kommunikation. Billund indfører genvejstast Af Erik Weinreich Da beredskabsinspektør Jan Nielsen på lang afstand så den 300 meter høje røgfane fra hede- og høj-moseområdet mellem Billund og Hejnsvig, var han ikke i tvivl: - Jeg var øjeblikkelig klar over alvoren. Det kunne blive virkelig stort. Jeg havde lige lavet mødeplaner for skov og natur i Billund kommune, så inden for de første par minutter kaldte jeg hjælp fra alle naboer samt fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev. - Det er vist lidt atypisk at tilkalde så mange, inden politiet er på banen, men det reddede os. Ellers var ilden sprunget over Billundvej. Den første halve time var så hektisk, at Jan Nielsen først herefter fik tid til at komme over på det tildelte SINE skadestedssæt til den tværgående kommunikation. Det skadestedssæt havde politiets vagtcentral tildelt, da indsatsleder politi blev tilkaldt kl Indtil da havde han klaret sig med egne SINEradioer og Billunds egne talegrupper. Billund har ikke indlagt talegrupper fra nabobrandvæsner men har i stedet et antal ekstra terminaler, som kan udlånes i tilfælde af nabohjælp, og dem blev der hårdt brug for. Indsatsleder- Politi rykkede flere gange for, at indsatsleder brand skulle skifte til skadestedssæt 40, men der var simpelthen ikke ro til at få det gjort. Naturpleje uden for planen Efter en måneds tørke var lyngheden og højmosen knastør. Så tør, at ilden ikke gik i dybden men nøjedes med tage toppen, hvilket i øvrigt var helt fint i forhold Den første standsningslinje ved en skovvej måtte opgives, da ilden sprang meter hen over hovederne på brandfolkene, så de i hast måtte forlade skoven og efterlade slanger og strålerør. Her er en crashtender fra Billund Lufthavn indsat ved den næste standsningslinje på Billundvej. Branden ramte især højmose med blandt andet lyng, græs, blåbærris, små buske og en masse birketræer. Foto: Rene Gammelmark. 18 BRANDVÆSEN

19 170 mand Hedebranden blev opdaget lørdag den 30. april kl , og de sidste forlod stedet mandag den 2. maj kl Da indsatsen var på sit højeste, deltog 170 mand fra 18 aktører: 7 kommunale brandstationer Billund og Grindsted, Billund Kommune Egtved og Give, Vejle Kommune Vejen og ekstra tankvogne fra Brørup, Vejen Kommune Ølgod med tankvogn, Varde Kommune Frivillige fra beredskabet i Billund Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning Støttepunkt Esbjerg Støttepunkt Fredericia Billund Lufthavn (crashtender) Politihjemmeværnet (trafikregulering og afspærring) Flyvestation Skrydstrup (crashtender) Flyvestation Karup (crashtender) Sydøstjyllands Politi Skov- og Naturstyrelsen Jan Nielsen var ikke i tvivl om brandens alvor, da han lige uden for Billund fire kilometer nord for branden så denne røgfane. til naturplanen. Blot skulle det have fundet sted næste år og absolut ikke i en tørkeperiode. I den friske vind bredte ilden sig hurtigt, og op mod 65 ha blev svedet af, inden ilden blev stoppet ved Billundvej. Heldigvis, for vest for vejen kunne ilden have bredt sig til 500 ha sammenhængende hede og plantage, fortæller Jan Nielsen. Vand nok Forinden havde han sørget Radiocom Danmark A/S er leverandør af Sepura til de danske beredskaber. Vi leverer alle typer komplette løsninger i samarbejde med vores brede vifte af partnere. Vi leverer installation, serviceløsninger og undervisning. A COMPANY IN THE VHF GROUP

20 for rigelig forstærkning, så efter en time var 170 mand fra 18 aktører fra alle niveauer i beredskabet var i sving, inklusiv hjælp fra tre lufthavne. Og så var de sidste reserver ikke engang med: Der var stadig mulighed for at tilkalde yderligere hjælp fra brandvæsnerne i Kolding, Vejle og Esbjerg. Desuden var nabostationerne i Bredsted samt Brørup uden for indsatsen som sikkerhed i tilfælde af nye hændelser. Vand var ikke noget problem. På trods af den laveste vandstand længe i en å få hundrede meter fra branden var der vand nok til slukningen, og med et par pumper blev tankvogne hurtigt fyldt op til at køre i pendulfart til de efterhånden C-rør og de to crashtendere, der var i brug ad gangen. En markboring kom også i brug under indsatsen og forsynede de styrker, som var indsat længst væk fra åen. SINE og mobiler Billund overgik til SINEterminaler i foråret 2010, så kommunikationsmæssigt var hedebranden en ilddåb for den nye platform med så mange aktører, hvor deltagerne ind imellem måtte improvisere sig frem og supplere med mobiltelefoner. Eksempelvis har hverken politihjemmeværnet eller flyvestationerne i Skrydstrup Hurtig SINE-genvej Efter naturbranden har beredskabet i Billund fået lagt en genvejstast til skadestedssæt 40 ind i alle SINE-terminaler. Det skal sikre en hurtig adgang til den fælles kommunikation. Uden en genvej tager det al for lang tid at taste sig frem til skadestedssæt 40, der vil være det mest brugte hos Syd- og Sønderjyllands Politi, og hvis man undervejs bliver ringet op, skal man efter samtalen begynde forfra. Det giver stress, og man kan let taste forkert, fortæller indsatsleder Jan Nielsen. Ved en genvej til skadestedssæt 40 et det hurtigt derefter at dreje sig frem til en af politikredsens andre faste skadestedssæt op til 49. Erfaring Indsatsen viste desuden et behov for at øve brug af SINE-terminaler, ikke mindst kanalskift til skadestedssæt, og indtil der en dag kommer kontrolrum, bør politiet udsende SMS via mobiltelefon til beredskaberne om tildeling af skadestedssæt. Når der skal være evaluering på indsatsen, har SINEsekretariatet i øvrigt ønsket at deltage for at lytte til erfaringer fra indsats med så mange aktører. og Karup SINE-terminaler. Det har til gengæld Billund Lufthavn, hvis beredskab også deltog i slukningen. 2 styrker Selve indsatsen blev ret hurtigt opdelt i to områder med hver sin skadestedsleder, der refererede vil Jan Nielsen, der sammen med indsatsleder politi udgjorde KST (kommandostade). Kommunikationen mellem KST og skadestedslederne foregik udelukkende på SINE, mens der ude i områderne også blev benyttet egne radioer internt i de tilkaldte hold. 20 BRANDVÆSEN