PSO0025 Afrapportering fra EBO Consult A/S. 18. januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSO0025 Afrapportering fra EBO Consult A/S. 18. januar 2011"

Transkript

1 PSO0025 Afrapportering fra EBO Consult A/S. 18. januar Indledning. Med udgangspunkt i ansøgningen fra 2008 om midler til bioforgasningsprojektet skal der i dette notat redegøres for projektets forløb og afslutning. Redegørelsen er delt i 4 afsnit: 1 - baggrunden for projektet, - valg af organisationsmodel og erfaringerne med den, - finansieringsmodellen og erfaringerne med den samt - sammenfatning. 2. Baggrund for projektet. Fra ansøgningen citeres i kursiv følgende: Finansiering - en vigtig del af demonstrationsprojektet Finansiering af anlægsinvesteringen i forgasningsanlægget til kraftvarmeproduktion udgør en vigtig del af det samlede projekt. Muligheden for at tilbyde en hensigtsmæssig 3.parts-finansiering af anlægsinvesteringen udgør en vigtig parameter for udbredelse af anlægskonceptet. I nogle tilfælde ønsker fjernvarmeværket, elforsyningsvirksomheden eller industrivirksomheden ikke selv at finansiere bioforgasningsanlægget, eller også er der ikke mulighed for at gøre det. I stedet ønsker man at indgå en aftale om køb af varme og/eller el. I det konkrete tilfælde vil det være relevant at benytte sig af en sådan 3.parts finansieringsmodel da Helsinge Fjernvarme, som har tilkendegivet interesse for at medvirke i projektet, først og fremmest har interesse i at aftage anlæggets varmeproduktion og ikke ønsker at foretage en egentlig anlægsinvestering. Den juridiske og finansielle forberedelse af 3.parts involvering i demonstrationsprojektet er allerede sat i gang under PSO projekt EBO Consult A/S, der udfører denne opgave, har primo september 2007 opstillet følgende status på de hidtidige resultater fra projektarbejdet: Efter en juridisk gennemgang af fjernvarmeforsyningslovens principper, organisationsmodeller for fremtidig strukturering af bioforgasningsanlæggets implementering som en del af fjernvarmeforsyningen samt forhåndstilkendegivelser vedr. praksis for 3.partsinvolvering i fjernvarmeselskaber tyder det på, at den påtænkte organisering af 3.parts-

2 involvering vil kunne lade sig gøre. Det skal dog understreges, at der fortsat mangler afklaring af detaljerne for den juridiske struktur, ligesom der mangler interviewrunder med relevante parter. Set i lyset af investeringspotentialet og den interesse, der er i at investere i vedvarende energi, er projektet fortsat yderst relevant for så vidt angår 3.parts-involvering. Der er næppe tvivl om, at der er væsentlig interesse i at investere i dansk infrastruktur på forsyningssiden. Forudsætningen er en struktur, der er åben, gennemskuelig og kontrollérbar, og som samtidig er forståelig for 3.parter. Et pilotprojekt i Helsinge vil kunne bidrage med at få afprøvet såvel juridiske som finansieringsmæssige rammer for 3. parts-involvering. 2 Projektarbejdet i PSO projekt 7191 vil afklare grundlaget og gøre det muligt at udpege en eller flere modeller for den finansielle og organisatoriske involvering af en 3. parts investorkreds til at deltage i realiseringen af demonstrationsprojektet. Den overordnede opgave bliver således den praktiske gennemførelse af finansieringsdelen af demonstrationsprojektet. Finansieringsdelen af demonstrationsprojektet gennemføres med følgende aktiviteter (faser): 1. Endelig fastlæggelse af de juridiske modeller for de valgte finansieringsmodeller. 2. Udarbejdelse af informationsmateriale vedr. de forskellige finansieringsmodeller til anvendelse ved test af investorinteressen blandt de forskellige typer af investorer. 3. Test af investor-interessen for at investere i de forskellige typer af finansieringsmodeller med udgangspunkt i forskellige typer af konkrete anlægskoncepter, især mht. størrelse af anlæg og dermed investeringer. Blandt konkrete anlægskoncepter kan udover Helsinge Fjernvarme evt. også testes et EU Concerto støttet projekt vedrørende et grøn energibyudviklingsprojekt i Valby, hvor projektpartnerne arbejder med planer om etablering af et træpilleforgasningsanlæg. 4. På baggrund af feed back og erfaringer fra test af modellerne udformes den endelige 3.parts finansieringsmodel. 5. Udbud af finansieringsmodellen og endelig dannelse af investorkredsen til medfinansiering af demonstrationsprojektet hos Helsinge Fjernvarme. Det er på denne baggrund nærværende redegørelse skal ses. Det skal bemærkes, at projektets virkeliggørelse er sket i et samarbejde med Hillerød Varme A/S ved Hillerød Forsyning A/S, idet det i procesforløbet stod klart, at demonstrationsprojektet med Helsinge Fjernvarme ikke ville kunne realiseres på grund af dette selskabs interesse i en anden vedvarende energi solvarme.

3 3. Organisationsmodellen. For så vidt angår måden, hvorpå projektet skal organiseres, er det tidligere konstateret, at der ikke er egentlige bindinger på den del i relation til varmeforsyningsloven. Da der er tale om et demonstrationsprojekt, er det primære mål at sikre, at investorerne gennem selskabsdannelsen har mindst mulig hæftelse i forhold til selskabets kreditorer. Når den mindst mulige hæftelse er valgt som udgangspunkt, hænger det sammen med en forventet øget investeringsinteresse, når risiciene for tab minimeres mest muligt. Sammen med den mindst mulige hæftelse skal der dog også være den størst mulige økonomiske gevinst ved investeringen, særligt i relation til skattelovgivningen. Her er der tale om et modsatrettet forhold, fordi større økonomiske risici normalt vil indebære krav om større økonomisk afkast. Spørgsmålet er herefter, om de begrænsede økonomiske risici har været afgørende for investeringslysten, om økonomien har været afgørende eller om andre forhold har spillet ind på investeringslysten? 3 I denne sammenhæng er det i projektforløbet blevet vurderet, om eventuelle ændringer i skattelovgivningen vedrørende skattemæssige lempelser ved at investere i vedvarende energi kan være en særlig attraktiv tilskyndelse til at investere i bioforgasningsanlægget. Der tænkes her på en skattemæssig ordning svarende til den skematiske regel for vindmølleinvestering, hvilken ordning blev ændret med virkning fra 31. december , så den også er gældende for bioforgasningsanlæg. Ved ændringen blev investering i vedvarende energi, herunder biomasseanlæg, underlagt samme mulighed for skattefrihed for afkastet af investeringen, som i en årrække har været gældende for vindmøller. Den skattefri bundgrænse for afkastet af investeringen er kr. årligt med en yderligere lempelig skattemæssig ordning for den del af afkastet, der overstiger kr.. Anvendelsen af den skematiske regel forudsætter imidlertid, at der er personlig og solidarisk hæftelse blandt investorerne, og dermed vil ordningen ikke harmonere med ønsket om, at investorerne kun skal have en begrænset hæftelse for projektet, dvs. en hæftelse, der begrænser sig til investeringsbeløbet. Den personlige og solidariske hæftelse kendes bl.a. fra solcelle- og vindmøllelaug. Derfor er der i projektforløbet fokuseret på selskaber med begrænset hæftelse, hvor der samtidig er mulighed for at have økonomisk råderum, særligt i skattemæssig sammenhæng. Kommanditselskabsmodellen er den første organisationsform, der er overvejet. Under forhandlingerne i efteråret 2009 og foråret 2010 med Hillerød Kommune og ved undersøgelser i investorkredse stod det klart, at denne selskabsform har fået en negativ aura, hvorfor det sandsynligvis vil blive vanskeligt at få projektet anerkendt af en af nogle af hovedaktørerne i projektet, herunder navnlig Hillerød Forsyning. Derfor er den nye selskabslov og dens 1 Lov nr af 21. december 2010 om ændring af ligningsloven og personskatteloven.

4 selskabsformer gransket med henblik på at organisere projektet under hensyntagen til de førnævnte 2 hensyn vedrørende begrænset hæftelse og bedst mulig økonomi. På denne baggrund er partnerselskabsformen (P/S) valgt. Denne selskabsform er en sammenblanding af aktieselskabet og kommanditselskabet, hvor der etableres en komplementar i form af et selskab (her ApS) og et P/S i form af et kommanditaktieselskab. Modellen er nærmere beskrevet i tegningsprospektet, der er optaget som bilag A til denne redegørelse. Fordelen ved denne model er, at investorerne hæfter begrænset med deres indskud, og at de som kommanditistaktionærer beskattes direkte (personligt) uden selskabsbeskatning før udbetaling af udbytte. Udbytte bliver dermed betragtet som direkte indkomst for den enkelte. 4 Ved P/S-modellen sikres åbenhed, gennemskuelighed og kontrol (gennem aktionærstatus), samtidig med at modellen er forståelig for den enkelte investor. Ved samtaler med investorkredse samt revisoren for projektet blev modellens økonomiske del analyseret. Da det er første gang, at et investeringsprojekt, der er udbudt til offentligheden, har P/Smodellen som grundlag, har det været væsentligt at få afprøvet modellen overfor investorkredse og revisor. Igennem samtaler med uvildig advokat blev vedtægtsudkastet for den organisatoriske model verificeret og sendt til udvalgte personer, der er vant til at investere. Sammen med beskrivelsen af den organisatoriske model har der været en forklaring på modellens økonomiske forudsætninger. Tilbagemeldingerne har været entydigt til fordel for den beskrevne P/S-projektetmodel. Konklusionen på de mange overvejelser om en organisatorisk model for projektet er derfor afledt af retlige og økonomiske overvejelser, hvor P/S-modellen er den model, der efter de foreliggende udsagn er optimal at anvende i tilfælde, hvor der er tale om et demonstrationsprojekt. Om andre modeller, herunder laugsmodellen, kan finde anvendelse på et senere tidspunkt må bero på bioforgasningsanlæggets udbredelse og driftsmæssige succes. Vindmølle- og solcelleprojekter har vist, at gennemprøvede og almindeligt anerkendte teknologier kan placeres i mere risikobetonede organisationsmodeller, hvor der hæftes personligt og solidarisk. Formodningen er, at bioforgasningsprojekter vil få samme status som solcelle- og vindmølleprojekter, når først teknologien er kendt og anerkendt, og at især den skematiske regel vil kunne finde udbredelse på bioforgasningsprojekter, således at der kan dannes et større investeringsgrundlag med flere interesserenter på grund af den skattemæssige begunstigelse. 4. Finansieringsmodellen. Efter fastlæggelsen af organisationsmodellen har det været opgaven at få finansieringen på plads.

5 Som det vil fremgå af prospektet, jf. bilag A, er der indgået aftale med Hillerød Varme A/S om levering af varme til det lokale ledningsnet, og produktionen af el vil blive afregnet af Energinet.dk efter lov om fremme af vedvarende energi 2. Da der er tale om et demonstrationsprojekt, er udgiftsgrundlaget præget af en del usikkerhed. Udgiftsgrundlaget for driften er bygget på estimater baseret på udgiftsniveauet for Biosynergis demonstrationsprojekt i Græsted. Hertil kommer usikkerheden vedrørende anlægsprojektet. Fsva. anlægsudgifterne er der imidlertid indgået aftale med Biosynergi om prismaksimum. 5 På driftsudgiftssiden er usikkerheden forsøgt elimineret ved en forsigtig budgetlægning for driftstiden (dvs. anlæggets produktionstid), herunder omkostninger til løbende drift og vedligeholdelse. Umiddelbart forekommer driftsudgifterne høje i budgetlægningen, men det har været vigtigt at give så meget økonomisk spillerum for usikkerheden som muligt. Når disse faktorer nævnes her, skyldes det, at investeringslysten væsentligst har været hæmmet af usikkerheden vedrørende udgiftssiden og teknologien, jf. nedenfor. Også indtægtssiden har været et væsentligt element for investeringslysten, fordi der ikke er referenceprojekter, der kan dokumentere bioforgasningens energieffektivitet. Det bør nævnes her, at der ikke i projektet er medtaget udgifter til et projektforslag ved planlægningen af etableringen af bioforgasningsanlægget i Hillerød, da der er opnået dispensation fra projektbekendtgørelsen 3. Det skal der tages højde for i fremtidige projekter, da det ikke kan forventes, at der i fremtiden vil kunne opnås samme dispensationsmulighed. Udgiften til udarbejdelse af projektforslag med forskellige økonomiske analyser vil normalt høre til anlægsprojektet og kan erfaringsmæssigt beløbe sig til flere hundrede tusinde kroner, samtidig med at der kan være længere sagsbehandlingstid, afhængigt af indsigelser, klager og lignende overfor projektforslaget. Det er usikkerhedsmomenter, der skal tages stilling til i fremtidige investeringsprojekter for bioforgasning. Usikkerheden kan elimineres mere eller mindre ved et godt samarbejde med det lokale fjernvarmeforsyningsselskab samt varmeplanlægningsmyndigheden. Finansieringen af Hillerød-projektet er kommet på plads gennem en bevilling fra EUDPprogrammet og ved et offentligt udbud af aktier. I denne redegørelse fokuseres på udbuddet af aktier, der forløb i perioden 22. september 2010 til 1. december Udbuddet er tilrettelagt således, at prospektreglerne er overholdt 4. 2 Lov nr af 27. december 2008 med senere ændringer, Bkg. nr af 13. december 2005, Bkg. nr. 222 af 10. marts 2010 om prospekter ved offentlige udbud mellem euro og euro af visse værdipapirer samt bkg. nr. 223 af 10. marts 2010 om prospekter på mere end euro.

6 Da projektet først og fremmest er søgt forankret lokalt ved at skabe lokal ejerskabsfølelse, har udbuddet af aktier i starten været møntet på lokale investorer. Der har lokalt været anvendt følgende midler: - kontakt til lokale medier (annoncer og artikler, jf. bilag B, C og D), - breve til lokale virksomheder såvel produktions- som servicevirksomheder, - direct mails til navngivne personer i virksomheder m.fl., og 6 - kontakt med lokal erhvervsinteresseorganisation i Hillerød(C4). Det fremgår af annoncematerialet, at der er anvendt mange midler for at forklare teknologien. Det viste sig hurtigt efter starten af annonceringen, at der er stor interesse for investering i vedvarende energi men mindre teknisk forståelse for bioforgasningsteknologien. Typespørgsmålene har været, om der er referenceprojekter hvilket der ikke er og om teknologien er lige så sikker som vindmøller (som ikke er 100 % sikker men dog almindeligt anerkendt som en god investering)? Mange spørgsmål har drejet sig om fremskaffelsen af flis (lokalt/regionalt/på landsbasis og på skandinavisk plan) samt prissætningen af flis med en forudsat 2 % stigning af flisprisen over årene. Førstnævnte er imødegået ved skovbrugets egen melding om mulighederne for udvidelse af produktionen, og sidstnævnte ved fremsendelse af en historisk graf over flisprisens udvikling. Det har vist sig betydeligt vanskeligere at få investorer til bioforgasningen end i en anerkendt vedvarende energitype. Som illustration kan det nævnes, at Hvidovre Vindmøllelaug i efteråret og vinteren 2009/2010 solgte én vindmølle til 53,4 mio.kr. på ca. 4½ måned 5. I bioforgasningsprojektet i Hillerød skulle der hentes 7,8 mio.kr. i løbet af ca. 2½ måned, og det viste sig hurtigt vanskeligt at få tilstrækkeligt tilløb af investorer trods stor interesse. Det skal i parentes bemærkes, at projekterne har identiske afkastberegninger i de første 7 år, mens vindmølleprojektet har dårligere afkast efter det 7 år. Til gengæld strækker vindmølleprojektet sig over 25 år, mens bioforgasningsprojektet strækker sig over 15 år. Derudover har begge projekter tekniske usikkerheder, fordi vindmøllen er den første af sin art med et meget stort og uafprøvet vingespænd, og fordi bioforgasningen er en ny energiteknologi på markedet. Ikke desto mindre er finansieringsbehovet hurtigst opfyldt i vindmølleprojektet. Årsagen til denne forskellighed skal som nævnt søges i investorernes manglende viden om og erfaringer med bioforgasningen. En af de store lokale virksomheder i Hillerød roste således bioforgasningsprojektet og det lokale islæt, men meddelte samtidigt at projektet ikke passer ind i selskabets investeringsprofil på trods af, at det pågældende selskab står overfor at skulle etablere nye bygninger med forøget anvendelse af el og varme, der gennem bioforgasningsprojektet kunne have været produceret lokalt med et grønt 5 Rapportøren bag denne redegørelse er næstformand i Hvidovre Vindmøllelaug og har på nærmeste hold kunnet følge investeringslysten i de 2 projekter.

7 image. Eksemplet viser, at der har været en udbredt tilbageholdenhed med investeringerne pga. ukendskab til teknologien. Det skal understreges, at ca. 90 % af alle virksomheder, hvortil der er rettet henvendelse, har meldt tilbage med en entydig holdning til projektets almene relevans for den fremtidige energiforsyning men med tilbageholdenhed overfor en konkret investering. Da der ikke hurtigt nok er hentet lokal fuld finansiering af bioforgasningsanlægget, er der annonceret i landsdækkende aviser. Samtidig har der været positive indslag om projektet i P1, P3 og P4 (lokale nyheder), herunder salget af aktier. I denne forbindelse udtalte direktøren for den grønne tænketank Concito, Thomas Færgeman, sin støtte til og anbefaling af projektet. Det betød, at der efterfølgende er kommet et overvældende antal af henvendelser fra almindelige borgere fra hele landet om projektet, og at finansieringen er blevet fuldendt med store og mindre investeringer fra hele landet. 7 Det skal i denne sammenhæng oplyses, at samtlige pensionskasser, samt de særlige grønne selskaber (venturefonde), der har tilknytning til pensionskasserne, er kontaktet via mails og telefon. Alle pensionskasser/venturefonde har svaret, at projektet er meget interessant og falder indenfor den generelle ramme for grøn teknologi, der er støtteværdig men lige netop denne grønne teknologi falder udenfor de enkelte selskabers investeringsstrategi (læs: ikke nævnt i strategien, hvorfor den falder udenfor). Mange besvarelser fra pensionskasserne og venturefondene har også berørt investeringens størrelse, idet det er meddelt, at investeringen er for lille. Investeringerne fra disse selskaber skal helst op på mere end 100 mio.kr.. Derfor vil pensionskasserne og venturefondene gerne have fornyede henvendelser, når teknologien er udviklet (kendt af pensionskasserne og venturefondene) og investeringerne er over 100 mio.kr.. Det er oplagt et paradoks, at pensionskasserne og venturefondene ikke vil støtte en ny teknologi, der kan udvikle sig til en væsentlig energiforsyningskilde i Danmark i forbindelse med udfasningen af naturgas samtidig med muligheden for oparbejdelse af en betydelig eksport af teknologien. Der er behov for en klarere risikovillighed blandt de mere professionelle investeringsselskaber samtidig med en større omstillingsparathed, når nye ideer kommer på banen. I forbindelse med aktiesalget har det været uvurderligt at kunne nævne samarbejdet med Hillerød Forsyning (Hillerød Kommune) samt bevillingen fra EUDP-programmet, hvilket for nogle har været en betryggende kendsgerning ved vurderingen af projektets økonomiske validitet. Hertil kommer de bevillinger, der er givet fra diverse puljer i forbindelse med projektets tilblivelse, hvilket har gjort det muligt at dokumentere den almene og faglige/professionelle interesse for teknologien. Finansieringen er på trods af de nævnte negative faktorer kommet på plads primo december 2010 med hovedparten af investorerne bosat i Hillerød. Dette forhold skyldes formentlig en lokal interesse for at være med til noget nyt, og den direkte forbindelse mellem investeringen og den miljørigtige anvendelse af biomasse i lokalområdet frem for fossile brændstoffer. Flere investorerne

8 har allerede påpeget muligheden ved at hente lokal biomasse fra Gribskov, der ligger op til Hillerød. Miljøbevidstheden har dermed også været afgørende for nogle af investorerne. Der har kun været stillet få spørgsmål til selve organiseringen i partnerselskabet ud fra økonomiske overvejelser. Organisationsmodellen har således også i økonomisk sammenhæng vist sig brugbar og forståelig i det konkrete projekt. De få, der har spurgt, har ønsket klarhed om hæftelsen og den direkte beskatning overfor den enkelte, hvilket i øvrigt er beskrevet udførligt i prospektet. Konklusionen på finansieringsmodellen er, at den væsentligste barriere for finansieringen har bestået i implementeringen af den nye teknologi. Der er stor interesse for at investere i grøn teknologi, men interessen afgrænses i betydeligt omfang af usikkerheden ved teknologien. Jo større finansiel usikkerhed, jo større tilbageholdenhed. Ikke engang en udførlig beskrivelse af teknologien i annoncer m.m. har kunnet øge interessen Sammenfatning. Det må konkluderes, at organisationsmodellen gennem partnerselskabet har været optimal i demonstrationsprojektet, at andre organisationsmodeller, herunder modeller med større hæftelsesgrad, først bør/kan anvendes, når bioforgasningsteknologien er mere kendt, at bioforgasningsteknologien har krævet en særlig stærk og direkte markedsføringsmæssig indsats, før det finansielle behov er blevet inddækket, at en væsentlig barriere for investeringerne har været ukendskab til og usikkerhed overfor teknologien, at en del investorer har lagt vægt på det lokale forhold, økonomien og miljørigtigheden i investeringen, og at der sandsynligvis kan skabes grundlag for større investeringer, når teknologien har vist sin berettigelse i Hillerødprojektet. Her vil pensionskasser og venturefonde være oplagte mål. Det skal understreges, at projektet også i organisations- og finansieringsmæssig sammenhæng er et demonstrationsprojekt, hvorfor fremtidige projekter vil kunne anvende erfaringerne fra Hillerød men ikke nødvendigvis gøre brug af de samme redskaber. Erik Christiansen EBO Consult A/S

9 PROSPEKT for Bioforgasning Hillerød Hillerød 22. september

10 Indhold Introduktion til investeringsprojektet Side 3 Baggrund Side 4 Bioforgasningsanlægget i Hillerød Side 5 Castor-anlægget Side 6-7 Sådan fungerer anlægget Side 8-9 Anlægsøkonomi Side 10 Driftsøkonomi Side 11 Skatteforhold Side 12 Økonomi forudsætninger Side 13 Økonomi forventninger Side 14 Partnerselskabet - P/S Side 15 Erklæringer Side Bioforgasningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Hillerød Varme A/S/ Hillerød Forsyning A/S, Biosynergi ApS og EBO Consult A/S. Projektet er støttet via ForskEL-programmet ved Energinet.dk samt Energistyrelsens EUDP-bevilling. Bindende tilsagn om investering Side 18 Procedure og kontakt Side 19 2

11 Introduktion til investeringsprojektet Introduktion Formålet med dette prospekt er at præsentere investeringsprojektet Bioforgasning Hillerød som grundlag for investering i en nyteknologisk bæredygtig energiforsyning. I Hillerøds nordlige del, helt nøjagtigt Kirsebærallé 15, vil der blive etableret et bioforgasningsanlæg, ejet af et selskab, hvis kapital skal tilvejebringes via investorer. Anlægget vil kunne forsyne Hillerød og navnlig den nye bæredygtige bydel Ullerød med CO 2 - neutral energi. Parterne bag investeringsprojektet er de danske virksomheder EBO Consult A/S og Bio- Synergi Proces ApS, og projektet er støttet af Energinet.dk gennem ForskEL samt Energistyrelsen via Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Hillerød Forsyning A/S (Hillerød Varme A/S) er projektets væsentlige samarbejdspart. Bioforgasningsanlægget vil blive placeret ved Ullerød Varmecentral ved spildevandsanlægget. Området hvor bioforgasningsanlægget vil blive placeret. EBO Consult A/S og BioSynergi Proces ApS samarbejder med henblik på at udvikle en bioforgasningsteknologi, der kan være en selvstændig varmeforsyningsenhed i forhold til f.eks. en bebyggelse og en virksomhed, eller som kan integreres i et eksisterende varmesystem, f.eks. fjernvarme. Derudover vil teknologien kunne anvendes på de mange barmarksværker, der pt. er naturgasafhængige. Disse værker vil ofte finde det vanskeligt at finansiere et nyt anlæg, og derfor kan dette projekt vise nye modeller for finansiering. I projektet etableres der som nævnt et selvstændigt selskab, der skal eje og drive bioforgasningsanlægget. Det er begrundet i ønsket om at varetage investorernes interesser bedst muligt mht. gennemsigtighed i økonomi, administration, drift og vedligeholdelse. RevisionsPartnerselskabet Theill Andersen ved statsautoriseret revisor Carsten Mønster med ekspertise inden for investeringsprospekter i bl.a. ejendomme, er revisor for projektet. Projektets økonomi baseres på dansk varmeforsynings-, selskabs- og skattelovgivning. Hillerød bioforgasningsselskab, Hillerød Bioforgasning P/S, etableres i løbet af efteråret 2010, når alle indskud er betalt af investorerne, og anlægsstart foregår i starten af 2011, idet de nødvendige tilladelser er givet eller er under udarbejdelse. Med dette prospekt inviteres såvel lokale som nationale investorer til at deltage i projektet i Hillerød efter et først-til-mølle-princip. 3

12 Baggrund 4 Generelt om bioforgasning Bioforgasningsteknikken er en gammel kending. Nogle vil måske huske teknikken fra 2. verdenskrigs biler med generatorer påmonteret. Teknikken er i de senere år kommet til ære og værdighed igen, dog i en mere høj - teknologisk udgave. Det er udviklingen af teknikken i Danmark, der gør det muligt at kunne etablere et demonstrationsprojekt for bioforgasningssystemet. Et bioforgasningsanlæg er et CO 2 -neutralt anlæg, der anvender biomasse (flis og/eller træpiller) som energikilde. Kernen i det påtænkte biokraftvarmesystem i Hillerød er en gasgenerator, der omdanner brændselsflis til brændbar gas. Gassen benyttes som brændstof i en forbrændingsmotor til kraftvarmeproduktion. Den enkle metode til at få en motor til at køre på biobrændsel, som i dette tilfælde er træflis, er at omdanne træflisen til gas. Omdannelsen sker i en forgasser - også kaldet en gasgenerator, hvor flisen gennem opvarmning og forskellige kemiske reaktioner omdannes til en brændbar gas. Det anvendte bioforgasningsprincip til brændselsflis er en meget attraktiv proces, fordi gassen er et godt brændstof til gasmotorer, som allerede kendes fra mange kraftvarmeværker. Teknikken er umiddelbart anvendelig på eksisterende og nye kraftvarmeenheder, der tænkes renoveret, omdannet fra anden energikilde eller til nye lokalområder, der skal forsynes med fælles varme. Anlæggene kan skaleres efter behov, hvilket er en af de væsentligste fordele ved teknikken. Markedspotentialet for teknikken er stort. Alene barmarksværkernes antal viser, at der er et stort markedspotentiale for teknikken. Derudover er projektets nyskabende finansieringsdel via investorer et væsentligt salgsargument. Midlerne til lokal kraftvarmeproduktion skaffes gennem investorerne, som kan være lokale. Dermed er der lagt op til teknisk og investeringsmæssig innovation på fjernvarmeområdet.

13 Bioforgasningsanlægget i Hillerød Området, hvor anlægget skal placeres (foto fra Ullerød Varmecentral) Bioforgasningsanlægget Projektet udnytter, samler og viderefører erfaringerne fra det komplette 325 kwth (75 kw el/165 kj/s varme) trinopdelte forgasningsanlæg - Castor anlægget - som BioSynergi Proces ApS har opført i 2003/04 og benyttet til at demonstrere kraftvarmeproduktion med bioforgasningsteknik. Dette anlæg er opført som pilotanlæg og leverer varme til fjernvarmecentralen i Græsted og el til elforsyningsnettet. Brændslet er almindelig skovflis med op til ca. 52 % vandindhold. Castoranlægget har nu præsteret flere end timers motordrift med kraftvarmeproduktion på bioforgasningsgas. Dette er en solid understregning af, at ikke kun forgasningsprocessen, men hele kraftvarmesystemet nu må siges at have opfyldt proof of operation capability. Selve gasgeneratorens timetæller, der også inkluderer timerne med indkøring og udførte udviklingsarbejder uden motordrift, er tæt på timer. Fuldskalaanlægget i Hillerød indeholder derfor de samme procestrin og hovedkomponenter, der har vist sig at fungere efter hensigten på Castor anlægget. Brændselstypen vil ligeledes fortsat være almindelig skovflis. Opskaleringen fra det nuværende pilotanlæg til fuldskala anlæg bliver med en skalafaktor på ca Der vil være tale om et kwth (300 kw el) bioforgasningsanlæg. Selve forgasnings-kraftvarmeanlægget etableres hos Hillerød Forsyning, Hillerød Varme A/S, der samtidig ønsker at købe dets varmeproduktion. Anlægget placeres ved Ullerød Varmecentral. Efter indkøring af anlægget vil varmeindtægten og indtægten fra elsalg til det offentlige net tilsammen skabe et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag til at kunne dække de estimerede driftsomkostninger samt den del af de finansielle omkostninger, der svarer til den fremtidige anlægsomkostning for et fuldt udviklet forgasnings-kraftvarmeanlæg. Der er opnået en bevilling gennem EUDP-programmet på 9,94 mio.kr. til opskaleringen af anlægget, der skal etableres i Hillerød. Bevillingen er givet med begrundelse i anlæggets udviklingspotentiale samt det investeringsmæssige set-up. 5

14 Castor-anlægget Den centrale proces i kraftvarmesystemet omsætter brændselsflis til en brændbar gas. Det foregår ved en forgasningsproces i en såkaldt trinopdelt Open Core medstrøms gasgenerator. Princippet og udformningen af gasgeneratoren er patenteret af BioSynergi Proces ApS. Gassen benyttes som brændstof i et almindeligt gasmotoranlæg, der producerer el og varme. Det samlede anlæg er udviklet til ubemandet, automatisk drift med henblik på at gøre anlægget så økonomisk rentabelt som muligt. Hovedperspektivet med demonstrationsanlægget i Hillerød er at bane vej for kommende større kraftvarmesystemer, der opføres efter de samme afprøvede principper. De kommende anlæg bliver i intervallet kw el ( kw varme), der tillige får højere el- og varmevirkningsgrader. Hillerød-projektet er en del af denne udviklingsproces, hvor anlæg og drift optimeres i forhold til de indvundne erfaringer fra Græsted-projektet. I skemaet til højre ses nøgletallene for anlæggets energiomsætning, og der er arbejdet og arbejdes på at optimere anlægget så langt mod 100 % energiomsætning som muligt. Jo større energiomsætning, jo bedre økonomi er devisen bag dette arbejde. Castor-anlægget i Græsted Samtidig har pilotprojektet vist, at der fortsat kan arbejdes med videreudvikling af anlæggets tekniske dele, således at både anlæg og drift gennemføres på en teknisk set effektiv måde. BioSynergi Proces ApS råder over et PC-baseret simuleringsprogram, der er udviklet i et samarbejdsprojekt med Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby. Ved hjælp af simuleringsprogrammet beregnes procesværdier og energibalancer for hver af de komponenter, som tilsammen danner det samlede kraftvarmesystem. Nøgletal for anlæggets samlede energiomsætning 6

15 Castor-anlægget Tabellen herunder præsenterer simuleringsprogrammets nøgletal for den næste størrelse af BioSynergi kraftvarmesystem, som nu er under etablering i Hillerød. kw % Indfyret effekt (skovflis, 45 % vandindhold) Nyttiggjort eleffekt Nyttiggjort varmeeffekt Samlet energiudnyttelse 86 Beregnede nøgletal ud fra processimulering af BioSynergi kraftvarmesystem i størrelsen 300 kw el/750 kw varme. Ved simuleringen er selve gasmotoranlæggets elvirkningsgrad konservativt forudsat til kun 30 %. På trods af det meget forsigtige estimat på 30 % elvirkningsgrad for kraftvarmesystemets gasmotoranlæg, er tabellens værdier for el og varmeudbyttet i samme klasse som gange større traditionelle biomassefyrede dampbaserede kraftvarmesystemer. BioSynergis kraftvarmesystem gør det derfor oplagt at opføre mange relativt små, men meget energieffektive kraftvarmeværker på biomasse. En af fordelene ved små kraftvarmeanlæg er blandt andet at produktionen af el og varme kan foregå tæt på de skovområder, hvor træet til flisproduktionen vokser. Det mindsker behovet for landevejstransport af biomassen - og dermed lastbilernes CO 2 udslip. Hillerød-anlægget Et kig ned i gasgeneratoren Anlægget, som Hillerød Bioforgasning P/S vil eje og drive, er således et demonstrationsanlæg, der baserer sig på de indvundne erfaringer fra det tidligere demonstrationsanlæg. De første 2 år af anlæggets drift påregnes en indkøringsperiode med en driftstid på 65 % af den forventede normale driftstid. Den reducerede starttid er udtryk for den konservative økonomiske holdning, der er til hele projektets økonomi, og den reducerede start indgår da også i de økonomiske beregninger. Øges driftstiden i de første 2 år, vil økonomien blive forbedret. 7

16 Sådan fungerer anlægget.. Generelt principdiagram for BioSynergi Proces ApS kraftvarmesystem. Her er det illustreret for en anlægsstørrelse på ca. 100 kw el/220 kw varme. Elproduktionen leveres af en elgenerator, der er tilkoblet gasmotoren. Varmen, der sælges til fjernvarmeforsyning, produceres tre steder på anlægget: Kølevandet fra gasmotoren. Køling af produktgas i varmevekslere. Varme fra køling og kondensering af røggas. 8

17 Flismodtagelse og tørring Frisk brændselsflis ankommer til anlægget med lastbil. Brændslet placeres derefter i anlæggets flissilo, der er forbundet til flistransportsystemet. Dette fører den våde brændselsflis til tørring i en 5 meter lang tromletørrer. Den opvarmes med udstødningsgassen fra gasmotoren. Den tørrede flis har herefter et vandindhold på % af totalvægt og føres af transportsystemet videre til indfyring i toppen af gasgeneratoren. Gasgeneratoren Den trinopdelte gasgenerator er enkelt opbygget. Den er en såkaldt Open Core type og kan i princippet være i drift med fri adgang til toppen af brændselslaget, som befinder sig i dens centrum. Ved normal drift holdes toppen dog lukket, så der kan tilføres forvarmet luft til forgasningen. Brændsel, luft og produktgas bevæger sig i samme retning ned gennem gasgeneratoren. De indre dele af gasgeneratoren er fremstillet af ildfaste keramiske materialer og afsluttes i bunden med en bevægelig rist. Efter posefiltret køles produktgassen en gang til, og når dermed en passende lav temperatur på ca. 60 C, inden den tilføres gasmotoren. Undervejs til gasmotoren har produktgassen passeret en gassuger, der sørger for at holde undertryk i gasgeneratoren og hele vejen frem til blæserens indløb. Der forekommer ikke spildevand fra gasrensningen, da produktgassens temperatur hele vejen frem til motoren holdes højere end dugpunktet for gassens indhold af vanddamp. Under start og opvarmning af anlægget føres produktgassen gennem et bypass-rør udenom posefiltret og sendes af blæseren til afbrænding i en udendørs gasfakkel. Gasmotoren Gasmotoren er en 8-cylindret Deutz MWM, der er tilkoblet en asynkron 1500 o/min elgenerator med en nominel el-effekt på 90 kw. Varmen fra kølevand og motorolie udnyttes til varmeproduktion, mens udstødningsvarmen i første omgang anvendes til tørring af brændselsflis. Efter tørringen genvindes energien i den fugtige udstødningsgas i en kondenserende røggaskøler, der også fjerner partikler fra gassen. Udstødningsgassen har til slut en temperatur på ca C og er mættet med vanddamp, når den bortledes gennem skorstenen. Aske fra forgasningen udtages gennem en vandlås i bunden af gasgeneratoren. Allerede fra starten af designfasen er konstruktionen udført med henblik på, at sliddele skal være lette at udskifte, og at konstruktionens hovedsektioner skal være lette at adskille og samle på stedet. Luft til forgasningsprocessen reguleres til fordeling mellem tre adskilte områder i gasgeneratoren. En del af luften tilføres gasstrømmen lige efter pyrolyseringen og medvirker bl.a. til temperaturstigning og intern omsætning af hovedparten af tjærestofferne fra pyrolysen. Gasrensningen Produktgassens temperatur er ca. 550 C, når den forlader gasgeneratoren. Den nedkøles straks ved passage af en varmeveksler, der forvarmer luften til forgasningsprocessen. Produktgassen fortsætter til en vandkølet varmeveksler, som afkøler den til ca. 120 C. Rensningen af produktgassen for partikler og tjærestoffer sker herefter i et posefilter. 9

18 Anlægsøkonomi Der etableres et selskab ved navn Bioforgasning Hillerød P/S, der er ejer af anlægget. Betalingen for bioforgasningsanlægget sker dels via en bevilling fra EUDP-midler på 9,94 mio.kr., dels gennem investeringer fra investorer på 7 mio.kr.. Der er regnet med følgende anlægsinvesteringer for det 300 kwel/750 kwvarme store anlæg, der leveres som en turnkey-leverance fra BioSynergi Proces ApS: Areal til anlægget indgår i aftalen med Hillerød Varme A/S, idet den naturgasbaserede Ullerød Varmecentral dermed suppleres med CO2-neutral energi. Da Hillerød Varme er i gang med at udvide anvendelsen af biomasse i varmesystemet, er det særligt aftalt med Hillerød Varme, at der skal ske en gensidig udveksling af anlægs- og driftserfaringer til gavn for begge parter. Hillerød Varme betaler ikke for anlæg og drift af anlægget. Det er suverænt bioforgasningsselskabets opgaver. Anlægssum for bioforgasningsanlægget Egenfinansiering fra Biosynergi ApS & EBO Consult A/S I alt anlæg Der er udviklingsstøtte fra EUDP på Restinvestering 19,000 mio.kr. 2,060 mio.kr. 16,940 mio.kr. 9,940 mio.kr. 7,000 mio.kr. Turnkey-leverancen betyder, at ansvaret for hele leverancen alene påhviler leverandøren Restinvesteringen sker ved en model, som kendes fra vindmølle og solcelleprojekter, således at anlæggets restinvestering opdeles i aktier á 1 kw, svarende til ca kwh. Hver aktie vil koste kr. : = kr., hvortil skal lægges salgs og markedsføringsomkostninger samt indskud af selskabskapital på tilsammen 793 kr. pr. andel (heraf 553 kr. som indskudskapital i selskabet), i alt kr. pr. andel (1 kw). Salgs- og markedsføringsomkostningerne udgør dermed kr., som udgiftsføres i Alle anparter i selskabet skal være solgt, før der ordres overfor turnkey-leverandøren. Tilladelse til anlæggets etablering og drift er givet af Energistyrelsen og skal gives af Hillerød Kommune, inden bioforgasningsselskabet bindes til anlægsprojektet. Det er aftalt med Hillerød Forsyning, at driftsperioden starter ved ibrugtagningstilladelsen af anlægget (2. halvår 2011), og at anlægget skal ophøre/nedtages i Administrationen (regnskab, rapportering til danske myndigheder mv.) af selskabet varetages af EBO Consult A/S, der har indgået aftale herom. EBO Consult A/S administrerer i forvejen 5 større fjernvarmeselskaber og har derfor kompetence til at varetage opgaven. 10

19 Driftsøkonomi Produktionen af el fra bioforgasningsanlæg opnår et statsstøttebeløb på 0,762 kr. pr. kwh ved udgangen af Beløbet pristalsreguleres hvert år. Derudover forventes aftale om salg af RECS-certifikater (grønne beviser) til en budgetteret pris på 3 øre/kwh. I det følgende driftsbudget for 2014, der er det første normalår, er der regnet med driftstimer årligt (ud af driftstimer årligt) for den fastlagte anlægsstørrelse, og der er frem til 2014 regnet med en årlig inflation på 2 % for alle indtægter og udgifter: Produktion pr.år: El: MWh Varme: MWh Indtægter årligt: Elsalg kr. Varmesalg kr. Forventet RECS-salg kr. I alt kr kr. Udgifter årligt: Brændsel kr. Drift & vedligehold kr. Deltids bemanding kr. 1) Administration kr. Forsikring kr. Kontorhold, revision m.m kr. I alt kr kr. Kapitalforrentningsbeløb kr., svarende til en forrentning af kr. på ca. 11,1 % før lineær afskrivning over 16 år på 6,25 % årligt. Likvid kapital forrentes efter de vilkår, som selskabsbestyrelsen vil finde attraktive er udtryk for et forventet resultat det pågældende år. 1) Der er indgået aftale med Hillerød Varme A/S om fælles bemanding for biomasseanlæggene. Det forventes, at anlægget har en scrapværdi på mindst 2 mio.kr. efter 16 år. Nedtagningsudgifter forventes inddækket af scrapværdi samt eventuelt overskud for

20 Skatteforhold Hillerød Bioforgasning P/S er et partnerselskab, som selskabsretligt er en selvstændig juridisk enhed, men som skattemæssigt er transparent. Dette indebærer, at selskabets resultater beskattes hos investorerne. Skattemæssig transparens indebærer endvidere, at investor anses for at eje en idéel andel af Partnerselskabets aktiver. Ved køb og salg af andele skal der således ikke blot ske en opgørelse af prisen for andelen, men derimod opgøres, hvad prisen er for de andele af enkeltaktiver og forpligtelser, der overdrages. Tab og gevinst opgøres således i forhold til aktiver og forpligtelser og ikke i forhold til de bruttobeløb, som der er handlet til. Skattepligtige resultater Selskabets skattepligtige indkomst vil ikke være lig med det regnskabsmæssige resultat således som dette er beskrevet i de udarbejdede budgetter, da principperne for opgørelserne ikke er identiske. Den væsentligste forskel er, at investorernes andel af bioforgasningsanlægget regnskabsmæssigt afskrives med det samme beløb hvert år i en periode på 16 år, svarende til 6,25% årligt. De skattemæssige afskrivninger på anlægget opgøres ikke som et fast beløb hvert år, men derimod til en andel af den værdi, som anlægget har ved starten af året såkaldte saldoafskrivninger. De maksimale afskrivninger af værdien udgør 21% i 2011, 19% i 2012 og 2013, 17% i årene 2014 og 2015 og 15% for år 2016 og årene derefter. Specielle skattemæssige forhold Fradragskonto (alle investorer) Underskud kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, at de kan indeholdes i en positiv saldo på fradragskontoen. Anpartsregler (personlige investorer) Det forventes, at selskabet vil have mere end 10 investorer og at hovedparten af disse ikke vil have en væsentlig arbejdsindsats i selskabet. Ovenstående indebærer, at personlige investorer skal behandle investeringen efter de såkaldte anpartsregler, hvor overskud beskattes som kapitalindkomst og underskud kun kan fratrækkes i senere overskud fra samme virksomhed og således ikke i anden indkomst. Reglerne indebærer endvidere, at investorerne er bundet af et fælles regnskab og eksempelvis ikke individuelt kan vælge hvor store skattemæssige afskrivninger, der skal foretages i de enkelte år. Generelt Det må tilrådes, at investorerne søger rådgivning hos egne rådgivere, da der kan være specielle skattemæssige forhold for den enkelte investor eller i dennes indkomstsammensætning. Der vil hvert år efter regnskabsafslutningen blive udarbejdet et notat om de skattemæssige forhold for investorerne, som kan anvendes til brug for udarbejdelsen af selvangivelsen. For selskaber med begrænset hæftelse, såsom partnerselskaber, begrænses muligheden for at fratrække skattemæssige underskud. Der kan således kun fratrækkes et beløb svarende til investors investering og supplerende hæftelse. Investor skal løbende holde regnskab med fratrukne underskud i form af en fradragskonto, hvor udgangspunktet er investeringen tillagt hæftelsen og med efterfølgende regulering med primært de skattemæssige resultater. 12

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

LEN DUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

LEN DUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. TIt: 96 20 76 00 frederikshavn@bdo.dk www.bdo.dk BOO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Rimmens Alle 89, Box 712 OK 9900 Frederikshavn CVR nr. 20222670 LEN DUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. TARSVEJ 37B,

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Nye møller på Bornholm

Nye møller på Bornholm Prospekt 2002 Nye møller på Bornholm Kort orientering om projektet Bornholms Vindmøllelaug I/S har i de sidste 2 år i samarbejde med Nordex Energy GmbH arbejdet på at udskifte de gamle møller på Bornholm

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Teknisk projektudvikling

Teknisk projektudvikling Teknisk projektudvikling En Delrapport til projektet: Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 1-0025 Udarbejdet af BioSynergi Proces ApS Henrik

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. DRIFTSBUDGET 1/4 2015-31/3 2016 VARMEVÆRKETS BUDGETBERETNING Budgettets formål Budgettet omfatter regnskabsåret 2015/16 og er udarbejdet som et led i den økonomiske styring

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp K/S Mando 44 INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp Investering i attraktive solceller i Tyskland Produktionstal kendt og idriftsat i 2013 En andel på 10 % kræver indskud på DKK 366.756 Fradraget

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012 Kommunal omdannelse af fjernvarme-afdelinger til selvstændige selskaber Jess Møller Carlsen, Sekretariatet for Energitilsynet Indledning (beskrivelse af problemstillingen) Kommunale fjernvarmeforsyninger

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

udelukkende for danske virksomheder i Tyskland

udelukkende for danske virksomheder i Tyskland DANTAX Steuerberatungsgesellschaft mbh www.dantax.dk Reinhard Herrmann Steuerberater, Fachberater f. internationales Steuerrecht Registreret Revisor udelukkende for danske virksomheder i Tyskland 1 Investering

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Referat. Løgstør Fjernvarmes bestyrelsesmøde nr. 01/2013 Den 26. februar 2013 kl. 17.00. 21. februar 2013

Referat. Løgstør Fjernvarmes bestyrelsesmøde nr. 01/2013 Den 26. februar 2013 kl. 17.00. 21. februar 2013 Referat Løgstør Fjernvarmes bestyrelsesmøde nr. 01/2013 Den 26. februar 2013 kl. 17.00 21. februar 2013 Sted: Løgstør Fjernvarme Herefter spisning på Hotel du Nord. Deltagere: Formand Uffe Bro, bestyrelsesmedlemmerne:

Læs mere

Ringsted Fjernvarme A/S

Ringsted Fjernvarme A/S Ringsted Fjernvarme A/S Vurderingsberetning med tilhørende udkast til åbningsbalance pr. i. januar 2oi2 pwc Indholdsfortegnelse Side Påtegnuiger Bestyrelsens undersla~ifter Vurderingsberetning afgivet

Læs mere

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR.

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. 18 66 11 01 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på interessentskabets ordinære

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg Årsrapport for tiden 1. juni 2012-31. maj 2013 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Side Ledelsesberetning

Læs mere

INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN

INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN BLIV MEDEJER AF GOD OG VELBELIGGENDE UDLEJNINGSEJENDOM I BERLIN. Nu får du mulighed for at blive medejer af en 16 anparter), hvor Andersen Development velbeliggende

Læs mere

Solceller - et område i konstant udvikling

Solceller - et område i konstant udvikling Oktober 2013 Solceller - et område i konstant udvikling Muligheden for at få leveret strøm via solceller har været diskuteret meget i medierne. Klima-, energi-, og bygningsministeren har i flere omgange

Læs mere

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg Årsrapport for tiden 1. juni 2014-31. maj 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Side Ledelsesberetning

Læs mere

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler 27.04.2012 Reglerne i det følgende materiale er gældende for investering i VE-anlæg, der udelukkende producerer

Læs mere

Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84)

Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84) Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84) (Indkomstår 2008) Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København Sæby Aars CVR.nr.

Læs mere

UDKAST 29112011. Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4 i lov om varmeforsyning

UDKAST 29112011. Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4 i lov om varmeforsyning Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 99 Offentligt UDKAST 29112011 Bilag 1 Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

NOTATARK- Solceller, VE og energi

NOTATARK- Solceller, VE og energi NOTATARK- Solceller, VE og energi Indledning Tilbage i 2011 og 2012 var der godt gang i solcelleanlæggene i Danmark. Byrådet besluttede i 2013 som en del af EU projektet ELENA at sætte for 10. mio. kr.

Læs mere

Orientering om skatteregler mm

Orientering om skatteregler mm Orientering om skatteregler mm Skat, moms, brugerbetaling, ejerformer mm I 1996 vedtog Folketinget nye skatteregler for vindmøller. De nye regler giver for nogle mølleejere mulighed for valg mellem forskellige

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Fra Store Hus til Solhus - en vision om vedvarende energi i byggeri (EBO Consult A/S 27.09.2007)

Fra Store Hus til Solhus - en vision om vedvarende energi i byggeri (EBO Consult A/S 27.09.2007) Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 60 Offentligt EBO Consult Fra Store Hus til Solhus - en vision om vedvarende energi i byggeri (EBO Consult A/S 27.09.2007) Store Hus i Avedøre

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Ringsted Forsyning. Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012. pwc

Ringsted Forsyning. Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012. pwc Ringsted Forsyning A/S Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012 pwc Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Bestyrelsens underskrifter i Vurderingsberetning afgivet

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A.

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Aarhus C Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk tet er fremlagt og godkendt på selskabets

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Invester i byggeriet af vores nye. Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen!

Invester i byggeriet af vores nye. Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen! Invester i byggeriet af vores nye tilbygning og energiinvesteringer Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen! Oktober 2012 - Vær med til at videreudvikle

Læs mere

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Eksempel på en fremskrivning

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard PROSPEKT VEDRØRENDE Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS : [dato] 129431-Jesper Bierregaard 2 af 12 1 Indhold 2 INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Ansvar og erklæringer... 3 3 UDBUDSOPLYSNINGER... 4 3.1

Læs mere

5 dyre fejl. den nye K/S investor begår. Guide til, hvor du skal passe på og hvordan du kan sikre din investering

5 dyre fejl. den nye K/S investor begår. Guide til, hvor du skal passe på og hvordan du kan sikre din investering 5 dyre fejl den nye K/S investor begår Guide til, hvor du skal passe på og hvordan du kan sikre din investering hvorfor tage chancen? Investering i solenergi med skattefordel er ubetinget en af de mest

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

5 dyre fejl. den nye K/S investor begår. Hvad skal du passe på, hvis din investering ikke skal være blandt de 20%, der ikke holder, hvad de lover

5 dyre fejl. den nye K/S investor begår. Hvad skal du passe på, hvis din investering ikke skal være blandt de 20%, der ikke holder, hvad de lover 5 dyre fejl den nye K/S investor begår Hvad skal du passe på, hvis din investering ikke skal være blandt de 20%, der ikke holder, hvad de lover hvorfor tage chancen? Investering i solenergi med skattefordel

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport 2014 Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport for perioden 31. juli 2014 31. december 2014 CVR 36 05 53 83 (1. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler AFGIFTSMÆSSIGE REGLER FOR PRIVATE (REGLERNE OM NETTOAFREGNING) Investering i VE-anlæg til en privat husstand er omfattet

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Som supplement til den fremsendte ansøgning kan der knyttes oplysninger. Skolen er i god gænge med et godt samarbejde med UU-vejledningen

Læs mere

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skat - solcelleanlæg Skattemæssig behandling af investering i solcelleanlæg Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skatteregler 1. Skematisk regel (LL 8 P stk. 2-3): Bundfradrag

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (Tilskud til elproduktion) over afgørelse af 9. november 2000 fra om efterregulering af supplerende tilskud til

A F G Ø R E L S E. (Tilskud til elproduktion) over afgørelse af 9. november 2000 fra om efterregulering af supplerende tilskud til ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk 4. maj 2001 J.nr. 97-242-0001 HJD A F G Ø R E L S E (Tilskud til elproduktion) Klage fra over afgørelse

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere