Udsatte unge 18+ Særlige behov, særlige indsatser. Social Fokus. Jonas er godt på vej Fra udsat til ansat. Farvel til 18-årsgrænsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsatte unge 18+ Særlige behov, særlige indsatser. Social Fokus. Jonas er godt på vej Fra udsat til ansat. Farvel til 18-årsgrænsen"

Transkript

1 Social Fokus udsat marts 2012 Udsatte unge 18+ Særlige behov, særlige indsatser Jonas er godt på vej Fra udsat til ansat Farvel til 18-årsgrænsen Nye veje i Norddjurs

2 fra min stol Henriette Zeeberg Ung, udsat og 18+ At være ung indeholder udfordringer. Det gør det for alle unge, for ungdomslivet handler netop om omstilling fra barn til voksen. Det er en livsfase, hvor man bliver mere klar på sin egen identitet og prøver sig selv af. Center for Ungdomsforskning skønner, at cirka 50 % af alle unge i en periode af deres liv lever risikobetonet på et eller flere parametre. For langt de fleste er risikoadfærden kortvarig, men for ca. 10 % fortsætter den risikobetonede adfærd, og en mindre gruppe af disse unge ender i massive sociale problemer. De problemer, disse unge voksne har med fx misbrug, psykisk lidelse, hjemløshed og prostitution, er store og komplekse, og de har brug for en omfattende og specialiseret indsats. Nøjagtigt som vi kender det fra udsatteområdet generelt. Men den aktuelt bedste viden, vi har, viser os, at den hjælp, de skal have, skal være en anden end den til de rigtige voksne. For de unges livsperspektiv er et andet uagtet problemernes omfang. Det er en gruppe der skal gøres mere for siger socialchefforeningens formand Ole Pass her i bladet om unge med psykiske lidelser, og heldigvis arbejdes der da også i mange kommuner på at styrke indsatsen metodisk og organisatorisk til de udsatte unge, så den matcher netop deres behov. Al erfaring viser, at rigtig mange af de unge med store sociale problemer, der som 18-årige dukker op i voksensystemet, er kendt i kommunerne allerede. Og det tilsiger, at vi kan hjælpe de unge endnu bedre bl.a. ved at give tilbud, som de tidligt i deres sociale karriere har lyst til at tage imod, og ved at blive endnu dygtigere til at arbejde henover 18 års-grænsen og på tværs af børne- og voksensystemerne. Vi håber, vi med dette nummer kan bidrage til at belyse lidt af den specifikke ungeindsats, der findes rundt om i landet og dermed sætte fokus på en målgruppe, der kræver noget særligt. Men hvor der også er gode muligheder for resultater. Eller som afdelingslederen Annette Munk, Norddjurs kommune, formulerer det (s.18): Med dem under 25 er der ikke noget, der er stationært og hvert et fremskridt tæller, også selvom det er lillebitte! Henriette Zeeberg Udsattechef (konst.) Socialstyrelsen TEMA udsatte unge 18+ Der er så mange misforståelser: Diagnoser er ikke forklaringer, de er udelukkende beskrivelser af symptomer. s. 20 KOLOFON Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Social Fokus Udsat, marts 2012 / 4. årgang Socialstyrelsen og forfatterne Synspunkter, der kommer til udtryk i interview, kommentarer o.l. er ikke nødvendigvis dækkende for styrelsen. Redaktion: Ole Worregård (ansv.), Sanne Bertram (redaktør). Fagkonsulenter: Henriette Zeeberg, Ole Thomsen og Birthe Larsen Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Carsten Ingemann Oplag: ISSN: Social Fokus Udsat (trykt). ISSN: (online) Social Fokus udkommer som fire serier om ældre, udsatte, børn & unge og handicap. Hver serie kommer to gange om året. Du afgør selv, hvilke serier du vil have. Tegn gratis abonnement på Redaktionen kan kontaktes på Socialstyrelsen er en offentlig rådgivnings- og udviklingsorganisation. Vi arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Socialstyrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriet. Socialstyrelsen, Edisonsvej 18, 5000 Odense C, tlf social fokus udsat

3 INDHOLD Fotos: Carsten Ingemann s. 13 Jeg anede ikke, hvad jeg ville Jonas er 25 år og fhv. hjemløs 6 De unge voksne En anderledes livssituation 9 Med sex som byttemiddel Gråzoneprostitution blandt unge kvinder 10 Når smerten letter Selvskaden har altid en funktion 12 Aldersgrænser er for rigide Ole Pass: Serviceniveauet dykker ved de 18 år 17 5 skarpe Jan Trøjborg (KL) om førtidspensioner til unge 18 Ny struktur giver samlet fokus på unge Norddjurs laver én forvaltning 20 Lyt til invitationerne Udvikling er altid mulig. Interview med børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz FASTE TING 4 Kort nyt fra Service styrelsen 24 Bagsiden. More for less Sats på de anonyme rådgivninger. Kommentar af centerchef Unna Madsen, Unge og Misbrug s. 10 Når smerten letter Det kan være svært at rumme, når unge skærer i sig selv eller slukker cigaretter mod huden. Men bag enhver selvskadende handling ligger en positiv funktion, vurderer fagfolk. udsat social fokus 3

4 kort nyt fra Socialstyrelsen Det gode efterværn Unges positive historier Ti unge mennesker deler ud af deres erfaringer i en ny udgivelse fra Socialstyrelsen. I bogen Det gode efterværn fortæller de unge om deres gode oplevelser med at få hjælp i overgangen til at blive voksen. Du kan blandt andet læse om, hvilke udfordringer tidligere anbragte unge oplever, når de skal flytte for sig selv, og om hvilke typer af støtte, der har gjort en forskel. Bogen henvender sig til fagpersonale, der har til opgave at støtte tidligere anbragte unge i overgangen til en selvstændig voksentilværelse. Unge, der er på vej ud i livet efter at have været anbragt uden for hjemmet, kan også have meget ud af at læse den. For tidligere anbragte unge kan det være særligt svært at få en voksentilværelse til at fungere, fordi de ikke har det samme netværk og den samme støtte omkring sig, som andre unge har. Derfor er det vigtigt at lytte til de tidligere anbragte unges egen stemme, så vi har de bedste forudsætninger for at hjælpe dem. Det bidrager denne bog til, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup om Det gode efterværn. Du kan læse mere om efterværn og Socialstyrelsens aktiviteter på området i næste nummer af Social Fokus, Børn & unge (maj 2012). Ny organisation i styrelsen Fokus på effekter Socialstyrelsen skal være socialfagligt fyrtårn i det sociale landskab. Sådan lyder målsætningen bag den organisationsændring, som Socialstyrelsen er i gang med at gennemføre. I forbindelse med omorganiseringen etableres en ny voksen-enhed, som blandt andet vil varetage opgaverne på udsatteområdet. Den ny organisation betyder desuden en ændret opgavedeling mellem styrelsen og Social- og Integrationsministeriets departement. Fremover vil Socialstyrelsen have to hovedopgaver. For det første skal styrelsen rådgive kommuner og departement om målgrupper, virkningsfulde metoder, organisering og praksis. For det andet skal styrelsen lave projekt- og implementeringsarbejde, eksempelvis digitaliseringsprojekter samt udvikling og udbredelse af metoder med dokumenteret effekt. servicestyrelsen.dk Modelfoto: Shutterstock Opsporing af ADHD Udsatte voksne Socialstyrelsen har netop udgivet to nye publikationer om opsporing af ADHD blandt udsatte voksne. Den ene udgivelse Opsporing af ADHD blandt udsatte voksne er en evaluering af et opsporingsprojekt, der blev gennemført i Slagelse, Vejle og Århus Kommune fra januar 2010 til juni Projektet havde blandt andet til formål at udvikle et forløb, hvor udsatte borgere dels blev screenet og udredt for ADHD-lignende symptomer og dels fik en opfølgende indsats. Den anden udgivelse er en interviewundersøgelse med titlen Jeg er jo den jeg er. Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i interviews med ni voksne, som alle har ADHD. Formålet med undersøgelsen er at give ny viden om særlige problemstillinger blandt udsatte voksne med ADHD og finde ud af, hvordan de håndterer deres liv. Begge rapporter er en del af satspuljeprojektet Ny og forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD, der afsluttes i servicestyrelsen.dk 4 social fokus udsat

5 Unge med rusmiddelproblemer Hæfte om støtte og behandling I marts udgiver Socialstyrelsen et nyt hæfte om støtte og behandling til unge med rusmiddelproblemer. Mange unge har et problematisk forbrug af rusmidler, og hæftet Hele vejen rundt skal være med til at øge fokus på den støtte, man kan give dem. Samtidig skal det give inspiration og konkrete redskaber til arbejdet. Målgruppen for Hele vejen rundt er alle de fagpersoner, der arbejder med unge, som kan have problemer med rusmidler. Det vil sige de fagpersoner, der arbejder inden for normalområdet i skolen, på ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet men også de fagpersoner, der i højere grad arbejder med sårbare og udsatte unge. Eksempelvis sagsbehandlere, UUvejldere, kontaktpersoner for unge eller socialpædagoger. Hæftet kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside, når det udkommer. Det kan også bestilles i en trykt version via hjemmesiden. Ud af prostitution Ny undersøgelse servicestyrelsen.dk Socialstyrelsen og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI har lavet undersøgelsen Vejen ud. Den sætter fokus på kvinder på vej ud af prostitution og de støttebehov, nogle af dem kan have, når de stopper og i den efterfølgende periode. Undersøgelsen viser, at der generelt er tilfredshed med de sociale tilbud, der allerede findes. Der efterspørges dog i højere grad tilbud, hvor der bliver taget hensyn til den enkelte prostitueredes situation. Vejen ud kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside. servicestyrelsen.dk Socialstyrelsen søger ny direktør Palle Lund stopper Socialstyrelsen skal ud at finde en ny direktør. Palle Lund, der har siddet i direktørstolen siden 2006, har valgt ikke at forlænge sin åremålsansættelse. Han fratrådte i januar efter aftale med Social- og Integrationsministeriet og vil frem til sommer fungere som konsulent og sparringspartner i forbindelse med strategiske og ledelsesmæssige opgaver for hele ministeriet. Stillingen som direktør i Socialstyrelsen vil blive slået op i løbet af foråret. Indtil den er besat, vil Helle Thiele, der indtil nu har været vicedirektør, være konstitueret i stillingen. Web-tema om etnicitet Nyt på God Social Praksis Etnicitet særlig indsats for udsatte etniske minoritetsgrupper. Sådan lyder overskriften på et nyt tema på hjemmesiden I temaet kan du læse en række eksempler på, hvordan kommuner og organisationer hjælper bl.a. hjemløse, sindslidende og prostituerede af en anden etnisk oprindelse end dansk. Du kan også læse hvordan Indvandrer Kvindecentret hjælper minoritetskvinder og deres børn samt andre eksempler på tidlig indsats. God Social Praksis er en hjemmeside under Socialstyrelsen. Den samler kommuners og organisationers bedste eksempler på god praksis inden for Servicelovens rammer. Siden indeholder konkret viden, der er afprøvet med succes. Metoderne er systematisk og nøgternt beskrevet, så kommuner, regioner og organisationer kan bruge sidens eksempler som nem og anvendelig inspiration. godsocialpraksis.dk Modelfoto: Shutterstock udsat social fokus 5

6 TEMA: udsatte unge 18+ Sindslidelser, misbrug, hjemløshed. Unge i 20 erne kan rammes af de samme sociale udfordringer, som kendes fra de rigtigt voksne. Men både deres livssituation og voksne deres selvopfattelse er anderledes. De unge Når vi taler om unge voksne, kommer man nemt til at tale om dem som en samlet gruppe. Men er de overhovedet det? Og kan man tilsvarende tale om udsatte unge voksne? Betegnelsen unge voksne er måske ikke udbredt. Men mange vil formodentlig opleve, at den alligevel giver god mening. Ungdommen slutter ikke, fordi en ung fylder 18 og dermed på mange leder bliver voksen i samfundets øjne. Ungdomsårene er ikke blot en kort overgang til voksentiden, men er blevet en selvstændig alder, der rækker godt op i 20 erne, og som har sine egne sociale karakteristika og sin egen kultur. Udsatte unge voksne er i denne sammenhæng unge, der er præget af udfordringer som fx misbrug, psykisk sårbarhed, sindslidelse, hjemløshed, kriminalitet og negativ social arv. Psykiske og sociale udfordringer, som også kendes fra de lidt ældre eller rigtigt voksne, men som her præges af en anden kontekst og også får et noget andet udtryk. Hvem er de? De udsatte unge voksne har sjældent oplevet en hurtig deroute fra tryg baggrund til problemfyldt nutid. De fleste har langstrakte sociale problemhistorier bag sig og har været kendte af de kommunale og regionale støttesystemer for børn og unge. Mange har haft vanskeligheder i skolesystemet og oplevet alvorlige problemer i opvæksten omsorgssvigt, anbringelser, vold, overgreb, eller blot massive konflikter. En del har egne psykiske eller psykiatriske udfordringer, nogle er indblandet i kriminalitet eller prostitutionslignende relationer og nogle har et problematisk forbrug af rusmidler. Og rigtig, rigtig mange af dem bærer på en kombination af forskellige problemer. Det er altså ikke nye udfordringer, som rammer de unge ved overgangen til voksenalderen, men snarere en aktualisering af eksisterende problemstillinger fra deres opvækst og de tidlige ungdomsår. Mødet med voksensystemet I voksensystemerne mødes de udsatte unge voksne med voksentilværelsens krav om beskæftigelse, selvforsørgelse og selvforvaltning i en række uddifferentierede støttesystemer, som alle er organiserede efter problemfelter og selverkendte udfordringer. Lidt fortegnet kan man sige, at jobcentrene tager sig af beskæftigelses- eller uddannelsesproblemer, misbrugscentrene tager sig af misbrugsproblemerne, socialpsykiatrien tager sig af psykiatrisk betingede sociale problemer og behandlingspsykiatrien behandler psykiatriske problemer. Forudsætningen for at modtage meningsfuld støtte er med andre ord, at de udsatte unge voksne kan identificere sig med den problemdifferentiering, støtten ydes gennem. Boligsituationens bagside Lad os gå lidt tættere på problemstillingen med afsæt i udsatte unge voksnes boligsituation: Grundlæggende er det jo et spørgsmål for de unge om at finde sig et passende sted at bo, hvor de kan føle sig hjemme. På boligsituationens bagside dukker imidlertid en række andre underlæggende problemkomplekser op nemlig de unges økonomi og deres sociale forudsætninger. Der er generelt stor mangel på tilpas billige boliger, som de unge har mulighed for at betale. De mere attraktive lejemål har ofte lange ventelister. Ventelisterne forudsætter en tidlig opskrivning, som igen forudsætter, at (typisk) forældrene eller det primære netværk engagerer sig. Gruppen har desuden usikre forsørgelsesgrundlag med dårlige skole- og uddannelseserfaringer og besidder ikke nødvendigvis kompetencen til at gøre brug af voksen- >> 6 social fokus udsat

7 udsat social fokus 7 Illustration: Dorte Naomi

8 TEMA: udsatte unge 18+ >> systemets støttemuligheder som fx boligsikring. Hertil kommer, at en del af dem har været anbragt uden for hjemmet. Mange af dem vil have behov for særlig støtte til at etablere sig på egne præmisser, fordi de mangler basale bo-kompetencer. Unge, der har været anbragt, vil typisk også have færre og svagere relationer til forældre, venner og familie end andre unge og dermed også færre muligheder for at hente støtte. For den del af de udsatte unge voksne, som ikke finder fodfæste på boligmarkedet, skærpes den sociale profil yderligere. Gruppen præges af omfattende psykosociale problemer med dobbeltbelastninger på både misbrug og sindslidelse. Misforholdet For støttesystemerne træder disse forhold muligvis ganske tydeligt frem og skriver sig ind i et langsigtet perspektiv, som handler mere om selvforsørgelse og fastholdelse i egen bolig. Perspektiver, som ikke nødvendigvis optræder særlig tydeligt for de unge, som bare gerne vil have sig et ordentligt sted at bo og som tit ikke har særligt realistiske forestillinger om, hvad det vil kræve, også af dem selv. Der risikerer altså at være et misforhold mellem de ydelser, som udsatte unge voksne tilbydes og dem, de selv efterspørger og finder meningsfulde. Eller sagt med andre ord, så identificerer de unge sig ikke nødvendigvis med de problemer, støttesystemerne definerer: De ser ikke sig selv som hjemløse, selvom de bor lidt rundtomkring, de opfatter ikke sig selv som misbrugere, men ryger måske lidt hash og bruger nogle feststoffer, de er ikke prostituerede, men har sex med den, som betaler deres hash og låner dem en sofa at sove på. De unges livsperspektiv En del af forklaringen på dette misfit mellem voksensystemet og de unge kan utvivlsomt findes i de unges livsperspektiv. De er netop unge, de har tiden for sig og oplever endnu ikke de negative konsekvenser af deres livsstil og valg som særligt påtrængende. De er derfor typisk rettet mod mere kortsigtede og umiddelbare løsninger. Hertil kommer naturligvis yderligere en række af mere generelle og typiske ungeproblematikker som forholdet til det primære netværk, seksualitet, beskæftigelse, økonomistyring osv. Også her er det nærliggende at formode, at udsatte unge voksne har et vanskeligere udgangspunkt end andre i samme alder, fordi de er særligt udfordrede af den sociale bagage, de har med. Deres normer og værdier slår ikke til i normalsamfundet, så i bestræbelsen på at finde deres eget ståsted i tilværelsen må de i én og samme bevægelse flytte sig fra egne værdier og nærme sig værdier, de ikke er bekendte med. Og i dette identitetsarbejde står de alene uanset hvor de færdes, forventes de at mestre normalsamfundets normer og samtidig må de bevæge sig væk fra deres sociale baggrund og det værdisæt, de har tilegnet sig gennem opvæksten. De fællesskaber, som andre kan finde i forbindelse med job og uddannelse, er typisk også mere eller mindre lukket land for udsatte unge voksne, som oftere har hentet nederlag end sejre i skolen og på arbejdsmarkedet. Som alternativ vil de typisk søge mod mere åbne sociale sammenhænge som fx misbrugsfællesskaberne, hvor fællesskabet i høj grad er defineret ved aktiviteten at forbruge rusmidler. Således kan en indre identitetskonflikt forskyde sig til et misbrugsproblem. Og hvad gør vi så Der synes ikke at være den store tvivl om, at det er meningsfuldt at betragte udsatte unge voksne som en gruppe med udfordringer, som fordrer grundlæggende andre indsatser end indsatserne over for udsatte voksne. Faktisk synes udsatte unge voksne i langt højere grad at besidde et artsfællesskab med udsatte unge (under 18) de er blot ældre. Det kalder på nogle overvejelser om, hvilke sociale indsatser der bedst imødekommer de udsatte unge voksnes behov for støtte. Først og fremmest peger karakteristikken i retning af individualiserede indsatser, som kan rumme målgruppens selvforståelser. Dernæst kan det ikke forudsættes, at de unge voksne opsøger hjælpesystemerne af egen drift, fordi de ikke identificerer sig med problemdifferentieringen. Det er derfor meningsfuldt at tænke opsøgende eller udgående elementer ind i indsatserne og satse på en høj grad af tilgængelighed Endelig peger de udsatte unge voksnes usikre sociale tilhørsforhold i retning af tilbud, hvor der arbejdes meget bevidst med relationer både til andre unge voksne og til de professionelle. Uanset hvilke foranstaltninger, der sættes i værk over for gruppen af udsatte unge voksne, må man dog regne med, at indsatserne skal være langstrakte, samlende og favnende i forhold til hele problemkomplekset. Af konsulent Peter Rønsholdt Byrgesen, indehaver af firmaet Causa Socialis, der bl.a. leverer supervision, undervisning og analysearbejde i forbindelse med socialt arbejde. Artiklen støtter sig bl.a. til notatet Udsatte unges boligsituation, Servicestyrelsen, juni social fokus udsat

9 Med sex som byttemiddel Socialt udsatte unge kvinder kan handle med deres seksualitet for at få lidt mad, omsorg eller en seng at sove i. En ny kampagne skal sætte fokus på gråzoneprostitution. Det kan være, hun har en betydeligt ældre kæreste, som startede med at være sød, men nu bare er for klam. Det kan også være, han er pusher. Eller at hun skifter kæreste tre gange på en uge. Måske har hun slet ikke en kæreste, men giver en fyr et blow job til gengæld for at blive kørt hjem en aften. Turbulente liv Sådan skriver Pigegruppen i Haderslevgade på Vesterbro i deres nye kampagnemateriale, der henvender sig til sagsbehandlere og andre professionelle, der er i kontakt med unge. Kampagnen, som løber af stablen i april, skal sætte fokus på teenagepiger og unge kvinder, der yder sex i bytte for mad, hash eller en seng at sove i. Eller måske blot for lidt omsorg og opmærksomhed. Unge, der kan være på vej ud i det, nogle kalder gråzoneprostitution. Det er piger, der i forvejen har nogle meget turbulente liv, og som ofte har haft et meget seksualiseret udtryk siden de var helt unge, forklarer Gyda Heding, der er leder af Pigegruppen. Tilbuddet hører under Københavns Kommune og henvender sig primært til unge piger mellem 14 og 18 år med forskellige typer af sociale problemer. Når det drejer sig om gråzoneprostitution, er det dog ofte lige omkring 18-årsgrænsen, at problemerne bliver særligt synlige, og derfor tager kampagnen også sigte på unge op til 21 år. Når de fylder 18 år, skal de jo til at forsørge sig selv. Mange af dem, vi ser, er tvunget til at finde et nyt sted at bo, enten fordi deres anbringelse ophører eller på grund af dysfunktionelle familieforhold. Det er ikke nemt! De har ikke noget netværk og ofte svært ved at forsørge sig selv. Og så er det, at nogle som alternativ til gaden flytter ind hos en lidt tilfældig fyr, hvor de yder sex for at få et sted at sove, siger Gyda Heding. Ronny, Peter og de andre Et andet sted på Vesterbro genkender man problematikken. Cafe Klare, Natcafeen for kvinder er et midlertidigt botilbud til de over 18-årige, og her støder man også regelmæssigt på unge, der handler med deres seksualitet. Det er en virkelig svær målgruppe. Det er unge, som kommer fra kaotiske hjem, og som tit selv er meget kaotiske, fortæller lederen, Britta Lindqvist. Udtrykket gråzoneprostitution er hun dog ikke så glad for. Faktisk er det svært at vide, hvad man skal kalde det, og idet hele taget hvordan man skal håndtere det. For det kan være rigtig svært at skelne mellem den seksuelle adfærd, der kan være udtryk for et problem, og det at de faktisk søger efter en sød kæreste og ægte kærlighed. Men vi kan jo se, når de ikke trives, og hvis vi hører, at nu hedder han Ronny, og i sidste uge var det Peter og før det var der en tredje på banen, så siger vi måske: Er det her godt for dig?, siger hun. Grænser, der overskrides Gyda Heding er enig i, at problemstillingen kan være svær at sætte ord på, og selvom hun bruger udtrykket gråzoneprostitution over for fagfolk, vil hun aldrig gøre det over for de unge selv. For det er bestemt ikke et begreb, de vil kunne identificere sig med. Det er alt for tabubelagt. Så vores tilgang vil altid være en anden. De kan fx komme og sige: Hvorfor går jeg i seng med ham, når jeg ikke rigtigt kan lide ham? Så kan det være indgangen, siger Gyda Heding, der vurderer, at pigernes grundlæggende problem ofte handler om manglende selvværd og grænser, der er blevet overskredet og som de derfor har svært ved at mærke hos sig selv. Vi skal ikke gøre sex til et problem. Men vi skal have fokus på, nogle unge kan handle med sig selv, fordi de har nogle andre vanskeligheder og lever i en udsat position, hvor deres helt basale behov ikke opfyldes på normal vis. Gråzoneprostitution uden sociale problemer findes ikke, fastslår hun. 'Seje piger sætter grænser.' Sådan lyder sloganet for en ny kampagne, der skal sætte fokus på gråzoneprostitution blandt socialt udsatte unge kvinder. (illustration fra kampagnematerialet) Af redaktør Sanne Bertram udsat social fokus 9

10 TEMA: udsatte unge 18+ letter Når smerten Det kan være svært at rumme, når unge skærer i selv eller slukker cigaretter mod huden. Men der er ingen, der skader sig selv for sjov. Selvskaden har altid en funktion. Sådan lyder meldingen fra Kollegiet på Rømersvej, et botilbud for unge sindslidende. Traumer efter overgreb og selvpålagte straffe. En følelse af, at kroppen flyder ud og er uden egentlige grænser. Eller en påtrængende oplevelse af larver, der sidder under huden og derfor skal skæres ud. Baggrunden for, at unge mennesker skader sig selv er langt fra entydig. Den enkelte har sin egen, ofte komplekse historie, og årsagsforklaringer skyder sig ind i hinanden. Men set fra de unges vinkel er der altid en logik. På et eller andet niveau er selvskaden meningsfuld, og smerten kan føles som en lindring. Det forklarer afdelingsleder Anne Grethe Krogh fra Kollegiet Rømersvej, et botilbud under Odense kommune for unge i alderen år med sindslidelser af ret stor tyngde, som hun siger, heriblandt en stor del, der ud over diagnoser som borderline og skizofreni også har selvskadende adfærd. Det er vigtigt at fortælle, at beboerne ikke har det lige skidt hele tiden; mange svinger mellem gode og dårlige perioder. Men når de er inde i en dårlig periode, kan de opleve et spændingsfelt af ubehag, der til sidst kan være så massivt, at den fysiske smerte føles som en lettelse, siger Anne Grethe Krogh, der er uddannet socialpædagog og har været på Rømersvej de sidste ni år. I 2007 blev stedet VISO-leverandør. Følelse af skam Mange af de unge på Rømersvej har vanskeligheder, som kan påvirke deres relationer eller virkelighedsopfattelse. Men uanset sygdom ved de godt, at det ikke er normalt at skade sig selv, og det er ofte forbundet med dyb følelse af skam, når unge fx spiser glasskår eller slukker cigaretter mod huden, fortæller socialrådgiver og VISO-specialist Minna Vig Stærmose, der har været endnu længere i huset end sin afdelingsleder. Hun erkender, at det selv for professionelle kan være svært at rumme, når unge skader sig selv. Men netop følelsen af skam betyder, at man skal være meget opmærksom på, hvordan man reagerer, når en ung igen har vendt kniven mod sig selv, eller hvad der nu kan være tale om. Ensomhed, skam og sorg fylder i forvejen ofte rigtig meget i den selvskadendes opfattelse af sig selv. Derfor er det så vigtigt, at vi møder dem med rummelighed og empati og ikke med irettesættelser eller ængstelse, siger Minna Vig Stærmose og tilføjer, at empatien gælder mennesket, ikke den selvskadende handling i sig selv. Anne Grethe Krogh supplerer: Vi skelner mellem følelsen og handlingen. Selvskade er et symptom og kan være en måde at kommunikere på. Når en af de unge skader sig selv, siger vi derfor ikke: Det kan vi godt forstå. Men vi siger: Vi forstår, at du har det skidt, vi forstår at noget i dit liv er rigtig, rigtig svært. Vi anerkender den smerte, der ligger bag. Brug en elastik På Rømersvej arbejder man ud fra den hypotese, at den selvskadende adfærd er udtryk for det, man kalder en overudviklet strategi, en måde, de unge søger at mestre eller cope med en dybtliggende psykisk smerte på. Den smerte prøver man at løse op for, men i første omgang er det som regel nødvendigt at give personen alternative og mindre drastiske måder at håndtere den på. Hvis den unge fx snitter sig selv i håndleddet, kan vi foreslå: Brug en elastik i stedet. At skyde en elastik ind mod sin egen hud gør en smule ondt, så det kan opfylde samme umiddelbare funktion, men gør mindre skade. Og for nogen kan det så være nok bare at gå med elastikken på håndleddet, fordi det vigtigste er at fortælle: Jeg har det rigtigt skidt lige nu, fortæller Minna Vig Illustration: Louise Thrane Jensen 10 social fokus udsat

11 Stærmose og tilføjer, at hvad der virker for den enkelte unge, er forskelligt fra person til person personalets erfaringer rækker fra en stille gåtur til hård fysisk træning. Vi ser, om der er nogle bestemte situationer eller følelser, der hver gang går umiddelbart forud for selvskaden. Vi spørger fx: Hvad skete der lige før? Hvilken følelse havde du? Så kan vi prøve at lave en aftale med den unge om, at næste gang, du mærker den følelse fx vrede eller angst så kan du gøre sådan og sådan i stedet for skade dig selv. Eller vi kan aftale, at de kontakter os inden selvskaden, så man sammen kan komme igennem den svære situation. Vi prøver at lære dem at blive følsomme over for sig selv på den gode måde, forklarer Anne Grethe Krogh. Terapeutiske forløb Hovedparten af de ansatte på Rømersvej har en socialfaglig baggrund, men kollegiet har også en psykolog ansat, og hans arbejde er en meget væsentlig del af indsatsen, pointeres det. Han er således altid inde over, når personalet arbejder med afdække uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, og der skal findes nye mulige strategier. Når den unge så er inde i en mere stabil, god periode kan der arbejdes mere dybdegående og langsigtet. I denne fase kan der blive tale om et terapeutisk forløb eller anden form for behandling: ind imellem uden for huset, men oftest hos deres egen psykolog. Nogle med skizofreni hører stemmer, der devaluerer dem og fortæller dem, at nu skal de skade sig Ensomhed, skam og sorg fylder i forvejen ofte rigtig meget i den selvskadendes opfattelse af sig selv. Derfor er det så vigtigt, at vi møder dem med rummelighed og empati (...) Rådgivning om selvskade Kollegiet Rømersvej er et botilbud under Odense kommune for unge i alderen år med sindslidelser. Kollegiet har siden 2007 været leverandør til VISO i forhold til unge med en nydiagnosticeret skizofreni samt unge med borderline og selvskadende adfærd. VISO hører under Socialstyrelsen og yder rådgivning til kommuner og tilbud i både gruppesager og komplicerede enkeltsager. Rådgivningen er gratis og vejledende. Ring og hør nærmere på tlf servicestyrelsen.dk selv. I de situationer arbejder vi ikke med stemmerne, men med selvværd, for det er ikke tilfældigt, hvad stemmerne fortæller stemmerne kan fx være en udspaltning af det hos én selv, man ikke kan rumme, siger Anne Grethe Krogh. Selvskaden kan fx også være udtryk for et traume, fx en reaktivering af et seksuelt overgreb. Logikken er, at nu har den unge selv kontrollen modsat dengang, da overgrebet skete og derfor indebærer selvskaden en form for genoprettelse. En positiv intention Men uanset hvad, går én ting igen for personalet på Rømersvej: Troen på, at selvskaden har funktion. At den er et symptom på en smerte, der har en dybere årsag og at der nedenunder begge dele altid er en positiv vilje at bygge på. Der er ingen, der skader sig selv for sjov. Vi tror, at der bag den enhver selvskadende handling ligger en positiv intention. Det er den, vi skal finde, siger Minna Vig Stærmose og fortæller om en ung mand, der flere gange udsatte sig for livstruende situationer ved at stille sig helt tæt på togskinnerne. Han blev i tvivl igen og igen: Skal jeg vælge livet eller dø. Men når han så stod der og toget kom, kunne han mærke, at han valgte livet. Af redaktør Sanne Bertram udsat social fokus 11

12 TEMA: udsatte unge 18+ Aldersgrænser er for rigide Der sker nogle voldsomme dyk i serviceniveauet, når unge med behov for støtte runder 18 år. Det vurderer formanden for socialcheferne Ole Pass, der efterlyser mere fleksibilitet henover myndighedsgrænsen Støtte til unge Ifølge formålsparagraffen til kap. 11 i Serviceloven om Særlig støtte til børn og unge skal denne bl.a. sikre muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Unge mellem 18 og 22 år, der har været anbragt uden for hjemmet, kan tildeles efterværn efter Servicelovens 76, stk. 3. Efterværnet kan bestå i opretholdelse af døgnophold, udpegning af fast kontaktperson, udslusningsordning eller anden form for støtte, der kan bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse. Efter samme paragraf, stk 2, kan kommunen beslutte, at en ung, der inden det fyldte 18. år har haft en fast udpeget kontaktperson, opretholder denne form for støtte. I forbindelse med satspuljeaftalen for er der vedtaget en række initiativer, der skal styrke efterværnsindsatsen over for unge, der ophører med en anbringelse. Læs mere på servicestyrelsen.dk/boernog-unge. Se også næste nummer af Social Fokus Børn & Unge (maj 2012), hvor vi bringer et tema om efterværn. Når 20-årige Nick dukker op på det lokale værested sidst på måneden eller søger hjælp hos kommunen, har han sandsynligvis en længere historie at fortælle for den, der har tid til at lytte. De 18+årige er sjældent ubeskrevne blade, når de dukker op i voksensystemerne. Det er formodentlig et billede, mange praktikere genkender, og som også bekræftes af Ole Pass, formanden for Foreningen af socialchefer i Danmark. Det er desværre ikke en skrøne. En del går fra det ene system til det andet, siger han. Hård landing Socialchefernes formand vurderer, at netop overgangen fra det ene system til det andet udgør en af de store hurdler, når det handler om at skabe en effektiv indsats for socialt udsatte unge. Han peger på forskellen i serviceniveau mellem børne- og voksensystemet som en af udfordringerne. Omfanget og arten af støtte ændrer sig ofte markant, når den unge har passeret 18-års-dagen, og det kan opleves som en hård landing. Vi skal blive bedre til at få systemerne til at spille sammen henover de 18 år. Der sker nogle voldsomme dyk i serviceniveauerne, når man skifter til voksensystemerne. Der kunne man måske ske forestille sig et mere ensartet niveau, siger Ole Pass og argumenterer for mere fleksibilitet henover myndighedsgrænsen. Der er blevet blødt noget op, bl.a. med vedtagelsen af den første ungepakke i 2009, der betød, at også de årige kan være en del af målgruppen for landets jobcentre. Men aldersgrænserne er stadig for rigide. Der bliver stillet nogle helt andre krav til de unge, når de fylder 18, og de unge selv opfatter systemet mere som en forhindring end som en hjælp! Det er en psykologisk barriere, vi må arbejde med. Men vi må også tænke mere fleksibelt. Nogle 16-årige kan man stille klare krav til, og omvendt er der 19-årige, der har brug for meget støtte, siger han. Unge med psykiske lidelser Netop nu er der stærkt politisk fokus på førtidspensionssystemet. Regeringen har fremlagt et forslag til en reform, der bl.a. indebærer, at unge under 40 år kun helt undtagelsesvist modtager førtidspension. I stedet foreslås individuelle ressourceforløb. Det er tanker, Ole Pass tilslutter sig. Især er han optaget af, at unge med psykiske lidelser, som vejer tungt i statistikken, får en anden form for hjælp end i dag. Det er en gruppe, der kan gøres mere for! Systemet skylder disse unge et meget tættere samarbejde. Forskellige eksperter og offentlige myndigheder skal forpligtes til at arbejde sammen om individuelle og fleksible løsninger, der tilgodeser de unges behov, siger Ole Pass, der tror, at mange unge i dag oplever at være underlagt et stort pres. Vi skal selvfølgelig ikke glemme, at der mange unge, der klarer sig fremragende, og som er gode til at udnytte de mange muligheder. Men så er der til gengæld også en gruppe, der føler sig helt hægtet af. Dem skal vi blive bedre til at hjælpe. Af redaktør Sanne Bertram 12 social fokus udsat

13 Jeg anede ikke, hvad jeg ville Jonas har rejst sig efter år med stofmisbrug og hjemløshed. I dag bor han i egen lejlighed, passer sit job og ser sin søn. Et kommunalt tilbud for unge hjemløse gav ham skubbet til at tage vare på sig selv. >> Fotos: Carsten Ingemann udsat social fokus 13

14 TEMA: udsatte unge 18+ >>... jeg har aldrig været bange for at banke på en arbejdsgivers dør og spørge, om der er arbejde til mig. Pudsekluden kommer energisk rundt i alle hjørner af frontruden på den lille sølvgrå Toyota Aygo. Jonas har vasket den, poleret ridser væk og gjort den rent siden i morgens og nu seks timer senere mangler der blot en ny lås til bagklappen, inden den skal videre ind i salgsafdelingen. 25-årige Jonas Handlos Olsen er ansat med løntilskud i klargøringen hos Toyota i Esbjerg. Her har han arbejdet i snart et år. Jonas har en diagnose på ADHD, har været stofmisbruger, levet på kanten af loven og været hjemløs i perioder af sit liv. Men efter at han kom i kontakt med Skjoldbo et tilbud for unge hjemløse i Esbjerg er hans liv kommet på ret køl. Han passer sit job og har egen lejlighed, ser sin søn hver anden weekend og så holder han sig fra stoffer. Jonas ønsker ikke at komme ind på sin opvækst og familiære baggrund, men som årig vurderede skolen, at det nok var bedst for ham at komme på efterskole. Jeg har aldrig kunnet lide at gå i skole, måske fordi jeg er ordblind og har haft svært ved at følge undervisningen. Mine lærere sagde altid: Jonas er god til at bruge sine hænder. Manglende retning Efterskolen smed Jonas ud pga. stoffer, men han savnede hyggen og sammenholdet med de andre elever på skolen og kom på en anden efterskole på Sjælland. Kommunen fandt en plejefamilie i nærheden, som jeg kunne være hos i weekenderne, men jeg var ikke særlig glad for at komme der. Jeg følte, de kun gjorde det for pengenes skyld, og jeg begyndte at lave småkriminelle ting, fortæller han. Da Jonas fyldte 18, fortsatte livet på kanten. Han kom på produktionsskole, men havde svært ved at koncentrere sig. Alting handlede kun om ballade, fest og damer, siger han. Dengang anede jeg ikke, hvad jeg ville. Men jeg har aldrig været bange for at banke på en arbejdsgivers dør og spørge, om der er arbejde til mig. Jeg har været i løntilskud i mange forskellige dagligvarebutik- De unges tovholder ICM-metode skaber sammenhæng i indsatsen for unge hjemløse, der ofte slås med misbrug, psykisk sygdom og manglende sociale kompetencer De unge, vi er i kontakt med, mangler et sted at bo, eller er ved at miste deres bolig. De har typisk et misbrug af hash, stoffer eller øl. De har ikke styr på økonomien og er rodet ind i kriminalitet. Og en del har en psykisk sygdom, fortæller Birthe Jørgensen, socialrådgiver på Skjoldbo, et tilbud under Esbjerg Kommune til unge mellem 18 og 29 år, der enten er hjemløse eller på vej til at blive det. Recovery-perspektiv Esbjerg er blandt de kommuner i Danmark, der har de største problemer med hjemløshed, og siden 2010 har kommunen gjort brug af metoden Individual Case Management (ICM), der er et af værktøjerne i den danske hjemløsestrategi. (Se boks.) Metoden bygger på en antagelse om, at borgeren selv skal være en del af forandringsprocessen, for at den kan lykkes. Borgeren skal således inddrages i planlægningen af forløbet, og arbejdet foregår ud fra et recovery-perspektiv, hvor borgeren ses som en person med potentiale til at blive (re)integreret i samfundet. I forhold til de unge hjemløse er der naturligt nok fokus på at få løst boligsituationen, men også på at give en individuel støtte, så den unge i det hele taget kan få styr på 14 social fokus udsat

15 ker. Jeg har haft svært ved at føle mig tilfreds det samme sted. Heksehyl i røven På et tidspunkt mødte Jonas sin daværende kæreste. Hun var gravid med en anden mand, som hun ikke var sammen med, og Jonas tog farrollen på sig. Vi lejede et hus og troede, vores fælles drøm var familien med villa, Volvo og vovse. Men efter halvandet år måtte jeg se i øjnene, at det var altså ikke mig. Jeg havde stadig heksehyl i røven. Derfra gik det ned ad bakke. Jonas fik gæld, boede rundt omkring hos sine venner, tog stoffer og gav den hele armen. Jeg havde det rigtig, rigtig skidt i den periode. Jeg var arbejdsløs, og jobcentret havde kontaktet Skjoldbo. En medarbejder spurgte, hvem jeg var, og hvordan jeg havde det. Og ja, så knækkede jeg sammen, siger Jonas og ryger endnu en cigaret. To timer senere sagde Jonas ja tak til at få hjælp og flyttede ind på et værelse på Skjoldbo. Han snakkede en del med sin kontaktperson om, at han skulle stoppe sit misbrug. I første omgang bed han dog ikke rigtig på. Men pludselig en mandag morgen tænkte jeg: Nu skal jeg videre med mit liv og besluttede mig for at gå i behandling. Et lille års tid var Jonas i dagbehandling på misbrugscentret i Esbjerg. Samtidig havde han mange snakke med sin kontaktperson om økonomien, der sejlede, ønskerne for fremtidig bolig og noget så basalt som at huske at få mad på bordet. For to et halvt år siden var min vægt på 48 kilo, og i dag vejer jeg 65. Problemer med økonomien Jonas kom i løntilskud i en dagligvareforretning i området og flyttede i egen lejlighed. Men efter et års tid sagde han op; ligesom på flere af de andre arbejdspladser, han har været på, kom han op at skændes med de andre medarbejdere. Gennem en af sine gode venner fik han arbejde hos Toyota i Ribe, og da der blev en plads ledig i Esbjerg, startede han i klargøringen der. Det er dejlig tæt på min lejlighed, det tager kun fem minutter at komme på arbejde, fortæller han. På langt de fleste områder klarer Jonas nu sig selv. Han står op hver Jonas har lært at arbejde koncentreret og holde fokus på resultatet. I starten fløj han rundt. >> sit liv. Den unge bliver tilknyttet en case manager, der skal sørge for, at indsatsen er helhedsorienteret, sammenhængende og retter sig mod den enkeltes konkrete behov. Indsaten kan fx være praktisk bostøtte, hjælp til at håndtere kontakten til offentlige myndigheder, stabilisering af økonomi eller misbrugsbehandling. Tovholder og praktisk støtte Birthe Jørgensen forklarer, at Skjoldbo arbejder tæt sammen med en lang række aktører, der kommer i kontakt med unge på vej ud i hjemløshed. Det gælder bl.a. de boligsociale områder. Hvis det er en ung, der er i fare for at blive sat ud af sin lejlighed, forsøger vi at hjælpe ham eller hende med at beholde boligen. Vi kan fx kontakte boligforeningen for at finde en afdragsaftale. Vi kan også hjælpe med at søge kommunen om at betale en eventuel restance i huslejen. Hvis ikke det lykkes, tilbyder vi et værelse hos os eller hjælper med at finde en anden løsning, siger Birthe Jørgensen, der selv er case manager og kontaktperson for en række unge, der har svært ved at navigere i systemet. Nogle af de unge bor på pensionatet, andre besøger Birthe Jørgensen i deres egen bolig eller opsøger der, hvor de nu overnatter. Sms erne tikker jævnligt ind fra de unge på hendes mobil, og hun tager med dem til møder på kommunen, på jobcenteret, til lægen osv. Det er hendes opgave at støtte den unge i at opnå kontrol med sit liv, og hun er både tovholder og praktisk støtte i dagligdagen. Det kan fx være, når en ung er flyttet i egen lejlighed. Jeg hjælper med at få hverdagen til at fungere. Nogle gange tager jeg med ud at købe ind eller jeg hjælper med at lave et budget. Rigtig mange unge besidder ikke de mest basale sociale kompetencer, og de kan ikke købe ind uden at skælde kassedamen ud, eller gå i vaskekælderen uden at komme op at skændes med naboerne. Jeg er der til at vise, at man kan gøre tingene på en anden måde end de plejer at gøre og dermed være med til at ændre deres handlinger, siger socialrådgiveren. Langvarig kontakt Som case manager laver Birthe Jørgensen en udredning, der skal give overblik over de samlede ressourcer og behov. Sammen med den unge planlægger hun forløbet, koordinerer indsatsen og følger op på, at de aftalte planer gennemføres eller re- >> udsat social fokus 15

16 TEMA: udsatte unge 18+ Jonas' kontaktperson styrer hans økonomi. "Hvis jeg havde kr. i hånden ville jeg bruge pengene på en bil," siger han. >> morgen klokken halv fem for at tage i fitnesscenter, og efter halvanden times hård træning møder han på arbejde. Han har mange venner, og har sin søn hver anden weekend. Men økonomien har han svært ved at holde styr på også selvom han er meget bevidst om, at tingene skal købes billigt og gerne på kræmmermarked. Hver uge tager jeg hen til min kontaktperson på Skjoldbo med rudekuverterne. Hun styrer min økonomi og sørger for at betale min husleje og de faste udgifter. Og hver uge får jeg udbetalt kr., som skal dække udgifter til mad, tøj osv. til min søn og mig selv og til fx en elpære, der skal skiftes, siger han og fortsætter: Hvis jeg havde kr. i hånden, ville jeg bruge pengene på en bil. Far med ansvar Jonas sidder med sin mobil og har fundet et lille videoklip af sin søn. Ligesom alle andre fædre er han tydeligvis stolt og glad. For nogle år siden så jeg ikke min søn, fordi jeg tog stoffer, men han var ligesom årsagen til at jeg gik i behandling. Jeg har aldrig røget eller været påvirket, når jeg har været sammen med ham. Han betyder rigtig meget for mig, og jeg tager så meget del i hans liv, som jeg overhovedet kan. Jeg tager med til lægen til undersøgelse og er der også til samtalerne i børnehaven. I klargøringshallen retter Jonas antennen på bilen og tjekker bilens lak for ridser, han kunne have overset. Jonas er blevet oplært af Inga, som har gjort biler klar til salg i 16 år. Hun har lært ham at rense sæder, bruge en polermaskine og tænke på sikkerheden. I starten fløj han rundt. Inga sagde jeg skulle tage den med ro. Nu arbejder jeg mere koncentreret og har lært at resultatet er det vigtigste. Jonas og hans kollega arbejder for sig selv i klargøringen, og det er tydeligt, at de har det godt sammen. Vi hjælper hinanden, vender verdenssituationen og griner en masse, siger Jonas, der håber, at han kommer til at fortsætte sit arbejdsliv hos Toyota i Esbjerg. Af freelancejournalist Alice Bonnichsen >> videres, så de passer til den unges ønsker og behov. Samarbejdet er tæt, så det er helt nødvendigt at skabe en god relation til den unge. De unge skal opleve, at jeg er klar til at støtte, og at jeg vil dem det godt. De skal have tillid til, at jeg er der. De har alt for mange gange oplevet at blive svigtet. Det langsigtede mål er, at de unge så vidt muligt kommer til at klare sig selv med alt hvad det indebærer inklusiv job og bolig. Derfor er indsatsen også en langvarig proces, hvor de unge opretholder kontakten til case manageren så længe, der er brug for det. Vi er der til at slukke brande, men vi er der også, når de unge er ude på egne ben og gøre sig deres erfaringer, pointerer Birthe Jørgensen. Af freelancejournalist Alice Bonnichsen Hjemløsestrategien Der er særligt fokus på de unge i Hjemløsestrategien , der skal være med til at få antallet af hjemløse ned i Danmark. Strategien omfatter 17 kommuner og er vedtaget af satspuljepartierne. Målsætningen omkring de unge er: at unge ikke bør være henvist til en plads på et forsorgshjem eller et herberg, hvor de risikerer at blive længerevarende marginaliseret og udstødt at der skal skabes mulighed for, at unge hjemløse kan få en bedre start på voksenlivet med bolig, uddannelse og arbejde. at der skal være en koordineret indsats, hvor alle den unges forhold inddrages. Ud over de unge sætter hjemløsestrategien bl.a. fokus på, at ingen borgere skal leve på gaden, og at ophold på et forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end tre-fire måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. ICM-metoden Individual Case Management er en social metode, der kan anvendes i forhold til personer med komplekse problemer. Arbejdet foregår ud fra et recovery-perspektiv. Case manageren fungerer bl.a. som koordinator af den samlede støtteog behandlingsindsats, der tilrettelægges i samarbejde med borgeren og med fokus på borgerens individuelle ressourcer og behov. ICM er én ud en række metoder, der bruges i den danske hjemløsestrategi. servicestyrelsen.dk 16 social fokus udsat

17 skarpe5 Spot på de unge førtidspensionister. KL s formand Jan Trøjborg svarer på 5 spørgsmål om regeringens forslag til en reform af førtidpensionen. 1 Regeringen har fremlagt et udspil til en reform, der bl.a. indebærer, at unge under 40 år som hovedregel ikke skal have førtidspension. I stedet skal de gennemføre individuelle ressourceforløb, der skal føre til job. Er det Jan sandsynligt, når vi ved, at langt de fleste unge førtidspensionister har psykiske lidelser? Trøjborg Der er behov for arbejdsmarkedsreformer, og KL mener, at regeringen er på rette kurs med sit udspil. Arbejdsevnen hos unge med psykiske lidelser kan i mange tilfælde forbedres, i takt med at de unge får det bedre og modtager behandling for deres lidelse. Nogle bliver helt raske, mens andre kan blive bedre til leve og arbejde med deres sygdom. 2 Vi har krisetid og ungdomsarbejdsløshed. Er der reelt job til målgruppen? KL er enig med regeringen i, at udspillet forudsætter, at vi får skabt et mere rummeligt arbejdsmarked. Det har alle parter et ansvar for. Det har vi selv som kommunale arbejdsgivere, og det har de øvrige parter på arbejdsmarkedet. Det gælder både i krisetider og i opgangstider. Heldigvis oplever vi også i kommunerne, at der er mange virksomheder, som gerne vil bidrage til at løse udfordringerne. 3 Førtidspensionister har også i dag mulighed for at arbejde, fx i løntilskudsjob. Men det er meget få, der gør det, og reglerne er komplicerede. Hvorfor ikke udvikle de muligheder i stedet? Det er en bagvendt tanke at starte med at tildele unge en varig ydelse og bagefter forsøge at få dem ud på arbejdsmarkedet. Vi vil hellere starte med at investere i de unge, så de får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig skal man naturligvis også udvikle mulighederne for at få flere førtidspensionister i støttet beskæftigelse. 4 Målet med reformen er bl.a. at undgå, at unge 'parkeres' på førtidspension. Men ifølge Ankestyrelsens foreløbige tal for de første tre kvartaler af 2011 er antallet af nye førtidspensioner for første gang i flere år på vej ned, og flere unge får tilkendt pensionen midlertidigt. Er der overhovedet behov for en reform? Ja, der er behov for reformer, der flytter mennesker fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Tallene er udtryk for, at kommunerne tager denne udfordring alvorligt. Der er brug for, at lovgivningen bakker op om, at hovedreglen er, at pension er midlertidig for de unge og ikke en undtagelse som i dag. 5 Ifølge forslaget skal nye rehabiliteringsteam i kommunerne stå for at koordinere de nye individuelle ressourceforløb. Er det realistisk, når kommunerne allerede i dag har udfordringer med at skabe sammenhængende indsatser på tværs af sektorer og forvaltninger? Det er helt rigtigt at tænke den unges beskæftigelses-, sundheds, social og uddannelsesindsats sammen, fordi den unge ofte har flere forskellige problemer, der skal tages hånd om. Og kommunerne er de helt rette til at levere den vare, da kommunerne jo netop har mulighed for at arbejde på tværs af alle indsatser. Det understreger blot vigtigheden af, at jobindsatsen forbliver samlet i kommunerne. udsat social fokus 17

18 TEMA: udsatte unge 18+ Ny struktur giver samlet fokus på unge Slut med at skifte sagsbehandler, når man fylder 18. Norddjurs kommune har vendt og ned på organisationen og etableret én fælles velfærdsforvaltning, der omfatter både børn, unge og voksne. Det skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Unge, der har brug for hjælp og støtte fra kommunen, bliver ikke automatisk voksne eller får meget anderledes behov, når 18-års-dagen nærmer sig. Især for dem, der i forvejen har en form for social foranstaltning, er det bøvlet at skulle skifte forvaltning, fordi man nu skal have hjælp efter andre paragraffer. Fra stafet til samarbejde Det er i al fald erfaringen i Norddjurs kommune, hvor man siden nytår har haft en hel ny måde at organisere sig på. Er der et støttebehov, hører borgeren uanset alder og stort set også uanset problemtype hjemme i én og samme såkaldte velfærdsforvaltning. Det gælder på både myndigheds- og tilbudssiden og har blandt andet stor betydning for indsatserne på ungeområdet. Vi har længe haft ønske om en mere helhedsorienteret tænkning på det her område. Vi har tidligere tænkt i to søjler børn og voksne. Men jeg tror, man mister kontakt med for mange unge på den måde. Hvis unge, der i forvejen har en sag, skal over i en anden forvaltning, når de fylder 18, risikerer vi, at der er noget viden, der går tabt, eller at vi helt mister relationen, siger borgmester Jan Pedersen (S). At lovgrundlaget skifter ved de 18 år, kan man af gode grunde ikke ændre på, men målet er, at de unge selv og deres netværk oplever, at der en linje i indsatsen hele vejen. Før har vi satset på en god overdragelse ved de 18 år. Vi gav stafetten videre, mens vi nu samarbejder om at finde den gode løsning i fællesskab, kommenterer socialchef Hanne Nielsen, der er overordnet ansvarlig for hele tilbudsdelen. Et særligt ungeteam På myndighedssiden har norddjurserne valgt at samle de unge mellem 16 og 25 år i ét og samme team. Helt konkret har man taget to medarbejdere, der tidligere var på børneområdet, og to fra voksenområdet og sat dem sammen i én gruppe. Inden for teamet arbejder man cpr-opdelt, så alle fire sagsbehandlere har unge fra hele aldersgruppen og fraset tunge psykiatriske diagnoser også med alle typer af problemstillinger. Uanset om den mest iøjnefaldende udfordring er fx ADHD, misbrug, psykisk sårbarhed, følgevirkninger af en belastet opvækst, et fysisk handicap eller en kombination af det meste, er det her, den unge hører til. Det er en model, afdelingsleder Annette Munk forventer sig meget af. Teamet får en fælles forståelse af feltet og samtidig et godt overblik over ungegruppens samlede behov. Og det får også konsekvenser for tilbudssiden, for når vi får et bedre overblik, kan vi mere præcist vurdere, om vi har de tilbud, vi skal bruge, eller om der er brug for enten justeringer eller helt nye tilbud, forklarer hun og tilføjer, at man fx allerede nu overvejer, om man ud over de eksisterende tilbud om efterværn skal samarbejde med anbringelsesstederne om et større fokus på udslusning. Fokus på udredning På individniveau vil man ikke mindst sætte ind på udredningerne. Mange af de unge, vi ser, har fået mange tilbud og foranstaltninger, men mangler en samlet, grundig udredning. Så det bliver én af de ting, vi vil prioritere, siger Annette Munk. Socialchef Hanne Nielsen er enig i, at de nye tiltag i myndighedsafdelingen også vil styrke tilbudssiden. Målet med den nye organisering er at skabe bedre sammenhæng og helhed i indsatsen med afsæt i den enkelte borgers behov. Så det handler ikke om, at her har vi så og så mange tilbud, og så skal den unge passe ind i ét af dem. Men at 18 social fokus udsat

19 Ny velfærdsforvaltning satser på it Norddjurs kommune besluttede i februar 2011 at etablere én ny fælles velfærdsforvaltning med virkning fra 1. januar Forvaltningen dækker de fleste sociale indsatser, uanset borgernes alder og problemtype, og skal sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for alle, herunder unge henover 18-års-grænsen. Norddjurs kommune har tidligere været med i et modelprojekt med fokus på at skabe en bedre overgang omkring 18-årsgrænsen. Det førte bl.a. til en øget satsning på tilgængelighed, som man vil videreudvikle i den nye struktur. Fx kan de unge kommunikere med kommunen via sms, også på skæve tidspunkter, og når de ringer, tager man snakken med det samme. Kilde: Afdelingschef Annette Munk, Norddjurs kommune se på, hvad den unge har brug for, og så etablere en indsats, der passer. Og her er der ingen tvivl om, at en grundig beskrivelse i myndighedsafdelingen har stor betydning. Ressourcer nok Det øgede fokus og samarbejde omkring hele ungegruppen stopper ikke ved velfærdsforvaltningen. Det gælder også både opadtil i det kommunale system og i relation til fx misbrugscenter, kriminalforsorgen, jobcenter og ikke mindst forskellige aktører på uddannelsesområdet, forklarer Annette Munk, der generelt oplever, at der egentlig er de ressourcer, der skal være, i kommunen. Den store udfordring er at få dem brugt rigtigt. Vi skal blive bedre til at få systemerne til at spille sammen. Hvad findes der af muligheder rundt omkring i kommunen, og hvordan kan vi bruge dem, så vi hverken overkompenserer eller det modsatte, siger afdelingslederen. På vej mod voksenlivet Når man bevæger sig fra børneområdet til de unge, sker der ofte også en forskydning i fokus fra forældrene til den unge selv. Det gælder også i Norddjurs. Forældrene er ikke ladt ude af betragtning, for de spiller erfaringsmæssigt fortsat en stor rolle i de unges liv, også for dem over 18, erkender man i velfærdsforvaltningen. Men generelt vil kommunen gerne puffe de unge videre mod større selvstændighed og voksenverdenens øgede krav. Alle unge skal jo også frigøre sig, og det overordnede mål for os er, at de får mulighed for at blive selvforsørgende og mestre deres egen tilværelse. Vi kan jo ikke fjerne hver en sten på deres vej. Det er unge, der har udfordringer, men de er også på vej til at blive voksne. Vores opgave er at ruste dem til det, siger Annette Munk. Hun mener, at når det gælder børnene og de helt unge, der har behov for hjælp, er det ofte omsorgen, der i centrum og hos de noget ældre, socialt udsatte er der meget vedligeholdelse og skadesreduktion. Men hos 'de unge voksne' giver det rigtig god mening at tænke i udvikling, og hvor det overhovedet er muligt, vil hun gerne skubbe dem tættere på normalsystemet. Med dem under 25 er der ikke noget, der er stationært og hvert et fremskridt tæller, også selvom det er lille bitte! Det er en tankegang, socialchefen deler. Det er ofte unge med mange nederlag bag sig. Vores fornemmeste opgave er at støtte dem i at blive det, jeg kalder livsduelige medborgere. Målet er, at så mange som muligt kan klare sig selv, siger Hanne Nielsen. Af redaktør Sanne Bertram udsat social fokus 19

20 TEMA: udsatte unge 18+ Lyt til invit Vi skal anerkende alvoren for de unge voksne med psykiatriske diagnoser. Men vi skal også se udviklingsmulighederne. Det pointerer børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz, der mener, at al adfærd er kommunikation også den adfærd, vi ikke lige kan forstå. Vi må altid være optaget af, hvordan vi bedst muligt bidrager til udvikling. Udgangspunktet er, at udvikling er mulig, pointerer børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz, der bl.a. er forfatter til grundbogen Børne- og ungdomspsykiatri nye perspektiver og uanede muligheder. Til daglig arbejder han sammen med en gruppe psykologer i PsykCentrum i Hillerød, hvor han og hans kolleger har børn og unge op til 21 år i behandling. Titlen på hans bog peger på noget helt centralt i hans tilgang til dem, der søger hans hjælp som psykiater. Hertz tror på, at der er uanede muligheder for alle også for de unge voksne med psykiatriske diagnoser, der er emnet for dagens interview. Vi må bevare vores nysgerrighed for at forstå, hvordan det problemfyldte også kan være det bedste, som de unge formår på det givne tidspunkt. Vi må være optaget af at forstå de værdier, som er afgørende for de unge de temaer, som de unge er blevet fyldt op af, siger han. Foto: Michael Daugaard 20 social fokus udsat Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater og har etableret PsykCentrum i Hillerød, hvor han har børn og unge op til 21 år i behandling. Han har bl.a. skrevet grundbogen Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder, Akademisk Forlag, Fuck dig! Søren Hertz forklarer, at det, vi ser som symptomer og problemadfærd, på mange måder er de unges overlevelsesstrategier; strategier som de har bygget op som svar på de vilkår, de har haft og den måde, som de har forstået deres liv på. Så når unge fx kommer ind i et misbrug, så er det vigtigt at tænke, at misbruget er en del af noget større. Misbruget er fx også et

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Bedre overgange for udsatte unge. Kort & klart

Bedre overgange for udsatte unge. Kort & klart Bedre overgange for udsatte unge Kort & klart 1 Om dette hæfte 2 Dette hæfte opsummerer de væsentligste pointer i SFI s midtvejsevaluering af efterværnsprojektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse.

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014 Oplæg Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 17, 20042011 Aspose Ltd. stk.4 Pty udvalg Aktivitetsparate unge Juni 2014 Aktivitetsparate 1830 årige 200 Aktivitetsparate

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere