Om domstolenes grundlovsprøvelse af Ole Krarup
|
|
- Thea Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om domstolenes grundlovsprøvelse af Ole Krarup 1. I løbet af dette århundrede har jurister og politikere vænnet sig til at domstolene på den ene side har ret til at efterprøve Grundlovens grænser, men at de på den anden side savner magten til at gøre det i praksis. Dette har indtil fornylig været en juridisk banalitet som ikke behøver nærmere dokumentation. Svaret er en sammenfatning af en omfattende retspraksis og en enorm litteratur. I praksis har jurister og politikere affundet sig med at Hørups klassiske erklæring: Ingen over og ingen ved siden af Folketinget har haft gyldighed ikke blot i dets oprindelige kontekst - Folketingets herredømme over regeringen - men også i forhold til den tredje statsmagt i Grundlovens 3: Domstolene. Denne bedømmelse af retstilstanden gjaldt indtil den 19. februar 1999 da Højesteret med Tvind-dommen - for første gang i Grundlovens 150-årige historie - udtrykkelig erklærede en korrekt vedtaget lov for ugyldig. Indtil denne dom havde Højesteret officielt bøjet sig for lovgivers magt, men med større eller mindre forbehold over for lovgivers ret. Denne skillelinie har Højesteret tilkendegivet gennem de paradigmatiske domspræmisser der oprindelig blev formuleret i dommen om Rigsdagens jordreformer. I lensafløsningsdommen, UfR 1921 side 644, formulerer Højesteret de afgørende præmisser således: Efter Alt, hvad der foreligger, kan det ikke med den Sikkerhed, som måtte kræves, for at Domstolene skulde kunne tilsidesætte Bestemmelserne i en på grundlovsmæssig Maade vedtaget Lov som grundlovsstridig, statueres, at Appellanten ikke vil få fuld erstatning.... Retstilstanden, på basis af den citerede dom med tillæg af de 4 samtidige domme om grundbyrdeog fastafløsningslovene, har traditionelt været udlagt således (med Bent Christensens ord): 1 Det var nu klart statueret, at højesteret anså sig for kompetent til at prøve loves indholdsmæssige overensstemmelse med grundloven. Men det var også slået fast, at domstolene kun kan tilsidesætte en lov som grundlovsstridig, hvor uoverensstemmelse med grundlovens tekst er sikker og utvivlsom. Denne udlægning er blevet bestridt. Sagen er den at mellem 80 og 90% af de domme der i dette århundrede er afsagt om loves grundlovsstridighed har drejet sig om Grundlovens 73 (tidligere 80), altså Grundlovens ekspropriationsbetingelser. Hvad enten der er tale om at fastlægge betydning af fuldstændig erstatning, almenvellet eller begrebet afstå, er der tale om en overvejende kvantitativ bedømmelse, altså (med Poul Andersens udtryk fra forvaltningsretten) elastiske lovbestemmelser. Og selv om det kræver en fast karakter at sælge elastik i metermål, er der almindelig enighed om at en afgørelse skal ligge klart uden for elasticitetsgrænsen som forudsætning for at domstolene vil statuere grundlovsstridighed. Men andre grundlovsbestemmelser kan være mere skarp-kantede. 2 Det hører med til domstolsprøvelsens profil at Højesteret i flere tilfælde har lagt en anden retsopfattelse til grund end lovgivers uden udtrykkelig at erklære de pågældende lovbestemmelser for ugyldige, således i højesteretsdommene om den Arnemagnæanske stiftelse, UfR 1971, side 299, 1 Bent Christensen: Højesteret , bind 1, side 407 ff. 2 Poul Andersen: Dansk Statsforfatningsret, side 473 med henvisning til Eyvind Olrik: Dommerbetragninger, side 57, jf. desuden Gomard: Højesteret , side 60 ff. Og Peter Germer: Statsforfatningsretten, 2. udgave 1995, side 176 ff.
2 jf. 1967, side 22, hvor Højesteret - i modsætning til Folketingets flertal - antog at der var tale om ekspropriation. En tilsvarende situation forelå i Højesterets dom UfR 1997, side 157 og Vestre Landsrets dom af 12. maj 1997 (Miljøretlige Afgørelser og Domme 1997, side 267). I begge tilfælde tilkendte domstolene ekspropriationserstatning uanset at råstofloven ikke indeholder nogen ekspropriationsregel. 2. Det krav der blev formuleret i lensafløsningsdommen om at domstolene kræver sikkerhed som forudsætning for at tilsidesætte en lov som grundlovsstridig, genfindes ikke i Højesterets dom om lægeoverenskomsterne, UfR 1987, side 1. Men i domskommentaren UfR 1987 B, side 284 fremhæves det at Højesteret fandt det påkrævet i en sag som denne at fastholde kravet om sikker og utvivlsom uoverensstemmelse med Grundlovens tekst som betingelse for at tilsidesætte en lov som stridende mod Grundlovens 73. Det anføres herefter at den pågældende lov er blevet bedømt som led i lovgivningsmagtens almindelige indkomstpolitik, og det fremhæves at fastlæggelsen af denne politiks indhold er et så centralt spørgsmål i den politiske magtkamp at domstolene må undgå at blive inddraget i politiske stridsspørgsmål. Overfor de vage og elastiske grundlovsbestemmelser - som tilmed kan angå politiske stridsspørgsmål - står de mere skarpkantede grundlovsbestemmelser. I UfR 1994, side 536 H (de konstituerede dommere) er der ingen reservation med hensyn til prøvelsen af lovens forenelighed med 64. På tilsvarende måde læser jeg UfR 1935, side 1 H. 3. Disse punkter udgør fortolkningsrammen for Tvind-dommen. I Højesterets præmisser slås det indledningsvis fast at Grundlovens 3, 3. punkt, sætter visse grænser for, i hvilket omfang lovgivningsmagten kan træffe bestemmelse om enkelte personers retsforhold, altså hvad der i dommen betegnes singulær lovgivning. Dernæst refererer Højesteret lov nr. 503 og lov nr. 506 af 12. juni 1996 om ændring af bl.a. friskoleloven og understreger at lovene ikke blot indeholder bestemmelser om at de pågældende uddannelsesinstitutioner skal være uafhængige, men desuden (i 7 i lov nr. 506) fastslår at visse navngivne skoler (med tilknytning til Skolesamvirket Tvind) helt blev afskåret fra at modtage offentlige tilskud. Højesteret omtaler forarbejderne til 7 hvori det anføres at undervisningsministeren ikke havde tillid til at Tvind-skolerne ville anvende offentlige tilskud til formål som Folketinget og regeringen ønsker at fremme med støtten, og endvidere at erklæringer fra skolerne om at ville følge lovgivningen ikke blev anset for reelle. Disse forarbejder blev ifølge Højesteret tiltrådt af Folketinget som således har tilsluttet sig undervisningsministerens generelle mistillid til Tvind-skolernes vilje til at administrere offentlige tilskud i overensstemmelse med lovgivningen og har med 7 i lov nr. 506 frataget bl.a. friskolen i Veddinge Bakker adgangen til - efter friskolelovens almindelige regler og på lige fod med friskoler uden tilknytning til Skolesamvirket Tvind - at søge om offentlige tilskud til sin skolevirksomhed. I de afgørende præmisser anfører Højesteret herefter:... Lovgivningsmagten har herved med virkning for de skoler, der er nævnt i 7 - herunder Friskolen i Veddinge Bakker - afgjort uoverensstemmelsen mellem Tvind-skolerne og Undervisningsministeriet, der var af den opfattelse, at skolerne - uanset deres tilkendegivelser og løfter - ikke overholdt og heller ikke i fremtiden ville overholde betingelserne for offentlige tilskud til skoledrift. Et sådant lovindgreb - der havde som konsekvens, at Tvind-skolerne blev afskåret fra domstolsprøvelse af deres tilskudsberettigelse - er reelt en endelig afgørelse af en konkret retstvist. Efter grundlovens 3 henhører en sådan afgørelse ikke under lovgivningsmagten, men under den
3 dømmende magt med de deri liggende retsgarantier for borgerne. Højesteret finder derfor, at 7 i lov nr. 506 af 12. juni 1996 er ugyldig i forhold til Friskolen i Veddinge Bakker som striden mod grundlovens 3, 3. punkt. Spørgsmålet er om Højesterets dom med de citerede præmisser indvarsler en ny epoke i dansk forfatningsret, altså hvad flere har betegnet som et såkaldt paradigmeskift. 4. Til støtte for den antagelse at Højesteret med Tvind-dommen skulle have påtaget sig en mere aktiv(istisk) rolle end hidtil i forhold til lovgiver (ligefrem som "Forfatningsdomstol"), har der i kommentar-slipstrømmen været henvist til at dommen må tydes i sammenhæng med Højesterets to domme i Maastricht-sagen, UfR 1996 side 1300 og 1998 side 800. Denne tydning savner efter min opfattelse ædrueligt grundlag. Jeg vender tilbage til de to Maastricht-domme i de følgende afsnit. Her skal jeg blot pointere at Tvind-dommen, efter min læsning, ikke føjer væsentlig nyt til retstilstanden m.h.t. domstolsprøvelse. Jeg vil ikke udelukke at den generelle judicialiseringstendens, herhjemme og for internationale fora, indgår som et element i forklaringen på dommen, og jeg tror heller ikke at man kan se bort fra at Højesterets nyere rekrutteringspraksis (der medfører at Justitsministeriet ikke længere er eneleverandør til dommerstillingerne) trækker i samme retning. Det er således tænkeligt at Tvind-sagen ville have fået et andet udfald hvis dommen var afsagt af Højesteret for 20 år siden. Spørgsmålet om den tiltagende judicialisering er et selvstændigt - og væsentligt - tema. 3 Det afgørende er imidlertid at dommen er helt efter bogen. Der er ikke tale om nogen ny praksis m.h.t. fortolkning af 3. Højesteret har aldrig tidligere fået forelagt noget så klart og umisforståeligt eksempel på at lovgiver intervenerer i en konkret retstvist - og dermed afskærer retten til domstolsprøvelse. Tiltag af den art har i langvarig og nogenlunde stabil statsretlig teori været defineret som et grundlovsbrud. Retstilstanden er - fortsat - den at "skarpkantede" grundlovsbestemmelser efterprøves fuldt ud. Hertil kan man så føje den maliciøse sidebemærkning at retten til domstolsprøvelse ikke overvåges med samme nidkærhed i alle sammenhænge. Jeg sigter til Højesterets dom af 16. juni 1997, UfR 1997 side 1157, der afviser domstolsprøvelse af Flygtningenævnets beslutning om tvangsmæssig udvisning af en asylansøger. Afvisningen begrundes af Højesterets flertal med at "endelighedsbestemmelsen i 56, stk. 7 (i udlændingeloven), indebærer, at domstolene er afskåret fra at prøve Flygtningenævnets afgørelse i den foreliggende sag". Udover at konstatere at retten til domstolsprøvelse afvises uanset at sagen angår et retskrav, bemærker jeg at denne dom som paradigme går i stik modsat retning, idet Højesteret for første gang i dette århundrede afviser prøvelse med henvisning til en lovregel der - i strid med ordlyden i Grundlovens 63 - erklærer en administrativ afgørelse for "endelig" Som nævnt i afsnit 4, mener jeg ikke at de to Maastricht-domme - heller ikke i sammenhæng med Tvind-dommen - rummer belæg for den opfattelse at Højesteret skulle have ændret kriterierne for grundlovsprøvelsen i aktivistisk retning. 3 Jf. Steen Rønsholdt, Årsberetning 1996, Studier nr. 63, side 29 ff. 4 Dommen er afsagt med 4 stemmer mod 3. Flertallets præmisser forbigaår den pointe at domstolene hidtil konsekvent har nægtet at respektere lovgivers beskærelse af domstolsprøvelse efter grundlovens 63. Den meget omfattende retspraksis om endelighedsbestemmelser er gennemgået i min afhandling Øvrighedsmyndighedens Grænser (1969) kapitel VI. Retspraksis efter 1969 følger samme linie, jf. Bent Christensen Forvaltningsret. Prøvelse"(1994) side 114. Såvel dommen af 16. juni 1997 som Tvind-dommen angår retten til domstolsprøvelse på basis af Grundloven, henholdsvis 63 og 3, men en nærmere sammenlignende analyse falder uden for denne artikels tema.
4 Den første dom, UfR 1996, side 1300 drejer sig ikke om prøvelsens intensitet, men alene om søgsmålsretten. Dommens accept af sagsøgernes søgsmålsret begrundes med at tiltrædelsesloven i sig selv er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. Når det drejer sig om andre grundlovsspørgsmål, er der ikke tale om at Højesteret med dommen har indvarslet en almindelig søgsmålsret (actio popularis). Hvad angår realitetsdommen, UfR 1998, side 800, er jeg af den opfattelse at Højesteret har accepteret en langt udstrakt elastik over for påstande der frembyder risiko for indblanding i "politiske stridsspørgsmål" - og tilmed demonstrerer betydelig juridisk kreativitet for at legitimere de politiske magthaveres dispositioner. Dommen tager stilling til om 20 kan anvendes i forhold til traktaterne om De(t) Europæiske Fællesskab(er) og Den Europæiske Union. Dette spørgsmål blev rejst af sagsøgerne med udgangspunkt i at 20 kun er anvendelig med hensyn til suverænitetsafgivelse der finder sted "i nærmere bestemt omfang". Denne betingelse anså sagsøgerne ikke for opfyldt, eftersom EF/EU ikke blot har fået overladt sagligt ubegrænset - og ekspansiv - kompetence, men yderligere har etableret en selvstændig "originær retsorden" med forrang over for medlemsstaternes retsakter. Omdrejningspunktet i min problemstilling er den grundantagelse at 20 udelukker en suverænitetsafgivelse der tillægger den overnationale instans kompetence til at bestemme sin egen kompetence. Denne følge af bestemthedskravet i 20 er formuleret af Max Sørensen i hans responsum til regeringen 1971: "Kravet om at en sådan præcisering (af sagområder og kompetencer, jf. 20) skal fremgå af loven (tiltrædelsesloven) udelukker, at det overlades til vedkommende internationale organer selv at bestemme omfanget af deres beføjelser". 5 Dette såkaldte kompetence-kompetence-forbehold har fra alle sider været accepteret som et gyldigt udtryk for 20 s ydergrænse. Når dette tiltrædes af Højesteret, er det samtidig givet at Højesteret enten må - (1) lægge til grund at EUs institutioner (domstol og ministerråd) - med løbende accept fra danske beslutningstagere (regering) - i praksis har tiltaget sig retten til at definere EUs kompetence, hvorfor den overladte kompetence er afgivet i strid med 20 - eller - (2) erklære at den adgang til kompetence-definering (ekspansion) der praktiseres af EUs institutioner er underkastet selvstændig dansk domstolsprøvelse. Dette valg har jeg diskuteret indgående i Årsberetning 1996 side 49 ff. og argumenteret til støtte for løsning (1). Mit hovedsynspunkt er (kort fortalt) at en selvstændig dansk konkret efterprøvelse er et juridisk figenblad der savner hjemmel i de relevante retskilder - og desuden savner enhver retssikkerhedsværdi, eftersom den reelle afgørelse af suverænitetsafgivelsens grænser træffes af EUs institutioner. Omvendt plæderede kammeradvokaten under Højesterets behandling for løsning (2). 6 Dette punkt er temaet for det følgende. 6. Præmisserne for Højesterets valg af løsning (2) findes i dommens afsnit 9.6: Ved tiltrædelsesloven er det anerkendt, at kompetencen til at prøve lovligheden og gyldigheden af EF-retsakter tilkommer EF-domstolen. Dette indebærer, at danske domstole ikke kan anse en EF-retsakt for anvendelig i Danmark, uden at spørgsmålet om dens forenelighed med Traktaten 5 Max Sørensens responsum er gengivet i sin helhed i Juristen Kammeradvokaten henviste bl.a. til Henrik Zahles skrift, EU og den danske grundlov (1998) der blev udgivet umiddelbart før proceduren i Højesteret, jf. side 29, 30, 43, 77 og 107.
5 har været prøvet af EF-domstolen, og at danske domstole i almindelighed kan lægge til grund, at EF-domstolens afgørelser herom ligger inden for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidlertid, at det følger af bestemthedskravet i grundlovens 20, stk. 1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-domstolens praksis. Præmissernes henvisning til "den ekstraordinære situation" og kravet om "den fornødne sikkerhed" gør det klart at der er tale om en prøvelse der ikke giver grundlag for nogen effektiv (endsige aktivistisk) dansk retskontrol. Nogen dansk domstols-censur har da heller aldrig været praktiseret, uanset at der siden 1972 er foregået en omfattende kompetenceekspansion via artikel 235, dvs. inddragelse af retsområder som ligger uden for traktaten, f.eks. opholdsret, naturbeskyttelse, kultur, undervisning, jf. i det hele dommens afsnit Baggrunden for Højesterets erklæring om danske domstoles konkrete censur-ret over for EFdomstolens udlægning af traktaten (og dermed suverænitetsafgivelsens grænser) er at de krav der følger af EU-retten - trods tiltrædelseslovens forbeholdsløse inkorporering af traktatens retssystem, jf. nedenfor - ikke kan anses for en del af dansk ret. Der er tale om to selvstændige retssystemer. Hvad der gælder nationalretligt er noget andet end hvad der gælder EU-retligt. Denne konstruktion er ikke overbevisende. Jeg gengiver i det følgende den udlægning af forholdet mellem dansk ret og EU-retten som regeringens førende juridiske konsulenter har anført: 7 Tiltrædelsesloven 2 bestemmer, at beføjelser, som efter Grundloven tilkommer rigets myndigheder, kan udøves af De Europæiske Fællesskabers institutioner i det omfang, det er fastsat i den i 4 nævnte traktater m.v. (EF-traktaten, Fællesakten, Unionstraktat m.m.) Altså: Grundlovens krav om at afgrænsningen skal ske ved lov, anses i praksis for opfyldt med en henvisning til traktaterne. Disse inkorporeres således i dansk ret, de er så at sige en del af tiltrædelsesloven. Videre udtaler forfatterne: De beføjelser, der overlades til EUs institutioner, opregnes således ikke i selve lovteksten. Det var ikke muligt at afgrænse de overladte beføjelser på en anden måde end gennem en henvisning til EF-traktaternes afgrænsning af institutionernes beføjelser. Det måtte efter traktaternes system overlades til EF-institutioner selv at fastlægge anvendelsesområdet for de relevante bestemmelser. (udhævet her) Grundlaget for denne antagelse er at den danske tiltrædelseslov sætter lighedstegn mellem tiltrædelseslovens grænser og traktaterne. Det er traktaterne - således som de udlægges af EU s institutioner, i sidste instans EF-domstolen - der definerer grænserne for de afgivne kompetencer. Forfatterne anfører intet forbehold med hensyn til danske domstoles censur-ret. Tværtimod pointeres det i EU Karnov at 7 Nemlig Udenrigsministeriets daværende retschef Laurids Mikaelsen og advokat Hagel Sørensen; disse to er medforfattere til de følgende tekster fra EU Karnov. De følgende citater er fra 1996-udgaven.
6 ... en national domstol under ingen omstændigheder selvstændigt kan erklære en EF-retsakt ugyldig. 8 En dansk domstols nægtelse af at efterleve EF-domstolens udlægning af traktatens - og den traktatskabte retsordens - grænser er ikke blot systemfjendtlig. En selvstændig dansk retlig reaktion gående ud på at en domstol må "anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark" udgør slet og ret et traktatbrud. 9 Endelig omfatter tiltrædelsesloven acquis communautaire, der af Laurids Mikaelsen og Karsten Hagel Sørensen defineres som Alle eksisterende regler, som de er eller vil blive fortolket af domstolen (EU-Karnov side 22). 8. Det er påfaldende at disse forfattere - regeringens juridiske bagland - ikke antyder den mindste reservation med hensyn til national kompetence. En dansk censur-ret overfor EF-domstolen er selvsagt flatterende for danske domstole. Men den kræver at den dommer - civildommer, kriminaldommer, skiftedommer eller foged - der skulle indlade sig på en sådan tilsidesættelse, hermed ville drive en aktivisme der langt overgår hvad der nogensinde er set og langt hinsides det retligt (og politisk) mulige. Det kræves for det første af dommeren at han tilsidesætter både traktaten og (dermed) tiltrædelsesloven, altså sætter sig ud over Grundlovens 64. Og desuden kræver censur-retten at dommeren handler i modstrid med de forudsætninger hvorunder de danske politiske repræsentanter har ageret i tilknytning til vedtagelsen af den pågældende retsakt. Hvis nemlig disse danske aktører ville fremføre den indsigelse at der var handlet i strid med tiltrædelsesloven, som inkorporerer traktaterne, er vejen utvetydigt angivet i artikel 173, der indeholder en præklusiv søgsmålsfrist. Det fremgår af det materiale der blev fremlagt i Højesteret at denne vej ofte har været overvejet, men aldrig praktiseret. En dansk censur kræver, kort sagt, at dommeren ikke blot overtræder tiltrædelsesloven og pådrager staten ansvar for traktatbrud, men desuden sætter sig ud over alle retlige og politiske beslutninger med hensyn til regeringens indsigelser, i henhold til artikel Som jeg har anført i afsnit 5, ovenfor, er Højesterets antagelse med hensyn til danske domstoles kompetence til - i sidste instans - at afgøre grænserne for de kompetencer der er overladt til EU en retlig nødvendighed, hvis Højesteret skal undgå det dilemma der oprindelig blev anført af Max Sørensen: Kompetencen efter 20 tillader ikke at den overnationale institution selv fastlægger de endelige grænser for sin kompetence. Jeg har anført en række grunde til at jeg ikke finder Højesterets forsøg på at løse dilemmaet vellykket. I sidste analyse kan forklaringen muligvis være at der mangler en fundamental stillingtagen til forholdet mellem de politiske og de retlige grænser - og tilsvarende mellem den politiske og den retlige kontrol og ditto ansvar. På dette punkt er udtalelsen i slutningen af dommens afsnit 9.4 måske symptomatisk. Højesteret udtaler: Vedtagelse efter art. 235 kan kun ske med enstemmighed. Regeringen kan således hindre, at bestemmelsen anvendes til vedtagelser, som ligger uden for de angivne rammer for Danmarks overladelse af kompetence til EF. Regeringen kan ikke medvirke til vedtagelse af forslag, som falder uden for disse rammer og derfor forudsætter yderligere suverænitetsoverladelse. På baggrund af det formål, som art. 235 skal tilgodese, er det uundgåeligt, at den nøjagtige afgrænsning af anvendelsesområdet for bestemmelsen kan give anledning til tvivl. Under 8 Jf. FotoFrost-dommen, samling 1987, side Således også Jørgen Steen Sørensen: Grundlovens 20 og EF-traktatens art. 235, Juristen 1999 side 70.
7 hensyn hertil må der ved tiltrædelsesloven anses indrømmet regeringen en ikke ubetydelig margin. De sidste to sætninger taler for sig selv. At regeringen har en ikke ubetydelig margin, betyder på jævnt dansk at Højesteret henholder sig til lensafløsningsdoktrinen på dette område. Men hvad betyder resten af Højesterets passus? Hvad betyder kan ikke? Hvordan forestiller man sig at regeringsrepræsentantens pligt kan håndhæves? Eller sagt lige ud: Er konsekvensen af Højesterets antagelse ikke ganske enkelt at spørgsmålet om Grundlovens grænser overlades til politisk afgørelse og kontrol? I forhold til forståelsen af Grundlovens 20 er jeg stadig af den opfattelse at den løsning Højesteret anviser - dansk suverænitetsafgivelse afgøres i sidste instans af danske domstole - er udtryk for samme grad af ansvarlighed som vi finder hos kaptajnen der henviser de rejsende til defekt redningsmateriel. Og hvis jeg udvider perspektivet til Grundloven som helhed, bekræfter Maastricht-dommen fuldt ud Højesterets bestræbelser på at undgå at blive inddraget i politiske stridsspørgsmål.
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereLANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:
1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske
Læs mereHandikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard
Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard, Helge Rørtoft-Madsen, Hanne
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.
Læs mereRetten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed?
DEBATARTIKEL Trine Schultz Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? Om grundlovens 75, stk. 2»Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget
Læs mereLissabon-traktaten og Grundloven
Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør
Læs mereOPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,
Læs mereØje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien
Øje på uddannelse Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse, 2010/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web:
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:
Læs mere25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik
EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav
Læs mereEuropaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008
Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken
Læs mereHjulmand&Kaptain. Dato: Sagsnr.: Sekr.: 04. april 2003 123-78097 dha Dorte Have Direkte tlf. nr. 72211643
Laserdisken ApS Prinsensgade 38 9000 Aalborg Att.: Hans Kristian Pedersen Badehusvej 16 Postboks 1440 9100 Aalborg Tlf.: + 45 70 15 1000 Fax: + 45 72 21 1601 aalborg@hjulmand-kaptain.dk www.hjulmand-kaptain.dk
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 143/2009 A og B (advokat Michael Steffensen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt
Læs mereGrundloven og den dømmende magt
1 Cepos 3. juni 2013 Grundloven og den dømmende magt (Torben Melchior) Jeg vil komme ind på 3 spørgsmål: 1. domstolenes forhold til grundrettigheder, herunder EMK. 2. Jeg vil også komme ind på domstolenes
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *
DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 Sag 34/2011 (2. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Erstatningsnævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereÆndring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.
- 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte
Læs mereEU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Præjudicielle spørgsmål
EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Præjudicielle spørgsmål Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstimer næste gang fredag den 21., kl. 08-10 2. Repetition 3. Præjudicielle spørgsmål 20-09-2007 2 Repetition Kan en privat
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. november 2015 Sag 1/2015 (2. afdeling) HK/Danmark som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod Experian A/S (advokat Jens Lund Mosbek) Biintervenient til støtte
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. marts 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2015-6140-0778 Dok.: 1526315 Notat til Folketingets
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten
Læs meremarts til 31. maj Der henvises herom til betænkningens
- 14 - marts til 31. maj 1988. Der henvises herom til betænkningens bilag 2. I dette kapitel foretages i afsnit 1.2. en gennemgang af reglen i grundlovens 72, der indeholder en overordnet styring af lovgivningen
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter
Læs mereResponsum om et avlsforbud nedlagt af Dansk Kennel Klub
Professor, dr. jur. Erik Werlauff 1 Responsum om et avlsforbud nedlagt af Dansk Kennel Klub Helle Dan Pålsson, Hørve (herefter blot: hundeejeren), har ved telefonsamtale den 12. ds og mail af 13. ds.,
Læs mereStatsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.
Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen
Læs merelægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager.
2012-7 Retningslinjer for kommunale lægekonsulenters arbejde Ombudsmanden og Social- og Integrationsministeriet var enige om, at ministeriet ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kunne fastsætte retligt bindende
Læs mereOmbudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.
2010 18-1 Folkeskoler kan ikke kræve at elever bruger egen computer i undervisningen Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *
EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis
Læs mereRedegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser
Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt
Læs mereAnmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR
- 1 Anmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 1/3 2012, at SKAT s anmodning til en dansker bosat
Læs mereBeskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73
Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs merePraksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven
2015-54 Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven Et forældrepar klagede til ombudsmanden over, at deres søn blev undervist i en folkeskole
Læs mereSKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN
SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012
(Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,
Læs mereMaskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR
- 1 Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af 4/7 2012, at midler, som et dansk selskab
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre
Læs mereNOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.
NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.11.2014-26 FOB Officialmaksimen 20140624 TC/BD Officialprincippet og forhandlingsprincippet - overholdelse af frister for ændring af skatteansættelse - Ombudsmandsafgørelse af 19/5 2014, jr. nr.
Læs mereTilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør
Tilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør Indledning I forbindelse med undervisning på 3. år i Gomards Obligationsret del 2 udskrev underviseren en lille forelæsningskonkurrence
Læs mereBeskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte
NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,
Læs mereMindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien
2015-51 Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien Efter tilsynsbesøg på ungdomspsykiatriske afdelinger rejste ombudsmanden på eget initiativ
Læs mereUtilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte
2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 188/2015 FlowCon International ApS (advokat Preben Kønig) mod Frese A/S (advokat Eigil Lego Andersen) I tidligere instans er afsagt dom af Sø-
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 *
DOM AF 8.7.2004 SAG C-166/03 DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * I sag C-166/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Stromsky, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 85/2010 (1. afdeling) Margarine Foreningen (advokat Henrik Peytz) mod Fødevarestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) Biintervenient
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. marts 2014
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. marts 2014 Sag 16/2013 (1. afdeling) Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) mod City Parkeringsservice A/S (tidligere City Parkeringsservice
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV
STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG FORVALTNINGSRET I DANMARK Anders Valentiner-Branth 26. november 2015 KOMPLEKSITETEN ER FOR OVERVÆLDENDE side 2 Vores fornemmelse
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen
Læs mereOpsigelse af kirkeværge
Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet
Læs mereJuridisk vurderingsnotat om Metock-dommen. EF-domstolen afsagde den 25. juli 2008 dom i Metock m.fl. (sag C127/08).
NOTAT K-UDVALG Dato: 19. august 2008 Integrationsministeriet Udenrigsministeriet Justitsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Bilag 1 og tilknyttet bilag A Juridisk vurderingsnotat om Metock-dommen
Læs mere8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning
8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 206 om hvorvidt det er Naalakkersuisuts opfattelse, at
Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen Inuit
Læs mereKommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet
2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning
Læs mereRETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 *
fremsætte en afvisningspåstand og langt mindre fritage Retten fra at påse, at vedtægtens frister er overholdt. 2. Den udtrykkelige afvisning af en ansøgning, der finder sted efter den stiltiende afvisning
Læs mere2013-12. Ugyldig dispensation fra deltagelse i dagrenovationsordning. 30. maj 2013
2013-12 Ugyldig dispensation fra deltagelse i dagrenovationsordning Et ægtepar klagede til ombudsmanden over, at deres kommune havde meddelt dem, at en dispensation fra deltagelse i (og betaling til) den
Læs mereMinisterialtidende. 2011 Udgivet den 7. januar 2011
Ministerialtidende 2011 Udgivet den 7. januar 2011 5. januar 2011. Nr. 2. Vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit & proper)
Læs mereSagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:
Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 1. marts 1988*
KOMMISSIONEN / ITALIEN FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 1. marts 1988* Høje Domstol. 1. Siden vedtagelsen af dekret af 29. januar 1979 gælder der nye regler i Italien vedrørende
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten
Læs mereVEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER
VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER Indledning Aftalen Regeringen og KL indgik den 9. februar 2009 en aftale om sagsbehandlingen på husdyrområdet i kommunerne. Aftalen indebærer bl.a.,
Læs mereDr Nyheder Att.: Journalist Lars Munck Rasmussen rsm@dr.dk. Vedr.: Anmodning om aktindsigt fra journalist Lars Munck Rasmussen.
Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø Telefon: 35 29 10 00 - Telefax: 33 30 76 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003»
DOM AF 16.1.2003 SAG C-388/01 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» I sag C-388/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Patakia og R. Amorosi, som befuldmægtigede, og med valgt
Læs merePLANTEKONGRES 2013 RANDZONESAGERNE, VANDPLANSAGERNE, EFTERAFGRØDESAGERNE M.V. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus
PLANTEKONGRES 2013 RANDZONESAGERNE, VANDPLANSAGERNE, EFTERAFGRØDESAGERNE M.V. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus RETSSAGERNE DET STORE OVERBLIK OVER SAGS- KOMPLEKSET - STATUS Der verserer nu to retssager
Læs mere+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008
Læs mereBedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten
P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06
RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets tilsyn med Luftfartsskolen (beretning nr. 1/03) I. Indledning
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.11.2014-31 Forlænget ligningsfrist fri bil 20140729 TC/BD Fri bil til ansat hovedanpartshaver - direktør- /arbejdsgiverforhold -kontrolleret transaktion - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - forlænget
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 181/2014 A (advokat Torben Koch) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den 17.
Læs mereVedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven
Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. juli 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereIntegrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne
Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne Jeg har nu gennemgået Integrationsministeriets redegørelse for ministeriets opfattelse af vejledningspligten
Læs mereUlovligt Byggeri Kapitel 4.1
1 Ulovligt byggeri Kapitel 4.1. Ulovligt Byggeri Kapitel 4.1 Det offentlige har via Folketinget magten til at lave love som landets borger skal overholde. Det bringer os så videre til det kommunale system.
Læs mereOLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT.
OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Advokat Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør Sag 14. Afdeling B-1889-08 Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT til Deldomsforhandling 15.juni 2009 Niels
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 290/2008 (2. afdeling) Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard
Læs mere2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013
2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 28. juli 2014 (J.nr. 2014-0036519) Ændring af vedtægter
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereK E N D E L S E FAGLIG VOLDGIFT FOA. mod. Kommunernes Landsforening. for. Aalborg Kommune
K E N D E L S E i FAGLIG VOLDGIFT FOA mod Kommunernes Landsforening for Aalborg Kommune Denne kendelse vedrører fortolkning af overenskomsten indgået mellem FOA og Kommunernes Landsforening (KL) for social
Læs mereButiksindehaver. 01/ Feldballe, Danmark. Prinsensgade 29, 1 th, DK-9000 Aalborg
Pedersen Hans Kristian Mand Dansk Butiksindehaver 01/01-1961. Feldballe, Danmark Prinsensgade 29, 1 th, DK-9000 Aalborg + 45 98 13 03 66 Henrik Karl Nielsen Advokat Norsker & Co Advokater, Landemærket
Læs mere26 udvidelser ligner spin
OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 264/2010 A (advokat Gunnar Homann, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 18.7.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1919/2009 af M.B, italiensk statsborger, om ukorrekt italiensk gennemførelse (Dlgs 106/09) af direktiver
Læs mereDOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *
BOURGARD DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * I sag C-172/02, angående en anmodning, som Cour de cassation (Belgien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for
Læs mereDisse regler gælder ikke for selvstændigt erhvervsdrivende, som indgår kontrakter med kommunerne om at levere varer eller tjenesteydelser.
FAMILIEPLEJERE M.FL. - ANSATTE ELLER SELVSTÆNDIGE? Efter KL s opfattelse skal familieplejere efter servicelovens 49 i en hel række relationer som udgangspunkt anses for selvstændige og ikke ansatte, herunder
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets
Læs mereMENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING
KAPITEL 1 MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING I forbindelse med inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i 1992 stod det centralt i
Læs mereFor de resterende klagere stadfæstes Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015, dog med en ændret begrundelse.
(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA En række lejere repræsenteret ved
Læs mereNotat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 Sag 126/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Erling Kragh-Pedersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aalborg den 31. oktober 2014 og
Læs mere2010 20-11. Aktindsigt i vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter. Ombudsmandens udtalelse. 3. august 2010
2010 20-11 Aktindsigt i vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter Ombudsmanden modtog en klage fra en bilist. Bilisten havde fået pålagt en parkeringsafgift. Bilisten klagede til Center for Parkering
Læs mere