Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang"

Transkript

1 Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND. JUR. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Danske lovgivere benytter sig i stigende grad af delegation af lovgivningsmagt, når samfundet og erhvervslivet skal reguleres. Denne udvikling betyder, at indholdet af megen regulering i dag er defineret i bekendtgørelser frem for i almindelig lovgivning stadig flere beslutninger overlades med andre ord til eksempelvis ministre og embedsapparatet. Den voldsomme vækst i brugen af delegation risikerer at skabe en mere lukket lovgivningsproces og derved både hæmme kvaliteten af reguleringen og skabe risici for retssikkerhedsmæssige problemer til stor skade for især erhvervslivet. Øget brug af delegation af lovgivningsmagt skaber en risiko for en mere lukket lovgivningsproces Figur 1 Vedtagne love hhv. udstedte bekendtgørelser, (1984 = 100) Udstedte bekendtgørelser Vedtagne love Kilde: og egne beregninger. Note: Oversigten viser udelukkende vedtagne love og udstedte bekendtgørelser, dvs. ekskl. ændringslove og ændringsbekendtgørelser; dette gøres for at give et billede af ny regulering frem for af ændringer af eksisterende regulering. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at der i stigende omfang anvendes samlelove, hvorfor antallet af nye lovforslag reelt er højere end angivet i figuren. Tendenslinjen for de udstedte bekendtgørelser er et udsnit af en potensfunktion og har en R2-værdi på 0,8045; tendenslinjen for de vedtagne love er et udsnit af et andengradspolynomium og har en R2-værdi på 0,4429. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 9

2 Reguleringen har mange ophav ikke kun almindelig lovgivning Med lov skal land bygges lyder indledningen til Jyske Lov. Lov er dog sjældent nok, og megen af den nødvendige regulering af samfundet foregår i dag via bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, styresignaler og andre administrative forskrifter. Denne form for regulering kan have sin eksistensberettigelse man kan næppe forvente, at folkevalgte politikere skal være eksperter med kendskab til selv de mest tekniske detaljer i al regulering. Der er imidlertid gode grunde til at kigge nærmere på betydningen af reguleringen af det danske samfund og dansk erhvervsliv, når den tager anden form end lovgivning. Delegation af lovgivningsmagt er i et vist omfang nødvendig men for meget kan være problematisk Bekendtgørelserne er et godt sted at begynde. Dette skyldes ikke mindst, at bekendtgørelserne nærmere udfylder, hvordan de konkrete paragraffer i loven skal forstås, og at bekendtgørelser indeholder regler, der retter sig direkte sig mod borgere og virksomheder på samme måde som reglerne i almindelige love. Bekendtgørelser fylder desuden rigtig meget i det danske reguleringslandskab; eksempelvis blev der i 2013 udstedt ikke færre end bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser. Jo større rum til delegation des mindre rum og kvalitetskontrol Når der vedtages almindelige love, er der imidlertid en række krav til processen, der bidrager positivt til sikring af både den demokratiske inddragelse og til selve lovens tekniske kvalitet, herunder eksempelvis offentlig høring og konsekvensvurderinger. Disse proceskrav er vigtige, da de bl.a. giver erhvervslivet mulighed for at bidrage med erfaringer fra den virkelige verden til lovgivningsprocessen og dermed forbedre det endelige produkt. Almindelige love er underlagt faste proceskrav til sikring af inddragelse og kvalitet Udover at være underlagt disse proceskrav bliver lovforslag også analyseret med henblik på at fastlægge konsekvenserne af forslaget. Det gælder både f.eks. de samfundsøkonomiske konsekvenser og forslagets betydning for virksomhedernes administrative byrder. Disse konsekvensvurderinger er et vigtigt redskab til at finde og fjerne de knaster, der måtte være ved et lovforslag og til at vurdere, om de tiltænkte indgreb står mål med de mål, der søges nået via regulering. Stigende grad af delegation giver risiko for mindre rum til kvalitetskontrol og konsekvensvurderinger, og det kan give ringere regulering til stor skade for både erhvervslivet og samfundsøkonomien DANSK ERHVERV 2

3 Figur 2 Eksempler på faktorer, der skal sikre inddragelse og højere lovkvalitet Procesregel Tre behandlinger i Folketinget Minimumstidsfrister (f.eks. mellem behandlingerne) Udvalgsbehandlinger i Folketinget Høringsprocessen Konsekvensvurderinger Beskrevet i Grundloven Grundloven og Folketingets forretningsorden Folketingets forretningsorden Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet Statsministeriets cirkulære om bemærkninger til lovforslag Slige proceskrav stilles ikke samme omfang til udstedelse af bekendtgørelser Kilde: Danmarks Riges Grundlov 41; Forretningsordenen for Folketinget 7-15; Justitsministeriet (2005): Vejledning om lovkvalitet. København: Justitsministeriet, pp ; cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 om bemærkninger til lovforslag m.m. og Finansministeriet (2005): Vejledning om konsekvensanalyser. København: Finansministeriet. Faktorerne, der er opgjort i figur 2, findes ikke i samme omfang, når der udstedes bekendtgørelser. Udstedelse af bekendtgørelser er således sjældent underlagt samme detaljerede proceskrav til sikring af kvaliteten, og bekendtgørelser underlægges desuden sjældent konsekvensvurderinger af samme grundighed som lovforslag. Med andre ord betyder en stigende grad af delegation, at nogle af de kvalitetstjek, som almindelig lovgivning og regulering ellers underlægges, ikke gennemføres. Når brugen af bekendtgørelser er stigende som kilde til regulering, vil dette problem naturligt nok blive større. Dansk Erhverv har tidligere vist bl.a. gennem en detaljeret gennemgang af over høringssvar fra folketingsåret 2011/2012 at der er gode grunde til at være opmærksom på kvaliteten af erhvervsreguleringen, f.eks. på grund af tilbagevendende problemer med manglende præcision eller retssikkerhed. For erhvervslivet kan en stigende brug af bekendtgørelser derfor være et stort problem, idet mulighederne for påpegning af reguleringens uhensigtsmæssige aspekter forringes. I sidste ende kan det hæmme den økonomiske konkurrenceevne at være underlagt regulering af lav kvalitet. Gode grunde til at have fokus på kvaliteten af reguleringen! Man kan desuden indvende, at for at proceskravene til almindelig lovgivning skal have den rette effekt, skal de være både effektive og reelle. Dansk Erhverv har tidligere vist, at der, både hvad angår det lovforberedende arbejde og høringsinstitutionen, er visse udfordringer hermed. i At der kan være udfordringer med lovkvaliteten på trods af omfangsrige proceskrav (almindelig lovgivning), er desuden en indikation på, at udfordringerne sandsynligvis er endnu større, når proceskravene er så meget desto mindre (bekendtgørelser m.m.). DANSK ERHVERV 3

4 Grundloven sætter naturlige grænser for delegation af lovgivningsmagt men hvor går denne grænse? For de danske virksomheder er ovenstående naturligvis udfordringer, der er til at tage at føle på: Øget brug af bekendtgørelser frem for lovgivning kan give en dårligere kvalitetskontrol og manglende konsekvensvurderinger af reguleringen og det kan bl.a. føre til et forhøjet omkostningsniveau og forringet konkurrenceevne. Træder man et skridt tilbage, er der dog også andre årsager til betænkeligheder ved den øgede brug af bekendtgørelser. Det skyldes Grundlovens 3, der lyder: 3 Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. Denne ret centrale paragraf har til formål at sikre, at der ikke samles for megen magt på ét sted i statsapparatet: Det er således kongen (regeringen) og Folketinget, der sammen vedtager og stadfæster lovene, og det er regeringen, der sørger for, at lovene effektueres. Grundlovens paragraf om magtdeling lægger en naturlig men svært definerbar grænse for omfanget af delegation af lovgivningsmagt Grundloven fastlår med andre ord, at generelle retsregler love som udgangspunkt kun kan vedtages af Folketinget og regeringen sammen. Når der anvendes rammelovgivning frem for detaillovgivning, og det derved overlades til ministrene at definere de bindende retsregler, betyder det imidlertid, at lovgivningsmagten er flyttet fra Folketinget og regering i samdrægtighed til f.eks. ministeren. Omfattende delegation af lovgivningsmagt kan således være problematisk, for så vidt angår med Grundlovens grundlæggende ide om magtdeling, idet man jo netop flytter lovgivningsmagt fra kongen og Folketinget i forening til kongen ministrene og embedsapparatet alene. Spørgsmålet er imidlertid, hvor grænsen går? Hvornår har delegationen af lovgivningsmagt nået et sådan omfang, at man må spørge sig selv, om idéen med Grundlovens 3 stadig holdes i hævd? Hvornår bryder man med Grundlovens ide om magtdeling? Dette prekære spørgsmål kan man næppe svare entydigt på. Det er nemlig ingenlunde umuligt, at de enkelte eksempler på delegation af lovgivningsmagt hver især virker forsvarlige, selvom det samlede billede af delegationens omfang fortæller en lidt anden historie. DANSK ERHVERV 4

5 Øget delegation af lovgivningsmagt kan ske på to måder Der kan være to måder, hvorpå lovgivningsmagten i stigende omfang kan delegeres til f.eks. ministerierne: At man ganske enkelt udsteder flere bemyndigelseslove / i højere grad bruger rammelovgivning frem for detaillovgivning, eller at man udsteder love med bredere og mindre specifikke delegationsbemyndigelser. 1. Flere bemyndigelseslove / øget brug af rammelovgivning: Graden af delegation kan stige derved, at der udstedes flere love med bemyndigelser til at udstede bekendtgørelser. Dvs., at der ganske enkelt bliver flere og flere områder, som overlades det enkelte ministerium at regulere. Dette kan f.eks. skyldes, at reguleringen bliver mere detaljeret og af mere teknisk karakter; det kan også være med baggrund i EU-lovgivning. 2. Bredere bemyndigelseslove: Graden af delegation kan stige ved at delegationen gøres bredere og mindre specifik altså at de paragraffer, der bemyndiger f.eks. en minister til at udstede regler, ganske enkelt bliver vagere i deres definitioner af ministerens bemyndigelse. På den måde øges det enkelte ministerium eller administrative myndigheds diskretionære beføjelser inden for et givent område. Begge tilfældene ovenfor kan være problematiske, idet det er graden af delegation i sig selv, der kan være kilde til betænkeligheder. Naturligvis kan man indvende, at den bemyndigelseslov, der hjemler udstedelsen af en given bekendtgørelse, har været gennem ovenfor beskrevne proces, og at bekendtgørelsen dermed om end indirekte også har været det. Imidlertid er det ikke en uvant situation, at bemyndigelsen er så bred eller vagt defineret, at det ikke er muligt på forhånd at forholde sig meningsfuldt til den efterfølgende bekendtgørelse. Man kan faktisk argumentere for, at selv temmelig veldefinerede og velafgrænsede bemyndigelser kan være svære at bruge som holdepunkt for en a priori-gennemgang af den følgende bekendtgørelse. Selvom bemyndigelseslove bliver underlagt proceskrav, betyder det ikke, at omfattende delegation er uproblematisk Dette er naturligvis ikke argumenter mod at benytte sig af bekendtgørelser som sådan. Dette er snarere argumenter for, at man skal sikre sig, at al regulering uanset om det sker via lovgivning eller bekendtgørelse er af tilstrækkelig kvalitet. DANSK ERHVERV 5

6 Bekendtgørelserne fylder meget i dansk regulering særligt på erhvervsområdet Det er ingen ny ting, at der i Danmark anvendes delegation af lovgivningsmagt og bekendtgørelser. Og faktisk er der en hel del ældre bekendtgørelser, der stadig er gældende. Den ældste og til stadighed gældende bekendtgørelse i Danmark er den såkaldte Instruction, hvorefter alle Vedkommende sig i Høieste-Ret skal skikke og forholde (Bekendtgørelse nr af 7. december 1771), der administreres af Justitsministeriet. Som navnet antyder, regulerer denne bekendtgørelse Højesterets arbejde. Bekendtgørelser fylder dog meget på tværs af langt de fleste ministerområder. De seneste 30 år er det dog særligt på Fødevareministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet og Miljøministeriets (og disse ministeriers forløbere) områder, man har gjort brug af bekendtgørelser. Det er med andre ord særlig på de ministerier, der definerer og forvalter erhvervslivets rammevilkår, at brugen af delegation er stor. Det kan der være god mening i; f.eks. regulerer mange af bekendtgørelserne på Fødevareministeriets område forhold af meget teknisk karakter. Bekendtgørelser fylder meget på tværs af ministerområder, men særlig meget på de erhvervsrettede ministeriers områder Figur 3 Antal udstedte bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser, Fødevareministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Undervisningsministeriet Beskæftigelsesministeriet Miljøministeriet Bekendtgørelser Ændringsbekendtgørelser Kilde: og egne beregninger. Note: Figuren viser det samlede antal udstedte bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser på de fem ministerområder, hvor der samlet set er blevet udstedt flest bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser i perioden Opgørelsen over bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser for perioden er sandsynligvis en smule undervurderet, hvorfor det samlede antal nok er lidt højere end angivet i figuren. På de fire direkte erhvervsrelevante ministerområder ovenfor (Fødevareministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Miljøministeriet) blev der udstedt 372 bekendtgørelser og 178 ændringsbekendtgørelser 550 i alt alene i DANSK ERHVERV 6

7 MANGE BÆKKE SMÅ DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 9 APRIL 2014 Og udviklingen går i retning af flere bekendtgørelser, hvilket også understreges, når man kigger nærmere på antallet af udstedte bekendtgørelser de seneste 30 år. Stigningstakten i udstedelsen af nye bekendtgørelser er aftaget siden 1980 erne, men det betyder ikke, at der fortsat er sket en stigning. Et eksempel på erhvervsrelevant lovgivning, hvor omfanget af delegation har været markant stigende gennem de seneste år, er konkurrenceloven: I den nyeste konkurrencelov fra juni 2013 er der et sted mellem 4 og 5 gange så mange delegationsbestemmelser som i samme lov, som den så ud i 1990! ii Figur 4 Samlet antal nye bekendtgørelser, Stigning i antallet af nye bekendtgørelser inden for de seneste 30 år Kilde: og egne beregninger. Note: Figuren viser det samlede antal udstede bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser. Tendenslinjen er et udsnit af en potensfunktion og viser en klar opadgående tendens, men svagt udfladende tendens (aftagende hældning); tendenslinjen har en R 2 -værdi på 0,8981. Selvom udviklingen har haft en del udsving f.eks. i form af toppunktet med nye bekendtgørelser i 2006 og selvom en bekendtgørelse selvsagt også kan fjerne regulering, så er den opadgående tendens stadig ganske klar. Denne udvikling har selvsagt stor betydning for både virksomheder og borgere. Virksomhederne oplever en stadig øget regulering, og det er endda en stadig øget regulering, der vedtages uden de procesmæssige sikkerhedsventiler, som findes, når man ellers vedtager lovgivning og regulering, jf. figur 2. Udviklingen betyder øget regulering uden procesmæssige sikkerhedsventiler DANSK ERHVERV 7

8 MANGE BÆKKE SMÅ DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 9 APRIL 2014 Ikke kun flere regler også flere ændringer Foranlediget af figur 4 kunne man muligvis udlede, at antallet af nye bekendtgørelser så småt er ved at finde et stabilt leje på ca stykker om året. Denne konklusion bliver så meget desto stærkere, hvis man anskuer toppunktet i 2006 som et særtilfælde. Dette billede er imidlertid forsimplet, da det ikke tager højde for, at der ikke kun udstedes nye bekendtgørelser; der ændres tillige i de allerede eksisterende. Dette sker gennem ændringsbekendtgørelser. For at få det fulde billede af omfanget af delegationen af lovgivningsmagten i Danmark må man med andre ord også indregne ændringsbekendtgørelserne. Der udstedes ikke kun nye bekendtgørelser der ændres også i de eksisterende Som antallet af nye bekendtgørelser er steget, ligeledes er antallet af ændringsbekendtgørelser. Der kommer med andre ord ikke kun flere nye regler; der kommer også flere ændringer i de allerede eksisterende regler. Udviklingen er i øvrigt parallel med de normale bekendtgørelser: Fortsat stigning, men med en vis aftagende stigningstakst. Også stigende antal ændringsbekendtgørelser Figur 5 Antal nye ændringsbekendtgørelser, Toppunktet er i 2007, hvor der blev udstedt 490 ændringsbekendtgørelser Kilde: og egne beregninger. Note: Tendenslinjen er et udsnit af en potensfunktion og viser en opadgående, men udfladende tendens (aftagende hældning); tendenslinjen har en R 2 -værdi på 0,9371. DANSK ERHVERV 8

9 Dette kan dog næppe overraske: Når der kommer flere nye regler som vist i udviklingen i antallet af nye bekendtgørelser er der logisk set også flere regler, der kan (og må) ændres og tilpasses den løbende samfundsudvikling. Antallet af ændringsbekendtgørelser kan med andre ord anskues som en art produkt af udviklingen i antallet af bekendtgørelser. For den enkelte virksomhed medfører det omstillingsomkostninger, når en regel indføres, og når en regel ændres. Ændres reglerne ofte, bliver omstillingsomkostningerne så meget desto større. Om der er tale om en ændringsbekendtgørelser eller indførelse af en ny bekendtgørelser, er derfor ikke væsentligt i den forbindelse. Ydermere kan den hastighed, hvormed allerede etablerede regler ændres, udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem for virksomhederne. Når retstilstanden ændres i stadig stigende tempo hvilket synes at være tilfældet kan virksomhederne risikere at overtræde regler, selvom de faktisk forsøger at følge reglerne. Begge disse to faldgruber ved hyppige ændringer i retstilstanden bliver så meget desto mere relevante, når ændringerne finder sted uden de procesmæssige sikkerhedsventiler, der er til stede i en lovgivningsproces. Ændringsbekendtgørelser medfører omstillingsomkostninger for virksomhederne, og en for høj ændringshastighed kan have retssikkerhedsmæssige konsekvenser Og det er særlig relevant, når det sker i og ved bekendtgørelser Er et øget reguleringsbehov lig et øget delegationsbehov? En del af udviklingen både hvad angår udstedelsen af nye bekendtgørelser og ændringer til eksisterende bekendtgørelser kan selvsagt forklares ved, at samfundet i dag er et andet, end det var for eksempelvis 50 år siden. Øget kompleksitet øger ofte også behovet for veltilrettelagt regulering, og derfor er det næppe overraskende, at der er kommet flere regler til siden midten af 1960 erne. Imidlertid står to spørgsmål tilbage et helt overordnet om reguleringens omfang, og et i denne sammenhæng mere relevant om reguleringens indhold og metode: 1. Er samfundet mæt af regulering? Overordnet kan man spørge sig selv, om mængden af regulering har fulgt med eller er løbet hurtigere end den samfundsmæssige udvikling. Med afsæt i Produktivitetskommissionen kan man godt nære den mistanke, at det sidste er tilfældet. iii, iv DANSK ERHVERV 9

10 2. Er øget reguleringsbehov det samme som øget delegationsbehov? Mere specifikt kan man spørge sig selv, om samfundets øgede behov for kløgtig regulering er ensbetydende med, at reguleringen i højere og højere grad skal ske via delegation. Særligt det andet spørgsmål er relevant her. Det kunne nemlig være oplagt at påstå, at øget kompleksitet i samfundet stiller så meget desto højere krav til både den indholdsmæssige og demokratiske kvalitet i den gældende regulering. Med andre ord: Når samfundet bliver vanskeligere at overskue, kan det være vigtigt at arbejde ihærdigt for på ny at skabe et overblik men gøres det bedst ved at erstatte den formaliserede og gennemsigtige lovproces med øget delegation til administrative myndigheder? Det relevante spørgsmål: Er øget delegation af lovgivningsmagt den rette vej at gå i et mere komplekst samfund? Mindre brug af delegation eller øgede krav til delegationen eller begge dele? Den omfattende brug af bekendtgørelser i Danmark og særlig hvad angår reguleringen af erhvervslivet udgør altså et potentielt problem, hvis man har et mål om at sikre regulering af høj kvalitet og en vis portion gennemsigtighed i processen. Brugen af bekendtgørelser har sit ophav i den øgede brug af såkaldt rammelovgivning. Rammelovgivning er lovgivning, der i højere grad beskriver et mål med og rammerne for reguleringen, men ikke tager nøjere stilling til reguleringens egentlige, materielle indhold. At der gøres mere brug af rammelovgivning, betyder logisk set, at der gøres mindre brug af detaillovgivning. Løsningen på de udfordringer, der er beskrevet ovenfor, er således todelt: Man kan enten begrænse brugen af delegation af lovgivningsmagt ved at lade være med at regulere eller ved at bruge detaillovgivning frem for rammelovgivning eller man kan stille højere krav til udfyldelsen af delegationen i rammelovgivningen. 1. Mindre brug af delegation Delegationen kan begrænses på to måder. Den mest åbenlyse er at begrænse mængden af regulering altså ved at hverken Folketinget, ministerierne eller andre regulerer på det detailniveau, som man ser i dag. Umiddelbar løsning: Reguler mindre eller gør brug af detaillovgivning Alternativet er øget brug af detaillovgivning, hvor Folketinget altså i højere grad tager stilling til det konkrete indhold af reguleringen. Dermed vil alle reguleringens aspekter blive underkastet den kvalitetskontrol, de konsekvensvurderinger og de tidsmæssige sikkerhedsventiler, som al anden lovgivning også er underlagt. Denne løsning vil flytte en del af lovgivningsmagten fra ministerier m.m. tilbage til Folketinget, men til gengæld være dyr i tid og administration. DANSK ERHVERV 10

11 2. Øgede krav til delegation Mindre brug af delegation kan dog næppe stå alene. Dette skyldes ikke mindst, at bekendtgørelser ofte regulerer tekniske områder, som ikke altid er egnede til folketingsbehandling. En del bekendtgørelser kommer allerede i dag i høring f.eks. via hjemmesiden men det gælder ikke alle. Mere generelt gældende krav om både offentlige høringer og konsekvensanalyser af bekendtgørelser kunne evt. sammen med minimumstidsfrister som de, der findes mellem og i kraft af Folketingets tre behandlinger af lovforslag muligvis være en farbar vej fremad. Derudover kunne høringer, konsekvensvurderinger og minimumstidsfrister ved udstedelse af bekendtgørelser også være en farbar vej Løsningen på udfordringerne beskrevet ovenfor er næppe at vælge mellem disse to forslag det er snarere at kombinere dem. Som nævnt kan man nemlig ikke komme uden om, at noget regulering må foretages via bekendtgørelser. Begge disse forslag vil sandsynligvis have som en ekstra konsekvens, at hastigheden, hvormed der vedtages ny eller ændret regulering, bliver sat ned. Denne bivirkning bør man dog se i et positivt lys, idet en høj forandringshastighed i reglerne jo i sig selv kan udgøre et stort problem for landets virksomheder både på grund af omstillingsomkostninger og retssikkerhedsudfordringer. En tredje farbar vej er naturligvis at afstå fra ønsket om at ville detailregulere i det omfang, som man hidtil har gjort uanset, om detailreguleringen finder sted i love eller bekendtgørelser. En tredje løsning er at lade helt være med at regulere så meget Brugen af bekendtgørelser kan naturligvis også begrænses ved at øge brugen af andre administrative forskrifter f.eks. som på skatteministeriets område, hvor lovgivningen tolkes gennem såkaldte styresignaler eller som på arbejdsmiljøområdet, hvor lovgivningen tolkes gennem vejledninger men dette vil bestemt ikke gøre problemerne mindre, idet man derved blot bevæger sig endnu længere væk fra de kontrolkanaler og sikkerhedsventiler, som ellers burde styrkes. Endvidere giver dette forskellige forvaltningsmæssige tilgange. Regulering af høj kvalitet er uanset målet med reguleringen af stor betydning for både erhvervslivet og samfundet. Uhensigtsmæssig regulering kan have store skadevirkninger på virksomhedernes muligheder for at agere både nationalt og internationalt, og risikoen for uhensigtsmæssig regulering er desværre større, når reguleringen vedtages uden at være underlagt de nødvendige kvalitetstjek og konsekvensvurderinger. DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang er 9. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 30. april OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i For analysen af høringssvar, se: Dansk Erhverv (2013): Behov for bedre regeringsførelse på erhvervsområdet. Dansk Erhvervs Perspektiv nr For analysen af det lovforberedende arbejde og høringsinstitutionen som sådan, se: Dansk Erhverv (2013): To veje til bedre lovkvalitet. Dansk Erhvervs Perspektiv nr ii Lov nr. 370 af 7. juni 1989 sammenlignet med lovbekendtgørelse nr. 700 af 18. juni iii Se f.eks. Produktivitetskommissionen (2013): Konkurrence, internationalisering og regulering analyserapport 2. Senest lokaliseret 16. januar 2014 på: iv. For konkrete eksempler på problematisk regulering, se f.eks. Dansk Erhvervs bidrag til Produktivitetskommissionen: DANSK ERHVERV 12

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning

Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. RESUMÉ Danmark fremhæves til tider som et godt land at drive

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning

Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Kvaliteten af

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Behov for en ny europapolitisk koordinering

Behov for en ny europapolitisk koordinering Behov for en ny europapolitisk koordinering AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. RESUMÉ Folketingets europaudvalg (EUU) var, da det blev etableret, en nyskabelse,

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Lastbilerne viser væksten!

Lastbilerne viser væksten! Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt

Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. OG CHEFKONSULENT LOUISE HØGH, ADVOKAT i RESUMÉ Private

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Danskerne vil ha velfærdsteknologi Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan

Læs mere

Behov for bedre regeringsførelse på erhvervsområdet

Behov for bedre regeringsførelse på erhvervsområdet Behov for bedre regeringsførelse på erhvervsområdet AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., ANALYSEMEDARBEJDER CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere

ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser

ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Olieprisen er faldet kraftigt siden 2014, hvilket for en familie med bil frigiver

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN,

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

To veje til bedre lovkvalitet

To veje til bedre lovkvalitet To veje til bedre lovkvalitet AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Kvaliteten af erhvervsregulering har stor

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter

Læs mere

Illegal handel er meget udbredt

Illegal handel er meget udbredt Illegal handel er meget udbredt AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ I Danmark eksisterer der et betydeligt salg af

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Produktiviteten i serviceerhvervene

Produktiviteten i serviceerhvervene Produktiviteten i serviceerhvervene AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk)

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) 18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) Høring vedr. forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., forslag til lov om kapitalmarkeder

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

E-handlen godt fra start i 2016

E-handlen godt fra start i 2016 1. KVARTAL APRIL 2016 E-handlen godt fra start i 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen med dankort lagde stærkt

Læs mere

To ud af tre servicevirksomheder har internationale aktiviteter

To ud af tre servicevirksomheder har internationale aktiviteter To ud af tre servicevirksomheder har internationale aktiviteter RESUME Servicevirksomhederne er langt mere internationalt orienterede, end mange antager. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv,

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2012/2013

Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2012/2013 Bilag 1 30. april 2012 Retningslinier for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2012/2013 Ministeriet bedes udarbejde bidraget til lovprogrammet efter de vedlagte skabeloner 1, 2 og 3. En elektronisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Finans og Leasing Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Torveporten 2, 4. sal DK-2500 Valby Telefon: +45 40 38 29 87 post@finansogleasing.dk www.finansogleasing.dk CVR nr. 75 36 12 11 15. april 2016 Til Folketingets Skatteudvalg c.c. Skatteminister Karsten

Læs mere

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder.

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

ANALYSENOTAT Når erhvervslivet at blive klar til de nye persondataregler?

ANALYSENOTAT Når erhvervslivet at blive klar til de nye persondataregler? ANALYSENOTAT Når erhvervslivet at blive klar til de nye persondataregler? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, FAGCHEF FOR DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD EU s persondataforordning (GDPR General Data Protection

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere