Danmarks Riges Grundlov

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Riges Grundlov"

Transkript

1 Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. 3 Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. 4 Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Kapitel II 5 Kongen kan ikke uden folketingets samtykke være regent i andre lande. 6 Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 7 Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år. Det samme gælder tronfølgeren. 8 Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidlig forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i rigsarkivet. Kan kongen som følge af fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger afgivet denne forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet regeringen. 9 Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse

2 fastsættes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge. 10 Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug. Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld. 11 For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden folketinges samtykke nydes udenfor riget. Kapitel III 12 Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene. 13 Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. 14 Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen. 15 Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham. Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til embedsforretningernes uforstyrrede førelse. 16 Ministrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager.

3 17 Ministrene i forening udgør statsrådet, hvori tronfølgeren, når han er myndig, tager sæde. Kongen fører forsædet undtagen i det i 8 nævnte tilfælde og i det tilfælde, hvor lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i 9 måtte have tillagt statsrådet myndighed til at føre regeringen. I statsrådet forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger. 18 Er kongen forhindret i at holde statsråd, kan han lade sagen forhandle i et ministerråd. Dette består af samtlige ministre under forsæde af statsministeren. Enhver minister skal da afgive sit votum til protokollen og beslutning tages efter stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over forhandlingerne førte protokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerrådets indstilling eller lade sagen foredrage i statsrådet. 19 Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtigelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov. 20 Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 42 fastsatte regler. 21

4 Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger. 22 Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovkraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse. 23 I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse. 24 Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe. 25 Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid udgiven lov. 26 Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. 27 Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov. Ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af kongen afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven. Om afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes regler ved lov, jfr. dog herved 64. Uden deres samtykke kan de af kongen udnævnte tjenestemænd kun forflyttes, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler. Kapitel IV 28 Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland. 29

5 Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med 42, stk. 5 har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald. 30 Valgbar til folketinget er enhver. som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget. Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget. 31 Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgsmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse. Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed. Stk. 4. Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt. Stk. 5. Særlige regler om Grønlands repræsentation i folketinget kan gives ved lov. 32 Folketingets medlemmer vælges for fire år. Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for folketringet. Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb. Stk. 4.

6 Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted. Stk. 5. Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør. Stk. 6. Mister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat. Stk. 7. Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven. 33 Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. 34 Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi. Kapitel V 35 Nyvalgt folketing træder sammen kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt til møde forinden. Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes folketinget ved valg af formand og næstformand. 36 Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år. På folketingsts første dag kl. 12 sammentræder medlemmerne til møde, hvor folketinget sættes påny. 37 Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. I overordentlige tilfælde kan folketinget dog samles andetsteds i riget. 38 På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger. På grundlag af redegørelsen finder en almindelig forhandling sted.

7 39 Folketingets formand indkalder folketinget til møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. 40 Ministrene har i embeds medfør adgang til folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, når de tillige er medlemmer af folketinget. 41 Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været forhandlet i folketinget. To femtedele af folketingets medlemmer kan overfor formanden begære, at tredie behandling tidligst finder sted tolv søgnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, forsåvidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål. Stk. 4. Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget. 42 Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted. Når det er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde. Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministen, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens

8 nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen. Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget. Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidge bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter, samt love til gennemførelse af bestående traktatsmæssige forpligtigelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i Par.Par. 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i 88. Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en trediedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet. Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland fastsættes ved lov. 43 Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov. 44 Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Om udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fastsættes regler ved lov. 45 Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse. Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke forventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget. 46

9 Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov. 47 Statsregnskabet skal fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges folketinget til beslutning. 48 Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende forretningsgang og ordenens opretholdelse. 49 Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde. 50 Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen. 51 Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private som af offentlige mundigheder. 52 Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal. 53 Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring. 54

10 Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer. 55 Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning. 56 Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. 57 Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, med mindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme. 58 Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven. Kapitel VI 59 Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. For hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere. Folketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som medlemmer af rigsretten. Kan i et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et tilsvarende antal af de af folketinget sidst valgte rigsretmedlemmer. Retten vælger selv sin formand af sin midte. Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt udløber. Stk. 4. Nærmere regler om rigsretten fastsættes ved lov. 60 Rigsretten påkender de af kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager. For rigsretten kan kongen med folketingets samtykke lade også andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for staten.

11 61 Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62 Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov. 63 Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling. Påkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelse dog skal kunne prøves ved rigets øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov. 64 Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene fidner sted. Dog kan den dommer der er fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder. 65 I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager nævninge skal medvirke. Kapitel VII 66 Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. 67 Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. 68 Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.

12 69 De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. 70 Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. Kapitel VIII 71 Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemmes dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet. Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret. Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte. Stk. 6. Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet i en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6. nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. 72 Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse. 73

13 Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Når et lovforslag vedrørende ekspropriationen af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. 74 Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov. 75 Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder. 76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. 78 Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning. Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste

14 domstol. Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov. 79 Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. 80 Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles. 81 Enhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver. 82 Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. 83 Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet. 84 Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes. 85 For forsvarsmagten er de i 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de militære loves forskrifter. Kapitel IX 86 Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov. 87 Islandske statsborgere, der i medfør af loven om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indfødsret.

15 Kapitel X 88 Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov. Kapitel XI 89 Denne grundlov træder i kraft straks. Dog vedbliver den i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10 september 1920 senest valgte rigsdag at bestå, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i Kapitel IV. Indtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft.

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov

Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov Kapitel I. Kapitel II. Kapitel III. Kapitel IV. Kapitel V. Kapitel VI. Kapitel VII. Kapitel VIII. Kapitel IX. Kapitel X. Kapitel XI. Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov Kapitel I. 1. Denne

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1)

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Den fulde tekst Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger g eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. betrygger hans tilværelse. der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV Kapitel II 5 Kongen kan ikke uden Folketingets samtykke være regent i andre lande. 6 Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 7 Kongen er myndig, når han har fyldt sit

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV Lov nr. 169 af 5. Juni 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 1953 underskrives som sine forgængere i 1849 og 1915 af den samlede regering ved en højtidelig akt i statsråd 5. juni. Til

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænketmonarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i

Læs mere

NY GRUND LOV. Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov

NY GRUND LOV. Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov NY GRUND LOV Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov Det Radikale Venstre Juni 2003 Der er brug for en ny grundlov Folkestyre i forklædning er den rette betegnelse for den nuværende grundlov. Det

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AA G GULO apitel 1 enne grundlov gælder for alle dele af anmarks ige. 2 egeringsformen er indskrænket-monarkisk. ongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte

Læs mere

Republikken Danmarks Grundlov

Republikken Danmarks Grundlov Republikken Danmarks Grundlov Kapitel 1: Republikkens grundprincipper 1. Republikken Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på demokrati og retssikkerhed. Formålet med Republikken er at

Læs mere

Da nm a r ks r iges gru ndlov

Da nm a r ks r iges gru ndlov Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. juni 1953 TRONFØLGELOV AF 27. MARTS 1953 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk: Schultz Grafisk

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

FOLKETINGET. Danmarks riges

FOLKETINGET. Danmarks riges FOLKETINGET Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. juni 1953 TRONFØLGELOV AF 27. MARTS 1953 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk:

Læs mere

Da nm a r ks r iges gru ndlov

Da nm a r ks r iges gru ndlov Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 TRONFØLGELOVEN Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk: Schultz Grafisk ISBN 987-87-7982-096-8

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger ing eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. r betrygger hans tilværelse., der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Standardvedtægt Udarbejdet af Dansk Friskoleforening

Standardvedtægt Udarbejdet af Dansk Friskoleforening Journal nr. 380 Standardvedtægt Udarbejdet af Dansk Friskoleforening Version godkendt af Ministeriet for Børn og Undervisning den 13. december 2012 Denne vedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med vedtægtsbekendtgørelsen,

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål Februar 2015 Vedtægter for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål 1 Herfølge Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Køge kommune. Skolen

Læs mere

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution THISTED FRISKOLE, STENSAGERVEJ 19, 7700 THISTED

Vedtægt for den selvejende institution THISTED FRISKOLE, STENSAGERVEJ 19, 7700 THISTED Vedtægt for den selvejende institution THISTED FRISKOLE, STENSAGERVEJ 19, 7700 THISTED HJEMSTED OG FORMÅL 1 Thisted Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Thisted

Læs mere

Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning

Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning Nr. 103 26. juli 1994 Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning Indledning 1. Den lovgivende magt i overtagne anliggender er hos lagtinget og lagmanden i forening. Den udøvende magt er hos landsstyret.

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv.

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv. INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager love, der

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole Hjemsted og formål 1 Ørestad Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Københavns kommune. Skolen er oprettet

Læs mere

INTRODUKTION INTRODUKTION

INTRODUKTION INTRODUKTION INTRODUKTION INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager

Læs mere

Statsforfatning, B6 Forfatninger 1665-1953, pk. 4, Grundloven 1915. Rigsarkivet, København.

Statsforfatning, B6 Forfatninger 1665-1953, pk. 4, Grundloven 1915. Rigsarkivet, København. Statsforfatning, B6 Forfatninger 1665-1953, pk. 4, Grundloven 1915. Rigsarkivet, København. Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten,

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N. Frederikssund Private Realskole.

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N. Frederikssund Private Realskole. V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N Frederikssund Private Realskole. I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1. Stk. 1. Skolens navn er Den selvejende institution

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN G/F Astershaven E-mail: Astershaven@groupcare BESTYRELSEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN Smørum den 9. januar 2000 Således godkendt af Ledøje-Smørum kommune den 25. januar 2000. Bestyrelsen

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N Esbjerg International School

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N Esbjerg International School V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N Esbjerg International School I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1. Skolens navn er Esbjerg International School. Esbjerg

Læs mere

Vedtægt af 1. februar 2009

Vedtægt af 1. februar 2009 Vedtægt af 1. februar 2009 for valg af menighedsråd i bispedømmet København Kap. I Valg til menighedsråd m. v. Definitioner og valgperiode 1 Ved "menighed" forstås i denne vedtægt en bestemt gruppe katolikker,

Læs mere

-1- Vedtægter. Hjemsted og formål

-1- Vedtægter. Hjemsted og formål -1- Vedtægter for den selvejende institution Guldbæk Friskole. Hjemsted og formål 1 Guldbæk Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Rebild Kommune. Skolen er oprettet

Læs mere

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28 VEDTÆGTER for DEN SELVEJENDE INSTITUTION GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28 1. Hjemsted og formål. Giersings Realskole er en selvejende institution med hjemsted i Odense

Læs mere

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen

Læs mere

TH. LANGS SKOLE 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS

TH. LANGS SKOLE 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION TH. LANGS SKOLE I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1 Skolens navn er Th. Langs Skole. Skolen er oprettet i år 1882 og har fra 1896 til 1986 fungeret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Forsikringsselskabet Privatsikring A/S. CVR-nr. 25 07 14 09. (2010 version)

VEDTÆGTER. for. Forsikringsselskabet Privatsikring A/S. CVR-nr. 25 07 14 09. (2010 version) VEDTÆGTER for Forsikringsselskabet Privatsikring A/S CVR-nr. 25 07 14 09 (2010 version) 1 Forsikringsselskabet Privatsikring A/S 2 I. Selskabets navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er Forsikringsselskabet

Læs mere

Vedtægter for Rørvig Friskole

Vedtægter for Rørvig Friskole Side 1 af 6 Vedtægter for Rørvig Friskole 1 Hjemsted og adresse m.v. 1.1. Rørvig Friskole er en selvejende, uafhængig virkende grundskole, oprettet den 1. august 1968. 2 Formål Rørvig Friskole har hjemsted

Læs mere

Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v.

Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Vedtægter 2009 Vedtægter for den selvejende institution: Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense Jernbanegade 20 5000 Odense C. CVR-nummer: 2680 4493 Hjemsted og formål 1 Det Kongelige Teaters Balletskole

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro CVR-nummer: 27736890. Hjemsted og formål

Vedtægter for den selvejende institution Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro CVR-nummer: 27736890. Hjemsted og formål Vedtægter for den selvejende institution Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro CVR-nummer: 27736890 Hjemsted og formål 1.Mammen Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING GS Hovedkontor: Viby Ringvej 4B, 8, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15

VEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING GS Hovedkontor: Viby Ringvej 4B, 8, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15 VEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING GS Hovedkontor: Viby Ringvej 4B, 8, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15 2 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er Aros Forsikring gensidigt forsikringsselskab. Dets

Læs mere

1. Pensionskassens navn

1. Pensionskassens navn VEDTÆGT Juli 2015 Indholdsfortegnelse 1. Pensionskassens navn... 2 2. Pensionskassens formål og beskatningsforhold... 2 3. Medlemmer... 2 4. Generalforsamlingens kompetence... 2 5. Sted for og indkaldelse

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

VEDTÆGTER. KFUKs SOCIALE ARBEJDE. Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal. 1153 København K. 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr.

VEDTÆGTER. KFUKs SOCIALE ARBEJDE. Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal. 1153 København K. 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr. VEDTÆGTER KFUKs SOCIALE ARBEJDE Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal 1153 København K 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr. 27 09 36 12 2015 1 1 Foreningens navn er KFUKs Sociale Arbejde. Foreningens hjemsted

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om arbejderboliger på landet

Bekendtgørelse af lov om arbejderboliger på landet LBK nr 1747 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr.15-0122-000014 Senere ændringer

Læs mere

Forretningsorden for skolebestyrelsen Nørrebro Park Skole

Forretningsorden for skolebestyrelsen Nørrebro Park Skole Forretningsorden for skolebestyrelsen Nørrebro Park Skole 1: Medlemmer: a. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejder repræsentanter, og 2 elevrepræsentanter der alle er stemmeberettiget.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Gjerrild-Bønnerup Friskole.

Vedtægter for den selvejende institution Gjerrild-Bønnerup Friskole. Vedtægter for den selvejende institution Gjerrild-Bønnerup Friskole. Hjemsted og formål 1 "Gjerrild-Bønnerup Friskole" er en selvejende institution med hjemsted i Nørre Djurs Kommune, Århus amt. Skolen

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i. Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark

Forretningsorden. for bestyrelsen i. Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark Forretningsorden for bestyrelsen i Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark Forretningsorden for bestyrelsen i Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark 1 Konstitution 1.1 Bestyrelsen, herunder

Læs mere

FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE

FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE I henhold til lov om ungdomsskoler (produktionsskoler og daghøjskoler) 8 stk. 5 udarbejder byrådet en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsens

Læs mere

Forretningsorden for Haderslev Byråd

Forretningsorden for Haderslev Byråd Forretningsorden for Haderslev Byråd (Gældende fra den 1. januar 2018) Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 2 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og

Læs mere

-1- Vedtægter. for den selvejende institution Odense Privatskole. Hjemsted og formål

-1- Vedtægter. for den selvejende institution Odense Privatskole. Hjemsted og formål -1- Vedtægter for den selvejende institution Odense Privatskole Hjemsted og formål 1 Odense Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Odense Kommune. Skolen er oprettet

Læs mere

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Klatreklubben Aapakaaq. Dens hjemsted er Nuuk, Kommuneqarfik

Læs mere

Forretningsorden for Hørsholm Kommune

Forretningsorden for Hørsholm Kommune Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1

Læs mere

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler (Gældende) Udskriftsdato: 18. november 2014 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 027.82K.271 Senere ændringer

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

1. Referat af ekstra ordinær generalforsamling. Tilstede: 12 grundejere + 2 fuldmagter

1. Referat af ekstra ordinær generalforsamling. Tilstede: 12 grundejere + 2 fuldmagter 1. Referat af ekstra ordinær generalforsamling Tilstede: 12 grundejere + 2 fuldmagter 1. Valg af dirigent Tina Pedersen. K21 Valgt Tina konkluderer at Generalforsamling er lovformligt indkaldt og der er

Læs mere

E. KROMANN THOMSEN. LANDSRETSSAGFØRER VESTERGADE 13-3200 HELSINGE Telefoner: (03) 29 56 12 - (03) 29 56 13 _ GIRO 6005

E. KROMANN THOMSEN. LANDSRETSSAGFØRER VESTERGADE 13-3200 HELSINGE Telefoner: (03) 29 56 12 - (03) 29 56 13 _ GIRO 6005 ' E. KROMANN THOMSEN LANDSRETSSAGFØRER VESTERGADE 13-3200 HELSINGE Telefoner: (03) 29 56 12 - (03) 29 56 13 _ GIRO 6005 tr i. DAGSORDEN 1. VALG AF DIRIGENT 2. GENNEMGANG AF VEDTÆGTER 3. VEDTAGELSE AF VEDTÆGTER

Læs mere

Regulativ for Christianshavn Lokaludvalg

Regulativ for Christianshavn Lokaludvalg Regulativ for Christianshavn Lokaludvalg Opgaver til selvstændig opgavevaretagelse 1. I henhold til 65d, stk. 2, nr. 10, i lov om kommunernes styrelse henlægger Københavns Borgerrepræsentation følgende

Læs mere

Vedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab

Vedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab Vedtægter for den selvejende boligorganisation Køge Boligselskab Indholdsfortegnelse Kapitel I. Navn, hjemsted og formål... 1 Kapitel II. Organisationens ledelse... 2 4-10 Repræsentantskabet... 2-4 11-13

Læs mere

INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT. Januar 2014

INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT. Januar 2014 INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT Januar 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Selvstyret Den lovgivende magt Udenrigs-

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Forældrebestyrelser. kommunale DAGTILBUD

Styrelsesvedtægt. Forældrebestyrelser. kommunale DAGTILBUD Styrelsesvedtægt for Forældrebestyrelser i kommunale DAGTILBUD Revideret af Børn & Familieudvalget 21. marts 2013 1 Indhold 1 Byrådets ansvar... 3 2 Dagtilbuddenes formål... 3 3 Forældrebestyrelsen i kommunale

Læs mere

VEDTÆGTER for FREDERICIA SEJLKLUB

VEDTÆGTER for FREDERICIA SEJLKLUB VEDTÆGTER for FREDERICIA SEJLKLUB 2 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er FREDERICIA SEJLKLUB med hjemsted i Fredericia. Foreningen er stiftet den 19. maj 1900. Foreningens stander er hvid med tre blå

Læs mere

Vedtægt Bilag 03.3 Side 1 af 1 Tryllefløjten, Langebjerg 40, 2850 Nærum

Vedtægt Bilag 03.3 Side 1 af 1 Tryllefløjten, Langebjerg 40, 2850 Nærum Side 1 af 1 Vedtægt for den selvejende private institution Børnehaven Tryllefløjten 1. Institutionens navn Stk. 1 Den selvejende institutions navn er. Institutionen har hjemsted i Rudersdal Kommune. Institutionen

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet

Forretningsorden for Byrådet Forretningsorden for Byrådet Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende sager

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 864 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Min. for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62456/13 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vedtægt for HADSUND ROKLUB

Vedtægt for HADSUND ROKLUB Vedtægt for HADSUND ROKLUB Roning En livsstil. 1 Gældende Love Forslag til ny vedtægt 1. Foreningens navn er Hadsund Roklub. Dens hjemsted er Hadsund i Mariagerfjord kommune. 2. Hadsund Roklubs formål

Læs mere

Vedtægter for Støtteforeningen for Sorø Skovbørnehave

Vedtægter for Støtteforeningen for Sorø Skovbørnehave Vedtægter for Støtteforeningen for Sorø Skovbørnehave (herefter benævnt Støtteforeningen) og den tilhørende institution Sorø Skovbørnehave 1 Mellem institutionen Sorø Skovbørnehave og Sorø Kommune indgås

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension LBK nr 489 af 06/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 09-801-5 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1371

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956

VEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956 VEDTÆGTER for Aalborg Boligselskab af 1956 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Boligorganisationens navn er Aalborg Boligselskab af 1956. Boligorganisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. Stk.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD

VEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD VEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD Navn 1 Organisationens navn er Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Stk. 2 DSF har hjemsted i København. Formål 2 DSF har til formål at fremme de studerende ved

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129114

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129114 Page 1 of 6 Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 1262 af 16/12/2009 Gældende (produktsikkerhedsloven) Offentliggørelsesdato: 17-12-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

ind i historien 4. k l a s s e

ind i historien 4. k l a s s e find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse

Læs mere

Vedtægt for den selvejende private institution Mølleløkkens private Børnehave. 1 Institutionens navn

Vedtægt for den selvejende private institution Mølleløkkens private Børnehave. 1 Institutionens navn Vedtægt for den selvejende private institution Mølleløkkens private Børnehave 1 Institutionens navn Stk. 1. Den selvejende institutions navn er Mølleløkkens private Børnehave, Mølleløkken 50, 5300 Kerteminde.

Læs mere

Vedtægter. for. E/F Ejerforeningen Femkanten

Vedtægter. for. E/F Ejerforeningen Femkanten Anmelder: Advokat Sune Westrup Valkendorfsgade 16 1151 København K Vedtægter for E/F Ejerforeningen Femkanten Foreningens navn er Ejerforeningen Femkanten. Navn og medlemmer Stk.2. Foreningens formål er

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I ALLERØD KOMMUNE

VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I ALLERØD KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I ALLERØD KOMMUNE Side 1 af 7 Indhold: Formål side 2 1. Bestyrelsens sammensætning side 2 2. Valg og valgbarhed side 2 3. Konstituering af

Læs mere

Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965)

Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965) Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965) Indledning. De i nærværende konvention deltagende stater, Som anser frihed for ethvert menneskes ved fødselen

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1967R0422 DA 07.10.2012 032.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B M27 RÅDETS FORORDNING Nr. 422/67/EØF, Nr. 5/67/EURATOM af 25. juli 1967

Læs mere

for NK-Spildevand A/S

for NK-Spildevand A/S VE D T Æ G T E R for NK-Spildevand A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er NK-Spildevand A/S. Selskabets binavn er Næstved Kommunes Forsyningsvirksomheder Spildevand A/S (NK- Spildevand

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB

VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB Tegning af STANDER 1. NAVN Clubbens navn er MARSELISBORG KAJAK CLUB, hjemsted Århus kommune. Clubben er stiftet 1. november 1928. 2. FORMÅL Stk. 1. Clubbens formål

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 6. maj 2010. Nr. 489. Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension Herved bekendtgøres lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts

Læs mere

8. maj 2015 j.nr. ADB-031/cbh. Danske Forlag. Vedtægter

8. maj 2015 j.nr. ADB-031/cbh. Danske Forlag. Vedtægter 8. maj 2015 j.nr. ADB-031/cbh Danske Forlag Vedtægter Gyldige fra 8. maj 2015 I. Foreningens navn, hjemsted og formål Navn 1. Foreningens navn er Danske Forlag. Hjemsted 2. Foreningens hjemsted er København.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS VANDSKIKLUB

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS VANDSKIKLUB VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS VANDSKIKLUB FORENINGENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Københavns Vandski Klub, i det følgende kaldet KHVK. Foreningen er medlem af Dansk Vandski Forbund. Dens

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK 1. Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 15. oktober 1986 er et interessentselskab, hvis navn er I/S GJØL PRIVATE VANDVÆRK Selskabet har hjemsted i Aabybro

Læs mere

Bekendtgørelse om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)

Bekendtgørelse om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) BEK nr 1043 af 08/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 027.82K.271

Læs mere

Vedtægter for Orø Bådelaug

Vedtægter for Orø Bådelaug 1 Sejlklubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Orø Bådelaug. Dens hjemsted er Holbæk Kommune. Vedtægter for Orø Bådelaug 2 Sejlklubbens formål Klubbens formål er at varetage medlemmernes interesser overfor

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S CVR-nr. 58 21 06 17 Albertslund Selskabets navn, hjemsted og formål: 1. Selskabets navn er Brødrene A. & O. Johansen Aktieselskab. Dets hjemsted er Albertslund

Læs mere

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer. Maj 2014 Forretningsorden for Danmarks Vækstråd I medfør af 7, stk. 6 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret senest ved lov nr. 313

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere