Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor"

Transkript

1 Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias Brønd Christensen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Danmark (Dato: ) (Hold nummer: 10) Under anvendelse af en røntgengenerator samt tilhørende Ge-detektor vil vi bestemme grundstofindholdet i forskellige targets, bestemme absorbtionskoefficienter og analysere krystalstruktur. INDLEDNING Vi betragter i denne øvelse røntgenstråling genereret af en røntgengenerator. Denne er tilsluttet en Ge-detektor og vi vil via denne identificere de naturlige grundstoffer i detektorsystemet, bestemme grundstof for ukendte absorbere samt disses absorbtionskoefficient, lave grundstofanalyse på forskellige targets samt bestemme lagafstanden i to materialer med krystalstrukturer. DEN EKSPERIMENTELLE OPSTILLING Til denne øvelse benyttes en røntgengenerator og tilhørende Ge-detektor. Skematisk ses opstillingen på figur 1. Kalibrering af opstillingen: For at kalibrere detektoren benyttes en kilde, hvis energier er kendte. I dette tilfælde kalibreres detektoren vha. en 241 Amkilde, der henfalder efter følgende skema: Am He Np* He Np. De registrerede toppe tildeles en i forvejen kendt teoretisk energi og dermed kalibreres detektoren. Identificering af stoffer i acceleratoren: I denne deløvelse ændres topenergien for røntgengeneratoren. Dermed vil der ikke måles forskellige energier på de fotoner, der observeres. Dette ses i spektret som et ophør ved den højeste energi, hvorefter alle kanaler vil vise nul. De karakteristiske toppe benyttes til at finde de stoffer, der er naturlige i selve opstillingen og dermed skal fraregnes i de kommende deløvelser. Bestemmelse af absorbtionsmateriale og koefficient: Til denne del indsættes et folie imellem strålen og detektoren. Der køres først i en fast tidslængde uden folie, hvorefter der køres med samme tidslængde med forskellige folier foran. Stofferne identificeres, og der findes absorbtionskoefficienter for folierne ved valgte spektrumenergier. Masse-absorbtionskoefficienten bestemmes ved at kigge på forholdet mellem intensiteten med og uden folie: hvor I er intensiteten, I folie I0 1 t, t er tykkelsen og er densiteten. Bestemmelse af grundstoffer i forskellige targets: I denne deløvelse rykkes detektoren 90 grader, så vi i stedet for måler på den gammastråling, der bliver reflekteret 45 grader fra target. Ved dette kan vi dermed bestemme mængden af grundstoffer i en bestemt prøve, der sættes i targetholderen. Dette er gjort for adskellige targets og en analyse af spektrene viser de forskellige grundstoffer. Bestemmelse af krystalstruktur: Muskovit isættes som target for røntgenstrålen og et spektrum registreres. På grund af opbygningen af materialet vil der opstå røntgendiffraktion, som registreres i detektoren. Ved at måle afstanden imellem interferenspeaks kan E 0 bestemmes og dermed kan størrelsen d bestemmes. Vi benytter altså Braggligningen for røntgendiffraktion, 1

2 hc d sin n n E hc E n ne 2d sin 2, og ved at rykke rundt på denne opnås ligningen 0, og eksperimentelt kan E 0 bestemmes som nævnt ovenfor. Figur 1: Forsøgsopstilling vist skematisk. DATABEHANDLING Identificering af stoffer i acceleratoren: Nedenfor ses et energispektrum ved spændingen sat til 36. Vi får 3 karakteristiske toppe i dette spektrum og deres energier aflæses til hhv. E 8, 135 E 8, 964 E 3 9, , 2 og De to første energier passer meget godt overens med kobbers K-alfa- og K-betalinjer, hvor K-alfalinjerne i dette tilfælde er mikset sammen til én top. Ud fra dette ses også, at vi har en lille systematisk afvigelse, da alle vores energier ligger en smule højere end de teoretisk opgivne, der for kobber er hhv. E, Cu 8, 040 og E, Cu 8, 904. Den sidste top stemmer meget godt overens med K -linjerne for germanium, men da der ikke optræder nogen tydelig K - linje, kan vi ikke konkludere, at der er germanium til stede. Vi ser blot spor af det. Figur 2: Energispektrum for røntgenstråling med en maksimalspænding på 36. Som det yderligere fremgår af figur 2 ses at Intensiteten falder til 0 ved de cirka ~36. Da den maksimale energi er sat til 36kV vil der ikke komme signaler ud med en højere energi. Dette bekræftes ved kig på spektrene for andre maksimalenergier, hvor spektret stopper ved maksimalenergierne; se figur 3. Figur 3: Energispektrum for røntgenstråling med en maksimalspænding på 24. 2

3 Figur 3.5: Energispektrum for røntgenstråling med en maksimalspænding på 12. Specielt ses en top ved energien 7.5. Denne top ses ikke ved en spænding på 36, men kan svagt anes ved 24. Denne urenhed stammer fra nikkel. Årsagen til nikkelforureningen er at nogen har brugt en for høj strømstyrke hvormed nikkel er blevet overført fra overfladen i generatoren til detektoren som et tyndt lag forurening. Ved små spændinger forventes det at en forholdsvis stor del af strålingen vil blive absorberet af denne nikkelforurening. Derimod forventes der ved store spændinger ikke nogen nikkeltop, da vi når dybere ind i target, hvilket bekræftes ved at kigge på spektrene for højere energier. Bestemmelse af absorbtionsmateriale og koefficient: Der indsættes et folie imellem strålen og detektoren, og det resulterende spektrum sammenlignes med spektrummet uden folie. Ved at optage spektrummet over den samme tid, kan absorptionskoefficienten for foliet bestemmes ved forskellige energier. Nedenfor ses et spektrummet for folie 1: Figur4: Energispektrum for røntgenstråling med en maksimalspænding på 36 hhv. uden afskærmning og med afskærmning. Absorbtionskanten skyldes at er gamma-energien tilstrækkelig stor kan den ionisere atomer i foliet, og derved absorberes kvantet. Dette ses som et brat fald i antallet af tællinger ved en energi svarende til bindingsenergien af stoffet. Fra spektrummet ses at absorptionskanten ligger ved ca. 20, hvilket stemmer overens med bindingsenergien af molybdæn. Nedenfor ses en tabel over absorbtionskanterne og de dertil fundne stoffer: Folie Energi af absorbtionskanter Stof 1 19,984 0,185 Mo 2 25,538 0,185eV Ag 3 11,932 0,185 Au 13,783 0,092 14,431 0, ,240 0,185 ev Sn 5 8,322 0,092 Ni Tabel1: Oversigt over energier for absorbtionskanter. Guld har tre absorbtionskanter pga. at absorbtion til L skallen kan ske med 3 forskellige energier. Sølvs densitet samt tykkelsen af foliet (som er målt) anvendes til at bestemme masse-absorptionskoefficienten, for interessante energier. Dette er vist nedenfor, hvor der for andre stoffer er regnet på samme måde: 3

4 Folie 1 (Ag) / cm 2 /g Folie 2 (Mo) / cm 2 /g 8, ,40 0,42 16,76 0,19 8, ,92 0,39 16,02 0,18 9, ,81 0,35 14,61 0,16 18,7350 3,08 0,06 6,26 0,07 25, ,16 0,26 10,66 0,12 32,1926 8,60 0,16 9,50 0,11 Tabel2: Oversigt over absorbtionskoefficienter. Bestemmelse af grundstoffer i forskellige targets: Ved absorption vil materialer give klare toppe som kan afsløre en lang række grundstoffer i det givne materiale. Hvorvidt toppene er synlige afhænger af spændingen. Den anvendte spænding har for følgende materialer været 36KeV. Der er for alle målinger en top ved Man kunne forvente at der var tale om klor, men kun én top var synlig. Det forventes at må være en fejl forårsaget af højere energier, og der ses derfor bort fra denne top samt de andre toppe som har endnu lavere energi. Vitaminpiller Nedenfor ses et spektrum optaget med vitaminpiller som target. De relevante toppe er indtegnet og en forklaring til tegnene ses øverst til højre. Eksperimentelt har vi bestemt indholdet af grundstoffer til at inkludere calcium, kalium, mangan, jern, kobber, zink, selen og molybdæn, som stemmer overens med de anførte værdier for indholdet. Plastik 8,168 Cu - K 1 8,938 Cu - K 2 23,04 Cd - K 2 K 1 25,97 Cd - K 1 Tabel 3: Oversigt over grundstofindholdet i et plastiktarget. Det fremgår af tabel 3, at vores plastiktarget indeholder kobber og cadmium. Kobberindholdet stammer fra selve røntgengeneratoren og cadmium er et typisk anvendt materiale til at lave visse r plastik. Magnetbånd 4,623 Ti - K 1 Spor af titanium 6,55 Fe - K 1 7,166 Fe - K 1 8,091 Cu - K 1 9,015 Cu - K 1 Tabel4: Oversigt over grundstofindholdet i et magnetbånd.. Som det fremgår af ovenstående tabel 4 indeholder magnetbåndet kobber og jern samt spor af titanium og nikkel. Figur5: Energispektrum for vitaminpillerne. Ifølge etiketten indeholder pillerne: Kalium, calcium, mangan, jern, kobber, zink, selen, molybdæn og iod. Iod ligger udenfor vores spektrum. Specielt ses klor og cadmium. Eftersom alle materialer har indeholdt klortoppen, ser vi bort fra denne fejlkilde. Cadmiumtoppen stammer fra den plastik som pillerne var omgivet af under forsøget. 1-Krone 7,551 Ni - K 1 8,168 Cu - K 1 9,015 Cu - K 2 Tabel 5: Oversigt over grundstofindholdet i en 1-krone. Imod manges overbevisning indeholder en 1-krone altså ikke noget sølv, men består derimod udelukkende af nikkel og kobber, selvom noget af kobberindholdet må stamme fra røntgengeneratoren som tidligere omtalt. 4

5 Metalpind 4,469 Ti - K 1 Tinplade 3,545 Ca - K 1 4,854 Ti - K 1 3,93 Ca - K 1 6,55 Fe - K 1 7,243 Fe - K 1 4,623 Ti - K 1 8,168 Cu - K 1 5,009 Ti - K 1 8,168 Cu - K 1 8,938 Cu - K 1 9,555 Ge - K 1 10,71 Ge - K 1 Tabel 6: Oversigt over grundstofindholdet i en metalpind.. Af tabel 6 fremgår det, at metalpinden indeholdte kobber, jern, titanium og germanium. Kobber og jern er sandsynlige grundstoffer at finde i et sådan target, og germaniumindholdet kan oprinde fra detektoren, da der benyttes en Ge-detektor. Tilsyneladende indeholder metalpinden også spor af titanium. 25,12 Sn - K 2 28,8 Sn - K 1 28,97 Sn - K 2 Mulig top. Tabel 8: Oversigt over grundstofindholdet i en tinplade. Heldigvis er vi kommet frem til, at tinpladen indeholder tin. Udover tin ses spor af titanium, calcium og kobber, hvor sidstnævnte kan stamme fra generatoren. Sølvpapir 6,55 Fe - K 1 Skinnende plade 7,089 Fe - K 1 19,11 Ru - K 2 22,96 Cd - K 2 8,168 Cu - K 1 8,707 Zn - K 1 9,632 Zn - K 2 Tabel 7: Oversigt over grundstofindholdet i en skinnende plade.. Den skinnende metalplade indeholder altså kobber og Zink, hvilket også er at forvente, da pladen havde en metallisk skinnende overflade. På grund af kobberindholdet i generatoren er kobbertoppen højst sandsynligt skabt udenfor pladen og dermed vil den skinnende plade være en ren zinkplade. 26,04 Cd - K 1 Tabel 9: Oversigt over grundstofindholdet i et sølvpapir. Imod alle forventninger er der ikke sølv i sølvpapir. Derimod var der store mængder af jern og Ruthenium og spor af cadmium. Cadmium indholdet stammer fra holderen, der er lavet af plastik. Ruthenium er et metallisk materiale, så med stor sandsynlighed kan det forveksles med sølvpapir. Bestemmelse af krystalstruktur: Target isættes med en vinkel på 45 grader. Dermed opstår symmetri og et diffraktionsmønster registreres på detektoren. Energier for toppe aflæses til: Top nummer E / 8,1 8,9 9,8 10,7 11,6 Differensen imellem disse udregnes, og gennemsnittet tages, hvormed differensenergien bestemmes til E 0,866 0, 035. Herefter kan afstanden 0 imellem lagene i Glimmerkrystallet bestemmes til 5

6 d 1,00 0, 04nm. Den egentlige værdi for dette tal ligger dobbelt så højt, og afvigelsen skyldes, at der ikke registreres det fulde antal diffraktionstoppe i spektret. Figur 6: Intensitetsplot som funktion af kanalnummeret for det første glmmter. På grafen er både plottet med diffraktion og uden diffraktion. På samme måde som for glimmerkrystallen tages for en Sikrystal topenergierne for diffraktionsmønstret og E 0 beregnes som gennemsnittet af differensen for n te og n+1 te peak. Dermed beregnes og størrelsen d bestemmes til E 6,45 0, 07 0 d 1,359 0, 014Å. Igen vil denne værdi ligge for lavt, da der ikke registreres det fulde antal toppe. For Si-krystallen vil der kun blive registreret hver 4. top og vi ligger dermed en faktor 4 for lavt. KONKLUSION Ved brug af en røntgengenerator og tilhørende detektor har vi fundet naturlige forekomster af grundstoffer i generatoren, bestemt absorbtionskoefficient for forskellige folier, lavet grundstofanalyse på forskellige targets samt bestemt lagafstand i to materialer med krystalstruktur. 6

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling Røntgenstråling Baggrund Bølgelængden af synligt lys ligger i området 400-750 nm. Ting med en mindre rumlig udstrækning kan vi ikke se med vores blotte øje. Det betyder, at hvis vi vil se på hvilke atomer

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3

Spektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3 Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Betjeningsvejledning Zircon MT6 Metaldetektor

Betjeningsvejledning Zircon MT6 Metaldetektor Betjeningsvejledning Zircon MT6 Metaldetektor El.nr. 63 98 401 551 Indhold Generelt... 1 Installering af batteri... 1 Bliv fortrolig med instrumentet... 1 Tænd og sluk for instrumentet... 2 Genscanning

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 29 Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 5.1 Indledning Denne øvelse omhandler et fænomen som blandt andet optræder i en ganske dagligdags situation hvor et mekanisk relæ afbrydes. Overraskende

Læs mere

ADDA/ADACDT vejledning

ADDA/ADACDT vejledning ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie.

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Sølvsmedeteknik Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Tidligere brugte man betegnelsen guld- og sølvsmed i flæng og et værksted fremstillede både smykker og

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Opgave 6. Opgave 7. Opgave 8. Peter Harremoës Mat A delprøve med hjælpemidler 15 december 2015

Opgave 6. Opgave 7. Opgave 8. Peter Harremoës Mat A delprøve med hjælpemidler 15 december 2015 Opgave 6 a) Se Bilag 3! b) Funktionen differentieres, sættes lig nul og ligningen løses. g (x) = 0 K ln (x) + K = 0 K ln (x) = K ln (x) = 1 x = e 1. Det stationære punkt har x = e 1. Opgave 7 a) Data indlæses

Læs mere

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær

Læs mere

Slibning af værktøjer til træindustrien

Slibning af værktøjer til træindustrien Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal

Læs mere

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Forsidebillede: En oplyst plexiglasleder hvorpå gruppens navn er skrevet [1] Titel: Optiske fibre Tema: Lysets fysik Projektperiode: 01/09 18/09 2015 Projektgruppe:

Læs mere

Kontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen

Kontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Denne offentliggørelse er udarbejdet af

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

Afleveringsopgaver i fysik

Afleveringsopgaver i fysik Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af

Læs mere

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Transienter og RC-kredsløb

Transienter og RC-kredsløb Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Anke Oberender DHI Afdeling By & Industri Møde i ATV Jord og Grundvand om projekter med forurenet jord Mødenummer 95 Onsdag den 8. maj 2013 Agenda Kategorisering

Læs mere

2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11 Lærer. Pernille Holst Overgaard Lærebogsmateriale. Format 2 Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33-36 Elevbog s. 2-11 Additions måder. Vi kende forskellige måder at Addition arbejder med addition

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Formål: Øvelsens formål er at bestemme indholdet af kobber i metallegeringer, fx i smykker eller i mønter. Dette gøres ved hjælp af spektrofotometri.

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Journal nr.: G207-06093-01 Side 1 af 1 03.07.2007

Journal nr.: G207-06093-01 Side 1 af 1 03.07.2007 G207-06093-01 Prøve ID: 3001 Tørstof 477000 mg/kg VV DS.204/NIR Cadmium

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011 Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.

Læs mere

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT 2002 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Baggrundsoplysninger 1 2.1. Anvendelse af radioaktive kilder i Danmark 1 2.2. Kontrol med radioaktive kilder i

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

Lodning. Dette er tin i stand til. Blyet er ansvarlig for den mekaniske stabilitet i forbindelsen, og for at man kan få loddetin til at flyde.

Lodning. Dette er tin i stand til. Blyet er ansvarlig for den mekaniske stabilitet i forbindelsen, og for at man kan få loddetin til at flyde. Tin har været kendt i mere end 4000 år. under 450 Grader kaldes blødlod, over 450 hårdlod. Loddetin til tagrender og elektronik er en legering af bly og tin. Loddetin klæber ikke til overfladerne, der

Læs mere

AFM Øvelse for gymnasieklasser Atomar kraft Mikroskop (AFM)

AFM Øvelse for gymnasieklasser Atomar kraft Mikroskop (AFM) AFM Øvelse for gymnasieklasser Atomar kraft Mikroskop (AFM) Interdisciplinært Nanoscience center (inano) Aarhus Universitet, december 2006 (redigeret august 2014) Ronnie Vang 1 Formål Denne øvelse har

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012

Læs mere

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i

Læs mere

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Massespektrometri og kulstof-14-datering Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant

Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant Laserscanning af Boy Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant hos AAKJAER Landinspektører. Kunstværket Boy blev skabt af den australske kunstner Ron Muecks i

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx111-FYS/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

Eksponentiel regression med TI-Nspire ved transformation af data

Eksponentiel regression med TI-Nspire ved transformation af data Eksponentiel regression med TI-Nspire ved transformation af data En vigtig metode til at få overblik over data er at tranformere dem, således at der fremkommer en lineær sammenhæng. Ordet transformation

Læs mere

Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks

Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks Modtaget dato: Godkendt: Dato: Underskrift: (Forbeholdt censor) Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks Lasse Overgaard - Studienummer:20053934 Dato: 19. - 30. marts

Læs mere

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1): Lærervejledning Formål Gennem undersøgelsesbaseret undervisning anvendes lineære sammenhænge, som middel til at eleverne arbejder med repræsentationsskift og aktiverer algebraiske teknikker. Hvilke overgangsproblemer

Læs mere

Billedkvalitet kræver gode kabler

Billedkvalitet kræver gode kabler Billedkvalitet kræver gode kabler Når du indstiller dit nye digitale tv, benyt da følgende: Frekvens. 346Mhz/346000KHz Symbolrate. 6900 Modulation. 64 QAM Netværks ID. 0 Her på siden kan du læse mere om

Læs mere

Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1

Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1 Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1 Opgave 1 Af trekanterne ABC og DEF ses ABC med b = 6 og c = 10. Der bestemmes for a. Tallene indsættes Så sidelængden er regnet til 8. For at bestemme

Læs mere

- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010

- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010 Bioakkumulering - af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner Dansk Vand Konference Århus d. oktober 00 Diana A. Stephansen M.Sc.Eng., Ph.D. Studerende - dac@bio.aau.dk Aalborg University Department

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

DNA smeltepunktsbestemmelse

DNA smeltepunktsbestemmelse DNA smeltepunktsbestemmelse Troels Linnet Christine Hartmann Mads Topp 29. november 2006 Resumé DNA smeltepunktet bestemmes teoretisk og praktisk til sammenligning. Ved opvarmning forventes et højere smeltepunkt

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere