Charlotte Sander (A) Hans Nissen (A) Lars Søndergaard (V) Pernille Solvig Graux (V) Ole Bergmann (F) Suzan Daoud (F) Kristian Hegaard (B)

Transkript

1

2 Fredensborg Byråd Ulla Hardy-Hansen (C) 1. viceborgmester Thomas Lykke Pedersen (A) Borgmester Carsten Wulff (V) Per Frost Henriksen (A) Ergin Øzer (A) Charlotte Sander (A) Hans Nissen (A) Pia Bødtker (A) Carsten Nielsen (A) Bo Hilsted (A) Tinne Borch Jacobsen (V) Lars Søndergaard (V) Pernille Solvig Graux (V) Thomas Elgaard Larsen (V) Thomas Bak (V) Preben Goth (V) Hanne Berg (F) Ole Bergmann (F) Suzan Daoud (F) Ebba Anker Nielsen (F) Thomas von Jessen (C) Christian de Jonquiéres (C) Lars Simonsen (B) Kristian Hegaard (B) Flemming Rømer (O) Claus Birkelyng (L) Hossein Armandi (Borgernes stemme) 2

3 Indholdsfortegnelse Beretningsdel - generel Forord... 4 Ledelsens påtegning... 5 Kommuneoplysninger... 6 Økonomisk resultat Årets gang Beretningsdel - fordelt efter udvalg og politikområde Bemærkninger og opfølgning på mål i 2012 drift og anlæg Miljø- og Teknikudvalget Politikområde 1 Natur og Miljø Politikområde 3 Veje og Trafik Plan- og Klimaudvalget Politikområde 4 Kommunale Ejendomme Fritids- og Erhvervsudvalget Politikområde 5 Fritid og Erhverv Børne- og Skoleudvalget Politikområde 6 Skole Politikområde 7 Unge og Integration Politikområde 8 Børn Kultur- og Turismeudvalget Politikområde 9 Kultur og Turisme Social- og Sundhedsudvalget Politikområde 10 Udsatte Børn og Unge Politikområde 12 Sundhed og Forebyggelse Politikområde 13 Pleje og Omsorg Politikområde 14 Handicap og Socialpsykiatri Arbejdsmarkedsudvalget Politikområde 11 Beskæftigelse Økonomiudvalget Politikområde 15 Beredskab Politikområde 16 Borgerservice, administration og politisk støtte Politikområde 17 Finansiering Politikområde 18 Anlæg Hoved- og nøgletal Anvendt regnskabspraksis Regnskabsoversigter og noter Driftsregnskab Balance Noter til driftsregnskab og balance Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand Regnskabsoversigt Tværgående artsoversigt

4 Forord I Fredensborg Kommune er vi optaget af at have en økonomi, hvor der er plads til udvikling og innovation. Og hvor der er plads til at yde en god service til vores borgere uanset om man er barn, ung eller senior. Og uanset i hvilket af vore bysamfund man bor i. Derfor er jeg glad for at kunne præsentere Fredensborg Kommunes regnskab for Regnskabet er i balance og vidner om en kommune med en solid og robust økonomi. De svære år efter kommunesammenlægningen er lagt bag os, og det samme er det store hul, der var i kommunekassen for tre-fire år siden. Fokus har været på en stram økonomistyring og også i 2012 er der overskud på driftsbudgettet. Den gode økonomi giver plads til at tænke nyt og gå nye veje. I 2012 blev vi frikommune og vi har i skrivende stund fået godkendt næsten 40 forsøg. Forsøg der alle har det til fælles, at de skal gøre os fri fra unødige regler og bureaukrati og gerne gøre vores service overfor borgerne bedre. Sikkerheden og trygheden ved en sund økonomi gør også, at vi har mere rum og power til at opfinde nye alternative løsninger. I 2012 vandt Fredensborg Kommune den prestigefyldte innovationspris uddelt af KL. Det var projektet Skolen i Virkeligheden, der blev hædret. Med Skolen i Virkeligheden giver vi eleverne nye perspektiver i læringen. Det gør vi ved at indgå partnerskaber med organisationer, virksomheder og foreninger i det omkringliggende samfund, som så hjælper os med at tilrettelægge en spændende og motiverende undervisning. Den kan fx foregå ude i virkeligheden i en køkkenhave på Krogerup Avlsgaard eller virkeligheden kan flytte ind på skolen i form af eksperter fra Danske Bank, Nordea og SKAT, der underviser i budgetlægning, risikoen ved sms-lån og vigtigheden af at betale skat. Og det virker! Motivationen hos eleverne er helt i top. I det hele taget bliver samarbejde med omverden mere og mere relevant for en kommune som Fredensborg. Hvis vi skal udvikle os, har vi brug for input udefra og når vi skal løfte de meget store opgaver, giver det også god mening at søge finansiel støtte hos andre. Det har vi allerede gjort med succes i Fredensborg Kommune. I 2012 kunne vi udpege vinderprojektet i den store arkitektkonkurrence om Danmarks største klimatilpasningsprojekt. Det ligger ved Usserød Å i Kokkedal og er et partnerskab mellem Fredensborg Kommune, Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Boligselskabet 3b og Boligforeningen Hørsholm/Kokkedal ab. Sammen har vi fundet 118 mio. kroner til opgaven, og de mange penge betyder, at vi kan tillade os at være meget ambitiøse i forhold til de løsninger, vi gerne ser blive realiseret. I 2013 tages det første spadestik til det, jeg tror og håber, kan varsle en ny fremtid ikke bare for boligområderne ved åen og Holmegårdscentret men for Kokkedal som helhed. Samme innovative tankegang ligger bag det helt nye samarbejde med Realdania om Fredensborg Bys fremtid. Her starter vi i år en analyse og en konkurrence om en helhedsplan og et handlekatalog for det historiske område omkring gågaden i byen. Håbet er at vi sammen med lokale borgere, organisationer og interesserede virksomheder kan skabe en finansiel ballast, der gør, at vi også her kan sætte ambitionerne højt, når idéer og visioner skal blive til handling. vidner om en kommune, hvor der er styr på pengene, tryghed omkring økonomien og vilje til udvikling. På Byrådets vegne Thomas Lykke Pedersen Borgmester 4

5 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har dags dato behandlet og aflagt årsregnskab for 2012 for Fredensborg Kommune. Årsregnskabet er en beretning om 2012 og som sådan et supplement til de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet krævede skemaoversigter og regnskabsforklaringer. Årsregnskabet giver i øvrigt efter vores opfattelse at retvisende billede af kommunens økonomiske transaktioner og målopfyldelse i 2012 samt kommunens økonomiske stilling pr opgjort i overensstemmelse med bestemmelserne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem om indregning og måling af regnskabsposter. Vi anser de Transaktioner, der er afspejlet i regnskabet, som værende gennemført i overensstemmelse med gældende love og regler, Byrådets beslutninger og sædvanlig praksis, ligesom de underliggende dispositioner efter vores bedste overbevisning er gennemført under skyldig økonomisk hensynstagen. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at årsregnskabet overdrages til revisionen. Fredensborg Kommune, maj 2013 Thomas Lykke Pedersen Borgmester Kim Herlev Kommunaldirektør Mads Toftegaard Økonomichef 5

6 Kommuneoplysninger Borgmester Thomas Lykke Pedersen Direktørkredsen Kim Herlev Jørgensen, Kommunaldirektør Morten Knudsen, Direktør for Borgerservice, Job og Velfærd Lina Thieden, Direktør for Børn, Kultur og Sundhed Trine Holmberg, Direktør for Miljø, Kommunale Arealer og Digitalisering Revision BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Ringstedvej 18, st. th. DK-4000 Roskilde Tlf.: Kommune Fredensborg Kommune Rådhuset Egevangen 3B 2980 Kokkedal Telefon: Hjemmeside: fredensborgkommune.dk 6

7 Økonomisk resultat 2012 viser overskud på den primære drift på 15,2 mio. kr. Der var planlagt med et underskud på den primære drift på 21,7 mio. kr., svarende til en forskel på 36,9 mio. kr. Resultatet af anlægsvirksomheden endte næsten som oprindeligt budgetteret. Det skyldes, at der fra 2012 til 2013 overføres næsten samme beløb som fra 2011 til Det samlede resultat på drift og anlæg giver et kassetræk på 83,7 mio. kr. Det er 95,1 mio. kr. mindre end i det korrigerede budget. Kassetrækket var planlagt og der var sket en forudgående opsparing hertil. Der er optaget lån for ca. 57 mio. kr. i Samtidig er der afdraget knap 41 mio. kr. på den eksisterende gæld. Netto har der dermed været en forøgelse af kommunens langfristede gæld i 2012 på godt 16 mio. kr. Det bemærkes, at der i 2012 ekstraordinært er optaget et lån på 25 mio. kr. for at imødegå likviditetstabet i forbindelse med overdragelse af Udbetaling Danmark. Samlet bidrager Lån og balanceforskydninger med en forøgelse af likvide midler på 36,0 mio. kr. I korrigeret budget var forventet et kassetræk på 7,5 mio. kr. Årsagen til afvigelserne i forhold til det budgetterede samt uddybende bemærkninger til tabellen fremgår af de følgende afsnit. ØKONOMI Regnskabsresultat 2012 (1.000 kr., løbende priser) Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 I. Det skattefinansierede område Skatter, tilskud og udligning Driftsvirksomhed incl. Statsrefusion Renter og kursregulering Primært driftsresultat Anlægsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område II. Brugerfinansierede område Drift Anlæg Resultat i af lån og balanceforskydninger III. Lån og balanceforskydninger Optagne lån (alm. drift) Afdrag på lån Balanceforskydninger Resultat i af lån og balanceforskydninger Ændringer af likvide aktiver *) *) + forbrug af likvide midler / - forøgelse af likvide midler 7

8 Udviklingen i kassebeholdningen Millioner FREDENSBORG KOMMUNE KASSEBEHOLDNING januar 2012 februar 2012 marts 2012 april 2012 maj 2012 juni 2012 juli 2012 august 2012 september 2012 oktober 2012 november 2012 december 2012 januar Daglig Gennemsnit gennem et år Kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning viser kassebeholdningen beregnet over en periode på 1 år tilbage i tiden. Den 1. januar 2012 var den gennemsnitlige kassebeholdning 111,2 mio. kr. og ved udgangen af 2012 var den vokset til 116,1 mio. kr. I alt er den gennemsnitlige kassebeholdning steget i 2012 med 4,9 mio. kr. Udviklingen i kassebeholdningen fremgår af ovenstående kurve, dels i form af den daglige kassebeholdning samt den gennemsnitlige beholdning. Kasseopbygningen har været planlagt, da kassen skal kunne imødegå dels likviditetstrækket fra overdragelsen af opgaver til Udbetaling Danmark (44 mio. kr. i 2013), dels kassetrækket i regnskab De to forhold vil først fuldt ud kunne ses på den gennemsnitlige kassebeholdning i Det skattefinansierede område Til budgetåret 2012 havde Fredensborg Byråd valgt at benytte sig af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dvs. at Staten garanterer for det beløb som kommunen modtager i skat, tilskud og udligning. Ved valg af statsgaranti (vs. selvbudgettering) er kommunen sikret mod efterreguleringer af indtægterne. Dermed er størstedelen af kommunens indtægter garanteret; svarende til mio. kr. På tilskud og udligning var der 3,5 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret pga. et højere beskæftigelsestilskud. Indtægterne fra grundskyld og dækningsafgifter var 8 mio. kr. lavere i 2012 end oprindeligt budgetteret. Det skyldes at udviklingen i grundværdierne ikke har været så gunstig, som først antaget samt at der er tilbagebetalt uretmæssigt opkrævet grundskyld fra 2001 til Kommunerne er kompenseret under et for fejlen og nettopåvirkningen blev for Fredensborg Kommune 4,9 mio. kr. Endvidere var der merindtægter på selskabsskatterne (1 mio. kr.), forskerskat (2 mio. kr.) samt på dødsbobeskatning (3,5 mio. kr.). Der er budgetlagt med udgifter til renter og kursreguleringer på netto 11,5 mio. kr. Udgifterne blev højere ( 7 mio. kr. ) hovedsageligt pga. indfrielse af to rentesikringsaftaler, hvorved rentebetalingerne er fremrykket til regnskab Derudover har der været yderligere renteudgifter, som følge af ugunstig valutakursudvikling. 8

9 Driftsvirksomhed viser samlede driftsudgifter inklusive statsrefusioner på 2.330,7 mio. kr. Det er 5,9 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret, men 41,7 mio. kr. mindre end det korrigerede budget på 2.372,4 mio. kr. Resultatet er normalt lavere end det korrigerede budget pga. overførsler mellem årene. Mindreforbruget fordeler sig på flere politikområder heraf kan nævnes: Kommunale Ejendomme (5,8 mio. kr.), Børn (9,4 mio. kr.), Pleje og omsorg (8,2 mio. kr.) samt Borgerservice, administrativ og politisk støtte (13,8 mio. kr.). Hertil kommer merforbrug på andre politikområder fx Udsatte Børn og Unge (5,4 mio. kr.) samt på Handicap og Socialpsykiatri (8,2 mio. kr.). En mere detaljeret gennemgang af de enkelte politikområders resultat for 2012 fremgår i de kommende afsnit i beretningen. Her er der for hvert politikområde en forklaring til regnskabsresultat samt opfølgning på områdets mål og kvalitetskrav for Servicerammen (inklusiv aktivitetsbestemt medfinansiering)viser for 2012 et resultat på 1.917,4 mio. kr., hvilket er 17,5 mio. kr. under oprindeligt budget og 51 mio. kr. under korrigeret budget. De automatiske overførsler fra 2012 til 2013 fordeler sig med 22,2 mio. kr. på områder med 100 pct. overførsel og 26,6 mio. kr. på områder med 5 pct. overførsel på mere og mindreforbrug. Hertil kommer -0,06 mio. kr. efter ansøgning. Det resulterer i en samlet overførsel fra 2012 til 2013 på i alt for 48,7 mio. kr. på driftsbudgettet. ØKONOMI Overførsler (mio. kr.) Til 2012 Til 2013 Mer/mindreforbrug på 5 % 38,9 26,6 100 % overførsel 17,5 22,2 Ansøgning 4,1-0,1 I alt overførte driftsbevillinger til næste år 60,5 48,7 Anlægsvirksomhed Anlægsområdet viste et resultat på 98,9 mio. kr, mod et korrigeret budget på 158,8 mio. kr. En afvigelse på 49,9 mio. kr. Det lavere forbrug på anlæg i 2012 skyldes primært: Byggerierne på Lindegården og Lystholm blev forsinket grundet vejrlig På de to byggerier var der i 2012 samlet afsat et korrigeret budget på 27,6 mio. kr. Forbruget viser samlet et mindreforbrug på 17 mio. kr. som følge af forsinkelser af byggeriet. Pengene vil blive brugt i starten af Mindreforbrug på vedligeholdelse af bygninger og veje Der har været et mindreforbrug på budgettet til bygningsvedligeholdelse på 7,8 mio. kr. som overføres til Størstedelen det oprindelige budget til vedligeholdelse af kommunens veje er flyttet til Mindreforbruget skyldes at udbud vedr. vejvedligeholdelsen trak ud. Den planlagte vedligeholdelse af vejene igangsættes i Projekter vedr. energirigtige investeringer igangsat Der var i 2012 et samlet budget på 14,1 mio. kr. til energirigtige investeringer i kommunens bygninger. Et par af de igangsatte energiprojekter vil strække sig over længere tid end forventet og afsluttes derfor først i Bl.a. skal der høstes erfaringer med det nye energistyringssystem på den nye skole ved Vilhelmsro. Regnskabet viser derfor et mindreforbrug på 6,4 mio. kr., som overføres til For de øvrige anlægsprojekter ses en mindreforbrug på samlet set 18,7 mio. kr. For hovedparten af disse anlægsprojekter skyldes mindreforbruget forsinkelser pga. vejrlig eller andre anlægsmæssige forskydninger. 9

10 Brugerfinansieret område Ifølge Budget- og regnskabssystemer for kommuner skal der fra og med regnskab 2012 indarbejdes indtægter og udgifter vedr. affaldshåndtering. Dette vedrører det brugerfinansierede område i totaloversigten side 7, men bogføres på politikområde Natur og Miljø. Lån og balanceforskydninger Lån Budget 2012 indeholdt en låneramme på 32,9 mio.kr. I det endelige regnskab 2012 er der optaget lån for samlet 57 mio. kr. Forskellen på 25 mio. kr. er ekstraordinær låntagning til midlertidigt at styrke kassebeholdningen for at modgå det likviditetstræk som overdragelse af opgaver til Udbetaling Danmark medfører. Oprettelsen af Udbetaling Danmark i 2012 indebærer således isoleret set et forventet kassetræk på 44,4 mio.kr. i Med ny låntagning på knap 57 mio. kr. og afdrag på knap 41. mio. kr. blev den langfristede gæld øget med 16 mio. kr. Heri indgår, at der er afdraget med ca. 4 mio. kr. på andre gældstyper end traditionelle lån, det gælder f.eks. gæld til Forsyningen A/S. Balanceforskydninger Balanceforskydninger er forskydninger i likviditeten mellem årene. Fx påvirkes likviditeten i 2012 af regninger der betales i 2011, men som vedrører regnskabsåret I 2012 har balanceforskydninger påvirket likviditeten positivt med 21,4 mio. kr. 10

11 Årets gang var et travlt år, hvor mange nye aktiviteter blev skudt i gang i tæt samarbejde med borgere og lokale interessenter. Her blot et lille udpluk af de væsentligste begivenheder i Fredensborg Kommune i Ny grøn skole i Fredensborg I løbet 2012 blev den nye skole ved Vilhelmsro i udkanten af Fredensborg indflytningsklar. Ved årsskiftet kunne lærere og elever flytte ind på en smuk skole, der samtidig er en af Danmarks mest miljø- og energirigtige. Det er lykkedes at skabe en skole, der med sin beliggenhed tager udgangspunkt i skovens rum, således at der er sammenhæng mellem bygninger, lysninger og gårdrum. Skolen rummer ca. 500 elever fra 6. til 9. klasse og bliver en af de to afdelinger i Fredensborg Skole. Nyt idrætscenter i Humlebæk Byrådet vedtog, at der skal etableres et idrætscenter i Humlebæk Syd, som skal indeholde en ny tennishal og en ny idrætshal. Sammen med den eksisterende Langebjerghal skabes rammerne for et samlet idrætscenter, der mærkbart skal forbedre faciliteterne for idræts- og foreningslivet i Humlebæk. Der er afsat 36,8 mio. kr. til byggeriet, som forventes igangsat i Ny ungdomsklub i Kokkedal I januar åbnede en ny ungdomsklub i Kokkedal for lokale unge mellem 13 og 18 år. Den nye ungdomsklub, Kokpit, har hjemme i lokalerne i det tidligere Kvarterhus i Kokkedal. Vinder fundet i Klimaprojekt Kokkedal Danmarks største samlede klimatilpasningsprojekt til 118 mio. kr. er i fuld gang i Kokkedal. I 2012 blev der afholdt arkitektkonkurrence og et vinderprojekt er udpeget. Vinderprojektet kombinerer klassisk klimatilpasning med byudvikling. Det skal både løse problemer med regnvand, skabe flere møde- og aktivitetssteder og i det hele være med til at gøre Kokkedal til et mere attraktivt sted at bo. Første spadestik bliver taget i sensommeren Super-Tanker Fredensborg Kommune har en ambition om at have landets laveste ungdomsarbejdsløshed. Byrådet har vedtaget en plan med 24 konkrete initiativer. Et af disse initiativer er Super-Tanker, der er et tilbud til de unge, der lige har sluppet folkeskolen og som ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Bedste jobcenter i Østdanmark I de tre første kvartaler af 2012 blev kommunens jobcenter kåret til det bedste øst for Storebælt. Jobcentrene bliver målt på de såkaldte fire ministermål; - begrænse ungdomsledigheden, få ledige med mere end tre måneders ledighed i job, få flere ledige med anden etnisk baggrund end dansk i job og uddannelse og begrænse tilgange af ledige til permanente forsørgelsesydelser. Innovationspris Kommunernes Landsforening valgte i 2012 Fredensborg Kommune som vinder af Innovationsprisen. Prisen blev givet for projektet Skolen i Virkeligheden, der er en lang række partnerskaber med lokale, nationale og internationale virksomheder, foreninger og organisationer. Projektet skal øge elevernes motivation og byder blandt andet på dyrkning af grøntsager, undervisning i risikoen ved SMS-lån samt besøg i Kina. Test en elbil Sammen med elbiloperatøren Clever A/S og med støtte fra bl.a. Region Hovedstaden, Trafikstyrelsen og Energistyrelsen samt Fredensborg Forsyning blev der i 2012 stillet elbiler til rådighed for borgerne. I alt 60 familier får i 3 måneder mulighed for at teste en el-bil. Det landsdækkende projekt har til formål at opsamle og dele viden og erfaringer fra testkørsler på tværs af kommunegrænser. Klimamesse Fredensborg Kommune vil være grøn. Kommunen går foran med klimainvesteringer i Kommunens bygninger, bilpark mv. Men hvis indsatsen rigtig skal nytte noget skal kommunens borgere også med og rigtig mange er allerede godt i gang hjemme. For at inspirere her til blev der i starten af november afholdt en klimamesse på Fredensborg Kommunes rådhus. Det var en velbesøgt og succesfyldt klimamesse, der satte fokus på, hvordan man kan spare på energien derhjemme. Der var konkret rådgivning om klima- og energireno- 11

12 vering, og messen er fulgt op med en brochure, som informerer om emner som jordvarme, fjernvarme, solenergi, isolering, regnvand mv. Velfærdsteknologi Fredensborg vil i de kommende år udvide brugen af velfærdsteknologi i plejesektoren. Der har været nedsat et borgerpanel, som i 2012 diskuterede, hvordan teknologier som robotstøvsugere, svingbare vaske og genoptræning via fladskærme går hånd i hånd med det gode liv. Og der var stor opbakning til brugen af velfærdsteknologi. Det samme var tilfældet på den messe om emnet, kommunen var vært for i starten af Løbende gennem 2012 blev der også iværksat en række velfærdsteknologiske projekter, hvoraf nogle allerede er implementeret i driften. Regentjubilæum Dronningens regentjubilæum i 2012 blev fejret og sat på dagsordenen i alle fire bysamfund. Plejecentrene fejrede jubilæet med gratis kransekage. Børnehaverne i kommunen havde lavet særudstillinger i anledningen af regentjubilæet. Og Dronningerunden en 40 kilometer lang cykelrute i kommunens naturskønne omgivelser - blev indviet ved en ren folkefest. Digitalisering i daginstitutionerne I løbet af 2012 blev en ny digital platform Mit børnehus afprøvet i flere af kommunens daginstitutioner. Ved årsskiftet 2012/13 er Mit Børnehus udbredt til kommunens 36 daginstitutioner. Forældrene kan nu logge sig på og få adgang til informationer om deres barns institutionsliv såsom ture, aktiviteter, pædagogik, nyheder mv. Herudover er der billeder og beretninger fra dagligdagen og det vil være muligt at kommunikere med personalet i institutionerne. 12

13 Bemærkninger og opfølgning på mål i drift og anlæg I de følgende afsnit vil hvert udvalg og de politikområder, der hører under udvalget blive beskrevet. Idet der for hvert bevillingsområde vil blive fulgt op på mål og kvalitetskrav for Områderne vil desuden følge op på regnskabsresultatet og afgive bemærkninger til hovedlinjerne i det økonomiske resultat. Opfølgningen på målene tager sit områdets valgte mål fx fra perspektivnotaterne for Hvert politikområde har således fulgt op på mål for Økonomiopfølgningen er foretaget på de store linjer og forklarer således markante afvigelser i forhold til korrigeret budget beskrives. Fredensborg Kommune har valgt at indbygge en besparelse i prisfremskrivningen. Således at udgangspunktet er KL s skøn til pris- og lønudviklingen med korrektion på visse prisfremskrivninger. Politikområde 17 Finansiering dækker primært over kommunens lån, renter, skatter, tilskud og udligning mv. hvilket ligger ud over drift og anlæg. Overførslerne fra 2012 til 2013 bliver behandlet sideløbende med regnskabet og foreligger derfor ikke i vedtaget form. Beretningen forholder sig ikke til hvor stor en andel af resultatet 2012 overførslerne udgør. Budget 2012 er korrigeret med 60,56 mio. på driften og med 35,419 mio. kr. på anlæg, som følge af overførslerne fra Følgende tabel viser det overordnede resultat af regnskab 2012 fordelt på politikområderne 1 til 18. ØKONOMI Alle politikområder (1.000 kr.) Opr. vedt. Budget 2012 Korr. vedt. Budget 2012 Regnskab 2012 Afvigelse mellem korrigeret budget og regnskab 2012 Forbrugsprocent 2012, % 1 Natur og miljø % 3 Veje og trafik % 4 Kommunale ejendomme % 5 Fritid og erhverv % 6 Skole % 7 Unge og integration % 8 Børn % 9 Kultur og turisme % 10 Udsatte børn og unge % 11 Beskæftigelse % 12 Sundhed og forebyggelse % 13 Pleje og omsorg % 14 Handicap og socialpsykiatri % 15 Beredskab % 16 Borgerservice, administrativ og politisk støtte % 17 Finansiering % 18 Anlæg % Politikområderne total % Heraf brugerfinansieret område Eksklusive anlæg og brugerfinansieret: Driftsresultat % 13

14 Miljø- og Teknikudvalget kr Natur og Miljø Miljø- og Teknikudvalget Korrigeret Budget 2012 Veje og Traik Miljø- og Teknikudvalget behandler sager på politikområderne Natur og Miljø samt Veje og Trafik. Udvalgets samlede budget var i 2012 på 81,8 mio. kr. fordelt med 4,7 mio. kr. til Natur og Miljø og 77,1 mio. kr. til Veje og Trafik. viser et samlet forbrug på 91 pct. for udvalget. Fordelt med et forbrug på 31 tusinde kr. på Natur og Miljø og 74,6 mio. kr. på Veje og Trafik. Hvert politikområde er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Miljø- og Teknikudvalget 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 1% Natur og Miljø 97% Veje og Traik Forbrugs-% 14

15 Politikområde 1 Natur og Miljø Området dækker natur og miljø, samt klima. Natur og miljø varetager kommunens myndighedsbehandling indenfor natur- og miljøområdet, den generelle naturplejeindsats, vedligeholdelse af vandløb i kommunen, samt kommunens klimatilpasning. Myndighedsbehandlingen omfatter bl.a. planlægning, tilsyn, godkendelser, tilladelser, dispensationer og anden sagsbehandling efter miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, jordforureningsloven, miljømålsloven, vandforsyningsloven, varmeforsyningsloven mv. Natur- og miljøpolitik - Vi arbejder for et rent vandmiljø - Vi sikrer en mangfoldig natur og et rigt plante- og dyreliv - Vi sikrer borgerne mulighed for at færdes i naturen og opleve naturens mangfoldighed - Vi sikrer et rent miljø Klima- og energipolitikken - Vi reducerer kommunens CO2-udledning både som geografisk område og som virksomhed - Vi håndterer klimaforandringer og udnytter vand som positiv ressource Målopfølgning 2012 Vand- og naturplaner Mål: At der udarbejdes en handleplan for implementering af de statslige vand- og naturplaner. Handleplanen er udarbejdet som planlagt, men kan ikke implementeres, da vandplanerne er erklæret ugyldige. Nye vandplaner forventes at foreligge i 2013, hvorefter den udarbejdede handleplan skal revideres. Handleplanen beskriver de tiltag kommunen skal gennemføre for at leve op til kravene i Vandplanerne. Planens initiativer skal være gennemført inden Naturstrategi Mål: At kommunen udarbejder en Naturstrategi. Forslag til Naturstrategi er udarbejdet og har været forelagt politisk i 2012 og vedtages endeligt i 2013 efter en gennemført høringsperiode. Handlingsplaner for naturkvalitet og naturpleje er påbegyndt. 15

16 Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Mål: At indsatsen mod bestanden af Kæmpe-Bjørneklo både på private og offentlige arealer påbegyndes så snart bestande opdages. Kæmpe- Bjørneklo skal i videst muligt omfang være udryddet i kommunen i Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo er under implementering. Kampagne gennemført i sommeren 2012, hvor der efterfølgende er sendt 46 varsler om påbud, 12 påbud og 3 politianmeldelser. Indsatsen fortsætter de kommende år. Økonomiopfølgning 2012 For Natur og miljø var det oprindelige budget for 2012 på 4,3 mio. kr. Dette blev i årets løb korrigeret til 4,7 mio. kr. I slutningen af 2012 modtog politikområdet en indbetaling fra EU vedr. Life-projektet på 2,8 mio. kr. Dette betyder at regnskabet viser et samlet resultat på 2,1 mio. kr. og dermed et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Men Life-projektets 2,8 mio. kr. skal først bruges i Fredensborg kommune har i regnskab 2012 indarbejdet indtægter og udgifter vedr. affaldshåndtering ifølge Budget- og regnskabssystemer for kommuner. Der er bogført indtægter for 45 mio. kr. og udgifter for 43 mio. kr., svarende til en nettoindtægt på 2 mio. kr. Affaldsområdet er underlagt hvile i sig selv princippet, indtægten kan derfor ikke bruges til andre formål i kommunen men skal betales tilbage til borgene over de kommende år i form af lavere takster. Alle opgaver med håndtering af affald og opkrævning af betaling foretages af Fredensborg Forsyning. Ses der bort fra Life-projektet samt det brugerfinansierede område der er bogført vedr. affalds håndtering ville politikområdets resultat være på 4,7 mio. kr. og dermed ville der være balance mellem korrigeret budget og resultat. ØKONOMI Natur og Miljø (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Bærbare batterier Fælles formål Ordninger for dagrenovation mv Skadedyrsbekæmpelse Vedligeholdelse af vandløb Vej vedligeholdelse m.v Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv Politikområdet total

17 Politikområde 3 Veje og Trafik Området omfatter den trafikale infrastruktur samt busdriften. Infrastrukturen består af ca. 230 km. offentlige veje, ca. 100 km. stier samt 88 broer og tunneller. Endvidere er der ca. 40 km. private fællesveje, hvor kommunen er vejmyndighed. De offentlige veje er klassificerede efter vejenes funktion. Busdriften omfatter 9 buslinjer, 2 natbuslinjer, der har fast køreplan, samt en telebus, der rekvireres efter behov. Budget for kollektiv trafik omfatter også betaling for handicapkørsel udført af Movia. Der udarbejdes i 2013 en trafikpolitik, der bl.a. tager udgangspunkt i at: - Vej- og stinettet skal opleves som vel vedligeholdt og trafiksikkert og tilpasset trafikkens art og omfang. - Den kollektive trafik skal styrke de store passagerstrømme og samtidig sikre en minimumsbetjening af de tyndere befolkede dele af kommunen. - Cykeltrafikkens andel af transporten i kommunen skal øges. Målopfølgning 2012 Vejinfrastruktur Mål: Der er skabt et operationelt grundlag for prioritering af indsatsen på drift- og vedligeholdelsen af vejinfrastrukturen. Materiel til vintertjenesten udskiftes løbende efter det økonomisk optimale tidspunkt. De tidligere etablerede samarbejdsteams omkring vejdrift- og vejvedligeholdelsesopgaverne har fortsat. Sideløbende er der i 2012 påbegyndt drøftelser med Helsingør Kommune om etablering af Nordsjællands Park og Vej. Der er udarbejdet en oversigt over vintertjenestens materiel, herunder alder og stand. Nye saltspredere er indkøbt. Vintertjenesten har været i udbud. På andre opgaver (fejning, brøndtømning) er indhentet underhåndsbud. 17

18 Vejbelysning Mål: Omkostningen til vejbelysningen skal minimeres. Indledende arbejde er igangsat og der arbejdes videre med omkostningsminimeringen i Den kollektive trafik Mål: Der skal skabes balance mellem betalingen til Movia og kommunens budget. Den vedtagne strategiplan for busdrift fokuserer på de større pendlerstrømme. Med de justeringer som er gennemført i 2012 har dette bl.a. medført at der er overensstemmelse mellem forbrug og budget i Økonomiopfølgning 2012 Veje og Trafik havde et oprindeligt budget på 72,1 mio. kr. Dette blev i årets løb korrigeret til 77,0 mio. kr. Korrektionen ligger hovedsageligt på vejafvandingsbidraget. Regnskabet viser et samlet forbrug på 74,6 mio. kr. viser således et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. 25 % af mindreforbruget skyldes, at et projekt vedr. bevaringsværdige bygninger i kommunen ikke blev iværksat i Mindreforbruget stammer derudover fra vejafvandingsbidrag til Fredensborg Forsyning samt trafiksikkerhed. ØKONOMI Veje og Trafik (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Andre faste ejendomme Belægninger mv Busdrift Byfornyelse Driftsbygninger og -pladser Erhvervsejendomme Fælles formål Grønne områder og naturpladser Offentlige formål Sandflugt Ubestemte formål Vejvedligeholdelse mv Vintertjeneste Politikområdet total

19 Plan- og Klimaudvalget Plan- og Klimaudvalget kr Kommunale Ejendomme Korrigeret Budget 2012 Plan- og Klimaudvalget behandler sager fra politikområdet Kommunale Ejendomme. Udvalgets samlede budget var i 2012 på 86 mio. kr. viser et samlet forbrug på 93 % for udvalget. Med et forbrug på 80,2 mio. Politikområdet er nærmere beskrevet i følgende afsnit. Plan- og Klimaudvalget 100% 80% 60% 40% 20% 0% 93% Kommunale Ejendomme Forbrugs-% 19

20 Politikområde 4 Kommunale Ejendomme Politikområdet omfatter drift og vedligeholdelse af de 160 ejendomme, som bl.a. huser kommunens institutioner (skoler, haller, daginstitutioner, plejecentre mv.) og faciliteter. Samlet ca m2 bygninger samt udearealer. Driften vedrører blandt andet: Bygningers tekniske installationer Klimaskærm Sikkerhedsarbejder på legepladser (ved skoler og institutioner) Indvendig vedligeholdelse af nagelfast udstyr (ved skoler og institutioner) Fælles rengøringsaftaler Risikostyring Energistyring Tilsyn med til og fraflytning af Kommunale udlejningsejendomme Budgetansvaret er forankret i afdelingen Kommunale Ejendomme, som har det overordnede ansvar for varetagelsen af opgaver i samarbejde med de enkelte institutioner og et antal eksterne leverandører. Kommunale Ejendomme står for energioptimering, bygningsgennemgang og tilstandsbeskrivelse af de kommunale bygninger. Drifts og vedligeholdelse samt anlægsarbejder i samarbejde med eksterne rådgivere og entreprenører. Kommunens bygninger skal vedligeholdes på et niveau, så de fremstår tidssvarende og i funktionel stand til de konkrete anvendelsesformål. Indeklima prioriteres højt i vedligeholdelsen af vores bygninger. Renovering og nyindretning skal ske med respekt for bygningernes. Nybyggeri skal opføres i høj kvalitet. Bygningerne og udearealerne skal udnyttes optimalt. Udearealerne ved vores bygninger skal fremstå velplejede og vel vedligeholdte. 20

21 Målopfølgning 2012 En ny skole Mål: Elever og lærer kan fraflytte Asminderød pavillonskole efter juleferien 2012 og benytte Ny Fredensborg Skole. I 2012 har byggeriet af vores Ny Fredensborg Skole været i centrum. Det var med stor glæde, at skolen, på trods af en stram tidsplan, kunne indvies til aftalt tid. Energistyring og -optimering Mål: At opnå energibesparelser. Der arbejdes intensivt på flere niveauer, både i organisationen og med eksterne partnere. Overordnet er indsatsen tilrettelagt og gennemført i 3 spor med synergi: Energiledelse via den decentrale energimodel og konstant overvågning af målene Uddannelsen af tekniske personale på skoler og institutioner Første investeringsbølge på 18,5 mio. Gennem hele året er målerne i de enkelte bygninger fulgt og samtidig har samtlige serviceledere på de større bygninger deltaget i et efteruddannelses forløb om tekniske installationer udarbejdet af Centret for Kommunale Ejendomme. Sideløbende er der foretaget investeringer i både jordvarmeanlæg. solceller, solfangere mv. Den samlede indsats har medført en stærk sammenhæng mellem bygningernes drift og gennemførsel af projekter. Det skyldes bl.a. principperne i den decentrale energimodel, hvor økonomien både centralt og decentralt styres via målerprogrammet. I den kommende planlægning skal nye tiltag sættes i gang med henblik på at opnå flere gevinster end blot energibesparelser, f.eks. bedre indeklima og lavere vedligeholdelsesomkostninger på lang sigt. Bygninger generelt Mål: Nedbrud og forfald skal stoppes. Målopfølgning: Der er iværksat screening af de kommunale bygninger for PCB og nyt ventilationsanlæg er implementeret på Humlebæk skole for at forbedre indeklimaet. På institutioner og kulturelle bygninger i Nivå og Kokkedal er tyverialarmer udskiftet i løbet af Udearealer Mål: Fortsat renovering af de kommunale legepladser ved skoler og daginstitutioner. I alt 26 legepladser er gennemgået og renoveret indenfor de seneste år. Samtidig er der udført et analysearbejde for afdækning af mulighederne for at indgå i et bredt samarbejde med Park og Vej i Helsingør. På baggrund af analysen er det konkluderet, at der etableres et fælles Nordsjællands Park og Vej pr 1. januar Arealoptimering Mål: Bygninger og udearealerne skal anvendes optimalt. Med analysen af fritids- og kulturbygningerne er der skabt et overblik over anvendelse af lokaliteterne. Analysen viser væsentlige sæsonudsving i forhold til aktivitetsniveauet, og de færreste faciliteter har samme belægning året igennem. Derudover er der variationer i aktivitetsniveauet i løbet af en uge. Der er mulighed for bedre udnyttelse af bygningerne ved at samle aktiviteter. Økonomiopfølgning 2012 Kommunale Ejendomme havde et oprindeligt budget for 2012 på 78.7 mio.kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 86 mio. kr. Regnskab 2012 viser et nettoresultat på 80.2 mio.kr. viser således et mindre forbrug i forhold til korrigeret budget på 5.8 mio.kr. Mindreforbruget stammer hovedsagelig fra posten Grunde og bygninger med 4,3 mio. kr. Det skyldes dels et mindre forbrug i udgiften til vand, dels at kommunens samlede budget til regulering af de decentrale energibudgettet er samlet på politikområde 4. Da forbruget på energi decentralt 21

22 generelt har været faldende, har det ikke været nødvendigt med regulering af disse budgetter. På posten har endvidere været et mindre forbrug på rengøring, hvilket skyldes reguleringer af arealer og samt færre udgifter til hovedrengøring. I modsat retning trækker et merforbrug på legepladser under Vedligeholdelse af udenomsarealer på i alt 1.1 mio. kr. Endelig blev der ved regnskabsafslutningen i 2011 overført 1.5 mio. kr. vedr. EMO (Energimærkninsordning). Der er i samarbejde med ekstern rådgiver iværksat energimærkning af flere bygninger, men flere skal igangsættes og der står fortsat 1.0 mio. kr. tilbage på puljen. ØKONOMI Kommunale Ejendomme (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Personaleudgifter Aktivitets og materialeudgifter Administrationsudgifter It, Inventar, biler og materiel Leje og leasing af grunde og bygninger Indvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse Vedligeholdelse af udenomsarealer Skatter og afgifter El Vand Varme Renovation Forsikringer Rengøring Salg af produkter og ydelser m.m Huslejeindtægter Tilskud stat, private og andre Interne regninger Øvrige indtægter Budgetjusteringer Overførsler fra tidligere år Politikområdet total

23 Fritids- og Erhvervsudvalget Fritids- og Erhvervsudvalget behandler sager fra politikområdet Fritid og Erhverv. Udvalgets samlede budget var i 2012 på 27,8 mio. kr. viser et samlet forbrug på 90 % for udvalget. Med et forbrug på 25,1 mio. Politikområdet er nærmere beskrevet i følgende afsnit. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fritids- og Erhvervsudvalget 90% Fritid og Erhverv Forbrugs-% 23

24 Politikområde 5 Fritid og Erhverv Området dækker ud over fritid og erhverv også folkeoplysning og Nivå Havn. Fritid dækker drift og administration af kommunale og selvejende haller, idrætsanlæg og foreningshuse, fritidsaktiviteter samt Fritidsbutik. Det folkeoplysende område omfatter tilskud til foreninger, aftenskoler, lokaleudlån og aktiviteter. Fritidsfaciliteter omfatter udover skoleidrætsanlæg og selvejende anlæg faciliteter som Nivå Havn, 4 fodboldanlæg (Karlebo Idrætsanlæg, Karsemosegaard, Humlebæk Stadion / Bannebjerggaard, Fredensborg Stadion), 1 Atletikstadion (ved Fredensborg Stadion), 3 Idrætshaller (Humlebæk Hallen, Fredensborg Hallen og Egedalshallen), 5 tennisanlæg (Mikkelborg, Græstedgaard, Kastanievej, Gl. Strandvej og Karlebo tennis), 1 motocrossanlæg (Kejserdal) samt foreningshuse og fritids/klubhuse. Erhvervsområdet dækker primært rådgivning af virksomheder og iværksættere gennem den lokale erhvervsservice via Erhverv.Net og Væksthuset. Herudover dækker området Erhvervsrådet som forum til dialog mellem erhvervslivet og Byrådet. Politikområdet er omfattet af Kultur og Idrætspolitikken, Folkeoplysningspolitikken samt Erhvervs og Turismepolitikken. Kultur- og Idrætspolitikken: Folkeoplysningspolitikken sikrer rammerne for et aktivt fritidsliv samt understøtter samarbejde på tværs og samspil med de øvrige områder i kommunen. Anerkende og værdsætte de frivilliges folkeoplysende indsats og inddrage deltagere i relevante beslutningsprocesser. Erhvervs- og Turismepolitikken: Fredensborg Kommune vil være en attraktiv bosætningskommune med attraktive rammer for detailhandelen samt tiltrække og opmuntre iværksættere og videnbaserede virksomheder. Der er fokus på turisme og fremme af et godt og frugtbart samarbejde med erhvervslivet. Målopfølgning 2012 Opfølgning på politiske målsætninger indenfor politikområdet er beskrevet nedenfor. Folkeoplysning Mål: Revision af kommunens støtteregler efter folkeoplysningsloven (Fredensborg Reglerne) i 2011 gældende fra 2012, så reglerne bliver mere gennemsigtige og forståelige for dermed at opnå større brugertilfredshed. Revisionen blev gennemført i 2011 med virkning fra Erhverv Mål: Erhverv.net og Væksthuset skal benyttes mere. Væksthuset skal gennemføre flere vækstforløb. Erhvervsrådet skal fortsat inddrages og der skal skabes bedre kontakt til erhvervslivet bla. for at forbedre rammevilkårene. På erhvervsområdet er der i 2012 sket en markant stigning (+ 40 pct.) i antallet af rådgivningsforløb for iværksættere og mindre virksomheder. Derudover har Fredensborg Kommune igangsat en dialog med en række aktører herunder Dansk Industri om rammevilkårene for erhvervslivet i Fredensborg Kommune. Her har der særligt været fokus på omkostningsniveauet for virksomhederne. Fra budget 2013 er der efterfølgende sket en nedsættelse af byggesagsgebyrerne og dækningsafgiften ligesom affaldsgebyrerne nedsættes. I Erhvervsrådet har der været en temadrøftelse om dialogen mellem erhvervslivet og byrådet, og der var i udstrakt grad tilfredshed hermed. Der har i 2012 også været gennemført virksomhedsbesøg med borgmesteren og udvalgsformænd hos Aarstiderne, der vandt erhvervsprisen i 2012, og Dyrstrøm VVS i Humlebæk. Virksomhedsbesøgene fortsætter i

25 Økonomiopfølgning 2012 Fritid og Erhverv havde et oprindeligt nettobudget på 26,6 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 27,8 mio. kr. viser et nettoresultat på 25,1 mio. kr. viser således et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 2,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at ekstraordinære vedligeholdelses- og genopretningsarbejder, som var planlagt udført i slutningen af 2012, ikke kunne gennemføres i 2012 pga. vejrlig. Det drejer sig bl.a. om ekstraordinær vedligehold og genopretning af Fredensborg Stadion og Humlebæk Stadion (Baunebjerggaard) til et samlet beløb på ca. 0,4 mio. kr. Opgaverne udføres i Under andre kulturelle opgaver er der et mindreforbrug på 0,9 mio. kr., som primært dækker over et mindreforbrug på det fireårige Projekt Fritidsbro (støttet af SATS-puljemidler) på 0,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en periodeforskydning mellem udgifter og indtægter. Der er 100 pct. overførsel af uforbrugte projektmidler til ØKONOMI Fritid og Erhverv (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Andre faste ejendomme Andre fritidsfaciliteter Andre kulturelle opgaver Erhvervsservice og iværksætteri Folkeoplysende voksenundervisning Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsforbundet Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Fælles formål Lokaletilskud Lystbådehavne m.v Museer Stadion og idrætsanlæg Teatre Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv Politikområdet total

26 Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget kr Korrigeret Budget 2012 Skole Unge og Integration Børn Børne- og Skoleudvalget behandler sager fra politikområderne Skole, Unge og Integration samt Børn. Udvalgets samlede budget var i 2012 på 650,8 mio. kr. fordelt med 388 mio. kr. på Skole og 24 mio. kr. på Unge og Integration samt 238,9 mio. kr. på Børn. viser et samlet forbrug på 98 % for udvalget. Fordelt med et forbrug på 383,4 mio. kr. på Skole, 23,7 mio. kr. på Unge og Integration og 229,5 mio. kr. Hvert politikområde er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Børne- og Skoleudvalget 100% 99% 98% 97% 96% 95% 99% 99% Forbrugs-% 96% 94% Skole Unge og Integration Børn 26

27 Politikområde 6 Skole Skoleområdet omfatter kommunens folkeskoletilbud for børn og unge i alderen fra 6 til 16 år. Budgettet dækker ud over folkeskolerne incl. specialområdet og PPR, kommunale og regionale specialskoler, bidrag til statslige og kommunale skoler og efterskoler samt befordring af elever på almen- og specialområdet. Der er 6 folkeskoler i Fredensborg Kommune, en fælles 10. klasses skole med Helsingør Kommune samt en specialskole for autistiske elever. Der er ca børn og unge i alderen 6-16 år pr. 1. januar 2013, heraf går de elever i en kommunal folkeskole i kommunen. Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 720 elever og der er gennemsnitlig 22 elever i hver klasse. Børn og unges læring skal understøttes af alsidige læringsmiljøer og af kompetente og nærværende medarbejdere. Børns sociale, faglige og personlige udvikling skal understøttes gennem leg og eksperimenter Læring skal integreres i de pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddene Børn og unges selvværd og faglige niveau skal sikres gennem innovative og eksperimenterende læringsmiljøer og små succeser. tilbyde differentieret og alsidig undervisning i skolerne De unge skal motiveres til at tage en ungdomsuddannelse Målopfølgning 2012 Opfølgning på politiske målsætninger indenfor politikområdet er beskrevet nedenfor. Skolefusion Mål: Skolerne skal være fagligt og økonomisk bæredygtige. Desuden skal der tages højde for faldende børnetal over de næste ti år Pr. 1. august 2011 blev de 12 folkeskoler fusioneret til 6 skoler. Der er i 2012 implementeret en besparelse på 4 mio. kr. på området som konsekvens af den ændrede skolestruktur. På trods af besparelsen har skolerne formået at øge timetallet og skolerne lever i 2012 op til undervisningsministeriets vejledende timetal på alle klassetrin. Skolerne har desuden arbejdet med implementering af ny skolestruktur jf. deres fusionsplaner for fælles mål, kultur, traditioner og profil. Fredensborg Kommunes skoler har reduceret energiforbruget med 10 %. Ved at ændre børn og unges klimavaner, påvirkes også deres familiers klimavaner. Børn og unge er fremtidens klimagenerationer, så når børn lærer om klima- og energioptimal adfærd, lønner det sig langt ind i fremtiden. Skoleudviklingsstrategi Mål: At gøre læring mere motiverende og bedre tilpasset læringsstile og den enkelte elev. Digitalisering: Tablets er meget intuitive i deres brug. I 2012 har indsatsen primært været at opnormere skolernes trådløse netværk og indførelse af tablets i skolerne. Faglighed og inklusion: Der er i kommunen udarbejdet og vedtaget politiske målsætninger for specialundervisningen på skolerne i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune tilrettelægger specialundervisningen således, at den enkelte elevs udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i den almindelige folkeskole og i elevens nærmiljø. Der er i 2012 sket øget kompetenceudvikling indenfor området, og den enkelte skole evaluerer løbende på effekten af de indsatser, der er igangsat. Sundhed Mål: At øge fokus på sundhed på skolerne så eleverne får tillært gode kost-, bevægelses- og hygiejnevaner og elevfraværet nedbringes. 27

28 Der etableres idrætsprofiler på flere skoler, og der er gennemført en hygiejneindsats med fokus på håndvask på skolerne. Der er etableret både naturskole og udeskole for alle elever herunder specialklasserne. Skolen i virkeligheden Mål: At give eleverne nye perspektiver i læringen. Perspektiver, som handler om den virkelighed, der omgiver eleverne uden for skolegården. Målopfyldning: Fredensborg Kommune vandt i 2012 Kommunernes Landsforenings store innovationspris for skoleområdets indsats omkring indgået partnerskaber med virksomheder, organisationer og foreninger. Partnerskaber der handler om alt fra dyrkning af gulerødder i egne køkkenhaver til undervisning fra bankfolk samt embedsmænd fra SKAT om budgetlægning og risikoen ved sms-lån. Blandt partnere er: KL, Naturstyrelsen, Danmarks Jægerforbund, DN, Nordea, Danske Bank, Haver til Maver, Louisiana, Skat, Københavns Universitet, Nano-Science Center, Kinas ambassade, Experimentarium, Novo Nordisk, Bestseller, Fredensborg Arkiverne, Ungecenter, Vævepigerne, Friluftsrådet, Møllelauget, Ringovnen i Nivå, Gang i Fredensborg, Skovskolen, Nordeafonden, Esrum Møllegård, Grønt Råd, Rungsted Gymnasium, Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør og Øresundsakvariet. Økonomiopfølgning 2012 Politikområde 6 - Skole havde et oprindeligt nettobudget på 385 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 388 mio. kr. Regnskab 2012 viser et nettoresultat på 383,4 mio. kr. viser således et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 4,6 mio. kr. svarende til ca. 1,2 % Mindreforbruget fordeler sig med 3,3 mio. kr. på det rammestyrede område og 1,3 mio. kr. på det indsatsstyrede område. Regnskabsresultatet på det rammestyrede område fordeler sig med et mindreforbrug på: 1,9 mio. kr. på Skoler 0,1 mio. kr. på Fællesområde 0,4 mio. kr. på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 0,4 mio. kr. på Støttepædagogkorpset Endvidere har der været et mindreforbrug på Ullerødskolen på knap kr. Skolen har dermed afviklet deres gæld et år før aftalt. Skolernes uforbrugte midler skyldes opsparing til opgradering af og større indkøb af IT-løsninger og materiel. Det indsatsstyrede område går ud af regnskab 2012 med et mindreforbrug på ca. 1,3 mio. kr. ØKONOMI Skole (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Befordring af elever Bidrag til statslige Efterskoler og ungdomskoler Folkeskoler Fælles formål Kommissioner, råd og Kommunale specialskoler Pædagogisk psykologi Stadion og idrætsanlæg Syge- og hjemmeunder Indsatsstyrede område Kommunale specialskoler Specialpædagogisk bistand Specialundervisning Politikområdet total

29 Politikområde 7 Unge og Integration Området har ansvaret for en række forskellige aktiviteter: Koordinering og udvikling af Ungecenters aktiviteter og undervisningstilbud SSP Fredensborg Ungdomsskole almen undervisning og andre aktiviteter for unge Drift af ungdomsklubområdet (3 ungdomsklubber i kommunen samt en række andre klublignende tilbud for unge) Møllevejens Skole et alternativt undervisningstilbud for unge fra 8. klasse Budgetansvar for Fredensborg Kommunes andel af UU Øresund, et vejledningssamarbejde med Helsingør Kommune De boligsociale helhedsplaner, Nivå Nu, Kokkedal på Vej samt helhedsplan for Enebærhaven i Humlebæk Fredensborg Kommunes samlede integrationsområde, herunder Partnerskabsaftale med Integrationsministeriet. - Fredensborg Kommune prioriterer den tidlige, forebyggende indsats i arbejdet med børn og unge - Vi gør en ekstra indsats for at få flere minoritetsunge i uddannelse - Vi nedbringer antallet af unge kriminelle med anden etnisk baggrund - Vi stimulerer førskolebørns udvikling - Vi støtter nytilkomne udlændinge - Vi får flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund i arbejde - Vi udvikler en samlet strategi for det boligsociale område - Vi opfordrer etniske minoritetsborgere til at tage del i det politiske liv - Vi vil skabe rammerne for et fritids og kulturliv med plads til alle - Vi vil synliggøre grundlæggende demokratiske værdier og individuelle frihedsrettigheder - Vi vil støtte etniske minoritetsborgere i at vælge en sund livsstil - Vi vil indrette vores tilbud, så de kan rumme ældre etniske minoritetsborgeres behov 29

30 Målopfølgning 2012 Opfølgning på politiske målsætninger indenfor politikområder er beskrevet nedenfor. Integrationspolitik Mål: At arbejde med den tidlige forebyggende indsats. I 2012 har der været meget fokus på bysamfundet Kokkedal og de problemer, der har været med opstart af ny ungdomsklub, Kokpit. Det var nødvendigt at ansætte flere timelønsansatte medarbejdere med større ressourcetræk til følge. Samt flere voldsomme episoder, som har haft den konsekvens, at forudgående planlægning har måttet vige for løbende løsning af disse problemer. Mål: I 2012 og 2013 skal der arbejdes intensivt på at nå alle de opstillede mål i Partnerskabsaftalen med Social- & Integrationsministeriet. Ultimo 2013 afsluttes Partnerskabsaftalen med en slutevaluering, hvor alle mål evalueres. Fredensborg Kommune er tæt på allerede nu at have opfyldt 95 % af mål i Partnerskabsaftalen, som først skal være opfyldt Ungepolitik Mål: At skabe rammerne for mangfoldige fællesskaber og at få disse rammer fyldt ud på en måde, så det giver mening for flest muligt i målgruppen. I 2012 var der unge til otte Polka-fest arrangementer. En fremgang i antal brugere af tilbud i ungdomsklubber og ungdomsskole. For skoleåret 2010/2011 viser 975, mens tallet for 2011/2012 er Økonomiopfølgning 2012 Politikområde 7, Unge og Integration havde et oprindeligt nettobudget på 28,378 mio. kr. I løbet af året blev Ungdomsklubben Kokpit tilført ekstra midler fra Politikområde 10. ØKONOMI Unge og Integration (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Folkeskoler Kommissioner, råd og nævn Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsskolevirksomhed Øvrige sociale formål Politikområdet total

31 Politikområde 8 Børn Området omfatter kommunens dagtilbud for børn og unge i alderen 0 til 14 år. I 2012 var der børn, og frem til 2023 forventes tallet at falde til børn. Der var ca. 630 beskæftigede medarbejdere på området og dagtilbudspladser fordelt på: 744 vuggestue/dagplejepladser, børnehavepladser fritidshjem/sfo pladser klubpladser Budgettet dækker dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidshjem og fritidsklubber. Der er en institution, der har tilknyttet en specialgruppe for handicappede børn. Derudover har kommunen udgifter til private pasningstilbud, samt fritvalgsordninger. Børn og unge mødes af engagerede voksne, der tager et fælles ansvar for at skabe sammenhæng og helhed i barnets liv Børn og unges læring understøttes af alsidige læringsmiljøer og af kompetente og nærværende medarbejdere Alle børn og unge har ret til at indgå i anerkendende fællesskaber Alle børn og unge skal have muligheden for et sundt liv, herunder et aktivt og udfordrende kultur- og fritidsliv Målopfølgning 2012 Områdeledelse Mål: At afdække, hvorledes dagplejen kunne gøres mere fleksibel og omstillingsparat i forhold til stigninger og fald i børnetallet. Målopfyldning: Ved årets start igangsattes en proces med inddragende samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og forældre i institutioner og dagpleje. Gennem dette samarbejdet er der nu etableret to pilotordninger med nye former for gæstepasning af dagplejebørn. Gæsteordningerne forsætter ind i 2013, hvorefter det efter en evaluering vil blive vurderet om de skal gøres permanente. I 2012 blev der arbejdet med cementeringen af de nye strukturer på området, navnlig forankringen af områdeledelsesprincippet i dagtilbud, samordning af dagpleje og områdeledelse samt videreudvikling af ledelsessamarbejdet mellem skoler og institutioner. Styrkelse af Sprogstimuleringsindsatsen og integrationsarbejdet Mål: At børn i udsatte positioner opnår kompetencer og læring i dagtilbuddene, således at de får en positiv skolestart på niveau med andre børn. Målopfyldning: I 2012 blev det integrationsfremmende arbejde og indsatsen med at inkludere familier; Åbent Børnehus en stor succes i Børnehusene Kokkedal. Åben Børnehus blev i 2012 udvidet til Børnehusene Nivå, som på baggrund af den store succes indsatsen havde i Kokkedal startede op i januar Uddannelse og kompetence Mål: Børn og unges læring skal understøttes af alsidige læringsmiljøer og kompetente medarbejdere. Målopfyldning: Et væsentligt uddannelses og kompetenceudviklingstiltag i 2012 omhandlede introduktionen af digitale medier som pædagogisk værktøj i dagtilbud. Gennem et partnerskab med professionshøjskolen UCC blev i 2012 tilrettelagt et omfattende forløb, som inkluderer alle institutioner og omhandler såvel teoretisk som praksisnære kompetenceudvikling af pædagoger med henblik på at integrere børnenes brug af digitale medier i arbejdet med de 6 obligatoriske læreplanstemaer i dagtilbud. Institutionerne tog i 2012 hul på indsatsen med en fælles kick-off dag og arbejder videre med udviklingen af den pædagogiske praksis over en to års periode. 31

32 Digitalisering Mål: Fredensborg Kommunes nye digitale platform for kommunikation i daginstitutionerne, Mit Børnehus. Her skal forældre kunne logge sig på og få adgang til informationer om deres barns institutionsliv. I 2012 blev opstarten af Mit Børnehus planlagt i Center for Skoler og Dagtilbud samt i kommunens 36 vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og fritidsklubber. 1. januar 2013 åbnede Mit Børnehus i alle institutioner. Ture, aktiviteter, pædagogik, læring og nyheder bliver posteret på intranettet, hvor der udover at være billeder og beretninger fra de daglige aktiviteter i dagtilbuddet også vil være mulighed for at kommunikere med personalet i institutionerne. Økonomiopfølgning 2012 Politikområde 8 Børn havde et oprindeligt nettobudget på 228,6 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 238,9 mio. kr. Regnskab 2012 viser et nettoresultat på 229,5 mio. kr. viser således et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 9,4 mio. kr. Resultatet skyldes et merforbrug på fællesområdet på 1,7 mio., et mindreforbrug på dagplejen på 0,3 mio. kr. samt et mindreforbrug på institutionerne på 10,8 mio. kr. Merforbruget på fællesområdet består af stigende udgifter til betaling til andre kommuner med 1,7 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. skyldes regninger fra Efterregulering af fripladser på 0,8 mio. kr. hvor indtægten er konteret på en mellemregningskonto. Samt en merudgift på 0,4 mio. kr. til uddannelse af det pædagogiske personale. Der er et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. på madordningen. Institutionernes resultat 2012 holdes indenfor reglerne om automatisk overførsel. Den samlede forbrugsprocent på institutionerne udgør 96% på politikområde 8. ØKONOMI Børn (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Børnehaver Dagpleje Fritidshjem Fælles formål Integrerede institutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje mv Politikområdet total

33 Kultur- og Turismeudvalget Kultur- og Fritidsudvalget behandler sager fra politikområdet Kultur og Fritid. Udvalgets samlede budget var i 2012 på 35,1 mio. kr. viser et samlet forbrug på 96 % for udvalget. Med et forbrug på 33,8 mio. Politikområdet er nærmere beskrevet i følgende afsnit. Kultur- og Turismeudvalget 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 96% Kultur og Turisme Forbrugs-% 33

34 Politikområde 9 Kultur og Turisme Området dækker kultur, venskabsbysamarbejde, museumsforhold, bibliotekerne, musikskolen, teater og biograf, lokalhistorisk arkiv og turisme. Der ydes støtte og tilskud til musik, kunst, kultur, museer, biograf, og venskabsbysamarbejdet. Bibliotekerne servicerer borgerne i det fysiske bibliotek såvel som ved digitale løsninger. Endvidere tilbyder bibliotekerne en lang række kulturelle aktiviteter. Musikskolen har et veludbygget og bredt pædagogisk udbud til børn og unge mellem 0-25 år. Turismeområdet handler primært om markedsføring af Fredensborg Kommune som en turist- og oplevelsesdestination samt betjeningen af de turister, der besøger Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er på turismeområdet gået sammen med Hillerød, Helsingør og Gribskov kommuner om at danne VisitNordsjælland. VisitNordsjælland udfører på vegne af Fredensborg Kommune opgaverne på turismeområdet. Fra 2012 er Halsnæs Kommune en del af samarbejdet, hvilket indebærer, at hovedparten af de nordsjællandske kommuner nu er med i samarbejdet. Politikområdet er omfattet af Kultur og Idrætspolitikken samt Erhvervs og Turismepolitikken. Målopfølgning 2012 Fokusområde 1: Cafébibliotek i Kokkedal Mål: Der skal pr. 1. januar 2012 være etableret et cafébibliotek i Kokkedal på Egedalsskolen. Cafébiblioteket åbnede d. 5. januar 2012 og er i drift. Biblioteket har i perioden januar til oktober 2012 haft ca besøgende. Biblioteket bliver en mindre biblioteksfilial under Fredensborg Bibliotekerne og skal give borgerne mulighed for at stifte bekendtskab med folkebiblioteket i nærområdet. Biblioteket skal præsentere og eksponere en række populære elementer af den fulde pakke. Filialen skal realiseres for det afsatte budget og ved at trække på Fredensborg Bibliotekernes samlede tilbud og services. Filialen vil lægge hovedvægt på at tilbyde materialer til småbørnsfamilier og ældre. Materialeudvalget tilpasses løbende borgernes ønsker og brug. Fokusområde 2: Musikskolen Mål: Den fremtidige administrative og ledelsesmæssige struktur af Musikskolen skal besluttes for at sikre, at musikskolen på et økonomisk robust grundlag kan udbyde et varieret musikskoletilbud minimum på niveau med de omkringliggende kommunale musikskoler. Pr. januar 2012 er Musikskolen organisatorisk sammenlagt med Fredensborg Bibliotekerne i en fælles kulturinstitution. Økonomien i Musikskolen er genoprettet og al gæld til Hillerød Kommune for fællesansættelse er afdraget. Fokusområde 3: Turisme Mål: Det er målsætningen, at det tværkommunale samarbejde i VisitNordsjælland og destinationsudviklingsprojektet Kongernes Nordsjælland skal gøre området til en af Skandinaviens mest attraktive oplevelsesdestinationer Turismen omsætter for 300 mio. kr. årligt i Fredensborg Kommune. 1 Ved at udnytte oplevelsesøkonomiens potentiale og synergieffekten i samarbejdet i VisitNordsjælland og projekt Kongernes Nordsjælland, er det endvidere målsætningen, at dette tal stiger i de kommende år. Med den nyligt vedtagne strategi for VisitNordsjælland er det bl.a. målsætningen, at øge tilfredsheden blandt de besøgende, skabe vækst i omsætningen og skabe vækst i beskæftigelsen. Helt konkret er det VisitNordsjællands målsætning, at der i 2015: Akkumuleret er skabt i omegnen af årsværk i Nordsjælland 1 Turismens økonomiske betydning 2008, Visit Denmark

35 Er skabt en meromsætning på 242 mio. kr. Der har i 2012 været igangsat en række initiativer. Blandt andet er en ny elektronisk informationsstander ved Louisiana nu kommet i drift og skal supplere turistformationen ved Fredensborg Slot og turistinspirationen på Nivå Camping. Derudover har VisitNordsjælland udviklet en række nye digitale platforme herunder app s og opgraderet hjemmesiden. Med henblik på at styrke dialogen med erhvervet på turismeområdet har der ligeledes været afholdt en turismekonference i efteråret Der bliver nu fulgt op på en række af de anbefalinger, som konferencen gav anledning til. En række turismekoncepter er også blevet udviklet mellem VisitNordsjælland og erhvervet. Bl.a. et konkret samarbejde mellem Fredensborg Atletikklub om Esrum Sø rundt. Koncepterne idriftsættes i Økonomiopfølgning 2012 Kultur og Turisme havde et oprindeligt nettobudget på 34,2 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 35,1 mio. kr. viser et nettoresultat på 33,8 mio. kr. viser således et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 1,3 mio. kr. Mindreforbruget dækker primært over et mindreforbrug på bibliotekerne på ca. 0,6 mio. kr. Midlerne overføres til 2013 og er disponeret til ITopgraderinger, IT-udstyr og udskiftning af publikums- og administrativt netværk. På Musikskolen er der et mindreforbrug på ca. 0,25 mio. kr. Sammenlægning af musikskole og bibliotek har medført et øget fokus på de administrative rutiner og stram økonomistyring. Dette har resulteret i, at et underskud i starten af 2012 er blevet vendt til et mindreforbrug ved regnskabsafslutningen. Derudover er der et mindreforbrug vedr. Venskabsbysamarbejdet og Fredensborg Arkiverne svarende sammenlagt til ca. 0,3 mio. kr. ØKONOMI Kultur og Turisme (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Andre kulturelle opgaver Biografer Folkebiblioteker Folkeskoler Kommissioner, råd og Museer Musikarrangementer Stadion og idrætsanlæg Teatre Turisme Politikområdet total

36 Social- og Sundhedsudvalget Social- og sundhedsudvalget Korrigeret Budget kr Udsatte børn og unge Sundhed og Forebyggelse Pleje og omsorg Handicap og Socialpsykiatri Social- og Sundhedsudvalget behandler sager fra politikområderne Udsatte Børn og Unge, Sundhed og Forebyggelse, Pleje og Omsorg samt Handicap og Socialpsykiatri. Udvalgets samlede budget var i 2012 på 782,2 mio. kr. fordelt med 110,8 mio. kr. på Udsatte Børn og Unge, 25,2 mio. kr. på Sundhed og Forebyggelse, 407,9 mio. kr. på Pleje og Omsorg samt 238,3 på Handicap og Socialpsykiatri. viser et samlet forbrug på 100,5 % for udvalget. Fordelt med et forbrug på 116,2 mio. kr. på Udsatte Børn og Unge, 23,5 mio. kr. på Sundhed og Forebyggelse, 399,8 mio. kr. på Pleje og Omsorg samt 246,5 mio. kr. på Handicap og Socialpsykiatri. Hvert politikområde er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 106% 104% 102% 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86% 105% Udsatte børn og unge Social- og Sundhedsudvalget 93% Sundhed og Forebyggelse Forbrugs-% 98% Pleje og omsorg 103% Handicap og Socialpsykiatri 36

37 Politikområde 10 Udsatte børn og unge Familieområdet, der er en del af Center for Familie, Unge og Integration, arbejder efter Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte børn og unge og deres familier, herunder familier med børn med handicap. Opgaverne omfatter administration og drift af kommunens tilbud og af institutioner for familier med udsatte børn og unge. Aktiviteterne omfatter: Råd og vejledning i forbindelse med bekymring for et barn eller en ung. Rådgivningen kan foregå i tværfagligt regi og indgå som en del af et tværfagligt netværkssamarbejde Forebyggende foranstaltninger for at undgå, at barnet eller den unge anbringes uden for eget hjem. Hjælpen kan bl.a. være socialpædagogisk dagbehandling, familie- og psykologbehandling samt kontaktpersoner Anbringelse af børn og unge uden for eget hjem ved omsorgssvigt og mistrivsel. Der kan også ske anbringelser, hvis barnet eller den unge har adfærdsmæssige vanskeligheder, eller hvis der er tale om egentlige behandlingsbehov Dag- og Døgninstitutioner Særligt tilrettelagt undervisning og familiebehandling på Dagbehandlingsskolen Kejserdal Ungeboligerne hvor unge anbringes som alternativ til mere kostbare anbringelsestilbud Døgninstitutionen Farvergården, der drives sammen med Hørsholm Kommune Granbohus, aflastningsinstitution for handicappede børn og unge Specialbørnehaven i Karlebo for autister og handicappede børn Økonomisk støtte samt rådgivning og støtte til familier, som forsørger handicappede børn under 18 år i eget hjem Særlige dagtilbud til handicappede børn og unge, som ikke kan benytte normalområdets institutioner Målopfølgning 2012 I 2012 har forvaltningen bl.a. fokuseret på at udvikle Ungeboligerne, som er et alternativ til dyre anbringelser på opholdssteder og institutioner. Der har også været et særligt fokus på underretninger. Ungeboliger Mål: Placering af unge i eksterne private socialpædagogiske opholdssteder skal fortsat søges erstattet med placering i lejligheder i Fredensborg Kommune under ordningen Ungeboliger. Målet er, at yderligere otte årige flyttes til denne anbringelsesforanstaltning. Samtlige pladser i Ungeboligerne er i anvendelse. I efteråret 2012 blev antallet af pladser i Ungeboligerne udvidet. Oprindeligt var målsætningen at udvide med otte pladser, men da boligselskabet opsagde et af Ungeboligernes lejemål, blev nettoforøgelsen fem pladser. Underretninger Mål: Antallet af underretninger fra skoler og institutioner i Humlebæk bydel blev i år 2010 nedbragt med 50 %. Der skal opnås et tilsvarende resultat i de øvrige tre bydele i løbet af år Antallet af underretninger er steget væsentligt i Dette gælder i Fredensborg Kommune, men samme udvikling har også fundet sted på landsplan. I Fredensborg Kommune er stigningen i underretninger, der kommer fra skoler og institutioner, dog relativt lille. Der er sat fokus på udviklingen i antallet af underretninger i Fredensborg Kommunes innovationsstrategi. Økonomiopfølgning 2012 Ved budgetrevisionen blev politikområdets budget reduceret med 5 mio. kr. Siden budgetrevision har følgende forhold ændret sig: 37

38 På udgiftssiden balancerede de faktiske udgifter med budgettet indtil sidst på året, hvor tab af en dyr enkeltsag i Det Sociale Nævn medførte en merudgift på 5 mio. kr. Der har ligeledes været usædvanligt høje udgifter til sikrede døgninstitutioner som følge af episoder i Kokkedal, der betød et merforbrug på 2,5 mio. kr. På indtægtssiden har det vist sig, at det budgetterede har været væsentligt højere end det faktiske indtægtsniveau. Forskellen er 5,7 mio. kr. Det har i de seneste år været vanskeligt at skønne over refusionerne, som udgør en del af indtægtssiden, og det er forstærket af at refusionssatserne er omlagt i Fremadrettet vil pågå et arbejde med at skønne mere nøje over indtægtsbudgetterne, og disse søges korrigeret ved budgetrevisionen Politikområdets institutioner giver fortsat et positiv nettobidrag til regnskabet, men også deres indtægter er faldet væsentligt. Hertil kommer at der i 2012 mangler institutionsindtægter for 1,2 mio. kr., som først bliver bogført i ØKONOMI Udsatte børn og unge (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Forebyggende foranstaltninger Indsatsstyrede område Børnehaver Dagpleje Døgninstitutioner for børn og unge Forebyggende foranstaltninger Fritidshjem Fælles formål Indtægter fra den centrale refusionsordning Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Kommunal genoptræning Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn Rådgivning og rådgiv Sekretariat og forvaltninger Sikrede døgninstitut Sociale formål Særlige dagtilbud og særlige klubber Politikområdet total

39 Politikområde 12 Sundhed og Forebyggelse Området omfatter driftsbudget til sundhedsfremme og forebyggelse, kommunallæge, sundhedspleje, tandpleje herunder den lovbestemte opgave vedrørende specialtandpleje samt budgetposter til øvrige sundhedsudgifter. Inden for politikområdet er der endvidere afsat puljemidler til boligsociale formål, som fra 2012 indgår i den kommunale medfinansiering af Frivilligcenter Fredensborg. Politikområdet er omfattet af Sundhedspolitikken. Målopfølgning 2012 Opfølgning på politiske målsætninger indenfor politikområdet er beskrevet nedenfor. Sundhedsfremme og forebyggelse Mål: Udvikling af nye veje og styrket formidling af sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i det fysiske rum i kommunen. Der er afholdt én Vidste du at. kampagne i forbindelse med sundhedsbussens forårsprogram. Derudover har der i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kampagner været afholdt kampagneaktivitet på alkoholområdet (uge 40), Mens health week og På med kondom kampagnen. Sundhedsplejen Mål: At sundhedsplejen i samarbejde med kommunallæge og skoler udarbejder og implementerer en hygiejnepolitik for skoler. Der er udarbejdet en hygiejnevejledning for 6-17 års området. Implementeringen af hygiejnevejledningen på skoler, fritidshjem og klubber igangsættes i Økonomiopfølgning 2012 Sundhed og Forebyggelse havde et oprindeligt nettobudget på 24,7 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 25,2 mio. kr. Regnskab 2012 viser et nettoresultat på 23,5 mio. kr. viser således et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 1,7 mio. kr. Den væsentligste del af mindreforbruget ligger i den kommunale tandpleje og skyldes primært samarbejdet med Helsingør Kommune om fælles tandregulering fra 1. januar I forbindelse med den nye tandregulering har der siden efteråret 2012 været en vakant speciallægestilling. Tandplejen har derfor i efteråret 2012 været nødt til at vente med at igangsætte behandlinger til 1. januar 2013 for at sikre kontinuitet i behandlingen. Derudover har der været tilbageholdenhed i forhold til indkøb af materialer for at undgå spild. Under sundhedsfremme og forebyggelse skyldes mindreforbruget bl.a., at der har været færre udgifter end forventet i forbindelse med sekretariatsbetjeningen af Klynge samarbejdet og færre udgifter til aflønning af praktiserende læger for deltagelse i møder. Derudover har der været færre udgifter i forbindelse med bl.a. sundhedsbussen og borgerrettede aktiviteter. ØKONOMI Sundhed og Forebyggelse (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Folkeskoler Kommissioner, råd og nævn Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsskolevirksomhed Øvrige sociale formål Politikområdet total

40 Politikområde 13 Pleje og Omsorg Pleje og Omsorg varetager kerneydelserne pleje, omsorg, træning og aktivering af ældre. Myndighedsfunktion varetages i Ældre og Handicaps rådhusdel, hvorfra der visiteres til ydelser til borgerne. De selvbærende enheder under Ældre og Handicap eller private og andre offentlige leverandører, leverer ydelserne til borgerne. Pleje og Omsorgsområdet løser opgaver som tager afsæt i serviceloven. Målopfølgning 2012 Ældre og Handicap har opstillet 2 udviklingsmål for servicen i 2012: Mål 1: 15 pct. af de borgere, der søger hjemmehjælp til praktisk hjælp, skal trænes til at klare sig selv. Træning som hjælp har opnået gode resultater i 2012 og fortsætter i I perioden 1. januar - 1.december 2012 er 134 henvist og afsluttet efter træningsforløb i forbindelse med ansøgning om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. I gruppen med personlig pleje er 38 pct. afsluttet uden hjælp og 7 pct. er afsluttet med mindre hjælp. I gruppen praktisk hjælp er 62 pct. afsluttet uden hjælp. Ved gennemgang d. 1. december 2012 klarer 31pct. i gruppen med personlig pleje sig fortsat uden hjælp. Og 6 pct. klarer sig fortsat med mindre hjælp. Resultatet i gruppen med praktisk hjælp er at 60 pct. fortsat klarer sig uden hjælp. Den økonomiske effekt, den ekstra træningsindsats indregnet, udgjorde en besparelse på ca. 0,5 mio. Mål 2: Fredensborg Kommune skal være blandt de 5 bedste i regionen i forhold til at hjemtage færdigbehandlede patienter fra sygehusene I den seneste opgørelse fra regionen ligger Fredensborg kommune på en 7. plads, dvs. at målet 40

41 er næsten opfyldt. Dette område var dog udfordret af at de midlertidige pladser på Benediktehjemmet måtte omlægges til permanente plejeboliger i foråret 2012 pga. lang venteliste til plejeboliger. Der åbner 24 nye midlertidige pladser på Lystholm i foråret Økonomiopfølgning 2012 Pleje og Omsorg havde et oprindeligt nettobudget på 392,6 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 407,9 mio. kr. viser et nettoresultat på 399,0 mio. kr. viser således et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 8,9 mio. kr. Det reelle mindreforbrug er på 5,9 mio. kr. når der korrigeres for at budgettet indeholder en pulje på 3,0 mio. kr., der er reserveret til dækning af udgifter forårsaget af eventuel tomgang i udlejning af ældreboliger. Det reelle mindreforbrug fordeler sig med et mindreforbrug på det rammestyrede område på 5,6 mio. kr. og 0,3 mio. kr. på det indsatsstyrede område. Procentuelt svarer dette til et mindreforbrug på henholdsvis 2,2 og 0,2 procent. På det rammestyrede område kan knap halvdelen af mindreforbruget henføres til flerårige puljer og projekter. Den resterende del af mindreforbruget skyldes dels færre visiterede timer, bl.a. som følge af projekt Træning som hjælp hvor borgeren visiteres til træning i stedet for hjælp. Dels løbende effektiviseringer, bl.a. som følge af indførelse af yderligere velfærdsteknologi. På det indsatsstyrede område bemærkes, at de mellemkommunale afregninger på køb og salg af pleje- og ældreboliger viser et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt kapacitets-problemer, som medfører øget søgning til andre kommuner. Med udvidelsen af plejecenter Lystholm primo 2013 forventes en forbedring på dette område. Endvidere har der været merforbrug på området Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning med baggrund i øgede betalinger til region hovedstaden for ambulant specialiseret genoptræning. Ovenstående merforbrug overgås af mindreforbrug på de øvrige områder, herunder specielt området Andre sundhedsudgifter med færre udgifter til hospiceophold og plejetakster for færdigbehandlede patienter. Der tages forbehold for at beregningen af statsrefusionen på de særligt dyre enkeltsager endnu ikke er foretaget dette vil ændre på regnskabsresultatet. ØKONOMI Pleje og Omsorg (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Andre sundhedsudgifter Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Sundhedsfremme og forebyggelse Ældreboliger Øvrige sociale formål Indsatsstyrede område Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Andre sundhedsudgifter Forebyggende indsats for ældre og handicappede Indtægter fra den centrale refusionsordning Kommunal genoptræning og vedligeholdelsetræning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lignende Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut mv Politikområdet total

42 Politikområde 14 Handicap og Socialpsykiatri Handicap og Socialpsykiatri varetager sociale ydelser og socialpædagogisk støtte til handicappede voksne og borgere med sindslidelser og/eller særlige sociale problemer, samt borgere med alkohol- og/eller stofmisbrug. Det overordnede formål for Socialpsykiatrien er at forebygge negative følgevirkninger forårsaget af sindslidelser og/eller psykosociale belastninger. Handicap og Socialpsykiatri løser opgaver som tager afsæt i Serviceloven, samt Sundhedsloven hvad angår behandling af misbrug. Handicap og Socialpsykiatris rådhusdel visiterer til ydelser til borgerne og enhederne under Handicap og Socialpsykiatri eller private og andre offentlige leverandører, leverer ydelserne til borgerne. Kommunen benytter bl.a. institutioner beliggende i kommunen, Lindegården (voksne udviklingshæmmede) og Johannes Hages Hus (specialiseret socialpsykiatri), samt andre specialiserede institutionstilbud, fortrinsvis i regionen. Kommunens socialpsykiatri arbejder målrettet med borgere i eget hjem, samt med eksterne samarbejdspartnere, psykiatrisk center Nordsjælland, misbrugscentret, brugerorganisationer m.fl. Målopfølgning 2012 Handicap og Socialpsykiatri har opstillet 2 udviklingsmål for servicen i 2012: Mål 1: Borgere med misbrug oplever tilgængelighed og kvalitet i behandlingstilbud Effektmålet opfyldes ved, at Rusmiddelcenter Fredensborg, varetager døgntilsyn og opfølgning for borgere i døgnbehandling. Målet om at 50 pct. af borgere med alkoholmisbrug henvender sig til Fredensborg Kommune, for kortlægning af misbruget er ikke helt opnået. Rusmiddelcenter Fredensborg har dog i løbet af 2012 fået stigende søgning og lå ved årets udgang på ca. 30 pct. af borgere, som henvendte sig til Kommunen, frem for andre leverandører. Med frikommuneforsøget vil alle henvendelser fra 2013 skulle gå igennem kommunen. Rusmiddelcentret har varetaget alle tilsyn hos borgere der har været i døgnbehandling. Mål 2: Borgere med handicap og sindslidelser, der bor i andre kommuner, har fået tilbudt relevante bo-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud Effektmål er opfyldt ved, at der foretages opfølgning hvert halve år på sager over 2 mio., med baggrund i vedtagne kvalitetsstandarder og gældende lovgivning. I de øvrige sager foretages en årlig opfølgning, samt efter behov. Revisiteringer foretages ved hjælp af funktionsudredning, hvor der i et samarbejde mellem borger, institution og sagsbehandler opsættes mål for det kommende års indsats. Økonomiopfølgning 2012 Handicap og Socialpsykiatri havde et oprindeligt nettobudget på 234,2 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 238,3 mio. kr. viser et nettoresultat på 246,5 mio. kr. viser således et merforbrug i forhold til korrigeret budget på 8,2 mio. kr. Merforbruget er fordelt med et overskud på det rammestyrede område med 0,6 mio. kr. og det indsatsstyrede område med et underskud på 8,8 mio. kr. Procentuelt svarer dette til et mindreforbrug på 5,8 % på det rammestyrede område og et merforbrug på 3,9 % på det indsatsstyrede område. På det rammestyrede område er det hovedsagelig bofællesskaberne, der har mindreforbrug, men også Rosings Minde og Hjælpemiddeldepotet har et lille mindreforbrug. På det indsatsstyrede område er hovedårsagerne til merforbruget følgende: 42

43 Den forebyggende indsats 85 har et merforbrug på 3,4 mio. kr. Dette er en konsekvens af at botilbud 107 og 108 har været gennem en revisitationsrunde, hvor flere borgere er kommet i eget hjem med støtte. Dette er dog samlet set en økonomisk fordel. Udgifterne til boinstitutioner balancerer. Til gengæld er statsrefusionen på de dyreste sager faldet med 2,3 mio. kr. Den selvejende 108 institution Johannes Hages Hus, som er beliggende i Fredensborg Kommune, viser et underskud på 3,6 mio. kr. Underskuddet søges dog overført til 2013, da institutionen økonomisk skal hvile i sig selv. Udgifterne til handicaphjælpere 96 udviser et underskud på 2,4 mio. kr., hvilket skyldes en tilgang af nye borgere på ordningen, samt en stigning i gennemsnitspriserne pga. øget plejebehov. Udgifterne til hjemløse udviser et underskud på 2,6 mio. kr. Udgifterne på området er stigende i takt med at der kommer flere hjemløse som bl.a. benytter herberger. Alkoholbehandlingen viser et underskud på 1 mio. kr. Området har gennem en årrække reduceret i udgifterne, men da borgere har kunnet få ambulant behandling uden forudgående visitation har det været svært at styre tilgangen dette ændres i 2013 med et godkendt frikommuneforsøg. Modsat disse merforbrug, er der også områder indenfor Handicap og Socialpsykiatri, som har udvist mindreforbrug. Det drejer sig om beskyttet beskæftigelse med 2,4 mio. kr., Lindegården med 2,0 mio. kr., specialpædagogisk bistand til voksne med 1,3 mio. kr., Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov 1,2 mio. kr. samt hjælpemidler med 1,5 mio. kr. ØKONOMI Handicap og Socialpsykiatri (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Behandling af stofmisbrugere Botilbud til midlertidigt ophold Kommissioner, råd og nævn Kontaktperson- og ledsagerordninger Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Indsatsstyrede område Aktivitets- og samværstilbud Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbruger Beskyttet beskæftigelse Botilbud for personer med særlige sociale problemer Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Indtægter fra den centrale refusionsordning Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende institutioner Kontaktperson- og ledsagerordninger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Sociale formål Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Øvrige sociale formål Politikområdet total

44 Arbejdsmarkedsudvalget kr Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelse Korrigeret Budget 2012 Arbejdsmarkedsudvalget behandler sager fra politikområdet Beskæftigelse. Udvalgets samlede budget var i 2012 på 424,5 mio. kr. viser et samlet forbrug på 101 % for udvalget. Med et forbrug på 426,8 mio. Politikområdet er nærmere beskrevet i følgende afsnit. Arbejdsmarkedsudvalget 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 101% Beskæftigelse Forbrugs-% 44

45 Politikområde 11 Beskæftigelse Beskæftigelsesområdet har til formål at støtte de ledige borgere i kommunen i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet og at sikre, at virksomhederne kan få den ønskede arbejdskraft. Byrådet vedtog 2. maj 2011 en ny virksomhedsrettet aktiveringsstrategi for kommunen. Den indebærer, at kommunen fremover samarbejder tættere med virksomhederne, når ledige skal omskoles til en anden branche for at finde arbejde, eller på anden måde skal opkvalificeres til at få et ordinært job. Samtidig er der etableret nye social- og sundhedsfaglige tilbud til de ledige, der har andre problemer end ledighed. Fredensborg Kommune skal have Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed. Det vedtog Byrådet i juni måned 2011, sammen med en omfattende ungeplan. Efterfølgende er der i 2012 vedtaget endnu en ungeplan. De indeholder en række nye initiativer til at flere unge får en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, samt at unge kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet gennem en virksomheds- og uddannelsesrettet beskæftigelsesindsats. Målopfølgning 2012 Opfølgning på politiske målsætninger inden for politikområdet er beskrevet nedenfor. Målene er forbundet med nogle af de mål, som er indeholdt i Beskæftigelsesplan 2012 på henholdsvis ungeområdet og sygedagpengeområdet. Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed Mål: Antallet af unge ledige på kontanthjælp og a- dagpenge må højst ligge på 175 i december 2012, svarende til et fald på 38 pct. af det gennemsnitlige niveau i I december 2012 havde kommunen 318 ledige unge, hvilket svarer til en ungeledighed på 11,8 pct. mod gennemsnitligt 13,6 pct. i klyngen og 7,4 pct. i den kommune Frederiksberg som pt. har den laveste ungeledighed. Kommunen er således 4,4 procentpoint fra at nå målet om at have den laveste ungdomsarbejdsløshed i landet og har aktuelt en placering som nr. 16 på landsplan. Sygedagpengeforløb over 52 uger Mål : Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger må højst ligge på 65. Antallet af sygedagpengesager over 52 uger har gennemsnitligt ligget på 82 sager i 2012, hvilket er 17 sager over målet om gennemsnitligt 65 sager i I uge 52 var der dog 59 sager over 52 uger, hvilket ligger under målet. Der er derfor et mærkbart resultat at spore af den handlingsplan og indsats, som primo 2012 blev iværksat på området for at nedbringe udgifterne til sygedagpenge. Økonomiopfølgning 2012 Udgiftsniveauet på beskæftigelsesområdet er meget afhængigt af, om der er højkonjunktur eller lavkonjunktur, altså om der er stigende eller faldende ledighed. Det, der helt overordnet karakteriserer udgifterne på området er, at der er tale om retsbestemte ydelser. I 2012 havde beskæftigelsesområdet et oprindeligt nettobudget på 400,1 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 424,5 mio. kr. viser et nettoresultat på 426,8 mio. kr. viser således et merforbrug i forhold til korrigeret budget på ca. 2,3 mio. kr. Merforbruget dækker over flere områder med merforbrug og mindreforbrug. Merforbruget på visse områder bruges således til at dække mindreforbruget på andre. Merforbruget omhandler især manglende refusionshjemtagelse på seniorjobordningen, integrationsområdet samt boligydelse. En del af dette merforbrug forventes at kunne berigtiges i 2013, således at refusionerne vil indgå i Mindreforbruget omhandler færre udgifter på ledighedsydelse, fleksjob og aktivering. Samlet set giver det et merforbrug på ca. 2,3 mio. kr. I 2012 har området haft særligt fokus på at nedbringe udgifterne til sygedagpenge, hvor udgifterne fra maj til december er nedbragt med knap 45

46 6 mio. kr. Området har dog fortsat et merforbrug på 2,5 mio. kr. i Der har endvidere været stigende udgifter til førtidspension, grundet højere gennemsnitspriser på de enkelte sager i 2012, hvilket også har medført, at området har bedt om en tillægsbevilling på 5,7 mio. kr. i løbet af året til at dække merudgifterne. I 2012 har staten omlagt finansieringsmodellen vedrørende kommunernes medfinansiering af a- dagpenge med tilbagevirkende kraft. Kommunerne er under ét fuldt kompenseret for udgifterne til de forsikrede ledige, men enkelte kommuner kan godt opleve en henholdsvis over- eller underkompensation grundet den regionale udvikling. Status for regnskab 2012 er, at området har et merforbrug på ca. 2,9 mio. kr. på dette område, på trods af reguleringer i løbet af året. Merforbruget skyldes, at regeringen har ændret på reglerne om medfinansiering og beskæftigelsestilskuddet på baggrund af, at flere kommuner fandt at fordelingsnøglen skulle ændres. Det betyder, at Fredensborg Kommune foreløbigt er blevet underkompenseret på a-dagpengeområdet i Kommunens beskæftigelsestilskud for 2012 bliver imidlertid efterreguleret medio 2013, hvor den endelige udligningsordning på a- dagpengeområdet afsluttes for ØKONOMI Beskæftigelse (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Indsatsstyrede område Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Andre fritidsfaciliteter Beboelse Beskæftigelsesindsat Beskæftigelsesordninger Boligsikring Boligydelser til pensionister Botilbud for personer med særlige sociale problemer Dagpenge til forsikrede ledige Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Erhvervsgrunduddanner Førtidspension med 35 pct. Refusion - ny ordning Førtidspension med 35 pct. Refusion - gammel ordning Førtidspension med 50 pct. refusion Integrationsprogram og integrationsforløb mv Kontanthjælp Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner mv Løntilskud m.v. til personer i fleksjob mv Personlige tillæg m.v Produktionsskoler Repatriering Revalidering Sekretariat og forvaltninger Seniorjob til personer over 55 år Sociale formål Sygedagpenge Øvrige sociale formål Politikområdet total

47 Økonomiudvalget Økonomiudvalget Korrigeret Budget Beredskab Borgerservice, administrativ og politisk støtte Finansiering Anlæg kr Økonomiudvalget behandler sager fra politikområderne Beredskab, Borgerservice, administrativ og politisk støtte, Finansiering og Anlæg. Udvalgets samlede budget var i 2012 på -2088,5 mio. kr. fordelt med 8,7 mio. kr. på Beredskab, 271 mio. kr. på Borgerservice, administrativ og politisk støtte, ,8 mio. kr. på Finansiering og 148,6 mio. kr. på Anlæg. viser et samlet forbrug på 99 % for udvalget. Fordelt med et forbrug på 8,4 mio. kr. på Beredskab, 257,2 mio. kr. på Borgerservice, administrativ og Politisk Støtte, ,5 mio. kr. på Finansiering samt 98,9 mio. kr. på Anlæg. Hvert politikområde er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Økonomiudvalget 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 97% 95% 96% Forbrugs-% 68% Beredskab Borgerservice, administrativ og politisk støtte Finansiering Anlæg 47

48 Politikområde 15 Beredskab Nordsjællands Brandvæsen, der er et fælles kommunalt redningsberedskab mellem Helsingør og Fredensborg kommuner, har ansvaret for imødegåelsen af de ulykker, som rammer borgere, virksomheder og institutioner inden for kommunens grænser. Det er således brandvæsenet, der rykker ud, når der er brande, fastklemte ved bilulykker, sammenstyrtninger, togulykker, naturkatastrofer, akutte uheld med farlige stoffer mv. Endvidere varetager brandvæsenet dykkerberedskabet i havne, langs kysten og i søer. Herudover driver Nordsjællands Brandvæsen en række serviceopgaver for de to kommuner, herunder en fælles hjælpemiddelcentral samt en brandskole. Aftalen mellem Helsingør og Fredensborg kommuner varetages i henhold til lov om kommunernes styrelse 60 samt beredskabsloven 10 af en fælles Beredskabskommission. Den nuværende aftale blev indgået d. 1. januar 2011, og afløste den tidligere samordningsaftale af 1. januar 2007 mellem Fredensborg og Helsingør Kommuner. I alt dækker Nordsjællands Brandvæsen et område på godt 230 km2 med et befolkningsgrundlag på ca indbyggere. Nordsjællands Brandvæsen havde i udrykninger og foretog 563 forebyggende brandsyn på brandfarlige virksomheder, hoteller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker osv. Desuden foretog servicevagten 458 løft af borgere for hjemmeplejen i de to kommuner og kørte til 617 tyverialarmer i Fredensborg Kommune. Målopfølgning 2012 Risikobaseret dimensionering og serviceniveau Revisionen af den risikobaserede dimensionering blev afsluttet i 2012 og er nu godkendt af Fredensborg og Helsingør kommuner. Større og mere komplekse scenarier er nu implementeret i den reviderede plan. Den nye version indeholder bl.a. en række ændringer i forhold til køretøjs- 48

49 typer, en bedre bemanding og ændrede udrykningssammensætninger. Etablering af hjælpemiddelcentral I oktober 2012 var der indvielse af den nye fælles Hjælpemiddelcentral på Helsingørsvej 25 i Fredensborg. Hjælpemiddelcentralen er et projekt mellem Fredensborg og Helsingør kommuner samt Nordsjællands Brandvæsen, hvor Nordsjællands Brandvæsen står for driften. De to kommuner har haft gode erfaringer med samarbejdet med Nordsjællands Brandvæsen og har nu udbygget det med hjælpemiddelcentralen. Fem af ni medarbejdere på hjælpemiddelcentralen er ligeledes uddannet som brandmænd og kan derfor støtte op om udrykninger i dagtimerne har været et travlt år med mange udfordringer i opstartsfasen og fokus på selve byggeriet af centralen samt samkøring af de to kommuners medarbejdere og daglige hjælpemiddelfunktioner. Strategiplan Arbejdet med strategiplanen for Nordsjællands Brandvæsen startede op med en strategiworkshop den 19. august 2010 med deltagelse af beredskabskommissionen og medarbejdere fra brandvæsenet. Brandvæsenet har siden da i samarbejde med de to kommuner arbejdet med at udarbejde en samlet strategi for Nordsjællands Brandvæsen. Målet har været at samle organisationen om en række fælles målsætninger og værdier, som skal afspejle fremtidens Nordsjællands Brandvæsen som organisation med fokus på såvel interne som eksterne relationer. Strategiplanen blev vedtaget på beredskabskommissionsmødet den 31. maj Økonomiopfølgning 2012 Det oprindelige budget for Beredskab var på 8,7 mio. kr. I løbet af året er budgettet kun korrigeret med et mindre beløb på 23 t.kr. Således er det korrigerede budget stadig på 8,7 mio. kr. viser et nettoresultat på 8,4 mio. kr. Mindreforbrug er på 0,3 mio. kr., der skyldes en lavere udgift til brandvæsnets opgaver. I 2011 var der omvendt et merforbrug pga. flere hændelser end normalt. ØKONOMI Beredskab (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Redningsberedskab Politikområdet total

50 Politikområde 16 Borgerservice, administrativ og politisk støtte Politikområdet dækker en stor del af aktiviteten på rådhuset herunder de borgerrettede aktiviteter i borgerservicecentret, jobcentret, den sociale sagsbehandling, administrative funktioner på børne- og ungeområdet, ældreområdet og sundhedsområdet, byggesagsområdet og teknisk- og miljømæssig sagsbehandling. Hertil kommer de administrative støttefunktioner som økonomi, personale- og ejendomsadministration, IT mv., samt puljer til blandt andet ny løn. På politikområdet er også opført udgifter til ejendomsskatter på kommunale bygninger samt til forsikringer. Endvidere dækker området Byrådets virke samt en række råd og nævn og sekretariatsbetjeningen heraf. Knap halvdelen af de ansatte under dette politikområde er beskæftiget med direkte borgerrelaterede opgaver, mens resten hovedsageligt sidder i administrative støttefunktioner, herunder den løbende drift, betjeningen af det politiske niveau og de strategiske udviklingsopgaver inden for økonomi, organisation, digitalisering, HR og, kommunikation. Målopfølgning 2012 Service på nye måder Mål: Med henblik på at udvikle den kommunale service var det en af kommunens målsætninger, at mindst 10 frikommuneforsøg skulle igangsættes i Fredensborg Kommune er frikommune i årene og har indtil videre søgt om 74 forsøg, 38 forsøg er blevet godkendt, 22 forsøg afventer svar, mens 14 forsøg er afviste. I løbet af 2012 blev 16 af de godkendte frikommuneforsøg igangsat, mens hovedparten af de 50

51 resterende forsøg forventes igangsat i løbet af Hovedparten af de godkendte forsøg er på beskæftigelsesområdet, hvor man i 2012 bl.a. kunne realisere en fælles indgang til Borgerservice og jobcenter, fælles opstart af sygedagpengesager og større fleksibilitet i samtaler for sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere. På Planområdet er forsøget med indførelse af klimarabat på byggesagsgebyrer ligeledes i fuld gang, ligesom forsøgene på skoleområdet med fleksible hold og styrket udskoling er i gang med at blive implementeret ude på skolerne. Nogle af de godkendte forsøg kræver mere forberedelse end andre før de kan igangsættes, herunder forsøget om tilkøbsydelser i ældreplejen, som forventes igangsat i løbet af foråret Det vil til udgangen af 2013 stadig være muligt at ansøge om at kopiere de andre frikommuners forsøg samt forsøg, der er udarbejdet i samarbejde med andre frikommuner. Mere digitalisering Mål: Den digitale udvikling går stærkt og medfører behov for investeringer i nye teknologier og systemer. I 2012 har vi investeret i en udvidelse af vores servere og i det kablede og trådløse netværk, både på rådhuset og på skolerne. Med det trådløse netværk på rådhuset har vi øget mulighederne for digital forvaltning på rådhuset. Overalt på rådhuset kan vi nu komme på nettet med vores bærbare pc er, mobiler og tablets, ligesom vi kan tilbyde trådløst netværk til vores gæster udefra. Trådløst netværk på skolerne muliggør, at tablets fremover kan integreres i undervisningen. Investeringer i netværket videreføres de kommende år. På skoleområdet er der også investeret midler, sådan at terminsprøver og eksaminer kan afvikles digitalt. Digital selvbetjening og kompetenceudvikling Mål: Fredensborg Kommunes borgere er digitalt parate og tager mulighederne for selvbetjening til sig. I løbet af 2012 er der sket en markant stigning brugen af digitale selvbetjeningsløsninger på fredensborg.dk. Samtidig har kommunen reduceret mængden af udsendt papirpost. Vi er altså godt i gang med at gennemføre initiativerne i kommunens kanalstrategi om, at borgerne primært skal services digitalt. Indsatserne understøttes af, at første bølge af såkaldt obligatorisk selvbetjening gjorde sit indtog i slutningen af Det betyder, at borgerne nu på udvalgte områder skal betjene sig selv via nettet, når de skal flytte, skrive deres barn op til daginstitution eller have nyt sundhedskort. Borgerservice er derfor blevet indrettet sådan, at borgerne i langt højere grad har mulighed for at betjene sig selv under kyndig vejledning fra medarbejderne. Og i alt 75 medarbejdere fra Borgerservice, Job og Ydelse og bibliotekerne har nu været igennem uddannelsen som digital ambassadør. De har altså fået et indgående kendskab til de digitale selvbetjeningsløsninger og i, hvordan man bedst guider borgerne til selvhjælp. I de kommende år udvides antallet af områder, der er omfattet af obligatorisk selvbetjening. Samtidig vil vi gøre en stor indsats for at blive klar til, at virksomheder fra 2013 og borgere fra 2015 kan modtage al post fra kommunen digitalt via e-boks. En af de konkrete målsætninger for området var, at 30 pct. af henvendelserne til kommunen skal klares af borgeren selv ved udgangen af Vi er godt på vej, men har endnu ikke fuld målopfyldelse, idet 20,6 pct. af henvendelserne på de 35 serviceområder, der blev talt på i de fælles kommunale tælleuger, blev klaret via selvbetjening. Hertil skal dog lægges borgernes anvendelse af selvbetjening på pladsanvisning og begravelseshjælp, der ikke er en del af den fælles kommunale opgørelse. Objektiv sagsbehandling Mål: I 2012 overgik udbetaling af barselsdagpenge og børnebidrag, børnetilskud og børnefamilieydelse til det, der fremadrettet vil hedde Udbetaling Danmark. Efterfølgende vil udbetaling af folkepension, førtidspension, boligstøtte tilsvarende overgå til Udbetaling Danmark fra 1. marts Medarbejderne har fysisk siddet i Udbetaling Danmark siden 16. april 2012 i et pilotprojekt, og det har været med til at sikre en smidigere overgang til den endelige overdragelse af opgaverne samt medarbejdere. Center for Borgerservice har i denne periode bidraget til, at borgerne i Fredensborg Kommune så gnidningsfrit som muligt er overgået fra det kommunale system til Udbetaling Danmark. Dette 51

52 er bl.a. sket ved at tilbyde borgerne hjælp til brugen af Udbetaling Danmarks digitale selvbetjeningsløsninger. Økonomiopfølgning 2012 Det oprindelige budget for Borgerservice, administration og politisk støtte var på 271,2 mio. kr. I løbet af året er budgettet korrigeret til 271,0 mio. kr. viser et nettoresultat på 257,2 mio. kr. Regnskabet viser således et mindreforbrug på 13,8 mio. kr. Mindreforbruget har primært vedrørt kommunens udgifter til materialer og aktiviteter kombineret med en øget udbetaling i forbindelse med brandforsikringsskader i kommunen. Derudover har der været lavere udgifter end budgetteret på løn- og barselspuljen samt på arbejdsskader. ØKONOMI Borgerservice, administrativ og politisk støtte (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Driftssikring af boligbyggeri Kirkegårde Andre sundhedsudgifter Øvrige sociale formål Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg mv Sekretariat og forvaltninger Administration vedrørende jobcentre og pilotcentre Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Udvikling af menneskelige ressourcer Erhvervsservice og iværksætteri Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Interne forsikringer Forsikringer Politikområdet total

53 Politikområde 17 Finansiering Politikområdet omfatter kommunens indtægter fra skatter, tilskud- og udligning. Endvidere omfatter området, lån, renter og afdrag og kapitalforvaltning. Målopfølgning 2012 Kommunens økonomiske politik fastsætter en række mål for politikområdet, herunder mål for den gennemsnitlige kassebeholdning, overskud på drifts- og anlægsbudgettet til at finansiere afdrag og renter på kommunens gæld og et mål om at kommunens gæld nedbringes. Solid kassebeholdning Kommunens kassebeholdning var 116 mio. kr. i gennemsnit i 2012 og lå dermed pænt over målsætningen på minimum 60 mio. kr. Kassebeholdningen udgjorde dermed et solidt fundament som sikring mod uforudsete hændelser. Opbygningen af kassebeholdningen har været planlagt og skal blandt andet finansiere byggeriet af den ny skole ved Vilhelmsro og kassetrækket ved overdragelsen af en række kommunale opgaver til Udbetaling Danmark. Gældsafvikling Mål: Gælden nedbringes i løbet af Den planlagte påbegyndte gældsafvikling blev ikke realiseret i Den primære årsag hertil var, at der ud over den planlagte låntagning til finansiering af den ny skole, blev optaget et ekstraordinært lån på 25 mio. kr. til at imødegå det engangs kassetræk, der følger af overdragelsen af en række udbetalinger til borgene fra kommunerne til det nye Udbetaling Danmark. Hermed oversteg ny låntagning de budgetlagte afdrag på samlet knap 45 mio. kr. på kommunens eksisterende lån. Netto var der således tale om en lille stigning i kommunens langfristede lån. Det ekstraordinære lån på 25 mio. kr. anvendes alene til en midlertidig polstring af kommunens kassebeholdning og afdrages i perioden Den langfristede gæld udgjorde primo , 2 mio. kr. og ultimo 580,0 mio. kr. I 2012 blev der afviklet to mindre SWAP aftaler (rentesikringaftaler), således at afdækningen tilpasses gælden. 53

54 Økonomiopfølgning 2012 Kommunen valgte også i 2012 det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Derfor blev indtægterne fra kommunens største indtægtskilde; indkomstskatten med 1,753 mia. kr. også som forventet. Indtægterne fra udligning og tilskud fra staten var i ,3 mio. kr. Det var ca. 3,5 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret primært på grund af et højere beskæftigelsestilskud som følge af udviklingen på arbejdsmarkedet. Kommunens samlede indtægter på Politikområde 17 blev jf. tabel nedenfor på 2.427,5 mio. kr. Det var 27 mio. kr. højere end de det oprindeligt budgetteret svarende til ca. 0,11 pct. afvigelse. Den største del af de ekstra indtægter skyldtes at der blev optaget 25 mio.kr. ekstra i lån i At det korrigerede budget 2012 på politikområdet forventede højere indtægter skyldes at de såkaldte balanceforskydninger, her registreres blandt andet tillægsbevillinger. Der blev i 2012 givet kassefinansierede tillægsbevillinger til drift og anlæg på i alt 111 mio.kr. og de figurerer som indtægter fra kassen til politikområde 17. Selvom det samlede indtægtsbudget således landede stort set som budgetteret, så var der på en række poster afvigelser: Mindre indtægter fra grundskyld Kommunens indtægter fra grundskyld og dækningsafgift blev i 2012 på 224,4 mio. kr., hvilket var 8 mio.kr. lavere end oprindeligt budgetteret. Årsagen hertil var dels, at udviklingen i grundværdierne ikke var så gunstig som skønnet. Dels at der i 2012 blev tilbagebetalt uretmæssigt opkrævet grundskyld fra perioden til borgere som følge de såkaldte Rafn -sager. Sagerne gik kort fortalt ud på, at SKAT i perioden ikke havde ydet korrekt fradrag for afholdte anlægsudgifter til byggemodning, når det årlige grundskyldsgrundlag skulle opgøres. Kommunerne kompenseres under et af staten for udgifterne til tilbagebetalinger. Nettopåvirkningen for Fredensborg Kommune er alligevel i 2012 en mindreindtægt på 4,9 mio. kr. Der forventes dog yderligere kompensation i Merindtægter på andre områder Selskabsskatterne blev 1 mio. kr. højere end budgetteret da virksomhederne i kommunen tjente bedre end forventet. Det bemærkes, at afregningen i 2012 vedrører virksomhedernes indtjening i Endvidere kom der 2,1 mio.kr. ind i den såkaldte forskerskat en skatteindtægt som er meget svingende og derfor forsigtigt budgetlagt til nul. Skatteindtægten er afhængig af udenlandske forskere og fodboldspilleres midlertidige bopæl i kommunen. Indtægterne fra dødsboskat blev 3,5 mio. kr. og dermed også højere end budgetteret. Også her var årsagen primært at der budgetteres meget forsigtigt på området. Samlet bidrog de tre nævnte skattetyper med 6,5 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret i 2012 Renteudgifter og kapitalafkast Kommunen havde i 2012 renteudgifter på ca. 26. mio. kr. på den langfristede gæld. Det var 5,9 mio. kr. mere end budgetteret, hvilket primært skyldtes førtidsindfrielse af to rentesikringsaftaler (renteswaps), hvorved rentebetalingerne fremrykkedes til 2012 samt udviklingen i valutakursen på schweizerfranc der betød højere rentebetalingerne på kommunens to lån i CHF end budgetteret. Kommunen optager ikke nye valutalån og der arbejdes med en exitstrategi for de nuværende lån. 54

55 Kommunen fik i 2012 et afkast på kommunens obligationsbeholdning på godt 7 mio. kr. Indtægter herfra budgetteres af forsigtighedshensyn til nul. Af figuren over gæld og afdækning ses kommunens renteafdækning med SVAP-aftaler set i forhold til langfristede lån, efter Kommunen i 2012 afviklede to af de tidligere indgåede renteafdækningsaftaler. Den nuværende afdækning svarer bedre til kommunens økonomiske politik om i højere grad at bringe kommunens låneportefølje over i variabel forrentede aftaler. Figur: Gæld og afdækning Mio.kr CHF DKK EUR Kommunekredit - Langfristet lån ØKONOMI Finansiering (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Udligning af generelle tilskud mv Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld og dækningsafgift Drift, folkeskoler Lån, renter, balanceforskydninger mv Politikområdet total

56 Politikområde 18 Anlæg Politikområdet dækker alle nye anlægsinvesteringer i Fredensborg Kommune og kommunens køb og salg af grunde og ejendomme. Politikområdet omfatter ligeledes tilpasning af kommunale ejendomme til nye behov og varetagelsen af de kommunale veje og arealer. Målopfølgning 2012 Det samlede anlægsbudget Mål: Byrådet afsatte ved budgetvedtagelsen for 2012 et anlægsbudget på 94,7 mio. kr. til nye investeringer i og genopretning af eksisterende anlæg i kommunen. I 2012 afsatte Byrådet ved budgetvedtagelsen et solidt anlægsbudget på 94,7 mio. kr. til nye investeringer i og genopretning af eksisterende anlæg i kommunen. Inklusive overførsler af ikke færdiggjorte anlægsprojekter fra 2011 var det korrigerede budget for 2012 på godt 150. kr. Overførslerne fra 2012 til 2013 lander stort set som overførslerne ind i 2012 og det endelige regnskab lander med et forbrug på 98,6 mio. kr., derfor tæt på det oprindelige vedtagne budget. Nyt idrætscenter i Humlebæk Ultimo 2012 er det besluttet at etablere et nyt Idrætscenter Humlebæk med en placering i forbindelse med den nuværende Langebjerghal. Centret skal blandt andet give bedre faciliteter til tennis- og gymnastikklubberne. Analyse af fritidsfaciliteter Der er i 2012 udarbejdet en fritidsfacilitetsanalyse, som giver et overblik over fritidsfaciliteterne i Fredensborg Kommune, samt hvor meget og hvordan faciliteterne benyttes. Resultaterne bidrager med vigtig viden omkring anvendelse og behov og vil blive anvendt som grundlag for den 56

57 fremtidige planlægning på området. Analysen er blevet politisk behandlet i januar 2013 og blev debatteret på et forenings/borgermøde i februar Viden fra fritidsfacilitetsanalysen om brugernes anvendelse af faciliteterne indgår i det igangværende arbejde forud for anskaffelse af et nyt lokalebooking- og tilskudssystem, der skal gøre det nemt for de mange fritidsbrugere i kommunen at booke lokaler og faciliteter, som kommunen råder over. Ny skole indviet Den nye skole som er bygget ved Vilhelmsro blev indviet den 11. januar I den kommende tid skal udearealerne gøres færdige. Vedligeholdelse af Kommunens vejarealer og kommunale bygninger Mål: I 2012 budgettet var der afsat 18,1 mio. kr. til øget vejvedligeholdelse. Der var i budget 2012 afsat 18,1 mio. kr. til øget vedligeholdelse af vejene. Der har i 2012 været arbejdet med et udbud af opgaven til private leverandører. Udbuddet er først gennemført i starten 2013, og det forventes derfor, at arbejdet først kan igangsættes i sommerperioden Ligeledes blev i 2012 igangsat en indsats med at istandsætte en række forskellige kommunale bygninger. Byrådet havde i budget 2012 bevilliget en anlægsbevilling på 17.6 mio. kr. til bygningsgenopretning, som er blevet fordelt på skoler, daginstitutioner, kultur og fritidsbygninger, udearealer samt ældreinstitutioner, som alle trænger til istandsættelse. Yderligere blev overført et beløb på 10,3 mio. kr. fra Flere af disse projekter pågår forsat, og forventes først afsluttet i Energirigtige investeringer og planlægning af varme og energiforsyning I 2012, blev der arbejdet med at sikre, at kommunes bygninger fremstår energirigtige. Arbejdet skal både sikre bedre faciliteter for brugerne, give klimaforbedringer og medføre økonomiske gevinster. Ligeledes er der i 2012 i samarbejde med Hørsholm Kommune arbejdet med at planlægge den fremtidige varme og energiforsyning i de to kommuner, herunder eksempelvis vurdere om der med fordel kan være flere områder, der skal forsynes med fjernvarme. Tilpasning til klimaforandringer og sikring af Usserød Å Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg Kommuner er gået sammen om at søge puljemidler og modtog i 2012 knap 1 mio. Euro fra et EU-projekt, EU-Life, til at videreudvikle det fælleskommunale klimatilpasningsprojekt på tværs af Usserød å. Projektet er endnu kun i sin opstart og kører helt til Byudvikling af Humlebæk Syd I 2012 afholdtes en byplankonkurrence som afsluttedes medio 2012 med offentliggørelse af et vinderprojekt for en byudvikling af Humlebæk Syd. En videre bearbejdning af vinderprojektet skal yderligere drøftes politisk i foråret 2013, før der kan ske beslutninger om udviklingen af Humlebæk Syd. Ombygning af Lindegården og kapacitetsudvidelse Plejecenter Lystholm Mål: Det prioriteres højt, at der er gode rammer på kommunens plejecentre og at kapaciteten øges i takt med stigende behov. På Lindegården er der bygget en ny afdeling og samtidig er der sket en renovering af de to eksisterende afdelinger. Renoveringen har dog budt på udfordringer, primært fordi man under arbejdet fandt skjulte vandskader, derudover har dele af den gamle tagkonstruktion måtte udskiftes. Byggeriet forventes afsluttet april Samtidig er plejecenteret på Lystholm blevet udvidet med både nye permanente plejeboliger og nye midlertidige. Byggeriet vil stå klar i løbet af februar og marts Økonomiopfølgning 2012 Det samlede anlægsbudget havde et oprindeligt nettobudget på 94,7 mio. kr., som i løbet af budgetåret blev korrigeret til 148,8 mio. kr. viser et nettoresultat på 98,9 mio. kr. viser således et mindre- 57

58 forbrug på 49,9 mio. kr. De væsentligste årsager til mindreforbruget beskrives her. Byggerierne på Lindegården og Lystholm blev forsinket grundet vejrlig På de to byggerier var der i 2012 samlet afsat et korrigeret budget på 27,6 mio. kr. Forbruget viser samlet et mindreforbrug på 17 mio. kr. som følge af forsinkelser af byggeriet. Pengene vil blive brugt i starten af Mindreforbrug på vedligeholdelse af Bygninger og veje, dels på grund af udbudsproces Der har været et mindreforbrug på budgettet til bygningsvedligeholdelse på 7,8 mio. kr. som overføres til Størstedelen det oprindelige budget til vedligeholdelse af kommunens veje er flyttet til Mindreforbruget skyldes at udbud vedr. vejvedligeholdelsen trak ud. Den planlagte vedligeholdelse af vejene igangsættes i Projekter vedr. energirigtige investeringer igangsat Der var i 2012 et samlet budget på 14,1 mio. kr. til energirigtige investeringer i kommunens bygninger. Et par af de igangsatte energiprojekter vil strække sig over længere tid end forventet og afsluttes derfor først i Bl.a. skal der høstes erfaringer med det nye energistyringssystem på den nye skole ved Vilhelmsro. Regnskabet viser derfor et mindreforbrug på 6,4 mio. kr., som overføres til ØKONOMI Anlæg (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Rammestyrede område Ombygning af Lindegården Kapacitetsudvidelse Plejecenter Lystholm Vedligeholdelse af vejkapitalen PCB Etablering af dobbeltprofil-usserød Å Trafiksanering af Lågegyde Forbedring af hjælpemiddeldepot Diget ved Jellerød Asminderød skole, pavilloner Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning Byudvikling af Humlebæk Syd Fejlkoblinger kloak - opspor. og genop Vedligeholdelse af Humlebækhallen Rundkørsel Nivåvej og Niverødvej Anlægsreserven Analyse af fritidsfaciliteter Ekstraordinær bygningsvedligeholdelse Energiinvesteringer Klimatilpasning i Kokkedal Strukturændringer på skoler Skolen ved Vilhelmsro Vejanlæg Diverse anlægsprojekter på skoler og daginstitutioner Øvrige anlægsprojekter Anlægsindtægter, herunder salg af grunde Politikområdet total

59 Hoved- og nøgletal ØKONOMI Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal (1.000 kr.) Løbende priser Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af skattefinansieret området Balance, aktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender Værdipapir Likvide beholdninger Balance, passiver Egenkapital* Hensatte forpligtigelser** Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita mv Kortfristet gæld Langfristet gæld Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Likvide aktiver i alt (mio. kr.) Likvide aktiver pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld i alt Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 25,40 25,40 Grundskyldspromille 24,65 24,65 Indbyggertal ** Udviklingen i egenkapitalen skyldes primært Fredensborg Forsyning har ændret regnskabspraksis og ** opskrevet tidligere nedskrevne anlægsaktiver, hvilket har givet en bevægelse på ejerandel på plus ** kr. ** Hensatte forpligtelser på pensionsforpligtelser er i 2012 steget ca. 99 mio. kr. idet der er udarbejdet en ny ** aktuarrapport og forpligtelsen er korrigeret efter denne. 59

60 Anvendt regnskabspraksis 1. Udgiftsregnskabet Regnskabet aflægges i henhold til Styrelsesloven og gældende bekendtgørelser. Ud over denne beretning er der udarbejdet yderligere specifikationer og bemærkninger i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets krav. Totalregnskab Kommunens regnskab er totalregnskab. Det vil sige, at regnskabet omfatter alle drifts-, anlægsog kapitalposter. I regnskabet indgår også udgifter, indtægter, aktiver og passiver vedrørende de selvejende institutioner, hvortil kommunen yder tilskud. Periodisering af indtægter og udgifter Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår, de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen er modtaget eller præsteret. Indtægterne er henført til det år, hvor retten dertil er erhvervet eller optjent. Anlægsinvesteringer periodiseres som de øvrige udgifter og indtægter. 2. Omkostningsregnskabet Omkostningsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de regler som Økonomi- og Indenrigsministeriets har fastlagt herom jævnfør Budget- og Regnskabssystemet. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at de vil bidrage til den fremtidige serviceudøvelse eller fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde kommunen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når organisationen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå kommunen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden regnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. For en række aktiver og forpligtelser er indregning dog frivillig om end de måtte opfylde ovenstående kriterier. Det omfatter rekreative arealer, kunst og infrastruktur på aktivsiden samt hensættelser til imødegåelse af visse krav, skyldigt overarbejde og feriepengeforpligtelser under forpligtelser. Sådanne aktiver og forpligtelser er ikke indregnet i regnskabet. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. For finansielle instrumenter er valutaswaps teknisk omregnet til landfristet gæld (2011-regler). Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Immaterielle anlægsaktiver (udviklingsprojekter, patenter og licenser) Immaterielle anlægsaktiver omfatter ikke finansielle anlægsaktiver uden fysisk substans eksempelvis udviklingsprojekter, patenter og licenser. Indregning sker, hvis aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår og kostprisen overstiger 100 tkr. Udviklingsprojekter vedrørende ydelser og processer, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i organisationen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende det pågældende ydelse eller den pågældende proces, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Måling sker som udgangspunkt til kostprisen for de medgåede eksterne ressourcer, der er til et udviklingsprojekt. Efter færdiggørelse af udviklingsprojektet afskrives udviklingsomkostningerne lineært over den 60

61 forventede brugstid. Afskrivningsperioden kan ikke overstige 10 år. Erhvervede immaterielle rettigheder i form af patenter og licenser måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Patenter afskrives lineært over den resterende patentperiode, og licenser afskrives over aftaleperioden, dog maksimalt 10 år. Der foretages ikke opskrivning på immaterielle anlægsaktiver. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og inventar med en anskaffelsessum på over 100 tkr. måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. samt ikke-operationelle anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. indregnes og måles ikke. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet eller nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser og omkostninger. Ejendomme erhvervet før måles til den offentlige ejendomsvurdering pr med tillæg af forbedringer og fratrukket akkumulerede afskrivninger efter denne dato. For øvrige aktiver erhvervet før , hvor kostprisen ikke har kunnet opgøres med rimelig sikkerhed, er måling sket til genanskaffelsesværdi tilbagediskonteret til anskaffelsestidspunktet og fratrukket akkumulerede afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger år Tekniske anlæg år Maskiner år Specialudstyr 5-10 år Transportmidler 5-8 år Inventar, IT-udstyr mv 3-10 år Fra og med 2010 er kommunens regnskabspraksis ændret: Der foretages generelt ingen bunkning ved aktivering af aktiver. Der er ikke ændret praksis i forhold til de tidligere registreringer efter reglen. Aktiveringen af aktiver som bunkning har tidligere været afgrænset ud fra aktiver der enkeltvis havde en anskaffelsessum under 100 tkr. men var anskaffet til fælles formål for eksempel inventar og it-udstyr kunne indregnes og måles samlet i forbindelse med nybygning, tilbygning og modernisering. Der er ikke foretaget samlet registrering af små aktiver før Da ændringen foretages fremadrettet bevirker det, at der ikke er fortaget tilrettelse af nøgletal og sammenligningstal. Forholdet har ikke nogen virkning på kommunens sammenligningstal. Indretning af kommunal aktivitet i lejede lokaler indregnes, såfremt værdien overstiger 100 tkr. Indretningen måles til kostpris og afskrives over den forventede brugstid dog maksimalt den resterende lejeperiode eller 10 år. Der foretages ikke fradrag for en eventuel reetableringsforpligtelse i forbindelse med fraflytningen af lejemålet. Hvis der på baggrund af en faktisk hændelse kan konstateres en væsentlig forringelse af aktivets værdi, som ikke antages at være af midlertidig karakter foretages der nedskrivning af aktivet. Nedskrivning foretages til den værdi, som aktivet forventes at have i den fremtidige serviceproduktion. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning af anlægsaktiverne. Finansielle anlægsaktiver (langfristede tilgodehavender) Tilgodehavender hos Landsbyggefonden er målt til 0 kr., da indskuddet er rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning. Øvrige finansielle anlægsaktiver måles til nominel værdi under de respektive regnskabsposter dertil. Der nedskrives på tilgodehavender hos grundejerne, udlån til beboerindskud samt andre langfristede tilgodehavender til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Ændringen i det forventede tab på tilgodehavender indregnes i omkostningsregnskabet. 61

62 Omsætningsaktiver Varebeholdninger (kan fx være lagerbeholdning af maskiner eller inventar) Varebeholdninger indregnes såfremt værdien overstiger tkr. Udgør værdien mellem tkr. foretages kun indregning, såfremt der er væsentlige forskydninger på beholdningerne mellem årene (væsentlige forskydninger er her defineret som 50% af primobeholdningen og 10% af omsætningen/bruttoudgiften på funktionen eller stedet, hvor forskydningerne skal registreres). Varebeholdninger under 100 tkr. indregnes ikke. Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden (First In First Out). Kostprisen for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostprisen for fremstillede varer og varer under fremstilling omfatter omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og direkte løn samt indirekte produktionsomkostninger. Hvis der konstateres væsentlige, ikke forbigående, værdiforringelser af varebeholdningernes værdi foretages nedskrivning til forventet nettorealisationsværdi. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning af varebeholdningerne. Omsætningsaktiver - Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger indregnes i denne regnskabspost fra det tidspunkt der er truffet beslutning om salg (typisk ved afgivelse af anlægsbevilling). Arealerhvervelsen og løbende omkostninger måles til kostpris. Arealer anskaffet før måles dog til ejendomsvurdering pr Den forholdsmæssige værdi af frasolgte arealer overføres til resultatopgørelsen i takt med at salget sker. Omsætningsaktiver tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Derudover indregnes mellemregning mellem indeværende og nyt år svarende til indbetalinger i nyt år vedrørende tilgodehavender i indeværende år. Periodeafgrænsningsposter og øvrige tilgodehavender måles til nominel værdi. Omsætningsaktiver - andre værdipapirer og kapitalandele Kapitalandele i noterede organisationer måles til kursværdien på balancedagen. Kapitalandele i unoterede organisationer (eksempelvis kommunale fællesskaber) indregnes og måles efter den indre værdis metode (equitymetoden). Kapitalandelene i balancen måles til den forholdsmæssige andel af organisationens regnskabsmæssige indre værdi. Donationer Ved private donationer af aktiver eller modtagelse af indskud på over 100 tkr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion indregnes aktivet til den kostpris, som der skulle betales for det, hvis det ikke var modtaget som donation (dagsværdi). Aktivet afskrives lineært og over samme årrække som et tilsvarende aktiv købt af kommunen. Egenkapital Egenkapitalen omfatter modpostkonti for aktiver optaget efter de omkostningsbaserede principper og balancekonto, som er udtryk for den finansielle egenkapital. Måling for modpostkonti sker (med modsat fortegn) som angivet under materielle og immaterielle anlægsaktiver. Måling for balancekontoen sker som udgangspunkt til nominel værdi (væsentligste afvigelse herfra er modsatrettede bevægelser vedrørende forskydninger i tjenestemandspensionsforpligtelsen jf. omtale heraf). Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Bagatelgrænsen er kr. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligti- 62

63 gelser. Forpligtelsen opgøres ved aktuarmæssig beregning på baggrund af forudsætninger om en pensionsalder på 62 år, Danmarks Statistiks seneste officielle levealderforudsætninger og en intern rentesats på 2 pct. Forpligtelsen beregnes minimum hvert 5. år. Forpligtelsen reguleres hvert år med tillæg af 20,3% af den samlede lønudgift for tjenestemandsansatte og fradrag for løbende pensionsudbetalinger samt eventuel nettoudgift til pensionsforsikringspræmier. Pensionsforpligtelsen for lærer i den lukkede gruppe indgår i balancen beregnet med en forpligtelse op til de 63,5 år. Forpligtelsen reguleres med den årlige lønfremskrivningsprocent samt eventuelle diskonteringsprocent. Fra regnskab 2008 indregnes hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. I forhold til miljøforpligtigelserne, åremålsansættelserne og øvrige forpligtelser bliver årets ændring i forpligtelserne omkostningsregistreret på driften på de relevante funktioner. Miljøforpligtelser vil primært blive indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Fra regnskab 2010 registreres arbejdsskadeforpligtelser, der ikke er eksternt forsikringsafdækket. En arbejdsskade registreres i regnskabet, når det er utvivlsomt, at fremtidige økonomiske fordele fragår kommunen. Arbejdsskadeforpligtelser skal minimum genberegnes aktuarmæssigt hver 5. år. Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld Prioritetsgæld måles til nominel værdi. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles til nominel værdi. Leasingydelsernes rentedel indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Nettogæld vedrørende fonde, legater, deposita mv. Området omfatter ordninger, som ifølge vedtægt administreres, men ikke ejes, af kommunen. Området måles til nominel værdi. Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser indregnes som udgangspunkt til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. 63

64 Driftsregnskab ØKONOMI Regnskabsopgørelse (Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse) (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Noter Skattefinansieret området Indtægter i alt Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter i alt Note 1 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v Statsrefusion i alt Undervisning og kultur Sociale opgaver og beskæftigelse Renter og kursregulering Primært driftsresultat Anlægsvirksomhed i alt Note 2 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og adminstration m.v Jordforsyning i alt Note 3 Resultat af skattefinansieret området Brugerfinansieret området Drift forsyningsvirksomheder Resultat af brugerfinansieret området Kommunens samlede resultat

65 Balance ØKONOMI Balance, aktiver (1.000 kr.) Noter Anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver * Finansielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver i alt Fysiske anlæg til salg * ** Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Note 6 Aktiver i alt * Ved oprettelsen af de fysiske aktiver i OPUS er der korrigeret i de aktiver som var en i forkert anlægskategori. Dette kunne ikke teknisk udføres som primosaldokorrektioner, da fysiske aktiver bliver oprettet i et system for sig. ** Efter regnskabsafslutning er det konstateret at den samlede salgspris for fysiske aktiver nærmere vil svare til en pris på omkring 5 mio. kr. ØKONOMI Balance, passiver (1.000 kr.) Noter Egenkapital Note 7 Hensatte forpligtelser Note 8 Gældsforpligtelser i alt Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita mv Kortfristede gældsforpligtelser *** Langfristede gældsforpligtelser Note 9 Passiver i alt *** Stigningen i de kortfristede gældsforpligtigelser fra 2011 til 2012 afspejler helt overvejende en teknisk ændring af regnskabspraksis. Fra og med 2012 indgår kommunens skyldige beløb til leverandører fra det tidspunkt regningen modtages på i kommunen. Tidligere år er forpligtigelsen først optaget på det tidspunkt, hvor regningen har været behandlet i økonomisystemet. Kommunen har som hovedregel en betalingsfrist på 30. dage. Aktier, andelsbeviser og ejerandel Note 40 Indskud til Landsbyggefonden Note 50 Kautions- og garantiforpligtelser udgør 1.357,2 mio. kr. Note 10 Eventualrettigheder udgør 26,8 mio. kr. Note 10 Operationel leasing udgør 1,2 mio. kr. Note 10 Swapaftaler og valutaterminsforretninger Note 11 Fredensborg Kommune har ikke samhandel med nærtstående parter 65

66 Noter til driftsregnskab og balance Note 1 Personaleoversigt Personaleoversigten viser antallet af ansatte i kommunen, fordelt på de enkelte enheder. Tallene viser det gennemsnitlige fuldtidsansatte i regnskabsårene 2011 og 2012 samt afvigelsen mellem de to år. ØKONOMI Antal personaleenheder Udvikling Byudvikling, Bolig- og Miljøforanstaltninger 3,3 4,2 0,9 Boligformål 0,0 0,3 0,3 Fælles formål 0,0 0,3 0,3 Stadion og idrætsanlæg 1,5 2,3 0,8 Idræt og svømmehal 0,6 0,0-0,6 Andre fritidsaktiviteter 0,2 0,1-0,1 Fælles formål 0,0 0,3 0,3 Vedligeholdelse af vandløb 0,0 0,2 0,2 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 0,0 0,3 0,3 Redningsberedskab 1,0 0,4-0,6 Forsyningsvirksomheder m.v. 27,6 0,0-27,6 Vandforsyningsvirksomhed 0,0 0,0 0,0 Rensningsanlæg 27,6 0,0-27,6 Ordninger for dagrenovation 0,0 0,0 0,0 Vejvæsen 60,1 52,3-7,8 Driftsbygninger og -pladser 5,5 2,9-2,6 Øvrige fælles funktioner 52,0 46,9-5,1 Klima Kommune 0,3 0,0-0,3 Vejvedligeholdelse 0,3 0,3 0,0 Vintertjeneste, vagt og beredskab 0,0 0,0 0,0 Lystbådehavne mv. 2,0 2,2 0,2 Undervisning og Kultur 729,4 681,0-48,4 Folkeskoler 480,7 478,0-2,7 Pædagogisk psykologiske rådgivning mv. 22,6 22,6 0,0 Skolefritidsordninger 65,8 0,0-65,8 Specialundervisning i regionale tilbud 1,0 0,0-1,0 Kommunale specialskoler 58,9 64,5 5,6 Fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte 0,0 16,5 16,5 Ungdommens Uddannelsesvejledning 7,1-0,2-7,3 Sprogstimulering førskolealderen 0,8 0,0-0,8 Specialpædagogisk bistand til børn 0,7 1,0 0,3 Folkebiblioteker 40,6 36,5-4,1 Museer 0,2 0,1-0,1 Musikarrangementer 20,4 17,2-3,2 Andre kulturelle opgaver 1,2 3,2 2,0 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 0,3 0,3 0,0 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 0,9 0,7-0,2 Ungdomsskolevirksomhed 28,3 40,7 12,4 Sundhedsområdet 67,6 63,1-4,5 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 24,2 23,9-0,3 Kommunal Tandpleje 25,2 22,3-2,9 Sundhedsfremme og Forebyggelse 6,3 4,7-1,6 Kommunal Sundhedstjeneste 11,9 12,2 0,3 66

67 Antal personaleenheder Udvikling Social- og Sundhedsvæsen 1.694, ,0-28,6 Fælles formål 42,8 42,2-0,6 Sprogvurdering af børn i førskolealderen 0,0 19,1 19,1 Dagpleje 58,4 39,0-19,4 Vuggestuer 11,2 0,0-11,2 Børnehaver 13,2 0,0-13,2 Integrerede daginstitutioner 383,5 361,6-21,9 Fritidshjem 80,2 127,6 47,4 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 53,5 39,4-14,1 Særlige dagstilbud og særlige klubber 49,4 26,8-22,6 Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv. 1,0 0,0-1,0 Tilskud til private institutioner m.v. 0,0 0,0 0,0 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 0,5 0,0-0,5 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 21,5 25,1 3,6 Støtteperson til forældremyndighedens indehaver 0,0 0,0 0,0 Døgninstitutioner for børn og unge 175,5 163,9-11,6 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 578,2 116,8-461,4 Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp 0,0 103,4 103,4 Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v. 0,0 23,8 23,8 Hjemmesygepleje 0,0 42,2 42,2 Personlig og praktisk hjælp undtaget frit valg 0,0 281,3 281,3 Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice 0,0 0,9 0,9 Forbyggende hjemmebesøg 0,0 2,6 2,6 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. Ved pasning 0,0 0,6 0,6 Dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover 0,0 1,0 1,0 Forbyggende indsats for ældre og handicappede 3,7 0,0-3,7 Plejevederlag/hjælp pasning af døende i eget hjem 0,3 0,0-0,3 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 4,0 0,0-4,0 Botilbud til længerevarende ophold 136,1 130,0-6,1 Botilbud til midlertidigt ophold 12,7 13,2 0,5 Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende 0,0 13,2 13,2 Aktivitets- og samværstilbud 0,0 7,1 7,1 Øvrige driftsudgifter for kontanthjælpsmodtagere 0,0 19,9 19,9 Jobrotation med 100 % refusion 0,0 0,3 0,3 Løn til forsikrede ledige med løntilskud 0,0 38,5 38,5 Løn til personer i seniorjob 0,0 6,2 6,2 Lønudgifter ved ansættelse af kontakthjælpsmodtagere 0,0 11,5 11,5 Vejledning og opkvalificering af unge årige 0,0 1,1 1,1 Kontaktperson- og ledsageordninger 13,7 0,0-13,7 Løntilskud til forsikrede ledig ansat i kommuner 37,5 0,0-37,5 Servicejob 0,6 0,0-0,6 Beskæftigelsesordninger 17,1 7,7-9,4 Administration, Planlægning og fællesudgifter 399,6 353,6-46,0 Kommunalbestyrelsesmedlemmer 27,6 0,0-27,6 Kommissioner, råd og nævn 37,3-0,5-37,8 Sekretariat og forvaltninger 268,7 289,8 21,1 Administartion vedr. jobcentre og pilotcentre 66,0 64,3-1,7 Brandvæsen 0,0 33,2 33,2 Funktionsområde 0,0 33,2 33,2 I alt 2.982, ,4-128,8 67

68 Note 2 Anlægsregnskaber 2012 ØKONOMI Afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr. (Hele kr.) Projekt Bevilling Forbrug Brugerfinansieret området Bygningsvedligeholdelse - Risikostyring 2011 XA Bygningsvedligeholdelse - Udlejning 2011 XA Bygningsvedligeholdelse - Idrætsanlæg 2011 XA Bygningsvedligeholdelse - Jobhuset 2011 XA Børnehusene Lystholm XA Bygningsvedligeholdelse - Ældreområdet XA Istandsættelse af Nivåhøjskole XA Bygningsvedligeholdelse - Rådhuset XA Bygningsvedligeholdelse - Administration 2011 XA Bygningsvedligeholdele - Linden 2012 XA Udendørs motions- og legerum Knor.vang - Udgift XA Udendørs motions- og legerum Knor.vang - Indtægt XA Skattefinansieret området 0 0 I alt ØKONOMI Afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr. (Hele kr.) Projekt Bevilling Forbrug Brugerfinansieret området Materielgården Møllevej XA Legepladser Skoler og SFO XA Bygningsvedligeholdelse - Skoler XA Indførsel af madordning i daginstitutioner XA Strukturdebat på Institutionsområder XA Bygningsvedligeholdelse - Jellerød Børnegård XA Klimatilpasning i Kokkedal - Forprojekt - Udgift XA Klimatilpasning i Kokkedal - Forprojekt - Indtægt XA Skattefinansieret området 0 0 I alt Note 3 Jordforsyning Fredensborg Kommune er ikke i besiddelse af jordforsyning. 68

69 Note 4 Aktier, andelsbeviser og ejerandele ØKONOMI Aktier, andelsbeviser og ejerandele (1.000 kr.) Ejerandel i pct. Indre værdi Kommune andel I/S Nordforbrænding 2011* 21, HMN I/S 1, Fredensborg Forsyning A/S 2011* I alt *Regnskaberne fra selskaberne modtages efter teknisk lukning af Fredensborg Kommunes regnskab for 2012, ændringen i 2012 bliver optaget som primokorrektion i Fredensborg Forsyning har ændret regnskab s- praksis og opskrevet tidligere nedskrevne anlægsaktiver, hvilket har givet en bevægelse på ejerandel på plus kr. Note 5 Specifikation af indskud til Landsbyggefonden ØKONOMI Indskud i Landsbyggefonden (Hele kr.) Ultimo 2012 Grundkap.indsk.Landsbyg.Statb.ABF Grundkap.indsk.Landsbyg.Byvejen Grundkap.indsk.Landsbyg.Lejerbo/Lysth Grundkap.indsk.Landsbyg.Domea 3.afd Grundkap.indsk.Landsbyg.H.Bolig.afd Grundkap.indsk.Landsbyg.VIBO Grundkap.indsk.Landsbyg.Lejerbo/Lindeg Grundkap.indsk.Landsbyg.Lejerbo/Benedik Grundkap.indsk.Landsbyg.Boligf.3B,Egelun Grundkap.indsk.Landsbyg.Frdb.bol.Niverødg Landsbyggef. tilbagebet. Niverød III Grundkap.indsk.Landsbyg.Frdb.bolig afd Grundkap.indsk.Landsbyg.Lejerbo/Lystholm Driftsstøttelån-Bolig.Borgerbo-kaptilskud Driftsstøttelån-Domea,Fredb. Afd Driftsstøttelån-FrdborgBoligs.Niverødgård Fagfor.Boligs.Egedalsvænge-ompriorit ABF Hørsh./Fredb.-Skovengen afd Fredensborg Boligselskab Mergeltoften Boligselskabet, Lejerbo afd Asminderød boligselskab afd. Dannevang Humlebæk boligs.afd.4/11 Langebjergparken Humlebæk boligselskab Lillevang Humlebæk boligsel Langebjergparken afd.ii Asminderød boligs.mtr.2 ca Båstrup Lillev Boligselskabet Domea, Fredensborg afd Hejrevangens Boligs.ældrebol. Oscar Bruun Fred.borg-Huml.ældrebol.Chr.Boecksvej Asminderød boligselskab afd. Asmundshøj Lejerbo plejecenter Øresundshjemmet Humleb.boligs.seniorboliger Frd-Huml.ældreboligsel.Teglgårdsvej Boligsels Borgerbo,afd. IV-lån til byg,sk Humlebæk boligs. ungdomsbol. Hesselhøj

70 Indskud i Landsbyggefonden (Hele kr.) Ultimo 2012 Domea boligselskab-salg af Brønsholmdal Borgerbo afd IV-driftslån Borgerbo afd IV-særstøttelån Vibo,Nivåhøj 1,Kap.tilfør, ifbm omprio Vibo,Nivåhøj 2,Indskud opførelse Vibo,Nivåhøj 2,kap.tilfør.ih.t. omprio Vibo,Nivåhøj 3, indskud opførelse Vibo,Nivåhøj 3, Kapitaltilfør.iht ompr Byggeskader/miljøforbering Skovengen afd 7,kapitaltilf.iht omprio Skovengen afd Niverød 111, byggeskader/miljøforbedr Niverød 111, særl.driftstabslån Niverød I alt Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge IM s regler ikke værdiansættes i balancen. Note 6 Finansieringsoversigt ØKONOMI Finansieringsoversigt (1.000 kr.) Budget 2012 Korrigeret Budget 2012 Regnskab 2012 Korrigeret budget vs. regnskab Likvide beholdninger primo Tilgang af likvide aktiver Årets resultat Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån Likvide beholdninger ultimo Bemærk, at eventuelle værdireguleringer af beholdningerne (direkte bogføring på hovedkonto 9) udover primosaldokorrektion ikke indgår i oversigten 70

71 Obligationsbeholdning ØKONOMI Obligationsbeholdning (1.000 kr.) Beholdning nominelt Beholdning kursværdi Kursgevinst /kursfortj. Renter Realisationsværdi I alt Gudme Raaschou Sirius / Saxo Deponering vedr. Ungecenteret Total Ultimo 2012 havde Fredensborg en obligationsbeholdning med en markedsværdi på 176,5 mio.kr. Beholdningen bestod af danske realkredit- og statsobligationer og var placeret hos to kapitalforvaltere Sirius / Saxo og Gudme Raaschou. Der geninvesteres løbende således at udtrukne obligationer og renter placeres i nye obligationer. Finansieringsinstruks jf. den vedtagne finansielle politik. I foråret 2012 blev kravene til varighed forkortet (længden) på obligationsbeholdningen blev dog justeret som følge af forventninger om rentestigning, der ville give kursfald. Note 7 Egenkapital Egenkapitalen er udtryk for Fredensborg Kommunes formue og udgør differencen mellem aktiver og forpligtelser. ØKONOMI Udvikling i egenkapital (1.000 kr.) Egenkapital Primosaldokorrektioner til egenkapital 2012 *) Egenkapital * Udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver 208 Udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 490 Udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver Udvikling i modposter til reserve for opskrivning 0 Udvikling i balancekonto vedrørende hovedkonto Afskrivning af restancer Værdireguleringer Egenkapital * Heraf primokorrektion vedrørende: Regulering ejerandel: I/S Nordforbrænding 1,77 mio. kr. og Fredensborg Forsyning 941,3 mio. kr. Åremålsansættelse, virksomhedsoverdragelse af stats- og skattemedarbejdere -3,1 mio. kr. Andre forpligtelser -1,97 mio. kr. Andre værdireguleringer -8,4 mio. kr. Regnskab

72 Note 8 Hensatte forpligtelser ØKONOMI Hensatte forpligtelser (hele kr.) Bonusbetaling vedr. Jobcentre Pensionsforpligtelser og tjenestemandspension Arbejdsskader Andre forpligtelser Hensatte forpligtelser i alt Center for Personale og HR har i forbindelse med regnskab 2012 fået udarbejdet en aktuarberegning af arbejdsskadeforpligtelsen. Forskellen på de 21,9 mio. kr. skyldes, at arbejdsskadeforpligtelsen for 2011 er beregnet ud fra et skøn, på baggrund af henvendelser til 3 andre kommuner af tilsvarende størrelse. Fredensborg Kommune er selvforsikret på arbejdsskadeforsikring. Puljen til selvforsikring er skabt i 2007 ved at reducere i budgetterne i hele organisationen. Center for Personale og HR har i forbindelse med regnskab 2012 fået udarbejdet en aktuarberegning af Pensionsforpligtelser og tjenestemandspensioner. Hvilket har bevirket at forpligtelsen er steget med ca. 99 mio. kr. Note 9 Leasingforpligtelser ØKONOMI Leasingforpligtigelser Aktiv (Hele kr.) Leasingforpligtigelser Ultimo 2011 Primokorrektion 2012 Tilgang 2012 Afdrag 2012 Leasingforpligtigelser Ultimo 2012 Rullende Materiel EY (Traktor) VS (Personbil) Skolemøbler IT-udstyr til ny kommune Skolemøbler IT-Center Snerydningdmateriel (fejemaskine) Toyota Hilux 2,5 4 D (varevogn) Egholm Basismaskine (fejemaskine) Nissan Cabstar (varevogn) Nissan Cabstar 3.4 LWB (varevogn) Kubota F WD (traktor) TP Flishugger John Deere 1905 (traktor) Timan Tool-Trac (fejemaskine) John Deere 5515 (traktor) John Deere 4720 (traktor) Konica kopiudstyr

73 Leasingforpligtigelser Aktiv (Hele kr.) Leasingforpligtigelser Ultimo 2011 Primokorrektion 2012 Leasingforpligtigelser Ultimo 2012 Tilgange 2012 Afdrag 2012 Konica kopiudstyr Konica kopiudstyr John Deere Comander (traktor) Konica Minolta Konica Minolta Smart Board løsning John Deere (traktor) Konica C Nissan Cabstar (varevogn) Nissan Cabstar (varevogn) Nissan Atleon (varevogn) Konica Minolta Udstyr Konica Minolta C Bizhub (kopimaskine) Konica kopiudstyr Konica Minolta Udstyr Atea IT Udstyr Bichub 282 (kopimaskine) Bizhub 282 (kopimaskine) Konica Minolta Udstyr Konica Minolta Udstyr Cisco Accespunkter Bizhub C 253 (kopimaskine) Trådløst Netværk John Deere 4720 (traktor) Brugt Nissan Interstar (varevogn) Biblioteksudstyr Opgradering IT struktur 2009 * Xerox 7120V_T stk. Mitsubi ( EL Bil ) Mitsubishi Imiev ( EL Bil ) Mitsubishi Imiev ( EL Bil ) Xerox 7535V_RL Mercedes Sprinter 316 CDI Græsklipper Nissan Cabstar Comfort - AW Fiat Fiorino 1,3 MJT Professionel Xerox 7120V_T John Deere 4720 (traktor) John Deere VPM redskabsbærer stk. Mercedes sprinter I alt

74 Langfristet gæld ØKONOMI Langfristet gæld (mio. kr.) Selvejende institutioner med overenskomst -4,3-3,8 Realkredit -0,2-0,2 Kommunekredit -562,2-579,8 Pengeinstitutter -26,9-26,6 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor -11,8-10,1 Finansielt leasede aktiver -10,3-11,9 Langfristet gæld i alt -615,7-632,4 Lånoptagelse Budget 2012 indeholdt en låneramme på 32,7 mio.kr. til finansiering af blandt andet skolebyggeri i Fredensborg. viser imidlertid at der blev optaget lån for samlet 57 mio.kr. altså blev der optaget 25 mio. kr. mere end oprindelig planlagt. Årsagen er indirekte oprettelsen af Udbetaling Danmark i 2012, der indebærer et forventet kassetræk på 44,4 mio. kr. i I forventningen om dette kassetræk har Byrådet besluttet at optage yderligere 25 mio. kr. i 2012, i det omfang det var nødvendigt af hensyn til kassebeholdningen. Den samlede langfristede gæld hos KommuneKredit udgjorde 562,2 mio.kr. primo 2012, og ultimo var den på 579,9 mio.kr. og er således samlet set forøget med 17,7 mio.kr. i Den samlede bevægelse dækker over både indtægter fra de hjemtagne lån, og udgifter til afdrag på de eksisterende lån. Den langfristede gæld til pengeinstitutter på 26,6 mio.kr. er markedsværdien af kommunens valutaswaps pr Gælden udtrykker hvad prisen ville være, hvis aftalerne skulle købes pr Det er besluttet at lade disse valuta-swapaftaler løbe frem til 2017 frem for at købe dem og realiserer et tab i Prisen på aftalerne er afhængig af kursen på CHF-franc, som har været historisk høj i Det er forventningen at CHF-kusren vil falde, og dermed vil prisen for at lukke aftalerne i givet fald også falde. 74

75 Note 10 Kautions- og garantiforpligtelser ØKONOMI Kautions- og garantiforpligtelser (Hele kr.) Långiver Matr.nr./ Garantinr. Kommunens andel i % Kommunens opr. garantibeløb Kommunens garantibeløb Kastaniens Kvarter m.fl. BRF 1cs Kastaniens Kvarter m.fl. BRF 1cs Niverød by, Karlebo BRF 1cs Lindehøj II BRF 1cu 18, Lindehøj II BRF 1cu 18, Niverød IV BRF 1cz Mariehøj 101 m.fl. BRF 1cz Niverød by, Karlebo BRF 1cz Niverød by m.fl. BRF 1cz Niverød by, Karlebo BRF 1ge Niverød by, Karlebo BRF 1ge Nivåhøj BRF 1ge Lindehøj I BRF 1pg 18, Lindehøj I BRF 1pg 18, Delareal Niverød BRF 8dc 28, Delareal Niverød BRF 8bz 28, Mergeltoften BRF 8bz 28, Klinken II BRF 8cx 18, Mergeltoften BRF 8da 23, Mergeltoften - tillæg BRF 8da 23, Mergeltoften BRF 8dc 28, Mergeltoften BRF 8dc 28, Fredensb.by,Asminderød BRF 25b 23, Fredensb.by,Asminderød BRF 25c 28, Fredensb.by,Asminderød BRF 25c 28, Asminderød by,asminder. BRF 5g Asminderød by,asminder. BRF 5g Asminderød by,asminder. BRF 5g Asminderød by,asminder. BRF 10au 22, Asminderød by,asminder. BRF 10au 22, Asminderød by,asminder. BRF 10ci 28, Asminderød by,asminder. BRF 11fi Asminderød by,asminder. BRF 11fi Asminderød by,asminder. BRF 11fi Asminderød by,asminder. BRF 11fi Nederste Torp by,humleb. BRF 4ct 28, Nederste Torp by,humleb. BRF 4ct 28, Lillevangsvej 346 Realkredit , Teglgårdsvej,Humlebæk Realkredit , Nivåhøj Nykredit 1ge Nivåhøj Nykredit 1ge Nivåhøj Nykredit 1ge Islandshøjparken Nykredit 1gf Islandshøjparken Nykredit 1gf Islandshøjparken Nykredit 1gf Islandshøjparken Nykredit 1gf Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b Nordengen Nykredit 3b

76 Kautions- og garantiforpligtelser (Hele kr.) Kommunens andel i % Kommunens opr. garantibeløb Långiver Matr.nr./ Garantinr. Kommunens garantibeløb Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Skovengen Nykredit 3kn Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Byengen Nykredit 3læ Højsagervej 24, Langerød Nykredit 4h 45, Egedalsvænge Nykredit 3ir 28, Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Egedalsvænge Nykredit 4s Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Islandshøjparken Nykredit 8br Murertoften/Hjørnest. Nykredit 8cy 18, Mergeltoften Nykredit 8dg 28, Mergeltoften, afd. 6 Nykredit 8dg 28, Byvej 8 Nykredit 6f 28, Byvej 8 Nykredit 6f 28, Byvej 8 Nykredit 6f Langebjergvej Nykredit 2lc Langebjergvej Nykredit 2lc Teglgårdsvej Nykredit 4ch Teglgårdsvej Nykredit 4ch Teglgårdsvej Nykredit 4ch Teglgårdsvej Nykredit 4ch Teglgårdsvej Nykredit 4ch Baunebjergvej 201 Nykredit 4cn Benediktevej 30 Nykredit 5eu 28, Benediktevej 30 Nykredit 5eu Benediktevej 30 Nykredit 5eu 28, Benediktevej 30 Nykredit 5eu Langerødvej Nykredit 6l 45, Langebjergvej Nykredit 8ao 18, Oscar Brunsvej Nykredit 1ml 23, Øresundsvej 52, Humleb. Nykredit 21b 22, Øresundsvej 52, Humleb. Nykredit 21b 22, Øresundsvej 52, Humleb. Nykredit 21b 22,

77 Kautions- og garantiforpligtelser (Hele kr.) Kommunens andel i % Kommunens opr. garantibeløb Långiver Matr.nr./ Garantinr. Kommunens garantibeløb Hejrevangens Boligselsk. Nykredit 21y 27, Hejrevangens Boligselsk. Nykredit 21y Frdb.bolig.Niverødgården Realkredit Danmark 1fv 1 28, A/B Poppelhøj II Realkredit Danmark 1lo 1 18, Asminderød Boligsselsk. Realkredit Danmark 2d 3 28, NKK-Hallen Realkredit Danmark 8bø Nivå Bypark, Løberen Realkredit Danmark 8cg 5 18, Nivå Bypark, Skiftet Realkredit Danmark 8cu 2 18, Nivå Bypark, Skiftet Realkredit Danmark 8cu 3 18, Afd. Mergeltoften V Realkredit Danmark 8cm 1 28, Lystholmvænget Realkredit Danmark 2k 4 18, Statsbanepersonalets AB Realkredit Danmark 4bæ Statsbanepersonalets AB Realkredit Danmark 4bæ Statsbanepersonalets AB Realkredit Danmark 4bæ Boligselsk.BSB, afd.3 Realkredit Danmark 8a 3 28, Boligselsk.BSB, afd.3 Realkredit Danmark 8a 4 28, Boligselsk.BSB, afd.3 Realkredit Danmark 8a 5 28, Boligselsk.BSB, afd.3 Realkredit Danmark 8a 6 28, Langebjergvej 502 m.fl. Realkredit Danmark 8ap 1 18, afd.04/20 Ravnsbjerg II Realkredit Danmark 10cb 3 28, HMN Naturgas I/S * Kommune Kredit 1, Fredensborg Spildevand Kommune kredit Fredensborg Spildevand Kommune kredit Fredensborg Vand A/S Kommune kredit Fredensborg Vand A/S Kommune kredit Udbetaling Danmark Kommune kredit Udbetaling Danmark Kommune kredit Nordforbrænding Kommune kredit Nordforbrænding Kommune kredit Nordforbrænding Kommune kredit Nordforbrænding Kommune kredit Nordforbrænding Kommune kredit Nordforbrænding Kommune kredit Nordforbrænding Kommune kredit Nordforbrænding Kommune kredit Nordforbrænding Kommune kredit Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , Trafikselskabet Movia Kommune kredit , I alt

78 Eventualrettigheder Pantebreve og gældsbreve Pantebreve og gældsbreve er optaget med det oprindelige lånebeløb. Lånene henstår alle rente- og afdragsfrit. ØKONOMI Pantebreve (Hele kr.) Restgæld pr Nivågård Børnehave Dyssegårdens Børnehave Jellerød Børnegård I alt ØKONOMI Gældsbreve (Hele kr.) Hovedstol Restgæld pr Jellerød Børnegård * Jellerød Børnegård Nivågård Børnehave ** Nivågård Børnehave Dyssegårdens Børnehave II Bøgegården (Bøgen) Bøgegården (Bøgen) Bøgegården (Bøgen) Bøgegården (Birken) Bøgegården (Birken) Kastaniegården I alt ** Afskrives over 15 år med kr pr. år - rest 2 år ** Afskrives over 15 år med kr pr. år - rest 2 år Indskudsbeviser, Nivå Havn (inkl.moms) Movia *** I alt *** Movias lån pr er 612,3 mio. kr. (Driftslån = 63 mio. kr. Rejsekortlån = 549,3 mio. kr.). *** Fredensborg Kommunens andel er fordelt på følgende måde (Driftslån = 0,7 mio. kr. Rejsekortlån = *** 5,5 mio. kr.). Eventualrettigheder i alt (Hele kr.)

79 Operationel leasing Autolease pr (Hele kr.) ØKONOMI Anvendelse Reg. nr. Fabrikat Start Udløb Total kr. Mdl. ydelse Rest beløb Bus, Egelunden XE94347 Citroën Jumber Bus, Øresundshj. XE94348 Citroën Jumber Bus, Benediktehhj. XE94349 Citroën Jumber Sundhedsbus XC96675 Toyota Dyna Bus - Mergeltoften XK89450 Citroën Jumber Bus - Lystholm XK89525 Citroën Jumber Hjemmeplejen ZY35235 Citroën C I alt Toyota Financial Services pr (Hele kr.) ØKONOMI Anvendelse Reg. nr. Fabrikat Start Udløb Total kr. Mdl. ydelse Rest beløb Hjemmeplejen DG56416 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56415 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56414 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56413 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56411 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56412 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56410 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56409 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56408 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56407 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56406 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56405 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56404 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56403 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56402 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56401 Toyota Yaris Hjemmeplejen DG56400 Toyota Yaris I alt Operationel leasing i alt (Hele kr.)

80 Note 11 SWAP-aftaler ØKONOMI SWAP-aftaler indgået hos Nordea Bank Finland Plc (Hele kr.) Kontrakt nr. Valuta Indgået Udløber Renteforhold Nuværende rente Hovedstol DKK Nom. Restgæld Markedsværdi (netto) CHF 11. maj juni 2017 Fra variabel til variabel 0,06 % , DKK 11. maj juni 2024 Fra variabel til variabel (loft) 3,49 % , DKK 16. aug aug Fra variabel til fast 3,34 % , DKK 2. juni juni 2013 Fra variabel til fast 3,71 % , EUR 15. feb feb Fra variabel til fast 4,39 % , EUR 2. juni juni 2016 Fra variabel til fast 4,41 % , CHF 12. jan jan Fra variabel til variabel 1,71 % DKK 2. juli dec Fra variabel til fast 5,19 % DKK 2. juli dec Fra variabel til variabel (loft) 4,35 % I alt Heraf eksponering i fremmed valuta Eksponeret i CHF 84,12 mio. kr. (SWAP og jf. oversigt) Eksponeret i EUR 58,72 mio. kr. (SWAP og jf. oversigt) Markedsværdi af swaps ultimo 2012 (Hele kr.) Heraf valutaswaps (CHF) Heraf valutaswaps (EUR) Langfristet gæld ultimo 2012 (Hele kr.) Eksponering i procent af langfristet gæld er 24,63 % Tabellen ovenfor indeholder oplysninger om Fredensborg Kommunes SWAP-aftaler. Der findes oplysninger om start- og udløbstidspunkt, hovedstol og restgæld, samt aktuel pris for hvad det ville koste at købe aftalerne pr Swap-aftalerne er indgået i tidligere perioder med to formål. For det første at rentesikre en del af kommunens langfristede gæld, der udgøres af lån med variable renter i KommuneKredit. For det andet at opnå billigere variable renter. Rentesikringen udgør et værn mod at de korte variable renter stiger til f.eks. 7-8 % som vil betyde ekstra udgifter for Fredensborg Kommune til renteudgifter til den langfristede gæld. Gennem 2012 var niveauet for korte variable renter meget lavt, og det betød at renteniveauet i de indgåede SWAP-aftaler (rentesikringen) lå over niveauet for de korte variable renter som betales på lånene. Markedsværdien på SWAP-aftalerne afspejler dén situation. Samlet ville det koste 85,7 mio.kr. købe alle swap-aftalerne tilbage pr Stiger niveauet for de variable renter, vil markedsværdien falde. I tabellen ovenfor kan markedsværdien på hver swap-aftale ses i kolonnen yderst til højre, og nederst i kolonnen ses det samlede tal for alle aftaler på 85,7 mio.kr. CHF-SWAPs Omkostningerne til kommunens to CHF-swap udviklede sig negativt i 2012, begge aftaler indebærer at Fredensborg skal betale renter i CHF, men modtoger renter i DKK. Da kursen på CHF-franc steg til kurs 6,20 og aftalerne blev indgået da kursen var 4,82 er udgifterne til disse aftaler steget kraftigt. Aftalerne udløber i 2017, og strategien er omkring dem er at afvente et eventuelt kursfald på CHF-franc. Sker dette vil der være mulighed at købe hele eller dele af disse aftaler ud, før 2017 hvor der skal udveksles hovedstol på begge aftaler. 80

81 I kommunens finansielle politik er det besluttet at lade SWAP aftalerne løbe naturligt ud, frem for at købe dem ud før tid og betale markedsværdien vist ovenfor. Gradvist blandt andet i juni og august 2013 vil en større del af den langfristede gæld blive uafdækket og man vil for en større del af gælden kunne få adgang til de for tiden lave korte variable renter (se diagram 1). Det er besluttet at fremlægge en politisk sag i 2013 hvor hidtidige erfaringer på SWAP-området gennemgås og analyseres, samt der fremlægges evt. alternative strategier. Diagram 1. Gæld og afdækning Mio.kr CHF DKK EUR Kommunekredit - Langfristet lån 81

82 Omkostningskalkulationer vedrørende personlig og praktisk bistand Fritvalgsordningen Bestemmelserne om borgernes frie leverandørvalg på ældreområdet trådte i kraft d. 1. januar Private leverandører kan konkurrere med den kommunale leverandør. Det betyder, at borgerne får mulighed for at vælge, hvem der skal levere den hjælp, som kommunen har truffet beslutning om. De private leverandører er ikke forpligtede til at tilbagebetale Fredensborg Kommune hvis timepriserne på personlig og praktisk hjælp eller prisen på leveret madservice har været fastsat for højt. Baggrunden herfor er, at det er kommunens ansvar at fastsætte timepriserne korrekt samt, at de private leverandører har valgt at søge godkendelse på baggrund af de pågældende priser. Viser priserne sig modsat at være fastsat for lavt, er kommunen forpligtet til at efterbetale de private leverandører. Prisfastsættelse Personlig og praktisk hjælp Timepriserne for personlig og praktisk hjælp fastsættes på baggrund af den kommunale hjemmeplejes samlede omkostninger. Borgerne i Fredensborg Kommune kan vælge blandt 15 leverandører til levering af personlig og praktisk hjælp, hvoraf den ene er kommunens egen hjemmepleje. Ud fra regnskab 2012 blev timepriserne lidt højere end de priser som er anvendt til afregning til de private leverandører, for så vidt angår praktisk bistand og personlig pleje hverdag. Timeprisen for personlig pleje, øvrig tid, blev omvendt lidt lavere. Det er fordelingen i den leverede tid samt udgiftsniveauet som afgør priserne i de tre ydelseskategorier. De lidt højere timepriser på praktisk hjælp og personlig pleje, hverdag, skyldes primært at det faktiske timetal blev lavere end forudsat, herunder at fordelingen mellem de tre kategorier blev anderledes. Prisfastsættelse Madservice Priserne på madservice, bestående af en hovedret og biret inkl. levering, fastsættes på baggrund af de samlede omkostninger i køkkenet på Lystholm Pleje- og aktivitetscenter. Borgerne i Fredensborg Kommune kan vælge mellem 3 leverandører til levering af madservice, hvoraf den ene er kommunens egen fra køkkenet på Lystholm. Ud fra regnskab 2012 blev prisen pr. leveret hovedret og kørsel henholdsvis 1 kr. og 0,50 kr. dyrere end forudsat. Prisen for en biret forblev uændret. Det er forholdet mellem antal leverede hovedretter og biretter til madservice, øvrig madproduktion i køkkenet samt udgiftsniveauet som afgør prisen. I 2012 var der samlet set en nedgang i antal leverede madportioner. Der var ligeledes et fald i udgiftsniveauet, men ikke tilsvarende faldet i leverede portioner. ØKONOMI Kr. pr. leveret time / leveret portion Faktisk 2012 Forventet 2012 Praktisk hjælp 341,00 340,00 Personlig pleje, hverdagstimer 371,00 367,00 Personlig pleje, øvrig tid 443,00 447,00 Hovedret 51,50 50,50 Biret 17,00 17,00 Kørsel pr. leveret dagsportion 8,50 8,00 82

83 Regnskabsoversigt ØKONOMI Regnskabsoversigt 2012 Forbrug 2012 Opr. budget 2012 Tillægsbevilling 2012 (Hele kr. ) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt DRIFT Beredskab Borgerservice, administrativ politisk støtte Finansiering Kommunale Ejendomme Natur og Miljø Veje og Trafik Skole Unge og Integration Børn Fritid og Erhverv Kultur og Turisme Udsatte Børn og Unge Sundhed og Forebyggelse Pleje og Omsorg Handicap og Socialpsykiatri Beskæftigelse ANLÆG Center for Politik og Strategi -800 Analyse af fritidsfaciliteter Anlægsreserven Asminderød skole, pavilloner Belysning af skaterpark ny Brugervenlighed af stisystem Byg.vedl. Legepladser daginst Byg.vedl. Legepladser skoler og SFO Bygningsved. Administration Bygningsved. Joh. Hages Hus Bygningsved. Lindegården Bygningsved. Linden Bygningsved. Spec.børnehave Karlebo Bygningsvedl Administration Bygningsvedl. Daginstitutioner Bygningsvedl. Fritid Bygningsvedl. Granbohus Bygningsvedl. Idrætsanlæg Bygningsvedl. Jellerød Børnegård Bygningsvedl. Jobhuset Bygningsvedl. Kultur Bygningsvedl. Linden Bygningsvedl. Risikostyring Bygningsvedl. Rådhuset Bygningsvedl. Skoler og SFO Bygningsvedli. Daginstitutioner Bygningsvedligeholdelse Bygningsvedligeholdelse skoler Bygningsvedligeholdelse Ældre Bygningsvedligeholdelse Ældreområdet Bygningvedl. Idrætsanlæg Bygningvedl. Udlejning Bygvedli. Kultur Bygvedli. Skoler og SFO Byudvikling af Humlebæk Syd Børnehusene Lystholm Diget ved Jellerød Diverse arealer til salg ej specificeret Energibesparende foranstaltninger Energirigtige investeringer 2011 og Etablering af dobbeltprofil-usserød Å Etablering af multilegeplads Fejlkoblinger kloak - opspor. og genop Forbedring af hjælpemiddeldepot Fælles tandreguleringscenter Idrætsfac. i Humlebæk (hovedprojekt)

84 Regnskabsoversigt 2012 Forbrug 2012 Opr. budget 2012 Tillægsbevilling 2012 (Hele kr. ) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Istandsættelse af Nivåhøjskole Kabellægning Gl. Karlebo Kommune Kapacitetsudvidelse Plejecenter Lystholm Klima og Energipulje Klimatilpasning i Kokkedal (forprojekt) Klimatilpasning i Kokkedal (hovedproj.) Kystsikring Legepladser Daginstitutioner Legepladser skoler Legepladser skoler og SFO Materielgården Møllevej Mikkelborg Strandpark-revideret forslag Nyopførelse af Asminderød Skole, projekt Ombygning af Fredensborg Stadion Ombygning af Lindegården Ombygning, sammenlægning af Fritidsklub Parkeringsrestriktioner PCB Pulje til natur-og miljøprojekter Reetableringstilskud til priv. børnehave Rundkørsel Nivåvej og Niverødvej Salg af Asminderød Skole Salg af Hegels Minde Salg af Lindegården Salg af Tinghusvej Sanering af boligveje Skolen ved Vilhelmsro Sti til Langkildeparken Strukturdebat på institutionsområdet Strukturændring Fredensborg Skole Strukturændring Humlebæk Skole Strukturændring Kokkedal Skole Strukturændring Nivå Skole Trafiksanering af Lågegyde Trafiksikkerhed skole- og fritidsstrukt Trafiksikkerhed, trafik- og miljøforanst Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning Trafikændringer på egen grund Udendørs motions- og legerum Knor. Vang Usserød Å - færdiggørelse af regulativ Vedligeholdelse af Humlebækhallen Vedligeholdelse af vejkapitalen Vejanlæg gl. rådhusgrund RENTER BALANCEFORSKYDNINGER Forskydninger i likvide aktiver Forskydninger i tilgodehavender hos staten Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Forskydninger i langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Forskydninger i aktiver vedrørende beløb til opkrævning Forskydninger i aktiver tilhørende fonds, legater Forskydninger i passiver tilhørende fonds, legater Forskydninger i passiver vedrørende beløb til opkrævning Forskydninger i kortfristet gæld til staten Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING Forskydninger i langfristet gæld

85 Regnskabsoversigt 2012 Forbrug 2012 Opr. budget 2012 Tillægsbevilling 2012 (Hele kr. ) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt FINANSIERING Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Forskydninger i langfristet gæld TOTAL

86 Tværgående artsoversigt ØKONOMI Tværgående artsoversigt 2012 (1.000 kr.) Udgift Indtægt 1 Lønninger Fødevarer Brændsel og drivmidler Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til regioner Øvrige tjenesteydelser m.v Tjenestemandspensioner m.v Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Finansindtægter Statstilskud Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter Rapporttotal - Udgift Rapporttotal - Indtægt

87 De politiske udvalg Økonomiudvalget Thomas Lykke Pedersen, formand Ulla Hardy-Hansen, næstformand Hans Nissen Lars Simonsen Hanne Berg Thomas Elgaard Per Frost Henriksen Hossein Armandi Ole Bergmann Flemming Rømer Thomas Bak Plan og Klimaudvalget Lars Simonsen, formand Ole Bergmann, næstformand Ergin Øzer Hans Nissen Carsten Nielsen Thomas von Jessen Lars Søndergaard Pernille Solvig Graux Preben Goth Miljø- og Teknikudvalget Flemming Rømer, formand Thomas Bak, næstformand Ergin Øzer Carsten Wulff Carsten Nielsen Ebba Anker Nielsen Claus Birkelyng Arbejdsmarkedsudvalget Lars Søndergaard, formand Pia Bødtker, næstformand Bo Hilsted Thomas von Jessen Christian de Jonquieres Pernille Solvig Graux Thomas Bak Fritids- og Erhvervsudvalget Per Frost Henriksen, formand Hossein Armandi, næstformand Charlotte Sander Bo Hilsted Kristian Hegaard Suzan Daoud Flemming Rømer Thomas Elgaard Preben Goth Børn og Skoleudvalget Hanne Berg, formand Ergin Øzer, næstformand Charlotte Sander Bo Hilsted Lars Simonsen Hossein Armandi Claus Birkelyng Tinne Borch Jacobsen Pernille Solvig Graux Kultur og Turismeudvalget Ulla Hardy-Hansen, formand Ebba Anker Nielsen, næstformand Bo Hilsted Thomas von Jessen Carsten Wulff Tinne Borch Jacobsen Preben Goth Social- og Sundhedsudvalget Hans Nissen, formand Suzan Daoud, næstformand Pia Bødtker Kristian Hegaard Christian de Jonquieres Charlotte Sander Tinne Borch Jacobsen Lars Søndergaard Thomas Elgaard 87

88