Nr /11. Ungdomsparlament April 2011 Mariager Skoles kontaktblad. Se bladet i farver på under menupunktet Skolebladet

Transkript

1 April 2011 Mariager Skoles kontaktblad Nr /11 Læs bl.a. om: Nyt fra kontoret Nyt fra skolebestyrelsen Ungdomsparlamentet 2011 Praktikant i 3. klasse Far skal på banen Malerier af danske landskaber Færdig med 9. og hva så??? Matematik i 1.b Besøg i Sparekassen Kronjylland Praktikant i 3. klasse I teater for første gang Shop Amok i Århus Besøg på Aros Ungdomsparlament 2011 Se bladet i farver på under menupunktet Skolebladet 1

2 "Frikvarter" er Mariager Skoles og skolebestyrelses kontaktblad, hvis formål er at orientere om skolen. Bladet udarbejdes af en redaktion bestående af: Susanne Mikkelsen, Jens Chr. Schou og et medlem fra SKB samt to elever. Ansvarshavende: Jesper Heibøll. (Mariager Skoles tryk). Stof til næste nummer af Frikvarter skal fremsendes digitalt til senest onsdag d. 10/ Ferieplan frem til juli 2013 kan ses på skolens hjemmeside. Ringetider 1. Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Skoleboden I 10 og 12 frikvarteret kan man hver dag købe et sundt mellemmåltid eller supplement til madpakken til fornuftige priser. Fredag har vi kun åbent i 10 frikvarteret, da næsten alle elever får fri til middag. Brødet hentes hver dag friskbagt fra Højskolens køkken, og med tiden kan der komme nye produkter på varelisten. Bolle 5 kroner Pizzasnegl 10 kroner Frikadellebolle 10 kroner Pølsehorn 10 kroner Frugtkiks 3 kroner Riskiks 1 krone Müslibar 4 kroner Juice (æble eller appelsin) 5 kroner Kakao 6 kroner Vand 7 kroner (1,5 krone retur for pantflaske) Ice Tea (uden sukker) 10 kroner (1,5 krone retur for pantflaske) 2

3 Nyt fra skolens kontor april Mariager Skole: En højt præsterende skole Foråret er over os! Efter en meget lang vinter, ser det nu endelig ud til, at foråret er ved at bide sig fast. Med foråret følger mange særlige udfordringer på Mariager Skole. De ældste elever i 9. klasse er ved at gøre sig klar til at afslutte deres skolegang i folkeskolen for at begive sig ud i verden, for de flestes vedkommende, startende med en ungdomsuddannelse eller et ophold på efterskole. Mariager Skole har en lang historie med gode resultater til afgangsprøverne. I marts måned blev karaktererne fra sommeren 2010 offentliggjort. Her ligger Mariager Skole helt i top. I 2010 havde vi et helt fantastisk resultat, som i Mariagerfjord, Randers og Århus Kommuner kun bliver overgået af Interskolen i Århus. Vi er altså den folkeskole i de 3 kommuner med det højeste gennemsnit. Det, synes jeg, er ganske godt gået. I den forbindelse blev skolen kontaktet af Randers Amtsavis, der ønskede at vide, hvordan det kan være, at vi traditionelt ligger med et ganske højt gennemsnit. Artiklen kan læses på skolens hjemmeside. Nu er det jo ikke altafgørende, hvilke tal eleverne bærer med fra deres skolegang på Mariager skole. Det er naturligvis individuelt hvilke resultater, man kan forvente af enkelte årgange og elever. Det er skolens opgave at uddanne til samfundet, og 3

4 Mads 3.a Tordenvejr over Danmark her gælder det om at være i besiddelse af både faglige og sociale kompetencer. På Mariager Skole er vi i stand til at løfte begge opgaver. For ud over de gode karakterer, så er vi samtidig den skole i kommunen, der udskiller færrest elever til undervisningstilbud væk fra Mariager Skole, eksempelvis i specialklasser og specialskoler. Vi ligger faktisk langt under gennemsnittet både på landsplan og i kommunen. Mariager udskiller blot 6-7 elever til andre tilbud svarende til 1,5% af vores elever mod ca. 6 % på landsplan. Det er meget flot. Men hvad skyldes så disse flotte målinger, og hvad kan vi bruge dem til? Først og fremmest kan vi bruge tallene til at klappe os selv på skulderne og sige: Godt gået! Det gælder alle ansatte på skolen, eleverne og, ikke mindst, forældrekredsen. Vi er gode til at inkludere og udvikle langt de fleste børn. For det handler nemlig ikke kun om at kunne rumme børn med særlige behov, det handler i høj grad også om at forstå de særlige behov, og kunne honorere de krav, der følger i kølvandet på disse behov. Dét er lærerne og pædagogerne her på skolen i høj grad i stand til. Vi forsøger at være hurtige til at spotte elever, der har brug for en særlig hjælp og støtte, og det ser ud til at lykkes ganske godt. Skolens pædagogiske personale har et godt og tæt samarbejde med hinanden i forhold til at skabe de bedste læringsbetingelser for alle elever. Men skolens små 500 elever skal også anerkendes for deres evne til at være gode kammerater og for at 4

5 være i stand til at rumme elever, der måske er en smule anderledes. Mariager er en god by at vokse op i og en god by at gå i skole i. Det gælder naturligvis også alle de mindre bysamfund og landområder under vores skoledistrikt. Jeres børn er helt fantastiske til at hjælpe hinanden og være tålmodige i forhold til at være noget for hinanden, uden at det går ud over det faglige niveau i skolen. Men børnenes evne til at løfte denne opgaver er i høj grad hjemmenes fortjeneste. Jeg skal ikke kommentere andre skolers forældreopbakning, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Mariager Skoles forældrekreds for den store opbakning, som skolen nyder i lokalsamfundet. Det er videnskabeligt bevist, at forældrenes syn på barnets skole, har stor betydning for barnets udnyttelse at eget læringspotentiale. Man kan altså som forældre tale skolen op i barnets bevidsthed og på den måde Nanna 3.a Kysten styrke sit eget barn i den faglige udvikling. Det er ikke bare noget, jeg finder på! Det er ganske vist! I kan som forældre næsten tale jeres børn klogere bare ved at støtte skolens og lærernes tiltag i undervisningen. Det er da ret smart. Vi oplever, at det faktisk også er det, der sker. Vi oplever, at forældrene bakker op om skolen og støtter det arbejde, som lærerne og pædagogerne udfører i klasserne. Det er rigtigt dejligt! Tak for det! Det gode forældremøde I kommende skoleår har Skolebestyrelsen fokus på det gode forældresamarbejde. Dette fokus udspringer bla. fra et klas- 5

6 dan den enkelte klasses forældre vil opleve større indflydelse, da dette vil være individuelt. Vi vil hen over vinteren evaluere på de afprøvede modeller for derefter at finde ind til, hvad der virker godt. Dette sker i et samarbejde mellem det pædagogiske personale, skolebestyrelsen, skolens ledelse og evt. andre forældrerepræsentanter. Et spændende forløb, der forhåbentlig vil være med til at styrke skole-hjemsamarbejdet yderligere. Maiken 3.a Å i landskab serepræsentantskabsmøde i efteråret, hvor der, som sædvanlig, var stor opbakning fra mange fremmødte forældre. Det første sted, vi har valgt at sætte ind, er i forhold til forældremøder. Vi ønsker, at forældrene får større indflydelse på, hvad der er på dagsordenen på klassens forældremøde. Derfor vil vi i kommende skoleår lave forskellige pilotprojekter på de enkelte årgange. Teamene omkring klasserne har mere eller mindre frit spil i forhold til at skabe en højere grad af forældreindflydelse. Jeg kan derfor ikke nærmere beskrive, hvor- LP-modellen I det kommende skoleår vil skolen desuden starte et nyt indsatområde op. Det er arbejdet med LP-modellen. Dette arbejde skal erstatte det store udviklingsforløb omkring Cooperative Learning (CL), som alle på skolen har arbejdet med i de seneste 2-3 år. Alle lærere og pædagoger har tilegnet sig teoretisk og især praktisk viden om at undervise efter principperne i CL. Det handler om fælles læring, altså at eleverne i langt højere grad samarbejder om at bearbejde det stof, de beskæftiger sig med i timerne. Forløbet har, efter min mening, været en kæmpe succes. Jeg ved, at rig- 6

7 tig mange forældre selv har mærket strukturerne fra CL på deres egen krop i forbindelse med forældremøder. Det er en suveræn måde at arbejde med eleverne på, men det er naturligvis stadig således, at det vil være forskelligt, hvor meget principperne bruges i de enkelte klasser. Samtidig er CL ikke et religiøst tema for os, som dermed skal bruges i alle sammenhænge. Men CL-skole Det er vi! Og vi er stolte af, at have fået et fælles springbræt til at kvalificere undervisningen på Mariager skole yderligere, for vi vil være de bedste og vi vil tilbyde jeres børn de bedste muligheder for læring og social udvikling. Men tilbage til LP-modellen: LP -modellen er udviklet at den norske professor Thomas Nordahl. Modellen er evidensbaseret. Det vil sige, at de elementer, der indgår i modellen rent faktisk virker. LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse, og har til formål at arbejde systematisk og målrettet i forhold til børn i vanskeligheder. Det er analyserende og fremadrettet i sin form, og grundtanken i LP er anerkendende i forhold til børnene. Man taler således ikke om børn med vanskeligheder med om børn i vanskeligheder. Man arbejder altså ud fra devisen om, at vi ved et målrettet samarbejde om en problemstilling rent faktisk er i stand til at løse denne. Det er skolens lærere, pædagoger samt ledelsen, der via et 3 årigt forløb uddanner sig inden for LP med støtte fra bla. PPR-mariagerfjord. Specialklasser Mariagerfjord Kommune er i gang med at udforme en ny struktur for specialklasser på kommunens skoler. Alt tyder på, at vi på Mariager Skole, skal have en specialklasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Det skal dog siges, at intet endnu er politisk vedtaget. Såfremt skolen fra sommeren 2012 skal lægge lokaler til en gruppe af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, vil det være en opgave, som jeg glæder mig meget til at være med til at løse. Jeg mener, at vi har de bedste betingelser for at kunne løse en sådan opgave til alles tilfredshed. Hvis og når det politisk besluttes, at Mariager Skole får opgaven, vil vi straks gå i 7

8 gang med at forberede os på den. Vi skal først og fremmest præsentere skolen for de kommende elever og deres forældre. Derudover vel vi få udvidet personalestaben med lærere/pædagoger, der skal integreres i skolens hverdag med alle de personlige resurser, som de bringer med sig. Desuden skal vi informere skolens nuværende brugere (elever, forældre og personale) for de tanker, som ledelsen gør sig om den store mulighed, det er, at være med til at gøre en forskel for en gruppe af børn med særlige behov. Skoleårets planlægning Planlægningen af det kommende skoleår er så småt gået i gang. Stik mod forventning får vi efter sommerferien 3 børnehaveklasser. Alle analyser af antal børn i distriktet har ellers peget mod, at vi, så langt øjet rækker, kun vil være i stand til at mønstre elever til 2 børnehaveklasser, men allerede 1½ år efter den grundige analyse(!), viser det sig altså, at skolen skal starte 3 klasser. Det er dejligt. Der er pt. 61 elever indmeldt, og klasserne vil blive formeret i løbet af en måneds tid. Da Lone Riff har fået bevilget orlov betyder det, at vi får 2 børnehaveklasseledere overflyttet fra andre skoler i kommunen som led i skolestrukturændringer andre steder i kommunen. Som det ser ud lige nu, er der ingen planer om klassesammenlægninger på hverken kommende 4. eller 8. årgang. Desuden ser det lige nu ud til, at vi i kommende skoleår vil have lidt flere timer at dele ud af, hvilket jo altid er dejligt, da vi dermed får bedre mulighed for at lave holddannelse. Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle et dejligt lunt og grønt forår. Det trænger vi til efter den meget lange vinter. Tak fordi I hver dag overlader jeres børn i vores varetægt i tillid til, at vi gør den bedste indsats for at udvikle børnene i et fælles samarbejde. Jesper Heibøll Skoleleder 8

9 Nyt fra skolebestyrelsen... Skolebestyrelsen har nu været sammensat i et år og har været samlet til 7 møder. På disse første møder har vi bl.a. brugt megen tid på at finde ud af, hvorfor vi hver især har valgt at træde ind i arbejdet i skolebestyrelsen. Trivsel, som en forudsætning for læring, synes at være det, vi alle er meget fokuserede på. Vi har en god fornemmelse af, at det er de fleste elever, der som hovedregel trives godt på skolen, og de alle har gode relationer med deres lærere og pædagoger. Vores arbejde er derfor at sikre, at vi som forældre og skolens personale vedligeholder og udvikler vores samarbejde til gavn for skolens elever. Skolebestyrelsen er jo repræsentanter for alle forældre på skolen og er som sådan lydhøre overfor de ting, som I måtte have at diskutere med skolen. Alle forældre skulle efterhånden have adgang til skoleintra og kan derfor kontakte skolebe- Lasse 3.a Den danske skov 9

10 styrelsesmedlemmer og skolens ledelse der igennem. Vi kan selvfølgelig også kontaktes på mail og telefon, men må bede om en officiel skriftlig henvendelse om en problemstilling, som vi i bestyrelsen så kan arbejde videre med. Vi har, for at finde vores fodfæste i arbejdet, valgt at koncentrere os mest om et ret begrænset antal fokuspunkter, og havde derfor til vores klasserepræsentantskabsmøde i oktober bedt klasserepræsentanterne om at diskutere 4 punkter alle relaterede til temaet Det gode skole-hjem samarbejde. Det blev efter vores mening et fantastisk møde med super engagerede deltagere, der kom med konstruktive arbejdsforslag i en lind strøm. Nogle forslag så konkrete, at det bare for skolebestyrelsen handlede om at formulere yderligere arbejdsspørgsmål til skolens ledelse, som de kunne sende videre til personalet. Det drejer sig primært om det gode forældremøde. Der var fra forældreside et stærkt ønske om at forbedre forældres muligheder for at påvirke dagsordenen og få mere ansvar for af- holdelse af møderne. Det har skolebestyrelsen sendt videre til skolens pædagogiske personale, som har arbejdet med de forslag, der kom fra klasserepræsentantskabsmødet. Det har resulteret i 10 forskellige forslag ( 1 fra hver årgang) - f.eks. ændrede mødestrukturer og nye ansvarsfordelinger. Alle forslag vil blive afprøvet næste skoleår. Der har været stor opbakning til klasserepræsentantskabets ideer. Hvis man vil have medindflydelse, må man også engagere sig og tage ansvar for det, der skal ske, så vi kan, som forældre, ikke længere tillade os at læne os tilbage og forvente, at lærerne nok skal tage sig af møderne. Samtidig er der også god mulighed for, at skolens personale kan lære af vi forældre og vores måder at gennemføre møder på. På skolebestyrelsens vegne Morten Sejr Stisen 10

11 Skolevejledning... Færdig med 9. og hva så??? Den 15. marts var som sædvanligt skæringsdato for tilmelding til ungdomsuddannelserne eller 10. kl. På havde eleverne rettet uddannelsesplanen til, så den digitalt kunne sendes til Her var der, som noget ganske nyt, mulighed for digitalt at underskrive med nemid. Det viste sig dog, at en del forældre valgte den håndunderskrevne papirudgave. Herefter kunne skolen afsende tilmeldingerne, som vi nu kan følge hele vejen til uddannelsesstedet. Eleverne kan forvente svar omkring 1. maj. I hele Mariagerfjord Kommune er der ca unge, der forlader grundskolens 9. eller 10. kl. For 9. kl. vedkommende har de valget mellem 10. kl. og en ungdomsuddannelse. Samfundet stiller store krav. 95 % af de unge skal gennemføre en uddannelse, hvilket også er målet i Mariagerfjord Kommune. Uddannelsesønskerne ser således ud: 10. klasse 9 elever Efterskoler 20 elever Alment gymnasium STX: 6 elever Teknisk gymnasium HTX 1 elev Tradium HHX 2 elever Tradium, merkantil HG 1 elev Teknisk Skole. Erhvervsudd. EUD 1 elev Udlandsophold 1 elev Vi ønsker jer held og lykke Nyttige adresser: klasserne skal i uge 15 på introkurser på ungdomsuddannelserne. Alle eleverne starter med 2 dage på erhvervsuddannelserne EUD: Tech College Mariagerfjord og Tradium. Merkantil, HG i Hobro. De sidste 3 dage kan man vælge mellem andre indgange på erhvervsuddannelserne eller de gymnasiale uddannelser STX og HTX på Mariagerfjord Gymnasium og HHX på Tradium. Forældre og elever i 8. og 9. kl. kan altid gå ind på og følge med i elevens uddannelsesplan. Eleven skal bruge sit unilogin. Hanne. 11

12 Ungdomsparlamentet Stemningen var fuld af forventninger, da statsminister Lars Løkke Rasmussen bevægede sig op mod talerstolen, for at byde os velkommen til Spørgetimen. Bag os stod der fotografer, fra nær og fjern, og kiggede ned på os gennem deres linser. Søndag morgen klokken 7.58 gik toget fra Hobro. Forventningerne var høje, da vi satte os ind i toget, men vi vidste, at vi havde 4 timers togtur foran os. Da vi endelig ankom til København, var der et stykke tid, før vi kunne få vores værelser, så vi havde et par timer på strøget, hvor vi fik kigget lidt i butikker. Om aftenen tog vi en tur på Christiania, men kom dog hurtigt derfra, da vi for hver eneste forbipasserende kunne ane en tung lugt omkring os. Vi fandt os en hyggelig lille italiensk restaurant, hvor vi fik os noget rigtigt lækkert mad. Klokken blev mange, og vi gik hjem i seng, for vi skulle jo være friske til den kommende dag. Vi havde i skolen lavet et lovforslag, der omhandlede vinterdæk. Vi var blevet udvalgt, som en af de 60 grupper ud af

13 til at komme ind i folketinget og få et indblik i folketingest arbejde. Hele opholdet på hotellet og transporten var betalt af staten. Vi blev bedt om at gå igennem en metaldetektor, for bagefter at gå op i Landstinget, hvor vi blev budt velkommen. Derefter blev vi delt ud i vores udvalg, som i vores tilfælde var trafikudvalget, og ført op i et lokale for sig. Vi var så heldige, at få det pæneste udvalgslokale af dem alle. Her skulle vi diskutere de forskellige trafik lovforslag, og i fællesskab finde frem til det forslag, vi ville sende videre til afstemning i folketinget. Hele proceduren foregik selvfølgelig ikke som det normalt gør, hvor man behandler lovforslagene af tre omgange, af gode grunde kunne vi kun gennemgå dem en gang. Da det blev frokosttid, gik vi i fællesskab ned i Snapstinget, hvor der stod mad på alle bordene, og vores vandglas var fyldt op. Vi kunne spise, så meget vi ville, for så snart skålen var tom, kom der en og fyldte den op. Så var det tid til spørgetime, hvor vi i hvert udvalg havde formuleret et spørgsmål til en minister, hvis erfaring var inden for vores udvalgsemne. Der blev diskuteret lidt frem og tilbage, og da alle følte de havde fået svar, gik vi videre til arbejdet med lovforslagene. Efter at en repræsentant fra udvalget havde fremlagt det endelige forslag, kunne vi stemme for, imod eller hverken for eller imod. Som vi så det: Grøn, rød og gul. Der var kun tre ud af de tolv lovforslag, som blev stemt videre. Da det var færdigt, samledes vi igen i Landstinget for at spise snacks og få noget at drikke. De tre forslag, som blev stemt videre, blev overrakt til den daværende undervisningsminister, Tina Nedergaard. Inden vi forlod Christiansborg, fik vi en lille gave, et par høretelefoner med folketingets logo på. Inden vi skulle med toget, fik vi noget hurtigt mad, og købt lidt snacks til turen hjem. Så gik turen ellers bare hjem til vores lune dyner. Sigrid, Signe og Alberte 9.a 13

14 Far skal på banen... Torsdag den 27. januar var lærere, pædagoger og skolebestyrelsesmedlemmer fra hele Mariagerfjord Kommune inviteret til foredrag med den norske professor Thomas Nordahl, der talte om betydningen af et godt forældresamarbejde. Thomas Nordahls forskning er særdeles anerkendt, idet den er evidensbaseret, hvilket betyder, den bygger på videnskabelige undersøgelser. Thomas Nordahls foredrag var spændende, inspirerende og provokerende, han påpegede, hvor stor en betydning forældrene har for, at børnene får succes i skolen og senere i livet. Det er ingen hemmelighed, at pigerne buldrer frem, det er dem, der får de bedste karakterer og længste uddannelser. Thomas Nordahl kæder det direkte sammen med, at det i 53% af familierne er mor, der mest samarbejder med skolen, og kun 6% svarer, at det mest er far, der tager sig af skoletingene. Han opfordrede direkte fædrene til at vise sønnernes skolegang lige så stor interesse, som de viser udfoldelserne på sportsbanerne. Det er en af betingelserne for, at drengene kan hale ind på pigernes forspring. For både far og mor gælder det, at hvis barnet skal have succes, så er det ikke nok, at man kommer til det årlige forældremøde og holder sig orienteret via Forældreintra. Hverdagen har stor betydning, man skal hver dag udvise interesse for, hvad der er sket i skolen, følge med og spørge interesseret og ikke lade sig feje af med et godt nok. Måden man taler om skolen, lærerne og kammeraterne er væsentlig. Forældrenes eventuelle negative holdninger skader mere end de gavner og må ikke diskuteres med børnene. Det betyder ikke, at forældrene ikke må være kritiske over for skolen, tværtimod er det bedre at få udryddet misforståelser eller diskuteret uenigheder, bare aldrig mens 14

15 børnene er til stede. Her fremhævede Thomas Nordahl vigtigheden af, at man ser fremad frem for at fokusere på fortiden. Ifølge Thomas Nordahl er det også vigtigt, at man udtrykker sine forventninger til børnene både i ord og i handling. Skole og skolegang er vigtig! Ros og opmuntring er utrolig vigtig for at bevare engagementet, glæden ved at lære og troen på, at man kan. Derfor skal fokus ikke i så høj grad være på resultaterne, men derimod på arbejdsindsatsen. I de kommende tre år vil Mariager Skole arbejde med Thomas Nordahls forskning og teorier, foredraget var for os en lille appetitvækker og øjenåbner så glæd jer! 3.a`s udstilling med malerier af danske landskaber. Tværfagligt emne: Danmark 15

16 9. klasse på besøg i Sparekassen Kronjylland... Nærmest traditionen tro var 9.- klasserne på besøg i Sparekassen Kronjylland i uge 12. Vi var i sparekassen i forbindelse med faget samfundsfag, hvor besøget skal ses både som et virksomhedsbesøg, samt en kyndig undervisning i et udvalg af økonomiske aspekter. Eleverne mødte i Sparekassen kl. 8.15, hvor souschef Jeanette Leth Neldorf tog imod. Neldorf begyndte med at berette om den berømte finanskrise, hvilken ledte eleverne frem til en snak om det økonomiske kredsløb. Efter en kort pause lærte eleverne om aktier og obligationer, hvilken gav en naturlig overgang til en beskrivelse af forskellige lånetyper. Souschefen anbefalede på det kraftigste, at eleverne skulle holde sig fra de nemme, men ekstremt dyre sms-lån. Hvis de unge mennesker ikke kunne spare op til det, de ønskede at købe, så skulle de i stedet kontakte deres pengeinstitut. Jeanette Leth Neldorf fortalte ligeledes, om vigtigheden af at lægge et budget, så de ikke ender i luksusfælden, som dem de har set i fjernsynet. Herefter spillede 9- klasserne et økonomispil, som de fandt både interessant og sjovt. Slutteligt serverede Sparekassen en lækker sandwich, hvilket gav en hyggelig afslutning på en god og lærerig dag. 16

17 Matematik i 1.b... Her i 1.b. kan vi godt lige matematik fordi vi lærer meget af vores lærer og vi laver mange spændende opgaver i matematik og vi hører mange spændende matematikhistorier.vores lærer er god til at undervise os. Nogen gange laver vi matematiklege og leger dem imens.og vi spiller nogen gange matematik i måneby+ på computer. Matematik er en af de bedste fag. Matematik er et rigtig sjovt fag Lavet af Cecilie og Smilla fra 1.b. Hurra Matematik er et sjovt fag og lærerne er gode det er sjovt at spille matematik i Måneby og man skal høre godt efter vad lærerne siger Matematikbogen er sjov at lave i og der er mange regne støker som og og lavet af Simon og Sean 1.b Vi laer maedt og laver maedt og hykker os i skolen vi laer klokken og abaiter maedt i matematik Båven. vi er nede i computer rumet nole gane i 2 timer og vors matematik laer hedder pia Og det er sjovt at have matematik i vert falt i ser nor vi lajer Hilsen Mathias og William og Andreas Man kan lave meget i matematik man kan regne her = 4 men i none andrer klasse er regnesdøkene for ek sæmbl sværer Josefine Man kan lave mange ting og lave spændende opgaver i matematik. Det er så spændende. Man lærer også majet i matematik. Mit yndlingsfag er matematik men de andre fag er også gode og vi lærer også mange tin i de andre fag. De er også sjove. Klara 17

18 Praktikant i 3. klasse... 3.klasserne har haft praktikant i januar og februar. Iben Pedersen har været i 1.års praktik i natur/teknik. Emnet Vand har fungeret tværfagligt med billedkunst og musik, men med hovedvægt på natur/teknik. IC Hej store og mellem og små. Vi har haft en praktikant hun lærte os om vand. Vi lærte også om hvordan det kom ind i husene. Vandet kommer fra et vandtårn og løber i rør ud til alle huse. Før vandtårnet er vandet pumpet op fra under jorden, lige nu står eller går vi på vandet under jorden. I vandværket renser de lige vandet lidt, men det meget rent vand i Danmark. Vi lærte om muligkyler. de er upolært og polært. Vand er polært og sæbe er begge dele. vi leget også med vand og lærte også forsøg, og der var sjovt. Hilsen Mette Da vi havde praktikanten Iben på besøg havde vi det smadder sjovt/ hyggeligt. Vi arbejdede meget med emnet vand som indeholder: Vand-molekyle, vandets smeltepunkt, vandets frysepunkt, atomer og damp. Vi arbejdede også meget med hvordan vandmolekylet opholder sig i 18

19 flydende form, fast form og gas form. Vi har også lavet en del forsøg med vand og andre ting. Lavet af: Louise og Kristine ;D Kære Mariagerskole 3.a og 3.c har haft praktikant på besøg. Hun hedder Iben. Vi har lært hvad vand molekyler er og hvordan damp bliver til vand. Det har vært sjov og lære alt muligt nyt. Og mange spændende forsøg. Her kommer nogen af alle de forsøg vi har lavet. Hvad er det lettest af luft, sprit,madolie og frugtfarve og vand og sidst men ikke mindst sirup. Og vand er lettes efter luft. Og om hvordan vand kommer ind i husene. Det vand vi har brugt kommer i kloakken og så løber det ned i rensningsanlægget og løber til sidst i havet. Det vand vi drikker pumpes op fra grundvandet der bliver det hel ren og så kommer det ud af vand hanen. Vi lavet også et forsøg hvor vi tog tid på hvor på hvor hurtigt vandet løber ned i jordens lag f.x. grus, sand, ler og jord. Det tager mange år før regnvand bliver til grundvand. Hilsen Annestine og Mailykke 19

20 8. klasserne i Århus... Teater for første gang Af Naya, Ulrik, Nicole og Iben Fuck, Fuck, Fuck Sådan lød den nye fortolkning af Julies ak og ve i Romeo og Julie som 8. klasserne så i december. Kl. var kvart i syv, og de stod ude foran teatret. Stivfrosne og dødtrætte efter en dag med museumsbesøg og shopping. Alle stod de og viste deres nye huer, bukser og sko frem til hinanden, da lærerne kom og delte billetter ud. På billetten stod der Romeo og Julie, så man kunne forestille sig store romantiske ballader og balkoner med blomster på. Det var dog ikke ligefrem det der ventede de to 8. Klasser. En helt hvid scene, sad de og stirrede på i den fyldte teatersal. Hvide vægge og hvide musikere. Ind kom suffløren. Midt på scenen, ikke gemt væk som almindeligvist. Og så kørte det hele. Fægtning, dans, tungt moderne musik, sang, drama, liv, død og vigtigst; kærlighed. For flere var det deres allerførste teaterstykke og Ulrik fra 8.x udtaler: Det var det første stykke jeg havde set, og det var fænomenalt Der er en helt anden stemning i sådan et teater. Hvis en skuespiller laver en fejl på en filmoptagelse bliver det klippet fra, det kan man ikke i et teaterstykke. Siger Emil fra samme klasse. Foto: Rasmus Banner 20

21 klasserne så, på deres Århustur Aros fra en hel ny og anderledes vinkel. Af Emil & Wessel Det første vi skulle i Århus var, at se kunstmuseet Aros. Da vi ankom, gik vi sammen med nogle andre fra klassen nedenunder. Vi skulle ned og så de 9 rum eller hvad det nu hedder. Det var nogle meget specielle kunstværker i rummene. Det var sjovt at prøve at opleve kunsten på en anden måde end bare malerier og skulpturer. Efter lidt tid skulle vi samles til en fælles rundvisning. Vi blev vist nedenunder, hvor vi så statuen Boy som er over 5 meter høj når han sidder ned. Hvis han skulle rejse sig op, ville han være 20 meter høj. Mange fandt ham utrolig imponerende at se på. Han var simpelthen så godt lavet, kunstneren havde virkelig været god til sit job. Alt var gennemført lavet, hans hud lignede rigtig hud. Håret var helt perfekt og det samme var hans ansigt. Foto: Ole Hein Pedersen Vi så også en udstilling med nogle meget voldsomme statuer, der viste, at historier kan fortolkes på forskellige måder, alt efter hvilke tanker man gjorde sig da man læste/hørte/så historien. Så blev vi vist ovenpå, hvor vi så nogle kunstværker fra den romantiske periode. Vi lærte noget om hvordan man i romantikken begyndte at male tingene, som de så ud i virkeligheden, der var en meget fin adelsmand som var gået fra udstillingen, fordi der hang et maleri af en rigtig stal med køer, den så ud som den gjorde i virkeligheden. Han mente, at det fik hele udstillingen til, at lugte af ko. Vi lærte hvordan malere blev uddannet og hvordan de gik til værks når de malede deres malerier. Da vores rundvisning var over, gik vi til Århus Teater hvor vi skulle se en forestilling senere. 21

22 Shop amok i Århus... Hele fem timer havde 8. klasserne fra Mariager skole til at shoppe i storbyen Århus. Efter en rundvisning på Aros, fik eleverne lov til, at gå amok i juletilbud. Af: Emilie, Vibeke og Casper 8.x. H&M, Weekday, Monki og Flying A, var bare nogle få af de butikker, som 8.x og y, brugte penge i. Den 15. december 2010, var de nemlig på kulturtur i Århus. Det hele startede med, at 8. Klasserne tog med bus til Århus, og fik en rundvisning på Aros. Efter rundvisningen var det tid til shopping, pigerne var helt bestemt spændte. Drengene tog det dog lidt mere afslappet, nogle fik i hvert fald tid til en time i Fætter BR og flere på Mc Donalds. Vi shoppede så meget, at vi helt glemte tiden og fik heller ikke tid til aftensmad, for det sidste skulle shoppes ind, fortæller Camilla Jakobsen, som til dagligt går i 22 8.x. Nogle af de steder, hvor der bl.a. blev spist aftensmad var: Maggies Pizza, Mc Donalds og Joe and the juice. Alle var rundt i hele Århus centrum, både Bruuns, Magazin, Salling, Latiner kvarteret og gågaden, blev shoppet tynd af de mange skoleelever. Vi kiggede mest på tøj og så var vi inde i Fætter BR. Mig og mine venner spiste aftensmad på Mc Donalds med en masse andre, siger Gustav Vucago fra 8.x. Efter en lang dag med shopping og museum, var det tid til at se en lettere moderniseret udgave af det klassiske, romantiske drama, Romeo og Julie. Sofie 3.c Mols Bjerge