Syv. motion og cafe. i fokus. side 4 5. side side 6 7. Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I oktober 2012 SLØJFEN

Transkript

1 Magasinpost IDNR Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I oktober 2012 SLØJFEN Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø Jeg ønsker, at alle får de samme muligheder som jeg! Lokalforeningsformand i Faxe og nyudnævnt medlem i regionsudvalget, Susanne Ulk, er en kvinde med stort engagement og handlekraft. Lige nu er fokus på lokalforeningens plan for bedre rehabilitering i lokalområdet. Af Mette Højrup Kjær Frivilligindsats En frivillig i fokus Da Susanne blev brystopereret i 2004 gik det hurtigt og effektivt. Det gik så godt som det overhovedet kunne. Jeg fandt knuden en aften. Næste morgen stod jeg hos min læge, som omgående henviste mig til undersøgelse på sygehuset, hvor jeg ugen efter fik min diagnose og blev opereret to dage efter fortæller Susanne og fortsætter: Bagefter fik jeg lov til at deltage i et forsøg på Rigshospitalet, som hed Krop og Kræft. Det var et forløb, der strakte sig over 14 uger. Vi var 12 personer, som alle var i kemoterapi, og vi mødtes til træning fire timer, fire dage om ugen. Det gav mig utrolig meget både fysisk og psykisk. Jeg følte mig heldig og privilegeret. Så når Susanne er aktiv, som lokalforeningsformand og medlem i regionsudvalget, så er det en form for tilbagebetaling. Jeg kunne ønske, at alle fik samme muligheder, som jeg fik, da jeg gik igennem min behandling. Ånder kommunen i nakken En af de sager, som Susanne arbejder intenst med for tiden, er bedre rehabilitering for kræftpatienter. Fra kommunens side er der blevet lovet forbedringer i flere omgange, og da de for nyligt meldte, at de havde udskudt det to år, så gik vi i gang med en plan. Susanne skrev, sammen med regionkonsulenten, et pænt brev, som opfordrede kommunen til at samarbejde. Vi ønskede at få indsigt i, hvordan de ville bruge de penge, der er bevilliget gennem Kræftplan III, og vi foreslog et pilotprojekt, som siden kunne udmunde i et godt tilbud til kommunens borgere. På den måde sørger lokalforeningen hele tiden for, at ånde kommunen i nakken, så de mærker, at de ikke kan krybe udenom. Indsatsen har ført til et godt samarbejde med forvaltningen. For eksempel inviterede lokalforeningen formanden for Social- og sundhedsudvalget til et frivilligmøde. Han blev mødt af en masse engagerede frivillige, og han fik øjnene op for, hvad Kræftens Bekæmpelses frivillige kan tilbyde. Nu har han meldt sig som indsamler til næste landsindsamling, fortæller Susanne som et eksempel på, at lokalforeningen og kommunen nærmer sig hinanden. Store forventninger til de frivillige Jeg kan høre på dem i forvaltningen, at de forventer sig meget af de frivillige, men der må jeg minde dem om, at vi jo ikke skal lave kommunens arbejde. Vi kan give noget ekstra give det hele et menneskeligt præg, så kræftpatienterne bliver mødt af medmennesker og ikke bare af et system. Vi må ikke slå et alt for stort brød op Indimellem er der utroligt meget at se til og mange ting at tage stilling til, når man har at gøre med engagerede frivillige, der gerne vil gøre en forskel, fortæller Susanne, som også ser det som sin opgave at sikre, at der også er menneskelige ressourcer til nye initiativer, så man ikke risikerer at køre træt i projekterne. Det giver mig rigtig meget personligt at opleve det store engagement. Og det er en glæde at sætte noget i værk, som formentlig ikke var sat i værk, hvis vi ikke havde gjort noget. Syv nye kræftrådgivninger side 4 5 motion og cafe i Hadsund side brystkræftgruppen: Større synlighed side 6 7 I hvert nummer af Sløjfen tegner vi et portræt af en frivillig. Har du ideer til en frivillig, der har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats, hører vi meget gerne fra dig på sloejfen@cancer.dk

2 2 Leder seneste nyt 3 Stafet for Livet Fremtiden 2012 byder på bedre rehabilitering Vi forventer bedre tilbud om rehabilitering allerede i Det er ikke noget, der sker ved et enkelt knips. Det bliver et langt sejt træk, og vi har brug for jeres hjælp. Rehabilitering handler om at støtte kræftpatienter, så de hurtigst muligt og på bedste vis får et selvstændigt og meningsfyldt liv under og efter behandling. Rehabilitering handler ikke om selve kræftbehandlingen, men om alt det, der har betydning for livskvaliteten og styrken til at komme tilbage til dagligdagen. Det vil sige en indsats i forhold til fysikken, psyken og det sociale. Med Kræftplan III er der afsat midler til forløbsprogrammer for kommunal kræftrehabilitering. Kommunerne er derfor forpligtede til at udvikle tilbud til kræftpatienter. Lige nu er der rigtig mange gode tiltag i Kræftens Bekæmpelses regi, som støtter rehabiliteringen. Vi møder ofte kræftpatienter, der siger, at uden den indsats, Kræftrådgivningen tilbød, havde det været svært eller helt umuligt at komme igennem kræftforløbet. Der er mange eksempler på motion og cafe, hvor tidligere og nuværende patienter efter at have rørt sig kan mødes i cafeen til kaffe, snak og fælles støtte. Det skyldes en helt fantastisk indsats fra frivillige! Næste skridt er at få kommunerne til at gå mere systematisk til værks. Vi skal stille krav om: bedre samarbejde mellem hospitaler og kommuner tidlig vurdering af behov tydeligere kommunikation omkring konkrete tilbud kompetent personale, der kan løfte opgaven SLØJFEN58 Sløjfen udsendes til frivillige i Kræftens Bekæmpelse Redaktion Mette Højrup Kjær, Frivilligindsats Lisbet Schønau, Forebyggelse Anne Frøkiær, Frivilligindsats Iben Bøgh Nielsen, Patientstøtte og lokal indsats Korrektur: Anne-Katrine Ladefoged, frivillig Kontakt redaktionen på sloejfen@cancer.dk Læs Sløjfen på nettet: Artikler til Sløjfen Send en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk. Send også gerne foto. Modtag FrivilligNyt Du har mulighed for at modtage et elektronisk nyhedsbrev til frivillige, som Kræftens Bekæmpelse udsender hver 14. dag. FrivilligNyt, som nyhedsbrevet hedder, omtaler aktivit eter for og med frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Bliv inspireret og hold dig opdateret Layout: Quote Grafik Forsidefoto: Das Buro Tryk: Litotryk København A/S Oplag: I den bedste af alle verdener sker det helt af sig selv, men i den helt almindelige verden er det vores erfaring, at vi hjælper kommunerne ved at minde dem om, hvordan de kan være med til at støtte kræftsagen. Er du interesseret i at hjælpe? Kontakt din områdekonsulent, som ved, hvad status er i dit område. Leif Vestergaard Pedersen Danmarks største indsats mod kræft I samarbejde med TV2 lancerer Kræftens Bekæmpelse i uge 43 en ny kampagne under navnet Knæk Cancer. Der vil i hele ugen være fokus på kræft i TV2s programmer, og ugen afsluttes med et stort indsamlingsshow lørdag den 27/10. Se mere på fra primo oktober. Ditliv på Facebook Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud skrive kommentarer til og dele med Ditliv har fået sin egen facebook-side. andre. Facebook-siden supplerer hjemmesiden samt kurset Ditliv, Ditliv giver gode råd, viden og redskaber til at handle selv inden for mad, der tilbydes i flere kræftrådgivninger bevægelse, søvn og tanker fire sider af landet over. hverdagen, der alle har stor betydning for livskvaliteten. Du finder Ditliv på facebook på Der bliver løbende postet nyheder, adressen: videoer og øvelser, som brugerne kan

3 4 Patientstøtte Frivillige er med, når Kræftens Bekæmpelse bygger nye kræftrådgivninger Foto: Michael Holm Hansen Merete Falk Jensen og Birgitte Carrebye tager det første spadestik til rådgivningen i Næstved. få indflydelse, for jeg savner meget en ny rådgivning med mere plads og bedre faciliteter, fortæller hun. Og der bliver lyttet Sammen med de andre i workshoppen kom Merete Falk Jensen med mange gode forslag til den nye rådgivning. Vi sagde, at vi gerne vil have et hus, der giver varme og håb, er imødekommende, livsbekræftende og lyst. Og så skal der være plads til både at grine og græde. Vi foreslog også et køkken for både brugere, ansatte og frivillige. Og det får vi. Det bliver et dejligt køkken, hvor man kan læse i et Patientstøtte nemmere, fordi de får mere plads at boltre sig på. Brug ventetiden her Når den nye rådgivning står klar i 2013, så er det Merete Falk Jensens håb, at der kommer endnu flere brugere forbi. Jeg håber, at kræftpatienterne vil bruge deres ventetid hos os i stedet for at sidde i hospitalets venteværelse, lyder det fra hende. Og hvad de kræftramte vil bruge ventetiden på er helt op til dem selv en kop kaffe, en snak med en rådgiver eller en frivillig eller måske bare lidt tid alene med avisen. Der er plads til det hele. 5 blad eller sidde og snakke. Der kommer også Kræftens Bekæmpelse og Realdania bygger sammen syv nye kræftrådgivninger. Frivillige er taget med på råd for at finde ud af, hvordan rådgivningerne skal se ud, og hvad de skal kunne. kommende brugere af huset inviteret til en workshop for at diskutere visionerne for det nye hus. Heriblandt en for frivillige. De små nicher, hvor man kan sidde i fred, men samtidig være en del af et livligt rum, fortæller hun. Og Merete Falk Jensen ved, hvad Du kan læse mere om de nye Livsrum og følge byggeriet på Af Iben Bøgh Nielsen Patientstøtte og Lokal Indsats frivillige har en uvurderlig viden om, hvordan rådgivningen skal bruges i det daglige. Derfor hun kan se frem til, for hun har set de første tegninger af Inden for de næste par år skyder nye kræftrådgivninger op i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Projektet hedder Livsrum, da ambitionen er at skabe huse, der inviterer indenfor og giver plads til livet. Husene bliver bygget tæt på hospitalernes kræftafdelinger, så det er nemt for kræftpatienter og pårørende at kigge forbi til en kop kaffe eller en snak. Her kan de også deltage i aktiviteter arrangeret af frivillige. Det kan være alt lige fra kurser og foredrag til yoga, malerværksted og løb. Tilbuddene varierer fra rådgivning til rådgivning. De frivillige inddrages For hvert Livsrum, der skal bygges, bliver Samarbejde mellem Realdania og Kræftens Bekæmpelse Realdania investerer 50 mio. kr. i de nye rådgivninger, hvilket gør det muligt at bygge huse af høj kvalitet. De penge, som Kræftens Bekæmpelse investerer, kommer bl.a. fra salg af nogle af de nuværende rådgivninger. er det vigtigt for os at få deres erfaringer i spil så tidligt som muligt, siger afdelingschef i Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse, Laila Walther. Og en af dem, der er blevet lyttet til, er Merete Falk Jensen, som er værtsfrivillig i rådgivningen i Næstved. Det er et spændende projekt, så jeg sagde ja med det samme, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i workshoppen. Og det er da kun rart at rådgivningen. Jeg kan godt lide, at rådgivningen ligner en landsby med en skøn gårdhave med små grønne oaser. Det bliver en enorm kontrast til sygehuset, som er en stor, grå klods, fortæller hun og tilføjer, at hverdagen i rådgivningen bliver meget Kræftens Bekæmpelses nuværende rådgivninger Kræftens Bekæmpelse tilbyder rådgivning mere end 30 steder i landet. I 2011 havde rådgivningerne næsten kontakter med patienter, pårørende og professionelle. Frivillige i de nye Livsrum I Kræftens Bekæmpelses rådgivninger gør de frivillige et stort og vigtigt stykke arbejde. Det kommer de også til fremover. En af de vigtige opgaver i de nye Livsrum er arbejdet som værtsfrivillig. De tager imod de mennesker, der besøger rådgivningen, og sørger for, at de føler sig velkomne og godt tilpas. Visualisering lavet af Hoffmann, EFFEKT og Lyngkilde.

4 6 aktiviteter og kampagner Frivilligindsats % af de danske unge kvinder mellem 15 og 19 går i solarium ud af landets 98 kommuner tilbyder solarium i offentlige bygninger lokalforeninger satte fokus på solariesagen i Den lokale solarieuge Lovforslag om solarieforbud for unge under 18 år bliver førstebehandlet i Folketinget % af de danske unge kvinder mellem 15 og 19 går i solarium ud af landets 98 kommuner tilbyder solarium i offentlige bygninger Hjælp solariesagen helt i mål Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse har de sidste fire år sat fokus på solariesagen, og kommuner er blevet opfordret til at slukke solarier i offentlige bygninger som for eksempel svømmehaller. Af Lisbet Schønau Solkampagnen Vi kan se, at vi sammen har opnået rigtig meget i solariesagen, men vi er endnu ikke helt i mål. Solarium særlig farligt for unge Uv-stråling fra solarium er en af de primære kilder til at udvikle modermærkekræft, som hvert år kræver op mod 250 danske liv. Børn og unge er ekstra udsatte for uv-stråling, da deres krop stadig er i vækst og udvikling. Resultat af indsats fra frivillige Siden 2008 har frivillige fra Kræftens Bekæmpelse opfordret kommuner til at slukke solariet i offentlige bygninger i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. Det har ført til at 57 kommuner har slukket det kommunale solarium. Et resultat som udelukkende skyldes det fokus, som de frivillige har skabt på solariesagen i lokalområdet. Det skal du vide Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge danske kvinder i alderen år og den næst hyppigste blandt unge danske mænd i samme aldersgruppe. Når man ved det, så er det alarmerende, at danske børn og unge begynder deres solariebrug så tidligt som i 8 års alderen. Alene ét enkelt besøg i solariet om måneden øger unges risiko for at udvikle modermærkekræft med 2-3 gange. Den lokale solarieuge 2012 Nu har vi brug for DIN hjælp til at sætte solariesagen på dagsordenen i dit lokalområde særligt over for de unge. Det kan du gøre ved at tilmelde dig Den lokale solarieuge, der i år finder sted i uge 46 fra november. Som frivillig i Den lokale solarieuge kan du: Skabe omtale i lokalavisen gerne med historien om, at de frivillige har slukket solariet i de fleste kommuner Sætte en solariestand op Hænge solarieplakaten op i fitnesscentre mv. Holde workshop for konfirmander Informere forældre til konfirmander om faren ved solariebrug Slukke solariet i kommunen, hvis du bor i en af de 12 kommuner med solarium i offentlige bygninger. Læs mere og meld dig til Den lokale solarieuge på Vær med til at sprede årets solarieplakat i dit lokalområde. Din hud glemmer aldrig /sluksolariet Solariet giver dig ikke bare rynker og ældet hud. Det kan også give dig kræft. Hver eneste dag får en ung dansker kræft i huden. Sluk solariet før din hud minder dig om det. Brystkræftpatienter skal vide, at vi findes og kan hjælpe Anett Bang Knudsen, 41 år har netop løbet sit andet Støt Brysterne -løb. Det første løb hun mens hun stadig var i kemo for et år siden. Af Mette Højrup Kjær Frivilligindsats Foto: Das Büro I det år, der er gået, siden Anett blev færdigbehandlet, er hun stille og roligt kommet tilbage til livet og har forsøgt at ændre på den situation, der frustrerede hende aller mest, da hun blev ramt af brystkræft: Jeg oplevede det som om, der ikke var nogen at snakke med som jeg. Jeg vidste ikke, at der eksisterede en brystkræftgruppe, og på hospitalet mødte jeg ikke nogen på min egen alder, kunne dele hverdagens frustrationer med. Derfor er Anett i dag aktiv i brystkræftgruppen i Lyngby. Som leder af gruppen arbejder hun sammen med de øvrige gruppemedlemmer for at flere skal kende til eksistensen af gruppens tilbud. I gruppen er de for eksempel i gang med at planlægge et tættere samarbejde med Herlev Hospital, hvor nyopererede tilbydes en snak med en af gruppens vejledere. Anett har desuden arbejdet på at få en landsdækkende hjemmeside for alle brystkræftgrupperne. Planen er at hjemmesiden lanceres her i efteråret med masser af viden og en god kalender, hvor man kan finde relevante arrangementer. Vi vil gerne have en hjemmeside, hvor det er nemt at finde viden og få kontakt til en vejleder i en svær tid, fortæller Anett. Sløjfen mødte Anett lige efter løbet til tre hurtige spørgsmål: Hvad betyder Alt for Damernes Støt Brysterne - løb for kræftsagen? Da jeg løb, blev jeg helt rørt, for jeg kom til at tænke på hvor fantastisk det er, at så mange kommer her for at støtte det. Jeg er virkelig dybt taknemmelig. Det handler ikke kun om penge. Det handler også om at vise interesse, og så handler det i høj grad om, at man er med til at skabe åbenhed omkring sygdommen. Heldigvis er der flere og flere, der overlever sygdommen og derfor flere, der kommer tilbage til livet igen. Det gør det endnu mere vigtigt, at vi tør snakke åbent om det. Hvad er det bedste, man kan gøre for brystkræftsagen som frivillig? Der er mange ting, man kan gøre og det handler selvfølgelig om, at der kommer nogle gode tilbud til brystkræftpatienterne. For mig var det bla. motion, der hjalp mig videre og så ville jeg gerne have haft jævnaldrende, som jeg kunne tale med og de svære spørgsmål. Men hvis jeg skal pege på noget konkret, som kan hjælpe generelt, så er det at få skabt en god kontakt til hospitalerne og få etableret et godt samarbejde med dem. Hvad er det bedste man kan gøre som pårørende for en patient? Du skal være der og støtte. Ikke stille for mange spørgsmål om, hvordan man kan hjælpe. Man skal bare svinge støvsugeren, foreslå at passe børnene, hente morgenbrød og turde snakke om alt det, der sker.

5 8 digitalt digitalt 9 Mobil app til kræftpatienter En ny app til smartphones skal hjælpe kræftpatienter og pårørende med at skabe overblik og få viden. Vi håber, at app en vil være en hjælp i dagligdagen for patienter og pårørende, som ofte står med en oplevelse af kaos omkring sig, fortæller Hanne Sandvang, webchef i Kræftens Bekæmpelse. Med det udgangspunkt har det været et mål at skabe en app, der er nem at arbejde med og indeholder et stort udvalg af de oplysninger, som man har brug for. Liv Med Kræft indeholder blandt andet: Logbog I logbogen, kan man lave noter omkring sygdomsforløbet og dele dem med pårørende. I logbogen kan du tilføje billeder, lyd og video. Huskeliste Her kan man oprette huskelister og dele dem med andre. Huskelisten indeholder forslag til spørgsmål, man kan stille til læge, arbejdsgiver, familie mv. Det sker En kalender, der viser arrangementer fra nærmeste kræftrådgivning. Find rådgivning Oplyser adresser og åbningstider for Kræftens Bekæmpelses tilbud om støtte og rådgivning i hele landet. Scan koden og hent Liv med kræft. App en er gratis og fås både til Iphone og Android. Man kan også sende en sms med teksten KBAPP til 1277 og få app en. Det koster almindelig sms- og datatakst. frivillig.dk Nu er det din tur! Opret din profil på Frivillig.dk Så er frivillig.dk i luften! Det er Kræftens Bekæmpelses portal til dit frivillige arbejde. Her finder du alt det, du har brug for i dit frivillige arbejde. Du kan tilmelde dig kurser, bestille materialer, dele dokumenter, finde kontaktoplysninger på andre frivillige og meget meget mere. Frivillig.dk erstatter de tidligere frivilligsider på cancer.dk. Er der noget du savner på frivillig.dk, så skriv til frivillig@cancer.dk eller ring på Der vil løbende være kurser i at bruge frivillig.dk. Kontakt dit områdekontor for de nøjagtige datoer. Vi ses på frivillig.dk! Facebook perfekt som gratis reklame Er pengene små, men ønsket om bred kommunikation stort, er facebook ideel. Det kan Ea Luise Andersen fra Frederiksberg nikke genkendende til. Af Signe Funding Therkildsen Frivilligindsats Siden april har Ea Luise Andersen været usædvanlig aktiv på Facebook. Her har hun spredt budskabet om Stafet For Livet på Frederiksberg, der fandt sted august. Vi havde ikke reklamekroner. Derfor brugte vi Facebook til at kommunikere om stafetten. Og det har været en stor succes. Især i lyset af, at vi nu har 490 likes, siger Ea, der var kasser for stafetten. Vigtigt med bred repræsentation Under hele planlægningen af stafetten har Ea sammen med styregruppen aktivt brugt det sociale medie. Hun fremhæver navnlig facebooks evne til at nå ud til folk, lige netop der, hvor de er, som et stort plus. Samtidig kan man hurtigt sprede indslag, billeder, kommentarer og opdateringer. Det var også vigtigt for os, at stafetten skulle repræsentere alle aldersgrupper. Og for at nå ud til de unge, er vi nødt til at være aktive på facebook, siger Ea. Tidskalender er en vigtig hjørnesten Den aktive brug af facebook kræver nøje planlægning og koordinering. Derfor udarbejdede Ea en tidsplan, der gav overblik over, hvornår og hvad der skulle kommunikeres. Tidsplanen er essentiel, da den skaber overblik og kontinuitet. Vi opdelte planen i tre faser, siger Ea og fortsætter. I starten kommunikerede vi, hvad Stafet For Livet er, og forklarede at vi er en del af et større fællesskab. Op til stafetten bød vi holdene velkomne, refererede til andre stafetter og gjorde så meget opmærksomhed på os selv, at flere tilmeldte sig. Tredje fase gik i gang efter stafettens afslutning. Nu bruges facebook primært til at kommunikere resultater, holde folk til ilden og tiltrække nye. Jeg har fået øjnene op for, at facebook er et perfekt sted at kommunikere bredt og kontinuerligt ud kvit og frit, slutter Ea. Ea s fem facebook-råd: Lav en overordnet tidsplan Brug billeder. Folk drages af det visuelle Anerkend folk og lad dem vide, at de er vigtige for fællesskabet Få facebook-adressen trykt i alt materiale, så kendskabet bliver spredt Få folk til at interagerer med hinanden. Start en sund diskussion undgå envejskommunikation.

6 10 Rehabilitering HPV-vaccine 11 Et godt eksempel på rehabilitering Motion og cafe Med Ruth Ruth Olesen er koordinator for et velfungerende motion og cafe -tilbud i Hadsund. Her fortæller hun om vejen frem mod målet og om den viljestyrke, som det kræver. Af Mette Højrup Kjær Frivilligindsats Foto: Jacob Christensen, Frivillig fotograf Sammen med tre andre kvinder har Ruth været med fra starten. De fire danner fast team og to af dem møder hver mandag morgen, når deltagerne kommer klokken ni. Motion og cafe er et koncept, der langsomt breder sig til større dele af Danmark, og flere har gode erfaringer med det blandt andet her hos Ruth i Hadsund. Kræftens Bekæmpelse har udpeget rehabilitering som et fokusområde i 2013, og i den forbindelse vil motion og cafe komme til at spille en vigtig rolle, fordi det både styrker fysikken og det sociale netværk. Giver aldrig op Der er ikke noget, der har været svært. Men det er nok også bare sådan jeg er. Når jeg vil noget, så giver jeg ikke op, fortæller Ruth, da jeg spørger om der er noget, der har været svært. Allerede der står det klart, at en del af Ruths opskrift på en vellykket proces er optimisme og jernvilje. Men har I ikke haft nogen udfordringer undervejs? Jo, udfordringer! Dem har vi haft masser af. Det er et stort projekt, som skal koordineres med kommunen, og vi har ikke noget budget. Deltagerne betaler 20 kr. hver gang, og det er de penge, vi har til rådighed. Intet andet. Kommunen har købt måtter, bolde og elastikker til os og vi låner et musikanlæg, men ellers, så får vi ikke noget. Man kan ikke både have kræft og så skulle ned i en kælder Udfordringerne har blandt andet handlet om, at det har været svært at finde et godt lokale. Der er meget, der skal fungere, fortæller Ruth. I det første lokale var der for koldt. Så foreslog kommunen, at vi kunne bruge nogle lokaler i en kælder, men det ville jeg ikke være med til. Man skal ikke både have kræft og så være til motion nede i en kælder. Så fik jeg det arrangeret, at vi kunne være på et plejehjem, og det gik også godt indtil vi blev for mange. Og det fik kommunen til at foreslå at vi kunne sætte begrænsninger på, hvor lang tid man kunne være på holdet. Men det fungerer jo ikke. Der er jo ikke nogen, der ved, hvornår der er energi til og behov for at dyrke motion og styrke det sociale netværk efter en behandling. Så måtte vi finde et nyt lokale igen. Og det er ikke så lige til, for det er vigtigt, at det er rare omgivelser og at vi kan lave kaffe og har plads til at sidde og snakke bagefter. Andre udfordringer har handlet om at nøglepersoner i projektet skiftes ud. For eksempel kontaktpersonerne i kommunen og træneren. Lige nu er en ny træner startet, og det er selvfølgelig spændende at se, hvordan det fungerer. Det har Ruth også snor i. Fire kvinder og en mand Udover Ruth og de tre andre kvinder, er der en mand. De fire kvinder skiftes til at komme og åbne klokken ni hver mandag. De er altid to på en vagt, for så er der altid en, der kan snakke og en, der kan lave kaffe, vaske op og så videre. Manden, Anders, deltager i motionen og i snakken bagefter. Og hans rolle er vigtig. For hvis han ikke var der, så ville det være svært at få mændene til at deltage. Og i det hele taget understreger Ruth, at ingen af dem kunne gøre det alene: Vi arbejder rigtig godt sammen og vi kan ikke undvære hinanden. Jeg kan ikke hjælpe, men jeg ved hvem, der kan Det er frivilligt, om motionisterne vil blive bagefter til en snak, men det gør de fleste. Og her er Ruth og hendes makkers rolle at få alle til at føle sig godt tilpas. Hvis der er en, der sidder alene, sætter jeg mig over til det bord. Og nogen gange kan jeg også fornemme, at der er nogen, der trænger til en snak. Så kan jeg godt finde på at foreslå, at vi sætter os og snakker mens de andre motionerer. Tit oplever jeg, at vi sidder og snakker lidt og så kommer de videre stille og roligt. Og efter noget tid siger de: Så nu synes jeg vi skal gå hen til de andre. Men der er også nogen gange, hvor jeg kan mærke, at snakken bliver for tung, og så siger jeg: Ved du hvad. Jeg er ikke den rigtige at snakke med om det her, men jeg ved, hvem du kan snakke med. Det er min rolle. Jeg er ikke altid den, der kan hjælpe, men jeg ved, hvem der kan. Og så skriver jeg altid navn og telefonnummer på en seddel. Jeg ved, at lige i det øjeblik kan de ikke huske navne og telefonnumre i hovedet. Så er det bedre at have en seddel. Et godt råd Bare se at komme i gang, griner Ruth, da jeg beder om et godt råd til andre, der gerne vil etablere motion og cafe. Og så tilføjer hun vores områdekonsulent har lavet et kæmpe forarbejde på kommunalt plan, så jeg kan også godt anbefale at være i tæt kontakt med områdekonsulenten. Og så kan man jo også altid ringe til nogle af dem, der har prøvet det før. Britt Holm Jørgensen og Anne Piper med HPV-cyklen i Svendborg. Så er det nu! Piger født i årgang har lige nu en unik chance for at få HPV-vaccinen gratis. Tilbuddet om gratis vaccination mod livmoderhalskræft løber indtil udgangen af Vaccinationen består af tre stik, som gives over et halvt år, så deadline for første vaccine er i juni Vi har med andre ord travlt med at sprede budskabet og sætte gang i sprøjterne. Vil du hjælpe med at sprede budskabet? Bestil kampagnepakken, som indeholder plakater, balloner og informationsmateriale. Du kan også bestille kampagne-t-shirts. Lån HPV-cyklen og bestil 500 eller 1000 goodiebags med informationsmaterialer til unge kvinder. Få eventuelt sponsorerede smågaver fra lokale erhvervsdrivende til dine goodiebags. Læs mere om materialet og bestil via cancer.dk/vidunderlivetfrivillig. Eller: Bliv klogere på livmoderhalskræft på vidunderlivet.dk/livredder Følg strømmen af nyheder og kampagneaktiviteter på facebook.com/ vidunderlivet Fakta om HPV HPV står for Human PapillomaVirus og er årsag til livmoderhalskræft. HPV smitter ved sex, og langt de fleste vil på et tidspunkt i deres liv HPV-vaccinen beskytter mod HPV 16 og HPV 18, som er årsag til 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. Det er vigtigt at deltage regelmæssigt i screening, selv om man er vaccineret mod HPV. Vaccinen beskytter nemlig ikke 100 pct. Foto: Grethe Therkelsen.

7 12 Forebyggelse Forebyggelse 13 9 rygende spørgsmål til formanden Må man slet ikke have lov til at være ryger? Og hvor går grænsen egentlig skal det også være forbudt at spise kage? Selv om der de seneste 10 år er sket et kæmpe skred i opfattelsen af, hvor man må ryge, er der stadigvæk nogle, der mener, at Kræftens Bekæmpelse går for langt. Vi har udfordret vores formand Frede Olesen på nogle af de kritiske spørgsmål, som alle repræsentanter for Kræftens Bekæmpelse kan blive mødt med. Hvis det stod til Kræftens Bekæmpelse blev tobak vel forbudt? Det er klart, at vi helst ville være fri for tobak. Flere end mennesker dør hvert år på grund af rygning. Alle ved at rygning er farligt, men jeg tror ikke, at alle gør sig klart, at rygning langt, langt overgår alle andre kendte ting, som kan give kræft. På den anden side er vi ikke blinde for, at tobak er en integreret del af mange menneskers liv. Kræftens Bekæmpelse arbejder ikke for et totalt forbud mod tobak, men markedsføring og salg af tobak bør reguleres i overensstemmelse med, hvor farligt det er. Det er ikke godt nok, som det er i dag. Men det handler også om at påvirke vaner og kultur gennem oplysning og uddannelse. Og så når vi forhåbentlig engang dertil, at de fleste er enige i, at tobak kan undværes. Skal rygning udenfor, hvor mange mennesker færdes, forbydes? Man bør have ret til at vente på bussen eller sidde udenfor på en cafe uden at skulle indånde andres røg. Rygerne er generelt rigtig gode til at vise hensyn, men det er meget nemmere, hvis der er nogle klare regler at rette sig efter. Det har de fleste rygere og ikke-rygere det bedst med. Derfor mener vi, at både offentlige og private skal føle sig forpligtiget til at tage stilling til, om og hvor der må ryges på områder, hvor mange mennesker færdes. Men jeg erkender, at det er en svær grænsedragning, at lave regler og bestemmelser for rygning i fri luft. Skal rygning i eget hjem forbydes? Nej, rygning i eget hjem er en privat sag. Men boligforeninger og ejendomsselskaber bør være forpligtiget til at tage stilling til, hvordan man undgår, at rygning i private hjem generer naboerne. Og også i private hjem er det vigtigt at tage hensyn ikke mindst til børn og sådan ved jeg også, at det allerede er i rigtig mange hjem. Vil Kræftens Bekæmpelse også forbyde sodavand, fed mad og slik, der også er skadeligt for folks helbred? Nej, det vil vi selvfølgelig ikke. Men at andre produkter og livsstilsvaner kan være skadeligt for helbredet er ikke et argument for ikke at gøre noget ved rygning. Rygning er ubetinget dårligt for helbredet, uanset hvor meget eller lidt man ryger. Kan voksne mennesker ikke selv få lov til at bestemme, om de vil ryge eller ej? Vi synes ikke, at samfundet skal blande sig i om voksne mennesker må ryge eller ej. Men ingen må ufrivilligt blive udsat for passiv rygning, og det princip skal være styrende for de regler, vi laver. Hvad så med børn og unge, skal de også bare have lov til at ryge? For børn og unge under 18 år har vi som samfund et særligt ansvar, som jeg synes, vi har en tendens til at forsømme i Danmark. Det synes jeg er lidt flovt. Det er flovt, at vi har et så afslappet forhold til, at årlige ryger, og det er flovt, at vi har langt flere unge rygere end de andre nordiske lande. Derfor skal vi lave helt klare regler for denne målgruppe. Tobak er meget mere livsfarligt end for eksempel trafik, og det er svært vanedannende. Derfor er det så vigtigt, at børn og unge aldrig tænder den første cigaret. Forebyggelse blandt børn og unge har topprioritet i Kræftens Bekæmpelse. Skal børn ikke beskyttes mod passiv rygning, lige meget hvor de opholder sig? Der er ingen tvivl om, at vi som samfund har et særligt ansvar over for børn, som ikke selv bestemmer, hvem der passer dem, eller hvor de bor. Børn bør ikke udsættes for røg, mens de er i privat dagpleje eller er anbragt i privat plejefamilie. Her har kommunerne et særligt ansvar. Hvorfor hetzer Kræftens Bekæmpelse de svageste i samfundet ved at insistere på rygeforbud og højere tobakspriser? Kræftens Bekæmpelse hetzer ikke nogen. Vi går ikke efter rygerne, men efter at forebygge kræft hos alle danskere. Samlet set er tobaksrygning skyld i hvert tredje kræftdødsfald, og andelen af rygere med kort uddannelse og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er stor. Så egentlig bør vi spørge os selv, hvorfor vi som samfund kan acceptere, at nogle grupper i samfundet har et ringere helbred og dør tidligere end resten af befolkningen. Det er dejligt, at så mange af de ressourcestærke har været gode til at kvitte cigaretterne, men vi vil også gerne have resten af befolkningen med. Hvorfor gør Kræftens Bekæmpelse ikke noget ved trafikforureningen i stedet? Luftforureningen fra trafikken er et alvorligt sundhedsproblem, som vi også forsker i og arbejder for at mindske. Men andre risikofaktorer når ikke tobak til sokkeholderne i farlighed. Tobaksrygning slår flere end mennesker ihjel om året, og før det tal er bragt langt ned, er vores hovedfokus her. Røgfri dagpleje Kan det lykkes? Godt dagpleje-børn er glemt i den seneste rygelovgivning. I følge lovgivningen er det nemlig helt i orden at ryge i et dagplejehjem, så snart børnene er hentet. Det betyder, at børnene udsættes for de stoffer, som tobaksrøgen efterlader og de stoffer er sygdomsfremkaldende. Når der ryges indendørs fordeler skadelige stoffer og partikler sig i hele huset. Stofferne sidder på overflader og materialer, som gulve, vægge og legetøj, og de forurener længe efter, der er røget. Selv udluftning og ventilation er ikke nok til at fjerne stofferne. Overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse står uforstående overfor, hvordan lovgivningen kan forsømme en så stor børnegruppe. Børn er meget sårbare over for tobaksrøg i omgivelserne, fordi deres krop ikke er færdigudviklet. De tilbringer mange timer indenfor, leger på gulvet og undersøger ting ved at putte dem i munden. Derfor kommer de i meget nær kontakt med de partikler, som hænger i luften eller sidder i støv, på overflader og legetøj. Det kan vi ikke være bekendt at acceptere. Men spørgsmålet er, hvem der har ansvaret. Er det forældrene eller kommunen eller nogle helt andre? Og hvordan sikrer vi os røgfrie dagpleje-hjem, når lovgivningen ikke sætter rammerne? Har du en god ide til, hvordan man i lokalforeningen kan arbejde for røgfrie dagplejehjem? Eller har du kendskab til steder, hvor der allerede er en politik for det? Så skriv til os på sloejfen@cancer.dk og mærk din mail dagpleje. Vil du også gerne hjælpe andre med at stoppe? I næste nummer af Sløjfen får du gode råd til, hvordan du hjælper kræftpatienter med et rygestop.

8 14 Landet rund Landet rund 15 Har du en god historie? skriv til Ny lokalforening i Hørsholm Privat donation Skru ned for Solen kræft. Med humør, en robust psyke og ikke Region Hovedstaden er ved at indhente målet Odsherred Lokalforening I Odsherred lokalforening har der været mindst motion har Per Larsen tacklet kampen om at have lokalforeninger i alle kommuner. har modtaget en privat do- travlhed henover sommeren. Alle børneha- mod kræft. Pers primære budskab til salen var Senest har Hørsholm Lokalforening haft sin nation til fordel for arbejdet ver og SFO er har fået et visit. Borgmester Hold jer i form. ilddåb. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, med patientstøtte og vej- Thomas Adelskov er ambassadør på projektet som er Marina Frost Andersen (formand), Anna ledning i Netværks-Cafèen for kræftramte og og deltog i et af besøgene. Alt i alt har 10 Nyholm (næstformand), Brita Keller, Laura pårørende. Donationen kommer fra kunstma- frivillige været engageret henover sommeren i Rytoft, Liane Staal, Hanne Bonde, Kirsten Tang ler Bettina Dreier Andersen. Beløbet stammer solkampagnen. Holbek og Marianne Fenn (kampagneleder fra salget af et Bettinas kunstværk. Planteskole, Helsinge. Her er et privat hjem Chi Gong i Råbjerg Mile af landsindsamlingen). Mange nye spæn- Af: Grethe Petterson bygget i et 600 2m stort drivhus med anderle- Projektet Sundhed i Bevægelse, som er dende initiativer er på vej fx Stafet for livet des og smukke vækster. 20 kr fra hver billet gik skabt af Hals Lokalforening og Aalborg Kom- i Hørsholm foråret 2013 og etablering af en Solkampagne på Vig Festival til Kræftens Bekæmpelse og i alt blev der tjent mune, udvidede programmet i august med en kræftcafe. Odsherred Lokaforening havde en stand på kr. tur til Skagen. Der var både sang, Chi Gong, Vig Festival for fjerde år i træk. Standen er museumsbesøg og kaffe på programmet. i børneland, så der er rig, mulighed for at Af: Kirsten Nielsen snakke solpolitik med både børn og forældre. Af: Tove Pedersen, Hals Lokalforening Som sædvanligt er vores uv-perler til armbånd en stor succes til børnene der var flere gange Per Larsen i Hørsholm kø på for at lave et armbånd. Den nystiftede lokalforening i Hørsholm, havde den 27. august en vellykket foredragsaften Af: Grethe Petterson Åbent Glashus med mere end 100 deltagere. Per Larsen, Til Stafet for Livet i Gribskov blev der solgt tidligere chefpolitiinspektør og vicepræsident i billetter til Åbent glashus hos Barkholt Kræftens Bekæmpelse fortalte om sit liv med Gåtur med Fodslaw Netbutik Tirsdag den 21. august var der gåtur fra Løgstør Hallerne. Turen var arrangeret af Kræftens Bekæmpelse og Løgstør Fodslaw, og det er en I efterårets tegn årlig tilbagevendende begivenhed. De omkring I oktober er kampen mod brystkræft i fokus i hele verden. Det fejres i netbutikken med masser af varer øremærket til kampen mod 70 deltagere fordelte sig på to ture en på 3 brystkræft. Men du finder også varer i efterårets tegn, der indbyder til varme og hygge. km og en på 6 km. Bagefter var der kaffe og hjemmebag. Ny lokalforening i Høje-Taastrup Kommune Af: Else Hedelund Kræftsagen er blevet en lokalforening rigere. Og der er allerede mange arrangementer undervejs. Lørdag den 25. august var der frivilligdag i Taastrup, og der havde Lokalfor- HPV i Roskilde eningen en stand på hovedgaden. Der var Roskilde Lokalforening havde en stand til frisk frugt sponsoreret af de lokale handlende, Sundhedens dag i august. Helle fra bestyrelsen der var informationsmateriale og der var en populær konkurrence med sundhedsrelaterede spørgsmål. Af: Mette Jørgensen, Høje Taastrup Lokalforening tog tjansen med at cykle på Hestetorvet, for at få opmærksomhed på HPV-vaccinen og for at uddele de små goodiebags, som kassen var fyldt op med. De poser, vi havde til overs, blev efterfølgende delt ud på uddannelsesinstitutioner i Roskilde. iphone 4 cover Sort quiltet iphone cover i kunstlæder med brystkræftsløjfen i lyserøde glassten. Designet specielt til Støt Brysterne af Stars By P! Pris: 159,- kr Sløjfe broche Broche udformet som sløjfe med lyserøde glassten, der symboliserer kampen mod brystkræft. Der findes også små sløjfeformede øreringe i samme design med lyserøde glassten. Pris: 49,- kr. Lyserødt silkeslips Flot håndlavet silkeslips med mønstret tern. Ved køb af slipset støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde i kampen mod brystkræft. Pris: 149,- kr. Ørestikkere med bladdesign Ørestikker i skinnende glassten i den moderne farve gun. Måler ca. 3 cm i længden og leveres i en elegant smykkeæske. Pris: 149,- kr. Tørklæde med mønster i brændt orange Tørklæde i brændt orange, gråbrun, sort, lys grå og creme. Tørklædet er af 100 % bomuld og måler ca. 100 cm x 275 cm. Pris: 149,- kr.