N O T A T. Status november 2005 Hvornår kommer hvilke nye it-løsninger på miljøområdet?

Transkript

1 N O T A T Status november 2005 Hvornår kommer hvilke nye it-løsninger på miljøområdet? Opgavefordelingen på miljøområdet betyder, at der i fremtiden vil være et betydeligt forvaltningsmæssigt samspil mellem statslige, regionale og kommunale miljøforvaltninger. Der er tale om en forvaltningsmæssig nydannelse, hvis konsekvenser er vanskelige at overskue på nuværende tidspunkt. Det fællesoffentlige projekt Miljøforvaltning 2007 (også kaldet Helle Pilsgaard projektet) er i gang med at udarbejde standarder og arkitekturer, der skal danne grundlag for og sikre samspil i miljøsektoren ( Projektet vil endvidere stille en række konkrete systemer til rådighed for alle offentlige miljømyndigheder. Det forventes, at der inden jul opnås enighed om at finansiere denne fællesoffentlige indsats med ca. 50 mio. kr. Den 3. november 2005 Ref JOB job@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/5 Kommunernes andel er knap halvdelen, og den finansieres blandt andet af en pulje på 30 mio. kr. til udvikling af fællesoffentlige digitaliseringsløsninger i forbindelse med kommunalreformen. Puljen blev aftalt ved økonomiforhandlingerne for Indholdet af de fællesoffentlige systemer vil have stor betydning for kommunernes tilrettelæggelse af de fremtidige miljøforvaltninger. Langt fra alt er på plads angående disse fællesoffentlige løsninger, men i det følgende gives en status dels for de områder, hvor der er truffet beslutninger, dels en gennemgang af de væsentligste områder, hvor der endnu mangler beslutninger og endelig et bud på, hvornår der kan forventes beslutninger på disse. Nærværende statusbeskrivelse er udarbejdet i november KL følger op med yderligere statusbeskrivelser og andre informationer efterhånden, som der opnås afklaring vedrørende fællesoffentlige standarder og systemer og deres samspil med lokale systemer.

2 Fællesoffentlige systemer Der bliver etableret følgende fællesoffentlige systemer, der bl.a. skal sikre amternes data: Arealdata og arealinformationsportal: De amtslige arealdata (GIS-data) samles og gøres tilgængelige på én portal. Det er dermed sikret, at borgere & virksomheder også har digital adgang til arealdata efter 1. januar KL arbejder på at afklare, hvordan kommunal arealforvaltning og kommunale GIS-systemer skal spille sammen med de fællesoffentlige systemer. Der er lagt op til GIS-anvendelse på niveau med det, amterne har indført de seneste år, og KL udsender ultimo 2005 information om dette til kommunerne. Det forventes, at de fleste kommuner kan have planlægningen af GISområdet på plads februar Amternes miljøportal: Det er aftalt, at amternes miljøportal færdiggøres, og at Miljøministeriet foreløbigt overtager driften. Kommunerne kan derfor regne med, at portalen vil være i funktion som en opsamlingsportal for data angående vand & jord pr. 1. januar Det er vigtigt at bemærke, at miljøportalens data opdateres dagligt. Det er endnu uafklaret, hvilke krav der er til kommunale systemer, for at de kan levere data til portalen, og hvorledes kommunale forvaltningssystemer for vand & jord skal hente data på portalen. Portalen forventes afleveret af leverandøren ved udgangen af første kvartal Kommunerne må forvente, at de skal etablere it-tilpasninger i forhold til portalen i løbet af den sidste halvdel af Naturdata: Det er aftalt, at samtlige amtslige digitale naturdata konsolideres på en fælles server, samt at naturdata på papir opmærkes, så det kan genfindes af efterfølgermyndighederne. Kommunerne kan derfor regne med, at amtslige naturdata er sikrede, og at der er adgang til dem. Der er ikke afklaret, hvordan kommuner søger og henter naturdata. Der forventes afklaring i løbet af første halvdel af Sager og journaler: Alle amtslige sager afgjorte og ikke-afgjorte skal i følge arkivloven lukkes 31. december Ikke-afgjorte sager skal genetableres af de nye myndigheder med den lukkede ikke-afgjorte sag som et bilag. 2

3 Styregruppen forventer, at der etableres et fællesoffentligt mellemarkiv, som rummer alle lukkede amtslige sager efter Der vil blive etableret en digital søgemulighed på mellemarkivet, så alle myndigheder kan søge på sager i arkivet. Der kan kun rekvireres digitale sager fra mellemarkivet. Papirsager vil blive scannet ind af mellemarkivet, når de rekvireres af en myndighed. Dette er én af baggrundene for, at KL i oktober 2005 informerede kommunerne om, at det er nødvendigt at have esdh til rådighed i kommunen efter 1. januar Der arbejdes på indretning af søgefunktionalitet i mellemarkivet, og kommunerne må forvente at skulle træffe beslutninger om samspillet mellem kommunal esdh, søgefunktionaliteten på mellemarkivet og GIS-søgning i løbet af foråret Standarder og arkitekturer Der er i fællesoffentlig regi nedsat et sektorstandardiseringsudvalg samt 14 arbejdsgrupper, som skal forestå datastandardiseringen inden for en række områder af miljøforvaltningen. KL og KTC arbejder p.t. for at udpege kommunale repræsentanter til disse arbejdsgrupper. Flere af arbejdsgrupperne skal være færdige medio 2006, således at deres datastandarder kan danne grundlag for de fællesoffentlige systemer og evt. nye systemer i miljøforvaltningerne. I fællesoffentligt regi etableres endvidere en tværgående itarkitekturgruppe, som skal sikre, at arkitekturen for de fællesoffentlige systemer hænger sammen, og at der defineres klare grænseflader for samspillet mellem myndighederne. Den tværgående arkitekturgruppe vil især arbejde med portalarkitektur, brugeradministration og sikkerhed generelt. KL vil holde kommunerne løbende orienteret om arbejdet angående sektorstandardisering og it-arkitektur på miljøområdet. Danmarks miljøportal Arbejdet i det fællesoffentlige projekt leder frem mod at etablere Danmarks Miljøportal, der kommer til at afløse amternes miljøportal. Målsætningen med portalen er at skabe bred tilgængelighed af miljødata for borgere, virksomheder og forvaltninger. Portalen er ikke fuldt beskrevet, men kan komme til at indeholde alle de data, der er beskrevet ovenfor. Portalen vil være udviklet i en såkaldt serviceorienteret arkitektur, så portalens data kan tilgås fra myndighedernes forvaltningssystemer og portaler. For kommunerne kan det betyde, at en række forvaltningsfunktioner vil være tilgængelige som tjenester på portalen. 3

4 KL vil sikre, at kommunerne løbende holdes orienteret om denne udvikling. Arbejdet i ovennævnte tværgående it-arkitekturgruppe vil i høj grad være rettet mod at etablere grundlaget for Danmarks Miljøportal. Det er uafklaret, i hvilken udstrækning den nye portal kan være i drift pr. 1. januar Adgang til fælles miljødata - infrastruktur på miljøområdet Uansat de uafklarede punkter er det som nævnt indledningsvist sikkert, at fremtidens miljøforvaltning i meget høj grad vil være baseret på data og systemer, som drives i fællesoffentligt regi. Data opsamlet hos én myndighed skal være til rådighed for andre myndigheder uden væsentlig forsinkelse. Det stiller krav om en it-integrationsinfrastruktur, så data kan flyde mellem myndighederne og fællesoffentlige databaser. Amternes miljøportal er godt i gang med at opbygge en integrationsinfrastruktur, som sammenkæder de amtslige fødesystemer med portalens database. Kommunerne vil overtage ansvaret for en række af de forvaltningsområder, som p.t. betjenes af amtslige fødesystemer under miljøportalen. Der arbejdes således på at finde den mest hensigtsmæssige integrationsinfrastruktur for kommunerne. Kommune Holding ( har igangsat et konsulentprojekt, som blandt andet skal belyse, hvilken infrastruktur der er hensigtsmæssig, og hvorledes den kan tilvejebringes. Konsulenter fra Carl Bro og Devoteam medvirker i dette projekt. Projektet forventes færdigt ved årsskiftet. KL vil løbende udsende informationer om dette i løbet at foråret Markstudier Miljøforvaltning 2007 har igangsat kommunale markstudier, som i samarbejde med lokale forvaltninger og deres tilhørende amt konkret skal belyse den nødvendige systemunderstøttelse af kommunernes fremtidige forvaltningsopgaver. Det kommunale markstudie gennemføres i (Ny) Frederikshavn, (Ny) Hillerød og (Ny) Horsens Kommuner. Markstudiet afsluttes ca. 1. december Foreløbigt tegner konklusionerne til at pege på, at kommunal esdh og kommunal GIS i sammenhæng med de fællesoffentlige systemer og data vil kunne dække en meget stor del af kommunernes behov for data og systemer. Hertil kommer, at ganske mange data vil kunne overføres i en direkte relation mellem amtet og kommunerne. KL informerer om resultater og konklusioner af markstudierne, så snart de er afsluttede, og stiller rapporterne til rådighed på 4

5 Implementeringsprojekt Miljøforvaltning 2007 etablerer ultimo 2005 et implementeringsprojekt, som skal støtte kommunerne med information og rådgivning angående de fællesoffentlige systemer og deres samspil med lokale systemer. Projektet er placeret i KL. Det er målsætningen, at projektet skal søge at skabe det bedst mulige samspil mellem kommunale, regionale, statslige og fællesoffentlige indsatser og ressourcer i forbindelse med etableringen af forvaltningsgrundlaget for den nye miljøforvaltning. Projektet tilstræber at komme så meget rundt i landet som praktisk muligt. Projektet ledes af chefkonsulent Pia Færch, KL (pah@kl.dk, tlf ). Leverandørerne Det er meget vigtigt, at leverandører af systemer til miljøområdet er opmærksomme på de fællesoffentlige planer, således at deres systemer spiller sammen med de fællesoffentlige systemer, eller at de bliver en integreret del af de fællesoffentlige tjenester. Det er også vigtigt for kommunerne, at leverandørerne tilpasser deres systemer til den nye opgavedeling i den offentlige miljøforvaltning. For eksempel har KMD netop meldt ud, at de vil tilpasse MADS til de nye opgaver i den kommunale miljøforvaltning. KL lægger vægt på, at der udvikles et flerleverandørmarked for miljøsystemer, og KL føler derfor et særligt ansvar for at informere leverandører af systemer, som kan have relevans for kommunale miljøforvaltninger. KL indbyder derfor alle leverandører af miljøsystemer til et seminar i KL i december, hvor der vil blive informeret om de fællesoffentlige planer, og hvor vi vil fremlægge resultaterne af konsulentprojektet vedr. infrastruktur. Seminaret vil også omhandle KL s esdh- og GIS-udmelding. Fællesoffentligt hvad er det? Og hvordan finansieres det? På miljøområdet forventes den nuværende styregruppe på Miljøforvaltning 2007 at blive omdannet til en slags bestyrelse for de fællesoffentlige data og systemer i løbet af Der forventes også etableret en passende, driftsmæssigt forankring af disse systemer. Det er endnu uafklaret, hvorledes disse systemer skal finansieres efter etableringen. Det forventes, at de fællesoffentlige systemer vil blive drevet af forskellige leverandører på markedet i en så åben og konkurrencebetonet løsning som muligt. \ Jens Ole Back, KL 5