Projekt SUNDHED i almene boligområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt SUNDHED i almene boligområder"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Evaluering af fase 1 i Projekt SUNDHED i almene boligområder Fremme af lighed i sundhed ved udvikling og etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i de almene boligområder Nøjsomhed og Vapnagaard, Helsingør Kommune, Januar 2010-December 2011 Else Nygaard Karina Rømer Finn Diderichsen Afdeling for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Isbn:

2 STOR TAK til alle de personer som velvilligt har taget imod os og delt deres viden, erfaringer og forestillinger om projekt SUNDHED med os. Else Nygaard og Karina Rømer København, juni/juli

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Evalueringens analytiske problemstillinger Arenaer for projekt SUNDHED Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Vapnagaard Sundhed i Vapnagaard Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Nøjsomhed Sundhed i Nøjsomhed Evaluators vurdering af kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner Konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden Sundhedsfremmende aktiviteter i Vapnagaard trivsel og KRAM Sundhedsfremmende aktiviteter i Nøjsomhed trivsel og KRAM Tværgående aktiviteter begge områder Viden- og kompetenceløft af ressourcepersoner begge områder Evaluators vurdering af konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden Implementeringsprocessens struktur og styring Evaluators vurdering af implementeringsprocessens struktur og styring Kompetenceopbygning Mere struktur i projektorganiseringen Fra tanke til initiativ Synlighed og kommunikation Sammenfatning og anbefalinger Referenceliste

4 Indledning Med denne indledende evaluering af projekt Fremme af lighed i sundhed ved udvikling og etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i almene boligområder i Helsingør Kommune (Jacobsen 2009) har evaluator fokus på implementeringsprocessens struktur og styring og på kompetence-udvikling, gennem afdækning af deltagende parters overvejelser og vurderinger af, hvilke forventninger, formål og forestillinger, de knytter til projektet (Nygaard, Didrichsen 2009). Projektet benævnes for nemheds skyld projekt SUNDHED, betegnelse som anvendes af projektleder i informationsmateriale til beboerne i de berørte boligområder Vapnagaard og Nøjsomhed. Kompetence-evaluering retter sig mod frontmedarbejdere, personer med borgernær kontakt, som er underlagt finansielle, legalitets- og legitimitetshensyn i det offentlige, mens empowermentevaluering, det andet omdrejningspunkt for evalueringen, handler om, at brugerne gives mulighed for indflydelse på offentlige programmer, uden at være bundet af tilsvarende formel myndighedsudøvelse (Nygaard, Didrichsen 2009). Empowerment-evaluering vil være i fokus for midtvejsevalueringen med afrapportering februar 2011, hvor resultaterne af de borgerinddragende aktiviteter, som gennemføres af en projektmedarbejder frem til årsskiftet 2010/11, vil være tilgængelige for evaluering. Vi anvender den integrerede implementeringsmodel (Winter, Nielsen 2008, Sundhedsstyrelsen 2010) som overordnet forståelsesramme (se nedenfor). Nærværende evaluering af projekt SUNDHEDs indledende fase relaterer til figurens midterfelt, Implementeringsproces, og sætter fokus på projektorganisering, kapacitetsopbygning, på projektledelse, og frontmedarbejdere (benævnt markarbejdere i figuren), som er de personer, som udgør det direkte kontaktled til borgerne (benævnt målgruppe i figuren). Metodisk har evaluator benyttet sig af en kvalitativ tilgang med individuelle interviews. Udvælgelse er foretaget på baggrund af informanternes deltagelse i projektorganisationens forskellige led fra projektgruppe til følgegruppe, og deres kendskab til hverdagslivet i boligområderne. Der er gennemført i alt 11 interviews. Dertil kommer at evaluator har gennemlæst en række dokumenter: beboerstatistikker fra Danmarks Statistik for begge områder, Helsingør Kommunes Sundhedspolitik, Helhedsplan og Handleplan for Nøjsomhed samt Helhedsplan for Vapnagaard, mødereferater og statuspapirer fra projektleder. Evaluator har været på rundvisning i begge områder, og har deltaget i hhv. følge- og styregruppemøde i marts

5 Figur 1.1. Figuren giver en skematisk fremstilling af forløbet fra et projekt bliver formuleret til det sætter sig spor i Præstationer og Effekter. Implementeringsproces midt i figuren skitserer hvorledes adfærd i organisation, og hos markarbejdere og målgruppe, samt interaktion mellem disse led, potentielt indvirker på implementeringens resultater (Winter, Nielsen 2008:18). De organisatoriske og interorganisatoriske isatoriske aspekter ved projekt SUNDHEDs implementering omfatter relationer og samarbejde mellem organisationer og relationer internt i organisationen. Projekt SUNDHED udgår fra Social- og Sundhedsforvaltningen, og målgruppen er borgere i de to udvalgte almene boligselskaber. Her har vi en overordnet samarbejdsflade mellem projektets hovedaktører: Kommunen og Boligselskaberne. Repræsentanter for hovedaktørerne sidder med omkring bordet i projektorganisationen, i.e. styregruppe, følgegruppe og projektgruppe. Projektleder er sundhedsstrategisk konsulent fra Social- og Sundhedsforvaltning. Som anført vil vi i denne del af evalueringen koncentrere os om kompetence- og kapacitetsopbygning af projektorganisationen. I den efterfølgende evaluering (midtvejsevaluering) vil vi have fokus på borgerinddragelse og empowerment-evaluering. Evalueringens analytiske problemstillinger Denne indledende rapport følger nedenstående struktur: 5

6 1. Arenaer for projekt SUNDHED herunder fokus på kapacitet, fysiske rammer, ressourcepersoner og sundhed i Vapnagaard og Nøjsomhed, samt evaluators vurdering. 2. Konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden, med fokus på Vapnagaard, Nøjsomhed, Tværgående aktiviteter og Viden- og kompetenceløft af ressourcepersoner og evaluators vurdering. 3. Implementeringsprocessens struktur og styring og evaluators vurdering 4. Kompetenceopbygning Indholdet er baseret på en analyse af de indsamlede interviews, dokumentanalyse og observationer. Endeligt afsluttes rapporten med en sammenfatning af de analytiske problemstillinger og vurderinger samt evaluators anbefalinger for projekt SUNDHED. 1. Arenaer for projekt SUNDHED De almene boligafdelinger Vapnagaard og Nøjsomhed blev udvalgt som arenaer for tilbud i projekt SUNDHED. Disse områder er kendetegnet ved høj koncentration af borgere med kort uddannelse og lav indkomst (Jacobsen 2009). Begge boligområder ligger i Helsingør Syd, adskilt af den trafikerede Kongevejen som løber imellem Vapnagaard og Nøjsomhed. En tunnel under Kongevejen gør det muligt at gå fra det ene boligområde til det andet. Dog opleves tunnelen som utryg af beboerne, hvorfor den sjældent anvendes i det daglige. På baggrund af interviews er det blevet klart for evaluator, at Kongevejen ikke kun udgør en fysisk barriere for at beboere fra de to boligområder mødes, men også en symbolsk barriere. Der eksisterer en os og dem forestilling. Det er ikke helt klart hvad denne adskillelse præcis skyldes, men det kan på baggrund af de indsamlede interviews med frontpersonalet antages, at den demografiske forskel og forskellen på de eksisterende beboertilbud skaber nogle forestillede forskelle mellem beboerne. Vapnagård er et boligområde under Boligselskabet Helsingør, med boliger som huser ca beboere. Ca. 30 % af beboerne er af anden etnisk herkomst end dansk. Heraf især af tyrkisk baggrund. Boligområdet blev opført i perioden I 1980 erne gennemgik boligerne en omfattende renovering. Lejlighedssammensætningen strækker sig fra 1 værelses- til 5 værelses lejligheder. Vapnagaard er inddelt i 11 boligområder med hver 4-6 blokke. Hvert område har efter renoveringen fået hvert sit eget arkitektoniske udtryk, der er med til at bryde med et ellers monotont byggeri. Ligeledes har udendørsarealerne gennemgået en renovering der betyder at de fremstår i 6

7 god og indbydende stand. En stor del af Vapnagaards beboere er udenfor arbejdsmarkedet og de har mange enlige beboere. Vapnagaard indledte i 1970 erne et forsøg med decentralt beboerdemokrati. Denne ordning anvendes fortsat i dag. Således er Vapnagaard delt op i 11 mindre områder, med hver deres områdebestyrelse. I fællesbestyrelsen deltager en repræsentant fra hvert område. Sigtet med denne opdeling er at skabe et mere nærværende forhold til beboerdemokrati, frem for et centralt og fjernt. Områdebestyrelserne har ligeledes fået råderet over midler til forbedringer i deres respektiver områder (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008: 6-7). Nøjsomhed er en afdeling under Andelsboligforeningen Kingo og består af 464 lejligheder med omkring 1000 beboere, heraf ca. 60 % af anden etnisk herkomst, specielt med arabisk baggrund. Nøjsomhed er karakteriseret ved en stor gruppe enlige og en stor gruppe børnerige familier (>=3 børn). De børnerige familier består primært af den store gruppe af folk med anden etnisk baggrund end dansk (Helhedsplan Nøjsomhed 2007: 5) Nøjsomhed beskrives i Helhedsplanen som en tung afdeling i Andelsboligforeningen Kingo, domineret af mange økonomisk ressourcesvage beboere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og lave indkomster (Ibid. 2007:8). Ressourcestærke beboere karakteriseres i Helhedsplanen, som gruppen af enlige med fast arbejde og stabile indkomster og unge på videregående uddannelser (Ibid. 2007: 4). Helhedsplanen benævner at der findes et stærkt socialt netværk i Nøjsomhed, dog er dette primært mellem de arabiske beboere mændene imellem, kvinderne imellem og børnene imellem. I Nøjsomhed har man forsøgt at tiltrække flere af de ressourcestærke beboere, ved blandt andet at ombygge en række af de store lejligheder til mindre 1-værelseslejligheder. Denne inddeling har medført, at Nøjsomhed i dag er delt i to områder et område med flest danske småbørnsfamilier og et område, hvor de store lejligheder huser de store familier af især anden etnisk herkomst end dansk. Denne opdeling opleves både som fysisk og symbolsk da de to områder i Nøjsomhed ikke har kontakt på tværs af hinanden. Af frontpersonalet opleves denne opdeling som problematisk i arbejdet med skabe mere samvær på tværs af boligblokkene. 1 I Nøjsomhed er der med Helhedsplanen taget initiativ til at opdele boligområdet i såkaldte Blokke, for at skabe mere nært beboerdemokrati som det ses i Vapnagaard. Således er der oprettet 11 blokke, som hver især holder møder for beboerne. 1 I skrivende stund arbejdes der mod at fusionere de to boligselskaber under Helsingør Boligselskab. 7

8 Herunder følger en analyse af de to boligområders sundhedstiltag, de fysiske muligheder og barrierer for på nuværende tidspunkt at integrere projekt SUNDHED i hhv. Vapnagaard og Nøjsomhed. Der vil være fokus på kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner. 1.1 Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Vapnagaard I Vapnagaard eksisterer allerede gode fysiske muligheder for at iværksætte aktiviteter relateret til projekt SUNDHED. Her kan fremhæves Boligselskabets Servicecenter samt Medborgercenter Syd, som ligger i samme bygning, hvor også en børneafdeling af Helsingør Kommunes Bibliotek har til huse. Indretningen er lys og tiltalende. Placeringen er central og ud til en åben plads, og lige ved siden af den gamle gård, Gl. Vapnagård, hvor beboere kan finde en kiosk og beboercafé, kan man tre dage om ugen kan købe et måltid mad. Herudover arrangeres der løbende fester og bankoarrangementer. Disse aktiviteter drives af frivillige beboere i Vapnagaard. Herudover har forskellige klubber og foreninger til huse i Vapnagaard. Selvom de fleste aktiviteter primært er rettet mod Vapnagaards beboere, er Medborgercentret også et tilbud til borgere i hele Helsingør Syd, hvilket blandt andet inkluderer beboerne i Nøjsomhed. Siden 1998 har Vapnagaard huset Vapnagaard Servicecenter, hvor man finder ejendomsadministrationen, mødelokaler, reception og gratis kaffe samt en afdeling af Helsingør børnebibliotek. I kælderen er der TV-studie, hvor eksempelvis Vapnagaard lokal-tv holder til. På torvet udenfor Vapnagaard Servicecenter afholdes der loppemarkeder, teaterforestillinger og Skt. Hans fest. Der er således gode muligheder for at beboere i Vapnagaard kan mødes på tværs af de enkelte boligblokke. Servicecentret ledes af beboerrådgiveren ligesom der er en fastansat socialrådgiver, sammen arbejder de også med at koordinere Helhedsplanens sundhedstiltag, foruden deres øvrige boligsociale arbejdsopgaver. Servicecentret er et tilbud fra boligselskabet rettet mod beboerne i Vapnagaard. Beboerrådgiveren samarbejder ligeledes med områdebestyrelserne og fællesbestyrelsen. Finansieret af Landsbyggefonden er der 14. januar 2010 åbnet et Medborgercenter som er et 2-årigt tilbud for alle medborgere i Helsingør Syd. Medborgercenter Vapnagaard er et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Biblioteker og boligafdelingen Vapnagaard, Helsingør Boligselskab. Projektet er desuden støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier i projektperioden indtil 31/ Derudover er der etableret samarbejde med forskellige kommunale forvaltninger, foreninger, 8

9 frivillige og andre samarbejdspartnere. Medborgercentret har formuleret fire fokusområder: IT, kultur, sundhed og information/læring. Her kan borgere i Helsingør Syd selv iværksætte aktiviteter eller deltage i Medborgercentrets egne initiativer. Medborgercentret aktiviteter styres af en projektleder. Herudover har Vapnagaard forskellige lokaler til rådighed som benyttes af diverse lokale foreninger og klubber. 1.2 Sundhed i Vapnagaard I Vapnagaard arbejdes der på nuværende tidspunkt aktivt med at integrere sundhed i boligområdets øvrige tilbud til beboere. Sundhed som fokusområde for Vapnagaard blev allerede indskrevet i Helhedsplanen fra 2008, hvor sundhed benævnes i kapitel 3 Visioner for området. Under overskriften Trivselsmæssig, social og kulturel udvikling har arbejdsgruppen bag helhedsplanen placeret sundhed i den brede forståelse af begrebet, hvor sociale aspekter som netværk, trivsel i hverdagen og andre sociale faktorer har betydning for den subjektivt oplevede sundhed. Ligeledes skal der tages udgangspunkt i KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Helhedsplanen giver en række eksempler på sundhedsfremmende aktiviteter som ønskes gennemført i perioden : Motion og madvaner for gravide + fx netværk i forbindelse med børnepasning Frivillig madordning mellem beboere Fokus på børns sundhed og overvægt, med det mål for øje, at der ikke om 5 år er en større andel af overvægtige børn end nu f.eks. den gode madpakke, dialog med skoler og institutioner Løbende tilrettelæggelse af kurser i forhold til de behov som viser sig primære på baggrund af den forudgående undersøgelse af sundhedsprofilen i Vapnagaard Sundheds- og miljøuge, herunder f.eks. international madfestival i samarbejde mellem boligorganisationen, institutioner, skoler, sundhedsvæsen, restauranter mv. Samarbejdet med Helsingør Kommunes sundhedsplejersker, som qua deres brede kontaktflade har et stort kendskab til beboerne i Vapnagaard, kan yderligere udbygges. Herunder kan bl.a. laves interview for at få et bedre kendskab til primære sundhedsudfordringer i Vapnagaard 9

10 Færdiggørelse af motionsstien i Vapnagaard og udvikle en tradition for et årligt motionsløb. Dette kan oplagt gøres i forbindelse med den årlige mad- og sundhedsfestival. De lokale skoler og institutioner skal inddrages, så sundhedsugen kan få mest mulig styrke f.eks. ved at kombinere Vapnagaards sundhedsuge med de tiltag skolerne har på dette område. Indsatsen skal tilsvarende søges styrket gennem et samarbejde med lokale virksomheder, som beskæftiger sig med mad og sundhed (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008:23). Til at støtte ovenstående sundhedsfremmende aktiviteter og nye tiltag fremover er der i Helhedsplanen blevet afsat et samlet beløb på kr. for perioden Beløbene er fordelt således at der de to første år er afsat hhv kr. og kr. hvorefter der i de sidste tre år afsættes kr. Pengene skal ifølge budgettet dække omkostninger til aktivitetsmidler, sundhedsuge og motion (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008: 23). I ovenstående aktivitetsliste kan man konstatere, at der er overvejelser fremme om et bredt samarbejde mellem boligforeningen og andre interessenter såsom sundhedsplejersker, skoler og institutioner samt lokale virksomheder. 1.3 Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Nøjsomhed Ligesom i Vapnagaard eksisterer der på nuværende tidspunkt fysiske rammer for at iværksætte sundhedsfremmende projekter. Dog benævnes det i Helhedsplanen fra 2007, at udendørsarealerne er nedslidte og ikke virker indbydende til at blive brugt af beboerne, ligesom boligområdets beboerhus ikke er stort nok til at rumme de mange beboere. Derfor er det ønsket, at der på sigt kan blive gjort mere ved disse områder for derved at gøre det mere attraktivt for beboerne at opholde sig her (Nøjsomheds Handleplan 2007:3). Derfor må det bemærkes at de eksisterende fysiske rammer for projekt SUNDHED har nogle begrænsninger i forhold til at motivere beboernes brug af Nøjsomheds fællesarealer. Aktivitetshuset har på nuværende tidspunkt flere funktioner, da der både er café, mindre bogsamling til fri benyttelse og et fitnesscenter, ligesom det benyttes af afdelingsbestyrelsen og beboerrådgiveren. Tilknyttet aktivitetshuset er også forskellige aktiviteter, såsom lån af stavstænger, influenzavaccination for de ældre beboere og andre tilbud til beboerne. Aktivitetshuset er et tilbud for Nøjsomheds beboere. Der er ansat en medarbejder i aktivitetshuset. Åbningstiderne er sæsonbestemt dog hovedsagligt mellem kl iflg. Aktivitetshusets hjemmeside. 10

11 I slutningen af halvfemserne blev Nøjsomhed bevilliget penge til en beboerrådgiverstilling. Denne har til opgave at støtte forskellige aktiviteter og det sociale liv i afdelingen i bred forstand og har desuden til opgave at skabe positiv opmærksomhed omkring Nøjsomhed (Helhedsplan Nøjsomhed 2007:9). Det konstateres at der har været en del udskiftning af beboerrådgivere. I skrivende stund, er stillingen ubesat. Herudover er ansat en social vicevært, som varetager direkte kontakt til beboerne og kan hjælpe dem med både praktiske og sociale problemer. Den sociale vicevært har således et betydeligt netværk blandt afdelingens beboere og har en meget opsøgende funktion. Således hjælper han ofte med at kontakte enlige ældre og få dem med på de fælles aktiviteter, som arrangeres. Udover aktivitetshuset findes der væresteder til afdelingens unge efter skole. I Den Blå Safir er der adgang for begge køn i aldersgruppen år, og her samles især drengene om computerspil, TV og boldspil. Klub Oliven er også et tilbud til børn og unge efter skoletid og som tilbyder lektiehjælp og modersmålsundervisning. Disse to væresteder bliver primært benyttet af afdelingens børn af indvandrere. I Integrationscentret Rosen, som er beliggende uden for boligområdet, er der - via aftale mellem Rosens ledelse og kommunen - skabt værested for de unge piger, som har brug for et roligt sted, hvor de kan være sammen uden forældre og drenge. 1.4 Sundhed i Nøjsomhed I Nøjsomheds Handleplan (udarbejdet på baggrund af Helhedsplan Nøjsomhed 2007 ) er indarbejdet et afsnit om sundhed i indsatsområdet Netværk og aktiviteter, hvor der anvendes det brede sundhedsbegreb. I samarbejde med Helsingør Kommunes Social og Sundhedsforvaltning skal der sættes fokus på beboernes sundhed gennem forskellige former for sundhedsfremmende aktiviteter. Med sundhed forstås både KRAM-faktorerne og trivsel og socialt netværk. Det vil sige, at der kan blive tale om at iværksætte aktiviteter til fremme af sund kost, rygeophør, nedsættelse af et skadeligt alkoholforbrug, fremme af fysiske aktiviteter samt trivsels- og socialt netværkskabende aktiviteter. Sundhed er i samarbejde med projekt SUNDHED blevet skrevet ind i Nøjsomheds Handleplan Her forelægges ideen om at danne et netværk af Sundhedsambassadører, hvor udvalgte beboere uddannes i og får viden om sundhed, som de skal videregive til de øvrige beboere. Dette vil kræve, 11

12 at særligt interesserede beboere kommer på et kort og intensivt kursus afholdt af fagfolk og/eller allerede uddannede sundhedsformidlere blandt beboere med anden etniske baggrund end dansk (Nøjsomheds Handleplan 2010:21). I skrivende stund er der endnu ikke iværksat noget konkret i forhold til denne ordning med Sundhedsambassadører. I forbindelse med Helhedsplanen og udarbejdelsen af Handleplanen blev der i Nøjsomhed afholdt Blokmøder, hvor de fremmødte beboere gav udtryk for et ønske om flere idræts- og motionsfaciliteter, udflugter og kurser i sund kost (Ibid.:22). Som milepæl for Sundhed i Nøjsomhed fremføres, at der ved udgangen af 2010 skal være: Mindst 2 sundhedsfremmende aktiviteter er afholdt, hvoraf mindst 10 % af målgruppen har deltaget i et eller flere arrangementer (Ibid.:22). Projekt SUNDHED skriver sig dermed også direkte ind i sundhedsafsnittet i handleplanen for Nøjsomhed, samt ønsket om et nært samarbejde med Helsingør Kommunes sundhedsforvaltning. I handleplanen for Nøjsomhed er det ikke klart, hvor stort budget der er afsat til at støtte sundhedsfremmende aktiviteter, men det kan tænkes at Aktivitetspuljen (punkt s. 21) kan anvendes til at hjælpe beboere til at arrangere sundhedsprojekter i Nøjsomhed. Ligeledes er der afsat penge til Aktivitetshusets aktiviteter, hvorfra sundhedsinitiativer kan finansieres. 1.5 Evaluators vurdering af kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner Forskelle mellem de to områders fysiske muligheder for aktiviteter for beboere giver forskellige potentialer for sundhedsfremmende aktiviteter. I Vapnagaard er sundhedsfremmende tiltag på detaljeret vis allerede indarbejdet i Helhedsplanen og et betydeligt beløb er årligt afsat til at støtte op herom. Kapacitet er allerede til stede i form af bygninger, personressourcer og økonomi. I helhedsplanen er flere steder fremhævet, at indsatserne skal optimeres gennem bredt tværgående samarbejde mellem kommunens sundhedsforvaltning, institutioner og øvrige lokale interessenter. Det er tydeligt ved samtale med frontpersonalet i Vapnagaard, at der er stor interesse og engagement for at aktivt inddrage sundhed i det daglige arbejde. I Nøjsomhed er sundhed blevet skrevet ind i Handleplanen på foranledning af projekt SUNDHED. En væsentlig barriere for sundhedsfremmende tiltag synes at være en langvarig socialkulturel konflikt i boligområdet. At aktivitetshuset har fået fast medarbejder, og bygning og interiør, herunder motionsredskaberne er blevet sat i stand, kan måske bidrage til en forandringsskabende proces og åbne op for nogen optimisme vedr. beboernes engagement også i de sundhedsfremmende 12

13 aktiviteter, som skal planlægges og foregå i og omkring aktivitetshuset. Der peges dog på, at de begrænsede åbningstider og begrænsede kendskab til Aktivitetshusets tilbud fortsat er en barriere for at få flere beboere til at deltage. Ligeledes er det et engageret og interesseret frontpersonale som arbejder aktivt med at tænke i sundhed i de nuværende aktiviteter. Det et stort kapacitets tab, at den tidligere beboerrådgiver har fratrådt sin stilling. Det er uklart, hvorvidt sundhedsfremmende aktiviteter vil fortsætte i den tid det tager at ansætte en ny beboerrådgiver. I relation til kapacitet kan det fra evaluator anbefales, at der i overgangsfasen til ny beboerrådgiver er tiltrådt, om mujligt trækkes på samarbejde med Vapnagaard, for at sikre en vis kontinuitet i projekt SUNDHED i Nøjsomhed. Der er bl.a. ønske om at arrangere en motionsdag og kost- og motionskurser efter samme model som i Vapnagård. 2. Konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden 2.1 Sundhedsfremmende aktiviteter i Vapnagaard trivsel og KRAM I Vapnagaards Helhedsplan sættes fokus på sammenhængen mellem sundhed, trivsel og velvære i personers liv og dermed deres tilknytning til sociale og arbejdsmæssige relationer i hverdagen. KRAM-faktorer, tværgående samarbejde med lokale interessenter og fokus på beboernes egne ressourcer fremgår i Helhedsplanen som pejlemærker for de sundhedsfremmende aktiviteter. Her kan nævnes etablering af kontakt til patientforeninger via Medborgercentret, hvor beboere kan få råd og vejledning i relation til sygdomme som diabetes, rygestop og kontrol af blodtryk. Øget fokus på mad og motion samt ønsket om at samarbejde med igangværende sundhedsfremmende indsatser på Skolen ved Rønnebær Allé. Her kører et treårigt projekt kaldet Rønnebær hele kroppen med i skole som har til formål at øge indlæring gennem mere motion og kropsbevidsthed (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008: 22). Nedenfor følger en list over de aktiviteter evaluator er blevet bekendt med: Mad og Motion. Kurser iværksat i samarbejde mellem projekt SUNDHED, sundhedskonsulent (kursusleder) og socialrådgiver i Vapnagaard. Kurset har haft positiv modtagelse af deltagere og fortsætter på nuværende tidspunkt selvkørende uden deltagelse af projekt SUNDHED. Intern evaluering fra kursusleder forefindes. Motionsdag med motionsløb, information om sundhed, forskellige aktiviteter for børn og unge. Herunder at gøre beboere opmærksomme på hvordan de kan bruge lokalområdet til at 13

14 bevæge sig i. Iværksat i samarbejde mellem Beboerrådgiver, Socialrådgiver og Projekt SUNDHED. Med ekstern deltagelse af Bevægelseskonsulent fra Helsingør Kommune. Her bidrog projekt SUNDHED med etablering af kontakt til Bevægelseskonsulent fra kommunen. Ligeledes blev der oprindeligt etableret møde mellem frontpersonale fra Vapnagaard og Nøjsomhed med planer om samarbejde til motionsdagen. Dette samarbejde nåede aldrig at blive etableret og dagen blev afholdt udelukkende vha. Vapnagaards frontpersonale. Træffetid med patientorganisationer herunder: Hjerteforeningen (Måling af blodtryk), Diabetesforeningen, Sukkersyge børns dag. Samarbejde mellem socialrådgiver, Medborgercenter og patientforeninger. Sundhedseftermiddag arrangeret og iværksat af projektleder i Medborgercentret. Her blev projekt SUNDHED inviteret til at præsentere kommunens sundhedstilbud. Ryge-stop kurser afholdt for beboere. Projekt SUNDHED havde formidlet kontakt til rygestop- konsulent i Sundhedsforvaltningen i Helsingør Kommune. SMS-kursus for ældre beboere. Iværksat af socialrådgiver og Vapnagaard Medborgercenter. Formålet er at få unge piger af anden etnisk herkomst og ældre etnisk danske beboere til at mødes i hyggelige omgivelser. Her lærer de ældre fra de unge, hvordan man sender SMS er. Primært skal de ældres nye kompetencer med mobiltelefoner medvirke til at skabe tættere kontakt til familiemedlemmer, som i højere grad kommunikerer via SMS. Et delmål er at nedbryde fordomme mellem de etniske danske ældre og unge med anden etnisk baggrund end dansk. 2.2 Sundhedsfremmende aktiviteter i Nøjsomhed trivsel og KRAM På nuværende tidspunkt har der i Nøjsomhed været arrangeret en række aktiviteter inden for det brede sundhedsbegreb, samt aktiviteter rettet mod KRAM-faktorer. Nøjsomhed har benyttet sig af samarbejder med SSPK og den lokale skole. I handleplanen for Nøjsomhed benævnes KRAMfaktorerne som et udgangspunkt for at iværksætte sundhedsfremmende aktiviteter. Ligeledes i Handleplanen understreges det trivselsmæssige element i beboernes sundhed og de oplistede aktiviteter kan derfor placeres i kategorien trivselsrettede aktiviteter. Med reference til Helsingør Kommunes egen Sundhedspolitik, ønsker Nøjsomhed at skabe rammerne for at beboerne selv kan tage vare på egen trivsel og sundhed. Her følger de aktiviteter evaluator har kendskab til: 14

15 Fitnesscenter i kælderen af Aktivitetshuset i Nøjsomhed er på foranledning af projekt SUNDHED blevet sat i stand. Medlemstallet er steget for Fitnesscentret. Fodboldturnering for unge i aldersgruppen 14 år og op efter. 13 hold deltog (80 unge). Arrangør Værestedet Den Blå Safir. Stavgangarrangement og stolegymnastik Busture til eksempelvis Helsingborg er arrangeret af Nøjsomhed. Syklub for piger Oplæg for beboere vedr. tryghed og værktøj til at håndtere angst ved ekstern psykolog. Fiskeklub ved den sociale vicevært Aftenarrangement med fokus på sundhed (Social, fysisk, psykisk sundhed) Arrangement vedr. Tryghed - Nyt: Kommende arrangement Når unge begår vold mod ældre. SSPK tiltag Åben hal for unge Beboerrådgiveren har iværksat projektteammøder, hvor sundhed er indskrevet som fast punkt og med ønske om fast mødedeltagelse af projektleder for projekt SUNDHED. Integrationscentret Rosen: ca. 60 piger er tilknyttet en pigeklub for de årige. Rollemodeller et SSPK tiltag. Etablering af lokalt rollemodelkorps. Udgangspunktet er musikken/rap Mobbe- og legepatrulje i samarbejde med Skolen ved Gurrevej. Har opnået øget trivsel og nedsat kriminalitet 2.3 Tværgående aktiviteter begge områder Tunnelprojekt En god omvej. Projektleder engagerede sig i Tunnelprojektet som handler om renovering af tunnel under Kongevejen. Dette vil være et trivselsforøgende element for beboere i begge områder og er et resultat af følgegruppens første møde. Stænger til stavgang blev indkøbt af projekt SUNDHED. Kan udlånes til beboere i Vapnagaard og Nøjsomhed ved henvendelse hos hhv. socialrådgiveren og Aktivitetshusets medarbejder. Ingen instruktion eller undervisning er tilknyttet lån af stavene. Anvendelse af stavene bliver på beboernes egne initiativer og kunnen. 15

16 2.4 Viden- og kompetenceløft af ressourcepersoner begge områder Studietur til Vollsmose. Resulterede i oprettelsen af Sundhedshjørne i Medborgercentret i Vapnagaard. Kursus om at holde samtaler med borgere. Socialrådgiver fra Vapnagaard og Beboerrådgiver fra Nøjsomhed deltog i kursus arrangeret af Integrations- og Beskæftigelsesforvaltningen i Helsingør Kommune i samarbejde med det lokale jobcenter. Fællesmøder omkring motionsdagen afholdt i Vapnagaard. Oprindeligt var det tiltænkt at Nøjsomhed skulle bidrage med at bygge en tømmerflåde til dagen, men denne idé kunne ikke gennemføres og derfor blev motionsdagen alene afholdt i samarbejde mellem Vapnagaard, Bevægelseskonsulent fra Helsingør Kommune og projektleder for SUNDHED. 2.5 Evaluators vurdering af konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden De iværksatte sundhedsfremmende aktiviteter i regi af projekt SUNDHED fremstår som en konkretisering af nogle af de punkter, som er formuleret i boligområdernes helhedsplaner. Projektleder har med tilstedeværelser ved arrangementerne kunnet bidrage sundhedsfagligt til det samlede forløb og aktiviteternes succes. I første omgang har projekt SUNDHED bidraget til at skabe kontakt til relevante sundhedsfaglige personer fra kommunen til Rygestop-kurser, samt til at bidrage økonomisk til opstarten af Vapnagaards eget sundhedsprojekt Mad og Motion. Ligeledes har projekt SUNDHED bidraget med viden og sportsredskaber i forbindelse med den afholdte Motionsdag i Vapnagaard, hvor ca. 100 beboere deltog især med deltagelse af områdets børn. Således har projekt SUNDHED fungeret som katalysator for disse aktiviteter og bidraget med et netværk af fagpersoner. I Vapnagaard har projektet flere muligheder for at kommunikere ud til beboerne. Således har projektledelsen både anvendt Vapnagaard Nyt som er et lokalblad der uddeles til beboere samt boligområdets egen tv-station. Ligeledes har projektledelsen været til stede ved åbningsfesten for det nye Medborgercenter, ligesom der blev afholdt en stor motionsdag for alle beboere. Der foreligger dog ikke viden om, hvorvidt beboerne benytter disse kommunikationslinier til at informere sig, eller om der især bruges mund-til-mund metode mellem beboerne/naboer. I rekrutteringen af deltagere i kurset Mad og Motion og fokusgruppe interviews med etniske kvinder blev især socialrådgiverens netværk og personlige kontakt til nogle kvinder, afgørende for 16

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse. Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel

Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse. Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel Bilag 1 Resumé af projektbeskrivelse Overordnet formål: At bidrage til at højne sundheden 1 blandt kontanthjælpsmodtagere i Jammerbugt

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere SÅDAN SKAL DET SIGES Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere Albertslund Boligsociale Center, juni 2013 ABC 2008-2012 ABC var i 2008-2012 et boligsocialt samarbejde mellem ni boligafdelinger

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Kommissorium ABC helhedsplan

Kommissorium ABC helhedsplan Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. Nr. 3, 1. kvartal 2013

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. Nr. 3, 1. kvartal 2013 Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 3, 1. kvartal 2013 Status på projektet Tværgående samarbejder og initiativer Et af målene med Greve Nord Projektet er at sikre en bedre brobygning, koordinering

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Implementeringsvejledning. Signs of Safety Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Der søges om at fortsætte projektet With a little help from my friend som siden 2009 har fungeret

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse) KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Endelig helhedsplan. Lejerbo, Haslev afd. 91-0

Endelig helhedsplan. Lejerbo, Haslev afd. 91-0 Endelig helhedsplan Lejerbo, Haslev afd. 91-0 Lejerbo november 2008 Forord Frøgården står i dag over for store udfordringer i forbindelse med at skabe en højere grad af forståelse for det at bo i en almen

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere