Projekt SUNDHED i almene boligområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt SUNDHED i almene boligområder"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Evaluering af fase 1 i Projekt SUNDHED i almene boligområder Fremme af lighed i sundhed ved udvikling og etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i de almene boligområder Nøjsomhed og Vapnagaard, Helsingør Kommune, Januar 2010-December 2011 Else Nygaard Karina Rømer Finn Diderichsen Afdeling for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Isbn:

2 STOR TAK til alle de personer som velvilligt har taget imod os og delt deres viden, erfaringer og forestillinger om projekt SUNDHED med os. Else Nygaard og Karina Rømer København, juni/juli

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Evalueringens analytiske problemstillinger Arenaer for projekt SUNDHED Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Vapnagaard Sundhed i Vapnagaard Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Nøjsomhed Sundhed i Nøjsomhed Evaluators vurdering af kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner Konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden Sundhedsfremmende aktiviteter i Vapnagaard trivsel og KRAM Sundhedsfremmende aktiviteter i Nøjsomhed trivsel og KRAM Tværgående aktiviteter begge områder Viden- og kompetenceløft af ressourcepersoner begge områder Evaluators vurdering af konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden Implementeringsprocessens struktur og styring Evaluators vurdering af implementeringsprocessens struktur og styring Kompetenceopbygning Mere struktur i projektorganiseringen Fra tanke til initiativ Synlighed og kommunikation Sammenfatning og anbefalinger Referenceliste

4 Indledning Med denne indledende evaluering af projekt Fremme af lighed i sundhed ved udvikling og etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i almene boligområder i Helsingør Kommune (Jacobsen 2009) har evaluator fokus på implementeringsprocessens struktur og styring og på kompetence-udvikling, gennem afdækning af deltagende parters overvejelser og vurderinger af, hvilke forventninger, formål og forestillinger, de knytter til projektet (Nygaard, Didrichsen 2009). Projektet benævnes for nemheds skyld projekt SUNDHED, betegnelse som anvendes af projektleder i informationsmateriale til beboerne i de berørte boligområder Vapnagaard og Nøjsomhed. Kompetence-evaluering retter sig mod frontmedarbejdere, personer med borgernær kontakt, som er underlagt finansielle, legalitets- og legitimitetshensyn i det offentlige, mens empowermentevaluering, det andet omdrejningspunkt for evalueringen, handler om, at brugerne gives mulighed for indflydelse på offentlige programmer, uden at være bundet af tilsvarende formel myndighedsudøvelse (Nygaard, Didrichsen 2009). Empowerment-evaluering vil være i fokus for midtvejsevalueringen med afrapportering februar 2011, hvor resultaterne af de borgerinddragende aktiviteter, som gennemføres af en projektmedarbejder frem til årsskiftet 2010/11, vil være tilgængelige for evaluering. Vi anvender den integrerede implementeringsmodel (Winter, Nielsen 2008, Sundhedsstyrelsen 2010) som overordnet forståelsesramme (se nedenfor). Nærværende evaluering af projekt SUNDHEDs indledende fase relaterer til figurens midterfelt, Implementeringsproces, og sætter fokus på projektorganisering, kapacitetsopbygning, på projektledelse, og frontmedarbejdere (benævnt markarbejdere i figuren), som er de personer, som udgør det direkte kontaktled til borgerne (benævnt målgruppe i figuren). Metodisk har evaluator benyttet sig af en kvalitativ tilgang med individuelle interviews. Udvælgelse er foretaget på baggrund af informanternes deltagelse i projektorganisationens forskellige led fra projektgruppe til følgegruppe, og deres kendskab til hverdagslivet i boligområderne. Der er gennemført i alt 11 interviews. Dertil kommer at evaluator har gennemlæst en række dokumenter: beboerstatistikker fra Danmarks Statistik for begge områder, Helsingør Kommunes Sundhedspolitik, Helhedsplan og Handleplan for Nøjsomhed samt Helhedsplan for Vapnagaard, mødereferater og statuspapirer fra projektleder. Evaluator har været på rundvisning i begge områder, og har deltaget i hhv. følge- og styregruppemøde i marts

5 Figur 1.1. Figuren giver en skematisk fremstilling af forløbet fra et projekt bliver formuleret til det sætter sig spor i Præstationer og Effekter. Implementeringsproces midt i figuren skitserer hvorledes adfærd i organisation, og hos markarbejdere og målgruppe, samt interaktion mellem disse led, potentielt indvirker på implementeringens resultater (Winter, Nielsen 2008:18). De organisatoriske og interorganisatoriske isatoriske aspekter ved projekt SUNDHEDs implementering omfatter relationer og samarbejde mellem organisationer og relationer internt i organisationen. Projekt SUNDHED udgår fra Social- og Sundhedsforvaltningen, og målgruppen er borgere i de to udvalgte almene boligselskaber. Her har vi en overordnet samarbejdsflade mellem projektets hovedaktører: Kommunen og Boligselskaberne. Repræsentanter for hovedaktørerne sidder med omkring bordet i projektorganisationen, i.e. styregruppe, følgegruppe og projektgruppe. Projektleder er sundhedsstrategisk konsulent fra Social- og Sundhedsforvaltning. Som anført vil vi i denne del af evalueringen koncentrere os om kompetence- og kapacitetsopbygning af projektorganisationen. I den efterfølgende evaluering (midtvejsevaluering) vil vi have fokus på borgerinddragelse og empowerment-evaluering. Evalueringens analytiske problemstillinger Denne indledende rapport følger nedenstående struktur: 5

6 1. Arenaer for projekt SUNDHED herunder fokus på kapacitet, fysiske rammer, ressourcepersoner og sundhed i Vapnagaard og Nøjsomhed, samt evaluators vurdering. 2. Konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden, med fokus på Vapnagaard, Nøjsomhed, Tværgående aktiviteter og Viden- og kompetenceløft af ressourcepersoner og evaluators vurdering. 3. Implementeringsprocessens struktur og styring og evaluators vurdering 4. Kompetenceopbygning Indholdet er baseret på en analyse af de indsamlede interviews, dokumentanalyse og observationer. Endeligt afsluttes rapporten med en sammenfatning af de analytiske problemstillinger og vurderinger samt evaluators anbefalinger for projekt SUNDHED. 1. Arenaer for projekt SUNDHED De almene boligafdelinger Vapnagaard og Nøjsomhed blev udvalgt som arenaer for tilbud i projekt SUNDHED. Disse områder er kendetegnet ved høj koncentration af borgere med kort uddannelse og lav indkomst (Jacobsen 2009). Begge boligområder ligger i Helsingør Syd, adskilt af den trafikerede Kongevejen som løber imellem Vapnagaard og Nøjsomhed. En tunnel under Kongevejen gør det muligt at gå fra det ene boligområde til det andet. Dog opleves tunnelen som utryg af beboerne, hvorfor den sjældent anvendes i det daglige. På baggrund af interviews er det blevet klart for evaluator, at Kongevejen ikke kun udgør en fysisk barriere for at beboere fra de to boligområder mødes, men også en symbolsk barriere. Der eksisterer en os og dem forestilling. Det er ikke helt klart hvad denne adskillelse præcis skyldes, men det kan på baggrund af de indsamlede interviews med frontpersonalet antages, at den demografiske forskel og forskellen på de eksisterende beboertilbud skaber nogle forestillede forskelle mellem beboerne. Vapnagård er et boligområde under Boligselskabet Helsingør, med boliger som huser ca beboere. Ca. 30 % af beboerne er af anden etnisk herkomst end dansk. Heraf især af tyrkisk baggrund. Boligområdet blev opført i perioden I 1980 erne gennemgik boligerne en omfattende renovering. Lejlighedssammensætningen strækker sig fra 1 værelses- til 5 værelses lejligheder. Vapnagaard er inddelt i 11 boligområder med hver 4-6 blokke. Hvert område har efter renoveringen fået hvert sit eget arkitektoniske udtryk, der er med til at bryde med et ellers monotont byggeri. Ligeledes har udendørsarealerne gennemgået en renovering der betyder at de fremstår i 6

7 god og indbydende stand. En stor del af Vapnagaards beboere er udenfor arbejdsmarkedet og de har mange enlige beboere. Vapnagaard indledte i 1970 erne et forsøg med decentralt beboerdemokrati. Denne ordning anvendes fortsat i dag. Således er Vapnagaard delt op i 11 mindre områder, med hver deres områdebestyrelse. I fællesbestyrelsen deltager en repræsentant fra hvert område. Sigtet med denne opdeling er at skabe et mere nærværende forhold til beboerdemokrati, frem for et centralt og fjernt. Områdebestyrelserne har ligeledes fået råderet over midler til forbedringer i deres respektiver områder (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008: 6-7). Nøjsomhed er en afdeling under Andelsboligforeningen Kingo og består af 464 lejligheder med omkring 1000 beboere, heraf ca. 60 % af anden etnisk herkomst, specielt med arabisk baggrund. Nøjsomhed er karakteriseret ved en stor gruppe enlige og en stor gruppe børnerige familier (>=3 børn). De børnerige familier består primært af den store gruppe af folk med anden etnisk baggrund end dansk (Helhedsplan Nøjsomhed 2007: 5) Nøjsomhed beskrives i Helhedsplanen som en tung afdeling i Andelsboligforeningen Kingo, domineret af mange økonomisk ressourcesvage beboere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og lave indkomster (Ibid. 2007:8). Ressourcestærke beboere karakteriseres i Helhedsplanen, som gruppen af enlige med fast arbejde og stabile indkomster og unge på videregående uddannelser (Ibid. 2007: 4). Helhedsplanen benævner at der findes et stærkt socialt netværk i Nøjsomhed, dog er dette primært mellem de arabiske beboere mændene imellem, kvinderne imellem og børnene imellem. I Nøjsomhed har man forsøgt at tiltrække flere af de ressourcestærke beboere, ved blandt andet at ombygge en række af de store lejligheder til mindre 1-værelseslejligheder. Denne inddeling har medført, at Nøjsomhed i dag er delt i to områder et område med flest danske småbørnsfamilier og et område, hvor de store lejligheder huser de store familier af især anden etnisk herkomst end dansk. Denne opdeling opleves både som fysisk og symbolsk da de to områder i Nøjsomhed ikke har kontakt på tværs af hinanden. Af frontpersonalet opleves denne opdeling som problematisk i arbejdet med skabe mere samvær på tværs af boligblokkene. 1 I Nøjsomhed er der med Helhedsplanen taget initiativ til at opdele boligområdet i såkaldte Blokke, for at skabe mere nært beboerdemokrati som det ses i Vapnagaard. Således er der oprettet 11 blokke, som hver især holder møder for beboerne. 1 I skrivende stund arbejdes der mod at fusionere de to boligselskaber under Helsingør Boligselskab. 7

8 Herunder følger en analyse af de to boligområders sundhedstiltag, de fysiske muligheder og barrierer for på nuværende tidspunkt at integrere projekt SUNDHED i hhv. Vapnagaard og Nøjsomhed. Der vil være fokus på kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner. 1.1 Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Vapnagaard I Vapnagaard eksisterer allerede gode fysiske muligheder for at iværksætte aktiviteter relateret til projekt SUNDHED. Her kan fremhæves Boligselskabets Servicecenter samt Medborgercenter Syd, som ligger i samme bygning, hvor også en børneafdeling af Helsingør Kommunes Bibliotek har til huse. Indretningen er lys og tiltalende. Placeringen er central og ud til en åben plads, og lige ved siden af den gamle gård, Gl. Vapnagård, hvor beboere kan finde en kiosk og beboercafé, kan man tre dage om ugen kan købe et måltid mad. Herudover arrangeres der løbende fester og bankoarrangementer. Disse aktiviteter drives af frivillige beboere i Vapnagaard. Herudover har forskellige klubber og foreninger til huse i Vapnagaard. Selvom de fleste aktiviteter primært er rettet mod Vapnagaards beboere, er Medborgercentret også et tilbud til borgere i hele Helsingør Syd, hvilket blandt andet inkluderer beboerne i Nøjsomhed. Siden 1998 har Vapnagaard huset Vapnagaard Servicecenter, hvor man finder ejendomsadministrationen, mødelokaler, reception og gratis kaffe samt en afdeling af Helsingør børnebibliotek. I kælderen er der TV-studie, hvor eksempelvis Vapnagaard lokal-tv holder til. På torvet udenfor Vapnagaard Servicecenter afholdes der loppemarkeder, teaterforestillinger og Skt. Hans fest. Der er således gode muligheder for at beboere i Vapnagaard kan mødes på tværs af de enkelte boligblokke. Servicecentret ledes af beboerrådgiveren ligesom der er en fastansat socialrådgiver, sammen arbejder de også med at koordinere Helhedsplanens sundhedstiltag, foruden deres øvrige boligsociale arbejdsopgaver. Servicecentret er et tilbud fra boligselskabet rettet mod beboerne i Vapnagaard. Beboerrådgiveren samarbejder ligeledes med områdebestyrelserne og fællesbestyrelsen. Finansieret af Landsbyggefonden er der 14. januar 2010 åbnet et Medborgercenter som er et 2-årigt tilbud for alle medborgere i Helsingør Syd. Medborgercenter Vapnagaard er et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Biblioteker og boligafdelingen Vapnagaard, Helsingør Boligselskab. Projektet er desuden støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier i projektperioden indtil 31/ Derudover er der etableret samarbejde med forskellige kommunale forvaltninger, foreninger, 8

9 frivillige og andre samarbejdspartnere. Medborgercentret har formuleret fire fokusområder: IT, kultur, sundhed og information/læring. Her kan borgere i Helsingør Syd selv iværksætte aktiviteter eller deltage i Medborgercentrets egne initiativer. Medborgercentret aktiviteter styres af en projektleder. Herudover har Vapnagaard forskellige lokaler til rådighed som benyttes af diverse lokale foreninger og klubber. 1.2 Sundhed i Vapnagaard I Vapnagaard arbejdes der på nuværende tidspunkt aktivt med at integrere sundhed i boligområdets øvrige tilbud til beboere. Sundhed som fokusområde for Vapnagaard blev allerede indskrevet i Helhedsplanen fra 2008, hvor sundhed benævnes i kapitel 3 Visioner for området. Under overskriften Trivselsmæssig, social og kulturel udvikling har arbejdsgruppen bag helhedsplanen placeret sundhed i den brede forståelse af begrebet, hvor sociale aspekter som netværk, trivsel i hverdagen og andre sociale faktorer har betydning for den subjektivt oplevede sundhed. Ligeledes skal der tages udgangspunkt i KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Helhedsplanen giver en række eksempler på sundhedsfremmende aktiviteter som ønskes gennemført i perioden : Motion og madvaner for gravide + fx netværk i forbindelse med børnepasning Frivillig madordning mellem beboere Fokus på børns sundhed og overvægt, med det mål for øje, at der ikke om 5 år er en større andel af overvægtige børn end nu f.eks. den gode madpakke, dialog med skoler og institutioner Løbende tilrettelæggelse af kurser i forhold til de behov som viser sig primære på baggrund af den forudgående undersøgelse af sundhedsprofilen i Vapnagaard Sundheds- og miljøuge, herunder f.eks. international madfestival i samarbejde mellem boligorganisationen, institutioner, skoler, sundhedsvæsen, restauranter mv. Samarbejdet med Helsingør Kommunes sundhedsplejersker, som qua deres brede kontaktflade har et stort kendskab til beboerne i Vapnagaard, kan yderligere udbygges. Herunder kan bl.a. laves interview for at få et bedre kendskab til primære sundhedsudfordringer i Vapnagaard 9

10 Færdiggørelse af motionsstien i Vapnagaard og udvikle en tradition for et årligt motionsløb. Dette kan oplagt gøres i forbindelse med den årlige mad- og sundhedsfestival. De lokale skoler og institutioner skal inddrages, så sundhedsugen kan få mest mulig styrke f.eks. ved at kombinere Vapnagaards sundhedsuge med de tiltag skolerne har på dette område. Indsatsen skal tilsvarende søges styrket gennem et samarbejde med lokale virksomheder, som beskæftiger sig med mad og sundhed (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008:23). Til at støtte ovenstående sundhedsfremmende aktiviteter og nye tiltag fremover er der i Helhedsplanen blevet afsat et samlet beløb på kr. for perioden Beløbene er fordelt således at der de to første år er afsat hhv kr. og kr. hvorefter der i de sidste tre år afsættes kr. Pengene skal ifølge budgettet dække omkostninger til aktivitetsmidler, sundhedsuge og motion (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008: 23). I ovenstående aktivitetsliste kan man konstatere, at der er overvejelser fremme om et bredt samarbejde mellem boligforeningen og andre interessenter såsom sundhedsplejersker, skoler og institutioner samt lokale virksomheder. 1.3 Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Nøjsomhed Ligesom i Vapnagaard eksisterer der på nuværende tidspunkt fysiske rammer for at iværksætte sundhedsfremmende projekter. Dog benævnes det i Helhedsplanen fra 2007, at udendørsarealerne er nedslidte og ikke virker indbydende til at blive brugt af beboerne, ligesom boligområdets beboerhus ikke er stort nok til at rumme de mange beboere. Derfor er det ønsket, at der på sigt kan blive gjort mere ved disse områder for derved at gøre det mere attraktivt for beboerne at opholde sig her (Nøjsomheds Handleplan 2007:3). Derfor må det bemærkes at de eksisterende fysiske rammer for projekt SUNDHED har nogle begrænsninger i forhold til at motivere beboernes brug af Nøjsomheds fællesarealer. Aktivitetshuset har på nuværende tidspunkt flere funktioner, da der både er café, mindre bogsamling til fri benyttelse og et fitnesscenter, ligesom det benyttes af afdelingsbestyrelsen og beboerrådgiveren. Tilknyttet aktivitetshuset er også forskellige aktiviteter, såsom lån af stavstænger, influenzavaccination for de ældre beboere og andre tilbud til beboerne. Aktivitetshuset er et tilbud for Nøjsomheds beboere. Der er ansat en medarbejder i aktivitetshuset. Åbningstiderne er sæsonbestemt dog hovedsagligt mellem kl iflg. Aktivitetshusets hjemmeside. 10

11 I slutningen af halvfemserne blev Nøjsomhed bevilliget penge til en beboerrådgiverstilling. Denne har til opgave at støtte forskellige aktiviteter og det sociale liv i afdelingen i bred forstand og har desuden til opgave at skabe positiv opmærksomhed omkring Nøjsomhed (Helhedsplan Nøjsomhed 2007:9). Det konstateres at der har været en del udskiftning af beboerrådgivere. I skrivende stund, er stillingen ubesat. Herudover er ansat en social vicevært, som varetager direkte kontakt til beboerne og kan hjælpe dem med både praktiske og sociale problemer. Den sociale vicevært har således et betydeligt netværk blandt afdelingens beboere og har en meget opsøgende funktion. Således hjælper han ofte med at kontakte enlige ældre og få dem med på de fælles aktiviteter, som arrangeres. Udover aktivitetshuset findes der væresteder til afdelingens unge efter skole. I Den Blå Safir er der adgang for begge køn i aldersgruppen år, og her samles især drengene om computerspil, TV og boldspil. Klub Oliven er også et tilbud til børn og unge efter skoletid og som tilbyder lektiehjælp og modersmålsundervisning. Disse to væresteder bliver primært benyttet af afdelingens børn af indvandrere. I Integrationscentret Rosen, som er beliggende uden for boligområdet, er der - via aftale mellem Rosens ledelse og kommunen - skabt værested for de unge piger, som har brug for et roligt sted, hvor de kan være sammen uden forældre og drenge. 1.4 Sundhed i Nøjsomhed I Nøjsomheds Handleplan (udarbejdet på baggrund af Helhedsplan Nøjsomhed 2007 ) er indarbejdet et afsnit om sundhed i indsatsområdet Netværk og aktiviteter, hvor der anvendes det brede sundhedsbegreb. I samarbejde med Helsingør Kommunes Social og Sundhedsforvaltning skal der sættes fokus på beboernes sundhed gennem forskellige former for sundhedsfremmende aktiviteter. Med sundhed forstås både KRAM-faktorerne og trivsel og socialt netværk. Det vil sige, at der kan blive tale om at iværksætte aktiviteter til fremme af sund kost, rygeophør, nedsættelse af et skadeligt alkoholforbrug, fremme af fysiske aktiviteter samt trivsels- og socialt netværkskabende aktiviteter. Sundhed er i samarbejde med projekt SUNDHED blevet skrevet ind i Nøjsomheds Handleplan Her forelægges ideen om at danne et netværk af Sundhedsambassadører, hvor udvalgte beboere uddannes i og får viden om sundhed, som de skal videregive til de øvrige beboere. Dette vil kræve, 11

12 at særligt interesserede beboere kommer på et kort og intensivt kursus afholdt af fagfolk og/eller allerede uddannede sundhedsformidlere blandt beboere med anden etniske baggrund end dansk (Nøjsomheds Handleplan 2010:21). I skrivende stund er der endnu ikke iværksat noget konkret i forhold til denne ordning med Sundhedsambassadører. I forbindelse med Helhedsplanen og udarbejdelsen af Handleplanen blev der i Nøjsomhed afholdt Blokmøder, hvor de fremmødte beboere gav udtryk for et ønske om flere idræts- og motionsfaciliteter, udflugter og kurser i sund kost (Ibid.:22). Som milepæl for Sundhed i Nøjsomhed fremføres, at der ved udgangen af 2010 skal være: Mindst 2 sundhedsfremmende aktiviteter er afholdt, hvoraf mindst 10 % af målgruppen har deltaget i et eller flere arrangementer (Ibid.:22). Projekt SUNDHED skriver sig dermed også direkte ind i sundhedsafsnittet i handleplanen for Nøjsomhed, samt ønsket om et nært samarbejde med Helsingør Kommunes sundhedsforvaltning. I handleplanen for Nøjsomhed er det ikke klart, hvor stort budget der er afsat til at støtte sundhedsfremmende aktiviteter, men det kan tænkes at Aktivitetspuljen (punkt s. 21) kan anvendes til at hjælpe beboere til at arrangere sundhedsprojekter i Nøjsomhed. Ligeledes er der afsat penge til Aktivitetshusets aktiviteter, hvorfra sundhedsinitiativer kan finansieres. 1.5 Evaluators vurdering af kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner Forskelle mellem de to områders fysiske muligheder for aktiviteter for beboere giver forskellige potentialer for sundhedsfremmende aktiviteter. I Vapnagaard er sundhedsfremmende tiltag på detaljeret vis allerede indarbejdet i Helhedsplanen og et betydeligt beløb er årligt afsat til at støtte op herom. Kapacitet er allerede til stede i form af bygninger, personressourcer og økonomi. I helhedsplanen er flere steder fremhævet, at indsatserne skal optimeres gennem bredt tværgående samarbejde mellem kommunens sundhedsforvaltning, institutioner og øvrige lokale interessenter. Det er tydeligt ved samtale med frontpersonalet i Vapnagaard, at der er stor interesse og engagement for at aktivt inddrage sundhed i det daglige arbejde. I Nøjsomhed er sundhed blevet skrevet ind i Handleplanen på foranledning af projekt SUNDHED. En væsentlig barriere for sundhedsfremmende tiltag synes at være en langvarig socialkulturel konflikt i boligområdet. At aktivitetshuset har fået fast medarbejder, og bygning og interiør, herunder motionsredskaberne er blevet sat i stand, kan måske bidrage til en forandringsskabende proces og åbne op for nogen optimisme vedr. beboernes engagement også i de sundhedsfremmende 12

13 aktiviteter, som skal planlægges og foregå i og omkring aktivitetshuset. Der peges dog på, at de begrænsede åbningstider og begrænsede kendskab til Aktivitetshusets tilbud fortsat er en barriere for at få flere beboere til at deltage. Ligeledes er det et engageret og interesseret frontpersonale som arbejder aktivt med at tænke i sundhed i de nuværende aktiviteter. Det et stort kapacitets tab, at den tidligere beboerrådgiver har fratrådt sin stilling. Det er uklart, hvorvidt sundhedsfremmende aktiviteter vil fortsætte i den tid det tager at ansætte en ny beboerrådgiver. I relation til kapacitet kan det fra evaluator anbefales, at der i overgangsfasen til ny beboerrådgiver er tiltrådt, om mujligt trækkes på samarbejde med Vapnagaard, for at sikre en vis kontinuitet i projekt SUNDHED i Nøjsomhed. Der er bl.a. ønske om at arrangere en motionsdag og kost- og motionskurser efter samme model som i Vapnagård. 2. Konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden 2.1 Sundhedsfremmende aktiviteter i Vapnagaard trivsel og KRAM I Vapnagaards Helhedsplan sættes fokus på sammenhængen mellem sundhed, trivsel og velvære i personers liv og dermed deres tilknytning til sociale og arbejdsmæssige relationer i hverdagen. KRAM-faktorer, tværgående samarbejde med lokale interessenter og fokus på beboernes egne ressourcer fremgår i Helhedsplanen som pejlemærker for de sundhedsfremmende aktiviteter. Her kan nævnes etablering af kontakt til patientforeninger via Medborgercentret, hvor beboere kan få råd og vejledning i relation til sygdomme som diabetes, rygestop og kontrol af blodtryk. Øget fokus på mad og motion samt ønsket om at samarbejde med igangværende sundhedsfremmende indsatser på Skolen ved Rønnebær Allé. Her kører et treårigt projekt kaldet Rønnebær hele kroppen med i skole som har til formål at øge indlæring gennem mere motion og kropsbevidsthed (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008: 22). Nedenfor følger en list over de aktiviteter evaluator er blevet bekendt med: Mad og Motion. Kurser iværksat i samarbejde mellem projekt SUNDHED, sundhedskonsulent (kursusleder) og socialrådgiver i Vapnagaard. Kurset har haft positiv modtagelse af deltagere og fortsætter på nuværende tidspunkt selvkørende uden deltagelse af projekt SUNDHED. Intern evaluering fra kursusleder forefindes. Motionsdag med motionsløb, information om sundhed, forskellige aktiviteter for børn og unge. Herunder at gøre beboere opmærksomme på hvordan de kan bruge lokalområdet til at 13

14 bevæge sig i. Iværksat i samarbejde mellem Beboerrådgiver, Socialrådgiver og Projekt SUNDHED. Med ekstern deltagelse af Bevægelseskonsulent fra Helsingør Kommune. Her bidrog projekt SUNDHED med etablering af kontakt til Bevægelseskonsulent fra kommunen. Ligeledes blev der oprindeligt etableret møde mellem frontpersonale fra Vapnagaard og Nøjsomhed med planer om samarbejde til motionsdagen. Dette samarbejde nåede aldrig at blive etableret og dagen blev afholdt udelukkende vha. Vapnagaards frontpersonale. Træffetid med patientorganisationer herunder: Hjerteforeningen (Måling af blodtryk), Diabetesforeningen, Sukkersyge børns dag. Samarbejde mellem socialrådgiver, Medborgercenter og patientforeninger. Sundhedseftermiddag arrangeret og iværksat af projektleder i Medborgercentret. Her blev projekt SUNDHED inviteret til at præsentere kommunens sundhedstilbud. Ryge-stop kurser afholdt for beboere. Projekt SUNDHED havde formidlet kontakt til rygestop- konsulent i Sundhedsforvaltningen i Helsingør Kommune. SMS-kursus for ældre beboere. Iværksat af socialrådgiver og Vapnagaard Medborgercenter. Formålet er at få unge piger af anden etnisk herkomst og ældre etnisk danske beboere til at mødes i hyggelige omgivelser. Her lærer de ældre fra de unge, hvordan man sender SMS er. Primært skal de ældres nye kompetencer med mobiltelefoner medvirke til at skabe tættere kontakt til familiemedlemmer, som i højere grad kommunikerer via SMS. Et delmål er at nedbryde fordomme mellem de etniske danske ældre og unge med anden etnisk baggrund end dansk. 2.2 Sundhedsfremmende aktiviteter i Nøjsomhed trivsel og KRAM På nuværende tidspunkt har der i Nøjsomhed været arrangeret en række aktiviteter inden for det brede sundhedsbegreb, samt aktiviteter rettet mod KRAM-faktorer. Nøjsomhed har benyttet sig af samarbejder med SSPK og den lokale skole. I handleplanen for Nøjsomhed benævnes KRAMfaktorerne som et udgangspunkt for at iværksætte sundhedsfremmende aktiviteter. Ligeledes i Handleplanen understreges det trivselsmæssige element i beboernes sundhed og de oplistede aktiviteter kan derfor placeres i kategorien trivselsrettede aktiviteter. Med reference til Helsingør Kommunes egen Sundhedspolitik, ønsker Nøjsomhed at skabe rammerne for at beboerne selv kan tage vare på egen trivsel og sundhed. Her følger de aktiviteter evaluator har kendskab til: 14

15 Fitnesscenter i kælderen af Aktivitetshuset i Nøjsomhed er på foranledning af projekt SUNDHED blevet sat i stand. Medlemstallet er steget for Fitnesscentret. Fodboldturnering for unge i aldersgruppen 14 år og op efter. 13 hold deltog (80 unge). Arrangør Værestedet Den Blå Safir. Stavgangarrangement og stolegymnastik Busture til eksempelvis Helsingborg er arrangeret af Nøjsomhed. Syklub for piger Oplæg for beboere vedr. tryghed og værktøj til at håndtere angst ved ekstern psykolog. Fiskeklub ved den sociale vicevært Aftenarrangement med fokus på sundhed (Social, fysisk, psykisk sundhed) Arrangement vedr. Tryghed - Nyt: Kommende arrangement Når unge begår vold mod ældre. SSPK tiltag Åben hal for unge Beboerrådgiveren har iværksat projektteammøder, hvor sundhed er indskrevet som fast punkt og med ønske om fast mødedeltagelse af projektleder for projekt SUNDHED. Integrationscentret Rosen: ca. 60 piger er tilknyttet en pigeklub for de årige. Rollemodeller et SSPK tiltag. Etablering af lokalt rollemodelkorps. Udgangspunktet er musikken/rap Mobbe- og legepatrulje i samarbejde med Skolen ved Gurrevej. Har opnået øget trivsel og nedsat kriminalitet 2.3 Tværgående aktiviteter begge områder Tunnelprojekt En god omvej. Projektleder engagerede sig i Tunnelprojektet som handler om renovering af tunnel under Kongevejen. Dette vil være et trivselsforøgende element for beboere i begge områder og er et resultat af følgegruppens første møde. Stænger til stavgang blev indkøbt af projekt SUNDHED. Kan udlånes til beboere i Vapnagaard og Nøjsomhed ved henvendelse hos hhv. socialrådgiveren og Aktivitetshusets medarbejder. Ingen instruktion eller undervisning er tilknyttet lån af stavene. Anvendelse af stavene bliver på beboernes egne initiativer og kunnen. 15

16 2.4 Viden- og kompetenceløft af ressourcepersoner begge områder Studietur til Vollsmose. Resulterede i oprettelsen af Sundhedshjørne i Medborgercentret i Vapnagaard. Kursus om at holde samtaler med borgere. Socialrådgiver fra Vapnagaard og Beboerrådgiver fra Nøjsomhed deltog i kursus arrangeret af Integrations- og Beskæftigelsesforvaltningen i Helsingør Kommune i samarbejde med det lokale jobcenter. Fællesmøder omkring motionsdagen afholdt i Vapnagaard. Oprindeligt var det tiltænkt at Nøjsomhed skulle bidrage med at bygge en tømmerflåde til dagen, men denne idé kunne ikke gennemføres og derfor blev motionsdagen alene afholdt i samarbejde mellem Vapnagaard, Bevægelseskonsulent fra Helsingør Kommune og projektleder for SUNDHED. 2.5 Evaluators vurdering af konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden De iværksatte sundhedsfremmende aktiviteter i regi af projekt SUNDHED fremstår som en konkretisering af nogle af de punkter, som er formuleret i boligområdernes helhedsplaner. Projektleder har med tilstedeværelser ved arrangementerne kunnet bidrage sundhedsfagligt til det samlede forløb og aktiviteternes succes. I første omgang har projekt SUNDHED bidraget til at skabe kontakt til relevante sundhedsfaglige personer fra kommunen til Rygestop-kurser, samt til at bidrage økonomisk til opstarten af Vapnagaards eget sundhedsprojekt Mad og Motion. Ligeledes har projekt SUNDHED bidraget med viden og sportsredskaber i forbindelse med den afholdte Motionsdag i Vapnagaard, hvor ca. 100 beboere deltog især med deltagelse af områdets børn. Således har projekt SUNDHED fungeret som katalysator for disse aktiviteter og bidraget med et netværk af fagpersoner. I Vapnagaard har projektet flere muligheder for at kommunikere ud til beboerne. Således har projektledelsen både anvendt Vapnagaard Nyt som er et lokalblad der uddeles til beboere samt boligområdets egen tv-station. Ligeledes har projektledelsen været til stede ved åbningsfesten for det nye Medborgercenter, ligesom der blev afholdt en stor motionsdag for alle beboere. Der foreligger dog ikke viden om, hvorvidt beboerne benytter disse kommunikationslinier til at informere sig, eller om der især bruges mund-til-mund metode mellem beboerne/naboer. I rekrutteringen af deltagere i kurset Mad og Motion og fokusgruppe interviews med etniske kvinder blev især socialrådgiverens netværk og personlige kontakt til nogle kvinder, afgørende for 16

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Projekt SUNDHED i almene boligområder

Projekt SUNDHED i almene boligområder D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Evaluering af fase 2 i Projekt SUNDHED i almene boligområder Fremme af lighed i sundhed ved udvikling

Læs mere

Afsluttende Evaluering af. Projekt SUNDHED i almene boligområder

Afsluttende Evaluering af. Projekt SUNDHED i almene boligområder D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Afsluttende Evaluering af Projekt SUNDHED i almene boligområder Fremme af lighed i sundhed ved

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere