Forår årgang nr. 2. Kirkebladet. For løjt Sogn. Figurgruppe fra altertavlens feststand, hvor Jesus på langfredag bærer sit kors til Golgata

Transkript

1 Forår årgang nr. 2 Kirkebladet For løjt Sogn Figurgruppe fra altertavlens feststand, hvor Jesus på langfredag bærer sit kors til Golgata

2 Samtale Sognepræsten står altid til rådighed for en samtale. Man kan henvende sig, når man har behov for at tale med et andet menneske i fortrolighed. Præsten har 100% tavshedspligt, hvilket altså betyder, at intet af det der bliver præsten betroet må fortælles videre til andre, heller ikke til andre præster eller til præstens familie. Dåb Har man fundet en søndag, hvor man vil holde barnedåb, ringer man til præsten for at lave en aftale. Samtidig aftales et møde i hjemmet eller præstegården, hvor præsten og forældrene gennemgår dåbsritualet. Barnet skal have en fødsels- og navneattest fra kommunen, inden det kan døbes. Til dåben skal der være mindst tre og højst fem faddere. De skal selv være døbt og være nået konfirmationsalderen. Vielse Når man har fundet en dag, hvor man vil holde bryllup, ringer man til præsten for at lave en aftale. Inden brylluppet kommer præsten på besøg for at tale om vielsen i kirken. Ritualet gennemgås og i fællesskab vælger man de salmer, der skal synges i kirken. Desuden vælger brudeparret to vidner til vielsen. Inden brylluppet skal man indhente en prøvelsesattest hos kommunen. Den må højst være fire måneder gammel på bryllupsdagen. INDHOLD Nyt fra menighedsrådet 3 Det er en menneskeret at have lidelse 4 Fernisering af ikonmalerier 7 Foredrag v/ Dorte Ørtved 7 Aabenraa Kirkehøjskole 8 Festgudstjeneste i Genner kirke 8 Kirkevandring 9 Kirkebogen 9 Konfirmandlister Vi samler ind 11 Gudstjenester 12 Begravelse og bisættelse Dødsfald skal inden 48 timer anmeldes til sognepræsten i det sogn, hvor man bor. Sædvanligvis kontaktes en bedemand, som ordner papirer og praktiske ting. Bedemanden eller familien kontakter præsten for at lave aftale om et tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen. Inden den kirkelige handling kommer præsten på besøg. Her vælges salmer til højtideligheden. Sognepræst: Kevin Ocksen Asmussen, Løjt Nørregade 8, 6200 Aabenaa Træffes bedst: tirsdag-fredag 10:30-11:30 Tlf , koa@km.dk Hjælpepræst Ann Bork Damsgaard Søndergade 9, Øster Løgum 6230 Rødekro Tlf Menighedsrådets formand: Dorthe Holck, Barsmark Bygade 201, tlf , dorthe.holck@yahoo.com Kirkegårdsleder, kirketjener og kasserer: Leif Nissen, Skovbyvej 11, Løjt Kirkeby Tlf , loejtkirke@mail.dk Kontor: Skovbyvej 11, bedst mandag-fredag kl. 9:30-10:30. Privat: Kromai 78 Kirkegårdsmedhjælpere: Aase Diedrichen, tlf Anna Jensen Bertelsen, tlf Anette Carstensen, tlf Kirkeværge: Erling Læbel Madsen, Dybvighoved Møllevej 1, 6200 Aabenraa Tlf elmmadsen@mail.dk Organist: Ole Plauborg Jensen, Øster Hessel 10, Løjt Kirkeby, tlf ole.jensen9@lojtskole.dk Kirkesanger: Kirstine Bjerregaard Hansen Haderslevvej 362, Bodum Tlf Tysk frimenighedspræst: Frank Menke, tlf wilstrup@kirche.dk Kirkebladet: Kevin Ocksen Asmussen (ansvarshavende) Marianne Steffesen, Hans Erik Lock og Karen Inge Lundby Løjt Sogns Menighedspleje v/ Marianne B. Steffensen Løjt Vestervang 16, Løjt Kirkeby Tlf , mail: mbs@aabenraa.dk Besøgstjenesten: tlf Sognets hjemmeside: Løjt Kirke er oprettet som gruppe på facebook Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf ,

3 Nyt fra menighedsrådet Af Dorthe Esbjørn Holck Det kirkelige liv Menighedsrådet holdt i november et længere møde med det ene formål at drøfte, hvad det er vi vil fokusere på i den periode, vi er valgt for. Vi besluttede at samle os om fire ting og nedsatte fire grupper, der hver kommer med oplæg til eftertanke eller aktiviteter på deres område. De fire fokusområder er: 1. Gudstjenesterne, hvor vi vil overveje forskellige tiltag og justeringer. 2. Menighedsfællesskabet, hvor vi vil arbejde videre med aktiviteter og inddragelse af frivillige i flere sammenhænge. 3. Kristendomsformidlingen, hvor vi vil gå videre med undervisningen i kristendom, især evt. få etableret minikonfirmandhold. 4. Medarbejdere, hvor vi vil gå videre med flere arrangementer, der sikrer god kontakt mellem medarbejdere og menighedsråd. Ud over disse områder arbejder vi fortsat med arrangementer og alle de praktiske og administrative opgaver. Ændringer i kirkens omgivelser Lige omkring årsskiftet har menighedsrådet købt Storegade 1 til overtagelse 1. marts. Vi har fået bevilget et lån af stiftsmidlerne og fået stiftets anbefaling til at overtage ejendommen for at rive den ned. Det vil skabe luft og godt udsyn til kirken, og sikre kirken mod uønskede naboer, som kunne tænkes at rykke ind. Der forestår nu et større arbejde med nedrivning og rydning af grunden. Derefter skal der sås græs og plantes buske. Vi håber også i foråret at kunne komme i gang med den ny trappe ud mod Storegade fra kirkegården. Der arbejdes også videre med, hvad der skal ske med præstegården, når præstefamilien flytter til anden bolig. Konstituering af menighedsrådet Sidst i november konstituerede menighedsrådet sig for det kommende år. Formand: Dorthe Esbjørn Holck Næstformand: Anna Cecilie Lildholdt Madsen Kirkeværge: Erling Læbel Madsen Kontaktperson: Karen Inge Lundby Valgt kasserer: Christian Claussen Sekretær: Kevin Ocksen Asmussen Underskriftsberettiget: Anna Cecilie Lildholdt Madsen FORÅRSKIRKEKONCERT tirsdag, d. 29. april 2014 kl. 19 Løjt Kirke indbyder til kirkekoncert Medvirkende er elever og lærere fra Aabenraa Musikskole Der er gratis adgang til koncerten. 3

4 Det er en menneskeret at have lidelse! Så provokerende har den nu afdøde professor i teologi, Johannes Sløk, sagt det. At når man nu taler om menneskers rettigheder til både det ene og det andet, rent drikkevand og skolegang, så må det også være en menneskeret at have lidelse. I påsken tages lidelsen alvorligt som noget, der om vi vil det eller ej er en del af livet. Af Kevin Ocksen Asmussen Og hvad er så lidelse? Ja, dybest set er det vel at miste. Det kan være så meget: dén barndom, man mistede på vej ud i voksenlivet. Den ven, man holdt af, men mistede undervejs, fordi man gik hver sin vej i livet. Børnene, der blev voksne, og fandt sit ståsted uden for hjemmet. Ægtefællen der forlod de trygge rammer, fordi det hele blev en trummerum. Eller døden, der kom og tog med sig, hvad vi ikke kan få igen. Når vi lider, står man på randen af et liv, man mistede til en fortid, der ikke kan kaldes tilbage. Og allerhelst ville vi da være foruden. For det gør ondt som intet andet. Se bare på Edvard Munchs maleri. Han kalder det for Skriget. For sådan ser det ud, også i sjælen, når vi lider. Midt i verden, vandet snor sig, foråret springer ud, og dér står et menneske på en bro og skriger sin smerte ud. At lide er også at være ensom i en verden, hvor alt går sin vanlige gang. Det er ikke en tilfældighed, tror jeg, at skriget lyder på netop en bro. Måske endda en gyngende bro. For det er sådan det er: i lidelsen er man i ingenmandsland, hverken det ene eller det andet sted. På en bro mellem fortid og fremtid. Man ved ikke, hvor man skal gå hen. Det ene øje, ser man, skuler nervøst mod en ukendt fremtid, og det andet holder fast i en fortid, der for altid er tabt. Dér står vi alle, når vi lider. Fordi vi mistede os selv eller en anden eller bare det hele og nu ved vi ikke mere, hvor vi skal gå hen. Det er at stå ensom på en bro og ovenfra og udefra at se på dét liv, andre lever. Måske man oplever, at man mistede også sig selv. Det ser vi på billedet, at han ligner noget nær et skelet uden kød og blod og liv. Ansigtet er gulligt som var han en levende død, der skriger sit sidste suk ud i en verden, hvor han ikke længere har hjemsted. Kun en bro er ham tildelt. Og dér kan man ikke leve; man kan ikke leve på en overgang fra ét sted til et andet et menneske må have sit sted. Og det er netop dét, man ikke har, når man mister og må lide for sit tab. Vil man ikke ud på den bro, kan man så gå i gang med at sanere livet for al lidelse. Hele vort sygehusvæsen er bygget op omkring den enkle tanke, at sygdom skal kureres og lidelse fjernes. Jeg har en bekendt, hvis far var præst. Selv er hun læge. Da hun stod med sit eksamensbevis, sagde hendes far med vemodig stolthed: Ja, engang var det jo kirkerne, der stak op i landskabet og var menneskers fyrtårne og pejlemærker nu er det sygehusene, man sætter kursen efter. Vi vil helbredes. Og kan vi ikke helbredes, vil vi dø en værdig død uden smerter, i en 4

5 Skriget af Edvard Munch døs uden vi ved af det. Og det er der selvfølgelig ikke noget at sige til. Selvfølgelig vil vi helbredes, for de fleste af os holder af livet. Vi vil ikke gerne ud af det. Noget andet er, når vi også vil have et smertefrit liv. Det er dér sygehusene henter sin symbolværdi. Dér kan vi blive kureret. Dér kan de tage smerten fra os. Dér kan vi blive raske. Og ikke kun sygehusene. Det gælder alle former for behandlingssteder. Krisehjælp, psykologer, parterapeuter alle de steder kommer vi for at få lidelsen og smerterne til at forsvinde. For at blive sunde og raske også i sjælen. Men det er en fatal misforståelse. For vil vi af med lidelsen, tager vi kvælertag på livet. At undgå lidelse og smerte kræver, at vi unddrager os al menneskeligt samvær og nærvær. Det kræver, at vi holder op med at binde os til nogen, vi ikke igen kan undvære. Vil vi være fri for lidelsen, takker vi samtidig nej til kærlighedens mulighed og passionen for livet. Når vi bøvler med at komme af med lidelsen i vort liv, er det vel fordi, vi ikke vil risikere at ligge under for noget. Vi vil have vores frihed. Men hver gang vi rækker ud efter frihed, taber vi et stykke kærlighed. Man kan ikke elske og være fri på samme tid. Kærlighed binder. Den binder os til sorgens mulighed, for kærlighed og sorg er to sider af samme sag. Derfor er det en menneskeret at have lidelse. Og ve ham, der tager min lidelse fra mig!, sagde Johannes Sløk. Ingen skal overhovedet forsøge at kurere mig for min smerte. Den er min! Vi skal sige nej til de behandlere, der vil befamle vores sjæleliv med overgearet optimisme. Hold fingrene for jer selv! Den smerte, jeg har, den er min. For den er udtryk for længsel efter kærlighed, der skal vare til evig tid. At leve er at lide under det vilkår, at vi har noget at miste. Mennesker. Ståsteder. Drømme. Og det kan koste skrig, for verden er en tumleplads, hvor sorrig og glæde vandrer til hobe. Men vi må ikke glemme, at det er kampen, bøvlet og strabadserne der holder os til et liv i kærlighed. Det er kærlighedens gåde, et paradoks: at livet koster livet. Alt dét er, hvad langfredag handler om. For de håner ham, Jesus. Hvis du er Gud, så gå da ned fra det kors! Hånligt griner de af et latterligt, lille menneske med storhedsvanvid. Og dette latterlige lille menneske, er så ham, vi kalder Gud. Vi, som er kristne, insisterer på, at Gud han var også dér. På korset. I lidelsen. Vi insisterer på, at Gud viste os, hvem han var, netop da han var allermest magtesløs. Det kunne have været nemt for Gud at spille med de guddommelige muskler. At lave lidt trylleri og sætte både jøder og romere på plads. Men Jesus kom ikke for at lave verden Pensionistgudstjeneste onsdag d. 7. maj kl. 14,30 Efter gudstjenesten inviterer menighedsrådet til kaffebord og hyggeligt samvær i Konfirmandhuset. Alle er velkomne! 5

6 om. Det må vi huske. Og det behøver vi ikke engang at minde os selv om, for vi ser det: at verden er ikke blevet en anden siden Kristi fødsel. Den er hverken blevet bedre eller dårligere. Det gode og det onde lever stadig side om side med hinanden. Så nej, Gud blev et menneske, ikke for, som en anden supermand, at spille dagens helt; han kom simpelthen for at leve og dø med os. Og hvad skulle det så hjælpe? At Gud har været i lidelsen uden at han tog sig sammen til at tage den fra os? Skulle dét være en trøst? Skulle det hjælpe noget, at Gud har oplevet det samme? Fortæller han med sin død på korset egentlig ikke blot andet, end, hvad vi ved i forvejen: at livet det kan være tungt at bære, at livet, det kan være lidelsesfuldt, at livet ender med døden? Jo, det er sandelig dét han fortæller os. Han anerkender, at livet er ikke blot en overfladisk dans på roser. Han går selv med ind i ethvert menneskes smerte, han tager den på sig, lever i den fuldt og helt, indtil han må give op og dø som os andre. Måske kan dét netop være en lettelse: at vores Gud anerkender, at livet ved siden af højt humør, lykkebrusende glæde, grænseløs kærlighed at ved siden af alt dét, eller rettere: som en del af alt dét, dér gemmer sig også smerten, fortvivlelsen, tabene, sorgen. I en tid, der er optaget af at det sørgelige, det alvorsfulde, at det er noget, vi skal have for os selv, og noget der helst så hurtigt som muligt skal gå over, så vi igen kan tage del i det muntre og sorgløse liv, i en tid, der dyrker det sjove, det underholdende, i en sådan tid kan det være godt at møde Gud som den, der tager lidelsen alvorligt. Som ikke siger pyt! og bare beder os om at være lidt mere optimistiske; men som slet og ret siger til os: at din lidelse, din smerte, at den er også dig. Det skal du ikke skamme dig over, for du er et menneske alligevel. Og nu er det selvfølgelig ikke fordi, vi skal dyrke lidelsen. Og tro, at det er i lidelsen, vi finder det sande liv og kommer Gud nærmere. Vi skal blot vide, at også i lidelsen er Gud et menneske nær. Og at i lidelsen, i nederlaget er vi stadig et menneske, der er kendt værdig til liv. Vi skal altså ikke blive i lidelsen for lidelsens egen skyld, for Jesus Kristus viste os jo med sin vej ud af døden på tredjedagen, at intet menneske skal blive ladt tilbage i lidelsen. Der er altid et håb for i morgen. Men husk: du er også et menneske i dag, hvor du lider. Varme hveder Store Bededag Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres til midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. Baggrunden er, at selve Store Bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Derfor skulle bagerne også have fri, og kunne altså ikke bage brød på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at varme op og spise dagen efter. Efter gudstjenesten Store Bededag i Løjt kirke er alle derfor velkomne i Konfirmandhuset, hvor vi vil spise varme hveder! 6

7 Fernisering af ikonmalerier Skærtorsdag, d. 17. april kl. 19,30 i Løjt kirke fernisering bagefter i Konfirmandhuset Som en del af konfirmationsundervisningen skal konfirmanderne ligesom sidste år arbejde med ikoner. Vi får besøg af en kyndig ikonmaler, der vil fortælle om ikonmaleriernes historie og som vil lære konfirmanderne selv at male et ikon. Konfirmanderne skal male deres ikon ud fra det skriftord, de vælger til deres konfirmation. Det bliver derfor vidt forskellige ikoner, konfirmanderne kommer til at lave. For at vi alle får mulighed for at se deres ikoner, er der fernisering af ikonerne efter gudstjenesten skærtorsdag aften i Konfirmandhuset. Her vil det være muligt at tage sig god tid til at se de mange forskellige ikoner. Konfirmanderne vil være til stede, og derfor er der også mulighed for at spørge ind til tankerne bag ikonernes udformning. Her er en konfirmand fra sidste år i gang med at lave sit ikon. Det kræver mange forberedelser og tanker! Gå med! Søndag d. 18. maj går vi en tur efter gudstjenesten i Løjt kirke, som begynder kl. 9. Alle er hjertelig velkomne til at gå med Inden for murene FOREDRAG Karen Inge Lundby v/ fængselspræst Dorte Ørtved Dorte Ørtved, fængselspræst i Statsfængslet ved Sdr. Omme gennem 25 år, vil i sit foredrag fortælle om livet i et åbent fængsel og hvilken rolle kirken og præsten spiller i fængslets og de indsattes liv. Onsdag, d. 12. marts kl. 19,30 i Konfirmandhuset Fri entre 7

8 Aabenraa Kirkehøjskole FORÅR 2014 På grund af nogle aflysninger i vinteren er der ændringer i programmet. Sæsonens sidste foredrag finder sted: Lørdag den 29. marts kl. 10 ca. 14 Sarah og Sune Auken: Grundtvig og Kierkegaard Lørdag den 3. maj kl ca. 14 Lektor, cand. theol., ph.d. Lars Sandbeck: De gudsforladtes Gud Møderne finder sted i Havsteen-stuen ved Skt. Jørgens kirke, Kirkebakken 21, Aabenraa. Pris for kaffe, foredrag og frokost er kr. 75,- pr. gang. Beløbet opkræves på mødet. Øl og vand kan købes. Tilmelding foretages senest torsdagen forinden til: Provstikontoret: gb@km.dk eller tlf (træffes bedst kl. 9,00-13,00) Festgudstjeneste i Genner kirke Søndag d. 6. april kl afholdes der festgudstjeneste i Genner kirke med efterfølgende reception. Biskop Marianne Christiansen kommer og holder prædiken. Genner kirke har siden august måned været lukket pga. en omfattende renovering, men er nu klar til genåbning. Renoveringen blev igangsat fordi varmeanlægget, som stammer fra kirken opførelse i 1935 var ved at sætte ud. Da kirken ikke er fredet kunne man få lov til at lægge gulvvarme og samtidig gøre kirkerummet mere fleksibelt ved at sætte flytbare bænke ind. Der er sket en del forandringer og valgt andre farver i kirkerummet. Genner menighedsråd inviterer også menigheden i Løjt til at fejre begivenheden. 8

9 Kirkevandring Søndag den 1. juni Vi gentager succesen fra de seneste år og inviterer alle med på kirkevandring mellem Løjt, Genner og Øster Løgum kirker søndag, d. 1. juni med start i Løjt kl. 9. Efter en lille andagt i Løjt kirke går turen til Genner kirke, hvor menighedsrådene er vært ved en let frokost. Genner kirke har det seneste års tid gennemlevet en stor og omfattende renovering. Menighedsrådet vil fortælle os om den nye kirke. Derefter fortsætter vi til Øster Løgum kirke, hvor turen sluttes med andagt og eftermiddagskaffe. Ca. kl. 15 vil der køre bus fra Øster Løgum kirke tilbage til Kirkepladsen i Løjt. De seneste par år har vi været heldige med vejret Af hensyn til bustransport og frokost er tilmelding nødvendig senest d. 23. maj. For tilmelding kontakt: Kevin Ocksen Asmussen tlf mail: koa@km.dk Marianne Bork Steffensen tlf mail: mbs@aabenraa.dk Arrangementet er gratis, dog modtages der gerne bidrag til Læger uden grænser. Kirkebogen Døbte Nor Ludvig Kammersgaard Nova Lang Jepsen Benjamin Holm Nygaard William Christian From Mortensen Jasper Schubmann Døde Helle Mortensen Tove Boisen Frieda Berg Rita Larsen Hans Peter Hansen Kaj Ernst Iversen Ulla Nygaard Emma Helene Jespersen 9

10 Telegrammer og gaver kan afleveres i Konfirmandhuset, hvor medlemmer af menighedsrådet står parat til at tage imod mellem kl og Konfirmeres søndag, d. 27. april kl. 10 Mathias Krag Adolfsen Barsmark Bygade Aabenraa Freya Lise Lund Christensen Hønborg 6, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Thomas Ernø Eirdorf Gadedam 5 A, Bodum 6200 Aabenraa Mie Good Frederiksen nørretoft 16, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Frederik Heide-Jørgensen Øster Hessel 29, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Kasper Knudsen Kromai 85, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Jes Mathæus Krag Skovby Bygade 15, Skovby 6200 Aabenraa Caroline Briand Lauritzen Larsen Kromai 105, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Maria Lassen Rundemøllevej 19, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Niclas Klaus Lindholdt Løjt Gildegade 1 C, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Luna Baumgarten Madsen Løjt Nørregade 15, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Hans Henrik Matthiesen Rundemøllevej 9, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Rasmus Harboe Nørvald nørbyvej 32, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Oliver Gulstad Oberg Løjt Skolegade 13, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Louise Sjørup Petersen Bodumvej 170, Bodum 6200 Aabenraa Nikoline Louise Jepsen Schmidt Nørbyvej 30, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Jasmin Staugaard Mølleforte 20, Barsølanding 6200 Aabenraa Tobias Borring Thirup Løjt Nørregade 14, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Konfirmeres søndag, d. 4. maj kl. 10 Mathias Wethje Albjerg Løjt Vestervang 23, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Jeppe Gregersen Askhim Dybvighovedvej 204, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Jacob Møllerskov Barsøe Barsøvænget 11, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Søren Bækholm Bjerregaard Kromai 37, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Christian Paulsen Grave Kongensgade 64, Stollig 6200 Aabenraa Kasper Grete nørretoft 23, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Jeppe Have Barsøvænget 52, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Morten Hviid Jensen Bodum Bygade Aabenraa Emilie Jørgensen Lyngslet 31, Bodum 6200 Aabenraa Jonas Gram Madsen Rundemøllevej 22, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Victoria Callesen Momme Lyngslet 28, Bodum 6200 Aabenraa Asger Reimers Overbeck nørbyvej 7, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Jacob Plambeck Kromai 140, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Cindie Magnussen Reichstein Stennevej 1, Stollig 6200 Aabenraa Maria Rhinstrøm-Schmidt Haderslevvej 294, Bodum 6200 Aabenraa Simon Wallner Stehmann Løjt Nørrevang 32, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Emma Mbali Reggelsen Weber Kromai 86 B, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Konfirmeres søndag, d. 11. maj kl. 10 Jonathan Eskjær Breitenkamp Kromai 152, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Nicklas Dam Øster Hessel 1, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Steffen Geertsen nørretoft 59, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Frederik Lundgård Jørgensen Kongensgade 20, Stollig 6200 Aabenraa Hanna Sander Jørgensen Skoleløkke 1, Skovby 6200 Aabenraa Jesper Dybkjær Krag Jakobsgårdsforte 11, Barsmark 6200 Aabenraa Mads Krag Løjt Søndervang 13, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Mette Højris Lauritzen Kromai 57, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Daniel Legaard Kongstedvej Vojens Christine Mortensen nørbyvej 14, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Lærke Scheller Nissen Bodum Bygade Aabenraa Jakob Olsen Brunbjergvej 28, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Sofie Terp Paulsen nørbyvej 31, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Anna Thilde Krogh Regel Barsøvænget 26, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Karl-Emil Rønnau nørbyvej 49, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Emil Waldemar Stolligvej Aabenraa Jasmine Sabine Zacho Haderslevvej 352, Bodum 6200 Aabenraa 10

11 Vi samler ind Påskedag, d. 20. april, går menighedens kollekt til Samvirkende Menighedsplejer, som er en folkekirkelig Klingpung landsorganisation for menighedsplejer i Danmark. Menighedspleje kan bedst beskrives som det kirkelige, sociale arbejde, der udføres lokalt i sognene. Indsatsen er baseret på det kristne menneskesyn og respekt for det enkelte menneskes eget værd. Formålet er at inspirere til og støtte udvikling af netværksarbejde og omsorg for mennesker i alle aldre. Ikke mindst ældre, syge, ensomme og udsatte børnefamilier ønsker man at hjælpe i samarbejde med sognene. Menighedsrådet i Løjt er medlem af organisationen, og i vort eget arbejde med menighedspleje og besøgstjeneste har vi draget stor nytte af Samvirkende Menighedsplejers råd og bistand. Kommer man ikke til højmessen påskedag, men gerne vil give et bidrag alligevel, kan beløb indbetales på girokonto Hvad er en kollekt? Ordet kollekt kommer af latin colligere, der betyder at indsamle og i denne sammenhæng betyder det pengeindsamling. Før i tiden gjorde man brug af en såkaldt klingpung, når der skulle samles ind. En klingpung er en lille messingbeholder (nogle steder en stofpose) sat på enden af en lang stang beregnet til indsamling i kirken under gudstjenesten, hvor degnen gik rundt med den fra bænk til bænk. På klinpungen er der vedhæftet en lille klokke, så degnen kunne bebude indsamlingen. Kirkegængerne lagde (i alles påsyn!) en skærv i klingpungen til sognets fattige og trængende. Pengene blev fordelt hvert år ved juletid sammen med bidrag, der var indkommet i offerblokken ved indgangen. Pengeblok I Løjt hænger den gamle klingpung syd for alteret. På messingbeholderen er der indgraveret: Loit Anno 1727 (eller 1717). Pengeblokken står stadig i Løjt kirkes våbenhus og har været i brug indtil for ganske få år siden, hvor den af tyve blev brækket op. For at et tyveri ikke skulle gentage sig, har man valgt at tage pengeblokken ud af brug. I stedet bruges de indsamlingsbøsser, der hænger ved udgangen til våbenhuset og udgangen i det søndre sideskib. Den gamle pengeblok i våbenhuset er lavet af massiv eg, kunstfærdigt ombundet med jern. Den stammer fra 1600-tallet. Oprindelig blev den lukket med tre taskelåse, hvoraf kun én er i behold. Det krævede således tre betroede mænds tilstedeværelse at åbne til pengene. En god kontrol! Menighedsrådet har besluttet, at der samles kollekt 5 gange i året: 1. Nytårsdag til Det danske Bibelselskab 2. Påskedag til Samvirkende Menighedsplejer 3. Alle Helgens dag til Hospice Sønderjylland 4. Høstgudstjenesten til Kofoeds Skole 5. Juleaften til Børnesagens Fællesråd På gudstjenestelisten på bagsiden af kirkebladet fremgår det, hvornår der samles ind. Det bekendtgøres også fra prædikestolen. Har man ikke fået penge med i kirke, er det altid muligt på eget initiativ at overføre penge til de forskellige formål ved brug af girokort. 11

12 Gudstjenester Marts Søndag, d. 2. marts kl. 10,30 Fastelavn Luk. 18,31-43 Søndag, d. 9. marts kl. 9 (Damsgaard) 1. s. i fasten Luk. 22,24-32 Søndag, d. 16. marts kl. 10,30 2. s. i fasten Mark. 9,14-29 Kirkekaffe Søndag, d. 23. marts kl. 10,30 3. s. i fasten Joh. 8,42-51 Søndag, d. 30. marts kl. 10,30 Midfaste Joh. 6,24-35 (37) April Søndag, d. 6. april kl. 9 (Damsgaard) Mariæ bebudelses dag Luk. 1,46-55 Søndag, d. 13. april kl. 9 Palmesøndag Mark. 14,3-9 eller Joh. 12,1-16 Kirkekaffe Torsdag, d. 17. april kl. 19,30 Skærtorsdag Joh. 13,1-15 Fernisering af ikonmalerier Fredag, d. 18. april kl. 10,30 Langfredag Luk. 23,26-49 Søndag, d. 20. april kl. 10,30 Påskedag Matt. 28,1-8. Kollekt til Samvirkende Menighedsplejer Mandag, d. 21. april kl. 10,30 2. påskedag Joh. 20,1-8 Søndag, d. 27. april kl. 10,00 1. s. e. påske Konfirmation Maj Søndag, d. 4. maj kl. 10,00 2. s. e. påske Konfirmation Søndag, d. 11. maj kl. 10,00 3. s. e. påske Konfirmation Fredag, d. 16. maj kl. 10,30 Bededag Matt. 7,7-14 Kirkekaffe med varme hveder Søndag, d. 18. maj kl. 9 (Damsgaard) 4. s. e. påske Joh. 8,28-36 Gå med efter gudstjenesten Søndag, d. 25. maj kl. 10,30 5. s. e. påske Joh. 17,1-11 Torsdag, d. 29. maj kl. 9 (Damsgaard) Kristi himmelfarts dag Luk. 24,46-53 Juni Søndag, d. 1. juni Kirkevandring Ferie og afløsning Ann Bork Damsgaard varetager de kirkelige handlinger i uge 10, 15 og 19. Kevin Ocksen Asmussen holder ferie april samt april. Andagter på Kirketoftens ældrecenter Tirsdag, d. 25. marts kl. 14,30 Tirsdag, d. 22. april kl. 14,30 (Altergang) I maj erstattes andagten med pensionistgudstjenesten d. 7. maj kl. 14,30 Tyske gudstjenester Søndag, d. 9. marts kl. 10,30 Søndag, d. 13. april 10,30 Lørdag, d. 10. maj kl. 10 (konfirmation)