Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Transkript

1 Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion

2 Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår ideer om nyt i teams, og det diskuteres og afprøves, om det vi gør virker? Hvor meget skal der til? Hvor længe? Er et nyt tiltag bedre end det gamle? Nysgerrighed er en styrke i teams, nysgerrighed i form af at disse spørgsmål stilles, så vi bliver bevidste om det ukendte og får lyst til at udforske, afprøve og finde svar. Derfor er det oplagt, at videnproduktionen igangsættes der hvor spørgsmål og nysgerrighed blomstrer nemlig i teamet. Metoder til vidensproduktion Viden kan opstå, formidles og indfanges på mange måder. Og det er vigtigt, at den viden der produceres bliver gjort tilgængelig for andre. Metodekataloget beskriver 4 metoder til at producere ny viden, bestemt ud fra arten og kompleksiteten af den viden der efterspørges. Forenklet, betyder det at simpel viden forsøges produceret med simple (effektive) metoder, som hurtigt kan implementeres i hverdagspraksis. Tilsvarende, bliver viden med stor generaliserbarhed produceret via en udvidet, systematisk og tidskrævende metode, hvor resultatet kan få stor betydning for praksis. I sagens natur, kan det dog ske, at selv den simpleste metode vil få stor betydning for vores praksis, ligesom de mest komplekse metoder nogen gange vil resultere i små ubetydelige ændringer, men princippet skal her være klart: hver metode til sin tid. De fire metoder til vidensproduktion er: 1. Positive afvigelser 2. Prøvehandlinger 3. Systematiske afprøvninger 4. Forskning 2

3 Positive afvigelser Hvad er en positiv afvigelse? Metoden Positive afvigelser baserer sig på, at al adfærd varierer i hyppighed. Noget sker sjældent men opleves som et stort problem, når det sker. Dette er en negativ afvigelse. Noget sker også sjældent og opleves som en stor succes, når det sker. Det sidste er en positiv afvigelse. Metoden Positive afvigelser består i at opdage, undersøge og forstærke positive afvigelser. Metoden er forskningsbaseret og dokumenteret som én af de vigtigste metoder for at skabe succesfulde organisationer (Cameron 2008, Juhl 2009, Juhl og Elmholdt 2013). Det nemme ved metoden er, at der kun er to spørgsmål: Hvad virker? Hvordan gør vi mere af det, der virker? Hvordan arbejdes der med positive afvigelser? Følgende skabelon er en guide til at skabe viden med positive afvigelser. Spørgsmål Fokus: Hvad vælger vi at sætte fokus på? Hvorfor her? Observation (data): Hvornår og hvordan ser vi positiv afvigelse? Analyse: 5 x hvorfor opstod den positive afvigelse? Viden: Hvad ved vi nu om, hvad der virker? Handling: Hvordan kan vi skabe flere succeser? Noter Hvad gør teamet? Arbejdet med at skabe viden med positive afvigelser består af 4 trin: Trin1: (5-20 min) Teamet udvælger et fokusområde og formulerer et spørgsmål, der udtrykker observérbar succes/ønskelig adfærd (f.eks. hvornår sker XX). Aftal hvornår der følges op og hvordan observationer fastholdes. Trin 2: Observationsperioden laves. Alle fastholder positive afvigelser Trin 3 (15-30 min): Fælles analyse af positive afvigelse og planlægning af handlinger, der skaber flere successer Trin 4: Teamet afleverer det udfyldte skema, som efterfølgende opbevares på fælles computer-drev. 3

4 Prøvehandlinger Hvad er en prøvehandling? En prøvehandling kan defineres som et lille afgrænset eksperiment udført af få personer for at lære på hele organisationens vegne. Ideen med en prøvehandling er, at man kun kan ændre sin hverdag ved at gøre noget andet, end det man plejer at gøre. Fordelen ved at arbejde med prøvehandlinger er, at patienter, medarbejdere og ledere hurtigt kan komme i gang med at gøre noget. Når man skal gøre noget andet, vil det altid være forbundet med usikkerhed, altså et spørgsmål hos den handlende Opnår jeg nu virkeligt det, jeg vil med handlingen? Derfor er der i prøvehandlinger et nødvendigt element af evaluering. Hvordan arbejdes der med prøvehandlinger? Følgende skabelon er en guide til at definere og arbejde med prøve handlinger Spørgsmål Fokus: Hvor vil vi lave en prøvehandling? Hvorfor her? Mål: Hvilken ønsket effekt har prøvehandlingen? Viden: Hvad ligger til grund prøvehandlingen? Handlinger: Hvem gør hvad? (en beskrivelse af selve prøvehandlingen) Evaluering: hvordan vil vi evaluere effekten af prøvehandlingen? Validering: Hvis prøvehandlingen viser positiv effekt, hvordan vil vi så teste den igen? Noter Hvad gør teamet? Arbejdet med at skabe viden med prøvehandlinger består af 4 trin: Trin1: (5-20 min) Teamet udvælger et fokusområde og definerer en prøvehandling ved at udfylde skemaet. Alle i teamet behøver IKKE være med til at udføre selve prøvehandlingen. Trin 2: Prøvehandlingen gennemføres og den enkelte i prøvehandlingsgruppen evaluerer og noterer effekten selv. Trin 3 (15-30 min): Prøvehandlingen evalueres i teamet: Er den undersøgt grundigt nok og kan blive en ny praksis for hele teamet? Skal den testes igen og eventuelt af andre? Eller har den ingen/for lille effekt og skal stoppes? Trin 4: Teamet afleverer det udfyldte skema, som efterfølgende opbevares på fælles computer-drev.. 4

5 Systematiske afprøvninger Hvad er en systematisk afprøvning? Metoden "systematisk afprøvning" tager afsæt i den klassiske naturvidenskab, som igen har sit udspring fra den logiske positivisme. Dvs. teorien om, at alt kan observeres og måles og efterfølgende forklares via logiske årsagsforbindelser og sammenhænge. Den naturvidenskabelige tilgang er i dag den herskende og mest anerkendte metode i sundhedsvæsenet til at måle behandlingseffekter, undersøge kausale sammenhænge eller verificere (gyldiggøre) hypoteser (Birkler J, 2009). Ideen med den systematiske afprøvning er således at observere og kvantificere (måle) et fænomen og gennem den efterfølgende logiske analyse, at kunne verificere en ny erkendelse (en ny sandhed). I stræben efter "dette sande målbare" er objektivitet et nøgleord, og derfor er metodens systematik præget af dette ideal. Hvordan arbejdes der med systematiske afprøvninger? Hvad gør teamet? Arbejdet med at skabe viden med systematiske afprøvninger består af 6 trin. OBS! Alle i teamet behøver IKKE være med til alle trinene. Trin1: Teamet definerer det spørgsmål som ønskes besvaret via den systematiske afprøvning. Trin 2: Udvalgte teammedlemmer beskriver afsnittet "formål og baggrund" i skemaet og tjekker af med teamet. Efterfølgende beskrives afsnittet "metode" i forhold til at udføre den systematiske afprøvning, som igen præsenteres overfor teamet og endeligt godkendes af forskningsrådet. Trin 3: Den systematiske afprøvning gennemføres og data analyseres og beskrives i afsnittet "Resultater". Trin 4: Teamet præsenteres for og diskuterer resultaterne fra den systematiske afprøvning, som udvalgte teammedlemmer anvender til at besvare afsnittene "diskussion og konklusion" i skemaet. Trin 5: Teamet afleverer det udfyldte skema, som efterfølgende opbevares på fælles computer-drev. Trin 6: Teamet planlægger den videre formidling af den systematiske afprøvning. 5

6 Følgende skabelon er en guide til at arbejde med systematiske afprøvninger Spørgsmål Baggrund og formål Hvilket spørgsmål søger vi svar på? Hvad er behovet for denne viden? Hvad ved vi allerede/hvad ved vi fra andre? Hvad ønsker vi konkret at måle? Metode Hvilket design vil vi anvende til at besvare vores spørgsmål? Hvornår og hvordan skal projektet gennemføres? Hvem kan være med/hvem kan ikke? (inklusion/eksklusion) Hvad skal deltagerne udsættes for og hvornår? Skal der være en kontrolgruppe? Hvilke valide målemetoder kan anvendes? Hvordan sikrer vi tilfredsstillende indsamling af data? Hvordan mindsker vi støj (bias)? Data indsamling Data analyse Resultater Hvem deltog og hvem gennemførte? (demografi) Hvad var resultaterne? (resultaterne præsenteres uden fortolkning) Diskussion Hvad fandt vi ud af? (kort resume) I hvor høj grad kan vi stole på vores resultater? (metoden diskuteres) I hvor høj grad ligner vores resultater, andres? Hvor gyldige er vores resultater? (hvor tæt på "sandheden" er vi) Hvor generaliserbare er vores resultater? Konklusion Hvad er svaret på vores spørgsmål, når vi betragter resultaterne under hensynstagen til vores diskussion? Noter 6

7 Forskningsprojekter Hvad er et forskningsprojekt? Ligesom den systematiske afprøvning, så har forskningsprojekter sit udspring i den naturvidenskabelige metode og følger logikken om at fænomener kan observeres (måles) og dermed forklares ud fra en objektiv og logisk analyse. Forskningsprojekter er desuden underlagt nogle særlige etiske regler og skal i reglen anmeldes til videnskabsetisk komité og til datatilsynet. Al forskning tager desuden afsæt i den allerede foreliggende viden på området, og anerkendelse af forskningsprojektets bidrag sker kun gennem publikation i videnskabelige (peer-review) tidsskrifter. Hvordan arbejdes der med forskningsprojekter? Hvad gør teamet? Arbejdet med at skabe viden gennem forskning består af 6 trin + artikelskrivning. OBS! Alle i teamet behøver IKKE være med til alle trinene. Trin1: Teamet definerer det forskningsspørgsmål som ønskes besvaret. Trin 2: Udvalgte teammedlemmer gennemfører litteratur gennemgang og kritisk gennemlæsning af den allerede foreliggende litteratur (hjælp til dette indhentes gennem forskningsrådet). Trin 3: Udvalgte teammedlemmer beskriver afsnittet "formål og baggrund" i skemaet og tjekker af med teamet. Efterfølgende beskrives afsnittet "metode" i forhold til at gennemføre forskningsprojektet, som igen præsenteres overfor teamet og endeligt godkendes af forskningsrådet. Trin 3: Forskningsprojektet gennemføres og data analyseres. Der indhentes hjælp fra statistiker og fra seniorforsker. Trin 4: Teamet diskuterer resultaterne Trin 5: Udvalgte teammedlemmer udfylder afsnittene "resultater, diskussion og konklusion" i skemaet, som efterfølgende afleveres og opbevares på fælles computer-drev. Trin 6: Teamet planlægger den videre formidling af den systematiske afprøvning. Efterfølgende: Udvalgte teammedlemmer bidrager i artikelskrivning til peer-review tidsskrift. Statistiker og/eller seniorforsker og fra danske/internationale forskningsinstitutioner inviteres som medforfattere til at bidrage til (herunder supervisere og kvalificere) artikelskrivningen. 7

8 Følgende skabelon er en simpel guide til at arbejde med forskningsprojekter. Til artikelskrivningen anbefales imidlertid, at følge Consolidated standards of reporting trials (CONSORT-statements) som kan findes via Spørgsmål Baggrund og formål Hvilket spørgsmål søger vi svar på? Hvad er behovet for denne viden? Hvad ved vi allerede? (litteratur søgning/kritisk gennemlæsning) Hvad ønsker vi konkret at måle? (Argumenteres med afsæt i den foreliggende evidens og behovet for denne nye viden). Metode Hvilket design vil vi anvende til at besvare vores spørgsmål? (kontrolleret/ukontrolleret? Randomiseret? blindet/u-blindet forsøg? Explorativt interventions studie? Kohorte studium? litteratur studie mfl.) Hvilken metode vil vi anvende til at besvare vores spørgsmål? (Interview, register data, journaler, spørgeskema, kliniske tests, observation, monitorering) Hvornår og hvordan skal projektet gennemføres? Hvem kan være med/hvem kan ikke? (inklusion/eksklusion) Hvad skal deltagerne udsættes for og hvornår? Hvilke valide målemetoder anvendes? Hvordan mindsker vi støj (bias)? Data indsamling Hvordan sikrer vi indsamling af data? Data analyse Resultater Tabel over demografiske data (Fx alder, køn) Flowchart over undersøgelsespopulationen i studiet (hvem blev inkluderet, hvem faldt fra, hvem gennemførte) Hvad var resultaterne? (resultaterne præsenteres uden fortolkning, gerne i tabelform) Noter Diskussion Hvad fandt vi ud af? (kort resume) I hvor høj grad kan vi stole på vores resultater? (metoden diskuteres og resultaterne diskuteres Resultater sammenstilles med litteraturen. Hvor valide (gyldige) er vores resultater? Hvor reliable (generaliserbare) er vores resultater? Konklusion Forskningsspørgsmålet besvares (resultater i forhold til diskussion) 8