Derfor skal livrenter ikke ind under kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing."

Transkript

1 Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter ikke ind under kr. s loftet Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Deskriptiv analyse Hvor mange personer og kroner bliver ramt af et fradragsloft? Hvor meget af indkomsten indbetales? Hvem indbetaler mere end kr. årligt på en pensionsordning? Estimationsresultater Årsager til de høje indbetalinger Loftets mulige konsekvenser for pensionssystemet Tilsagnspensioner og fradragsloft over indbetalinger Overordnede konsekvenser for den danske pensionsmodel Bilag 22 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Den 1. januar 2010 trådte en ny lov i kraft vedrørende fradrag for pensionsindbetalinger. Loven omfatter et årligt kroners-loft over fradrag for indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter. Loftet gælder først fra og med 2015 for selvstændigt erhvervsdrivende. 1 S og SF har i "Fair Løsning 2020" fremsat et forslag om loft på kr. over indbetalinger til alle pensionsordninger med løbende udbetaling. Det betyder, at også indbetalinger til pensionsordninger med livsvarig udbetaling foreslås inkluderet under fradragsloftet. S og SF anslår den varige økonomiske effekt af forslaget til 2,1 mia. kr., men der har været stor uenighed om provenuet mellem regeringen og S og SF i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget. Finansministeriet har påpeget, at S og SF overvurderer provenugevinsten, som ifølge Finansministeriet udgør 0,6 mia. kr. 2 Det er imidlertid ikke givet, at et fradragsloft over pensionsindbetalinger overhovedet vil give provenugevinst. Man må forvente, at folk vælger at placere en del af pensionsopsparingen i andre aktiver, hvis fradragsloftet indføres. Provenugevinst kræver, at opsparingen flyttes til aktiver, der beskattes højere end PAL-skatten på 15 pct. Hvis pensionsopsparingen i stedet helt eller delvist placeres i ejerbolig eller kunst, der beskattes lavere eller slet ikke, bliver provenugevinsten lavere eller vendes ligefrem til et provenutab, fordi man mister provenu fra PAL-skatten. I denne rapport analyseres konsekvenserne af S og SF's forslag. Der kræves dog en række forudsætninger for at kunne analysere konsekvenserne af forslaget. Det skyldes, at det senest tilgængelige datagrundlag på individniveau er fra 2009, og data inkluderer derfor ikke effekten af det nuværende loft over indskud på ratepensioner. Det skal understreges, at en analyse på baggrund af data, før effekten af det nuværende loft på ratepension er effektueret, er forbundet med en vis usikkerhed. Det forventes, at en stor del af de meget høje indbetalinger er forsvundet som konsekvens af fradragsloftet på indbetalinger til ratepension og finanskrisen. En del af de meget høje indbetalinger må antages at være begrundet i skattemæssige hensyn. Hvis det forudsættes, at folk, der bliver ramt af loftet over indbetalinger til ratepension, flytter de overskydende indbetalinger over til livrenter, kan det historiske datasæt benyttes til at analysere konsekvenserne ved at indføre et fradragsloft på indbetalinger til både ratepension og livrente. Det er ikke muligt i de foreliggende data at udsondre indbetalinger til typer af pensionsordninger, som er omfattet af særlige regler, såsom pensionsordninger for selvstændigt erhvervsdrivende, der afvikler egen virksomhed, pensionsordninger for sportsudøvere og lignende. Indbetalinger til disse typer af ordninger kan i gennemsnit være høje, og kan potentielt udgøre en betydelig andel af de meget høje indbetalinger. Som det fremgår af Tabel 1 nedenfor, har der historisk set været opdrift i de samlede pensionsindbetalinger over kr. 3 Det vil alt andet lige betyde 1 2 Jf. følgende notat: ddelelser/2010/09/bilag%201.ashx 3 Loftet på kr. gælder fra 2010 og tilbageskrives med satsreguleringen fra skattelovgivningen, hvorved loftet i et givet år modsvarer kr. i Side 4

6 en undervurdering af effekten af loftet, når der anvendes historiske data til at analysere fremtidige potentielle konsekvenser. På den anden side er det ikke givet, at alle indbetalingerne over loftet på ratepension bliver overflyttet til livrenter. Det vil alt andet lige betyde en overvurdering af konsekvenserne ved S og SF's forslag. I denne rapport vises, at provenuet fra loftet kan blive væsentligt lavere end i S og SF's økonomiske plan, og at det ligefrem kan give underskud for de offentlige finanser at en stor del af dem, som indbetaler over loftet som erhvervsaktive, betaler topskat som pensionister, og for de resterende kan de høje indbetalinger begrundes ud fra et hensyn til at sikre et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionist, idet de har lav dækningsgrad at indførelse af loftet vil kræve, at tilsagnspensioner inddrages under loftet. I modsat fald vil tilsagnspensioner blive et oplagt alternativ for højtlønnede personer, der ellers ville blive omfattet af loftet at indførelse af loftet bliver en trussel for pensionsopsparingen på arbejdsmarkedet og hermed det danske pensionssystem, fordi højtlønnede grupper pga. loftet vil presse på for at få individuelt fastsatte indbetalingsprocenter at loftet kan føre til reduktion af indskud på livrenter. Livrenter sikrer livslang forsørgelse af den forsikrede, og hermed også livslang aflastning af de offentlige finanser at indførelse af loftet vil presse solidariteten i pensionssystemet, fordi højtlønnede grupper med godt helbred vil forlade pensionsordninger pga. loftet med dyrere forsikringer for de tilbageværende til følge at omkring personer indbetalte mere end loftet på fradragsberettigede pensionsordninger med løbende udbetaling i 2009 at de personer tilsammen indbetalte godt 20 mia. kr. af de samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger på ordninger med løbende udbetaling på godt 100 mia. kr. i 2009 at personer med indbetalinger over loftet har en høj pensionsindbetalingsprocent at store pensionsindbetalinger typisk ses hos ældre, selvstændige og personer med en lang videregående uddannelse Rapporten er disponeret som følger. Afsnit 2 er et deskriptivt afsnit, der søger at definere de typiske personer med høje indbetalinger til pensionsordninger. I afsnit 3 præsenteres resultaterne fra en simpel økonometrisk analyse. Denne analyse udføres for at kunne belyse hvilke specifikke faktorer, der har betydning for størrelsen af pensionsindbetalingerne. Mulige årsager til høje indbetalinger gives i afsnit 4. De forventede fremtidige konsekvenser ved at indføre loftet er diskuteret i afsnit 5. Side 5

7 2. Deskriptiv analyse I den deskriptive analyse er alle indbetalinger til ordninger med løbende udbetaling inkluderet under fradragsloftet. Det vil sige, der medtages både indbetalinger til livrenter og ratepensioner, uanset om det er til privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede ordninger. Indbetalinger til ATP og, i de relevante år, SP er ikke medtaget i analysen, da de er undtaget fra loftet. Rapporten bygger på data fra Danmarks Statistik. Fra en fuldtælling af befolkningen i perioden udvælges alle personer med indbetalinger til pensionsordninger, der overstiger 500 kr. Derved frasorteres personer, der ikke indbetaler et minimumsbeløb til pension. Dette er gjort for at sammenligne en mere homogen gruppe Hvor mange personer og kroner bliver ramt af et fradragsloft? Tabel 1 angiver antallet af personer, som har indbetalt mere end loftet i et givent år på pensionsordninger med løbende udbetaling. Antallet af personer, der ligger over loftet i et givent år, har været stigende i perioden 1999 til Således var der godt 3 gange så mange personer med indbetalinger over loftet i 2009 end i Yderligere viser Tabel 1 de samlede indbetalinger over loftet i et givent år. I 2009 blev der indbetalt til sammen godt 20 mia. kr. over loftet. Sammenlignet med de samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger til ordninger med løbende udbetaling, som i 2009 udgjorde 100,3 mia. kr., er det en betragtelig sum, der indbetales over loftet. Tabel 1 Antal personer med indbetalinger over loftet og de samlede indbetalinger over loftet Samlede indbetalinger Antal personer over loftet, mia. kr , , , , , , , , , , ,2 Anm.: Loftet på kr. er gjort gældende i 2010 og er tilbageskrevet med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen i de viste år. Hvis S og SF's forslag bliver indført, betyder det, at omkring personer og i omegnen af 20 mia. kr. i pensionsopsparing vil blive berørt. Dette vil dog formentlig være en øvre grænse for den effekt, der kan opnås ved at indføre et loft på skattefradrag for pensionsindbetalinger. Man kan argumentere for, at folk kan vælge at omfordele deres pensionsindbetalinger over flere år, hvis et samlet loft bliver indført. Således at dem, som kun i enkelte år indbetaler over loftet, i stedet fordeler indbetalingerne ud over flere år, hvorved de undgår at ramme loftet. Side 6

8 I perioden indbetalte personer over loftet ét år, indbetalte over loftet i to år og indbetalte over loftet i alle 3 år. Hvis disse personer i stedet havde fordelt deres indbetalinger ligeligt over de 3 år, vil de samlede indbetalinger over loftet falde med mellem pct. i forhold til de faktiske indbetalinger over loftet afhængigt af hvilket år, der sammenlignes med. Trods omfordeling udgør indbetalingerne over loftet således stadig en betydelig sum Hvor meget af indkomsten indbetales? I Figur 1 og Figur 2 ses pensionsindbetalingsprocenten 4 for henholdsvis hele populationen og for de personer, der har indbetalinger over loftet i I den samlede population indbetaler godt 50 pct. af personerne under 10 pct. af indkomsten til pensionsordninger med løbende udbetalinger. Kigger man i stedet på personerne med indbetalinger over loftet, er det kun 2 pct., der indbetaler under 10 pct. af deres indkomst til pensionsordninger med løbende udbetaling. På den anden side har mere end halvdelen af personerne med indbetalinger over loftet en indbetalingsprocent på over 25, hvorimod kun omkring 5 pct. af den samlede population har en indbetalingsprocent på over 25 i På baggrund af Figur 1 og Figur 2 kan det konkluderes, at der er stor forskel i pensionsindbetalingsprocenten for hele populationen og for gruppen af personer, der indbetaler over loftet. Figur 1 Pensionsindbetalingsprocenten, hele populationen, ,5 1,5 3,7 7, procent procent 32,5 52, procent procent procent >30 procent Anm.: Omfatter alle personer med mindst 500 kr. i pensionsindbetaling. Personer med negativ eller 0 i korrigeret bruttoindkomst er ikke medtaget. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. 4 Pensionsindbetalingsprocenten er defineret i boks 2 i bilag. 5 Loftet på kr. i 2010 er tilbageskrevet med satsreguleringen fra skattelovgivningen, men da der ikke er foretaget satsregulering mellem 2009 og 2010, er loftet ligeledes kr. i Side 7

9 Figur 2 Pensionsindbetalingsprocenten, personer med indbetalinger over loftet, ,6 2,0 44,8 14,3 15, procent procent procent procent procent >30 procent 14,3 Anm.: Personer med negativ eller 0 i korrigeret bruttoindkomst er ikke medtaget. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. I Figur 3 er vist, hvordan personer med indbetalinger over loftet i 2009 er fordelt efter, hvor meget pensionsindtalingerne udgør i procent af indkomsten. Figuren viser, at godt halvdelen af personerne har en pensionsindbetalingsprocent på under 30. Omvendt betyder det, at knap halvdelen har en indbetalingsprocent på over 30 pct. Ligeledes viser Figur 3 fordelingen af indbetalinger over loftet efter pensionsindbetalingsprocenten. Det fremgår, at personer med en indbetalingsprocent på over 30 indbetaler mere end 80 pct. af de samlede indbetalinger over loftet. Det vil sige, at personer med en indbetalingsprocent på over 30 udgør halvdelen af alle personer med indbetalinger over loftet, men står for 4/5 af indbetalingerne. Side 8

10 Figur 3 Pensionsindbetalingsprocenten fordelt efter antal personer og pensionsindbetalingernes størrelse, 2009 Pct >=100 95< <-95 85<-90 80<-85 75<-80 70<-75 65<-70 60<-65 55<-60 50<-55 45<-50 40<-45 35<-40 30<-35 25<-30 20<-25 15<-20 10<-15 5<-10 0<-5 Pensionsindbetalingspct. Fordelt efter antal personer Fordelt efter indbetalingernes størrelse Anm.: Omfatter alle personer med mindst 500 kr. i pensionsindbetaling. Personer med negativ værdi eller 0 i korrigeret bruttoindkomst er ikke medtaget. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Figur 4 viser den gennemsnitlige pensionsindbetaling, når populationen sorteres efter størrelsen af deres årlige indbetaling og inddeles i percentiler. Af figuren kan for eksempel aflæses, at ca. 93 pct. indbetalte mindre end loftet i 2009, og tilsvarende omkring 7 pct. indbetalte over loftet. Det ses af figuren, at de gennemsnitlige indbetalinger stiger stejlt for de højeste percentiler. Den 99. percentil har gennemsnitlige indbetalinger på godt kr., hvorimod den 100. percentil har gennemsnitlige indbetalinger på omkring kr. Side 9

11 Figur 4 Gennemsnitlig pensionsindbetaling til ordninger med løbende udbetaling fordelt efter percentiler, kr Gennemsnitlige indbetalinger Loftet 2009 Pct. Anm.: Omfatter alle personer med mindst 500 kr. i pensionsindbetaling. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen Hvem indbetaler mere end kr. årligt på en pensionsordning? Tabel 2 viser andelen af personer med indbetalinger over loftet i 2009 i forhold til det samlede antal personer med positive indbetalinger inden for udvalgte karakteristika. Det samlede antal personer med indbetalinger over loftet i 2009 udgør 6,9 pct. af gruppen af årige med positive indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling. Hvis andelen for et bestemt karakteristikum i tabellen udgør mere end 6,9 pct., er der således tale om overrepræsentation. Specielt personer med en lang videregående uddannelse og selvstændige er overrepræsenteret blandt personer med indbetalinger over loftet i Henholdsvis 26,3 pct. og 17,3 pct. af disse to grupper har indbetalinger over loftet. De ældre aldersgrupper er ligeledes overrepræsenteret blandt personer med høje indbetalinger. Blandt de årige indbetalte 14,2 pct. over loftet. Selvstændige har typisk en større variation i bruttoindkomsten, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor selvstændige er overrepræsenteret blandt personer med høje indbetalinger. Personer med lang videregående uddannelse vil alt andet lige have relativt høje indkomster og dermed høje indbetalinger. Medianen for pensionsindbetalingsprocenten blandt personer med indbetalinger over loftet i 2009 vises i Tabel 2 for forskellige karakteristika. Medianen angiver i denne sammenhæng den midterste pensionsindbetalingsprocent i en given gruppe. Blandt alle personer med indbetalinger over loftet i 2009 er medianen for pensionsindbetalingsprocenten 27. Indenfor de udvalgte karakteristika findes den højeste medianværdi for pensionsindbetalingsprocenten for de årige. Side 10

12 Overrepræsentationen af højt uddannede kan blandt andet forklares med en højere indkomst, idet medianen for indbetalingsprocenten i denne gruppe er den laveste blandt de forskellige uddannelsesgrupper. Tabel 2 Karakteristik af personer med indbetalinger over loftet ( årige), 2009 Andel med indbetalinger over grænse Pensionsindbetalingspct. for dem over loftet Pct. af populationen Median I alt 6,9 27 Grundskole 2,1 30 Gymnasiale uddannelser 5,4 26 Faglært 4,3 29 KVU 7,1 29 MVU 8,4 27 LVU 26,3 25 Selvstændige 17,3 33 Lønmodtagere 7,0 27 Mænd 10,0 27 Kvinder 3, årige 0, årige 4, årige 7, årige 8, årige 10, årige 11, årige 14,2 35 Anm.: Personer mellem 18 og 64 år med indbetalinger til livrenter og ratepensioner i privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der overstiger 500 kr., udgør den totale population. Medianen for pensionsindbetalingsprocenten er beregnet for personer med en indbetalingsprocent, der ligger i intervallet Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Figur 5 viser de gennemsnitlige indbetalinger i 2009 til ordninger med løbende udbetaling fordelt på alder og køn. De gennemsnitlige indbetalinger er stigende i alderen for både mænd og kvinder. Mænds gennemsnitlige indbetalinger ligger over kvindernes, og differencen stiger med alderen. De store pensionsindbetalinger ses typisk hos ældre personer og især mænd. De høje indbetalinger kan velbegrundes af hensyn til at sikre et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionist, som man formentlig bliver mere bevidst om, jo tættere på pensionsalderen man kommer. Samtidig har man i det typiske livsforløb også den højeste bruttoindkomst i aldrene op mod tilbagetrækning, sammenfaldende med at huslån og eventuelle studielån er nedbragt. Det giver større råderum i privatøkonomien. Disse forhold understøttes også af Tabel 2, hvor de højeste medianer for indbetalingsprocenten ses i de højere aldersgrupper. Forskel i lønindkomst mellem mænd og kvinder er formentlig den afgørende forklaring på forskellen i indbetalingerne mellem mænd og kvinder. Side 11

13 Figur 5 Gennemsnitlige indbetalinger til ordninger med løbende udbetalinger, fordelt på køn og alder, 2009 kr Mænd Kvinder Alder Anm.: Personer med udbetalinger fra kapitalpension er fjernet fra populationen, da det puster indbetalinger til ordninger med løbende udbetalinger op for de årige. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Den deskriptive analyse viser, at de typiske personer med høje indbetalinger er ældre mænd, selvstændige og personer med lang videregående uddannelse. Den økonometriske analyse i det følgende afsnit undersøger, om de enkelte karakteristika også er betydningsfulde, når der kontrolleres for de øvrige karakteristika. 3. Estimationsresultater Ud fra den deskriptive analyse er det ikke muligt at identificere den selvstændige betydning af de enkelte karakteristika. For eksempel vil uddannelse og stilling formentlig være korrelerede, hvorfor man ikke entydigt kan sige, hvilke faktorer der har betydning for størrelsen af pensionsindbetalingerne. I dette afsnit estimeres en simpel logit regression for at tage højde for samvariationen. Formålet er at undersøge, hvilke personkarakteristika, der forøger/formindsker sandsynligheden for at indbetale over loftet. Dette afsnit estimerer sammenhængen mellem sandsynligheden for at indbetale over loftet og udvalgte personkarakteristika, som ud fra den deskriptive analyse forventes at have betydning. Side 12

14 Boks 1 Økonometrisk model Til at estimere sandsynligheden for, at person i indbetaler mere end kr. årligt på pensionsordninger med løbende udbetaling, anvendes en binær valgmodel, idet den forklarende variabel er en binær variabel: y i = 1 hvis personen indbetaler over loftet y i = 0 hvis personen ikke indbetaler over loftet Ved at bruge en binær valgmodel, som er designet til at modellere en binær forklarende variabel, kan sandsynligheden for at y i = 1, givet de forklarende variable, findes. Sandsynligheden for, at person i indbetaler over loftet, kan beskrives ved følgende model: P y 1 x F x β hvor F x β er en given funktion, som kun antager værdier mellem 0 og 1. x er en vektor, som indeholder de forklarende variable, såsom køn, alder uddannelse osv. F x β antages typisk at følge enten normalfordelingen, hvilket resulterer i en probit model, eller den logistiske fordeling, hvilket resulterer i en logit model. I denne rapport anvendes logit modellen. Estimaterne fra logit modellen siger hovedsageligt noget om, i hvilken retning en given forklarende variabel påvirker sandsynligheden for, at personen indbetaler over loftet (dvs. y i = 1). For at kunne fortolke resultaterne udregnes de marginale effekter. I den valgte estimationsmodel indgår alle variable som indikatorvariable, hvorved de marginale effekter skal tolkes i forhold til en specificeret referenceperson. Med udgangspunkt i referencepersonens sandsynlighed angiver de marginale effekter mersandsynligheden for tilmelding ved ændring i et enkelt af referencepersonens karakteristika. Referencepersonen er defineret ud fra specifikke karakteristika af alle forklarende variable. Det kunne for eksempel være, at det er en kvinde. Den marginale effekt ved variablen mand kan således fortolkes som ændringen i sandsynligheden for at tilmelde sig ordningen givet, at personen er en mand frem for en kvinde og at alle andre karakteristika er de samme. I logit regressionen estimeres sandsynligheden for at indbetale over kr. for den enkelte person i forhold til sandsynligheden for en udvalgt referenceperson. Referencepersonen er defineret ved at være en gift kvinde, mellem år, med en mellemlang videregående uddannelse, ansat i det offentlige, lønmodtager på mellemniveau og ejer af bolig. I Tabel 3 ses de marginale effekter estimeret på baggrund af populationen af årige med positive indbetalinger til pension i De marginale effekter fortolkes som ændringen i sandsynligheden for at indbetale over kr., givet at referencepersonen ændrer et specifikt karakteristikum. Side 13

15 Tabel 3 Marginale effekter i logistisk regression Sandsynlighed for referenceperson indbetaler over kr.: Koefficient ----pct---- 1,16 t-værdi Aldersgrupper: ,95-65, ,30 54, ,20 66, ,40 75, ,70 79, ,90 71,12 Køn: Mand 1,40 62,23 Familietype: Enlig -0,07-7,12 Uddannelse: Grundskole -0,80-65,68 Gymnasial uddannelse -0,01-1,04 Faglært -0,60-56,70 KVU -0,40-29,67 LVU 2,20 65,92 Socioøkonomisk status: Selvstændig 1,70 45,13 Topleder 3,40 60,55 Lønmodtager på højeste niveau 0,80 46,64 Lønmodtager på grundniveau -0,80-66,72 Andre lønmodtagere -0,20-18,47 Uden for arbejdsstyrken -0,90-58,71 Andre 0,40 6,15 Boligtype: Lejer -0,70-64,40 Branche: Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,50 12,55 Industri, råstoffer og forsyning 2,00 55,97 Bygge og anlæg 2,20 40,63 Handel og transport mv. 2,80 61,80 Information og kommunikation 3,20 52,24 Finansiering og forsikring 9,20 70,31 Ejendomshandel og udlejning 2,00 24,21 Erhvervsservice 1,60 50,28 Kultur, fritid og anden service 0,60 18,37 Uoplyst aktivitet 0,40 13,18 Antal observationer Anm.: Fed skrift indikerer, at ændringen er signifikant på 1 pct. niveau. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Referencepersonens sandsynlighed for at indbetale over kr. er estimeret til 1,16 pct. Ud fra tabellen kan man aflæse, hvad der sker med sandsynligheden givet et karakteristikum ændres i forhold til referencepersonen og alle andre karakteristika holdes uændret. F.eks. stiger sandsynligheden med 1,4 pct. point, hvis referencepersonen i stedet er en mand. Det betyder, at sandsynligheden bliver mere end fordoblet, hvis man er en mand. Af Tabel 3 ses, at stort set alle inkluderede forklarende variable er signifikante, dvs. de alle bidrager til at forklare sandsynligheden for, at man indbetaler mere end kr. årligt på pensionsordninger med løbende udbetaling. Jo ældre Side 14

16 man er, desto større er sandsynligheden for, at man har høje indbetalinger. Om man er gift eller er enlig har knap så stor betydning. Personer med lang videregående uddannelse har størst sandsynlighed for at indbetale over loftet alt andet lige. Ud fra den socioøkonomiske status ses, at selvstændige og topledere isoleret set har størst sandsynlighed. Hvis man ejer sin bolig, er der også større sandsynlighed for at ramme loftet end, hvis man lejer. Resultaterne fra den økonometriske analyse leder frem til den samme konklusion som den deskriptive analyse om, hvilke karakteristika der har betydning for, om man har høje indbetalinger. Mange af disse karakteristika findes hos personer, der har høj indkomst. 4. Årsager til de høje indbetalinger Spørgsmålet er, om de høje indbetalinger afspejler skatteplanlægning eller ønske om at sikre en passende dækningsgrad som pensionist. Argumenterne for skatteplanlægning tager afsæt i, at folk udnytter, at skatten som pensionist kan være lavere end fradragsværdien af pensionsindbetalingen. Eksempelvis, hvis man betaler topskat som erhvervsaktiv, men undgår topskatten ved udbetalingen af pensionen. Omvendt kan de høje indbetalinger blot afspejle sund fornuft, idet personer med høj, løbende indkomst eller svingende indkomst forsøger at sikre sig en rimelig dækningsgrad 6 som pensionist. Det kan også være personer, der er kommet for sent i gang med pensionsopsparingen og derfor har høje indbetalinger for at opnå en passende dækningsgrad. For at belyse dette nærmere udvælges en årgang, for hvilken der eksisterer information både om den erhvervsaktive alder og pensionsalderen. Der udvælges personer, som blev 57 år i 1999, indbetalte over loftet i 1999 og som minimum har indbetalt over loftet 3 gange i perioden Derudover skal de modtage folkepensionens grundbeløb i 2009 som 67-årige. 57 pct. af denne gruppe betaler topskat som pensionist i Disse personer har dermed ikke undgået topskat ved at foretage store indbetalinger på pensionsordningen som erhvervsaktive. Mulige årsager til høje indbetalinger for de personer, som ikke betaler topskat som pensionister, undersøges ved at sammenligne gruppen med dem, som betaler topskat, samt den øvrige population af personer, der var 57 år i 1999, på udvalgte karakteristika. Figur 6 viser uddannelsesfordelingen inden for hver af de tre grupper. For gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionister, kan man se af figuren, at knap 14 pct. af dem har en grundskoleuddannelse og 41 pct. er faglærte. Andelene med mellemlang videregående og lang videregående uddannelse er hhv. 23 pct. og 16 pct. Figuren viser således, at langt størstedelen af denne gruppe er faglærte. Gruppen af personer, som betaler topskat som pensionister, er i højere grad mere veluddannede. Her kan aflæses af figuren, at 28 pct. har en lang videregående uddannelse. Sammenligner man med den øvrige population af 57-årige i 1999, er uddannelsesniveauet en anelse højere blandt gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionist, dog er andelen af faglærte på samme niveau. 6 Nettodækningsgraden er defineret i boks 2 i bilag. Side 15

17 De faglærte er hovedsageligt ansat i brancher, som kun har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning siden starten af 1990'erne. Det vil alt andet lige betyde, at denne gruppe kan være nødsaget til at foretage store indbetalinger i årerne op til pensionering for at opnå en passende dækningsgrad. Figur 6 Uddannelsesfordeling blandt de 57-årige i 1999 Pct Grundskole Gym. udd. Faglært KVU MVU LVU Over loftet min.3 gange, ej topskat som pensionist Over loftet min.3 gange, topskat som pensionist Øvrig population Anm.: De 57-årige i 1999 er inddelt i 3 grupper. 1) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som ikke betaler topskat som pensionister. 2) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som betaler topskat som pensionister. 3) De øvrige 57-årige i Uddannelsesfordelingen er baseret på personernes uddannelse som 57-årige. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. En relativ stor andel af personerne er selvstændige eller har indkomst fra selvstændig virksomhed, jf. Figur 7. Figuren viser, at inden for gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionister, var 38 pct. selvstændige og 62 pct. lønmodtagere som erhvervsaktive i Sammenligner man med den øvrige population, er der næsten dobbelt så mange selvstændige blandt gruppen af personer, der ikke betaler topskat som pensionister. Selvstændige har ofte en særdeles svingende indkomst over årerne. Dette indebærer, at selvstændige i nogle år er nødsaget til at foretage relativt store indbetalinger til pensionsordningerne for at kompensere for manglende eller begrænset indbetalinger i andre år. Side 16

18 Figur 7 Ansættelsesforhold blandt de 57-årige i 1999 Pct Selvstændige Lønmodtagere Over loftet min.3 gange, ej topskat som pensionist Over loftet min.3 gange, topskat som pensionist Øvrig population Anm.: De 57-årige i 1999 er inddelt i 3 grupper. 1) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som ikke betaler topskat som pensionister. 2) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som betaler topskat som pensionister. 3) De øvrige 57-årige i Ansættelsesforhold er baseret på personernes socioøkonomiske status som 57-årige. Personer med indtægter fra selvstændig virksomhed er medtaget som selvstændige. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Figur 8 viser nettodækningsgraderne for de tre grupper beregnet ved at sammenholde indkomsten som pensionist med den gennemsnitlige indkomst i den erhvervsaktive alder som årig. Den gennemsnitlige dækningsgrad er 73 pct. for gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionist. Denne dækningsgrad er lavere end dækningsgraderne for både dem, som betaler topskat, og den øvrige population, som er hhv. 94 og 79 i gennemsnit. Den relativt lave dækningsgrad understøtter ræsonnementet om, at dem, som ikke betaler topskat som pensionist, har høje indbetalinger for at opnå en passende pensionsformue, da de er kommet sent i gang med opsparingen. Side 17

19 Figur 8 Nettodækningsgrad Pct Over loftet min.3 gange, ej topskat som pensionist Øvrig population Over loftet min.3 gange, topskat som pensionist Anm.: De 57-årige i 1999 er inddelt i 3 grupper. 1) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som ikke betaler topskat som pensionister. 2) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som betaler topskat som pensionister. 3) De øvrige 57-årige i Nettodækningsgraden er den disponible indkomst ved 67-årsalderen sat i forhold til den gennemsnitlige disponible indkomst ved årsalderen. Det skal bemærkes, at resultaterne er stort set uændret, hvis den disponible indkomst ved 67-årsalderen i stedet sættes i forhold til den disponible indkomst ved 59-årsalderen. Da indkomsterne stammer fra forskellig år, er alle indkomster omskrevet til 2009-priser vha. satsreguleringen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Det vil sige, at de høje indbetalinger for personerne, som ikke betaler topskat som pensionister, kan forklares ved indhentning af pensionsefterslæb, som skal sikre et rimelig forsørgelsesgrundlag som pensionist. 5. Loftets mulige konsekvenser for pensionssystemet 5.1. Tilsagnspensioner og fradragsloft over indbetalinger Tilsagnspensioner udgør et særskilt problem i forbindelse med et eventuelt loft over indbetalinger til pensionsordninger. Udbetalingerne fra tilsagnspensionerne kan være høje og vil for nogle ordningers vedkommende kræve årlige indbetalinger på langt over kr., hvis der skulle opnås en lignende pensionsydelse med en traditionel opsparingsbaseret pension. Hvis man ønsker at indføre et generelt fradragsloft over indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling, er det nødvendigt at inddrage tilsagnspensioner under loftet. I modsat fald vil tilsagnspensioner blive et oplagt alternativ for højtlønnede personer, der ellers ville blive omfattet af loftet. I tilsagnsordninger er man sikret en pensionsydelse af en vis størrelse, der typisk afhænger af slutløn og anciennitet. Der indbetales ikke noget pensionsbidrag løbende, men arbejdsgiveren har typisk pligt til at afdække pensionsforpligtigelsen i en pensionskasse eller lignende. Det gælder dog ikke for tilsagnspensioner til direktører og lignende. Side 18

20 De mest udbredte tilsagnspensioner i Danmark er tjenestemandspensioner, der typisk omfatter politimænd, soldater og andre offentligt ansatte med mellemindkomster, men omfatter også højtlønnede chefgrupper. For størsteparten af tilsagnspensionerne er der ikke misforhold mellem den pension, der kan opnås og en tilsvarende pensionsudbetaling fra en arbejdsmarkedspension for lignende faggrupper. Der er dog specielle grupper af tilsagnspensioner, hvor der åbenlyst ikke er sammenhæng mellem tilsagnspensionen og den pension, der kunne opnås ved almindelig pensionsopsparing. Det gælder for eksempel for folketingspolitikere og ministre, der får tilsagnspensioner, der i visse tilfælde er meget høje set i forhold til optjeningsperioden. I LO har man også givet tilsagnspensioner til ledelsen på optil 2/3 af slutlønnen en praksis man dog har forladt i 2003 efter en sag med en næstformand, der sagde op som relativt ung, men i henhold til ansættelseskontrakten havde ret til pension uanset om vedkommende var beskæftiget i LO til pensionsalderen eller ej. Den nuværende formand er dog omfattet af den gamle ordning med tilsagnspension, mens nye medlemmer af ledelsen får en pensionsindbetaling på 17 pct. Tabel 4 giver eksempler på tilsagnspensioner, hvor der er misforhold mellem pensionsydelse og den pension, der kan opnås ved almindelig pensionsopsparing. Der er vist hvor stor en årlig pensionsindbetaling en tilsvarende arbejdsmarkedspension vil kræve, og hvor meget indbetalinger udgør som andel af indkomsten som erhvervsaktiv. Det skal i den forbindelse nævnes, at indbetalingsprocenten for brede LO-grupper er på 12 pct., mens den udgør op til ca. 17 pct. for brede akademikergrupper. Tabel 4 Eksempler på tilsagnspensioner og krævede indbetalinger til almindelig pensionsordning, der giver pensionsudbetaling af tilsvarende størrelse Minister Departementschef Folketingsmedlem LOformand Kr Årsløn Årlig pension Krævet årlig pensionsindbetaling for tilsvarende udbetaling fra pensionsopsparing Indbetaling i pct. af løn 36 pct. 63 pct. 58 pct. 67 pct. Indbetalingsperiode 15 år 8 år 20 år 20 år Anm.: Der er forudsat en nominel rente på 4,75 pct., inflation på 1,8 pct. og vækst på 1,75 pct. Det forudsættes, at 25 pct. af pensionsindbetalingen går til omkostninger, herunder forsikringsdækning for børn og ægtefæller. Pensionsindbetalingen er før fradrag af AM-bidrag og inkl. omk. til forsikring mv. Pensionen forudsættes udbetalt over 15 år. Af andre bemærkelsesværdige tilsagnspensioner kan nævnes, at direktionen i Nationalbanken får en samlet løn på ca. 8,3 mio. kr., hvortil der er afsat 4,3 Side 19

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud

Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Analyserapport 2008:2 Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Jannik Andersen Jan

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013 Analyserapport utilstrækkelig pensionsopsparing 2015:5 Peter Foxman Christian Claudi Trolle Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og

Læs mere

ARBEJDE I EFTERLØNSALDEREN

ARBEJDE I EFTERLØNSALDEREN ARBEJDE I EFTERLØNSALDEREN Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. nr. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Side 1 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fleksibel efterløn 5 Analyser

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Orientering om Seniornedslag

Orientering om Seniornedslag Orientering om Seniornedslag Ulla Josta Rishøj 210147-1104 Opgjort pr. 26/06-12 Seniornedslaget gælder for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, som er i arbejde,

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 1. Baggrund

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere