Derfor skal livrenter ikke ind under kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing."

Transkript

1 Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter ikke ind under kr. s loftet Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Deskriptiv analyse Hvor mange personer og kroner bliver ramt af et fradragsloft? Hvor meget af indkomsten indbetales? Hvem indbetaler mere end kr. årligt på en pensionsordning? Estimationsresultater Årsager til de høje indbetalinger Loftets mulige konsekvenser for pensionssystemet Tilsagnspensioner og fradragsloft over indbetalinger Overordnede konsekvenser for den danske pensionsmodel Bilag 22 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Den 1. januar 2010 trådte en ny lov i kraft vedrørende fradrag for pensionsindbetalinger. Loven omfatter et årligt kroners-loft over fradrag for indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter. Loftet gælder først fra og med 2015 for selvstændigt erhvervsdrivende. 1 S og SF har i "Fair Løsning 2020" fremsat et forslag om loft på kr. over indbetalinger til alle pensionsordninger med løbende udbetaling. Det betyder, at også indbetalinger til pensionsordninger med livsvarig udbetaling foreslås inkluderet under fradragsloftet. S og SF anslår den varige økonomiske effekt af forslaget til 2,1 mia. kr., men der har været stor uenighed om provenuet mellem regeringen og S og SF i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget. Finansministeriet har påpeget, at S og SF overvurderer provenugevinsten, som ifølge Finansministeriet udgør 0,6 mia. kr. 2 Det er imidlertid ikke givet, at et fradragsloft over pensionsindbetalinger overhovedet vil give provenugevinst. Man må forvente, at folk vælger at placere en del af pensionsopsparingen i andre aktiver, hvis fradragsloftet indføres. Provenugevinst kræver, at opsparingen flyttes til aktiver, der beskattes højere end PAL-skatten på 15 pct. Hvis pensionsopsparingen i stedet helt eller delvist placeres i ejerbolig eller kunst, der beskattes lavere eller slet ikke, bliver provenugevinsten lavere eller vendes ligefrem til et provenutab, fordi man mister provenu fra PAL-skatten. I denne rapport analyseres konsekvenserne af S og SF's forslag. Der kræves dog en række forudsætninger for at kunne analysere konsekvenserne af forslaget. Det skyldes, at det senest tilgængelige datagrundlag på individniveau er fra 2009, og data inkluderer derfor ikke effekten af det nuværende loft over indskud på ratepensioner. Det skal understreges, at en analyse på baggrund af data, før effekten af det nuværende loft på ratepension er effektueret, er forbundet med en vis usikkerhed. Det forventes, at en stor del af de meget høje indbetalinger er forsvundet som konsekvens af fradragsloftet på indbetalinger til ratepension og finanskrisen. En del af de meget høje indbetalinger må antages at være begrundet i skattemæssige hensyn. Hvis det forudsættes, at folk, der bliver ramt af loftet over indbetalinger til ratepension, flytter de overskydende indbetalinger over til livrenter, kan det historiske datasæt benyttes til at analysere konsekvenserne ved at indføre et fradragsloft på indbetalinger til både ratepension og livrente. Det er ikke muligt i de foreliggende data at udsondre indbetalinger til typer af pensionsordninger, som er omfattet af særlige regler, såsom pensionsordninger for selvstændigt erhvervsdrivende, der afvikler egen virksomhed, pensionsordninger for sportsudøvere og lignende. Indbetalinger til disse typer af ordninger kan i gennemsnit være høje, og kan potentielt udgøre en betydelig andel af de meget høje indbetalinger. Som det fremgår af Tabel 1 nedenfor, har der historisk set været opdrift i de samlede pensionsindbetalinger over kr. 3 Det vil alt andet lige betyde 1 2 Jf. følgende notat: ddelelser/2010/09/bilag%201.ashx 3 Loftet på kr. gælder fra 2010 og tilbageskrives med satsreguleringen fra skattelovgivningen, hvorved loftet i et givet år modsvarer kr. i Side 4

6 en undervurdering af effekten af loftet, når der anvendes historiske data til at analysere fremtidige potentielle konsekvenser. På den anden side er det ikke givet, at alle indbetalingerne over loftet på ratepension bliver overflyttet til livrenter. Det vil alt andet lige betyde en overvurdering af konsekvenserne ved S og SF's forslag. I denne rapport vises, at provenuet fra loftet kan blive væsentligt lavere end i S og SF's økonomiske plan, og at det ligefrem kan give underskud for de offentlige finanser at en stor del af dem, som indbetaler over loftet som erhvervsaktive, betaler topskat som pensionister, og for de resterende kan de høje indbetalinger begrundes ud fra et hensyn til at sikre et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionist, idet de har lav dækningsgrad at indførelse af loftet vil kræve, at tilsagnspensioner inddrages under loftet. I modsat fald vil tilsagnspensioner blive et oplagt alternativ for højtlønnede personer, der ellers ville blive omfattet af loftet at indførelse af loftet bliver en trussel for pensionsopsparingen på arbejdsmarkedet og hermed det danske pensionssystem, fordi højtlønnede grupper pga. loftet vil presse på for at få individuelt fastsatte indbetalingsprocenter at loftet kan føre til reduktion af indskud på livrenter. Livrenter sikrer livslang forsørgelse af den forsikrede, og hermed også livslang aflastning af de offentlige finanser at indførelse af loftet vil presse solidariteten i pensionssystemet, fordi højtlønnede grupper med godt helbred vil forlade pensionsordninger pga. loftet med dyrere forsikringer for de tilbageværende til følge at omkring personer indbetalte mere end loftet på fradragsberettigede pensionsordninger med løbende udbetaling i 2009 at de personer tilsammen indbetalte godt 20 mia. kr. af de samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger på ordninger med løbende udbetaling på godt 100 mia. kr. i 2009 at personer med indbetalinger over loftet har en høj pensionsindbetalingsprocent at store pensionsindbetalinger typisk ses hos ældre, selvstændige og personer med en lang videregående uddannelse Rapporten er disponeret som følger. Afsnit 2 er et deskriptivt afsnit, der søger at definere de typiske personer med høje indbetalinger til pensionsordninger. I afsnit 3 præsenteres resultaterne fra en simpel økonometrisk analyse. Denne analyse udføres for at kunne belyse hvilke specifikke faktorer, der har betydning for størrelsen af pensionsindbetalingerne. Mulige årsager til høje indbetalinger gives i afsnit 4. De forventede fremtidige konsekvenser ved at indføre loftet er diskuteret i afsnit 5. Side 5

7 2. Deskriptiv analyse I den deskriptive analyse er alle indbetalinger til ordninger med løbende udbetaling inkluderet under fradragsloftet. Det vil sige, der medtages både indbetalinger til livrenter og ratepensioner, uanset om det er til privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede ordninger. Indbetalinger til ATP og, i de relevante år, SP er ikke medtaget i analysen, da de er undtaget fra loftet. Rapporten bygger på data fra Danmarks Statistik. Fra en fuldtælling af befolkningen i perioden udvælges alle personer med indbetalinger til pensionsordninger, der overstiger 500 kr. Derved frasorteres personer, der ikke indbetaler et minimumsbeløb til pension. Dette er gjort for at sammenligne en mere homogen gruppe Hvor mange personer og kroner bliver ramt af et fradragsloft? Tabel 1 angiver antallet af personer, som har indbetalt mere end loftet i et givent år på pensionsordninger med løbende udbetaling. Antallet af personer, der ligger over loftet i et givent år, har været stigende i perioden 1999 til Således var der godt 3 gange så mange personer med indbetalinger over loftet i 2009 end i Yderligere viser Tabel 1 de samlede indbetalinger over loftet i et givent år. I 2009 blev der indbetalt til sammen godt 20 mia. kr. over loftet. Sammenlignet med de samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger til ordninger med løbende udbetaling, som i 2009 udgjorde 100,3 mia. kr., er det en betragtelig sum, der indbetales over loftet. Tabel 1 Antal personer med indbetalinger over loftet og de samlede indbetalinger over loftet Samlede indbetalinger Antal personer over loftet, mia. kr , , , , , , , , , , ,2 Anm.: Loftet på kr. er gjort gældende i 2010 og er tilbageskrevet med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen i de viste år. Hvis S og SF's forslag bliver indført, betyder det, at omkring personer og i omegnen af 20 mia. kr. i pensionsopsparing vil blive berørt. Dette vil dog formentlig være en øvre grænse for den effekt, der kan opnås ved at indføre et loft på skattefradrag for pensionsindbetalinger. Man kan argumentere for, at folk kan vælge at omfordele deres pensionsindbetalinger over flere år, hvis et samlet loft bliver indført. Således at dem, som kun i enkelte år indbetaler over loftet, i stedet fordeler indbetalingerne ud over flere år, hvorved de undgår at ramme loftet. Side 6

8 I perioden indbetalte personer over loftet ét år, indbetalte over loftet i to år og indbetalte over loftet i alle 3 år. Hvis disse personer i stedet havde fordelt deres indbetalinger ligeligt over de 3 år, vil de samlede indbetalinger over loftet falde med mellem pct. i forhold til de faktiske indbetalinger over loftet afhængigt af hvilket år, der sammenlignes med. Trods omfordeling udgør indbetalingerne over loftet således stadig en betydelig sum Hvor meget af indkomsten indbetales? I Figur 1 og Figur 2 ses pensionsindbetalingsprocenten 4 for henholdsvis hele populationen og for de personer, der har indbetalinger over loftet i I den samlede population indbetaler godt 50 pct. af personerne under 10 pct. af indkomsten til pensionsordninger med løbende udbetalinger. Kigger man i stedet på personerne med indbetalinger over loftet, er det kun 2 pct., der indbetaler under 10 pct. af deres indkomst til pensionsordninger med løbende udbetaling. På den anden side har mere end halvdelen af personerne med indbetalinger over loftet en indbetalingsprocent på over 25, hvorimod kun omkring 5 pct. af den samlede population har en indbetalingsprocent på over 25 i På baggrund af Figur 1 og Figur 2 kan det konkluderes, at der er stor forskel i pensionsindbetalingsprocenten for hele populationen og for gruppen af personer, der indbetaler over loftet. Figur 1 Pensionsindbetalingsprocenten, hele populationen, ,5 1,5 3,7 7, procent procent 32,5 52, procent procent procent >30 procent Anm.: Omfatter alle personer med mindst 500 kr. i pensionsindbetaling. Personer med negativ eller 0 i korrigeret bruttoindkomst er ikke medtaget. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. 4 Pensionsindbetalingsprocenten er defineret i boks 2 i bilag. 5 Loftet på kr. i 2010 er tilbageskrevet med satsreguleringen fra skattelovgivningen, men da der ikke er foretaget satsregulering mellem 2009 og 2010, er loftet ligeledes kr. i Side 7

9 Figur 2 Pensionsindbetalingsprocenten, personer med indbetalinger over loftet, ,6 2,0 44,8 14,3 15, procent procent procent procent procent >30 procent 14,3 Anm.: Personer med negativ eller 0 i korrigeret bruttoindkomst er ikke medtaget. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. I Figur 3 er vist, hvordan personer med indbetalinger over loftet i 2009 er fordelt efter, hvor meget pensionsindtalingerne udgør i procent af indkomsten. Figuren viser, at godt halvdelen af personerne har en pensionsindbetalingsprocent på under 30. Omvendt betyder det, at knap halvdelen har en indbetalingsprocent på over 30 pct. Ligeledes viser Figur 3 fordelingen af indbetalinger over loftet efter pensionsindbetalingsprocenten. Det fremgår, at personer med en indbetalingsprocent på over 30 indbetaler mere end 80 pct. af de samlede indbetalinger over loftet. Det vil sige, at personer med en indbetalingsprocent på over 30 udgør halvdelen af alle personer med indbetalinger over loftet, men står for 4/5 af indbetalingerne. Side 8

10 Figur 3 Pensionsindbetalingsprocenten fordelt efter antal personer og pensionsindbetalingernes størrelse, 2009 Pct >=100 95< <-95 85<-90 80<-85 75<-80 70<-75 65<-70 60<-65 55<-60 50<-55 45<-50 40<-45 35<-40 30<-35 25<-30 20<-25 15<-20 10<-15 5<-10 0<-5 Pensionsindbetalingspct. Fordelt efter antal personer Fordelt efter indbetalingernes størrelse Anm.: Omfatter alle personer med mindst 500 kr. i pensionsindbetaling. Personer med negativ værdi eller 0 i korrigeret bruttoindkomst er ikke medtaget. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Figur 4 viser den gennemsnitlige pensionsindbetaling, når populationen sorteres efter størrelsen af deres årlige indbetaling og inddeles i percentiler. Af figuren kan for eksempel aflæses, at ca. 93 pct. indbetalte mindre end loftet i 2009, og tilsvarende omkring 7 pct. indbetalte over loftet. Det ses af figuren, at de gennemsnitlige indbetalinger stiger stejlt for de højeste percentiler. Den 99. percentil har gennemsnitlige indbetalinger på godt kr., hvorimod den 100. percentil har gennemsnitlige indbetalinger på omkring kr. Side 9

11 Figur 4 Gennemsnitlig pensionsindbetaling til ordninger med løbende udbetaling fordelt efter percentiler, kr Gennemsnitlige indbetalinger Loftet 2009 Pct. Anm.: Omfatter alle personer med mindst 500 kr. i pensionsindbetaling. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen Hvem indbetaler mere end kr. årligt på en pensionsordning? Tabel 2 viser andelen af personer med indbetalinger over loftet i 2009 i forhold til det samlede antal personer med positive indbetalinger inden for udvalgte karakteristika. Det samlede antal personer med indbetalinger over loftet i 2009 udgør 6,9 pct. af gruppen af årige med positive indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling. Hvis andelen for et bestemt karakteristikum i tabellen udgør mere end 6,9 pct., er der således tale om overrepræsentation. Specielt personer med en lang videregående uddannelse og selvstændige er overrepræsenteret blandt personer med indbetalinger over loftet i Henholdsvis 26,3 pct. og 17,3 pct. af disse to grupper har indbetalinger over loftet. De ældre aldersgrupper er ligeledes overrepræsenteret blandt personer med høje indbetalinger. Blandt de årige indbetalte 14,2 pct. over loftet. Selvstændige har typisk en større variation i bruttoindkomsten, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor selvstændige er overrepræsenteret blandt personer med høje indbetalinger. Personer med lang videregående uddannelse vil alt andet lige have relativt høje indkomster og dermed høje indbetalinger. Medianen for pensionsindbetalingsprocenten blandt personer med indbetalinger over loftet i 2009 vises i Tabel 2 for forskellige karakteristika. Medianen angiver i denne sammenhæng den midterste pensionsindbetalingsprocent i en given gruppe. Blandt alle personer med indbetalinger over loftet i 2009 er medianen for pensionsindbetalingsprocenten 27. Indenfor de udvalgte karakteristika findes den højeste medianværdi for pensionsindbetalingsprocenten for de årige. Side 10

12 Overrepræsentationen af højt uddannede kan blandt andet forklares med en højere indkomst, idet medianen for indbetalingsprocenten i denne gruppe er den laveste blandt de forskellige uddannelsesgrupper. Tabel 2 Karakteristik af personer med indbetalinger over loftet ( årige), 2009 Andel med indbetalinger over grænse Pensionsindbetalingspct. for dem over loftet Pct. af populationen Median I alt 6,9 27 Grundskole 2,1 30 Gymnasiale uddannelser 5,4 26 Faglært 4,3 29 KVU 7,1 29 MVU 8,4 27 LVU 26,3 25 Selvstændige 17,3 33 Lønmodtagere 7,0 27 Mænd 10,0 27 Kvinder 3, årige 0, årige 4, årige 7, årige 8, årige 10, årige 11, årige 14,2 35 Anm.: Personer mellem 18 og 64 år med indbetalinger til livrenter og ratepensioner i privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der overstiger 500 kr., udgør den totale population. Medianen for pensionsindbetalingsprocenten er beregnet for personer med en indbetalingsprocent, der ligger i intervallet Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Figur 5 viser de gennemsnitlige indbetalinger i 2009 til ordninger med løbende udbetaling fordelt på alder og køn. De gennemsnitlige indbetalinger er stigende i alderen for både mænd og kvinder. Mænds gennemsnitlige indbetalinger ligger over kvindernes, og differencen stiger med alderen. De store pensionsindbetalinger ses typisk hos ældre personer og især mænd. De høje indbetalinger kan velbegrundes af hensyn til at sikre et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionist, som man formentlig bliver mere bevidst om, jo tættere på pensionsalderen man kommer. Samtidig har man i det typiske livsforløb også den højeste bruttoindkomst i aldrene op mod tilbagetrækning, sammenfaldende med at huslån og eventuelle studielån er nedbragt. Det giver større råderum i privatøkonomien. Disse forhold understøttes også af Tabel 2, hvor de højeste medianer for indbetalingsprocenten ses i de højere aldersgrupper. Forskel i lønindkomst mellem mænd og kvinder er formentlig den afgørende forklaring på forskellen i indbetalingerne mellem mænd og kvinder. Side 11

13 Figur 5 Gennemsnitlige indbetalinger til ordninger med løbende udbetalinger, fordelt på køn og alder, 2009 kr Mænd Kvinder Alder Anm.: Personer med udbetalinger fra kapitalpension er fjernet fra populationen, da det puster indbetalinger til ordninger med løbende udbetalinger op for de årige. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Den deskriptive analyse viser, at de typiske personer med høje indbetalinger er ældre mænd, selvstændige og personer med lang videregående uddannelse. Den økonometriske analyse i det følgende afsnit undersøger, om de enkelte karakteristika også er betydningsfulde, når der kontrolleres for de øvrige karakteristika. 3. Estimationsresultater Ud fra den deskriptive analyse er det ikke muligt at identificere den selvstændige betydning af de enkelte karakteristika. For eksempel vil uddannelse og stilling formentlig være korrelerede, hvorfor man ikke entydigt kan sige, hvilke faktorer der har betydning for størrelsen af pensionsindbetalingerne. I dette afsnit estimeres en simpel logit regression for at tage højde for samvariationen. Formålet er at undersøge, hvilke personkarakteristika, der forøger/formindsker sandsynligheden for at indbetale over loftet. Dette afsnit estimerer sammenhængen mellem sandsynligheden for at indbetale over loftet og udvalgte personkarakteristika, som ud fra den deskriptive analyse forventes at have betydning. Side 12

14 Boks 1 Økonometrisk model Til at estimere sandsynligheden for, at person i indbetaler mere end kr. årligt på pensionsordninger med løbende udbetaling, anvendes en binær valgmodel, idet den forklarende variabel er en binær variabel: y i = 1 hvis personen indbetaler over loftet y i = 0 hvis personen ikke indbetaler over loftet Ved at bruge en binær valgmodel, som er designet til at modellere en binær forklarende variabel, kan sandsynligheden for at y i = 1, givet de forklarende variable, findes. Sandsynligheden for, at person i indbetaler over loftet, kan beskrives ved følgende model: P y 1 x F x β hvor F x β er en given funktion, som kun antager værdier mellem 0 og 1. x er en vektor, som indeholder de forklarende variable, såsom køn, alder uddannelse osv. F x β antages typisk at følge enten normalfordelingen, hvilket resulterer i en probit model, eller den logistiske fordeling, hvilket resulterer i en logit model. I denne rapport anvendes logit modellen. Estimaterne fra logit modellen siger hovedsageligt noget om, i hvilken retning en given forklarende variabel påvirker sandsynligheden for, at personen indbetaler over loftet (dvs. y i = 1). For at kunne fortolke resultaterne udregnes de marginale effekter. I den valgte estimationsmodel indgår alle variable som indikatorvariable, hvorved de marginale effekter skal tolkes i forhold til en specificeret referenceperson. Med udgangspunkt i referencepersonens sandsynlighed angiver de marginale effekter mersandsynligheden for tilmelding ved ændring i et enkelt af referencepersonens karakteristika. Referencepersonen er defineret ud fra specifikke karakteristika af alle forklarende variable. Det kunne for eksempel være, at det er en kvinde. Den marginale effekt ved variablen mand kan således fortolkes som ændringen i sandsynligheden for at tilmelde sig ordningen givet, at personen er en mand frem for en kvinde og at alle andre karakteristika er de samme. I logit regressionen estimeres sandsynligheden for at indbetale over kr. for den enkelte person i forhold til sandsynligheden for en udvalgt referenceperson. Referencepersonen er defineret ved at være en gift kvinde, mellem år, med en mellemlang videregående uddannelse, ansat i det offentlige, lønmodtager på mellemniveau og ejer af bolig. I Tabel 3 ses de marginale effekter estimeret på baggrund af populationen af årige med positive indbetalinger til pension i De marginale effekter fortolkes som ændringen i sandsynligheden for at indbetale over kr., givet at referencepersonen ændrer et specifikt karakteristikum. Side 13

15 Tabel 3 Marginale effekter i logistisk regression Sandsynlighed for referenceperson indbetaler over kr.: Koefficient ----pct---- 1,16 t-værdi Aldersgrupper: ,95-65, ,30 54, ,20 66, ,40 75, ,70 79, ,90 71,12 Køn: Mand 1,40 62,23 Familietype: Enlig -0,07-7,12 Uddannelse: Grundskole -0,80-65,68 Gymnasial uddannelse -0,01-1,04 Faglært -0,60-56,70 KVU -0,40-29,67 LVU 2,20 65,92 Socioøkonomisk status: Selvstændig 1,70 45,13 Topleder 3,40 60,55 Lønmodtager på højeste niveau 0,80 46,64 Lønmodtager på grundniveau -0,80-66,72 Andre lønmodtagere -0,20-18,47 Uden for arbejdsstyrken -0,90-58,71 Andre 0,40 6,15 Boligtype: Lejer -0,70-64,40 Branche: Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,50 12,55 Industri, råstoffer og forsyning 2,00 55,97 Bygge og anlæg 2,20 40,63 Handel og transport mv. 2,80 61,80 Information og kommunikation 3,20 52,24 Finansiering og forsikring 9,20 70,31 Ejendomshandel og udlejning 2,00 24,21 Erhvervsservice 1,60 50,28 Kultur, fritid og anden service 0,60 18,37 Uoplyst aktivitet 0,40 13,18 Antal observationer Anm.: Fed skrift indikerer, at ændringen er signifikant på 1 pct. niveau. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Referencepersonens sandsynlighed for at indbetale over kr. er estimeret til 1,16 pct. Ud fra tabellen kan man aflæse, hvad der sker med sandsynligheden givet et karakteristikum ændres i forhold til referencepersonen og alle andre karakteristika holdes uændret. F.eks. stiger sandsynligheden med 1,4 pct. point, hvis referencepersonen i stedet er en mand. Det betyder, at sandsynligheden bliver mere end fordoblet, hvis man er en mand. Af Tabel 3 ses, at stort set alle inkluderede forklarende variable er signifikante, dvs. de alle bidrager til at forklare sandsynligheden for, at man indbetaler mere end kr. årligt på pensionsordninger med løbende udbetaling. Jo ældre Side 14

16 man er, desto større er sandsynligheden for, at man har høje indbetalinger. Om man er gift eller er enlig har knap så stor betydning. Personer med lang videregående uddannelse har størst sandsynlighed for at indbetale over loftet alt andet lige. Ud fra den socioøkonomiske status ses, at selvstændige og topledere isoleret set har størst sandsynlighed. Hvis man ejer sin bolig, er der også større sandsynlighed for at ramme loftet end, hvis man lejer. Resultaterne fra den økonometriske analyse leder frem til den samme konklusion som den deskriptive analyse om, hvilke karakteristika der har betydning for, om man har høje indbetalinger. Mange af disse karakteristika findes hos personer, der har høj indkomst. 4. Årsager til de høje indbetalinger Spørgsmålet er, om de høje indbetalinger afspejler skatteplanlægning eller ønske om at sikre en passende dækningsgrad som pensionist. Argumenterne for skatteplanlægning tager afsæt i, at folk udnytter, at skatten som pensionist kan være lavere end fradragsværdien af pensionsindbetalingen. Eksempelvis, hvis man betaler topskat som erhvervsaktiv, men undgår topskatten ved udbetalingen af pensionen. Omvendt kan de høje indbetalinger blot afspejle sund fornuft, idet personer med høj, løbende indkomst eller svingende indkomst forsøger at sikre sig en rimelig dækningsgrad 6 som pensionist. Det kan også være personer, der er kommet for sent i gang med pensionsopsparingen og derfor har høje indbetalinger for at opnå en passende dækningsgrad. For at belyse dette nærmere udvælges en årgang, for hvilken der eksisterer information både om den erhvervsaktive alder og pensionsalderen. Der udvælges personer, som blev 57 år i 1999, indbetalte over loftet i 1999 og som minimum har indbetalt over loftet 3 gange i perioden Derudover skal de modtage folkepensionens grundbeløb i 2009 som 67-årige. 57 pct. af denne gruppe betaler topskat som pensionist i Disse personer har dermed ikke undgået topskat ved at foretage store indbetalinger på pensionsordningen som erhvervsaktive. Mulige årsager til høje indbetalinger for de personer, som ikke betaler topskat som pensionister, undersøges ved at sammenligne gruppen med dem, som betaler topskat, samt den øvrige population af personer, der var 57 år i 1999, på udvalgte karakteristika. Figur 6 viser uddannelsesfordelingen inden for hver af de tre grupper. For gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionister, kan man se af figuren, at knap 14 pct. af dem har en grundskoleuddannelse og 41 pct. er faglærte. Andelene med mellemlang videregående og lang videregående uddannelse er hhv. 23 pct. og 16 pct. Figuren viser således, at langt størstedelen af denne gruppe er faglærte. Gruppen af personer, som betaler topskat som pensionister, er i højere grad mere veluddannede. Her kan aflæses af figuren, at 28 pct. har en lang videregående uddannelse. Sammenligner man med den øvrige population af 57-årige i 1999, er uddannelsesniveauet en anelse højere blandt gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionist, dog er andelen af faglærte på samme niveau. 6 Nettodækningsgraden er defineret i boks 2 i bilag. Side 15

17 De faglærte er hovedsageligt ansat i brancher, som kun har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning siden starten af 1990'erne. Det vil alt andet lige betyde, at denne gruppe kan være nødsaget til at foretage store indbetalinger i årerne op til pensionering for at opnå en passende dækningsgrad. Figur 6 Uddannelsesfordeling blandt de 57-årige i 1999 Pct Grundskole Gym. udd. Faglært KVU MVU LVU Over loftet min.3 gange, ej topskat som pensionist Over loftet min.3 gange, topskat som pensionist Øvrig population Anm.: De 57-årige i 1999 er inddelt i 3 grupper. 1) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som ikke betaler topskat som pensionister. 2) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som betaler topskat som pensionister. 3) De øvrige 57-årige i Uddannelsesfordelingen er baseret på personernes uddannelse som 57-årige. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. En relativ stor andel af personerne er selvstændige eller har indkomst fra selvstændig virksomhed, jf. Figur 7. Figuren viser, at inden for gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionister, var 38 pct. selvstændige og 62 pct. lønmodtagere som erhvervsaktive i Sammenligner man med den øvrige population, er der næsten dobbelt så mange selvstændige blandt gruppen af personer, der ikke betaler topskat som pensionister. Selvstændige har ofte en særdeles svingende indkomst over årerne. Dette indebærer, at selvstændige i nogle år er nødsaget til at foretage relativt store indbetalinger til pensionsordningerne for at kompensere for manglende eller begrænset indbetalinger i andre år. Side 16

18 Figur 7 Ansættelsesforhold blandt de 57-årige i 1999 Pct Selvstændige Lønmodtagere Over loftet min.3 gange, ej topskat som pensionist Over loftet min.3 gange, topskat som pensionist Øvrig population Anm.: De 57-årige i 1999 er inddelt i 3 grupper. 1) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som ikke betaler topskat som pensionister. 2) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som betaler topskat som pensionister. 3) De øvrige 57-årige i Ansættelsesforhold er baseret på personernes socioøkonomiske status som 57-årige. Personer med indtægter fra selvstændig virksomhed er medtaget som selvstændige. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Figur 8 viser nettodækningsgraderne for de tre grupper beregnet ved at sammenholde indkomsten som pensionist med den gennemsnitlige indkomst i den erhvervsaktive alder som årig. Den gennemsnitlige dækningsgrad er 73 pct. for gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionist. Denne dækningsgrad er lavere end dækningsgraderne for både dem, som betaler topskat, og den øvrige population, som er hhv. 94 og 79 i gennemsnit. Den relativt lave dækningsgrad understøtter ræsonnementet om, at dem, som ikke betaler topskat som pensionist, har høje indbetalinger for at opnå en passende pensionsformue, da de er kommet sent i gang med opsparingen. Side 17

19 Figur 8 Nettodækningsgrad Pct Over loftet min.3 gange, ej topskat som pensionist Øvrig population Over loftet min.3 gange, topskat som pensionist Anm.: De 57-årige i 1999 er inddelt i 3 grupper. 1) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som ikke betaler topskat som pensionister. 2) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som betaler topskat som pensionister. 3) De øvrige 57-årige i Nettodækningsgraden er den disponible indkomst ved 67-årsalderen sat i forhold til den gennemsnitlige disponible indkomst ved årsalderen. Det skal bemærkes, at resultaterne er stort set uændret, hvis den disponible indkomst ved 67-årsalderen i stedet sættes i forhold til den disponible indkomst ved 59-årsalderen. Da indkomsterne stammer fra forskellig år, er alle indkomster omskrevet til 2009-priser vha. satsreguleringen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Det vil sige, at de høje indbetalinger for personerne, som ikke betaler topskat som pensionister, kan forklares ved indhentning af pensionsefterslæb, som skal sikre et rimelig forsørgelsesgrundlag som pensionist. 5. Loftets mulige konsekvenser for pensionssystemet 5.1. Tilsagnspensioner og fradragsloft over indbetalinger Tilsagnspensioner udgør et særskilt problem i forbindelse med et eventuelt loft over indbetalinger til pensionsordninger. Udbetalingerne fra tilsagnspensionerne kan være høje og vil for nogle ordningers vedkommende kræve årlige indbetalinger på langt over kr., hvis der skulle opnås en lignende pensionsydelse med en traditionel opsparingsbaseret pension. Hvis man ønsker at indføre et generelt fradragsloft over indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling, er det nødvendigt at inddrage tilsagnspensioner under loftet. I modsat fald vil tilsagnspensioner blive et oplagt alternativ for højtlønnede personer, der ellers ville blive omfattet af loftet. I tilsagnsordninger er man sikret en pensionsydelse af en vis størrelse, der typisk afhænger af slutløn og anciennitet. Der indbetales ikke noget pensionsbidrag løbende, men arbejdsgiveren har typisk pligt til at afdække pensionsforpligtigelsen i en pensionskasse eller lignende. Det gælder dog ikke for tilsagnspensioner til direktører og lignende. Side 18

20 De mest udbredte tilsagnspensioner i Danmark er tjenestemandspensioner, der typisk omfatter politimænd, soldater og andre offentligt ansatte med mellemindkomster, men omfatter også højtlønnede chefgrupper. For størsteparten af tilsagnspensionerne er der ikke misforhold mellem den pension, der kan opnås og en tilsvarende pensionsudbetaling fra en arbejdsmarkedspension for lignende faggrupper. Der er dog specielle grupper af tilsagnspensioner, hvor der åbenlyst ikke er sammenhæng mellem tilsagnspensionen og den pension, der kunne opnås ved almindelig pensionsopsparing. Det gælder for eksempel for folketingspolitikere og ministre, der får tilsagnspensioner, der i visse tilfælde er meget høje set i forhold til optjeningsperioden. I LO har man også givet tilsagnspensioner til ledelsen på optil 2/3 af slutlønnen en praksis man dog har forladt i 2003 efter en sag med en næstformand, der sagde op som relativt ung, men i henhold til ansættelseskontrakten havde ret til pension uanset om vedkommende var beskæftiget i LO til pensionsalderen eller ej. Den nuværende formand er dog omfattet af den gamle ordning med tilsagnspension, mens nye medlemmer af ledelsen får en pensionsindbetaling på 17 pct. Tabel 4 giver eksempler på tilsagnspensioner, hvor der er misforhold mellem pensionsydelse og den pension, der kan opnås ved almindelig pensionsopsparing. Der er vist hvor stor en årlig pensionsindbetaling en tilsvarende arbejdsmarkedspension vil kræve, og hvor meget indbetalinger udgør som andel af indkomsten som erhvervsaktiv. Det skal i den forbindelse nævnes, at indbetalingsprocenten for brede LO-grupper er på 12 pct., mens den udgør op til ca. 17 pct. for brede akademikergrupper. Tabel 4 Eksempler på tilsagnspensioner og krævede indbetalinger til almindelig pensionsordning, der giver pensionsudbetaling af tilsvarende størrelse Minister Departementschef Folketingsmedlem LOformand Kr Årsløn Årlig pension Krævet årlig pensionsindbetaling for tilsvarende udbetaling fra pensionsopsparing Indbetaling i pct. af løn 36 pct. 63 pct. 58 pct. 67 pct. Indbetalingsperiode 15 år 8 år 20 år 20 år Anm.: Der er forudsat en nominel rente på 4,75 pct., inflation på 1,8 pct. og vækst på 1,75 pct. Det forudsættes, at 25 pct. af pensionsindbetalingen går til omkostninger, herunder forsikringsdækning for børn og ægtefæller. Pensionsindbetalingen er før fradrag af AM-bidrag og inkl. omk. til forsikring mv. Pensionen forudsættes udbetalt over 15 år. Af andre bemærkelsesværdige tilsagnspensioner kan nævnes, at direktionen i Nationalbanken får en samlet løn på ca. 8,3 mio. kr., hvortil der er afsat 4,3 Side 19

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud

Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Analyserapport 2008:2 Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Jannik Andersen Jan

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester 1 HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut HD Finansiel rådgivning, 8 Semester Presset på det fremtidige pensionssystem. En analyse af pension i fremtiden. Forfatter : Jacob Modigh Vejleder: Torben Henning

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger

Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Bo Bilde /Peter Linde Danmarks Statistik Interviewservice Telefon 3917

Læs mere

Uforsikrede restgrupper

Uforsikrede restgrupper MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Anna Elisabeth M. Jakobsen Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28 PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar 19.09.2013 Vi har modtaget Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner INDKOMSTER 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Udgivet af Danmarks Statistik August 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris: 160,00 kr. inkl.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere