Derfor skal livrenter ikke ind under kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Transkript

1 Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter ikke ind under kr. s loftet Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Deskriptiv analyse Hvor mange personer og kroner bliver ramt af et fradragsloft? Hvor meget af indkomsten indbetales? Hvem indbetaler mere end kr. årligt på en pensionsordning? Estimationsresultater Årsager til de høje indbetalinger Loftets mulige konsekvenser for pensionssystemet Tilsagnspensioner og fradragsloft over indbetalinger Overordnede konsekvenser for den danske pensionsmodel Bilag 22 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Den 1. januar 2010 trådte en ny lov i kraft vedrørende fradrag for pensionsindbetalinger. Loven omfatter et årligt kroners-loft over fradrag for indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter. Loftet gælder først fra og med 2015 for selvstændigt erhvervsdrivende. 1 S og SF har i "Fair Løsning 2020" fremsat et forslag om loft på kr. over indbetalinger til alle pensionsordninger med løbende udbetaling. Det betyder, at også indbetalinger til pensionsordninger med livsvarig udbetaling foreslås inkluderet under fradragsloftet. S og SF anslår den varige økonomiske effekt af forslaget til 2,1 mia. kr., men der har været stor uenighed om provenuet mellem regeringen og S og SF i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget. Finansministeriet har påpeget, at S og SF overvurderer provenugevinsten, som ifølge Finansministeriet udgør 0,6 mia. kr. 2 Det er imidlertid ikke givet, at et fradragsloft over pensionsindbetalinger overhovedet vil give provenugevinst. Man må forvente, at folk vælger at placere en del af pensionsopsparingen i andre aktiver, hvis fradragsloftet indføres. Provenugevinst kræver, at opsparingen flyttes til aktiver, der beskattes højere end PAL-skatten på 15 pct. Hvis pensionsopsparingen i stedet helt eller delvist placeres i ejerbolig eller kunst, der beskattes lavere eller slet ikke, bliver provenugevinsten lavere eller vendes ligefrem til et provenutab, fordi man mister provenu fra PAL-skatten. I denne rapport analyseres konsekvenserne af S og SF's forslag. Der kræves dog en række forudsætninger for at kunne analysere konsekvenserne af forslaget. Det skyldes, at det senest tilgængelige datagrundlag på individniveau er fra 2009, og data inkluderer derfor ikke effekten af det nuværende loft over indskud på ratepensioner. Det skal understreges, at en analyse på baggrund af data, før effekten af det nuværende loft på ratepension er effektueret, er forbundet med en vis usikkerhed. Det forventes, at en stor del af de meget høje indbetalinger er forsvundet som konsekvens af fradragsloftet på indbetalinger til ratepension og finanskrisen. En del af de meget høje indbetalinger må antages at være begrundet i skattemæssige hensyn. Hvis det forudsættes, at folk, der bliver ramt af loftet over indbetalinger til ratepension, flytter de overskydende indbetalinger over til livrenter, kan det historiske datasæt benyttes til at analysere konsekvenserne ved at indføre et fradragsloft på indbetalinger til både ratepension og livrente. Det er ikke muligt i de foreliggende data at udsondre indbetalinger til typer af pensionsordninger, som er omfattet af særlige regler, såsom pensionsordninger for selvstændigt erhvervsdrivende, der afvikler egen virksomhed, pensionsordninger for sportsudøvere og lignende. Indbetalinger til disse typer af ordninger kan i gennemsnit være høje, og kan potentielt udgøre en betydelig andel af de meget høje indbetalinger. Som det fremgår af Tabel 1 nedenfor, har der historisk set været opdrift i de samlede pensionsindbetalinger over kr. 3 Det vil alt andet lige betyde Jf. følgende notat: ddelelser/2010/09/bilag%201.ashx 3 Loftet på kr. gælder fra 2010 og tilbageskrives med satsreguleringen fra skattelovgivningen, hvorved loftet i et givet år modsvarer kr. i Side 4

6 en undervurdering af effekten af loftet, når der anvendes historiske data til at analysere fremtidige potentielle konsekvenser. På den anden side er det ikke givet, at alle indbetalingerne over loftet på ratepension bliver overflyttet til livrenter. Det vil alt andet lige betyde en overvurdering af konsekvenserne ved S og SF's forslag. I denne rapport vises, at provenuet fra loftet kan blive væsentligt lavere end i S og SF's økonomiske plan, og at det ligefrem kan give underskud for de offentlige finanser at en stor del af dem, som indbetaler over loftet som erhvervsaktive, betaler topskat som pensionister, og for de resterende kan de høje indbetalinger begrundes ud fra et hensyn til at sikre et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionist, idet de har lav dækningsgrad at indførelse af loftet vil kræve, at tilsagnspensioner inddrages under loftet. I modsat fald vil tilsagnspensioner blive et oplagt alternativ for højtlønnede personer, der ellers ville blive omfattet af loftet at indførelse af loftet bliver en trussel for pensionsopsparingen på arbejdsmarkedet og hermed det danske pensionssystem, fordi højtlønnede grupper pga. loftet vil presse på for at få individuelt fastsatte indbetalingsprocenter at loftet kan føre til reduktion af indskud på livrenter. Livrenter sikrer livslang forsørgelse af den forsikrede, og hermed også livslang aflastning af de offentlige finanser at indførelse af loftet vil presse solidariteten i pensionssystemet, fordi højtlønnede grupper med godt helbred vil forlade pensionsordninger pga. loftet med dyrere forsikringer for de tilbageværende til følge at omkring personer indbetalte mere end loftet på fradragsberettigede pensionsordninger med løbende udbetaling i 2009 at de personer tilsammen indbetalte godt 20 mia. kr. af de samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger på ordninger med løbende udbetaling på godt 100 mia. kr. i 2009 at personer med indbetalinger over loftet har en høj pensionsindbetalingsprocent at store pensionsindbetalinger typisk ses hos ældre, selvstændige og personer med en lang videregående uddannelse Rapporten er disponeret som følger. Afsnit 2 er et deskriptivt afsnit, der søger at definere de typiske personer med høje indbetalinger til pensionsordninger. I afsnit 3 præsenteres resultaterne fra en simpel økonometrisk analyse. Denne analyse udføres for at kunne belyse hvilke specifikke faktorer, der har betydning for størrelsen af pensionsindbetalingerne. Mulige årsager til høje indbetalinger gives i afsnit 4. De forventede fremtidige konsekvenser ved at indføre loftet er diskuteret i afsnit 5. Side 5

7 2. Deskriptiv analyse I den deskriptive analyse er alle indbetalinger til ordninger med løbende udbetaling inkluderet under fradragsloftet. Det vil sige, der medtages både indbetalinger til livrenter og ratepensioner, uanset om det er til privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede ordninger. Indbetalinger til ATP og, i de relevante år, SP er ikke medtaget i analysen, da de er undtaget fra loftet. Rapporten bygger på data fra Danmarks Statistik. Fra en fuldtælling af befolkningen i perioden udvælges alle personer med indbetalinger til pensionsordninger, der overstiger 500 kr. Derved frasorteres personer, der ikke indbetaler et minimumsbeløb til pension. Dette er gjort for at sammenligne en mere homogen gruppe Hvor mange personer og kroner bliver ramt af et fradragsloft? Tabel 1 angiver antallet af personer, som har indbetalt mere end loftet i et givent år på pensionsordninger med løbende udbetaling. Antallet af personer, der ligger over loftet i et givent år, har været stigende i perioden 1999 til Således var der godt 3 gange så mange personer med indbetalinger over loftet i 2009 end i Yderligere viser Tabel 1 de samlede indbetalinger over loftet i et givent år. I 2009 blev der indbetalt til sammen godt 20 mia. kr. over loftet. Sammenlignet med de samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger til ordninger med løbende udbetaling, som i 2009 udgjorde 100,3 mia. kr., er det en betragtelig sum, der indbetales over loftet. Tabel 1 Antal personer med indbetalinger over loftet og de samlede indbetalinger over loftet Samlede indbetalinger Antal personer over loftet, mia. kr , , , , , , , , , , ,2 Anm.: Loftet på kr. er gjort gældende i 2010 og er tilbageskrevet med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen i de viste år. Hvis S og SF's forslag bliver indført, betyder det, at omkring personer og i omegnen af 20 mia. kr. i pensionsopsparing vil blive berørt. Dette vil dog formentlig være en øvre grænse for den effekt, der kan opnås ved at indføre et loft på skattefradrag for pensionsindbetalinger. Man kan argumentere for, at folk kan vælge at omfordele deres pensionsindbetalinger over flere år, hvis et samlet loft bliver indført. Således at dem, som kun i enkelte år indbetaler over loftet, i stedet fordeler indbetalingerne ud over flere år, hvorved de undgår at ramme loftet. Side 6

8 I perioden indbetalte personer over loftet ét år, indbetalte over loftet i to år og indbetalte over loftet i alle 3 år. Hvis disse personer i stedet havde fordelt deres indbetalinger ligeligt over de 3 år, vil de samlede indbetalinger over loftet falde med mellem pct. i forhold til de faktiske indbetalinger over loftet afhængigt af hvilket år, der sammenlignes med. Trods omfordeling udgør indbetalingerne over loftet således stadig en betydelig sum Hvor meget af indkomsten indbetales? I Figur 1 og Figur 2 ses pensionsindbetalingsprocenten 4 for henholdsvis hele populationen og for de personer, der har indbetalinger over loftet i I den samlede population indbetaler godt 50 pct. af personerne under 10 pct. af indkomsten til pensionsordninger med løbende udbetalinger. Kigger man i stedet på personerne med indbetalinger over loftet, er det kun 2 pct., der indbetaler under 10 pct. af deres indkomst til pensionsordninger med løbende udbetaling. På den anden side har mere end halvdelen af personerne med indbetalinger over loftet en indbetalingsprocent på over 25, hvorimod kun omkring 5 pct. af den samlede population har en indbetalingsprocent på over 25 i På baggrund af Figur 1 og Figur 2 kan det konkluderes, at der er stor forskel i pensionsindbetalingsprocenten for hele populationen og for gruppen af personer, der indbetaler over loftet. Figur 1 Pensionsindbetalingsprocenten, hele populationen, ,5 1,5 3,7 7, procent procent 32,5 52, procent procent procent >30 procent Anm.: Omfatter alle personer med mindst 500 kr. i pensionsindbetaling. Personer med negativ eller 0 i korrigeret bruttoindkomst er ikke medtaget. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. 4 Pensionsindbetalingsprocenten er defineret i boks 2 i bilag. 5 Loftet på kr. i 2010 er tilbageskrevet med satsreguleringen fra skattelovgivningen, men da der ikke er foretaget satsregulering mellem 2009 og 2010, er loftet ligeledes kr. i Side 7

9 Figur 2 Pensionsindbetalingsprocenten, personer med indbetalinger over loftet, ,6 2,0 44,8 14,3 15, procent procent procent procent procent >30 procent 14,3 Anm.: Personer med negativ eller 0 i korrigeret bruttoindkomst er ikke medtaget. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. I Figur 3 er vist, hvordan personer med indbetalinger over loftet i 2009 er fordelt efter, hvor meget pensionsindtalingerne udgør i procent af indkomsten. Figuren viser, at godt halvdelen af personerne har en pensionsindbetalingsprocent på under 30. Omvendt betyder det, at knap halvdelen har en indbetalingsprocent på over 30 pct. Ligeledes viser Figur 3 fordelingen af indbetalinger over loftet efter pensionsindbetalingsprocenten. Det fremgår, at personer med en indbetalingsprocent på over 30 indbetaler mere end 80 pct. af de samlede indbetalinger over loftet. Det vil sige, at personer med en indbetalingsprocent på over 30 udgør halvdelen af alle personer med indbetalinger over loftet, men står for 4/5 af indbetalingerne. Side 8

10 Figur 3 Pensionsindbetalingsprocenten fordelt efter antal personer og pensionsindbetalingernes størrelse, 2009 Pct >=100 95< <-95 85<-90 80<-85 75<-80 70<-75 65<-70 60<-65 55<-60 50<-55 45<-50 40<-45 35<-40 30<-35 25<-30 20<-25 15<-20 10<-15 5<-10 0<-5 Pensionsindbetalingspct. Fordelt efter antal personer Fordelt efter indbetalingernes størrelse Anm.: Omfatter alle personer med mindst 500 kr. i pensionsindbetaling. Personer med negativ værdi eller 0 i korrigeret bruttoindkomst er ikke medtaget. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Figur 4 viser den gennemsnitlige pensionsindbetaling, når populationen sorteres efter størrelsen af deres årlige indbetaling og inddeles i percentiler. Af figuren kan for eksempel aflæses, at ca. 93 pct. indbetalte mindre end loftet i 2009, og tilsvarende omkring 7 pct. indbetalte over loftet. Det ses af figuren, at de gennemsnitlige indbetalinger stiger stejlt for de højeste percentiler. Den 99. percentil har gennemsnitlige indbetalinger på godt kr., hvorimod den 100. percentil har gennemsnitlige indbetalinger på omkring kr. Side 9

11 Figur 4 Gennemsnitlig pensionsindbetaling til ordninger med løbende udbetaling fordelt efter percentiler, kr Gennemsnitlige indbetalinger Loftet 2009 Pct. Anm.: Omfatter alle personer med mindst 500 kr. i pensionsindbetaling. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen Hvem indbetaler mere end kr. årligt på en pensionsordning? Tabel 2 viser andelen af personer med indbetalinger over loftet i 2009 i forhold til det samlede antal personer med positive indbetalinger inden for udvalgte karakteristika. Det samlede antal personer med indbetalinger over loftet i 2009 udgør 6,9 pct. af gruppen af årige med positive indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling. Hvis andelen for et bestemt karakteristikum i tabellen udgør mere end 6,9 pct., er der således tale om overrepræsentation. Specielt personer med en lang videregående uddannelse og selvstændige er overrepræsenteret blandt personer med indbetalinger over loftet i Henholdsvis 26,3 pct. og 17,3 pct. af disse to grupper har indbetalinger over loftet. De ældre aldersgrupper er ligeledes overrepræsenteret blandt personer med høje indbetalinger. Blandt de årige indbetalte 14,2 pct. over loftet. Selvstændige har typisk en større variation i bruttoindkomsten, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor selvstændige er overrepræsenteret blandt personer med høje indbetalinger. Personer med lang videregående uddannelse vil alt andet lige have relativt høje indkomster og dermed høje indbetalinger. Medianen for pensionsindbetalingsprocenten blandt personer med indbetalinger over loftet i 2009 vises i Tabel 2 for forskellige karakteristika. Medianen angiver i denne sammenhæng den midterste pensionsindbetalingsprocent i en given gruppe. Blandt alle personer med indbetalinger over loftet i 2009 er medianen for pensionsindbetalingsprocenten 27. Indenfor de udvalgte karakteristika findes den højeste medianværdi for pensionsindbetalingsprocenten for de årige. Side 10

12 Overrepræsentationen af højt uddannede kan blandt andet forklares med en højere indkomst, idet medianen for indbetalingsprocenten i denne gruppe er den laveste blandt de forskellige uddannelsesgrupper. Tabel 2 Karakteristik af personer med indbetalinger over loftet ( årige), 2009 Andel med indbetalinger over grænse Pensionsindbetalingspct. for dem over loftet Pct. af populationen Median I alt 6,9 27 Grundskole 2,1 30 Gymnasiale uddannelser 5,4 26 Faglært 4,3 29 KVU 7,1 29 MVU 8,4 27 LVU 26,3 25 Selvstændige 17,3 33 Lønmodtagere 7,0 27 Mænd 10,0 27 Kvinder 3, årige 0, årige 4, årige 7, årige 8, årige 10, årige 11, årige 14,2 35 Anm.: Personer mellem 18 og 64 år med indbetalinger til livrenter og ratepensioner i privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der overstiger 500 kr., udgør den totale population. Medianen for pensionsindbetalingsprocenten er beregnet for personer med en indbetalingsprocent, der ligger i intervallet Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Figur 5 viser de gennemsnitlige indbetalinger i 2009 til ordninger med løbende udbetaling fordelt på alder og køn. De gennemsnitlige indbetalinger er stigende i alderen for både mænd og kvinder. Mænds gennemsnitlige indbetalinger ligger over kvindernes, og differencen stiger med alderen. De store pensionsindbetalinger ses typisk hos ældre personer og især mænd. De høje indbetalinger kan velbegrundes af hensyn til at sikre et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionist, som man formentlig bliver mere bevidst om, jo tættere på pensionsalderen man kommer. Samtidig har man i det typiske livsforløb også den højeste bruttoindkomst i aldrene op mod tilbagetrækning, sammenfaldende med at huslån og eventuelle studielån er nedbragt. Det giver større råderum i privatøkonomien. Disse forhold understøttes også af Tabel 2, hvor de højeste medianer for indbetalingsprocenten ses i de højere aldersgrupper. Forskel i lønindkomst mellem mænd og kvinder er formentlig den afgørende forklaring på forskellen i indbetalingerne mellem mænd og kvinder. Side 11

13 Figur 5 Gennemsnitlige indbetalinger til ordninger med løbende udbetalinger, fordelt på køn og alder, 2009 kr Mænd Kvinder Alder Anm.: Personer med udbetalinger fra kapitalpension er fjernet fra populationen, da det puster indbetalinger til ordninger med løbende udbetalinger op for de årige. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Den deskriptive analyse viser, at de typiske personer med høje indbetalinger er ældre mænd, selvstændige og personer med lang videregående uddannelse. Den økonometriske analyse i det følgende afsnit undersøger, om de enkelte karakteristika også er betydningsfulde, når der kontrolleres for de øvrige karakteristika. 3. Estimationsresultater Ud fra den deskriptive analyse er det ikke muligt at identificere den selvstændige betydning af de enkelte karakteristika. For eksempel vil uddannelse og stilling formentlig være korrelerede, hvorfor man ikke entydigt kan sige, hvilke faktorer der har betydning for størrelsen af pensionsindbetalingerne. I dette afsnit estimeres en simpel logit regression for at tage højde for samvariationen. Formålet er at undersøge, hvilke personkarakteristika, der forøger/formindsker sandsynligheden for at indbetale over loftet. Dette afsnit estimerer sammenhængen mellem sandsynligheden for at indbetale over loftet og udvalgte personkarakteristika, som ud fra den deskriptive analyse forventes at have betydning. Side 12

14 Boks 1 Økonometrisk model Til at estimere sandsynligheden for, at person i indbetaler mere end kr. årligt på pensionsordninger med løbende udbetaling, anvendes en binær valgmodel, idet den forklarende variabel er en binær variabel: y i = 1 hvis personen indbetaler over loftet y i = 0 hvis personen ikke indbetaler over loftet Ved at bruge en binær valgmodel, som er designet til at modellere en binær forklarende variabel, kan sandsynligheden for at y i = 1, givet de forklarende variable, findes. Sandsynligheden for, at person i indbetaler over loftet, kan beskrives ved følgende model: P y 1 x F x β hvor F x β er en given funktion, som kun antager værdier mellem 0 og 1. x er en vektor, som indeholder de forklarende variable, såsom køn, alder uddannelse osv. F x β antages typisk at følge enten normalfordelingen, hvilket resulterer i en probit model, eller den logistiske fordeling, hvilket resulterer i en logit model. I denne rapport anvendes logit modellen. Estimaterne fra logit modellen siger hovedsageligt noget om, i hvilken retning en given forklarende variabel påvirker sandsynligheden for, at personen indbetaler over loftet (dvs. y i = 1). For at kunne fortolke resultaterne udregnes de marginale effekter. I den valgte estimationsmodel indgår alle variable som indikatorvariable, hvorved de marginale effekter skal tolkes i forhold til en specificeret referenceperson. Med udgangspunkt i referencepersonens sandsynlighed angiver de marginale effekter mersandsynligheden for tilmelding ved ændring i et enkelt af referencepersonens karakteristika. Referencepersonen er defineret ud fra specifikke karakteristika af alle forklarende variable. Det kunne for eksempel være, at det er en kvinde. Den marginale effekt ved variablen mand kan således fortolkes som ændringen i sandsynligheden for at tilmelde sig ordningen givet, at personen er en mand frem for en kvinde og at alle andre karakteristika er de samme. I logit regressionen estimeres sandsynligheden for at indbetale over kr. for den enkelte person i forhold til sandsynligheden for en udvalgt referenceperson. Referencepersonen er defineret ved at være en gift kvinde, mellem år, med en mellemlang videregående uddannelse, ansat i det offentlige, lønmodtager på mellemniveau og ejer af bolig. I Tabel 3 ses de marginale effekter estimeret på baggrund af populationen af årige med positive indbetalinger til pension i De marginale effekter fortolkes som ændringen i sandsynligheden for at indbetale over kr., givet at referencepersonen ændrer et specifikt karakteristikum. Side 13

15 Tabel 3 Marginale effekter i logistisk regression Sandsynlighed for referenceperson indbetaler over kr.: Koefficient ----pct---- 1,16 t-værdi Aldersgrupper: ,95-65, ,30 54, ,20 66, ,40 75, ,70 79, ,90 71,12 Køn: Mand 1,40 62,23 Familietype: Enlig -0,07-7,12 Uddannelse: Grundskole -0,80-65,68 Gymnasial uddannelse -0,01-1,04 Faglært -0,60-56,70 KVU -0,40-29,67 LVU 2,20 65,92 Socioøkonomisk status: Selvstændig 1,70 45,13 Topleder 3,40 60,55 Lønmodtager på højeste niveau 0,80 46,64 Lønmodtager på grundniveau -0,80-66,72 Andre lønmodtagere -0,20-18,47 Uden for arbejdsstyrken -0,90-58,71 Andre 0,40 6,15 Boligtype: Lejer -0,70-64,40 Branche: Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,50 12,55 Industri, råstoffer og forsyning 2,00 55,97 Bygge og anlæg 2,20 40,63 Handel og transport mv. 2,80 61,80 Information og kommunikation 3,20 52,24 Finansiering og forsikring 9,20 70,31 Ejendomshandel og udlejning 2,00 24,21 Erhvervsservice 1,60 50,28 Kultur, fritid og anden service 0,60 18,37 Uoplyst aktivitet 0,40 13,18 Antal observationer Anm.: Fed skrift indikerer, at ændringen er signifikant på 1 pct. niveau. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Referencepersonens sandsynlighed for at indbetale over kr. er estimeret til 1,16 pct. Ud fra tabellen kan man aflæse, hvad der sker med sandsynligheden givet et karakteristikum ændres i forhold til referencepersonen og alle andre karakteristika holdes uændret. F.eks. stiger sandsynligheden med 1,4 pct. point, hvis referencepersonen i stedet er en mand. Det betyder, at sandsynligheden bliver mere end fordoblet, hvis man er en mand. Af Tabel 3 ses, at stort set alle inkluderede forklarende variable er signifikante, dvs. de alle bidrager til at forklare sandsynligheden for, at man indbetaler mere end kr. årligt på pensionsordninger med løbende udbetaling. Jo ældre Side 14

16 man er, desto større er sandsynligheden for, at man har høje indbetalinger. Om man er gift eller er enlig har knap så stor betydning. Personer med lang videregående uddannelse har størst sandsynlighed for at indbetale over loftet alt andet lige. Ud fra den socioøkonomiske status ses, at selvstændige og topledere isoleret set har størst sandsynlighed. Hvis man ejer sin bolig, er der også større sandsynlighed for at ramme loftet end, hvis man lejer. Resultaterne fra den økonometriske analyse leder frem til den samme konklusion som den deskriptive analyse om, hvilke karakteristika der har betydning for, om man har høje indbetalinger. Mange af disse karakteristika findes hos personer, der har høj indkomst. 4. Årsager til de høje indbetalinger Spørgsmålet er, om de høje indbetalinger afspejler skatteplanlægning eller ønske om at sikre en passende dækningsgrad som pensionist. Argumenterne for skatteplanlægning tager afsæt i, at folk udnytter, at skatten som pensionist kan være lavere end fradragsværdien af pensionsindbetalingen. Eksempelvis, hvis man betaler topskat som erhvervsaktiv, men undgår topskatten ved udbetalingen af pensionen. Omvendt kan de høje indbetalinger blot afspejle sund fornuft, idet personer med høj, løbende indkomst eller svingende indkomst forsøger at sikre sig en rimelig dækningsgrad 6 som pensionist. Det kan også være personer, der er kommet for sent i gang med pensionsopsparingen og derfor har høje indbetalinger for at opnå en passende dækningsgrad. For at belyse dette nærmere udvælges en årgang, for hvilken der eksisterer information både om den erhvervsaktive alder og pensionsalderen. Der udvælges personer, som blev 57 år i 1999, indbetalte over loftet i 1999 og som minimum har indbetalt over loftet 3 gange i perioden Derudover skal de modtage folkepensionens grundbeløb i 2009 som 67-årige. 57 pct. af denne gruppe betaler topskat som pensionist i Disse personer har dermed ikke undgået topskat ved at foretage store indbetalinger på pensionsordningen som erhvervsaktive. Mulige årsager til høje indbetalinger for de personer, som ikke betaler topskat som pensionister, undersøges ved at sammenligne gruppen med dem, som betaler topskat, samt den øvrige population af personer, der var 57 år i 1999, på udvalgte karakteristika. Figur 6 viser uddannelsesfordelingen inden for hver af de tre grupper. For gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionister, kan man se af figuren, at knap 14 pct. af dem har en grundskoleuddannelse og 41 pct. er faglærte. Andelene med mellemlang videregående og lang videregående uddannelse er hhv. 23 pct. og 16 pct. Figuren viser således, at langt størstedelen af denne gruppe er faglærte. Gruppen af personer, som betaler topskat som pensionister, er i højere grad mere veluddannede. Her kan aflæses af figuren, at 28 pct. har en lang videregående uddannelse. Sammenligner man med den øvrige population af 57-årige i 1999, er uddannelsesniveauet en anelse højere blandt gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionist, dog er andelen af faglærte på samme niveau. 6 Nettodækningsgraden er defineret i boks 2 i bilag. Side 15

17 De faglærte er hovedsageligt ansat i brancher, som kun har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning siden starten af 1990'erne. Det vil alt andet lige betyde, at denne gruppe kan være nødsaget til at foretage store indbetalinger i årerne op til pensionering for at opnå en passende dækningsgrad. Figur 6 Uddannelsesfordeling blandt de 57-årige i 1999 Pct Grundskole Gym. udd. Faglært KVU MVU LVU Over loftet min.3 gange, ej topskat som pensionist Over loftet min.3 gange, topskat som pensionist Øvrig population Anm.: De 57-årige i 1999 er inddelt i 3 grupper. 1) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som ikke betaler topskat som pensionister. 2) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som betaler topskat som pensionister. 3) De øvrige 57-årige i Uddannelsesfordelingen er baseret på personernes uddannelse som 57-årige. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. En relativ stor andel af personerne er selvstændige eller har indkomst fra selvstændig virksomhed, jf. Figur 7. Figuren viser, at inden for gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionister, var 38 pct. selvstændige og 62 pct. lønmodtagere som erhvervsaktive i Sammenligner man med den øvrige population, er der næsten dobbelt så mange selvstændige blandt gruppen af personer, der ikke betaler topskat som pensionister. Selvstændige har ofte en særdeles svingende indkomst over årerne. Dette indebærer, at selvstændige i nogle år er nødsaget til at foretage relativt store indbetalinger til pensionsordningerne for at kompensere for manglende eller begrænset indbetalinger i andre år. Side 16

18 Figur 7 Ansættelsesforhold blandt de 57-årige i 1999 Pct Selvstændige Lønmodtagere Over loftet min.3 gange, ej topskat som pensionist Over loftet min.3 gange, topskat som pensionist Øvrig population Anm.: De 57-årige i 1999 er inddelt i 3 grupper. 1) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som ikke betaler topskat som pensionister. 2) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som betaler topskat som pensionister. 3) De øvrige 57-årige i Ansættelsesforhold er baseret på personernes socioøkonomiske status som 57-årige. Personer med indtægter fra selvstændig virksomhed er medtaget som selvstændige. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Figur 8 viser nettodækningsgraderne for de tre grupper beregnet ved at sammenholde indkomsten som pensionist med den gennemsnitlige indkomst i den erhvervsaktive alder som årig. Den gennemsnitlige dækningsgrad er 73 pct. for gruppen af personer, som ikke betaler topskat som pensionist. Denne dækningsgrad er lavere end dækningsgraderne for både dem, som betaler topskat, og den øvrige population, som er hhv. 94 og 79 i gennemsnit. Den relativt lave dækningsgrad understøtter ræsonnementet om, at dem, som ikke betaler topskat som pensionist, har høje indbetalinger for at opnå en passende pensionsformue, da de er kommet sent i gang med opsparingen. Side 17

19 Figur 8 Nettodækningsgrad Pct Over loftet min.3 gange, ej topskat som pensionist Øvrig population Over loftet min.3 gange, topskat som pensionist Anm.: De 57-årige i 1999 er inddelt i 3 grupper. 1) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som ikke betaler topskat som pensionister. 2) Dem som indbetaler over loftet i 1999 og minimum 3 gange i perioden og som betaler topskat som pensionister. 3) De øvrige 57-årige i Nettodækningsgraden er den disponible indkomst ved 67-årsalderen sat i forhold til den gennemsnitlige disponible indkomst ved årsalderen. Det skal bemærkes, at resultaterne er stort set uændret, hvis den disponible indkomst ved 67-årsalderen i stedet sættes i forhold til den disponible indkomst ved 59-årsalderen. Da indkomsterne stammer fra forskellig år, er alle indkomster omskrevet til 2009-priser vha. satsreguleringen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af den danske befolkning. Det vil sige, at de høje indbetalinger for personerne, som ikke betaler topskat som pensionister, kan forklares ved indhentning af pensionsefterslæb, som skal sikre et rimelig forsørgelsesgrundlag som pensionist. 5. Loftets mulige konsekvenser for pensionssystemet 5.1. Tilsagnspensioner og fradragsloft over indbetalinger Tilsagnspensioner udgør et særskilt problem i forbindelse med et eventuelt loft over indbetalinger til pensionsordninger. Udbetalingerne fra tilsagnspensionerne kan være høje og vil for nogle ordningers vedkommende kræve årlige indbetalinger på langt over kr., hvis der skulle opnås en lignende pensionsydelse med en traditionel opsparingsbaseret pension. Hvis man ønsker at indføre et generelt fradragsloft over indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling, er det nødvendigt at inddrage tilsagnspensioner under loftet. I modsat fald vil tilsagnspensioner blive et oplagt alternativ for højtlønnede personer, der ellers ville blive omfattet af loftet. I tilsagnsordninger er man sikret en pensionsydelse af en vis størrelse, der typisk afhænger af slutløn og anciennitet. Der indbetales ikke noget pensionsbidrag løbende, men arbejdsgiveren har typisk pligt til at afdække pensionsforpligtigelsen i en pensionskasse eller lignende. Det gælder dog ikke for tilsagnspensioner til direktører og lignende. Side 18

20 De mest udbredte tilsagnspensioner i Danmark er tjenestemandspensioner, der typisk omfatter politimænd, soldater og andre offentligt ansatte med mellemindkomster, men omfatter også højtlønnede chefgrupper. For størsteparten af tilsagnspensionerne er der ikke misforhold mellem den pension, der kan opnås og en tilsvarende pensionsudbetaling fra en arbejdsmarkedspension for lignende faggrupper. Der er dog specielle grupper af tilsagnspensioner, hvor der åbenlyst ikke er sammenhæng mellem tilsagnspensionen og den pension, der kunne opnås ved almindelig pensionsopsparing. Det gælder for eksempel for folketingspolitikere og ministre, der får tilsagnspensioner, der i visse tilfælde er meget høje set i forhold til optjeningsperioden. I LO har man også givet tilsagnspensioner til ledelsen på optil 2/3 af slutlønnen en praksis man dog har forladt i 2003 efter en sag med en næstformand, der sagde op som relativt ung, men i henhold til ansættelseskontrakten havde ret til pension uanset om vedkommende var beskæftiget i LO til pensionsalderen eller ej. Den nuværende formand er dog omfattet af den gamle ordning med tilsagnspension, mens nye medlemmer af ledelsen får en pensionsindbetaling på 17 pct. Tabel 4 giver eksempler på tilsagnspensioner, hvor der er misforhold mellem pensionsydelse og den pension, der kan opnås ved almindelig pensionsopsparing. Der er vist hvor stor en årlig pensionsindbetaling en tilsvarende arbejdsmarkedspension vil kræve, og hvor meget indbetalinger udgør som andel af indkomsten som erhvervsaktiv. Det skal i den forbindelse nævnes, at indbetalingsprocenten for brede LO-grupper er på 12 pct., mens den udgør op til ca. 17 pct. for brede akademikergrupper. Tabel 4 Eksempler på tilsagnspensioner og krævede indbetalinger til almindelig pensionsordning, der giver pensionsudbetaling af tilsvarende størrelse Minister Departementschef Folketingsmedlem LOformand Kr Årsløn Årlig pension Krævet årlig pensionsindbetaling for tilsvarende udbetaling fra pensionsopsparing Indbetaling i pct. af løn 36 pct. 63 pct. 58 pct. 67 pct. Indbetalingsperiode 15 år 8 år 20 år 20 år Anm.: Der er forudsat en nominel rente på 4,75 pct., inflation på 1,8 pct. og vækst på 1,75 pct. Det forudsættes, at 25 pct. af pensionsindbetalingen går til omkostninger, herunder forsikringsdækning for børn og ægtefæller. Pensionsindbetalingen er før fradrag af AM-bidrag og inkl. omk. til forsikring mv. Pensionen forudsættes udbetalt over 15 år. Af andre bemærkelsesværdige tilsagnspensioner kan nævnes, at direktionen i Nationalbanken får en samlet løn på ca. 8,3 mio. kr., hvortil der er afsat 4,3 Side 19