Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
|
|
- Erling Mørk
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen
2 Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens afsluttende prøve i Da der ikke i år gennemføres skriftlig prøve i samfundsfag omtales kun den mundtlige prøve i denne rapport. Formålet med evalueringen ved afslutningen af folkeskolen er at dokumentere, i hvilket omfang eleven har nået de læringsmål, der er angivet i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål, fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. 2 Prøven i samfundsfag gennemføres på grundlag af de fem læringsmålskategorier. 3 Elevens skal vise sine færdigheder og tilegnelse af viden ved den mundtlige prøve: Eleven prøves i evnen til at gøre rede for oplægget, perspektivere indholdet i forhold til kendt stof, vurdere, analysere og anvende kilder samt at fremføre og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet. 4 Man kan hente prøvevejledningen i denne hjemmeside: Prøvekarakterer for landet kan hentes i Uddannelsesstyrelsens karakterdatabase: Konklusion I forhold til forrige år er prøveresultaterne i samfundsfag generelt hverken forbedret eller forringet. Karaktererne viser, at de fleste elever opnår tilfredsstillende og gode resultater. Antallet af elever med topkarakterer er blevet en lille smule større. Elever med utilstrækkelige præstationer er dog stadig mange. Disse elever forlader folkeskolen uden at opfylde mindstekravene i samfundsfag. Generelt viser karakterfordelingen, at der er plads til forbedringer i undervisningen i samfundsfaget. Prøven skal vise, i hvor høj grad eleverne har tilegnet sig og lært læringsmålene i samfundsfag. Der skal gøres opmærksom på, at arbejdet med metoder og arbejdsformer i samfundsfaget er vigtigt og er centralt i undervisningen. Prøven Prøvens form mundtlig prøve Tekstopgivelser Tekstopgivelsen skal inddeles i overensstemmelse med de fem læringsmålskategorier i samfundsfag. I undervisningen i 10. klasse skal man have behandlet emner fra samtlige læringsmålskategorier, herunder anvendelse af forskellige kilder. 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen er her forkortet til: Prøvebekendtgørelse 2 Prøvebekendtgørelsen 1 3 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, kap. 7 4 Prøvebekendtgørelsen kap stk. 5 Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 1
3 I samfundsfag er læringsmålene opdelt i fem følgende kategorier: Kategori I samfundsfag 1. Samfundsfag i anvendelse 2. Kultur og samfund før og nu 3. Politisk organisation, lov og ret 4. Økonomi, erhverv og teknologi 5. Verden omkring Tekstopgivelsen er grundlaget for den mundtlige prøve. Der skal opgives normalsider i et alsidigt sammensat stof. 5 De anvendte tekster skal være multimodale tekster 6, f. eks..: Forskellige tekster i samfundsfag Historiske tekster Politiske tekster Avisartikler Lovtekster Andre bagrundstekster Man kan også opgive andre udtryksformer, f. eks.: Ikke-fiktion Diagrammer og kort Statistik Dokumentarfilm Kulturelle genstande Pressefoto. Fiktion Musik og musikvideo Kunstbilleder Sange og digte. Det er et krav, at læreren skal inddrage elever, således at deres interesser er tilgodeset, når der skal udarbejdes tekstopgivelser fra undervisningen i 10. klasse. Det er også vigtigt, at læreren udarbejder prøveoplæg ud fra tekstopgivelsen. Eleverne kan i samråd med læreren selv beslutte, om de vil gå op til den mundtlig prøve individuelt eller i grupper grupperne kan højst have tre elever. Eleverne får individuelle karakaterer, også når de har været til gruppeprøve. Omfanget af prøveoplægget tilpasses antallet af elever, der går til prøve. 5 Prøvebekendtgørelsen kap Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i Samfundsfag. Inerisaavik/KIIIN Side. 15. Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 2
4 Prøveoplæg Prøveolægget skal bestå af multimodale tekster. De valgte tekster skal kunne relateres til bestemte emner. Det er vigtigt, at eleven har mulighed for at relatere emnets indhold til samfundsfagets kerneområder. I andre fag, f. eks. i sprogfagene, skal eleven kunne tømme og disponere teksternes indhold i prøven. I samfundsfag skal eleven kunne fortolke teksternes indhold og relatere emner til aktuelle samfundfaglige begivenheder. Erfaringerne viser, at eleven bedre kan vise sine færdigheder og kundskaber inden for de fem samfundsfaglige kategorier, når forskellige tekster er knyttet til et emne/overskrift. Prøveoplægget skal være udformet med forklarende tekst og således, at emnet fremtræder klart for eleven under forberedelsen, og eleven kan lave sin disposition til fremlæggelsen. Kort oversigt over prøveresultater Samlet set viser resultaterne i dette forår, at godt en tredjedel af eleverne opnår gode resultater med karaktererne C eller D. Næsten lige så mange elever opnår rigtig gode resultater med karaktererne A eller B. Dette er en lille forbedring i forhold til tidligere år. Ca. en tiendedel af eleverne opnår tilfredsstillende resultat med karakteren E. En tyvendedel af eleverne ognår karaktererne Fx eller F. Generelt er de gennemsnitlige resultater næsten uændrede i forhold til tidligere år, dog med en mindre forbedring. Tekstopgivelser Ifølge censorindberetningerne dækkes de fem læringsmålskategorier i 10. klasse ikke ligeligt. Det hænder at kategorien samfundsfag i anvendelse udelades af nogen. Ud fra antallet af de opgivne sider dækkes kategorierne verden omkring os og økonomi, erhverv og teknologi kun delvis. Tekstopgivelserne viser endvidere, at kategorierne kultur og samfund før og nu og politisk organisation, lov og ret er de områder, som behandles mest i undervisningen. Da tekstopgivelsen danner grundlaget for prøven, får eleverne ikke mulighed for at vise deres færdigheder og kundskaber inden for nogle af de fem områder i samfundsfag, som ikke er medtaget i tekstopgivelserne. De udarbejdede prøveoplæg Hvis eleven skal få de bedste muligheder for at forberede sig til prøven og vise sine færdigheder under fremlæggelsen, må læreren udarbejde prøveoplæg i henhold til loven og i overenstemmelse med de områder og arbejdsmetoder, som der er blevet undervist i. Censorindberetning giver eksempel på eksemplarisk prøveoplæg:... de er udarbejdet med tydelige farver og er overskuelige. De har relation til de gennemgåede emner. Illustrationerne er taget fra sermitsiaq.ag, og med diagrammer. Kultur, politik, medborgerskab er taget med... De fleste kan relateres til elevenes hverdag.... Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 3
5 Nogle prøveoplæg er ikke udarbejdet efter lovgivingen. En af censorerne beretter: Prøveoplæggene er kopier fra bøger, uden farver og nogle af dem er genbrug fra tidligere prøver. Prøveoplæggene afspejler ellers de gennemgåede emner. I nogle prøveoplæg kan man ikke se, fra hvilken bog de er taget, og der står ikke hvem forfatteren har været. Der er ikke udarbejdet prøvespørgsmål. Prøvens forløb De færdigheder, som eleven skal vise under prøven er følgende: Eleven evalueres i, om han kan besvare sikkert og varieret i forhold til læringsmålene. Det er vigtigt, at eleven kan reflektere selvstændigt og give begrundelse, herunder anvendelse af fagets fortolkningsmetoder. Censorerne skriver i deres indberetninger, at prøven skal vise, at eleverne har tilegnet sig færdigheder og kundskaber i undervisningen i samfundsfaget. En af censorerne skriver således: De fleste er gode til at give deres meninger, og udnytter tiden under deres fremlæggelse... De har lært begreberne, og de er godt i stand til at perspektivere. En anden skriver: Det er tydeligt, at læreren arbejder godt sammen med eleverne... jeg kan sige, at de elever, som har fulgt med har tilegnet sig gode færdigheder... de er aktive og har gode fremlæggelser fra årets undervisning, det er tydeligt at de følger godt med og har god forståelse af deres omgivelser.... Og en anden skriver: De fleste elever kan forholde sig til sin egen situation under prøven. Hvilke forhold de lever under, hvordan de overvinder situationer, og hvilke tanker de har om fremtiden. Og de fremlægger det selv. Men det sker også, at nogle elever ikke har haft muligheder for at tilegne sig tilstrækkelige færdigheder og kundskaber i samfundsfag. En af indberetningerne har følgende ordlyd: - Der er gentagne mangler af forståelse og meningstilkendegivelser - eleverne mangler færdigheder i analyse af tekster og efterfølgende fremlæggelse og evaluering - der mangles evne til sammenligning.... En anden skriver: Jeg finder det vigtigt, at prøveoplægget giver eleverne mulighed for at vurdere kilden, f. eks. en avis og hvilken dato, den relevans og aktualitet. Men dette har ikke været muligt, at da prøveoplægget ikke giver mulighed herfor. At f. eks. undervisningen ikke var blevet gennemført i henhold til læringsmålene i samfundsfag, vises af tekstopgivelser, hvor man også har inddraget andre fagområder. Dette påpeges også af en af censorerne i indberetningen: Da tekstopgivelserne i samfundsfag er udarbejdet efter krav til tekstopgivelser i faget grønlandsk, og da tekstopgivelsen ikke er inddelt efter de fem kategorier, har jeg været nød til at anmode om, at der blev udarbejdet en ny tekstopgivelse. En af censorerne skriver også, at emner, der hører mere ind under fagområdet personlig udvikling, er blevet inddraget i tekstopgivelsen for samfundsfag: Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 4
6 Et oplæg blev fjernet, da vi vurderede, at det ikke har nogen relevans. Emnet hedder Tamatta ajornartorsiutinik nalaatassaqarpugut/man kan ikke undgå sorg og krise i livet. Dette emne var ellers taget med, da man manglede prøveoplæg på et sent tidspunkt. Sådanne hændelser får en til at tænke, at man må være opmærksom på nogle sider af tværfagligt samarbejde. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i fagets formål og de faglige færdigheder, man forventer af eleverne i samfundsfaget, inden man begynder at undervise. Det er ledelsens ansvar, at undervisningen gennemføres i henhold til loven, dette gælder selve undervisningen, men også prøveafholdelsen. En censor efterlyser i sin indberetning, at ledelsen skal sikre, at både undervisningen og forberedelserne til prøven sker i henhold til loven: Der er manglende opmærksomhed omkring, at skolens leder sikrer, at tekstopgivelserne udarbejdes rigtigt i samarbejde med faglæreren. Forslag I dette forår har elevernes resultater i prøven i samfundsfag generelt været tilfredsstillende, hvor censorerne indberetter, at eleverne er dygtige til at reflektere. Men censorerne påpeger også, at undervisningen i samfundsfag har plads til forbedringer. Selvom det fremføres, at eleverne er blevet dygtigere til at reflektere, er det stadigvæk vigtigt at påpege, at det vigtigste formål med samfundsfag er, at eleverne bliver fortrolige med organiseringen af et demokratisk samfund. Konsekvensen af denne forståelse er, at eleverne kan stille kritiske spørgsmål i forhold til eksisterende livsvilkår, og dette må eleverne have færdigheder til i større omfang. Derfor er det vigtigt, at arbejdsformer og metoder i samfundsfag indgår centralt i undervisningen. Kategorien samfundsfag i anvendelse er centralt, da denne kategori indeholder krav om de arbejdsmetoder man forventer, at eleverne skal udvikle. Disse forventninger må indgå som grundlæggende elementer i lærerens undervisning, da de stiller krav om progressionen i elevernes læring ved brug af multimodale tekster ved alle former for tekstarbejde. Det er også vigtigt, at eleverne arbejder sammen i grupper, når der udføres analyser ud fra de forskellige samfundsfaglige perspektiver. Det er centralt, at der opstilles klare krav, når der arbejdes med multimodale tekster i grupper. Disse krav må opstilles i henhold til læringsmålene og elevernes forudsætninger. Det er vigtigt, at grupperne får muligheder for selvstændigt at løse opgaverne. Læreren skal give grupperne vejledning i, i nødvendigt omfang, hvordan man formulere sig i forhold til forståelsen af emnet, og de reflektioner man har om emnet. På denne måde lærer læreren sine elever, hvordan man formulerer sig i forhold til emnet, og hvordan de udtrykker deres meninger. Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 5
Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017
Læs mereNaturfag Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i samfundsfag Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i samfundsfag i
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i religion og filosofi Ifølge folkeskoleloven skal der undervises
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Bent
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indledning Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi Evaluering i naturfag er
Læs meremed selvvalgt problemstilling.
Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver 2015 Færdighedsprøven På landsbasis gik 593 folkeskoleelever
Læs mereI alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.
Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent
Læs mereGrønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende evaluering Grønlandsk 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Folkeskolens afsluttende evaluering i faget grønlandsk 2017 Evalueringsrapporten bygger på
Læs mereSamfundsfag. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Rapporten er skrevet på baggrund af det data, som forefindes
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2015 valuering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i naturfag 2015 Skriftlig prøve Der blev afholdt skriftlige prøver i naturfag
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereAfsluttende evaluering i folkeskolen. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning. Uddannelsesstyrelsen
Afsluttende evaluering i folkeskolen Projektopgaven 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Sammenfatning Denne evaluering bygger på indkomne censorrapporter for prøven i projektopgaven
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende evaluering Matematik 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen 1. Konklusion Denne evaluering bygger på prøveresultaterne for skriftlige og mundtlige prøver
Læs mereDansk. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Dansk 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indholdsfortegnelse: Overordnet, generel konklusion Prøven Færdighedsprøve b) Prøveresultater
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereOnsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1
Onsdag d. 7. maj 2014, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: 13.00-13.45 Kaffe: 13.45-14.00 Fagene enkeltvis 14.00-16.00 Fælles: - Afklaring af prøveformer den gamle og de nye. - Fælles formalia om
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Samfundsfag 2013 Indhold Samfundsfaget Prøven Det skriftlige prøvesæt o Multiple choice-prøvedelen
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Folkeskolens prøve
Læs mereVejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Kristendomskundskab Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereGrønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Afsluttende prøver i grønlandsk
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs merePrøvebestemmelser for den
Prøvebestemmelser for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Socialog Sundhedsskole Gældende fra november 2013 PRØVE I GRUNDFAG Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C
PRØVEVEJLEDNING Samfundsfag niveau C Gældende for hold med start efter 1. august 2016 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3 Vejledning... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereThyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag
Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende evaluering Matematik 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Evalueringsrapport Matematik 2017 Denne evaluering bygger på prøveresultaterne for de skriftlige
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereNOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Samfundsfag 2014 Indhold Sammenfatning og konklusion Samfundsfaget Prøven Det skriftlige prøvesæt
Læs mereDEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT
DEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT 162 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT I dette afsnit giver vi et bud på, hvordan man kan forberede og gennemføre 9. klassens afgangsprøve, så alle elever kan deltage. Vi følger opbygningen
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Afdelingsleder
Læs merePrøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereVejledning til prøven i faget samfundsfag
Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser
Læs mereÅrsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret
Ilinniarnermik Ilisimatusarfik, Institut for Læring, Institute of Learning Processes Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2014-2015 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser
Læs mereHåndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B
Side 1 af 5 Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B Forløb, indhold, krav og gode råd Forløbet i prøveform B 1. Overblik over årets opgivelser i klassen 2. Udarbejdelse af fordybelsesområder
Læs mereHurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1
Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: - Kort om baggrunden for prøven. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen.
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereColofon. Indhold Indledning 2 Færdighedsprøven 2 Skriftlig fremstilling 3 Forslag til undervisning 4 Mundtlige prøver 5 Afslutning 6
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Sørine Lange Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Indledning 2 Færdighedsprøven 2 Skriftlig fremstilling
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereFGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab
FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve
Læs mereApril 23, Hvorfor skal I lave en synopse? Hvad er en synopse? Hvordan laver man en god synopse?
Synopsen Hvorfor skal I lave en synopse? Hvad er en synopse? Hvordan laver man en god synopse? Hvorfor skal I lave en synopse? En del af prøven i mundtlig dansk, som ser således ud: > Lodtrækning af fordybelsesområde
Læs mereEngelsk. 3. fremmedsprog. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk og 3. fremmedsprog 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Mundtlig prøve
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereÅrsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2016/2017
ILINNIARTITAANERMUT AQUTSISOQARFIK / UDDANNELSESSTYRELSEN Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2016/2017 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereÅrsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016
Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 1 Juni/juli August INRISAAVIK Årsplan
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og
Læs mereKlare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereAfsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat
Læs merePrøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.
Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.
Læs mereMålstyret undervisning i danskfaget
Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles
Læs mereVejledning til prøven i faget historie
Vejledning til prøven i faget historie Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Den mundtlige prøve... 4 Faglige områder... 5 Angivelse af emner og temaer med problemstilling og
Læs mereHierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs merePrøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:
Dato: 30.03.2016 Redigeret d. 13.03.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk C-niveau Pædagogisk assistentuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereVejledning til prøven i faget kristendomskundskab
Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige
Læs mere