Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning"

Transkript

1 Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen

2 Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens afsluttende prøve i Da der ikke i år gennemføres skriftlig prøve i samfundsfag omtales kun den mundtlige prøve i denne rapport. Formålet med evalueringen ved afslutningen af folkeskolen er at dokumentere, i hvilket omfang eleven har nået de læringsmål, der er angivet i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål, fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. 2 Prøven i samfundsfag gennemføres på grundlag af de fem læringsmålskategorier. 3 Elevens skal vise sine færdigheder og tilegnelse af viden ved den mundtlige prøve: Eleven prøves i evnen til at gøre rede for oplægget, perspektivere indholdet i forhold til kendt stof, vurdere, analysere og anvende kilder samt at fremføre og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet. 4 Man kan hente prøvevejledningen i denne hjemmeside: Prøvekarakterer for landet kan hentes i Uddannelsesstyrelsens karakterdatabase: Konklusion I forhold til forrige år er prøveresultaterne i samfundsfag generelt hverken forbedret eller forringet. Karaktererne viser, at de fleste elever opnår tilfredsstillende og gode resultater. Antallet af elever med topkarakterer er blevet en lille smule større. Elever med utilstrækkelige præstationer er dog stadig mange. Disse elever forlader folkeskolen uden at opfylde mindstekravene i samfundsfag. Generelt viser karakterfordelingen, at der er plads til forbedringer i undervisningen i samfundsfaget. Prøven skal vise, i hvor høj grad eleverne har tilegnet sig og lært læringsmålene i samfundsfag. Der skal gøres opmærksom på, at arbejdet med metoder og arbejdsformer i samfundsfaget er vigtigt og er centralt i undervisningen. Prøven Prøvens form mundtlig prøve Tekstopgivelser Tekstopgivelsen skal inddeles i overensstemmelse med de fem læringsmålskategorier i samfundsfag. I undervisningen i 10. klasse skal man have behandlet emner fra samtlige læringsmålskategorier, herunder anvendelse af forskellige kilder. 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen er her forkortet til: Prøvebekendtgørelse 2 Prøvebekendtgørelsen 1 3 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, kap. 7 4 Prøvebekendtgørelsen kap stk. 5 Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 1

3 I samfundsfag er læringsmålene opdelt i fem følgende kategorier: Kategori I samfundsfag 1. Samfundsfag i anvendelse 2. Kultur og samfund før og nu 3. Politisk organisation, lov og ret 4. Økonomi, erhverv og teknologi 5. Verden omkring Tekstopgivelsen er grundlaget for den mundtlige prøve. Der skal opgives normalsider i et alsidigt sammensat stof. 5 De anvendte tekster skal være multimodale tekster 6, f. eks..: Forskellige tekster i samfundsfag Historiske tekster Politiske tekster Avisartikler Lovtekster Andre bagrundstekster Man kan også opgive andre udtryksformer, f. eks.: Ikke-fiktion Diagrammer og kort Statistik Dokumentarfilm Kulturelle genstande Pressefoto. Fiktion Musik og musikvideo Kunstbilleder Sange og digte. Det er et krav, at læreren skal inddrage elever, således at deres interesser er tilgodeset, når der skal udarbejdes tekstopgivelser fra undervisningen i 10. klasse. Det er også vigtigt, at læreren udarbejder prøveoplæg ud fra tekstopgivelsen. Eleverne kan i samråd med læreren selv beslutte, om de vil gå op til den mundtlig prøve individuelt eller i grupper grupperne kan højst have tre elever. Eleverne får individuelle karakaterer, også når de har været til gruppeprøve. Omfanget af prøveoplægget tilpasses antallet af elever, der går til prøve. 5 Prøvebekendtgørelsen kap Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i Samfundsfag. Inerisaavik/KIIIN Side. 15. Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 2

4 Prøveoplæg Prøveolægget skal bestå af multimodale tekster. De valgte tekster skal kunne relateres til bestemte emner. Det er vigtigt, at eleven har mulighed for at relatere emnets indhold til samfundsfagets kerneområder. I andre fag, f. eks. i sprogfagene, skal eleven kunne tømme og disponere teksternes indhold i prøven. I samfundsfag skal eleven kunne fortolke teksternes indhold og relatere emner til aktuelle samfundfaglige begivenheder. Erfaringerne viser, at eleven bedre kan vise sine færdigheder og kundskaber inden for de fem samfundsfaglige kategorier, når forskellige tekster er knyttet til et emne/overskrift. Prøveoplægget skal være udformet med forklarende tekst og således, at emnet fremtræder klart for eleven under forberedelsen, og eleven kan lave sin disposition til fremlæggelsen. Kort oversigt over prøveresultater Samlet set viser resultaterne i dette forår, at godt en tredjedel af eleverne opnår gode resultater med karaktererne C eller D. Næsten lige så mange elever opnår rigtig gode resultater med karaktererne A eller B. Dette er en lille forbedring i forhold til tidligere år. Ca. en tiendedel af eleverne opnår tilfredsstillende resultat med karakteren E. En tyvendedel af eleverne ognår karaktererne Fx eller F. Generelt er de gennemsnitlige resultater næsten uændrede i forhold til tidligere år, dog med en mindre forbedring. Tekstopgivelser Ifølge censorindberetningerne dækkes de fem læringsmålskategorier i 10. klasse ikke ligeligt. Det hænder at kategorien samfundsfag i anvendelse udelades af nogen. Ud fra antallet af de opgivne sider dækkes kategorierne verden omkring os og økonomi, erhverv og teknologi kun delvis. Tekstopgivelserne viser endvidere, at kategorierne kultur og samfund før og nu og politisk organisation, lov og ret er de områder, som behandles mest i undervisningen. Da tekstopgivelsen danner grundlaget for prøven, får eleverne ikke mulighed for at vise deres færdigheder og kundskaber inden for nogle af de fem områder i samfundsfag, som ikke er medtaget i tekstopgivelserne. De udarbejdede prøveoplæg Hvis eleven skal få de bedste muligheder for at forberede sig til prøven og vise sine færdigheder under fremlæggelsen, må læreren udarbejde prøveoplæg i henhold til loven og i overenstemmelse med de områder og arbejdsmetoder, som der er blevet undervist i. Censorindberetning giver eksempel på eksemplarisk prøveoplæg:... de er udarbejdet med tydelige farver og er overskuelige. De har relation til de gennemgåede emner. Illustrationerne er taget fra sermitsiaq.ag, og med diagrammer. Kultur, politik, medborgerskab er taget med... De fleste kan relateres til elevenes hverdag.... Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 3

5 Nogle prøveoplæg er ikke udarbejdet efter lovgivingen. En af censorerne beretter: Prøveoplæggene er kopier fra bøger, uden farver og nogle af dem er genbrug fra tidligere prøver. Prøveoplæggene afspejler ellers de gennemgåede emner. I nogle prøveoplæg kan man ikke se, fra hvilken bog de er taget, og der står ikke hvem forfatteren har været. Der er ikke udarbejdet prøvespørgsmål. Prøvens forløb De færdigheder, som eleven skal vise under prøven er følgende: Eleven evalueres i, om han kan besvare sikkert og varieret i forhold til læringsmålene. Det er vigtigt, at eleven kan reflektere selvstændigt og give begrundelse, herunder anvendelse af fagets fortolkningsmetoder. Censorerne skriver i deres indberetninger, at prøven skal vise, at eleverne har tilegnet sig færdigheder og kundskaber i undervisningen i samfundsfaget. En af censorerne skriver således: De fleste er gode til at give deres meninger, og udnytter tiden under deres fremlæggelse... De har lært begreberne, og de er godt i stand til at perspektivere. En anden skriver: Det er tydeligt, at læreren arbejder godt sammen med eleverne... jeg kan sige, at de elever, som har fulgt med har tilegnet sig gode færdigheder... de er aktive og har gode fremlæggelser fra årets undervisning, det er tydeligt at de følger godt med og har god forståelse af deres omgivelser.... Og en anden skriver: De fleste elever kan forholde sig til sin egen situation under prøven. Hvilke forhold de lever under, hvordan de overvinder situationer, og hvilke tanker de har om fremtiden. Og de fremlægger det selv. Men det sker også, at nogle elever ikke har haft muligheder for at tilegne sig tilstrækkelige færdigheder og kundskaber i samfundsfag. En af indberetningerne har følgende ordlyd: - Der er gentagne mangler af forståelse og meningstilkendegivelser - eleverne mangler færdigheder i analyse af tekster og efterfølgende fremlæggelse og evaluering - der mangles evne til sammenligning.... En anden skriver: Jeg finder det vigtigt, at prøveoplægget giver eleverne mulighed for at vurdere kilden, f. eks. en avis og hvilken dato, den relevans og aktualitet. Men dette har ikke været muligt, at da prøveoplægget ikke giver mulighed herfor. At f. eks. undervisningen ikke var blevet gennemført i henhold til læringsmålene i samfundsfag, vises af tekstopgivelser, hvor man også har inddraget andre fagområder. Dette påpeges også af en af censorerne i indberetningen: Da tekstopgivelserne i samfundsfag er udarbejdet efter krav til tekstopgivelser i faget grønlandsk, og da tekstopgivelsen ikke er inddelt efter de fem kategorier, har jeg været nød til at anmode om, at der blev udarbejdet en ny tekstopgivelse. En af censorerne skriver også, at emner, der hører mere ind under fagområdet personlig udvikling, er blevet inddraget i tekstopgivelsen for samfundsfag: Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 4

6 Et oplæg blev fjernet, da vi vurderede, at det ikke har nogen relevans. Emnet hedder Tamatta ajornartorsiutinik nalaatassaqarpugut/man kan ikke undgå sorg og krise i livet. Dette emne var ellers taget med, da man manglede prøveoplæg på et sent tidspunkt. Sådanne hændelser får en til at tænke, at man må være opmærksom på nogle sider af tværfagligt samarbejde. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i fagets formål og de faglige færdigheder, man forventer af eleverne i samfundsfaget, inden man begynder at undervise. Det er ledelsens ansvar, at undervisningen gennemføres i henhold til loven, dette gælder selve undervisningen, men også prøveafholdelsen. En censor efterlyser i sin indberetning, at ledelsen skal sikre, at både undervisningen og forberedelserne til prøven sker i henhold til loven: Der er manglende opmærksomhed omkring, at skolens leder sikrer, at tekstopgivelserne udarbejdes rigtigt i samarbejde med faglæreren. Forslag I dette forår har elevernes resultater i prøven i samfundsfag generelt været tilfredsstillende, hvor censorerne indberetter, at eleverne er dygtige til at reflektere. Men censorerne påpeger også, at undervisningen i samfundsfag har plads til forbedringer. Selvom det fremføres, at eleverne er blevet dygtigere til at reflektere, er det stadigvæk vigtigt at påpege, at det vigtigste formål med samfundsfag er, at eleverne bliver fortrolige med organiseringen af et demokratisk samfund. Konsekvensen af denne forståelse er, at eleverne kan stille kritiske spørgsmål i forhold til eksisterende livsvilkår, og dette må eleverne have færdigheder til i større omfang. Derfor er det vigtigt, at arbejdsformer og metoder i samfundsfag indgår centralt i undervisningen. Kategorien samfundsfag i anvendelse er centralt, da denne kategori indeholder krav om de arbejdsmetoder man forventer, at eleverne skal udvikle. Disse forventninger må indgå som grundlæggende elementer i lærerens undervisning, da de stiller krav om progressionen i elevernes læring ved brug af multimodale tekster ved alle former for tekstarbejde. Det er også vigtigt, at eleverne arbejder sammen i grupper, når der udføres analyser ud fra de forskellige samfundsfaglige perspektiver. Det er centralt, at der opstilles klare krav, når der arbejdes med multimodale tekster i grupper. Disse krav må opstilles i henhold til læringsmålene og elevernes forudsætninger. Det er vigtigt, at grupperne får muligheder for selvstændigt at løse opgaverne. Læreren skal give grupperne vejledning i, i nødvendigt omfang, hvordan man formulere sig i forhold til forståelsen af emnet, og de reflektioner man har om emnet. På denne måde lærer læreren sine elever, hvordan man formulerer sig i forhold til emnet, og hvordan de udtrykker deres meninger. Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 5

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017

Læs mere

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i samfundsfag Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i samfundsfag i

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i religion og filosofi Ifølge folkeskoleloven skal der undervises

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Bent

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indledning Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi Evaluering i naturfag er

Læs mere

med selvvalgt problemstilling.

med selvvalgt problemstilling. Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver 2015 Færdighedsprøven På landsbasis gik 593 folkeskoleelever

Læs mere

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96. Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent

Læs mere

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende evaluering Grønlandsk 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Folkeskolens afsluttende evaluering i faget grønlandsk 2017 Evalueringsrapporten bygger på

Læs mere

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Rapporten er skrevet på baggrund af det data, som forefindes

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2015 valuering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i naturfag 2015 Skriftlig prøve Der blev afholdt skriftlige prøver i naturfag

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Afsluttende evaluering i folkeskolen. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning. Uddannelsesstyrelsen

Afsluttende evaluering i folkeskolen. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning. Uddannelsesstyrelsen Afsluttende evaluering i folkeskolen Projektopgaven 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Sammenfatning Denne evaluering bygger på indkomne censorrapporter for prøven i projektopgaven

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende evaluering Matematik 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen 1. Konklusion Denne evaluering bygger på prøveresultaterne for skriftlige og mundtlige prøver

Læs mere

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Dansk 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indholdsfortegnelse: Overordnet, generel konklusion Prøven Færdighedsprøve b) Prøveresultater

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1 Onsdag d. 7. maj 2014, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: 13.00-13.45 Kaffe: 13.45-14.00 Fagene enkeltvis 14.00-16.00 Fælles: - Afklaring af prøveformer den gamle og de nye. - Fælles formalia om

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Samfundsfag 2013 Indhold Samfundsfaget Prøven Det skriftlige prøvesæt o Multiple choice-prøvedelen

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Folkeskolens prøve

Læs mere

Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Afsluttende prøver i grønlandsk

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Prøvebestemmelser for den

Prøvebestemmelser for den Prøvebestemmelser for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Socialog Sundhedsskole Gældende fra november 2013 PRØVE I GRUNDFAG Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C

PRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C PRØVEVEJLEDNING Samfundsfag niveau C Gældende for hold med start efter 1. august 2016 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3 Vejledning... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende evaluering Matematik 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Evalueringsrapport Matematik 2017 Denne evaluering bygger på prøveresultaterne for de skriftlige

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Samfundsfag 2014 Indhold Sammenfatning og konklusion Samfundsfaget Prøven Det skriftlige prøvesæt

Læs mere

DEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT

DEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT DEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT 162 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT I dette afsnit giver vi et bud på, hvordan man kan forberede og gennemføre 9. klassens afgangsprøve, så alle elever kan deltage. Vi følger opbygningen

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Afdelingsleder

Læs mere

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret

Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret Ilinniarnermik Ilisimatusarfik, Institut for Læring, Institute of Learning Processes Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2014-2015 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser

Læs mere

Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B

Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B Side 1 af 5 Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B Forløb, indhold, krav og gode råd Forløbet i prøveform B 1. Overblik over årets opgivelser i klassen 2. Udarbejdelse af fordybelsesområder

Læs mere

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: - Kort om baggrunden for prøven. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen.

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Colofon. Indhold Indledning 2 Færdighedsprøven 2 Skriftlig fremstilling 3 Forslag til undervisning 4 Mundtlige prøver 5 Afslutning 6

Colofon. Indhold Indledning 2 Færdighedsprøven 2 Skriftlig fremstilling 3 Forslag til undervisning 4 Mundtlige prøver 5 Afslutning 6 Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Sørine Lange Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Indledning 2 Færdighedsprøven 2 Skriftlig fremstilling

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve

Læs mere

April 23, Hvorfor skal I lave en synopse? Hvad er en synopse? Hvordan laver man en god synopse?

April 23, Hvorfor skal I lave en synopse? Hvad er en synopse? Hvordan laver man en god synopse? Synopsen Hvorfor skal I lave en synopse? Hvad er en synopse? Hvordan laver man en god synopse? Hvorfor skal I lave en synopse? En del af prøven i mundtlig dansk, som ser således ud: > Lodtrækning af fordybelsesområde

Læs mere

Engelsk. 3. fremmedsprog. Evaluering, orientering og vejledning

Engelsk. 3. fremmedsprog. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk og 3. fremmedsprog 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Mundtlig prøve

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2016/2017

Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2016/2017 ILINNIARTITAANERMUT AQUTSISOQARFIK / UDDANNELSESSTYRELSEN Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2016/2017 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016

Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016 Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 1 Juni/juli August INRISAAVIK Årsplan

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve. Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.

Læs mere

Målstyret undervisning i danskfaget

Målstyret undervisning i danskfaget Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles

Læs mere

Vejledning til prøven i faget historie

Vejledning til prøven i faget historie Vejledning til prøven i faget historie Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Den mundtlige prøve... 4 Faglige områder... 5 Angivelse af emner og temaer med problemstilling og

Læs mere

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Dato: 30.03.2016 Redigeret d. 13.03.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk C-niveau Pædagogisk assistentuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere