Styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder Metodekatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder Metodekatalog"

Transkript

1 Styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder Metodekatalog Juni

2 Indhold FORORD 4 1. INDLEDNING 5 2. METODEKATALOGETS GRUNDLAG 7 3. METODEBESKRIVELSERNES OPBYGNING METODERNE 17 SAMMENHÆNG MELLEM METODETYPER OG FOKUSOMRÅDER 18 UDVIKLING OG OPKVALIFICERING SKOLECOACHING PROFESSIONEL MENTOR OPKVALIFICERENDE VÆRKSTEDSARBEJDE FORÆLDREKURSER BYDELSMØDRE PTSD-REDSKABER TIL SELVKONTROL PTSD-VIDENSFORMIDLING SÆRLIG FAMILIEINDSATS 47 RAMMESÆTNING SOMMERSKOLE FRITIDSMENTOR RUMMELIGT VÆRESTED HÅNDHOLDT FRITIDSTILBUD FRITIDSJOBFORMIDLING 66 SAMARBEJDE OG KOORDINATION PROFILINSTITUTION HELHEDSTILBUD HOTSPOTINDSATS EXITPROGRAM 81 NETVÆRKSFACILITERING FÆDRENETVÆRK VENSKABSFAMILIER KOMMUNE OG PROJEKTOVERBLIK 94 ESBJERG KOMMUNE 95 GLADSAXE KOMMUNE 97 KØBENHAVNS KOMMUNE 99 SLAGELSE KOMMUNE 101 AARHUS KOMMUNE 104 ISHØJ KOMMUNE 107 BILAG 1: SAMMENHÆNG MELLEM KOMMUNER, PROJEKTER OG METODER 109 2

3 Kontakt Spørgsmål til notatets indhold kan stilles til partner Mette Lindgaard, tlf Om Deloitte Consulting Fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Consulting Tlf Fax Besøgsadresse Weidekampsgade København S Postadresse Deloitte Consulting Postboks København C 3

4 Forord Der tegner sig i disse år en stadig klarere erkendelse af, hvor meget den stærke, målrettede indsats for at øge trygheden og mindske kriminalitet og uroskabende adfærd betyder for, om vi sammen kan skabe en positiv udvikling for alle, der bor og færdes i de udsatte boligområder. Det afspejler sig i bred politisk opbakning til hele viften af boligsociale opgaver, som kommuner, boligorganisationer, offentlige institutioner og frivillige foreninger hver dag udfører for at få børn og unge i de udsatte boligområder væk fra de uroskabende og kriminalitetstruede gademiljøer og over i uddannelse, arbejde og gode fællesskaber. Det metodekatalog, du nu sidder med, viser den store vilje hos kommunerne og deres mange samarbejdspartnere til at udvikle og teste forskellige løsningsmodeller i tryghedsindsatsen og tilpasse dem til lokale behov. Den vilje til at søge nye veje i det boligsociale arbejde vil jeg gerne kvittere for. Set i en større sammenhæng er metodekataloget et billede på, hvordan vi skridt for skridt opbygger en stærkere, mere systematisk forståelse af, hvilke metoder, der lykkes bedst i den boligsociale indsats for børn og unge. Det afspejler, at vi altid må tilstræbe en nøgtern og åben vurdering af, hvordan vi bedst gør en forskel med de metoder og redskaber, vi råder over. De erfaringer, kataloget præsenterer os for, bekræfter helt grundlæggende, at vi skaber de positive resultater gennem brede, tværgående indsatser og ved at involvere alle gode kræfter, der arbejder med de muligheder og udfordringer, der møder de udsatte boligområders børn og unge. Mange af de metoder, der behandles i kataloget, anvendes bredt i det helhedsorienterede boligsociale arbejde. De indgår i partnerskaberne mellem staten, kommunerne, boligorganisationerne og de lokale interessenter, som i stadig højere grad sætter dagsordenen for indsatsen i de udsatte boligområder. Det giver en meget naturlig anledning til at se nærmere på, hvad metoderne fører til og hvad der skal til for, at de giver de bedste resultater. Derfor er erfaringerne fra de seks kommuner, hvis indsatser ligger til grund for dette metodekatalog, med til at ruste os alle til at træffe gode valg om fremtidens tryghedsskabende og kriminalitetsbekæmpende indsats i de udsatte boligområder. Så tak til alle, som har bidraget - og god læselyst! Carsten Hansen Minister for by, bolig og landdistrikter 4

5 1. Indledning Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter præsenterer med dette katalog en række metodiske redskaber til det sociale og forebyggende arbejde med udsatte børn og unge i boligområder med særlige udfordringer. Metodekataloget er målrettet alle jer, der er aktive i udviklingen af lokale indsatser for børn og unge i målgruppen i såvel kommunerne, som boligforeningerne; til jer der arbejder med de unge i skolen, fritidstilbud, foreninger og andre sammenhænge og til jer, der leder efter den gode idé til at gøre noget aktivt for de unge i lokalområdet. Kataloget er tænkt som en kilde til inspiration, og de præsenterede værktøjer kan både anvendes enkeltvis, i kombination eller som en del af en større indsats. Styrket ungeindsats i udsatte boligområder Metodekatalogets redskaber er afprøvet i 21 projekter landet over under initiativet Styrket Indsats for udsatte unge i problemramte boligområder. Initiativet blev lanceret som en reaktion på en eskalering i bilafbrændinger, hærværk og generel uroskabende adfærd blandt unge i en række byer landet over tilbage i Hensigten med initiativet var at give en række kommuner mulighed for over en flerårig periode at afprøve metoder i det sociale og forebyggende arbejde med udsatte børn og unge. Initiativet resulterede i mange forskelligartede indsatser og projekter på tværs af de kommuner, som har deltaget. Det handler eksempelvis om mentorordninger, profilskoler, håndholdte fritidsaktiviteter, fædrenetværk, kompetenceudvikling af professionelle blot for at nævne nogle få. Helheldsorienterede og tværgående indsatser De metodiske redskaber, der præsenteres i kataloget, er målrettet en bred vifte af udfordringer relateret til børn og unge, som ofte gør sig gældende i udsatte boligområder: Stort fravær og dårlig trivsel i skolen for mange af områdets børn og unge, destruktiv fritidsanvendelse, sociale problematikker i hjemmet, manglende netværk og opbakning til foreningslivet samt hård kriminalitet og medfølgende utryghed blandt beboerne. Erfaringerne fra de projekter, hvor metoderne er afprøvet, vidner om, at de positive resultater nås gennem brede, tværgående indsatser, hvor der på samme tid arbejdes på flere niveauer, eksempelvis på individ- og gruppeniveau eller individ- og forældreniveau. Erfaringerne bekræfter også, at forandring tager tid, og at det er lettere at arbejde forebyggende fx med de yngre børn i udsatte positioner, end med de unge, der allerede er inde i en kriminel løbebane. 5

6 Læsevejledning Metodekataloget er inddelt i tre dele. I første del præsenteres grundlaget for beskrivelserne af de metodiske redskaber, og opbygningen af metodebeskrivelserne uddybes. I metodekatalogets anden del præsenteres de 17 konkrete metoder med fokus på direkte anvendelighed og præsentation af såvel styrker, som svagheder ved den enkelte metode. Afslutningsvis gives et overblik over kommunernes samlede projekter, og deres eventuelle indbyrdes sammenhæng. 6

7 2. Metodekatalogets grundlag Seks kommuner har deltaget i det samlede initiativ med i alt 21 projekter. Ud af det er der kommet 19 konkrete metoder. De seks kommuner er henholdsvis Esbjerg Ishøj Gladsaxe København Slagelse Århus Erfaringer fra seks kommuner Hver kommune har deltaget med flere projekter. Således er der i hver kommune gennemført to - fem projekter i nogle på forhånd afgrænsede boligområder. Fælles for kommunerne er, at de alle på tidspunktet for projektopstart igennem en længere periode havde haft udfordringer med unge, der skabte uro og utryghed i lokalområdet gennem hærværk, ildspåsættelse og udfordrende adfærd. De deltagende kommuner havde samtidig alle igangværende områdebaserede indsatser, og dermed en vis erfaring og grundlag for at deltage i et metodeudviklingsprojekt på dette felt. 14 udsatte boligområder i seks kommuner De seks kommuner har deltaget i projektet med i alt 14 boligområder. I figuren nedenfor er de enkelte boligområder oplistet. Figur 1. Oversigt over udvalgte boligområder København Gladsaxe Slagelse Ishøj Århus Esbjerg Bispebjerg Høje Gladsaxe Sydbyen (Slagelse) Vejleåparken Bispehaven Stengårdsvej Nordbyen/ Ringparken (Slagelse) Parkvej (Skælskør) Vildtbanegård Gellerup/ Toveshøj Herredsvang Rørkjær Præstegårdsområdet Motalavej (Korsør) 7

8 Set over en bred kam er de udvalgte boligområder kendetegnet ved en høj andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, en forholdsvis høj andel af beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande samt et lavt uddannelsesniveau blandt de voksne beboere. Desuden har flere af de udvalgte boligområder en høj kriminalitetsrate. Sociale indsatser og metoder Arbejdsformer på det sociale område, som er afgrænsede og følger en særlig faglig praksis: - De retter sig mod én eller flere specifikke målgrupper eller problemstillinger. - De følger en fast systematik eller en kendt faglig praksis - De har en selvstændig faglig identitet, dvs. de kan skelnes fra andre indsatser / metoder. Socialstyrelsens vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder 2013 Metode som arbejdsform I det sociale og kriminalitetsforebyggende arbejde tales der om metoder på flere niveauer, og det er derfor væsentligt at skelne imellem særligt to niveauer: Henholdsvis metode som konkret redskab og metode som et samlet begreb for en arbejdsform med tilhørende vifte af redskaber. Eksempler på metoder, der defineres som et konkret redskab eller faglig tilgang kunne blandt andet være den anderkendende samtale eller girafsprog. Den anden type metodebeskrivelse bevæger sig et niveau højere, og her forstås metoden som et samlet begreb for en konkret måde at arbejde på og de tilhørende redskaber, der er forbundet med at nå et specifikt mål. Det er den sidstnævnte metodeforståelse, som er det primære omdrejningspunkt for dette metodekatalog. Katalogets metodebegreb lægger sig dermed op af Socialstyrelsens begreb sociale indsatser og metoder (se Socialstyrelsens definition til venstre). De præsenterede metoder eller arbejdsformer om man vil, kan således indeholde fysiske elementer i forhold til at skabe alternative opholdssteder eller aktiviteter for de unges fritidsanvendelse, pædagogiske elementer i forhold til måden der arbejdes med og omkring de unge. Metoderne kan også indeholde organisatoriske elementer i forhold til at sikre sammenhæng og koordination på tværs af de forskellige aktører. Den enkelte metode er i praksis oftest en kombination af flere af disse. Metodekatalogets vidensgrundlag Metodernes fundament bygger på kommunernes indledende projektbeskrivelser, samt forandringsteorier og milepæle. De konkrete metoder er samtidig afprøvet, justeret og udviklet på baggrund af løbende refleksioner omkring såvel målgruppen, som det metodiske grundlag og det konkrete arbejde i projektet. Desuden er der hen imod afslutningen af hvert projekt afholdt dybdegående interviews med de involverede medarbejdere. Flere af projekterne har udarbejdet særskilte evalueringer og formidlingsmateriale baseret på erfaringerne fra projektet. Sideløbende med metodeudviklingsarbejdet er der sket en dokumentation af projekternes resultater og effekter gennem halvårlige målinger på udvalgte indikatorer, samt opfølgning på hvert projekts fremdrift i forhold til opstillede forandringsteorier og milepæle. Kommunernes forskellige projekter har i afprøvningen og udviklingen af de enkelte metoder blandt andet taget udgangspunkt i tilgængelig viden om lignende metoder med henblik på afprøvning i forhold til en specifik målgruppe eller særlig kontekst. Metodebeskrivelserne i dette katalog er udelukkende baseret på de konkrete erfaringer fra afprøvningen indenfor Styrket Indsats initiativet, og således vil de metoder, der i løbet af projektet samtidig er afprøvet andre steder 8

9 i landet, som det er tilfældet med eksempelvis Bydelsmødre, stadig kun indgå med resultaterne fra projektet. Hvor det har været muligt, har kommunerne arbejdet med effektmåling på både individ- og gruppeniveau. På individniveau er der målt på to niveauer, henholdsvis udvikling af konkrete kompetencer hos den enkelte unge og oplevet udbytte af aktivitet. Udviklingen af konkrete kompetencer er fulgt af den professionelle ved hjælp af et monitorerings- og scoringsredskab, hvor vedkommende i samarbejde med den unge har talt om styrker og udfordringer i forhold til henholdsvis faglige kompetencer, skolekompetencer, personlige kompetencer, sociale kompetencer og sproglige kompetencer. I forhold til den indledende screening har den professionelle og den unge sat mål for udvikling igennem projektforløbet, hvorefter der er fulgt op over en periode. Det oplevede udbytte af en given aktivitet er målt ved hjælp af survey. Derudover er der på gruppeniveau gennemført semistrukturerede fokusgruppeinterview med unge, der har fulgt en given aktivitet over en længere periode. Der er i det enkelte projekt foretaget konkrete vurderinger af, hvorvidt de forskellige typer af monitorering har været relevant og mulig at gennemføre. Resultater af monitorering Det har vist sig som en stor udfordring i flere af projekterne at isolere og dokumentere effekterne af indsatsen, både i forhold til det enkelte unge menneske, og i endnu højere grad på overordnet gruppe- eller områdeniveau. Det kan blandt andet forklares med, at indsatserne udspiller sig i en sammenhæng, hvor mange forskellige faktorer spiller ind i forhold til en eventuel positiv forandring - eller mangel på samme. Mange projekter er også kendetegnet ved, at deltagerne har en forholdsvis løs tilknytning til det pågældende tilbud eller indsats. Endelig har projekterne haft en forholdsvis kort levetid, da det samlede initiativ kom senere i gang end forventet - hvilket har betydet, at de forventede effekter på mellemlangt og langt sigt endnu ikke eller kun i begrænset omfang er opnået. Samlet set hviler katalogets metodebeskrivelser derfor på et forholdsvist forskelligartet vidensgrundlag, der er blevet til i en inspirerende og dynamisk udviklingsproces. En udviklingsproces, som har været præget af eksperimentering og refleksion. For hver af de præsenterede metoder er der sket en vurdering af både effekterne og det samlede vidensgrundlag, som metoden hviler på. Det er dog vigtigt i den sammenhæng at understrege, at de resultater der fremhæves i metodekataloget er et udsnit af de samlede resultater for de konkrete projekter. De præsenterede resultater er udledt pba. de aktiviteter, der har direkte sammenhæng med den enkelte metode og ikke et givent projekts samlede aktiviteter.for at få at indblik i de samlede projekter, kan det anbefales at læse den afsluttende kommunestatus, hvor projekterne præsenteres enkeltvis. 9

10 Vurderingen af metodernes effekter og de øvrige elementer i metodebeskrivelserne forklares på de følgende sider. 10

11 3. Metodebeskrivelsernes opbygning Metodebeskrivelserne er bygget op omkring en række faste elementer, der sikrer nem navigation og hurtigt overblik. De indledende elementer i metodebeskrivelsen præsenterer henholdsvis metodens faglige indsats og formål, samt de umiddelbart relevante målgrupper for metoden. De indledende elementer er tænkt som en hurtig indgang til at give dig som interesseret læser mulighed for at foretage en umiddelbar vurdering af, om metoden kunne være relevant fra dit udgangspunkt. Dernæst beskrives metodens kerneelementer og de aktiviteter, der knytter sig til arbejdet med metoden, samt de anbefalede forudsætninger for implementering af indsatser bygget op omkring denne type metode. Herefter præsenteres de effekter, der er sandsynliggjort i projektperioden. Afslutningsvist fremhæves den enkelte metodes særlige styrker og svagheder, og der gives gode råd til implementering og anvendelsen af metoden. Her gives også referencer til indhentning af yderligere information og til eventuelle værktøjer, der kan benyttes i den praktiske anvendelse. Nedenfor gennemgås elementerne kort enkeltvis. 11

12 Metodens navn Metoderne, der præsenteres i dette katalog, er i første omgang afprøvet og beskrevet i de enkelte kommuner hvorefter vi som en del af den afsluttende evaluering har samlet nogle metoder under én, hvor de samme kerneredskaber er afprøvet. I den forbindelse har hver metode fået et navn, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med det projekt, de er afprøvet underi. I nogle tilfælde er der tale om allerede kendte og navngivne metodiske redskaber eller indsatser som fx hotspot, bydelsmødre, exitstrategi eller sommerskole. For andre af de præsenterede metoder har det ikke været muligt at henvise til en allerede kendt og navngiven metode, og metoden er måske afprøvet under et lokalt navn, der ikke umiddelbart giver mening udenfor den lokale kontekst eller er afprøvet i flere projekter, og det har derfor været nødvendigt at finde nye navne, der på bedst mulig vis indfanger metodens særkende. Metodernes navne refererer således ikke nødvendigvis direkte tilbage til et konkret projekt men et overblik over sammenhæng mellem projekt, kommune og metode kan findes i den afsluttende kommunestatus. Fokusområder I samarbejde med de deltagende kommuner er der i forløbet formuleret fem overordnede fokusområder, som indsatserne i projekterne arbejder med fra forskellige vinkler. Nogle projekter arbejder med et enkelt af de overordnede fokusområder, nogle arbejder i forhold til flere. Fokusområderne adresserer hver især et overordnet mål med arbejdet med en given målgruppe. De fem fokusområder gennemgås nedenfor. Fokusområde 1: Skole- og uddannelsesmotivation En stabil og positiv skolegang har stor betydning for at skabe et grundlæggende fundament for trivsel og udvikling af sociale og personlige kompetencer hos børn og unge. Manglende skole- og uddannelsesmotivation kan fx bunde i dårlig opbakning og mulighed for hjælp hjemme, manglende forudsætninger for at indgå i læringssituationen, mistrivsel og forældre med alvorlige sociale eller sundhedsrelaterede problemer. Skolemotivation er dermed et fokusområde, hvor målgruppen spænder fra de mindste klasser til de unge, der har afsluttet folkeskolen og er gået i stå uddannelsesmæssigt efterfølgende. Fokusområde 2: Aktiv fritid Et aktivt fritidsliv spiller også en vigtig rolle for børn og unges generelle trivsel og udvikling. Igennem et aktivt fritidsliv kan børn og unge blandt andet opbygge positive netværk, udvikle sociale og personlige kompetencer, og hvis der er tale om sportslige aktiviteter, gavner det derudover deres sundhed. Der er samtidig en sammenhæng mellem uproduktiv og destruktiv fritidsanvendelse blandt en større del af de udsatte børn og unge - og den kriminalitet, hærværk, uro og utryghed, som præger flere udsatte boligområder. Indsatser målrettet aktiv fritid arbejder i særlig grad med de uroskabende børn og unge, der hænger ud i nærmiljøet. Fokusområde 3: Forældrekompetencer 12

13 Forældres kompetencer i forhold til at løfte opgaven med at opstille forståelige rammer og sætte grænser, være rollemodel, skabe tryghed og forudsigelighed - og i det hele taget støtte op om deres børns udvikling og trivsel - har afgørende betydning for børnene/de unges generelle sociale udvikling. Der kan være mange faktorer, der spiller ind i forhold til umiddelbart mangelfulde forældrekompetencer, eksempelvis sociale eller sundhedsmæssige problematikker, manglende ressourcer, rollefordelingen i familien eller lignende. Problematikker på dette område kan, især i præ- og teenageårene, resultere i et meget konfliktfyldt forhold mellem forældre og barn. Der ses samtidig ofte en sammenhæng mellem manglende støtte i hjemmet og børnenes læring i skolen, grænsesøgende adfærd, destruktiv fritidsanvendelse og i det hele taget risikoen for, at børnene/de unge havner i dårligt selskab. Forældrekompetencer er et fokusområde, hvor der selvsagt arbejdes med børnenes og de unges forældre og familien som helhed. Fokusområde 4: Lokal integration Lokal integration kan have mange indgangsvinkler, men erfaringer viser helt overordnet, at når mennesker føler sig som en naturlig og integreret aktør i deres lokalområde, har det betydning for såvel kendskabet til, som anvendelsen af lokale tilbud, og samtidig for den generelle tilgang til anvendelse af områdets faciliteter. Oplevet tilhørsforhold er samtidig understøttende for etablering af netværk og personligt sikkerhedsnet. Det er kendetegnende for mange børn og unge i de boligområder, der indgår i initiativet, at de kun i meget begrænset omfang benytter lokale tilbud som fritidshjem, fritidsklub, sportsklubber, foreninger mv.. Samtidig kommer mange børn og unge fra målgruppen fra socialt isolerede familier, hvor forældrene heller ikke benytter sig af muligheder og tilbud i lokalområdet. Fokusområdet Lokal integration har fokus på at styrke disse børn og unges deltagelse i lokale fritidstilbud, og opbygge nye og positive netværk omkring forældrene og dermed bryde social isolation. Fokusområde 5: Ud af bandelignende og kriminelle miljøer De kriminelle miljøer tiltrækker i særlig grad udsatte unge. Ældre søskende eller andre negative rollemodeller er med til at gøre det kriminelle miljø attraktivt. Her tilbydes de et fællesskab og får adgang til magt og ressourcer. Når først de unge er kommet med i kriminelle eller bandelignende grupperinger, kan det være meget vanskeligt for dem at komme ud igen. Nogle er kommet i negative afhængighedsforhold til de kriminelle miljøer, og skylder tjenester eller andet. Ud af bandelignende og kriminelle miljøer er et fokusområde, hvor målgruppen er den gruppe af unge, der allerede er en del af bandelignende eller kriminelle miljøer. Kort beskrivelse af metoden og metodens formål Dette afsnit fungerer som en kort overordnet introduktion til metoden med fokus på formål og aktiviteter i overskrifter. 13

14 Målgruppe Målgrupperne for den enkelte metode beskrives på baggrund af erfaringerne fra projekterne, og er altså ikke nødvendigvis et udtryk for, at andre målgrupper ikke kan have gavn af en specifik type indsats. En del af metoderne har både en primær og sekundær målgruppe. Den primære målgruppe kan for eksempel være unge kriminalitetstruede drenge i alderen år, mens den sekundære målgruppe kan være drengenes fædre. Den primære målgruppe beskrives ud fra kriterier som alder, handlemønster, køn, særlige problemstillinger m.m. Eksempelvis årige med højt skolefravær, sproglige vanskeligheder og tilhørsforhold til bandelignende miljøer. WHO s forebyggelsestrekant 1 anvendes som inspiration til yderligere konkretisering af målgruppen. Forebyggelsestrekanten rummer tre målgruppe- og indsatsniveauer: 1. Den store almene gruppe af børn og unge, der kan selv. De generelle forebyggende indsatser målrettet denne gruppe består typisk i at fremme trivsel generelt og at forebygge, at problemer senere opstår. 2. De potentielle risikogrupper - de, der har brug for hjælp er fx kriminalitetstruede børn eller børn med forældre, der kæmper med forskellige typer af problemstillinger, der har betydning for deres børns trivsel. De mere specifikke foregribende indsatser er målrettet denne risikogruppe og har fokus på at sikre, at problemer ikke opstår eller vokser sig større. 3. Gruppen af børn og unge med omfattende sociale problemer er fx kriminelle unge i bandelignende miljøer eller børn med svære sociale problematikker i hjemmet. De særlige indgribende indsatser rummer ofte specialiserede tiltag målrettet det enkelte barn eller unge menneske og vedkommendes familie. Kerneelementer og aktiviteter I dette afsnit beskrives metodens konkrete indhold, samt de arbejdsopgaver og aktiviteter, der er en del af metoden. Her er lagt vægt på at præsentere den praktiske side af metoden i form af for eksempel konkrete aktiviteter, som fritidsmentor og mentée laver sammen, processen omkring rekruttering af de voksne frivillige til fritidsmentorordningen eller den konkrete matchningsproces. 1 Brugen af forebyggelsestrekanten til at angive metodernes målgruppe er inspireret af bl.a. Århus Kommunes arbejde i SKULK projektet og bygger i øvrigt på WHO s model for en bredspektret og helhedsorienteret sundhedsforebyggende indsats. 14

15 For de metoder, der benytter sig af en særlig faglig tilgang - som fx coaching eller en særlig inddragende pædagogik, hvor de unge selv indretter og opstiller regler for et værested - præsenteres denne tilgang, som en del af metodens kerneelementer. Forudsætninger For at en given indsats der hviler på en eller flere konkrete metodiske redskaber skal kunne lade sig gøre, er der en række forudsætninger, som skal være til stede. Her kan fx være tale om de nødvendige økonomiske midler til rådighed eller i nogle tilfælde særlige fysiske rammer. Ligesådan kan et særligt organisatorisk tilrettelæggelse eller nogle særlige kompetencer hos de deltagende medarbejdere være helt centrale for at en given indsats virker efter hensigten. For hver metode beskrives derfor med udgangspunkt i projekternes erfaringer de forudsætninger (eller krav), der gør sig gældende for anvendelsen af metoden: - Ressourcer tid, økonomi og fysiske rammer. - Organisatorisk setup - Kompetencer - Indsatstype Dokumentation af metodernes effekt Som redskab til at synliggøre, hvilken effekt man har påvist i forbindelse med afprøvningen af en given metode under Styrket Indsats initiativet, er der udviklet et såkaldt effektbarometer. Som det er et vilkår for de fleste sociale indsatser, har det i flere af projekterne været vanskeligt at isolere påviste effekter til udelukkende at være et produkt af en given indsats, fordi deres målgrupper har været under påvirkning fra andre vinkler på samme tid. Det der imidlertid er sikkerhed omkring, når vi i denne sammenhæng angiver en effekt af en metode, er, at der indenfor den periode, hvor projektet har været i gang, er en sandsynliggjort effekt i forhold til den definerede målgruppe i projektet. Det er denne effekt, som effektbarometeret illustrerer. Effektbarometret indeholder tre overordnede niveauer: FIGUR 2. EFFEKTBAROME- TER 1. Dokumenteret effekt i afprøvningen: I projektet/projekterne, hvor metoden er anvendt, er der opnået og dokumenteret positive resultater i forhold til konkrete mål. Resultaterne kan føres tilbage til projektets aktiviteter. 2. Tilsyneladende effekt i afprøvningen. I projektet/projekterne, hvor metoden er anvendt, er der opnået positive resultater. Det er dog kun i begrænset omfang muligt at isolere resultaterne direkte til det konkrete projekt og metodens anvendelse. 3. Ingen dokumenteret effekt i afprøvningen: I projektet/projekterne, hvor metoden er anvendt, er det vanskeligt at vurdere, om der er opnået resultater eller resultater kan slet ikke påvises. Det kan dog 15

16 skyldes forskellige andre faktorer, hvorfor metoden stadig kan have potentiale. I forlængelse af effektvurderingen af den enkelte metode beskrives kort, hvad vurderingen bygger på: I hvor lang en periode er metoden blevet afprøvet, hvor mange børn og unge har der været i målgruppen, registrerede effekter og metoden, der er anvendt til at dokumentere effekten i afprøvningen. For de metoder, hvor det er relevant, gives der desuden et forslag til hvordan man effektivt kan måle effekten af en indsats med den specifikke metode fremadrettet. Disse effektindikatorer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de indikatorer, man har valgt at måle på i afprøvningsforløbet, men er i stedet udtryk for de erfaringer man har gjort sig undervejs i forløbet. Styrker og svagheder På baggrund af erfaringerne i de enkelte projekter oplistes overordnede styrker og svagheder ved de forskellige metodiske redskaber. Svaghederne har for mange af de præsenterede metoders tilfælde karakter af begrænsninger i forhold til eksempelvis målgruppe, mens styrkerne netop beskriver, de områder hvor den enkelte metode er særlig effektiv. Gode råd For hver metode er der opstillet en række gode råd til dem, der overvejer at anvende den pågældende metode. De gode råd er baseret på afsluttende refleksioner og overvejelser i projekterne omkring erfaringerne med de specifikke initiativer eller måde at løse en bestemt opgave på Projektreferencer og yderligere information Afslutningsvist angives den eller de kommuner og konkrete projekter, som har anvendt metoden i praksis, og der henvises til eventuelle kilder til yderligere information. For de metoder, hvor der foreligger yderligere viden, for eksempel erfaringsopsamlinger, særskilte evalueringer eller konkrete redskaber udviklet i arbejdet med den pågældende metode, henvises der til disse. 16

17 4. Metoderne De 19 metoder, der er afprøvet og udledt igennem Styrket Indsats initiativet, kan kategoriseres i fire overordnede metodetyper. Metodetyperne er inddelt efter deres primære metodiske indgangsvinkel. Selvom mange af metoderne låner elementer på tværs af metodetyper, præsenteres de i kataloget under den metodetype, som afspejler kernen i indsatsen. De fire metodetyper præsenteres nedenfor. Udvikling og opkvalificering Metoder af denne type har fokus på udviklende støtte, vejledning og opkvalificering, der bidrager til at rykke udsatte børn, unge og deres forældre ind på et positivt udviklingsspor. I mange tilfælde er indsatser af denne type baseret på tilbud målrettet og tilpasset udvalgte børn og unge, men de opkvalificerende tiltag kan også være målrettet de medarbejdere, som arbejder med de unge og deres familier som lærere, pædagoger, sagsbehandlere m.m. Rammesætning Metoder af denne type har fokus på at etablere attraktive, tilgængelige og rummelige fritidstilbud til de børn og unge, der opholder sig i boligområdet, på gaden m.m. og at få trukket de unge med ind i disse tilbud. Der er bl.a. tale om fysiske væresteder, håndholdte fritidstilbud og fritidsjobformidling. Metoder, der benytter sig af disse virkemidler, arbejder med at få børnene og de unge væk fra gaden og den uhensigtsmæssige fritidsanvendelse - og på at skabe rammer, hvor der kan arbejdes med målgruppen. Samarbejde og koordination Metoder af denne type har fokus på at styrke samarbejdet og koordinationen mellem de forskellige samarbejdspartnere som fx de kommunale forvaltninger, skolerne, klubberne, politiet m.m. Det kan være gennem en fremskudt indsats for udvalgte børn og unge eller familier, eller gennem specifikke organisatoriske initiativer, der skal sikre korte kommunikationsog beslutningsgange. Netværksfacilitering Metoder af denne type har et overordnet fokus på at facilitere og understøtte positive netværk i lokalområdet for såvel de unge, som deres familier igennem forskellige kanaler. Her er fokus på netværk som et middel til at opnå følelsen af lokalt tilhørsforhold, at skabe socialt sikkerhedsnet for den enkelte og som indgangen for isolerede familier med anden etnisk baggrund end dansk til at forstå såvel muligheder, som rettigheder og pligter i det omkringliggende samfund, for eksempel i form af tilbud til børn og unge gennem kommune eller foreninger. 17

18 Sammenhæng mellem metodetyper og fokusområder Som indgang til metodebeskrivelserne præsenteres nedenfor et hurtigt overblik over sammenhængen mellem metodetype og fokusområder/problematikker samt sidetal for den enkelte metode til de hurtige opslag. Den samme metode vil for den skarpe læser være at finde flere steder i tabellen, da flere af metoderne er anvendelig i forhold til mere end et fokusområde. FOKUS- OMRÅDER METODETYPER Skole- og uddannelsesmotivation Skolecoaching (s. 20) Professionel mentor (s. 25) Opkvalificerende værkstedsarbejde (s. 28) PTSD-redskaber til selvkontrol (s. 39) PTSD-vidensformidling (s. 42) Rammesætning Sommerskole (s. 50) Håndholdt fritidstilbud (s. 61) Fritidsjobformidling (s. 65) Samarbejde og koordination Profilinstitution (s. 70) Helhedstilbud (s. 74) Udvikling og opkvalificering Netværksfacilitering Aktiv fritid Skolecoaching (s. 20) Professionel mentor (s. 25) Opkvalificerende værkstedsarbejde (s. 28) Fritidsmentor (s. 54) Sommerskole (s. 50) Rummeligt værested (s. 58) Håndholdt fritidstilbud (s. 61) Fritidsjobformidling (s. 65) Profilinstitution (s. 70) Helhedstilbud (s. 74) Forældre-kompetencer Skolecoaching (s. 20) Forældrekurser (s. 32) Bydelsmødre (s. 35) Særlig familieindsats (s. 46) Fædrenetværk (s. 85) Lokal integration Bydelsmødre (s. 35) Professionel mentor (s. 25) Fritidsmentor (s. 54) Rummeligt værested (s. 58) Håndholdt fritidstilbud (s. 61) Fritidsjobformidling (s. 65) Helhedstilbud (s. 74) Hotspotindsats (s. 77) Fædrenetværk (s. 85) Venskabsfamilier (s. 89) Ud af kriminelle miljøer Opkvalificerende værkstedsarbejde (s. 28) Professionel mentor (s. 25) Rummeligt værested (s. 58) Hotspotindsats (s. 77) Exitprogram (s. 80) I det følgende beskrives metoderne enkeltvis inddelt efter metodetype, og med udgangspunkt i den tidligere præsenterede opbygning. 18

19 Udvikling og Opkvalificering Udvikling og Opkvalificering det primære metodiske virkemiddel i otte metoder. Som tidligere nævnt har metoder af denne type fokus på udviklende støtte, vejledning og opkvalificering, der bidrager til at rykke udsatte børn, unge og deres forældre ind på et positivt udviklingsspor. I mange tilfælde er indsatser af denne type baseret på tilbud målrettet og tilpasset udvalgte børn og unge, men de opkvalificerende tiltag kan også være målrettet de medarbejdere, som arbejder med de unge og deres familier som lærere, pædagoger, sagsbehandlere m.m. De otte metoder er henholdsvis: 1. Skolecoaching 2. Professionelmentor 3. Værksted med opkvalificering 4. Forældrekurser 5. Bydelsmødre 6. PTSD-redskaber til selvkontrol 7. PTSD-vidensformidling 8. Særlig familieindsats I det følgende præsenteres de otte metoder med udgangspunkt i den tidligere præsenterede opbygning. 19

20 FOKUSOMRÅDER SKOLE- OG UDDAN- NELSESMOTIVATION AKTIV FRITID FORÆLDREKOMPE- TENCER METODENS NAVN 1. Skolecoaching KORT BESKRIVELSE AF METODEN OG METODENS FORMÅL Det handler om at give eleven en følelse af betydning. Projektdeltager Med metoden Skolecoaching arbejdes der med tre fokusområder, henholdsvis skolemotivation, aktiv fritid og forældrekompetencer. Formålet med skolecoaching er at reducere og forebygge udsatte børn og unges fravær - og styrke deres generelle trivsel i skolen. Højt fravær kan have rod i problemer mellem elever og/eller lærere, mobning, isolation fra fællesskabet, dårlig undervisning, sociale problematikker i hjemmet eller personlige problemer som kriminalitet, dårligt selvværd m.m. Fravær er samtidig et problem i sig selv, fordi fravær kan have store negative konsekvenser for læring og trivsel og ikke mindst for børnene/de unges fremadrettede muligheder. Skolecoaching er i den sammenhæng, hvor metoden er afprøvet, en samlet betegnelse for en indsats, hvor der arbejdes med at reducere fravær og styrke elevernes trivsel i skolen på såvel individ, som gruppeniveau med udgangspunkt i forskellige typer af motivationsfremmende initiativer. Samtidig er et af kerneelementerne i metoden at ansætte en konkret skolecoach, der målrettet arbejder med såvel lærere, forældre og elever fra forskellige vinkler i forhold til at reducere fravær. I afprøvningen er der arbejdet med både initiativer rettet imod en samlet skole på tværs af årgange eller for udvalgte årgange, gruppebaserede tiltag i forhold til en udvalgt klasse eller en gruppe af børn eller unge i særlig risiko for stigende fravær, samt enkelte elever med bekymrende højt fravær og dårlig trivsel i skolen. Både lærere og forældre spiller en central rolle i arbejdet med metoden. MÅLGRUPPE PRIMÆR MÅLGRUPPE Skolecoaching er under det samlede initiativ afprøvet og fundet effektfuldt i forhold til elever, særligt fra klassetrin, der har bekymrende højt fravær eller er i risikogruppen for at få det. Arbejdet med skolecoaching kan udover børn og unge med højt fravær eller i risikogruppen, som nævnt også omfatte den samlede skoleklasse, årgang eller skolen som helhed. Erfaringerne taler for, at tilbud om individuel støtte og coaching bør basere sig på elevernes egen motivation for at tage imod tilbuddet. SEKUNDÆRE MÅL- GRUPPER Arbejdet med skolecoaching er udover børnene/de unge rettet mod elevernes forældre og lærere. Når der er tale om individuelle støttetiltag er det således vigtigt, at ikke bare eleven, men også elevens forældre er motiveret for at indgå i samarbejdet. I det ene af projekterne, hvor metoden er afprøvet, blev der med den personlige motivation som udgangspunkt, indgået en skriftlig aftale med elev og forældre om deltagelse i tilbuddet. Det er samtidig en konkret opgave for skolecoachen at arbejde med lærerne og deres adfærd og kommunikation med eleverne. Hvis man vælger ikke at have en egentlig skolecoach i forbindelse med anvendelse af metoden, kan det i stedet være skolens ledelse og lærerne selv, der anvender skolecoachingens redskaber i arbejdet med eleverne. METODENS KERNEELEMENTER OG AKTIVITETER TILTAG MÅLRETTET Tiltag målrettet skolen som helhed har fokus på at forebygge fravær og skabe en 20

21 SKOLEN SOM HELHED TILTAG MÅLRETTET KLASSER, ÅRGANGE OG RISIKOGRUPPER god kultur omkring fremmødet. Det kan bl.a. omfatte klar formidling om skolens holdning og retningslinjer for fravær, faste rutiner om hvordan der følges op på fravær, behandling af skolens fraværsstatistik på pædagogisk rådsmøde, fravær på skemaet (fx som dialogbaseret undervisning om, hvorfor man skal gå i skole), samt særlige kampagner for at fremme fremmødet. Hvis en klasse har et højt fravær, eller bestemte årgange har særlige fraværsproblemer, kan det være nyttigt at bruge forskellige gruppebaserede redskaber fra skolecoachingsmetoden. Her arbejdes blandt andet med fremmødekonkurrence, hvor klasser konkurrerer på at have det mindste fravær i en overskuelig periode med udsigten til en attraktivpræmie; dialog med klassen om, hvorfor det er vigtigt at gå i skole og om hvad en god skoledag er; en automatisk SMS til elever, der ikke er mødt op og deres forældre, ( Godmorgen Vi savner dig i klassen ) samt debatarrangementer for både forældre og elever om eksempelvis teenageres trivsel og skolegang etc. De foreslåede redskaber er med til at øge elevernes og forældrenes fokus på fravær, og hvad de selv kan gøre for at sikre et godt fremmøde. Samtidig understøtter aktiviteterne klassens fællesskab, så eleverne hjælper hinanden med at ændre adfærd, fx ved at skrive sms til dem, der ikke er mødt om morgenen. INDIVIDUEL STØTTE OG COACHING Elever med et bekymrende fravær og tegn på mistrivsel kan som en del af metoden tilbydes individuel støtte og coaching fra en skolecoach. Det er en fordel, at skolecoachen ikke er en af skolens egentlige lærerstab eller i hvert fald ikke er en af elevens lærere. Der kan være tale om korte coachende samtaler med eleven og evt. også elevens lærere - eller længerevarende individuelle forløb med eleven, forældre og lærere. Omfanget af den individuelle støtte og coaching skal tilpasses den konkrete situation og elevens behov. Det centrale fokus i metoden er den coachende og motiverende tilgang med fokus på muligheder og eget ansvar for forandring hos både elev, lærer og forældre. Et typisk individuelt forløb kan bestå af en coachende samtale med elev, forældre og lærer, hvor skolecoachen hjælper med at formulere konkrete handlingsrettede løsninger. Afhængig af problemets omfang og elevens alder kan den første samtale være uden forældre og evt. også uden lærer. Som konkret redskab til at målrette og følge op på forløbet formuleres en fælles handleplan med realistiske mål og delmål, som både elev, lærer og forældre skal bidrage til. Coachingen i metoden har således fokus på både elev, lærer og forældre, som alle sammen skal være parate til at ændre negative relationer og adfærd. I afprøvningen af metoden er der sideløbende i det ene projekt indgået konkrete aftaler/kontrakter med familierne og de pågældende børn/unge omkring ændring af daglige rutiner og kommunikation i hjemmet. Det er vigtigt i forhold til metodens effekt, at der løbende følges op planen og aftalerne både på netværksmøder med forældre, klasselærer samt andre relevante samarbejdspartnere (fx hver eller hver anden måned) og gennem daglig kontakt med elev, forældre og lærer. Den daglige opfølgning og støtte kan varetages af skolecoachen eller fx af en mentor, som jævnligt tager en snak med eleven, holder kontakt til forældrene, laver morgenvækning eller andet afhængig af, hvad der aftales. Mentoren kan være en fortrolig voksen fra skolen eller klubben. FAMILIEKLASSE Udvalgte elever kan som en del af skolecoachingen tilbydes at være med i en familieklasse. En familieklasse har i denne sammenhæng mellem 4-8 elever, og mødes ugentligt, fx en fast formiddag om ugen i 8-12 uger. En af elevens forældre deltager 21

22 sammen med eleven i familieklasseundervisningen. Familieklasselærerne sætter sammen med forældrene, eleven og den egentlige klasselærer konkrete mål for eleven og de ting, som vedkommende skal blive bedre til. I en familieklasse inviteres forældrene ind i familieklassen, og tager del i barnets skolegang og underviser også selv barnet. Undervisningen af eget barn giver forældrene en særlig indgang til at forstå, hvilke problemer barnet møder i skolen, og hvordan de kan tage medansvar og hjælpe barnet. Familierne får desuden mulighed for at dele ideer og erfaringer med hinanden. UNDERSTØTTE KOMPE- TENCEUDVIKLING Et vigtigt fokus i Skolecoaching er at klæde lærerne på til at tackle fraværs- og trivselsproblemer på den mest konstruktive måde bl.a. ved at møde eleven, som ofte er fraværende og måske også ofte skaber uro og konflikter, på en anerkendende og løsningsfokuseret måde. Kompetenceudviklingen af lærere kan ske gennem generel vidensformidling, drøftelser på fælles temadage, interne eller eksterne kurser m.m. og ikke mindst gennem den løbende sparring med og mellem lærerne. FORUDSÆTNINGER RESSOURCER (TID, ØKONOMI OG FYSISKE RAMMER) ORGANISATORISK SET- UP KOMPETENCER VARIGHED OG VIDERE- FØRELSE - Det er nødvendigt at afsætte ressourcer til en egentlig koordinator af indsatsen på den enkelte skole - Derudover kan der med fordel ansættes en udefrakommende skolecoach. På baggrund af afprøvningen vurderes det, at en skolecoach på fuldtid kan varetage opgaven på to og evt. tre skoler afhængig af skolens størrelse og antallet af børn i målgruppen for de individuelle forløb. Arbejdet med metoden forudsætter samtidig deltagelse fra skolens ledelse og lærere. - Der kan være behov for særlige midler til at gennemføre et forløb med familieklasse samt øvrige aktiviteter som vidensformidling, undervisning m.m. - Skolecoachen skal have adgang til et rum på skolen, hvor der kan tales fortroligt og et rum til gruppeaktiviteter. Skolecoaching er en metode, der kan implementeres blandt en skoles egne lærere, ledelse og øvrige personale. Det er dog hensigtsmæssigt at udnævne en tovholder blandt skolens ansatte. Det er samtidig en fordel at tilknytte en egentlig skolecoach der ikke er en af skolens lærere, til at facilitere de individuelle coachende forløb. Skolecachen kan sagtens tænkes ind i den koordinerende rolle også. Da målgruppen for særligt de individuelle forløb kan bestå af meget udsatte familier kan det være vigtigt at have et tæt samarbejde eller direkte organisatorisk tilknytning til kommunens familieafdeling. En skolecoach kan med fordel have en socialfaglig profil. Det giver de bedste forudsætninger for at afdække de sammenhænge og mønstre, som skolefraværet bunder i de individuelle forløb. Skolecoachen bør mestre den coachende tilgang til både elever, forældre og lærere gerne i form af praktisk erfaring med konkrete redskaber og samtaleteknikker. Desuden er erfaring med at facilitere samarbejde (fx lede netværksmøder) samt med forældresamarbejde en fordel. Den individuelle støtte til udvalgte unge kan have forskellig varighed, og der kan opnås resultater forholdsvist hurtigt, mens særligt de klasse- og skolebaserede indsatser har et mere langsigtet perspektiv, fordi der bl.a. arbejdes med kulturen på skolen, klassen og blandt lærerne. På baggrund af afprøvningerne vurderes det, at der er behov for en fleksibel skolecoach/tovholder med tid til at understøtte arbejdet med skolecoaching. 22

23 DOKUMENTATION AF METODENS EFFEKT EFFEKTVURDERING Skolecoachingmetoden vurderes at have haft Dokumenteret effekt i afprøvningen. - Vurderingen bygger på afprøvning i to projekter, hvoraf det ene havde særligt fokus på de individuelle indsatser. - Begge projekter har registreret markant faldende fraværstal med en reduktion af fraværet på henholdsvis ca. 20 procent i det ene projekt og 30 procent i det andet projekt for de elever, der har fået individuel støtte. I projektet, hvor der også er arbejdet klassebaseret og med skolen som helhed, har der også været en reduktion i det generelle fravær. - Desuden er erfaringen, at indsatserne har resulteret i generel bedre trivsel hos eleverne, og at der er blevet taget hånd om sociale problematikker hos mange familier. - Der er i forhold til de gruppebaserede aktiviteter i det ene projekt samlet kvalitativt op på oplevet effekt blandt deltagerne i forbindelse med temaarrangementer og konkurrencer, hvor tilbagemeldingen i forhold til praktisk anvendelighed og betydning for hverdagen overvejende var, at indholdet var anvendeligt og anbefalelsesværdigt I nogen grad. 2 - På baggrund af afprøvningen vurderes det, at metoden er mest effektiv, når der på samme tid arbejdes på alle tre niveauer (skolen som helhed, særlig gruppe, den enkelte elev). FORSLAG TIL EFFEKT- INDIKATORER Til at måle metodens effekter kan følgende indikatorer være relevante: - Reduktion i fravær, alt efter fokus fravær for udvalgte unge, for årgange eller for skolen som helhed. - Individuelle målinger på udvikling i forhold til udvalgte kompetencer. METODENS STYRKER OG SVAGHEDER STYRKER - Når skolecoaching lykkes, er der ofte tale om en positiv selvforstærkende forandringsproces, hvor den positive udvikling i den enkelte elevs fravær har betydning for elevens trivsel, klassen som helhed samt elevens familie. - Metoden rummer stor fleksibilitet og dermed muligheder for at tilpasse arbejdet den lokale kontekst og problematikker. SVAGHEDER - Skolecoaching er en omfattende og alt efter tilgang kompetencemæssigt udfordrende metode at arbejde med, som kræver tid og dedikation særligt i begyndelsen af en skolecoachindsats. GODE RÅD NÅR DER SKAL ARBEJDES MED METODEN Når der arbejdes med metoden, er det vigtigt at alt fravær opdages og kommunikeres, så eleverne ikke oplever, at der er smuthuller. Den enkelte elev skal føle sig hørt både i kontakten med lærere og med forældre. Elever, der modtager individuel støtte og coaching, skal opleve tæt opfølgning, og at der derfor reageres med det samme, hvis udviklingen går den forkerte vej. PROJEKTREFERENCER OG YDERLIGERE INFORMATION 2 Skalaen anvendt er: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke, Ved ikke 23

24 Projekt SKULK i Aarhus Kommune og projekt Drop-In i Esbjerg Kommune. Se også Aarhus Kommunes inspirationshæfte Jeg kommer også i morgen om håndtering af skolefravær. 24

25 FOKUSOMRÅDER SKOLE- OG UD- DANNELSESMOTI- VATION AKTIV FRITID LOKAL INTEGRA- TION UD AF BANDELIG- NENDE OG KRIMI- NELLE MILJØER METODENS NAVN 2. Professionel mentor KORT BESKRIVELSE AF METODEN OG METODENS FORMÅL Det handler om at give eleven en følelse af betydning. Projektdeltager Med metoden Professionel mentor arbejdes der som udgangspunkt på tværs af fire fokusområder, henholdsvis skolemotivation, aktiv fritid, lokal integration og ud af bandelignende og kriminelle miljøer. Formålet med en professionel mentorordning er at styrke udsatte unges handlekompetencer, ansvar for eget liv og dermed udvikling og trivsel. De udvalgte udsatte unge får med den professionelle mentorordning afprøvet i det konkrete projekt særlig støtte og vejledning, ekstra opmærksomhed samt en positiv voksen rollemodel. Mentoren er en lærer, pædagog eller lignende fra den lokale skole, klub eller værested. Mentor og mentee mødes 1-2 gange om ugen primært til samtaler. Mentorordningen kan med fordel understøttes af konkrete handleplaner som mentee og mentor sammen opstiller og løbende følger op på. MÅLGRUPPE PRIMÆR MÅLGRUPPE Den professionelle mentorordning er i Styrket Indsats initiativet afprøvet i forhold til målgruppen af unge i alderen år, som har brug for særlig opmærksomhed for, at problemerne ikke eskalerer eller for at komme tilbage på rette spor. Der er tale om en bred målgruppe bl.a. kriminelle eller kriminalitetstruede unge, unge der mistrives i skolen, lavt selvværd, social isolation, mange konflikter med andre børn/voksne, hænger ud med de forkerte, falder fra uddannelse, arbejdsløshed m.m. SEKUNDÆRE MÅL- GRUPPER De deltagende unges forældre er en anden målgruppe for arbejdet med Professionel mentormetoden. I afprøvningen har der særligt i forhold til de kriminelle unge og de unge som hang ud i de kriminelle miljøer været kontakt til forældrene, for også at få dem på banen i forhold til den unge. METODENS KERNEELEMENTER OG AKTIVITETER REKRUTTERING AF DELTAGENDE BØRN/UNGE Rekruttering af udsatte unge til en professionel mentorordning sker gennem indstilling fra de lokale skoler, klubber, UU-vejledning, SSP-medarbejdere m.m. som har et individuelt kendskab til de unge. Det betyder, at der skal være kendskab til ordningen blandt medarbejderne i området. Deltagelse i en professionel mentorordning er et frivilligt tilbud til den unge. På baggrund af en indstilling til at få en mentor tager mentorordningens koordinator en samtale med den unge og evt. også den pågældende lærer, pædagog eller anden medarbejder. Efterfølgende træffes der beslutning om at tilbyde den unge en mentor. På baggrund af afprøvningen af metoden anbefales det at lave en skriftlig samarbejdsaftale med den unge. UDVÆLGELSE AF MEN- TORER OG MATCHNING MED MENTEE De professionelle mentorer er lærere og pædagoger på de lokale skoler, klubber eller væresteder, som frikøbes til at varetage mentoropgaven. I afprøvningen af metoden har det vist sig nyttigt at finde nogle enkelte lærere og pædagoger, der har en særlig interesse for arbejdet med de udsatte unge og klæde de udvalgte mentorer på kompetencemæssigt til at arbejde som mentorer. Fra afprøvningen var det 25

26 også oplevelsen at mentoren bedst kan have en særlig arbejds- eller fritidsinteresse, som matcher den unges interesser og dermed bidrage til at skabe kontakt. KOMPETENCEUDVIK- LING AF MENTORER FRITIDSMENTORAKTIVI- TETERNE Mentorerne modtager et kursus (i afprøvningen af metoden varede kurset to dage) hvor der bl.a. undervises i konflikthåndtering, systemiske spørgeteknikker, roller i en mentorrelation og hvordan der kan arbejdes med konkrete mål og handleplaner med den unge. Undervisningen kan med fordel afholdes af mentorordningens koordinator, samt eventuelle eksterne undervisere. Kernen i mentorrelationen er ugentlige samtaler og samvær (i afprøvningen ca. 3 timer om ugen). Samtalerne kan med fordel tage udgangspunkt i opstilling og opfølgning på en handleplan, hvori mentoren hjælper den unge med at formulere konkrete mål for adfærdsændringer, fremtoning, fravær i skolen m.m. Efterfølgende følger de sammen op på målene. Mentoren kan tage med den unge på jobcentret eller til samtale med UU-vejlederen, vejlede i forhold til jobsøgning eller vække den unge om morgenen. Som en del af mentorordningen kan mentor og mentee tage på café, gå i biografen eller tage på små udflugter. En del af mentorens opgave kan også være at have samtaler med forældrene samt sikre at der tages hånd om eventuelle sociale eller personlige problematikker. I afprøvningen blev der fx samarbejdet med politiet. Havde politiet relevante oplysninger om den unges involvering i kriminalitet eller kriminelle miljøer blev mentoren informeret og kunne på den baggrund både tage en snak med den unge og den unges forældre. FORUDSÆTNINGER RESSOURCER (TID, ØKONOMI OG FYSISKE RAMMER) ORGANISATORISK SET- UP KOMPETENCER - For at etablere og drive et professionelt mentorprogram er erfaringen fra afprøvningen af metoden, at der er behov for en koordinator på minimum deltid. - Derudover kræver en professionel mentorindsats økonomiske midler til at dække frikøb af lærernes arbejdstid (ca. 3 arbejdstimer om ugen per mentee) samt ressourcer til at afholde undervisning for mentorerne. I afprøvningen viste det sig nyttigt at frikøbe et par enkelte medarbejdere i op mod halvdelen af deres arbejdstid og derudover frikøbe enkelte lærere eller pædagoger til at være mentor for specifikke elever de havde en helt særlig relation til. - Der er ingen særlige krav til de fysiske rammer. Arbejdet med en professionel mentorordning tager udgangspunkt i områdets skoler og klubber og forankres organisatorisk i tilknytning hertil. I afprøvningen var den lokale skole og klub lagt sammen og mentorordningen forankret som en del af skolen. Mentorordningens koordinator kan med fordel have en mere generel koordinationsrolle i forhold til de udsatte børn og unge. I videreførelsen af metoden er koordinatoren blevet ansat som en del af skolens ledelse. De lærere og pædagoger som arbejder som professionelle mentorer varetager opgaven på baggrund af deres egen faglighed. Samtidig har det på baggrund af afprøvningen vist sig vigtigt, at de udvalgte lærere og pædagoger kan mentorhåndværket, dvs. at de kan danne en positiv relation til den unge, møde den unge med anerkendelse og respekt og konsekvent kunne holde den unge fast på de opstillede mål og aftaler. Tanken i afprøvningen af Professionel mentormetoden var at frikøbe de lærere og pædagoger, som havde en særlig relation til den unge og dermed bruge relationen som grundlag for mentorarbejdet. I praksis viste det sig sjældent at fungere særlig 26

27 godt, fordi de lærere som havde en positiv relation til den pågældende unge ikke nødvendigvis besad de rette kompetencer til at være en god mentor. I stedet blev det primært enkelte lærere og pædagoger, der i op mod halvdelen af deres arbejdstid arbejdede som mentorer i mentorordningen. VARIGHED OG VIDERE- FØRELSE En indsats med Professionel mentormetoden kan være midlertidig, hvis der er en særlig gruppe af udsatte unge, der skaber problemer i et område. Arbejdet med metoden kan også indgå som en fast del af driften på den lokale skole og klub i et udsat boligområde. DOKUMENTATION AF METODENS EFFEKT EFFEKTVURDERING Professionel mentormetoden vurderes at ligge mellem Tilsyneladende effektfuld i afprøvningen og Ingen dokumenteret effekt i afprøvningen. - Vurderingen bygger på afprøvning i ét projekt. Her er der etableret 44 mentorrelationer af forskellig varighed henover den to-årige projektperiode. - De tilknyttede medarbejdere oplever positive effekter for de deltagende unge, men der foreligger meget begrænset dokumentation for hvilke typer effekter der er tale om. FORSLAG TIL EFFEKT- INDIKATORER Til at måle metodens effekter foreslås det at benytte følgende indikatorer: - Individuel monitorering på skolefravær, uddannelsestilknytning og udvalgte kompetencer hos de deltagende unge. METODENS STYRKER OG SVAGHEDER STYRKER - En professionel mentor kan give den støtte og vejledning som kan gøre udsatte unge mere robuste. - Mentorarbejdet øger kendskabet til de udsatte unges sociale eller personlige problematikker og dermed også muligheden for at tage hånd om dem så tidligt som muligt. - En professionel mentor er et nyttigt værktøj til at skabe kontakt til den unges familie og dermed etablering af et bedre samarbejde med forældrene. SVAGHEDER - Det kan tage hårdt på de lærere og pædagoger, der varetager arbejdet som mentorer for de udsatte unge. GODE RÅD NÅR DER SKAL ARBEJDES MED METODEN Det er vigtigt, at sikre mentorerne et bagland til at sparre med i forhold til de udfordringer, der dukker op i arbejdet. Et mentorforløb sætter ofte gang i nogle forskellige tiltag og processer og det er derfor vigtigt, at koordinatoren har mulighed for at tage affære i særlige situationer, kan koordinere forskellige tiltag i forhold til den unge og den unges familie og i det hele taget være problemløser for mentoren. PROJEKTREFERENCER OG YDERLIGERE INFORMATION Projekt Forankring og koordination af eksisterende tilbud i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune kan kontaktes for yderligere information. 27

28 METODENS NAVN 3. Opkvalificerende værkstedsarbejde Det er godt at have på sit CV, så man kan vise, at man er aktiv. Værkstedsdeltager FOKUSOMRÅDER SKOLE- OG UDDAN- NELSESMOTIVATION AKTIV FRITID UD AF BANDELIG- NENDE OG KRIMI- NELLE MILJØER KORT BESKRIVELSE AF METODEN OG METODENS FORMÅL Med metoden Opkvalificerende værkstedsarbejde arbejdes der overordnet med tre fokusområder, henholdsvis skolemotivation, aktiv fritid og ud af bandelignende og kriminelle miljøer. Formålet med Opkvalificerende værkstedsarbejde er at give de unge succesoplevelser og dokumentation for konkrete kompetencer, der kan bringe dem tættere på uddannelse eller job. Opkvalificerende værkstedsarbejde tilbydes ud fra erfaringerne med metodeafprøvningen bedst som en del af et særligt håndholdt fritidstilbud eller værested særligt målrettet udsatte unge. I et værksted tilknyttet et fritidstilbud kan de unge fx lære at lave småreparationer på biler (dem over 18), knallerter, madlavning, producere musik eller lignende. Der har som en del af afprøvningen været fokus på at tilknytte unge fra miljøet i særlige projekter eller fritidsjoblignende ordninger, hvor de unger er blevet opkvalificeret i socialfagligt pædagogisk arbejde. Værkstedsarbejdet har et opkvalificerende sigte og der er i afprøvningen arbejdet med certificering gennem såkaldt OCN-systematik af den viden og de kompetencer, som de unge tilegner sig. Aktiviteterne i værkstedet skaber samtidig gode rammer for at arbejde med de unges sociale kompetencer, selvværd og adfærd. MÅLGRUPPE PRIMÆR MÅLGRUPPE Den primære målgruppe for det opkvalificerende værkstedsarbejde kan deles i to, henholdsvis unge i alderen år og unge over 18 år. De to aldersgrupper bør ikke blandes, men metoden er afprøvet og fundet nyttig i forhold til begge. Målgruppen er kendetegnet ved at være kriminelle eller kriminalitetstruede unge med generel mistillid til de folk, der har til opgave at hjælpe dem som fx UUvejledere, kriminalpræventive medarbejdere, lærere på deres skoler osv. De unge kan fx være faldet fra en ungdomsuddannelse, være arbejdsløse eller lignende. I afprøvningen har en overvejende del af deltagerne samtidig haft anden etnisk baggrund end dansk. ANDRE MÅLGRUPPER Der er ingen anden målgruppe for metodens anvendelse. METODENS KERNEELEMENTER OG AKTIVITETER REKRUTTERING AF DELTAGENDE UNGE De unge i målgruppen skal deltage frivilligt i værkstedsarbejdet. Det betyder, at der kontinuerligt skal arbejdes med at strikke værkstedstilbud sammen, med udgangspunkt i de unges egne ønsker og interesser. Værkstedsarbejdet kan fx tage udgangspunkt i mekanik (knallerter og biler), film og musikproduktion, IT, madlavning eller andet. I afprøvningen af metoden var værkstederne placeret i væresteder for målgruppen. Væresteder, der blev attraktive blandt andet igennem at kunne tilbyde brugerne af værestedet spændende og meningsfyldte aktiviteter. Værestedets rummelighed og værkstedsarbejdets aktiviteter styrker dermed hinanden. 28

29 VÆRKSTEDSARBEJDET Værkstedsarbejdet kan i opstartsfasen være forholdsvist løst organiseret - eksempelvis i form af et åbent autoværksted, hvor de interesserede unge lægger vejen forbi med deres knallert. Værkstedsmedarbejderen er til stede og vejleder og hjælper den unge med opgaven. Særligt for den yngre målgruppe kan værkstedsarbejderen søsætte en projektide, som fx at der laves en musikvideo eller muligheden for at drive et cafetilbud. Det forudsætter, at der skaffes adgang til et lydstudie, køkken m.m. som i en periode så udgør værkstedet. I afprøvningen af metoden er der eksempelvis etableret et fast autoværksted i tilknytning til værestedet for den ældre målgruppe. Hvor værestedet ikke nødvendigvis er bemandet med professionelle, bør Værkstedet altid være bemandet af en værkstedsmedarbejder. Værestedet kan også i sig selv udgøre et værksted for pædagogisk arbejde, hvor en ung over 18 år fra miljøet med evner og interesse for det pædagogiske arbejde tilknyttes et mindre projekt for en gruppe unge, et træningsforløb eller påtager sig en mindre rolle i forhold til driften. Det gør det muligt at rekruttere medarbejdere med særligt kendskab til målgruppen, samtidig med at det opkvalificerer den unge igennem en ansættelse med et fagligt pædagogisk omdrejningspunkt. CERTIFICERING (OPEN COLLEGE NETWORK) Fatter de unge interesse for værkstedsarbejdet og får tilegnet sig viden og kompetencer indenfor det pågældende felt kan værkstedsmedarbejderen sammensætte et opkvalificerende forløb for den enkelte unge eller gruppe af unge, som certificeres gennem OCN-systematikken (Open College Network). OCN er en metode til at give papir på det vi lærer udenfor de mere formelle undervisningsinstitutioner, og egner sig derfor til målgruppen som kan have svært ved at følge formelle skoleforløb. Med OCN får den unge et troværdigt papir på sin læring, som giver anerkendelse og i nogen grad kan bruges til at søge arbejde, uddannelse eller videre kvalificering. Der kan læses mere om OCN på FORUDSÆTNINGER RESSOURCER (TID, ØKONOMI OG FYSISKE RAMMER) ORGANISATORISK SET- UP - Metodens anvendelse kræver ansættelse af værkstedsansvarlig samt evt. udvidede åbningstider i det værested som huser værkstedet, da arbejdet med de unge over 18 år med fordel kan placeres om aftenen. - Desuden er der behov for økonomiske midler til indretning eller leje af værksted, materialer, reservedele m.m. afhængig af hvilken type værksted og kompetencer, der efterspørges. Et opkvalificerende værkstedstilbud kan med fordel være forankret i et fritidstilbud (værested/klub), hvor målgruppen kommer og hænger ud. Den organisatoriske forankring bør sikre kontakt til både UU-vejledning og jobcenter, som kan understøtte de unges videre valg af uddannelse, jobmuligheder, virksomhedspraktik eller lignende. På baggrund af afprøvningen af metoden placeres der nu en fremskudt medarbejder fra jobcentret i tilknytning til værestedet og værkstedstilbuddet. KOMPETENCER Metodens anvendelse kræver en eller flere værkstedsmedarbejdere, der både har faglig ekspertise indenfor den pågældende aktivitet (i det ene projekt var det fx en tidligere racerbilsmekaniker ansat) og pædagogiske kompetencer i forhold til at arbejde med udsatte unge. Værkstedsmedarbejderen kan samtidig med fordel have en eller anden form for tilknytning til området (fx være vokset op i området) eller til målgruppen (sproglige kompetencer eller egne erfaringer fra opvækst). De unge i målgruppen kræver en medarbejder med en særlig robusthed og tag på 29

30 de unge, og samtidig en der formår at give dem ejerskab til værkstedsarbejdet og behandle dem med respekt og tolerance. Værkstedsarbejdet med de unge skaber optimalt grundlag for en positiv relation, hvor værkstedsmedarbejderen både bliver rollemodel og vejleder for den unge. VARIGHED OG VIDERE- FØRELSE Det opkvalificerende værkstedsarbejde tænkes som udgangspunkt ind som en del af et eksisterende fritidstilbud, og vil løbende skulle tilpasses de unges interesser og ønsker. Arbejdet med metoden anses ikke at have potentiale for at blive selvfinansierende pga. nødvendigheden af en eller flere værkstedsmedarbejdere. DOKUMENTATION AF METODENS EFFEKT EFFEKTVURDERING Opkvalificerende værkstedsarbejde vurderes at have været Tilsyneladende effektfuld i afprøvningen. - Vurderingen bygger på afprøvning i to projekter i Ishøj med fokus på hver sin aldersgruppe. I hvert projekt, der er del af en sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats, er der gennem den to-årige projektperiode arbejdet med unge i konkrete opkvalificeringsforløb. - Der er fra medarbejderside fulgt op på jobstatus hos en række af de unge, der har deltaget i OCN-forløb, der viser at langt størstedelen af de unge er i beskæftigelse - Projektmedarbejderne vurderer, at arbejdet med metoden har haft positive resultater for de tilknyttede unge både i forhold til deres skolemotivation, tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, destruktive fritidsanvendelse og syn på systemet som en samarbejdspartner. - Der har gennem de to projekters levetid været en positiv udvikling ifht. trygheden (tryghedsmålinger) og kriminalitet i områderne, men da de to projekter har været en del af en bredere indsats er det ikke muligt at vurdere metodens konkrete effekt. FORSLAG TIL EFFEKTIN- DIKATORER Til at måle metodens effekter foreslås det at benytte følgende indikatorer: - Antal certificerede opkvalificeringsforløb - De deltagende unges uddannelsestilknytning, jobtilknytning og fremmøde. METODENS STYRKER OG SVAGHEDER STYRKER - Mange af de unge i målgruppen forbinder undervisning og læring med personlige nederlag. Arbejdet med opkvalificerende værkstedsarbejde giver dem anerkendelse for deres evner og fremmer derved deres skole- og uddannelsesmotivation. - Værkstedsarbejdet er en effektiv ramme at arbejde med den unges normer, selvværd og ansvarstagen for eget liv. SVAGHEDER - Indsatser med opkvalificerende værkstedsarbejde stiller store krav både til medarbejdere og de fysiske rammer. GODE RÅD NÅR DER SKAL ARBEJDES MED METODEN Det virker bedst, når værkstedsarbejdet hele tiden er produktorienteret og medinddragende i forhold til at give de unge et konkret produkt med, når de laver noget - fx en repareret knallert, en video der lægges på youtube til download, et diplom for gennemført OCN-forløb. 30

31 Det opkvalificerende værkstedsarbejde behøver ikke at skilte med dets kobling til en kommunal forvaltning eller særligt projekt for udsatte unge. PROJEKTREFERENCER OG YDERLIGERE INFORMATION Projekt Basen og Club Medina/Annexet i Ishøj Kommune. Ishøj Kommune kan kontaktes for yderligere information. Se også 31

32 FOKUSOMRÅDER FORÆLDREKOMPE- TENCER METODENS NAVN 4. Forældrekurser KORT BESKRIVELSE AF METODEN OG METODENS FORMÅL Hvis ønsket er at vinkle kurserne til denne målgruppe og dette indhold, så dur det ikke med frivillighed Koordinator Med metoden Forældrekursus arbejdes der målrettet med fokusområdet forældrekompetencer. Metoden Forældrekursus er den form, det er afprøvet i projektet, målrettet forældre med anden etnisk baggrund end dansk, der kæmper med børn, der er inde i en kriminel løbebane, og som samtidig selv befinder sig udenfor beskæftigelsessystemet. Kurset har til formål at styrke forældrenes involvering i deres børns liv og deres forudsætninger for at opdrage og vejlede deres børn. Et forældrekursus er som udgangspunkt fem dage om ugen (ca. 25 undervisningstimer) og kan med fordel med udgangspunkt i projektafprøvningen være af minimum 8 ugers varighed, hvorefter der i en længere periode skal følges op en gang ugentligt. I afprøvningen af metoden indenfor Styrket Indsats initiativet var forældrekurset en del af en beskæftigelsesindsats, og der blev fulgt op med, at den pågældende forælder kom i virksomhedspraktik. Undervisningen i forældrekurset er bygget op omkring emner som danske samfundsforhold og børneopdragelse, sundhed, demokratiforståelse, økonomi og husholdning, fritid m.m. MÅLGRUPPE PRIMÆR MÅLGRUPPE Forældrekursusmetoden er afprøvet i forhold til en marginaliseret gruppe af voksne, der er forældre til kriminelle eller kriminalitetstruede unge. Forældrene er bl.a. kendetegnet ved forskellige sociale eller sundhedsrelaterede problematikker kan være socialt isolerede, har ringe forældreevne og manglende kendskab til danske samfundsforhold. Forældrene har derfor vanskeligheder med at støtte op om deres børns liv. Desuden har den typiske deltager på et forældrekursus et lavt uddannelsesniveau. I afprøvningen af metoden indenfor Styrket Indsats initiativet var indsatsen forankret i Jobcenteret, og deltagerne på overførselsindkomst, hvilket gjorde det muligt for jobcentret at give deltagerne pålæg om at deltage i kurset som en del af et opkvalificerende forløb. Denne form for tvungen deltagelse er ikke nødvendigvis en forudsætning for at anvende metoden, men det er erfaringen, at det kan være meget vanskeligt at rekruttere deltagerne fra målgruppen ad frivillighedens vej. ANDRE MÅLGRUPPER Forældrenes børn de kriminelle eller kriminalitetstruede børn og unge er den anden målgruppe for arbejdet med metoden. Det er således deres adfærd, som arbejdet med forældrene gerne skal ændre på, men børnene selv er typisk ikke inddraget i forældrekurset og det er ikke umiddelbart muligt som en del af metoden at følge op på børnene/de unge. METODENS KERNEELEMENTER OG AKTIVITETER REKRUTTERING / VISI- TERING TIL KURSET UNDERVISNING AF Rekruttering af forældre til forældrekurset foretages gennem jobcentrets visitation, hvis den afprøvede model for metoden anvendes fuldt ud. I så fald er det en forudsætning at forælderen er på overførselsindkomst, og dermed kan pålægges at deltage, som en del af et opkvalificerende forløb. Alternativt kan kurset tilbydes til interesserede forældre, eksempelvis forældre der opfordres til at deltage på baggrund af skolens, SSP medarbejdernes, politiets eller de sociale myndigheders kendskab til familien. Undervisningsformen i et forældrekursus baserer sig på almen voksenundervis- 32

33 FORÆLDRENE ningsmetode, men kurset bør tilrettelægges så det også kan rumme kursister med et forholdsvist lavt uddannelsesniveau. Kurset kan derfor med fordel planlægges med en stor grad af gentagelse. Desuden skal der særligt i starten arbejdes målrettet med at motivere kursisterne til at deltage. Fleksibilitet i forhold til indholdet er ligeledes nødvendigt, så det er muligt løbende at tilpasse kurset til kursisternes behov og niveau. Undervisningen omhandler bl.a. økonomi, daglig planlægning, mad & sundhed, skole og uddannelse, sociale kompetencer, sex, samfundsforhold m.m. Undervisningen kombineres med besøg og udflugter. I afprøvningen var der bl.a. et besøg i en arrest. I afprøvningen af metoden blev der som et underliggende element arbejdet målrettet med kursisternes normer og adfærd. LØBENDE OPFØLGNING EFTER KURSET Kursets varighed og intensitet giver en unik mulighed for at opbygge en god kontakt til kursisterne, og den relation kan der bygges videre på i det efterfølgende opfølgende arbejde. På baggrund af afprøvningen af metoden vurderes det, at der med fordel kan indtænkes en ugentlig (alternativt hver anden uge) opfølgende undervisningsgang i 3-6 måneder efter kursets egentlige afslutning. FORUDSÆTNINGER RESSOURCER (TID, ØKONOMI OG FYSISKE RAMMER) ORGANISATORISK SET- UP KOMPETENCER VARIGHED OG VIDERE- FØRELSE - Den intensive del af forældrekurset bør ifølge erfaringerne fra afprøvningen af metoden vare minimum 8 uger, og efterfølgende bør der følges op på gruppen i en længere periode, hvilket der også skal være afsat tid og ressourcer til for underviserne. - For at drive et forældrekursus for 6-10 deltagere er der behov for to undervisere på fuldtid til at tilrettelægge og stå for undervisningen. Efterhånden som kurset skrider frem, kan antallet af undervisere evt. reduceres. - Der skal afsættes ressourcer til at udarbejde kursusmateriale - Derudover er der behov for et undervisningslokale På baggrund af erfaringerne fra afprøvningen vurderes det, at arbejdet med forældrekursusmetoden bedst forankres i kommunens jobcenter, særligt hvis der er tale om, at kursisterne er kontanthjælpsmodtagere, hvilket giver mulighed for pålæg om deltagelse. Forankringen i jobcentret giver samtidig et godt fundament til den løbende afklaring af borgeren i forbindelse med arbejdsmarkedsindsatsen. I undervisningsteamet kan med fordel indgå en jobkonsulent, der fastholder et fokus på arbejdsmarkedsperspektivet igennem kursusforløbet. Underviserne skal overordnet have erfaring med undervisning, gerne specifikt undervisning af voksne med anden etnisk baggrund. Deltagerne i denne form for tvungne forældrekurser kan være udfordrende at arbejde med, og underviserne bør derfor mestre en anerkendende, men samtidig konsekvent tilgang til kursisterne. I afprøvningen af metoden var der tale om et særligt tilbud til en specifik gruppe forældre. Afhængig af omfanget af målgruppen i kommunen kan det overvejes at gøre kurset til et forløb der udbydes fx to gange årligt. DOKUMENTATION AF METODENS EFFEKT EFFEKTVURDERING Forældrekursusmetoden vurderes at have været Tilsyneladende effektfuld i afprøvningen. - Vurderingen bygger på afprøvning i ét projekt. Her er der afholdt seks kurser 33

34 med i alt 36 deltagere henover den to-årige projektperiode. - Deltagerne har evalueret kurset ved afslutningen, men der er ikke fulgt op på individuelle effekter for deltagerne eller deres børn - I de udfyldte surveybesvarelser i forbindelse med Forældrekurset svarer 56%, at de i høj grad kan anvende det de har lært på kurset i deres hverdag, resten svarer i nogen grad, og 80% svarer, at de i høj grad ville anbefale kurset til andre. 3 - Erfaringerne fra projektmedarbejderne peger på generel tilfredshed blandt de forældre, der har været igennem kurset, og det på trods af trods af modstand fra mange af forældrene ved kursernes opstart. Desuden er der på baggrund af kurset åbnet op for en bedre dialog med de udsatte familier. FORSLAG TIL EFFEKT- INDIKATORER Til at måle metodens effekter foreslås det at benytte følgende indikatorer: - Kursisternes oplevede tilfredshed med kurset - Arbejdsmarkedstilknytning - Evalueringer på familieniveau, hvor det er muligt sideløbende at følge de unge på indikatorer som fravær mm.. METODENS STYRKER OG SVAGHEDER STYRKER - Forældrene, der deltager i kurset, oplever generelt et løft i deres viden om det danske samfund, samt føler sig bedre klædt på til at vejlede og tage sig af deres børn. - Når deltagelse i forældrekurset sker på baggrund af et pålæg fra jobcentret bliver kurset er meget effektivt redskab til at få kendskab til og arbejde med en målgruppe, der kan være meget svær at få kontakt til ad frivillighedens vej. SVAGHEDER - Når deltagelse sker på baggrund af tvang giver det en særlig udfordring med at etablere et godt læringsmiljø og gør det samtidig vanskeligere at nå ud til den del af målgruppen, som ikke er på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst med rådighedsforpligtelse. GODE RÅD NÅR DER SKAL ARBEJDES MED METODEN Når kurset stopper er det vigtigt at have et jobrettet tilbud og en opfølgning klar til at arbejde videre med forældrene. Det kan være med til at fastholde og videreføre den motivation og engagement, som kurset forhåbentlig har opbygget hos den enkelte deltager. PROJEKTREFERENCER OG YDERLIGERE INFORMATION Projekt forældrekurser i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune kan kontaktes for yderligere information. 3 Skalaen for besvarelse er: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke, Ved ikke. 34

35 FOKUSOMRÅDER: NETVÆRKSDANNELSE OG LOKAL INTEGRATI- ON FORÆLDREKOMPE- TENCER METODENS NAVN: 5. Bydelsmødre KORT BESKRIVELSE AF METODEN OG METODENS FORMÅL: En bydelsmor fik organiseret en forældrevagtordning som fik rettet op på børnenes dårlige opførsel i bussen Koordinator Med metoden Bydelsmødre arbejdes der med henholdsvis netværksdannelse og lokal integration og forældrekompetencer. Formålet med en bydelsmødreindsats er at bryde den isolation, som nogle kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund oplever, samtidig med at man styrker disse kvinders forudsætninger for at støtte op om deres børns udvikling og integration i det danske samfund. Samtidig er erfaringen fra afprøvningen, at metoden ofte giver de frivillige bydelsmødre et personligt udbytte i form af højere selvværd og et større samfundsmæssigt engagement igennem arbejdet. Bydelsmødre er frivillige ressourcestærke kvinder, der klædes på til at opsøge og vejlede socialt isolerede kvinder fra deres lokalområde. Bydelsmødrene får gennem et intensivt kursusforløb undervisning i danske samfundsforhold, børneopdragelse, rettigheder og pligter i samfundet, sundhed og kost m.m. Med afsæt i undervisningen tager de på regelmæssige hjemmebesøg hos ressourcesvage eller socialt isolerede kvinder og arrangerer sideløbende fælles aktiviteter i lokalområdet, hvor de bl.a. samtidig indgår i dialog omkring de temaer, de har været omkring i undervisningen. Der har været fokus på, at mange nationaliteter er repræsenteret, så bydelsmødrene kan arbejde med kvinder på deres modersmål. MÅLGRUPPE PRIMÆR MÅLGRUPPE Bydelsmødre er i løbet af projektperioden blevet en etableret metode, der tæller en landsdækkende forening med omkring 40 lokale bydelsmødregrupper eller - foreninger. Bydelsmødrenes indsats er afprøvet i forhold til ressourcesvage og isolerede familier med indvandrer- eller flygtningebaggrund. Metoden har særligt fokus på mødre og deres børn. Kvinderne står typisk uden for arbejdsmarkedet, har ingen uddannelse og i nogle tilfælde meget begrænsede danskkundskaber. Pga. manglende viden om samfundet, får kvinderne ikke den hjælp og støtte, de har behov for, og de kender ikke deres muligheder, rettigheder og pligter. SEKUNDÆR MÅLGRUPPE De frivillige kvinder - bydelsmødrene - er den anden vigtige målgruppe i arbejdet med metoden. Bydelsmødrene er kvinder med overskud, der har lyst til at deltage i indsatsen med at opsøge isolerede kvinder i deres lokalområde. Bydelsmødrene har ofte selv anden etnisk baggrund. De frivillige kvinder har et stort lokalt netværk og behersker ofte flere sprog. Det er ikke noget krav, at kvinderne selv er mødre, men det vil i mange tilfælde være hensigtsmæssigt, idet en stor del af det opsøgende arbejde netop drejer sig om børns sundhed, udvikling og opdragelse. METODENS KERNEELEMENTER REKRUTTERING OG SCREENING AF BYDELS- MØDRE Rekrutteringen af bydelsmødrene er en central opgave i arbejdet med metoden. Erfaringerne fra afprøvningen af metoden peger på, at der skal benyttes flere parallelle kanaler. Fx kan der via boligforeningerne afholdes informationsmøder for interesserede og der kan tages kontakt til kommunale institutioner, foreninger m.m. i området for at finde egnede kandidater. Sideløbende er det vigtigt, at der skabes kendskab til indsatsen fx gennem sociale og lokale medier. Med tiden bliver de deltagende bydelsmødre indsatsens vigtigste ambassadører, og kan bidrage til 35

36 rekruttering af nye bydelsmødre. UNDERVISNING OG KOM- PETENCEUDVIKLING For at klæde Bydelsmødrene på til deres opgave, skal de igennem et omfattende kursusforløb. I afprøvningen indenfor Styrket Indsats initiativet var der tale om 52 undervisningstimer fordelt over 15 uger med en ugentlig undervisningsgang fra Undervejs skal deltagerne have hjemmeopgaver, og forløbet afsluttes med en personlig evaluering af deltagerne. Undervisningen omfatter børns sundhed, udvikling og opdragelse, kvindens sundhed og rettigheder i familien, seksualitet, psykisk sundhed, motion og ernæring, samfundsforhold, demokrati m.m. Desuden er der mere redskabsorienterede elementer i undervisningen omkring, hvad det indebærer at være bydelsmor som fx kommunikation, samtaleteknikker m.m. OPSØGENDE ARBEJDE OG VIDENDELING Bydelsmødrenes arbejde omfatter hjemmebesøg hos kvinder i lokalområdet eller afholdelse af fællesarrangementer for flere kvinder i lokalområdet. Her er udgangspunktet formidling af den viden, de har fået på uddannelsen. Derudover deltager bydelsmødrene i forskelligt omfang i andre sammenhænge, alt efter behov hos de besøgte kvinder, som fx forældremøder, introaften på skole eller i daginstitution, deltagelse i sprogskole eller deltagelse i møder med enkelte familier og eksempelvis skolen eller politiet. I afprøvningen af metoden har det opsøgende arbejde været udledt af de kommunale sundhedsplejerskers kendskab til lokale familier, der kunne have gavn af besøg af en bydelsmor, samt de enkelte bydelsmødres eget kendskab til kvinder, der kunne have glæde af et besøg. Det er forventningen, at folk i lokalområdet ved etablering af en bydelsmødreindsats med tiden vil få kendskab til ordningen, og somme tider på eget initiativ vil inddrage dem uafhængigt af kommunen. Bydelsmødrene skal regne med at bruge alt mellem 1-15 timer om ugen på det opsøgende arbejde. En del af bydelsmødrenes arbejde er også at følge op på eventuelle problematikker, de bliver involveret i, fx i samarbejde med de relevante kommunale aktører. SUPERVISION OG FORE- NINGSARBEJDE Erfaringen fra afprøvningen af metoden er, at et månedligt møde for alle bydelsmødrene er en god måde at sikre erfaringsudveksling omkring arbejdet. Koordinatoren kan facilitere dialogen på mødet. Der skal på møderne være plads til konkrete temaer eller problemstillinger, men det vigtigste er, at bydelsmødrene får mulighed for at dele og diskutere deres erfaringer og de udfordringer, de støder på i det opsøgende arbejde. Ved siden af supervisionsarbejdet og erfaringsudvekslingen kan de bydelsmødre, der ønsker det, eventuelt også deltage i det organisatoriske arbejde i en lokal bydelsmødreforening. Opgaverne her er bl.a. at organisere møder, rekruttere nye bydelsmødre og ikke mindst at skabe kendskab til projektet (fx igennem drift af facebookgruppe), som skal sikre, at både borgere og professionelle bliver bekendte med bydelsmødrene og de muligheder for støtte og vejledning, indsatsen tilbyder. FORUDSÆTNINGER/RAMMER RESSOURCER (TID, ØKO- NOMI OG FYSISKE RAM- MER) - For at etablere og drive en bydelsmødreindsats er erfaringen fra afprøvningen, at der er behov for én koordinator (7,4 timer om ugen). - Derudover kræver en bydelsmødreindsats økonomiske midler til at dække eksterne undervisere på kurset, evt. aflønning af bydelsmødre i forbindelse med deres deltagelse i det indledende kursus, samt udgifter til transport og telefon (i afprøvningen ca for uddannelse og drift af 10 bydelsmødre). Dette om- 36

37 fatter dog ikke den opsøgende indsats, der beløber sig til et tilsvarende beløb. - Der er ingen særlige krav til de fysiske rammer. ORGANISATORISK SET-UP KOMPETENCER VARIGHED OG VIDEREFØ- RELSE Som udgangspunkt er bydelsmødreindsatsen organiseret af en lokal bydelsmødreforening. Samtidig er det vigtigt, at bydelsmødrearbejdet er forankret i den kommunale organisation. I afprøvningen af metoden var indsatsen forankret i kommunens sundhedstjeneste. Det har vist sig meget nyttigt, fordi sundhedstjenesten har en naturlig indgang til alle familier med små børn, som bydelsmødrenes opsøgende arbejde kan bygge videre på. I afprøvningen har sundhedstjenestens leder været tæt knyttet til bydelsmødreindsatsen, hvilket har givet gode muligheder for at trække på ressourcer i de øvrige kommunale afdelinger og forvaltninger. Koordinatoren har en meget central rolle i metodens anvendelse både som organisator, recruiter og som overordnet ansvarlig for screening og supervision af bydelsmødrene. Koordinatoren bør også have kompetencer til at sælge og skabe opmærksomhed omkring bydelsmødrenes arbejde. Bydelsmødremetoden har et forebyggende sigte, og derfor et langsigtet perspektiv. Metodens anvendelse kan derfor fra begyndelsen have et permanent fokus med etablering af en lokal bydelsmødreforening som mål. Opstart og etablering af en bydelsmødreforening tager tid (1-2 år baseret på afprøvningen) og derefter er der formentlig fortsat behov for ressourcer til koordination og uddannelse. DOKUMENTATION AF METODENS EFFEKT EFFEKTVURDERING FORSLAG TIL EFFEKTINDI- KATORER METODENS STYRKER OG SVAGHEDER Bydelsmødremetoden vurderes at have været Tilsyneladende effektfuld i afprøvningen. - Vurderingen bygger på afprøvning i et projekt i Slagelse indenfor initiativet Styrket Indsats, men derudover er metoden i anvendelse i 40 byer landet over. - I projektet i Slagelse er der uddannet 24 bydelsmødre og det vurderes, at bydelsmødrenes arbejde supplerer kommunens sundhedstjeneste på en meget positiv måde. De har kun i begrænset omfang arbejdet med effektindikatorer. - 78% af de adspurgte bydelsmødre tilkendegiver selv i evalueringssurveys, at uddannelsesforløbet klæder dem på til arbejdet med de isolerede kvinder og familier, at de i høj grad kan anvende den viden de får i praksis. 4 Det er vurderingen i projektet, at de besøgte kvinder får viden om en række relevante temaer, der hjælper dem i forhold til at begå sig i samfundet og bryde den sociale isolation, de lever i men det har ikke været muligt at evaluere på de besøgte kvinders oplevede udbytte. Til at måle metodens effekter foreslås det at benytte følgende indikatorer: Simple registreringsredskaber, hvor bydelsmødrene kan følge op på, hvad et besøg har handlet om og om den besøgte kvinde har oplevet et udbytte eller har handlet aktivt efterfølgende i forhold til noget. STYRKER - Bydelsmødrene er effektive døråbnere til gruppen af isolerede kvinder, som kommunen har vanskeligt ved at komme i dialog med. SVAGHEDER - Bydelsmødreindsatsen er baseret på frivillighed. Det er et skrøbeligt grundlag når den kommunale opbakning nedjusteres. På baggrund af afprøvningen vur- 4 Skalaen anvendt er: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke, Ved ikke 37

38 GODE RÅD NÅR DER SKAL ARBEJDES MED METODEN PROJEKTREFERENCER OG YDERLIGERE INFORMATION deres det, at der er behov for minimum aktive bydelsmødre for at sikre en levedygtig gruppe, hvor kvinderne får optimalt gavn af hinanden, kan løfte bestyrelsesarbejdet samt dække flere fremmedsprog. På uddannelsen kan der med fordel bruges undervisere fra kommunen, for dermed at styrke bydelsmødrenes kendskab til og kontakt med kommunen. Det er vigtigt, at der etableres et socialt fællesskab mellem bydelsmødrene med både sociale og faglige arrangementer. Kvinderne skal lære hinanden at kende og deres personlige og fælles successer skal fejres. Det viste sig nyttigt at lave visitkort til hver bydelsmoder, bl.a. med information om deres sproglige kompetencer. Projekt Bydelsmødre i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune kan kontaktes for yderligere information. Se også Bydelsmødrenes Landsorganisation på for yderligere information herunder en pakke med redskaber til arbejdet med bydelsmødremetoden. 38

39 METODENS NAVN 6. PTSD-redskaber til selvkontrol At få ro i sig selv og i nogle børns kaotiske hoveder. Det syntes jeg har været guld værd at kunne tænke ind i arbejdet med børnene og kunne bruge aktivt PTSD-koordinator FOKUSOMRÅDER SKOLE OG UDDAN- NELSESMOTIVATION KORT BESKRIVELSE AF METODEN OG METODENS FORMÅL Med PTSD-redskaber til selvkontrol arbejdes der med fokusområdet skole og uddannelsesmotivation. Formålet med at arbejde med metoden PTSD-redskaber til selvkontrol er at styrke trivsel og indlæring i skolen for børn fra traumeramte familier (eksempelvis flygtningefamilier fra konfliktområder), der udviser udadreagerende og uroskabende adfærd. Metoden PTSD-redskaber til selvkontrol bestod i afprøvningen af gruppebaseret undervisning. Igennem undervisningen får PTSD-ramte børn og unge vejledning og træning i at kontrollere uhensigtsmæssig adfærd, kommunikere til omgivelserne, at de er i højt alarmberedskab og til i det hele taget at finde mere ro i deres dagligdag og dermed mere ro i deres omgivelser. Med redskaberne skabes grundlaget for bedre indlæring for den enkelte elev og for klassen som helhed. En PTSD-indsats kan også forebygge mistrivsel og risikoadfærd uden for skolen for de PTSD-ramte børn og unge. Arbejdet med PTSD-redskaber til selvkontrol kan med fordel kombineres med metoden PTSD-vidensformidling (se side 42). MÅLGRUPPE PRIMÆR MÅLGRUPPE ANDRE MÅLGRUPPER Målgruppen for arbejdet med PTSD-redskaber til selvkontrol er børn og unge fra traumatiserede og PTSD-ramte familier med udadreagerende adfærd. Metoden er afprøvet i forhold til børn og unge i alderen år. I afprøvningen blev der i særlig grad arbejdet med 5. og 7. klassetrin og især arbejdet på 5. klassetrin blev fundet særlig virkningsfuld. Metoden er i projektet brugt på udadreagerende drenge, men kan i ligeså høj grad bruges til indadvendte børn og unge. Børnene/de unge i målgruppen har ikke nødvendigvis selv oplevet krig, men er vokset op i familier, hvor én eller begge forældre er ramt af krigstraumer. Den udadreagerende adfærd skyldes det høje alarmberedskab som PTSD afstedkommer, og giver sig udslag i mange konfrontationer og konflikter med omgivelserne. Lærerene, pædagoger og klubmedarbejderne, der arbejder med børnene/de unge til dagligt kan også ses som en målgruppe for arbejdet med metoden. I afprøvningen af metoden blev det fundet nyttigt at involvere de professionelle (særligt klasselærer eller klubmedarbejder) i den gruppebaserede undervisning. Denne involvering giver bedre indsigt i børnene/de unges reaktionsmønstre, og dermed et bedre udgangspunkt for at støtte børnene/de unge i det daglige fx med at udføre og minde dem om de konkrete øvelser. Desuden er de to primære træningstilgange (kropsbevidsthedstræning og mentaliseringstræning) samtidig relevante øvelser for de professionelle, der til daglig arbejder med målgruppen. METODENS KERNEELEMENTER OG AKTIVITETER 5 GRUPPEFORLØB FOR UDVALGTE BØRN PTSD-redskaber til selvkontrol tilbydes som et undervisnings- og træningsforløb med en udvalgt gruppe børn eller unge på omtrent samme alderstrin. Forløbet kan tilbydes i skolen eller i klubben. Gruppen kan med fordel være forholdsvist lille (3-6 5 I forbindelse med afprøvningen af metoden er der udviklet undervisningsmateriale, som der henvises til nedenfor. 39

40 børn) og forløbet består af forholdsvist korte seancer på maksimalt en time, 1-2 gange om ugen i en bestemt periode. De enkelte undervisnings- og træningsgange er bygget op omkring diskussion af adfærd, konflikter m.m. samt faste øvelser med mentaliseringstræning og kropbevidsthedsstræning (se nedenfor). MENTALISERINGSTRÆ- NING Mentalisering handler om at forstå egen eller andres adfærd ud fra følelser, tanker, behov, særlige bevæggrunde m.m. Mentalisering er så at sige noget vi alle gør, når vi er sammen med andre mennesker forsøg på at afkode de signaler vi får fra andre og fra os selv. Mentaliseringstræning målrettet PTSD-ramte børn og unge handler konkret om, at deltagerne skal lære at forstå eller sætte ord på for eksempel hvad der sker i hjernen, når man går i alarm, og dermed opnå bedre kontrol over tanker, følelser og handlinger. Det kan eksempelvis være begrebsliggørelse af uro i kroppen i form af en 1-10 skala. Mentaliseringstræning målrettet professionelle, der har med PTSD-ramte børn og unge at gøre, handler om at klæde de professionelle på til bedre at kunne sætte sig ind i de PTSD-ramtes tanker og følelser. Mentaliseringen giver et grundlag for eksempelvis at forstå og tackle de unges uroskabende adfærd, som udtryk for at den unge er i mere eller mindre konstant højt alarmberedskab pga. sine udfordringer, og altså ikke bare dårligt opdraget, respektløs eller lignende. KROPSBEVIDSTHEDS- TRÆNING Kropsbevidsthed er en metode, der med udgangspunkt i fysiske øvelser som fx grounding forbereder læreren, pædagogen eller lignende klar til at møde et PTSDramt barn med udadreagerende adfærd. Kropsbevidsthed er således en træningsmetode, der med udgangspunkt i fysiske øvelser som afspænding, vejrtrækningsøvelser eller pausetræning lærer barnet/den unge at finde ro eller at fastholde opmærksomhed. Nogle af øvelserne kan børnene selv udføre, mens andre øvelser kræver instruktion. Metoden bygger på en kropsdynamisk tankegang, og der arbejdes med henholdsvis grounding, centrering, afgrænsning og tyngde. Metoden bygger på en kropsdynamisk tankegang, hvor man gennem fysiske øvelser lærer sig selv og sin krop at bevare ro og mindske eller ændre uhensigtsmæssige umiddelbare reaktioner og kropssprog. SIDEMANDSOPLÆRING Første og måske også anden gang en klub eller skole ønsker at afholde et gruppeforløb, vil det ofte være en ekstern PTSD-underviser, der står for forløbet. Klasselæreren eller en af pædagogerne i klubben kan med fordel deltage og bliver dermed sidemandsoplært, så vedkommende i fremtiden kan afholde et tilsvarende forløb. Lærerene/pædagogen og børnene udvikler dermed samtidig et fælles sprog, forståelse og øvelsesapparat, som kan bringes i spil i det daglige arbejde. FORUDSÆTNINGER RESSOURCER (TID, ØKONOMI OG FYSISKE RAMMER) ORGANISATORISK SET- UP - For at implementere en indsats med PTSD-redskaber til selvkontrol på skoler og klubber, er det en fordel, hvis der i en begrænset periode frikøbes eller ansættes en medarbejder til at tilrettelægge og afholde gruppeforløbene. - Der er behov for adgang til passende undervisningslokaler til gruppeforløbene. Lokalerne bør være rolige og gerne lyse. Desuden skal der være måtter og madrasser til at udføre øvelser på. En indsats med PTSD-redskaber til selvkontrol kan med fordel forankres i skole og fritidsforvaltningen, hvis indsatsen er målrettet adskillige skoler og klubber. Er der tale om et par enkelte skoler eller klubber kan indsatsen forankres i tilknytning til disse. 40

41 KOMPETENCER VARIGHED OG VIDERE- FØRELSE Hvis der ansættes en PTSD-medarbejder, skal vedkommende optimalt være fagligt velfunderet i forhold til både teori og praksis omkring PTSD-ramte og have konkret erfaring med undervisning af børn. De involverede lærere og pædagoger kan med fordel have en særlig interesse i at arbejde med netop PTSD, fordi de i kraft af deres involvering i arbejdet og særlige interesse kan blive vigtige ambassadører i forhold til at udbrede kendskabet og arbejdet med metoderne til øvrige kollegaer. Arbejdet med PTSD-redskaber til selvkontrol har et langsigtet perspektiv, men med det udgangspunkt, at den enkelte skole eller klub med tiden selv bliver i stand til at tilbyde gruppeforløb for målgruppen. DOKUMENTATION AF METODENS EFFEKT EFFEKTVURDERING PTSD-redskaber til selvkontrol vurderes at have haft en Dokumenteret effekt i afprøvningen. - Vurderingen bygger på afprøvning i ét projekt, der over en to-årig projektperiode har involveret ca. 70 drenge samt 8 lærere og pædagoger i særlige gruppeforløb. Derudover er omkring 400 fagpersoner blevet undervist om PTSD, 200 elever har fået undervisning om PTSD og ca. 50 forældre har fået oplæg om PTSD. - Der er positive erfaringer fra afprøvningen. Både i klubben og i skolen er oplevelsen blandt de involverede lærere og pædagoger at konfliktniveauet og uroen er mindsket. Desuden er der dokumenteret færre tilfælde af situationer, hvor en medarbejder må fastholde et barn (indberettes til socialforvaltningen) ligesom der er uddelt færre midlertidige karantæner til klubben. - De gode resultater afspejles også i at både klubben og skolen, der har været med i afprøvningen, har valgt selv at fortsætte og udvide arbejdet med metoden. FORSLAG TIL EFFEKT- INDIKATORER Til at måle metodens effekter foreslås det at benytte følgende indikatorer: - De udadreagerendes børn/unges resultater og fremmøde. - Underretninger og fastholdelsessituationer METODENS STYRKER OG SVAGHEDER STYRKER - De udadreagerende og uroskabende børn/unge tilbydes meget konkrete redskaber til at kontrollere egen adfærd. - Der skabes et fælles sprog og forståelse mellem børnene/de unge og de professionelle til at italesætte konflikter og uhensigtsmæssig adfærd på en konstruktiv måde. - De professionelle får redskaber til at møde PTSD-ramte børn og unge på en relevant måde. SVAGHEDER - Særligt i klubregi kan det være vanskeligt at fastholde børnenes eller de unges deltagelse. - En del lærere og pædagoger er uvant med en kropslig tilgang, hvorfor der kræves grundig instruktion. GODE RÅD NÅR DER SKAL ARBEJDES MED METODEN Start med at vurdere omfanget af målgruppen i området, og tilrettelæg på den baggrund udbredelsen af tilbuddet. Forudsigelighed i de ugentlige gruppesessioner er meget vigtigt. Forudsigeligheden kan skabes gennem gentagelser af de samme øvelser, samme musik, 41

42 samme rum og fx samme opstart og afslutning på hver session. Det er vigtigt, at de involverede lærere og pædagoger tager ejerskab til indsatsen, og har det fornødne overskud til at arbejde med redskaberne og udvikle deres kompetencer. Det forudsætter bl.a. en stærk ledelsesmæssig opbakning til indsatsen på de deltagende institutioner. PROJEKTREFERENCER OG YDERLIGERE INFORMATION Projekt PTSD-Indsats i Aarhus Kommune. Århus Kommune kan kontaktes for yderligere information, ligesom der på kan downloades både publikation og dvd. 42

43 METODENS NAVN 7. PTSD-vidensformidling Ansvaret ligger i høj grad hos os professionelle. Vi skal vide, hvordan vi skal se og forstå disse drenge PTSD-underviser FOKUSOMRÅDER SKOLE OG UDDAN- NELSESMOTIVATION KORT BESKRIVELSE AF METODEN OG METODENS FORMÅL Med metoden PTSD-vidensformidling arbejdes der med fokusområdet skole- og uddannelsesmotivation. Formålet med at arbejde med PTSD-forståelse er at styrke trivsel og indlæring i skolen for børn fra traumeramte familier (oftest flygtningefamilier fra konfliktområder), der udviser udadreagerende og uroskabende adfærd. Med vidensformidling om PTSD klædes lærere, socialrådgivere, pædagoger, klubmedarbejdere, forældre og klassekammerater på til at forstå PTSD-ramtes børns lidelse, og giver dem dermed et grundlag for fx ikke fortolke udadreagerende adfærd som dårlig opdragelse. Som en del af vidensformidlingen om PTSD indgik i afprøvningen konkrete redskaber og teknikker til personalet med fokus på, hvordan man bedst håndterer PTSD-ramte børn og unge med en udadreagerende adfærd. Dermed mindskes konfliktniveauet i klassen eller i klubben, og der skabes bedre rammer for indlæring for den enkelte elev og for klassen som helhed. Arbejdet med PTSD-forståelse kan med fordel kombineres med metoden PTSD redskaber til selvkontrol (se side 39). MÅLGRUPPE PRIMÆR MÅLGRUPPE ANDRE MÅLGRUPPER PTSD-vidensformidling er målrettet lærere, socialrådgivere, klubmedarbejdere og pædagoger på skoler og fritidstilbud, hvor der er børn og unge fra traumatiserede familier med udadreagerende adfærd. Desuden kan fx kommunens socialrådgivere, der arbejder med PTSD-ramte og traumatiserede familier inddrages, og der kan formidles viden til hele klasser og til forældre på udvalgte skoler. Metoden er særlig relevant at arbejde med i forhold til skoler og klubber i områder med mange PTSDramte familier. Der kan med fordel tages udgangspunkt i særlige ressourcepersoner på områdets skoler og fritidstilbud som fx AKT-lærere, inklusionsvejledere, tosprogskoordinatorer m.m. Den egentlige målgruppe for arbejdet med PTSD-vidensformidling er børn og unge fra traumatiserede og PTSD-ramte familier med udadreagerende adfærd. Metoden er fortrinsvist afprøvet i forhold til vidensformidling om PTSD-ramte i alderen år. Metoden er i projektet brugt på udadreagerende drenge, men kan i ligeså høj grad bruges til indadvendte børn og unge. Børnene/de unge har ikke nødvendigvis selv oplevet krig, men vokser op i familier, hvor én eller begge forældre er ramt af krigstraumer. Deres udadreagerende adfærd skyldes det høje alarmberedskab, som PTSD afstedkommer og giver sig udslag i mange provokationer, konfrontationer og konflikter med omgivelserne. METODENS KERNEELEMENTER OG AKTIVITETER PTSD-KURSUS FOR UDVALGTE MEDARBEJ- DERE Et PTSD-kursus er et intensivt undervisningsforløb af fx en uges varighed (hele dage) for en udvalgt gruppe medarbejdere fra skoler, klubber m.m. Kurset har fokus på teori og baggrundsviden om PTSD, hjerneprocesser, symptomer, adfærd m.m. Der kan med fordel etableres en undervisningsgruppe eller et vidensnetværk på 43

44 baggrund af PTSD-kurset. Gruppen har til opgave at udbrede viden og konkrete redskaber til egen faggruppe på den enkelte skole eller klub på pædagogiske temadage, gruppeundervisning, gå-hjem-møder m.m. Med yderligere oplæring og sparring kan undervisningsgruppens medlemmer stå for PTSD-undervisning (se PTSD på skemaet) på bestemte klassetrin, forældrearrangementer og gruppeforløb for PTSD-ramte børn og unge (se 14. PTSD-redskaber til selvkontrol). Etableres der en undervisningsgruppe bør deres arbejde med at udbrede viden om PTSD understøttes af undervisningsmateriale til brug i vidensformidlingen og gennem erfaringsudveksling fx på månedlige møder. PTSD PÅ SKEMAET FORÆLDREUNDERVIS- NING Undervisning i traumer og PTSD er relevant på skoler med mange børn i målgruppen. På baggrund af afprøvningen af metoden vurderes det, at undervisningen med fordel kan ske i indskolingen, 5. klasse og evt. også i 7. klasse. Når børnene kommer tættere på teenagealderen, bliver det sværere at arbejde med metoden. Det er mest hensigtsmæssigt at dele klasserne op i mindre grupper, og at undervisningen foregår i andre lokaler end klasselokalet. Klasselæreren kan med fordel deltage. Undervisningen skal tilpasses elevernes alder og kan med fordel tage udgangspunkt i fiktive cases om krig og efterfølgende traumer. Se i øvrigt mere om det konkrete materiale under yderligere oplysninger nedenfor. Som et yderligere element i en indsats med PTSD-vidensformidling kan der tilbydes forældreundervisning om PTSD. Tanken er at give forældre, der lider af PTSD grundlag for at forstå egen og børnenes/de unges udfordringer, og samtidig give forældrene ideer og anvisninger til, hvad vedkommende selv kan gøre for at få det bedre. FORUDSÆTNINGER RESSOURCER (TID, ØKONOMI OG FYSISKE RAMMER) ORGANISATORISK SET- UP - For at implementere en indsats med PTSD-formidling målrettet socialforvaltning, skoler og klubber i et bestemt område, er det en fordel, hvis der i en begrænset periode frikøbes en medarbejder til at drive vidensformidlingen, herunder bl.a. til at tilrettelægge og stå for undervisning samt understøtte en eventuel undervisningsgruppe i deres arbejde med at udbrede viden om tilgangen. - Der er behov for økonomiske ressourcer til evt. eksterne undervisere og undervisningsmateriale samt adgang til passende undervisningslokaler. - Lærernes eller pædagogernes deltagelse i det intensive undervisningsforløb kan enten dækkes gennem skolens generelle opkvalificerings indsats eller ved at frikøbe de pågældende medarbejdere. Det skal overvejes med udgangspunkt i anbefalinger fra afprøvningen, at der ansættes eller udpeges en koordinator for indsatsen. Derudover er der ingen særlige forudsætninger for den organisatoriske forankring af en indsats med PTSD-formidling. Vidensformidlingen sker på tværs af skoler, klubber m.m., og forankringen bør understøtte dette tværgående samarbejde. Undervisningen af forældre kan med fordel tilbydes i klub- eller skoleregi til alle forældre til børn i en bestemt aldersgruppe. KOMPETENCER Der bør udpeges en PTSD-medarbejder i de deltagende institutioner. Vedkommende skal optimalt være fagligt velfunderet i forhold til både teori og praksis omkring PTSD-ramte og have konkret erfaring med undervisning af både børn og voksne. Etableres der en undervisningsgruppe, er det vigtigt at deltagerne har interesse for og gerne erfaring med PTSD som tema. Undervisningsgruppen er vigtige ambassa- 44

45 dører for vidensformidlingen, og skal derfor været engagerede og være parate til at tage ejerskab for tilgangen. VARIGHED OG VIDERE- FØRELSE Arbejdet med PTSD-indsatsmetoden har et langsigtet perspektiv med kontinuerlig videns- og kompetenceopbygning hos medarbejderne i socialforvaltning, på skoler og klubber. Etableres der en PTSD-undervisningsgruppe, får de enkelte medlemmer ansvaret for undervisning af skolens elever i PTSD, videreformidling af viden til relevante kollegaer, afholdelse af forældremøder m.m. Det vil med tiden betyde at PTSD-vidensformidlingen integreres som fast praksis på skolen eller i klubben. DOKUMENTATION AF METODENS EFFEKT EFFEKTVURDERING PTSD-vidensformidling vurderes at have haft en Dokumenteret effekt i afprøvningen. - Vurderingen bygger på afprøvning i ét projekt, der over en to-årig projektperiode har involveret ca. 70 drenge samt 8 lærere og pædagoger i særlige gruppeforløb. Derudover er omkring 400 fagpersoner blevet undervist om PTSD, 200 elever har fået undervisning om PTSD og ca. 50 forældre har fået oplæg om PTSD. - Der er positive erfaringer fra afprøvningen. Både i klubben og i skolen er oplevelsen blandt de involverede lærere og pædagoger at konfliktniveauet og uroen er mindsket. Desuden er der dokumenteret færre tilfælde af situationer, hvor en medarbejder må fastholde et barn (indberettes til socialforvaltningen) ligesom der er uddelt færre midlertidige karantæner til klubben. - De gode resultater afspejles også i at både klubben og skolen, der har været med i afprøvningen, har valgt selv at fortsætte og udvide arbejdet med metoden. FORSLAG TIL EFFEKT- INDIKATORER Til at måle metodens effekter foreslås det at benytte følgende indikatorer: - Medarbejderundersøgelser - PTSD-ramte drenges resultater og fremmøde i de klasser, hvor læreren har fået undervisning i PTSD-forståelse. METODENS STYRKER OG SVAGHEDER STYRKER - Personalet bliver mere bevidst om selv at bevare roen i mødet med de udadreagerende drenge/børn/unge. Dermed kan en række konflikter undgås og der skabes et tryggere og bedre miljø på skolen eller i klubben til glæde for alle børn og medarbejdere. - Metodens fokus på vidensopbygning og kompetenceudvikling af personale skaber et godt fælles fagligt grundlag og et fælles sprog både internt blandt medarbejderne, men også i kontakten med både børn og forældre. SVAGHEDER - En del lærere og pædagoger er uvant med en kropslig tilgang, hvorfor der kræves grundig instruktion. GODE RÅD NÅR DER SKAL ARBEJDES MED METODEN Start med at vurdere omfanget af børn og unge fra PTSD-ramte og traumatiserede familier i området, og tilrettelæg på den baggrund vidensformidlingen. Find ildsjælene på de forskellige skoler og klubber, og brug dem som ambassadører i forhold til de øvrige kollegaer. Lærerne og pædagogerne skal have tid og overskud til at tage ejerskab og arbejde med den viden de tilbydes, hvilket også forudsætter ledelsesmæssig op- 45

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Hver dag er en skoledag

Hver dag er en skoledag Hver dag er en skoledag Jimmy kommer ikke i skole i dag det er min far, der ringer... Hvorfor er det vigtigt at have fokus på fremmøde? Højt skolefravær kan medføre: Faglige vanskeligheder Trivselsproblemer

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Business Consulting New manager programme

Business Consulting New manager programme Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

IDA Mentor. 1:1 sparring

IDA Mentor. 1:1 sparring IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER Projektledelse handler i høj grad om at få resultater i samarbejde med mennesker. Bevidst projektlederskab er en forudsætning for at skabe effektive teams og

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere