Retssagens teater I spændingsfeltet mellem juridisk ideal og social praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retssagens teater I spændingsfeltet mellem juridisk ideal og social praksis"

Transkript

1 SOCIOLOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Bachelorprojekt Andreas Refsgaard (533) og Jesper Fels Birkelund (586) Retssagens teater I spændingsfeltet mellem juridisk ideal og social praksis Vejleder: Marie Bruvik Heinskou Opgavens omfang: tegn Fodnoternes omfang: tegn Afleveret den: 30/05/11

2 Indhold Abstract (533,586) Indledning (533,586) Placering i den eksisterende forskning (533,586) Vores briller (533,586) Problemformulering (533,586) Disposition (533,586) Metodiske overvejelser (533,586) Fokusområde og udvælgelseskriterier (533) Studiet af retssager historisk (586) Observation (533) Metodiske refleksioner Diskussion af empirien Feltnoter vs. retsudskrifter Tilstedeværelse i retssagen Interviews (586) Etiske overvejelser (533) Analysestrategi (586) Kodning af empirien Overblik over analysen Den legitime retssag (533,586) Begrebsdefinition (533) Rettens legitimitet i kontekst af et legalt-rationelt samfund (586) Den legitime retssag grundtanken (533) Dommerens rolle (586) Forsvarsadvokatens rolle (533) Anklagerens rolle (586) Opsamling (533) Retssagens teater en interaktionistisk analyse (533,586) Begrebsapparat (586) Interaktion Setting Roller og performance Hold Retssagens hold Opsamling

3 4.2 Onstage performance, brud og genopretning (533) Definition af onstage Dommeren som holdleder Ironiske ytringer Opsamling Offstage opløsning af roller og nye logikker (586) Goffmans back region og retssalens offstage Interaktioner uden manuskript Fra rolleopfyldende til institutionel logik Tiltaltes isolation offstage Opsamling Gråzonen logikker fra offstage i onstage (533) To eksempler på gråzonen Opsamling Kritiske perspektiver retssagens teater og udfordringer for den legitime retssag (533,586) Luhmann og retssystemet (586) Forsvarsadvokatens grundlæggende logik Når forsvarsadvokaten ikke kan leve op til sin rolle (533) Formidlingen til klienten holde klienten underrettet Fremstillingen af klienten gode personlige forhold Når forsvarsadvokaten ikke vil leve op til sin rolle (586) Pragmatiske logikker Afstand og afsmag Konklusion (533,586) Eksklusionen af tiltalte (533,586) Fremstillingen af tiltalte (533,586) Litteratur Bøger og tidsskrifter Adgang til love og etiske retningslinjer fra hjemmesider Bilag 1 Feltnoter Bilag 2 Transskriberede interviews Bilag 3 Transskriptionsnøgle Bilag 4 Interviewguides Bilag 5 Metodiske refleksioner over interviews VEDLAGT PÅ CD-ROM VEDLAGT PÅ CD-ROM VEDLAGT PÅ CD-ROM VEDLAGT PÅ CD-ROM VEDLAGT PÅ CD-ROM - 2 -

4 Abstract The purpose of this study is to explore how social interactions in the courtroom challenge the legitimacy of the courts and, in extension, the defendants legal security. Legal proceedings are often conceived as standardized situations where formal procedures are carried out by professional actors who without regard to personal or situational considerations perform their duties in accordance with existing legislation. Through observational studies and interviews with a judge, a defence attorney and a public prosecutor, we are attempting to reintroduce humans and social encounters as central to the study of legal proceedings. We focus on situations where court proceedings are in clinch with their formal standards where the institutional actors step out of their pre-defined patterns for acting and the trial is torn between being both a legal and social situation. Drawing on Goffman s concepts such as front and back region, roles and teams, we outline different phases of the trial: Onstage, where the court is in session and the space for action is subject to tight restrictions; and offstage, where the court is in recess or adjourned, and a more informal atmosphere arises with the possibility to signify role distance. In a third phase of the trial, the gray area, the informal offstage logics seem to take over onstage situations and reveal how little the institutional actors of the court really care about the ethical foundation of the legal proceedings if there is no defendant present to perform for. We find the primary onstage logic of the defence attorney to be paradoxically conflicting with this role s professionally ethical obligation to represent the accused in a favourable light and to function as his or her advisor. Even worse are the proceedings offstage phases where enormous cracks appear in the professional façade, and the defence attorney, often in league with the prosecutor and even the judge, seems more occupied with time-saving considerations than the defendant s best interests. Especially the defence attorney s behaviour is problematic because he or she is in direct contradiction with the principle of acting only and exclusively in the client s interests

5 Law is reason free from passion - Aristoteles 1. Indledning Den danske befolkning har sammenlignet med andre lande en bemærkelsesværdig høj tillid til deres retssystem. I den internationale SoCap undersøgelse fra 2005 svarer mere end 9 ud af 10 danskere, at de har tillid eller stor tillid til retssystemet, hvilket er højere end i noget andet land (Svendsen & Svendsen 2006:92). I en weberiansk optik er befolkningens tiltro til domstolene tæt forbundet med retssagens formaliserede karakter og domstolenes dømmen ud fra rationelt formulerede love (Teridman 1987:810). Ifølge Ph.d. og ekstern lektor ved Københavns Juridiske Fakultet, Rasmus H. Wandall, udmærker det danske retssystem sig ved helt ned på domstolenes laveste niveau, byretten, at være præget af mere formaliserede og gennemsigtige principper end lignende institutioner i udlandet: In contrast to the lower courts of several other jurisdictions, in Denmark this court level brings a high degree of formality to the processing of criminal cases ( ) From a legal point of view, the choice to impose immediate imprisonment is guided by clear and relatively simple rules (Wandall 2008:1). Ud fra en sådan vinkel virker studiet af retssystemet udelukkende som en juridisk disciplin og når nu den danske befolkning har tillid til retssystemets legalt rationelle fundament, hvorfor skulle det så overhovedet være relevant for sociologer at beskæftige sig med retssager? Det korte svar er, at ovenstående oprids helt udelader alle menneskelige og sociale aspekter af retssagen som en konkret situation. En retssag er meget andet end et legalt rationelt systems simple kalkuler i henhold til gældende lovgivning. Aristoteles idé om loven som fornuft frigjort fra affekt agerer uden tvivl som rettesnor for både lovens udformning og den dømmende magts beslutninger, men er i sagens natur kun en idé og derfor mere et ideal end en objektiv beskrivelse. I den konkrete retssag er det sociale væsener, der indtager rollerne som anklager, forsvarer, dommer og domsmænd. Enhver, der observerer bare et par retssager, vil også indse, at virkeligheden er anderledes og langt mere kompleks, end de formelle legale principper foreskriver. To retssager er aldrig ens, og det er ud fra en sociologisk betragtning naivt at afvise, at en retssag ud over sine juridiske aspekter ikke samtidig er en social situation. Retssagen bør altså undersøges som en social situation, på linje med andre sociale situationer, med henblik på at undersøge, hvordan de sociale og juridiske aspekter af retssagen påvirker hinanden. 1.1 Placering i den eksisterende forskning Retssagen er i vores optik et forholdsvist overset fænomen i nutidig samfundsvidenskab. Det undrer os, hvorfor en så betydningsfuld situation, der grundet dens åbenhed er let at få adgang til, ikke studeres grundigere og fra flere vinkler

6 Historisk har retten bestemt været både et empirisk og teoretisk fokus for sociologien siden før sociologien overhoved blev anerkendt som en separat disciplin og klassikerne behandlede alle retten som et centralt aspekt af deres samfundsanalyser. Webers fremstilling af den retlige modernisering som en øget formålsrationalisering reflekterede, og repræsenterede måske det klareste eksempel på, hans historiske sociologi. Durkheim så forekomsten af forskellige typer retsformer repressiv og restitutiv som et slags socialt barometer, der indikerede niveauet af mekanisk eller organisk solidaritet i samfundet. Marx behandlede ikke retten på samme direkte måde som Weber og Durkheim, men forholdt sig alligevel til lovene som en særlig del af den institutionelle overbygning, der hjalp til at beskytte den herskende klasses interesser (Manzo 1997:1-2). Fælles for klassikernes syn på retten er en tendens til at reducere domstolenes virke til blot et lille element i et større retsligt system, der videre kun er en del af den sociale struktur som et hele. I midten af 1900-tallet og i forbindelse med især etnometodologiens opståen voksede et mere empirisk fokus på retssagen frem. Disse nye strømninger trak på klassikernes bidrag til retsstudiet, men insisterede som noget nyt på at studere retssagen som et fænomen i sin egen ret (Ibid.:2-3, Atkinson & Drew 1979:1-2). Fokus rykkede sig til minutiøse sociolinguistiske undersøgelser af det talte sprog i retten. Overordnet blev temaet retssagens sociale processer og de interaktioner, som konstituerer dem. Mere specifikt har analyserne især drejet sig om de formelle og funktionelle egenskaber af spørgsmål og svar samt typer af vidnesbyrd og deres indvirkning på juryer. Disse analyser har ofte haft en kritisk vinkel på den retlige diskurs underliggende magt og ideologi (Cotterill 2003:3). Det er denne empiriske drejning, vi tilslutter os, når vi ønsker at studere retssagens sociale setting. Vi ønsker dog at zoome lidt ud fra samtaleanalysens meget minutiøse blik for bedre at kunne se de større penselstrøg retssagens sociale stof. Vi vil anvende en interaktionistisk analyse af retssagens aktører, der fokuserer på deres omgang med de roller, de udfylder i retssagen. 1.2 Vores briller Vi betragter tidsligt og rumligt retssagen som et fænomen i sin egen ret. Vi interesserer os dermed for de interaktioner, der finder sted i retslokalet, fra kort inden retssagen starter til kort efter den slutter. Retssagens interaktioner er funderet i de roller, aktørerne udfylder i retssagen, og de konstellationer af samarbejde, der kan opstå imellem aktørerne. Disse roller og konstellationer af samarbejde er på sin side funderet i det legitimitetsgrundlag, som i rettens kontekst udgøres af regler og forskrifter for god retlig adfærd. Ved at se på retssagen som eksisterende i spændingsfeltet mellem en konkret social situation og et abstrakt juridisk ideal, vil vi forsøge at fokusere på de situationer, hvor førstnævnte forårsager brud på sidstnævnte. Vi vil analysere disse brud med fokus på konsekvenserne for tiltaltes mulighed for en fair retssag tiltaltes retssikkerhed

7 1.3 Problemformulering På den måde når vi frem til følgende problemformulering: På hvilke måder udfordres principper for den legitime retssag af den sociale interaktion i retssalen, og hvilke problematikker ift. tiltaltes retssikkerhed opstår som følge heraf? 1.4 Disposition Efter disse indledende bemærkninger vil vi præsentere vores metodiske tilgang til undersøgelsen og kritisk diskutere vores brug af observationsstudier og interviews. Efter en kort eksplicitering af vores analysestrategi indledes analysen med et mindre afsnit om den legitime retssag. Selve kernen i analysen falder i to dele. Første del er en goffmansk inspireret interaktionistisk analyse af retssagens interaktioner. Efter indledningsvist at have sat Goffmans dramaturgiske begrebsapparat i relation til en retssag følger tre empiriske analyser af interaktion i tre forskellige tidslige faser af retssagen. I anden del samler vi op på denne analyse og forholder den kritisk til det legitimitetsgrundlag, vi indledende præsenterede. Her vil de interaktionistiske perspektiver blive suppleret med mere strukturorienterede teoretiske perspektiver fra henholdsvis Luhmann og Bourdieu. Vi ønsker at skabe en dybere forståelse for især forsvarsadvokatens mangfoldige logikker, der kan være i clinch med det legitimitetsgrundlag, rollen er baseret på. Afslutningsvist vil der blive konkluderet på disse brud på den legitime retssag og de udfordringer, de skaber for tiltaltes retssikkerhed

8 2. Metodiske overvejelser I det følgende vil vi eksplicitere, hvordan vi har opnået viden om og indsigt i den måde, interaktionerne i retssager foregår på. Vores metodiske tilgang er en kombination af observationsstudier og kvalitative enkeltinterviews. Vi har valgt at starte nedefra ved at tage ud og observere retssager, som dagligt finder sted i retslokalerne ved Københavns Byret. Rent praktisk er det oplagt, idet retsforhandlinger i udgangspunktet er offentlige, og vi dermed har haft fri adgang til retssagen som fænomen. Vi betragter det også som en unik mulighed for at få direkte adgang til fænomenet i stedet for at interviewe os frem til andenhåndsberetninger. Vores interviews skal dermed primært forstås i et metodetriangulerende perspektiv. Ved at gå i dialog med retssagens aktører søger vi at udfordre og dermed kvalificere vores tolkninger fra observationsstudiet. Først vil vi specificere vores empiriske fokus vores udvælgelseskriterier for observationer og interviews. Dernæst vil vi kort danne en historisk ramme om studiet af retssager og især positionere os i forhold til den inden for området dominerende etnometodologiske tradition. Med udgangspunkt i dette vil vores epistemologiske grundlag blive diskuteret herunder en diskussion af vores empiri. Endelig vil mere konkrete overvejelser om vores tilstedeværelse i retten blive fremhævet. 2.1 Fokusområde og udvælgelseskriterier Vi har foretaget i alt tolv observationsstudier i forbindelse med dette projekt. Heraf to indledende pilotobservationer og ti reelle observationer. Alle har de fundet sted i retslokaler i Københavns Byret i februar og marts Udvælgelseskriteriet har været strafferetssager, der ikke er tilståelsessager, i Københavns Byret. I dette ligger tre aspekter: 1) Idet retssagerne ikke er tilståelsessager, skal skyldsspørgsmålet bestemmes, hvilket skaber de umiddelbare forudsætninger for retssagens sociale spil. Tilståelsessager er kortere, indeholder færre aktører og er udelukkende beregnet på bestemmelsen af straflængde, hvilket ikke på samme måde skaber grobund for et nuanceret billede af retssagens interaktionsrum. 2) I stedet for byretten kunne fokus lige så vel have været på f.eks. landsretten eller endda Højesteret, idet retssagerne her ligesom i byretten er offentlige. Rationalet har været, at retssager i byretten alt andet lige er mindre formelle end ved de højere retsinstanser. Sagerne er af mindre principiel karakter, hvorfor grundlaget for at bryde med de stringente procedurer tilsvarende er større. Desuden er retssagerne kortere i byretten varer en retssag typisk et par timer, mens de kan vare flere dage ved de højere instanser. Dette har betydet, at vi har kunnet prioritere at overvære flere forskellige sager

9 3) Valget af strafferetssager er sket på bekostning af civile sager. I strafferetssager er det ikke to civile parter, der står over for hinanden, men med en klassisk engelsk allegori man against the system. Her er det i vores optik interessant at undersøge, hvordan systemet formår at leve op til dets egne idealer i dets behandling af den almene borgers straffesag. Et fjerde kriterium, vi har overvejet i forbindelse med valget af strafferetssager, er karakteren af den kriminalitet, der skal prøves ved retten. Her har vi efterstræbt at overvære retssager, der omhandler besiddelse af stoffer samt mindre berigelseskriminalitet som især hæleri og tyveri 1. Dette har dels været en etisk overvejelse om ikke at observere grove kriminalitetsformer som f.eks. vold, voldtægt eller endda mord (se afsnit 2.5 Etiske overvejelser ), men skal også ses i lyset af vores ønske om mindre formelle retsforhandlinger. Vi har bevidst undgået økonomisk kriminalitet af forskellig art ud fra en forestilling om, at sådanne retsforhandlinger er meget tekniske, og at tiltalte måske selv kan være en juridisk informeret aktør. Vi har også haft en formodning om, at berigelseskriminalitet og mindre forseelser med euforiserende stoffer ville være to typer af kriminalitet, hvor de tiltalte socioøkonomisk ville befinde sig langt fra forsvarer, anklager og dommer. Forekomsten af en social og forståelsesmæssig afstand mellem tiltalte og de institutionelle aktører er interessant, da den potentielt udgør en udfordring for rettens opretholdelse af sine egne idealer og legitmitetsgrundlag. Ud over observationsstudierne har vi foretaget tre kvalitative interviews med hhv. en forsvarsadvokat, en anklager og en dommer, der alle jævnligt optræder i strafferetssager ved Københavns Byret. Disse fandt alle sted i april Det kunne have været givende at lave flere interviews, men i en prioritering af observationsstudierne begrænsede vi os til et interview med hver af de institutionelle aktører 2. De interviewede er en mandlig forsvarsadvokat på omkring 60 år, en mandlig anklager på omkring 40 år og en kvindelig dommer på omkring 50 år 3. 1 Den praktiske udvælgelse af retssager har foregået på Danmarks Domstoles hjemmeside, hvor der lægges ugentlige retslister ud, som viser, hvor og hvornår retsforhandlingerne finder sted, samt hvilken type kriminalitet, tiltalte står anklaget for. I realiteten er typen af kriminalitet ikke altid udspecificeret, og vi har ikke altid kunnet finde retssager, der lå inden for vores umiddelbare fokus. Derfor har vi ud over tyveri, hæleri og euforiserende stoffer også observeret retssager, der omhandlede hærværk, telefontrusler og kast af flaske mod politibetjente. 2 Interviews med personer, der har stået som tiltalte ved en retssag, kunne også have bidraget med et interessant perspektiv. Her har vi dog igen måttet prioritere, og de institutionelle aktører er nu engang dem, som dette projekt baserer sig på, ift. disses efterlevelse af kravene til en legitim retssag. 3 Vi har valgt ikke at lave en uddybende informantpræsentation, da vi primært bruger informanternes udsagn som supplement til vores feltnoter. Desuden ser vi informanterne som repræsentanter for deres roller som forsvarer, anklager og dommer, snarere end som privatpersoner, hvis personlige baggrund det er nødvendigt at have styr på for at forstå deres udsagn. Rent praktisk ved vi heller ikke meget mere om de tre informanter end deres stilling, arbejdsplads og omtrentlige alder. De tre interviewpersoner er rekrutteret gennem personlig kontakt til anklager efter en retssag, en venindes kæreste, der gav os en mailadresse til en forsvarsadvokat, og endelig gennem formel forespørgsel til Københavns Byret om tilladelse til et interview med en dommer

10 Observation af tolv retssager og interviews med tre jurister er selvfølgelig et begrænset empirisk materiale, hvorfor vi heller ikke gør os nogen tanker om en endelig empirisk afdækning og repræsentation af retssagen som fænomen. På trods af vores begrænsede empiriske materiale, mener vi at have observeret klare systematikker i retssagens interaktioner, som må formodes at være gældende for retssager generelt og dermed pege ud over vores konkrete undersøgelse. 2.2 Studiet af retssager historisk En kort historisk analyse af studiet af retssager vil nu danne udgangspunkt for vores videre metodiske refleksioner. En klassisk tilgang til dette studium er den marxistisk inspirerede retssociologi. Denne tilgang kritiseres rimeligt nok for sjældent at være tilstrækkeligt genstandssensitiv til at engagere sig i detaljerede beskrivelser og analyser (Atkinson & Drew 1979:3-4). De empiriske analyser bærer i stedet præg af en eklektisk tilgang, hvor særligt interessante observationseksempler udvælges og analyseres ud fra et allerede opstillet teoretisk apparat. I stedet for at stille spørgsmål om retssagens sociale processer bliver spørgsmålet i højere grad, hvad retten som system kan siges at gøre ved tiltalte hvordan tiltalte i retten undertrykkes, fremmedgøres, stigmatiseres, bliver labeled etc. (Ibid.). Mere inspiration henter vi fra den etnometodologiske tradition, som har dannet baggrund for store dele af det retssociologiske bidrag, der har analyseret retssagens sociale orden 4. Denne tankestrømnings opståen kan ses som en protest mod den sociologiske tilbøjelighed til at presse stramme teoretiske koncepter ned over komplekse sociale fænomener (Ibid.:18). Etnometodologerne fandt det naivt at tro, at vi som samfundsforskere skulle have en særlig adgang til verden som den er i al sin kompleksitet. Det er arrogant at bilde sig ind, at sociologiske beskrivelser og forklaringer skulle betragtes som anderledes end lægmænds i den forstand, at de skulle være en bedre repræsentation af den virkelighed og de hændelser, der dagligt omgiver os alle. Som socialforskere skal vi ikke hæve os over den verden, det er vores opgave at beskrive og forklare. Etnometodologiens modsvar bliver derfor at lave accountable forskning i øjenhøjde (Manzo 1997:5). Accountable i den forstand, at man opfatter de involverede aktører som refleksive væsner, såkaldte members, hvis handlinger ikke skal studeres og tolkes, men skal forstås ud fra de meninger, de selv tillægger dem. Spørgsmålet bliver her, hvordan (og ikke hvorfor) folk i sociale situationer i al deres hverdagslige kontekst skaber den sociale social orden, der omgiver dem. I retten som institutionel setting bliver fokus for undersøgelserne, hvordan members selv beskriver og tillægger deres aktiviteter mening, og hvordan disse forståelser tit er anderledes end dem, der bliver tillagt dem udefra og fra institutionens side (Ibid.:7). Dette gap mellem praksis på den ene side og idealiserede teoretiske konstruktioner af loven på den 4 Traditionens grundlægger, Harold Garfinkel, navngav faktisk etnometodologien i forbindelse med en analyse af juryers mønstre for beslutningstagning i Chicago i midten af 1900-tallet (Atkinson & Drew 1979:23)

11 anden side søger etnometodologien at imødekomme ved at lade de undersøgte members komme til orde og i en forstand lable sig selv nedefra (Ibid.:11). Tilgangen til at lade analysepersonerne selv italesætte deres levede aktiviteter lægger selvfølgelig op til kvalitative interviews, men har historisk også baseret sig på direkte studier af sociale fænomener. I sådanne etnografiske studier bliver fokus at sætte sine traditionelle sociologiske tolkningsrammer til side, i parentes, for at inspicere aktiviteterne direkte og på deres egne vilkår (Ibid.:8). Det gælder i en vis forstand om at kunne se træerne for skoven. Disse etnografiske studier er dog i sig selv modstridende med ambitionerne om at fralægge sig rollen som observatør og lade de studerede individer tale for sig selv. I studiet af retsforhandlinger opstod i 1960 erne i stedet en ny tendens, som tog båndoptagelser og retsudskrifter som dets data. Hermed kunne man zoome helt ind på det talte sprog i rettens interaktioner og lave mere minutiøse analyser af, hvordan retssagens aktører skaber meningsfyldte argumentationer. Etnometodologisk samtaleanalyse blev hermed studiet af hverdagens og den institutionaliserede organisations tale og relaterede aktiviteter. 2.3 Observation Metodiske refleksioner Fokus for vores projekt er retssagen som en social setting. Ligesom etnometodologerne starter vi nedefra i vores analyser af denne. Ved at betragte retssagen som en tidsligt og rumligt afgrænset hændelse, ønsker vi at studere dens faser og de relevante aktørers tale og interaktion. Vores udgangspunkt er, om ikke forudsætningsløst, så eksplorativt og uden nogen form for faste besnærende teoriapparater. Ligesom i flere etnometodologiske undersøgelser er det også et særlig gap, der i første omgang har animeret vores sociologiske undren. Vi interesser os for, hvordan de på en gang meget faste og abstrakte regler for interaktion i retssagens praksis faciliteres, og hvilke brud, der kan forekomme på dem. Forekomsten af denne afstand mellem ideal og praksis tillægger vi den sociale situations egendynamik, som aldrig helt lader sig tøjle af reglers snærende bånd. Denne egendynamik bunder, som etnometodologien foreskriver, i det refleksive og bevidst handlende menneske, men også i et menneske, der indgår i sociale sammenhænge, som det ikke altid er fuldstændig herre over eller får total indsigt i. Hermed anerkender vi den kritik, som f.eks. Goffman har rettet imod etnometodologien (Hviid Jacobsen & Kristiansen 2002:205). Vores udgangspunkt er, at mennesket i retssagens kontekst er underlagt mange forskellige inklinationer og logikker, hvoraf nogle er bevidste og meningsfulde og andre ikke. Denne anke mod etnometodologiens refleksive aktører gør, at vores rolle som analysatorer bliver en anden end den egalitære. Vores rolle er ikke rent beskrivende at manifestere det allerede tænkte; vi må være kritiske over for aktørers rationaler for handlen. Som udefrakommende har vi et anderledes blik end det vante. Et skævt blik, som kan bryde igennem de common-sense-forståelser, der fører til at noget betragtes som selvfølgeligt eller

12 meningsfuldt. Vores rolle er dermed en udfordrende dialog med rettens aktører og deres rationaler og mønstre for handlen. Denne verdens kompleksitet gør at vores umiddelbare induktive tilgang til rettens sociale setting ikke er frugtbar hele vejen igennem projektets proces. Det har været nødvendigt løbende at grave et par kritiske spadestik dybere, end verden selv har præsenteret sig. Meget åbent gik vi til vores indledende pilotobservationer, hvor vi kun i begrænset omfang skrev noter og i stedet mærkede efter, hvordan strukturen i de sociale interaktioner foldede sig ud, og hvordan de kunne siges at bryde med rettens idealer. Herfra begyndte så de indledende øvelser med se disse sociale omstændigheder i lyset af det teoretiske bagtæppe, vi som sociologer trækker rundt på. De følgende reelle observationer har været guidet af disse indledende tanker, som skabte en ramme omkring forståelsen af retssagens roller og interaktioner og de logikker, der er på spil. På den måde har vi formet projektet som en abduktiv dialog mellem empiriske observationer og teoretiske inspirationer. Dette er også en indsigt, vi henter i, at forskning og forståelse i al almindelig er hermeneutisk; vores abduktive proces har været en anerkendelse af dette vilkår. Man kan ikke gå totalt induktivt til et fænomen og derigennem afdække det som det er. Med den filosofiske hermeneutiker Gadamers ord, må vi anerkende vores grundlæggende fremmedhed til de fænomener, vi vil undersøge (Gadamer 1999:130). Denne fremmedhed møder os som en forforståelse, der udgør et fikspunkt for den forstående proces. Forståelsen bliver dermed en forhandlende dialog mellem fænomenernes egenart og vores på forhånd etablerede forståelsesrammer. I denne sammenhæng kan det være relevant at anerkende sin egen aktive og subjektive rolle i den grundlæggende formulering af et socialvidenskabeligt projekt. Selvom vi er startet fra en meget generel idé om retssagens gap og fra en åben teoretisk tilgang, så kan hele grundidéen om denne afstand mellem abstrakte regler og faktisk handlen ses som inspireret af vores personlige sympatier. Den tiltalte, der i retten står over for et fremmed system, er afhængig af en fair retssag. Aspekter af retssagen, der bryder med disse idealer, vil klart være et fokuspunkt for os. Dette gør, at vi lægger mærke til bestemte ting i retssager, måske overser andre, og dermed tolker (og måske dømmer) handlinger i et bestemt lys. Et sådant normativt grundlag kan vi ikke helt frasige os, selvom vi forsøger at gå både eksplorativt og nøgternt til værks Diskussion af empirien Vores i første omgang åbne og eksplorative tilgang til retten som fænomen er ud over det bevidste fravalg af et teoriapparat også rent praktisk funderet i vores ambition om at tage detaljerede og beskrivende feltnoter. Vi har lagt stor vægt på at lade den sociale situation tale for sig selv ved udelukkende at beskrive retssagens hændelsesforløb og ikke tolke direkte i situationen. I de situationer, hvor vi alligevel har følt os foranlediget til at vurdere og analysere interaktionerne, har vi markeret tydeligt ved brug af klammer:

13 Kvindelig domsmand får øjenkontakt med mandlig domsmand og smiler [En overbærende anerkendelse af oplæsningens trivialitet] (Retssag 3, Jespers feltnoter: ) Der er taget feltnoter lige op til retssagens start, under hele retssagens forløb, inklusiv pauser, og også i tidsrummet lige efter retssagen, indtil alle aktører har forladt retslokalet. På den måde forsøger vi at indfange hele retssagen som situation og dermed den kontekst, som de enkelte interaktioner skal ses i. Vores feltnoter er selvfølgelig begrænsede på den måde, at det kun er et begrænset uddrag af retssagens tale og øvrige sociale gestikulationer, de indfanger. En retssag er som så mange andre situationer så begivenhedsrig, at det praktisk er umuligt at indfange alt. Vores fokus har især været på, hvad vi har opfattet som bruddene i retssagen. Længere formelle procedurer og juridiske argumentationer er kun nedfældet refererende, mens humor, følelsesmæssige udbrud og alt, der ligger uden for den grundlæggende juridiske diskurs, er forsøgt indfanget mere detaljeret. Vi har efterstræbt at være tro mod situationerne ved hovedsageligt at fokusere på det talte ord og få nedskrevet de relevante dialoger og monologer så fyldestgørende og nøjagtigt som muligt. Dertil forsøger vi at indsætte disse ytringer i kontekst af både hele retssagens forløb og de mere specifikke forhold omkring den situation, de udspringer af f.eks. hvem der er til stede i øjeblikket, hvordan de står, og evt. retter deres fokus i forhold til hinanden. Detaljerede og beskrivende feltnoter betyder selvfølgelig ikke, at vi objektivt beskriver verden som den er. Som allerede erkendt, er det praktisk umuligt at få alt ned på papir i observationen af en retssag. Det, vi får nedfældet, er påvirket af det fokus, vi går til observationerne med vores fokus på retssagens brud. Løsningen med at indsætte retssagens tale i den sociale kontekst kan endda kritiseres for at skabe de selvsamme problemer, den er tænkt til at imødegå. Som samtaleanalytikerne Atkinkson og Drew sarkastisk bemærker, er etnografens mission en indefinitely extendible descriptive enterprise that necessarily follows from an ethnographic focus on contextual features (Atkinson & Drew:33). Det er en uendelig mission at beskrive en kontekst for hvad er kontekstens kontekst? Det man endelig udvælger som konteksten er så endvidere farvet af det fokus, som også i første omgang fik en til at fokusere på en bestemt sproglig ytring. De sproglige ytringer, der står som de primære data i vores feltnoter, kan heller ikke siges at være en objektiv gengivelse af det sagte. For det første er de fragmenterede, fordi retssagens dialoger kan indeholde så meget information, at det er svært at citere mere end brudstykker. Selv det, vi får gengivet, er usikkert på den måde, at de informationsfyldte dialoger gør det svært nedfælde alt ordret. Faren er her, at vi hører, hvad vi ønsker at høre og dermed ender med ikke blot fragmenteret, men også tendentiøs empiri. For at imødegå disse problematikker har vi benyttet, hvad man kan kalde en forskertrianguleringsstrategi (Denzin 1989:239). Ved de fleste retssager har vi begge været til stede som

14 observatører 5. Idet vi begge tager feltnoter til de samme observationer sikrer vi en større reliabilitet i gengivelsen af retssagens interaktioner. Først og fremmest får vi herved indfanget flere aspekter af retssagen, idet det den ene af os overser, overhører eller ikke formår at få nedfældet, får den anden måske med. I gengivelsen af det sagte kan vi tilmed sammenligne vores citater og i tilfælde af overensstemmelse imellem dem, opnår vi større sikkerhed omkring, at vi har formået en rimelig korrekt gengivelse Feltnoter vs. retsudskrifter Argumenterne for at observationsdata er fragmenteret og vinklet er samtaleanalytikernes stærkeste grunde til at overgå til transskriberede båndoptagelser og retsudskrifter fra retssager 6. Vores valg af observationsstudier med feltnoter kan i første omgang ses som en praktisk beslutning, idet det var den mulighed, der umiddelbart bød sig. Det er ganske enkelt forbudt ved lov at lyd- eller videooptage retsforhandlinger (Retsplejeloven 32). Dertil kommer, at officielle retsudskrifter er svære at få adgang til og sjældent bliver foretaget til mindre retsforhandlinger i Danmark. Når det er sagt, så har vores valg af feltnoter bestemt været bevidst, idet vi har set flere oplagte fordele ved denne form for empiri. Først og fremmest har vi selv været til stede og overværet retssagerne i stedet for blot at have læst dem. Denne tilstedeværelse giver en anden mulighed for at se det sociale udfolde sig i situationerne. Vi kan se alt det, der ligger imellem linjerne imellem de rent sproglige aspekter af retssagen. F.eks. har vi kunnet fokusere på, hvordan aktørerne bruger latter og toneleje i deres dialoger, og hvor de rent fysisk befinder sig i lokalet i forhold til hinanden. Denne talens kontekst kan kritiseres jf. ovenstående, men i vores optik er løsningen ikke helt at ignorere problemet. Det er naivt at tro, at man skulle møde verden renere og mere direkte, fordi man baserer sin forskning på mere objektivt transskriberede retsudskrifter her er biasen blot den totale mangel på talens kontekst. Mindst lige så relevant for vores projekt har været det, der mere bogstaveligt ligger mellem linjerne i retssagen de faser af retssagen, hvor selve forhandlingen ikke er i gang. Dette er især i retssagens pauser og i minutterne lige op til og lige efter den formelle retsforhandling. I vores behandling af retssagen som et socialt rum, der kan bryde med de formelle idealer, er disse uformelle faser helt centrale. Det er i sådanne pauser, at spændingsfeltet mellem det 5 Dette har været tilfældet for begge pilots samt 8 ud af de 10 øvrige retssager; de sidste 2 retssager overværede vi hver for sig. 6 Dertil kommer, at man ved at benytte sig af fuldt ud transskriberede retsforhandlinger i en forstand mindsker afstanden mellem empirien og dem, der i sidste ende skal læse undersøgelsen og bedømme dets datagrundlag. Forskeren og læseren har her samme adgang til den fremlagte empiri, hvorfor de følgende tolkningers hensigtsmæssighed nemmere kan vurderes eller diskuteres. Ved at fremlægge empiri, læsning af empiri og den følgende analyse af denne læsning, sikrer samtaleanalysen sympatisk nok større gennemsigtighed i arbejdet. Vi efterstræber ligeledes gennemsigtighed ved at vedlægge vores feltnoter som bilag til projektet dog må vi leve med disses subjektive karakter

15 formelle og uformelle for alvor kan manifestere sig. Officielle retsudskrifter er selvfølgelig kun tænkt til de formelle faser af retsforhandlingen, hvorfor en analyse baseret på dette materiale helt ville overse store dele af retssagens sociale spil Tilstedeværelse i retssagen Den typiske observation starter med, at vi møder op foran retslokalet 5-10 minutter før det tidspunkt, retssagen er planlagt til. Døren står typisk åben, så vi frit kan træde ind i lokalet, sætte os på tilhørerpladser placeret op af bagvæggen og begynde at tage noter. På den måde får vi et billede af retssagens optakt, hvor forsvarer og anklager ankommer, af og til går en retssekretær rundt i lokalet, og vi ser tiltalte ankomme og hilse på sin forsvarer. I udgangspunktet forsøger vi at spille så lille en rolle som muligt i retssagen 7. Vi er synligt til stede i retssagen, men tilstræber at påvirke interaktionen så lidt som muligt ved ikke selv at indlede samtaler med retssagens aktører og klæde os i pænt, men ikke for formelt tøj. I det hele taget forsøger vi ikke at henlede opmærksomhed på os selv. Selvom vi gør vores bedste for at fremstå neutrale og forblive på afstand, er der ingen tvivl om, at vi bliver bemærket og er en mere eller mindre aktiv del af det rum, vi observerer. Det er sjældent, vi ikke er blevet spurgt om vores ærinde i retssagen, og sådanne forespørgsler har vi altid svaret ærligt på. Efter retssagen har vi sommetider selv taget kontakt til især forsvarer og anklager for enten at afklare tekniske tvivlsspørgsmål eller høre, om de kunne være interesserede i at give et interview. Vi vælger dog ikke at tillægge vores tilstedeværelse i retssagerne den store betydning for de interaktioner, der har udspillet sig. Det er en helt naturlig del af retssager, at der er tilhørere, eller publikum. Det være sig venner eller familie af tiltalte, jurastuderende, journalister eller andre interesserede. Derfor virker det generelt som om, at især de institutionelle aktører ikke lader sig påvirke synderligt af et par sociologistuderendes tilstedeværelse. Især under selve retsforhandlingerne falder vi naturligt i baggrunden. I pauserne bliver vi talt til, men i aktørernes interne dialoger lader det dog ikke som om, de tager nogen form for hensyn til vores tilstedeværelse. Dertil er det snarere reglen end undtagelsen, at de har publikum på. 2.4 Interviews Som med vores observationer har vi gjort os overvejelser omkring udførslen og den vidensmæssige status af vores interviews. De tre interviews er udført i tiden umiddelbart efter vores observationsstudier og har på den måde været en mulighed for at diskutere disse observationer med disse institutionelle aktører, der agerer i retssager hver eneste uge, og få deres perspektiv på vores tanker. Man kan kalde interviewene en slags sikkerhedsventil eller et led i en metodisk triangulering, hvor vi ved at undersøge retssagens interaktioner fra et alternativt perspektiv har kunnet udfordre og nuancere vores foreløbige læsninger og tolkninger. 7 Hvis man skal sætte en mærkat på vores position som forskere i feltet, placerer vi os et sted mellem Observers-as-participants og complete observes (Bryman 2004:301)

16 Da interviewene imidlertid ikke er vores primære empiri, har vi valgt at placere yderligere refleksioner om disse i bilag 5. I bilag 4 findes desuden interviewguides og i bilag 3 en transskriptionsnøgle. 2.5 Etiske overvejelser Ud over metodiske og praktiske overvejelser omkring vores empiriindsamling har vi løbende også skulle forholde os til etiske problemstillinger ved vores projekt. En af disse kan anskueliggøres ud fra Brymans skelnen mellem overt versus covert ethnography, dvs. mellem feltstudier, hvor man som forsker åbent melder sin position og ærinde ud over for feltet, og feltstudier, hvor man forsøger at holde sin reelle identitet og opgave hemmelig (Bryman 2004:294). Som tidligere beskrevet har vi forsøgt at tiltrække så lidt opmærksomhed som muligt før, under og efter retssagen men ved ikke på forhånd at melde vores identitet og ærinde ud, umuliggør vi indhentelse af informeret samtykke 8 : Covert observation transgress that principle because participants are not given the oppertunity to refuse to cooperate. They are involved whether they like it or not (Ibid.:296). Retssager er åbne for offentligheden, og eftersom vi hver gang, vi blev spurgt ind til vores ærinde i retssalene, svarede ærligt, mener vi ikke at have overtrådt nogen etiske grænser 9. I stedet har vi taget en række etiske forholdsregler vedrørende vores væren i retssagerne og omgang med empirien derfra. Vi har forsøgt at holde os fra særligt følsomme sager omkring vold, seksuel misbrug eller mord. Derudover har vi været indstillet på at forlade retssagen, hvis tiltalte undervejs ytrede dette ønske, eller vi selv havde fornemmede en trykket stemning omkring vores tilstedeværelse. Dette har vi dog på intet tidspunkt oplevet som værende tilfældet. Endelig har vi anonymiseret feltnoterne, så geografiske steder, navne og andre særlige kendetegn ikke fremgår i deres oprindelige form. Interviewtransskriptionerne er anonymiseret på samme vis som feltnoterne. 2.6 Analysestrategi Vi vil i dette afsnit kort gøre rede for, hvordan vores empiriske materiale er blevet analyseret, og hvordan vores analyse er struktureret. 8 Vi giver ikke retssagens aktører muligheden for at sige til eller fra og forbryder os dermed mod eksisterende etiske forskrifter, som f.eks. den amerikanske sociologiforenings Code of Ethics stykke 12.01a (American Sociological Association 1999). Spørgsmålet er dog, om dette kunne have været undgået på en fornuftig måde, og hvor stort et etisk problem der reelt er tale om. 9 For rettens tiltalte og vidner ville vi dog gerne have indhentet informeret samtykke. Omvendt har vi ikke ønsket at være en ekstra byrde for dem og gøre dem mere nervøse i en i forvejen presset situation. Mange tiltalte ankommer først til retssalen få øjeblikke, inden denne reelt går i gang, og vi har følt det som værende meget upassende, hvis vi skulle rejse os op og melde ud, hvad vores projekt gik ud på under retssagen. Ud over at tiltrække opmærksomhed og forstyrre retssagens aktører og situationens naturlighed, ville tiltalte potentielt føle sig under endnu større pres, end vedkommende i forvejen var under, idet der sad forskere og analyserede på deres gøren og laden. Flere tiltalte forstod desuden ikke dansk og at skulle forklare et forskningsprojekt gennem en tolk til tiltalte, der ofte kommer direkte fra varetægtsfængsling, har vi også vurderet som værende mere skadeligt end gavnligt

17 2.6.1 Kodning af empirien Undervejs i empiriindsamlingen var det ikke til at undgå at danne sig forskellige idéer om analysens opbygning, og hvilke teoretiske perspektiver det kunne være interessant at inddrage. Vi forsøgte dog at lægge disse overvejelser til side og gå så induktivt som muligt til læsning og kodning af empirien. Efter empiriindsamlingen gennemlæste vi derfor vores materiale eksplorativt og fandt ud af, at det for vores feltnoter i første omgang var interessant at skelne mellem situationer, hvor retssagen var i gang og situationer, hvor retssagen ikke var i gang. Imidlertid var det svært at passe alle situationer ind i denne opdeling, hvorfor en tredje kategori, gråzonen, blev oprettet. Inden for hver af disse temablokke fokuserede vi på at kortlægge mønstre for interaktion ved at adskille alle interaktioner mellem f.eks. forsvarer og anklager fra interaktioner mellem forsvarer og tiltalte og yderligere opdele disse ift., hvad interaktionen overordnet gik ud på. For at kunne gøre dette, meningskondenserede vi de forskellige interaktionssituationer uden at forsøge at tolke eller tænke disse i forhold til et teoretisk analyseapparat Overblik over analysen Vores analyse baserer sig i høj grad på kodernes skelnen mellem situationer, hvor retssagen er i gang, hvor den ikke er i gang og endelig gråzonen. Disse tre temaer har derfor fået hvert sit afsnit i analysen, som i alt består af seks dele. Først en teoretisk diskussion af retssagens legitimitetsgrundlag, der empirisk trækker på dels lovskrifter og etiske retningslinjer, dels vores tre interviews. Dernæst kommer et teoretisk afsnit om Goffmans dramaturgiske begrebsapparat set i en retssagskontekst, hvorefter de tre hovedtemaer fra vores kodning har fået hver deres afsnit under overskrifterne Onstage, Offstage og Gråzonen. Endelig kommer afsnittet Kritiske perspektiver, hvor vi sætter vores analytiske hovedpointer fra de foregående afsnit i nye teoretiske lys vha. Luhmann og Bourdieu. 10 Vores interviews blev også kodet efter de tre inddelinger i retssagens faser, men kom grundet vores spørgeguide også direkte ind på emner som Rettens legitimitet, Tiltaltes rolle i retssagen og Kritiske perspektiver på forsvarerens rolle, som derfor blev koder specifikt for vores interviews

18 3. Den legitime retssag I det følgende vil vi undersøge det danske retssystems eller mere specifikt den danske retssags legitimitetsgrundlag. Dette vil vi bruge løbende i analysen til at forstå retssagens institutionelle aktørers forhold til de roller, de påtager sig i situationen. Samtidig vil rettens legitimitetsgrundlag være udgangspunktet for vores senere kritiske analyse af, hvorvidt retssagens faktiske sociale dynamikker lever op til disse normative forskrifter. 3.1 Begrebsdefinition Legitimitet er et ofte benyttet koncept inden for socialforskning, men defineres forskelligt og mangler en klar begrebsliggørelse (McEwen & Maiman 1986:257). Overordnet refererer legitimitet som koncept til en offentlig institutions ret til at blive adlydt (Mack & Anleu 2010:139), hvilket vi accepterer som bred definition og udgangspunkt. Inden for den retspositivistiske tradition refererer legitimitet som ret til at blive adlydt til institutionelle aktørers opførsel, som er i overensstemmelse med et sæt etablerede regler eller principper (McEwen & Maiman 1986:258). Dette betegnes som institutionel legitimitet. Disse tanker må til dels adskilles fra en klassisk weberiansk forståelse, hvor legitimitet ikke kan begrænses til et udelukkende internt fokus på institutioners virke (ibid.). For Weber tilhører legitimitet en institution, som et spejlbillede tilhører et spejl. Legitimitet involverer her en ekstern befolkning af individer og deres perception af, at en institutions regler og beslutninger er obligatorisk bindende for dem. Denne attitude skal så videre føre til en adfærd, hvor der sker frivillig overholdelse af regler, hvormed en legitim orden kan opretholdes 11. Inden for rammerne af vores projekt er den specifikt institutionelle opfattelse af legitimitet relevant, idet vi vil forstå de regler, der ligger til grund for det danske retssystem, og forstå hvordan aktørerne i retssagens kontekst trækker på disse. 3.2 Rettens legitimitet i kontekst af et legalt-rationelt samfund Selvom vi ikke tager udgangspunkt i Webers forståelse af legitimitet, så er hans placering af begrebet i en moderne kontekst stadig interessant og aktuel. Weber knytter til enhver gældende herredømme- eller autoritetsform understøttelse af en tilsvarende legitimitetstro (Weber 2003:175). Vi følger Weber, idet han plæderer for, at vi grundlæggende lever inden for rammerne af et moderne legalt-rationelt bureaukratisk samfund. Her indenfor er legitimitetsgrunden et system af rationelt formulerede regler og love. Den bureaukratiske struktur er en forudsætning for forvaltningen af et moderne, højt differentieret samfund (Dalberg-Larsen 2004:26-27). Inden for rammerne af retssystemet 11 Forholdet mellem institutionel legitimitet og frivillig adfærd, der er i overensstemmelse med den institutions bestemmelser, anses tit som værende kausalt forbundet. I et demokratisk retssamfund knytter det sig bl.a. til det forhold, at lovene er formulerede ud fra demokratiske principper og dermed kan ses som en afspejling af folkestemningen

19 kan man sprogfilosofisk argumentere for, at almindelige procedurer for ræsonnering, som de manifesteres i f.eks. samtalepraksis, kommer til kort i komplekse forhandlinger om faktiske omstændigheder, placering af skyld og ansvar etc. Og de kommer til kort, idet sådanne forhold skal bestemmes med genkendelig bestemthed og endelighed (Atkinson & Drew 1979:7-8). Ved at specificere love og procedurer for implementering søger rettens bureaukratiske forvaltning at skabe standardiserede og effektiviserede løsninger på problemer, hvor dagligdags forhandlingspraksis i stigende grad forekommer utilstrækkelig. Det forhold, at det specificerede system af regler og procedurer i udgangspunktet er formuleret af det samme tvetydige og kontekstafhængige sprog, det blev sat i verden for at ordne, gør det dog paradoksalt umuligt for dette lovsystem at opnå status af en definitiv løsning. Hvordan en regel skal forstås og efterleves vil altid afhænge af en konkret situation, hvor den tolkes i et bestemt lys af en bestemt kontekst. For at retssystemet skal kunne leve op til sit legitimitetsgrundlags krav om lovmæssig standardiseret proces, har de formelle love brug for en overbygning, hvor der råder nogle uformelle, men stabile retningslinjer for god retslig proces (Bitsch et al. 2002:55). I selve udførelsen af lovene i retssagens mikroprocesser bliver legitimitetsgrundlaget afhængigt af de institutionelle aktørers efterlevelse af det skrevne ord, men også nogle værdier, som ikke udelukkende baserer sig på læsning af loven, men må indlæres ved praktisk omgang med feltet (Atkinson & Drew 1979:9). I det følgende vil vi forsøge at indfange rettens legitimitet i spændingsfeltet mellem disse formelle og uformelle regler. 3.3 Den legitime retssag grundtanken Den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK) og Retsplejeloven (RPL) er to centrale kilder for lovgivning omkring den retlige proces i Danmark. I EMK s artikel 6, stykke 1 udtrykkes den retlige grundværdi som retten til en retfærdig rettergang: Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. EMK er inkorporeret direkte i dansk lovgivning, hvorfor denne sætning kan ses som en af de formelle grundsætninger for det danske retssystem. Rettens kerne udtrykkes her som opnåelse af retfærdighed igennem procedurer, der er uafhængige 12 og upartiske 13. Vores kerneforståelse af rettens legitimitet knytter sig i forlængelse af dette an til retssagen som en 12 Domstolens uafhængighed er i høj grad et makroperspektiv på den dømmende magts uafhængighed af især den politiske sfære (Institut for Menneskerettigheder 2006). Dette aspekt af rettens legitimitet ligger altså et stykke fra vores situationelle fokus på retssagen, hvorfor det ikke vil blive behandlet indgående. 13 At være upartisk betyder, at domstolen ikke må begunstige nogen parter i en sag, og at der udefra ikke må være tvivl om, at det går sådan til (Ibid.). Kun idet domstolene i deres ageren opfører sig og dømmer i overensstemmelse med gældende love (og altså ikke f.eks. personlige interesser eller sympatier) kan dette efterleves. Retten er på den måde idealtypen på det bureaukratiske system, som den er en integreret del af

20 neutral og upartisk situation, hvor der hersker lighed for loven. Herunder står opdelingen af rettens roller i forsvarer, anklager og dommer centralt især dommeren, som garant for rettens neutralitet, og forsvareren, som tiltaltes tillidsmand, spiller centrale roller for den praktiske udførelse af den legitime retssag. 3.4 Dommerens rolle Dommerens rolle er særlig, idet den i en forstand er personificeringen af rettens værdier og ansvarlig for opretholdelsen af disse. I RPL gøres det klart, hvordan dommeren inden for lovens rammer har den fuldstændige magt til at bestemme og håndhæve retssagens procedurer samt sørge for, at forhandlingen foregår med den tilbørlige orden og værdighed. Hvad der nærmere ligger i tilbørlig orden og værdighed er dog ikke lovmæssigt defineret 14. Sådanne retningslinjer må man søge i andre kilder end de lovbestemte. I andre lande har dommerstanden formuleret uformelle etiske retningslinjer 15, hvilket man dog i Danmark ikke har fundet nødvendigt (Melchior 2005). I stedet henholder man sig til The universal charter of the judge, som Danmark med flere andre lande underskrev i 1999 (The International Association of Judges 1999). Denne udgøres af 15 artikler om god dommerskik og er dermed betydeligt mindre i omfang end de etiske retningslinjer for dommere i f.eks. USA. Helt i tråd med EMK s artikel 6, formuleres det her, hvordan dommeren skal sikre en upartisk og uafhængig retssag, hvor dommeren udelukkende er underlagt lovene og intet ydre socialt, økonomisk eller politisk pres (se artikel 1-4). Hertil står artikel 5, hvor det lyder: In the performance of the judicial duties the judge must be impartial and must so be seen. Ud over at være neutral, skal dommeren altså også lade til at være det. Dommeren skal medvirke til at skabe et billede over for tiltalte og derigennem offentligheden om, at retten er retfærdig. Her flyder aspekter af den weberianske legitimitetsforståelse ind i den institutionelle, idet dommerstandens interne forskrifter direkte henviser til en ydre offentlighed, hvis opfattelse af retssagen anses for relevant for dens legitimitetsgrundlag. Dette nævner dommeren under vores interview også selv som noget helt centralt for hendes virke: Dommer: Det er da klart, at vores afgørelse skal være rigtig, hvis man kan tale om rigtige afgørelser. Det er da et fundament. Men det er bare ikke nok. Det er ikke nok, at afgørelsen er rigtig. Det er også meget vigtigt, at folk bliver behandlet ordentligt, når de er her ( ) Vi roser os selv med at folk har tillid til os, det vil vi gerne bevare (Dommer: ). Aspekter af respektfuld behandling og engagement i tiltalte anses ligeledes for vigtige, men ud fra en overvejende instrumentel mening med at opretholde et billede af og en tillid til retten som upartisk og retfærdig. 14 Undtagelsen er RPL 56, der skriver, at dommeren ikke må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold. Altså at dommeren skal fremstå politisk og religiøst neutral. 15 F.eks. USA (American Bar Association 2007) og Norge, der er i gang med implementeringen af et sådan sæt etiske retningslinjer (Aasland 2007)

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere